Økonomi- og Erhvervsudvalget - Dagsorden for mødet den 14-11-2018

Dagsorden

  • 1 Drøftelse med VIBORGegnens Erhvervsråd om konsekvenserne af ny lov om erhvervsfremme
    • Resume

      På dagens møde deltager fra kl. 12.00 repræsentanter fra VIBORGegnens Erhvervsråd til en drøftelse af konsekvenserne af ny lov om erhvervsfremme, der nu er fremsat i Folketinget. Lovforslaget 1. behandles den 8. november 2019.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi-og Erhvervsudvalget,

       

      1. at orienteringen om ændringerne i erhvervsfremmeindsatsen tages til efterretning,

       

      2. at perspektiverne for den fremtidige erhvervsfremmeindsats i Viborg Kommune drøftes med VIBORGegnens Erhvervsråd, og

       

      3. at udvalget tager stilling til den videre proces.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har senest drøftet emnet på mødet den 3. oktober 2018 (sag nr. 23).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 3. oktober 2018 besluttede udvalget at igangsætte en procesplan, der bl.a. skal afklare hvilke erhvervsfremmeopgaver, der fremadrettet skal løses af VIBORGegnens Erhvervsråd.

       

      Forslag til ny lov om erhvervsfremme er nu fremsat. Forslaget kan ses som bilag nr. 1.

      Med forslag til ny lov om erhvervsfremme og ’Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse’ mellem Erhvervsministeriet og KL, der kan ses som bilag nr. 2, er der nu skabt mere klarhed over opgavefordelingen i erhvervsfremmeindsatsen efter 1. januar 2019.

       

      Konklusionen i både lovforslag og aftale er følgende: Fra 1. januar 2019 nedsættes Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har som formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats herunder sikre sammenhæng mellem decentral og statslig indsats.

       

      Erhvervshusene overtager fra 1. januar 2019 en del af de ydelser, som i dag tilbydes af den lokale erhvervsservice. En digital erhvervsfremmeplatform skal samtidig 24/7 være en fælles offentlig digital indgang, der gør information, service og ydelser let tilgængelige for virksomheder.

       

      Endelig tydeliggør aftalen, at der ikke må være overlappende ydelser mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice i erhvervshusene. Kommunerne vil fortsat have muligheder for at igangsætte lokale erhvervsudviklingstiltag.

       

      I det følgende beskrives kort de ansvarsområder, som hhv. den lokale erhvervsservice, erhvervshusene og kommunerne vil have efter 1. januar 2019:

       

      Den lokale erhvervsservice

      Den lokale erhvervsservice kommer primært til at bestå af grundlæggende 1:1 vejledning, der kan ’hjælpe virksomhederne videre’. Den er for før-startere, iværksættere og virksomheder. Vejledning kan f.eks. bestå af information og vejledning om opstart, drift og udvikling af grundlæggende karakter. Når virksomhedens behov får mere specialiseret karakter, eller såfremt vejledningen får karakter af et forløb med 1 eller flere møder, skal virksomhederne henvises til erhvervshusene.

       

      Den lokale erhvervsservice kan også omfatte kollektive arrangementer som informationsmøder, kompetenceudvikling målrettet lokale virksomheders behov for ledelses- og organisationsudvikling og facilitering af samarbejde og netværk mellem lokale virksomheder.

       

      Erhvervshusene

      Erhvervshusene skal varetage specialiseret erhvervsservice i form af virksomhedsspecifikke vejledningsforløb, f.eks. forløb med 1 eller flere møder, der hjælper virksomheder med at kortlægge vækst- eller forretningspotentiale og udarbejde en forretnings/vækstplan. Erhvervshusenes målgruppe er alle virksomheder og ikke blot virksomheder med vækstpotentiale, som er de nuværende Væksthuses målgruppe. De specialiserede ydelser, som erhvervshusene skal rådgive indenfor, omfatter eksempelvis automatisering og digitalisering, generationsskifte, ny teknologi, innovation, specialiseret organisationsudvikling, eksport, finansiering, internationalisering, nye forretningsmodeller m.v.

       

      Erhvervshusene skal endvidere være ind- og adgang til relevante statslige tilbud gennem f.eks. Eksportrådet, Vækstfonden, Innovationsfonden m.v.

       

      Kommunerne

      Kommunerne kan igangsætte lokale erhvervsudviklingsprojekter, der understøtter den lokale erhvervsudvikling f.eks. understøttelse af lokal iværksætterkultur, events, udvikling af udkantsområder, samarbejde med uddannelses- og videninstitutioner om f.eks. erhvervsuddannelser, samarbejde med campusområder m.v. Listen er i aftalen ikke udtømmende.

       

      Såfremt kommunale erhvervsudviklingsindsatser berører flere virksomheder end virksomhederne i den enkelte kommune, skal dette aftales med erhvervshuset. Dette gælder indsatser omkring digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger. Dette medfører, at kommunerne sagtens lokalt kan styrke en specialiseret erhvervsfremmeindsats – det skal blot aftales med enten erhvervshuset eller staten. 

       

      Kommunerne kan i øvrigt ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering til lokale erhvervsfremmeaktiviteter og –projekter.

       

      Erhvervshusene finansieres og styres af kommunerne

      Det er meget vigtigt, at kommunerne samarbejder strategisk omkring og med det kommende erhvervshus.

       

      KKR udpeger 10 af de 11 medlemmer, der udgør bestyrelsen i erhvervshuset. Herunder udpeges formand og 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer blandt politiske repræsentanter.

       

      Det er samtidig væsentligt, at det sikres, at lokale virksomheder overalt i f.eks. den midtjyske region sikres adgang til erhvervshusets ydelser. Dette kræver bl.a. et tæt samarbejde mellem de enkelte kommuner og erhvervshuset, da erhvervshuset skal kende til de behov, som lokale virksomheder har. Samtidig er det væsentligt, at specialiseret vejledning af f.eks. en animationsvirksomhed og en produktionsvirksomhed ikke er ens, men kræver indgående branchekendskab.

       

      Dette vil fordre, at Viborg Kommune løbende har dialog med erhvervshuset om behov blandt virksomheder i Viborg Kommune inden for særlige erhvervsområder så som animation eller produktionserhverv. I de tilfælde hvor Viborg Kommune deler erhvervsstruktur med andre kommuner, f.eks. andre kommuner med mange produktionsarbejdspladser, vil et strategisk samarbejde mellem flere kommuner ift. at påvirke erhvervshusets ydelser være en oplagt mulighed.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Det forventes, at ny lov om erhvervsfremme træder i kraft 1. januar 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      I tabellen nedenfor ses, hvad ny lov om erhvervsfremme betyder økonomisk for Viborg Kommune fra 2019 og frem:

       

      Mio. kr.

      Viborg

      Bidrag til væksthuse omlægges til erhvervshuse

      1,70

      Restfinansiering af erhvervshuse – ikke udmøntet

      0,92

      Finansiering af digital erhvervsplatform – ikke udmøntet

      0,42

      Omlægning til borgernær service – ikke udmøntet

      1,17

      Omlægning til borgernær service – udmøntet som reduktion af tilskud til VisitViborg og VER (effektiviseringer)

      0,50

      Total pr. år

      4,71

       

      Tabellen viser, at Viborg Kommune skal omlægge budget for i alt 4,71 mio. kr. pr. år., dog er de 1,70 mio. kr. allerede afsat i budgettet, idet det nuværende bidrag til væksthuse omlægges til de nye erhvervshuse.

       

      Der er således en rest på 3 mio. kr., hvoraf de 0,5 mio. kr. er indregnet som effektiviseringer (reduktion af tilskud til VisitViborg og ViborgEgnens Erhvervsråd (VER)). Det er en forudsætning i budgettet, at der skal findes finansiering inden for erhvervsfremmeområdet på i alt 2,5 mio. kr. fra 2019 og frem.

       

      Nedenfor er anført budgetområder indenfor erhvervsfremme:

      Mio. kr.

      Budget 2019

      Tilskud til VisitViborg (fratrukket 0,25 mio. kr., jf. ovenstående)

      3,11

      Tilskud til ViborgEgnens Erhvervsråd (fratrukket 0,25 mio. kr., jf. ovenstående)

      3,96

      Erhverv og Udvikling – løn*

      4,06

      Diverse øvrige tilskud til erhvervsfremme mv.**

      12,50

      Investeringsfremmeindsats i Viborg Kommune (engangsbeløb i 2018 og 2020)

      2,60

      Total

      26,23

      * Omfatter også bl.a. internationale forhold, uddannelse og analyser mv.
      ** Eksempelvis CFI, Arsenalet, Gudenåsamarbejdet, Animationsstrategien og Business Region Aarhus.
      Enkelte af tilskuddene indgår også i forslag til effektiviseringer i budget 2019-2022.
      Flere af tilskuddene er tidsbegrænsede, hvorfor de 12,5 mio. kr. bliver mindre ud i overslagsårene.

      Der er et restbudget i 2018 og 2020 vedrørende Investeringsfremmeindsats i Viborg Kommune, i alt ca. 2,6 mio. kr., som byrådet i forbindelse med 1. behandling af budgetforslag 2019 den 19. september 2018 (sag nr. 1) besluttede at anvende til at dække udfordringen på 2,5 mio. kr. i budget 2019. Det betyder, at det først er fra budget 2020 og frem, at der skal omlægges midler fra erhvervsfremmeområdet til dækning af ovennævnte 2,5 mio. kr.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Drøftelse med Turistforeningen for Viborg & Omegn om konsekvenserne af bl.a. Økonomiaftalen for 2019 samt ny lov om erhvervsfremme
    • Resume

      På dagens møde deltager fra kl. 12.30 repræsentanter fra Turistforeningen for Viborg & Omegn til en drøftelse af bl.a. konsekvenserne af Økonomiaftalen for 2019 mellem Regeringen og KL om konsolidering af turismefremmeindsatsen i destinationsselskaber og forslag til ny lov om erhvervsfremme, der nu er fremsat i Folketinget.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi-og Erhvervsudvalget,

       

      1. at orienteringen om ændringerne i turismefremmeindsatsen tages til efterretning,

       

      2. at perspektiverne for den fremtidige turismefremmeindsats i Viborg Kommune drøftes med Turistforeningen for Viborg & Omegn, og

       

      3. at udvalget tager stilling til den videre proces.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har senest drøftet emnet på mødet den 3. oktober 2018 (sag nr. 23).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      KL og Regeringen har ifm. Økonomiaftalen for 2019 aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats inden udgangen af 2020 skal konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage turismefremmeindsatsen. Regeringen og KL vil aftale den videre proces samt fælles pejlemærker for konsolideringen og forenklingen

      af turismeindsatsen, som vil understøtte en realisering af gevinster, der kan frigøres til

      andre prioriteter i kommunerne.

       

      På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 3. oktober 2018 besluttede udvalget at igangsætte en procesplan, der bl.a. skal afklare, hvilket destinationsselskab Viborg Kommune fremadrettet skal indgå i, herunder afklare hvilke opgaver, der løses af destinationsselskabet, og hvilke tilbageværende opgaver der skal løses lokalt.

       

      KL og Erhvervsministeriet udarbejder pt. et forståelsespapir for oprettelsen af destinationsselskaber, men det ser foreløbig ud til, at

      • Et destinationsselskab skal dække et sammenhængende og afgrænset område, der består af mere end 1 kommune.
      • Destinationsselskabet skal dække et område med mindst 1-1,5 mio. kommercielle overnatninger og/eller en samlet turismeomsætning på mindst 2,5-3,5 mia. kr.
      • Et destinationsselskab skal have en kommunal basisfinansiering på mindst 9-11 mio. kr. ekskl. puljemidler.
      • Destinationsselskabet har strategisk og økonomisk ansvar for turismeudviklingen i området.
      • Destinationsselskabet har specialiserede kompetencer indenfor bl.a. strategisk destinationsudvikling, forretningsudvikling og markedsføring.

       

      I rapporten ’Turismens økonomiske betydning i Viborg Kommune’, som blev forelagt på

      Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 3. oktober 2018 (sag nr. 22), kan turismeskabt omsætning og overnatningstal til inspiration aflæses for kommunerne i Region Midtjylland.

       

      Der må ikke være overlappende funktioner i destinationsselskaber og eventuelt lokale turismefremmeenheder; men det er ikke et krav, at kommuner skal indgå i destinationsselskaber.

       

      I forbindelse med forslag til ny lov om erhvervsfremme, der er vedlagt som bilag nr. 1, nedsættes fra 1. januar 2019 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har som formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, herunder sikre sammenhæng mellem decentral og statslig indsats. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal samtidig administrere midler fra EU-fonde og en særlig pulje til destinationsudvikling, der årligt er på 40 mio. kr. Denne pulje kan alene søges af destinationsselskaber fra og med 1. januar 2019, og dermed kan puljen ikke søges af kommuner, der ikke er del af et destinationsselskab.

       

      Indgår kommuner fremadrettet i et destinationsselskab, så afgør kommunernes forhandling med det enkelte destinationsselskab bl.a. hvilke opgaver, som løses af destinationsselskabet, og hvilke opgaver, der evt. fortsat skal løses lokalt. Dette vil samtidig være med til at afgøre et fremtidigt tilskud til turismefremmeindsatsen både gennem destinationsselskabet og til en eventuel lokal indsats.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Konsolideringen af destinationsselskaberne skal ske inden udgangen af 2020, men midler til destinationsudvikling kan allerede søges fra 1. januar 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 3 Status på geografisk boligplacering af flygtninge (orienteringssag)
    • Resume

      Der gives på dagens møde en status på den interne fordeling af flygtninge til boligplacering, som Viborg Kommune modtager via visitering fra Udlændingestyrelsen.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning, og

       

      2. at sagen sendes til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 30-10-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget

       

      1.  at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 1. maj 2015 (sag nr. 6) retningslinjer for størst mulig spredning af boligplacering af flygtninge.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Gennem en årrække steg antallet af flygtninge, der skulle boligplaceres i Viborg. De udmeldte kvoter fra Udlændingestyrelsen toppede i 2017, men allerede i 2016 viste det sig, at kommunen modtog færre flygtninge end kvoten tilsagde. Og for 2017 blev kvoten justeret, således at der ikke skulle forventes de oprindeligt udmeldte 391 flygtninge, men i stedet 75. For 2018 blev kvoten udmeldt til 70 personer, senere nedjusteret til 23.

       

      Dette har haft den konsekvens, at det har været lettere end forventet for forvaltningen at have et beredskab af tilgængelige boliger. Og at det har været muligt at justere tilgangen af nye flygtninge til de områder, hvor flygtningene i forvejen har udgjort en stor del af befolkningen. Det har dog stadig været under den forudsætning, at der kunne tilvejebringes det nødvendige antal boliger tilstrækkeligt spredt ud over kommunen.

       

      Det er dog kun en del af bosætningen, som kan styres gennem fordelingen af de visiterede flygtninge. Dels er det kun den første bolig, kommunen finder. Hvis en flygtning selv vælger at flytte til et andet sted indenfor kommunegrænsen kan han eller hun gøre det. Dels er der familiesammenføringer til tidligere modtagne flygtninge. Disse bliver ikke boligplaceret af kommunen, men bosætter sig sammen med det familiemedlem, der har søgt familiesammenføring. Ofte vil dette ske samtidig med en flytning til en mere egnet bolig.

       

       

      Postdistrikt

      Befolkning

      Udlændinge (minus EU)

      Ændring seneste år

      Fra typiske flygtningelande

      Ændring seneste år

      Bjerringbro

      10887

      383

      3,52%

      32

      129

      1,18%

      -26

      Karup

      6847

      176

      2,57%

      -9

      41

      0,60%

      -18

      Løgstrup

      3225

      53

      1,64%

      3

      19

      0,59%

      -3

      Møldrup

      2713

      71

      2,62%

      8

      15

      0,55%

      -8

      Rødkærsbro

      2707

      197

      7,28%

      16

      138

      5,10%

      1

      Skals

      3623

      118

      3,26%

      -14

      24

      0,66%

      -21

      Stoholm

      3683

      98

      2,66%

      -6

      34

      0,92%

      -7

      Tjele

      9120

      305

      3,34%

      36

      69

      0,76%

      0

      Viborg

      49028

      2522

      5,14%

      267

      1365

      2,78%

      97

      Aalestrup

      624

      11

      1,76%

      1

      1

      0,16%

      -3

       

      Status i 2018 er, at det fortsat er lykkedes at få fordelt indvandrere fra typiske flygtningelande jævnt i kommunens geografiske område, bortset fra en koncentration i Rødkærsbro og i Viborg, hvilket fremgår af tabellen herover. Det samlede antal borgere fra typiske flygtningelande er faldet svagt. Det dækker over et større fald i de fleste lokalområder i kommunen, men til gengæld også en stigning i Viborg by.

       

      I 2018 er der pr. 1. oktober boligplaceret 12 flygtninge.

       

      Det ses, at indvandrere fra typiske flygtningelande de fleste steder udgør 1/3 – ¼ af de udenlandske statsborgere fra ikke-EU-lande, bortset fra Rødkærsbro, hvor de udgør knap ¾ og Viborg, hvor de udgør godt halvdelen. I de fleste af lokalområderne er der det seneste år sket en stigning i antallet af udlændinge fra ikke-EU-lande, men altså et fald i antallet af udlændinge fra de typiske flygtningelande.

       

      Viborg Kommune har i Rødkærsbro haft midlertidige boliger tilgængelige, som blev anvendt til at huse modtagne flygtninge indtil den endelige boligplacering i en egnet permanent bolig andre steder i kommunen. Disse boliger blev sagt op med virkning fra den 1. januar 2018, idet der ikke længere var behov for en stor kapacitet på midlertidige boliger.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 4 Forslag til nye skoledistriktsgrænser i Arnbjerg og Taphede
    • Resume

      I sagen lægges der med udgangspunkt i indkomne høringssvar op til beslutning om forslag til justerede skoledistrikter i Viborg syd- og østby med henblik på indstilling til byrådet.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at boligkvarteret Taphede deles mellem Houlkærskolens og Overlund Skoles distrikter, så området nord for Randersvej tilgår Houlkærskolen, jf. bilag nr. 2, og

       

      2. at boligkvarteret Arnbjerg deles mellem Søndre Skoles og Møllehøjskolens distrikter i

      henhold til bilag nr. 2.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 30-10-2018

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      1. at boligkvarteret Taphede deles mellem Houlkærskolens og Overlund Skoles distrikter, så området nord for Randersvej tilgår Houlkærskolen, jf. bilag nr. 2, og

       

      2. at boligkvarteret Arnbjerg deles mellem Søndre Skoles og Møllehøjskolens distrikter i

      henhold til bilag nr. 2.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 14. august 2018 (sag nr. 3), at sende forslag til nye skoledistriktsgrænser i Arnbjerg og Taphede i høring hos skolebestyrelserne på Houlkærskolen, Overlund Skole, Møllehøjskolen og Søndre Skole.

       

      Inddragelse og høring

      Der er i høringsperioden indkommet bemærkninger til forslaget om nye skoledistriktsgrænser fra de fire berørte skolebestyrelser. Høringssvarene kan ses i bilag nr. 1.

       

      Beskrivelse

      Med udgangspunkt i den kommende opførelse af Ny Overlund Skole og kapaciteten på eksisterende skoler i den østlige og sydlige del af Viborg, har forvaltningen udarbejdet et forslag til nye skoledistriktsgrænser, der berører bydelene Arnbjerg og Taphede. Forslaget kan ses i bilag nr. 2.

       

      Med forslaget udnyttes ledig bygningskapacitet på Søndre Skole, ligesom Overlund Skole ifølge prognoserne ikke vil overstige 750 elever før i 2030/2031.

       

      I høringssvarene fra de fire berørte skoler gøres primært følgende gældende:

       

      Søndre Skole

      Bestyrelsen bakker op om den foreslåede deling af Arnbjerg, der vil udnytte skolens fysiske rammer bedre, skabe et mere balanceret elevgrundlag og forbedre skolens økonomiske råderum.

       

      Møllehøjskolen

      Bestyrelsen ønsker sit nuværende skoledistrikt bevaret og Arnbjerg udelt. Udvikling af skolens pædagogiske principper og sammenhængskraften i kultur- og fritidslivet vil blive truet ved en deling. En beslutning om nye skoledistrikter foreslås at afvente en strategi for skolerne i Viborg vestby.

       

      Overlund Skole

      Bestyrelsen bakker om op den foreslåede deling af Taphede med ønsket om, at det nuværende skoledistrikt tillige bevares intakt. Der er ingen bemærkninger til delingen af Arnbjerg.

       

      Houlkærskolen

      Bestyrelsen bakker op om den foreslåede deling af Taphede, idet den gør opmærksom på, at kapaciteten p.t. er overudnyttet, og der evt. kan forudses ønsker om skolesøgning fra elever syd for Randersvej pga. den kortere afstand.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      En justering af skoledistrikterne vil kunne have virkning fra indskrivningen til skoleåret 2019-2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er ikke afsat midler til evt. forbedring af adgangsvejene mellem Arnbjerg og Søndre Skole.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

      Skolechef Claus Drachmann Kaasby-Wang deltager i udvalgets behandling af sagen

    • Bilag

  • 5 Nyt Børnehus i Arnbjerg (bevillingssag)
    • Resume

      På investeringsoversigten for 2019-2022 er der afsat 25,7 mio. kr. i rådighedsbeløb til nyt børnehus i Arnbjerg. Børnehuset placeres i udkanten af Arnbjerg mod Bruunshåb.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      1.    at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.550.000 kr. til kontoen ”Nyt børnehus i     Arnbjerg” med rådighedsbeløb på 1.550.000 kr. 2019

       

      2.    at udgiften på 1.550.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet

       

      3.    at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af ekstern rådgiver

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 30-10-2018

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.550.000 kr. til kontoen ”Nyt børnehus i     Arnbjerg” med rådighedsbeløb på 1.550.000 kr. 2019

       

      2. at udgiften på 1.550.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet

       

      3. at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af ekstern rådgiver

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På anlægsoversigten for 2018 – 2021 blev der afsat budget til etablering af nyt børnehus i Arnbjerg. I forbindelse med budgetforlig vedr. budget 2019 – 2022 for Viborg Kommune blev det besluttet at fremrykke etableringen af nyt børnehus i Arnbjerg.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      På investeringsoversigten 2019 – 2022 er der afsat rådighedsbeløb til nyt børnehus i Arnbjerg. Institutionen skal være beliggende i området mod Bruunshåb.

       

      Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb:

       

      År 2019

      År 2020

      År 2021

      4.260.000

      10.000.000

      11.500.000

       

      Der i alt afsat 25.760.000 kr.

       

      Det samlede rådighedsbeløb på 25.760.000 kr. er afsat med henblik på at etablere nyt børnehus i Arnbjerg. Der bliver plads til 120 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn. Børnehaven bliver på ca. 1.500 m2.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 1.550.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at foretage indledende undersøgelser samt indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 6 Indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand - Hammershøj-Rødding-Ørum-området
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 22 marts 2018 (sag nr. 7), at forslagene til indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Hammershøj-Rødding-Ørum-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 23. april til 20. juli 2018.

       

      På baggrund af høringssvarene er indsatsplanerne rettet til og forelægges hermed til endelig godkendelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at indsatsplanerne for grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Foulum, Hammershøj, Hvidding, Kvorning, Lindum, Rødding, Sjørring, Tindbæk, Vammen, Vejrumbro, Vorning og Ørum Vandværk vedtages endeligt, som de nu foreligger.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at indsatsplanerne for grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Foulum, Hammershøj, Hvidding, Kvorning, Lindum, Rødding, Sjørring, Tindbæk, Vammen, Vejrumbro, Vorning og Ørum Vandværk vedtages endeligt, som de nu foreligger.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 22. marts 2018 (sag nr. 7), at forslagene til Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Hammershøj-Rødding-Ørum-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 23. april 2018 til den 20. juli 2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 23. april 2018 til den 20. juli 2018. I høringsperioden har der været afholdt et borgermøde den 20. juni 2018 i Tjelecenteret i Ørum.

       

      Indsatsplanerne er efter høringsperioden og med de indarbejdede høringssvar skriftligt blevet fremsendt til Grundvandsforum. Der er ikke indkommet bemærkninger fra Grundvandsforum.

       

      Efter vedtagelse af planen orienterer forvaltningen dem, der har indsendt høringssvar, direkte om Viborg Kommunes reaktion på høringssvarene.

       

       

      Beskrivelse

      Der er tidligere redegjort for regelgrundlag, formål og fagligt grundlag (Klima- og Miljøudvalget den 22. marts 2018, sag nr. 7).

       

      Indkomne høringssvar

      I høringsperioden er der kommet 11 høringssvar. I bilag 5 er svarene refereret sammen med Viborg Kommunes bemærkninger og ændringer i indsatsplanen.

       

      De indsendte høringssvar er vedlagt i deres fulde ordlyd som bilag 15.

       

      Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar

      For flere vandværkers indvindingsoplande gælder, at de både ligger inden for og uden for de af Staten udpegede indsatsområder. Høringssvaret fra Miljøstyrelsen påpeger, at det tydeligt bør fremgå af planen, hvilket område indsatsen gælder for. Flere steder i indsatsplanerne står der angivet ”Indvindingsoplandet/Indsatsområdet”, og dette skal præciseres.

       

      Samtidig påpeger Miljøstyrelsen, at der for vandværkerne Vammen og Tindbæk Vandværk ikke er udpeget noget indsatsområde.

       

      Viborg Kommune udarbejder indsatsplaner for alle almene vandforsyninger i kommunen, og for de vandværker, hvor der ikke er udpeget noget indsatsområde, udpeger kommunen dette efter § 13a i Vandforsyningsloven. Viborg Kommune vil præcisere områdeafgrænsningerne ”Indvindingsoplandet/Indsatsområdet” nærmere i nærværende planer.

       

      Region Midt bemærker, at Viborg Kommune ikke har udarbejdet indsatser for Ørum Vandværks reserveboring. Region Midt forslår, at reserveboringen gennemgås for mulige punktkilder. Viborg Kommune har ikke udarbejdet indsatsplan for Ørum Vandværks boring DGU-nr. 57. 746, da Naturstyrelsen ikke har udpeget indvindings­opland/ind­satsområde for boringen.

       

      Region Midt bemærker, at der ved Ørum Vandværk er fund af stoffet trichloroethylene (TCE), som er et kloreret opløsningsmiddel. Viborg Kommune nævner, at der skal foretages TV-inspektion på boringen for at afdække evt. lækager i og omkring boringen. Region Midt nævner, at der allerede er foretaget TV-inspektion og andre tiltag ved boringen, så en evt. TCE-forurening fra overfladen ikke når ned til indvindingsmagasinet. Viborg Kommune har rettet dette i indsatsplanen for Ørum Vandværk.

       

      Landboforeningen Midtjylland er bekymret over forvaltningens alarmværdi på 10 mg/l ift. nitrat i grundvandet, når der først er krav om en indsats ved 37,5 mg/l.

       

      Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14) besluttet, at der administreres efter ”Ny-Viborg model”, hvor der administreres efter en alarmværdi på 10 mg/l ift. nitrat i grundvandet (se bilag 7). Der er fordele forbundet ved at vælge en alarmværdi ved 10 mg/l. Ved at vælge 10 mg/l vil kommunen og vandværket have tid til at reagere så tidligt, at vandkvaliteten ikke forringes yderligere. Samtidig vil berørte lodsejere tidligt i processen blive direkte økonomisk kompenseret i forbindelse med jordkøb eller dyrkningsaftaler finansieret af vandværket inden for indsatsområdet. 

       

      Landboforeningen Midtjylland er også bekymret over, at Viborg Kommune tilsidesætter lovmæssige grænseværdi på 0,1 µg/l ift. pesticider, hvor kommunen vil gøre en indsats imod landbrugsrelaterede pesticider, allerede hvis de måles i grundvandet over 0,01 µg/l. Landboforeningen Midtjylland mener, at denne værdi bør fastsættes til 0,075 µg/l.

       

      Viborg Kommune har ikke planlagt forebyggende indsatser imod pesticider men igangsætter først en indsats, hvis det kan påvises, at pesticider kan trænge ned til grundvandet. Det er vigtigt, at indsatsen sker i tide, og derfor skal der ske en indsats allerede ved koncentrationer over 0,01 µg/l.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Efter endelig vedtagelse i byrådet vil der hvert. 6. år ske en opdatering af indsats­planerne for Hammershøj-Rødding-Ørum-området.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske forhold

      Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg Kommune.

       

      Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og §13a og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.

       

      Retsvirkning – Vandforsyningslovens § 13c:

      ”Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.


      Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13 a.”

       

       

      Planmæssige forhold

      Drikkevandsindsatsplaner hører til kategorien af sektorplaner. Kommunens øvrige planer skal være i overensstemmelse med indsatsplanen.

       

      Aftaler efter indsatsplanen skal godkendes af kommunen for at sikre, at de ikke strider imod indsatsplanen eller besværliggør gennemførelsen af den.

       

      I de tilfælde hvor indsatsplanen berører forhold, der er omfattet af kommune- og lokalplaner, skal det sikres, at der er overensstemmelse mellem indsats-, kommune- og lokalplaner, idet disse planer også skal være i overensstemmelse med de statslige vandplaner og ikke må besværliggøre gennemførelsen af vand-, natur- og indsatsplaner.

    • Bilag

  • 7 Nyt forslag til faunapassage ved Tangeværket fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø
    • Resume

      Foreningen til Bevarelse af Tange Sø har fået lavet en fornyet vurdering af mulighederne for en bedre faunapassage ved Tangeværket. Det fremsendte forslag vurderes at ville medføre fiskemæssige forbedringer, men det kan ikke afgøres, om det kan leve op til vandområdeplanernes krav. Udvalget skal drøfte foreningens ønske om at indgå i en dialog med Viborg Kommune om muligheden for at udforme en kommunal anbefaling af en sådan løsning til Staten.

    • Indstilling

      Direktøren forslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at byrådet tager forvaltningens vurdering til efterretning og drøfter, om der skal indledes en dialog med de berørte kommuner og/eller Gudenåkomiteen om dette eller andre løsningsforslag, der kan indgå i Statens forberedende arbejde til vandområdeplaner for perioden 2021-2027, eller

       

      2. at det fremsendte forslag til forbedring af fiskepassagen ved Tangeværket fremsendes til Staten med opfordring til, at der snarest muligt træffes afgørelse i sagen med henblik på den videre udvikling af området.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det fremsendte forslag til forbedring af fiskepassagen ved Tangeværket fremsendes til Staten med opfordring til, at der snarest muligt træffes afgørelse i sagen med henblik på den videre udvikling af området.

       

      Kai O. Andersen kunne ikke medvirke til beslutningen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget og byrådet har bl.a. i forbindelse med behandling af Statens vandområdeplaner flere gange behandlet spørgsmål i tilknytning til Tangeværket og Gudenåens forløb ved Tange Sø. Senest i forbindelse behandling af udkastet til ny ”Tangelov” besluttede byrådet den 25. september 2013 (sag nr. 14) bl.a., at:

       

      ”…

      ·           Tange Sø bevares i sin nuværende form

      ·           En løsning skal sikre de rekreative interesser for flest mulige af borgerne omkring søen, herunder specielt borgerne i Ans og Tange by.
      …… foreslår Byrådet, at følgende punkter indgår i Statens overvejelser i forbindelse med fastlæggelsen af de endelige krav til faunapassage ved Tangeværket:

           At det er en grundlæggende forudsætning for Viborg Kommune, at Tange Sø ønskes bevaret i sin nuværende form og omfang

           At Byrådet vurderer, at de mange forskellige interesser ikke nødvendigvis udelukker hinanden

           At Byrådet anbefaler, i den videre proces, at tilstræbe en både-og-løsning, som tilgodeser flest mulige interesser.

           At Staten i det videre arbejde også inddrager de bemærkninger og den viden, Viborg Kommune har genereret under borgerinddragelsen."

       

      Tangeværkets beliggenhed fremgår af bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      For at sikre grundejers opbakning til løsningen har foreningen forelagt forslaget for Gudenåcentralens bestyrelse.

       

      På den baggrund har bestyrelsesformand for An/S Gudenaacentralen, Jens-Ove Simonsen, med et brev (bilag 2) bl.a. tilkendegivet at: ”….med baggrund i ovenstående kan An/S Gudenaacentralen tilslutte sig den skitserede løsning som et brugbart kompromis, der både tager hensyn til de samfundsmæssige forpligtelser i forhold til naturbeskyttelsen og de mange interesser, der er knyttet til sø, værk og naturområdet omkring Gudenaacentralen.

       

      Såfremt der konstateres politisk opbakning til at arbejde videre i denne retning, stiller An/S Gudenaacentralen sig naturligvis til rådighed for nærmere drøftelser.”

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Opstemningsanlægget ved Tangeværket og dets konsekvenser for bl.a. fiskebestanden i Gudenåen har i årtier været genstand for stor offentlig debat.

       

      Regelgrundlag - Vandrammedirektiv og miljømål

      Fastlæggelse af miljømål for vandområderne og den indsats, der skal gøres for at nå miljømålene, samt finansieringen af indsatsen, er en statsopgave.

       

      Generelt om spærringer i form af opstemninger af vandløb hedder det:

      ”Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning ”.

       

      I det generelle høringsnotat til vandplanlægningen tilkendegives, at:

      ”Styrelsen for vand og Naturforvaltning kan endeligt oplyse, at der er fastsat operationelle mål for god/høj økologisk tilstand for fisk og kontinuitet, jf. ’Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2015-2021’ samt ’Dansk Fiskeriindeksfor vandløb’ (Århus Universitet, 2014).”

       

      I de operationelle mål angives følgende forudsætninger, for at der ikke er tale om en spærring:

      Der vurderes generelt at være tale om en spærring, hvor følgende krav ikke er opfyldt:

      ·           Som udgangspunkt bør vandløbsbunden være ubrudt uden menneskeskabte niveauspring (styrt m.v.) og med et fald så tæt på det naturlige i vandløbet som muligt.

      ·           Allerede anlagte omløbsstryg uden om opstemninger skal være udført, så:

           stryget er udført naturlignende med et fald, der så vidt muligt svarer til det naturlige for stryg i vandløbet.

           opstemningen ikke medfører en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm, dybde, substratforhold) på længere strækninger af vandløbet.

           kravene til vandindtag opfylder Faunapassageudvalgets anbefalinger (bl.a. bør den samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig skal der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm.).”

       

      Det kan tilføjes, at Staten i den gældende 2015-2021 vandområdeplan lægger op til at prioritere en lokal løsning og bl.a. skriver:

      ”Der er mange og ofte modstridende interesser i en eventuel løsning af det brud på kontinuitet i Gudenå, der sker ved Tangeværket. Vurderingen af en eventuel indsats ved Tangeværket er foreløbigt udskudt, idet resultaterne af et lokalt arbejde for at beskrive løsningsforslag afventes.”

       

      I det lokale høringsnotat for vandområde Jylland Fyn, hvor Staten kommenterer høringssvarene, efter at vandområdeplanerne var i offentlig høring, anføres desuden:

      ”Der vil i forbindelse med offentliggørelse af indsatsprogrammet i vandområdeplanen for perioden 2015-2021 blive taget stilling til, hvilke indsatser der skal indgå i indsatsprogrammet for perioden. For spærringen ved Tangeværket har kommunerne i oplandet indledt et samarbejde for at finde løsningsforslag. Dette arbejde vil sammen med det fremsendte materiale indgå i vurderingen, da det prioriteres at en kommende løsning har bred lokal opbakning.”

       

      Tidligere undersøgelser og løsningsforslag

      I 2002- udarbejdede COWI en rapport for Miljøministeriet, der fremlægger og vurderer en række løsningsforslag. Desuden har Gudenåcentralen og Danmarks Naturfredningsforening i henholdsvis 2006 og 2007 fremlagt og vurderet en række løsningsforslag

       

      I 2016 gennemførte Rambøll for Randers, Favrskov, Silkeborg og Viborg kommuner en fornyet undersøgelse af mulighederne for indretning af en faunapassage. Undersøgelsen tog udgangspunkt i en række forudsætninger, herunder bl.a. Viborg Kommunes beslutning om bevarelse af Tange Sø, uanset valg af løsningsmulighed.

       

      Rambølls rapport præsenterer og vurderer 5 løsningsforslag og konkluderer bl.a., at et langt omløbsstryg med stor vandføring og en vandfordeling mellem Tange Sø og det nye forløb kunne sikre levedygtige bestande af laks og havørred mellem Tangeværket og Silkeborg, opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål, god miljøtilstand i Tange Sø, og at kvælstoftilførslen til Randers Fjord ikke øges. Tangeværket ville ikke kunne opretholdes i rentabel kommerciel drift.

       

      Senest har Foreningen til bevarelse af Tange Sø ladet udarbejde et forslag til faunapassage med udgangspunkt i de forudsætninger, som foreningen anser for afgørende, herunder at Tangeværket skal forblive i rentabel drift. Forslaget er vedlagt i bilag 3.

       

      På et møde den 10. september 2018 præsenterede repræsentanter for Gudenåcentralen og Foreningen til bevarelse af Tange Sø forslaget for Viborg Kommune v/borgmester Ulrik Wilbek og formand for Klima- og Miljøudvalget, Stine Damborg Hust.  

       

      Foreningen til bevarelse af Tange Søs fornyede vurdering af mulighederne for en bedre faunapassage ved Tangeværket

      Forslaget er stilet til borgmester Ulrik Wilbek, med ønske om: ”at præsentere dig og Viborg Kommune for denne løsning – og derefter indgå en dialog med jer om muligheden for at udforme en kommunal anbefaling af en sådan løsning til staten, der i sidste ende kommer til at afgøre det årtier lange spørgsmål”.

       

      I forslaget fra Foreningen til Bevarelse af Tange Sø placeres indløbet til stryget i indløbskanalen til turbinerne. Øverst i stryget etableres et stemmeværk. Ud for indløbet til stryget placeres en skråtstillet indløbsrist i indløbskanalen, som skal lede fiskene over til indløbet af stryget. Stryget skal være 2400 m langt og 3-4 m bredt, med varierende dybde og med sten- og grusbund. Ved indløbet oven for turbinerne og udløbet i Gudenåen neden for Tangeværket indrettes strømkoncentratorer, der skal lede vandrende fisk i retning af stryget. Stryget skal tilføres en vandmængde på 1.500 l/s, med mulighed for at øge op til 5.000 l/s.

       

      Løsningen sikrer, at Tangeværket kan bevares i rentabel kommerciel drift, og i rapporten konkluderes bl.a.:

       

      ”Med en vandføring på 1.500 l/s vil Tangestryget betyde fri passage for alle fiskearter i begge retninger…… Alle Gudenåens fiskearter vil kunne passere i dette omløb, der kommer til at ligne den nederste del af Tange å, hvor laksen har gydt naturligt i de seneste år. Omløbet vil kunne benyttes som gyde- og opvækstområde for laks, ørred, lampretter og formentlig også for helt.

       

      I forbindelse med forslag om et kort omløbsstryg har det været fremført, at dette ikke ville kunne skabe mulighed for en naturligt selvreproducerende havørredbestand opstrøms Tangeværket. Men argumentet holder ikke, fordi havørred ikke er en selvstændig art. Kravene i vandrammedirektivet går udelukkende på arter. Ørreden er som art ikke truet af Tange Sø og vandkraftværk, og der er i Gudenåen masser af bæredygtige og selvreproducerende ørredbestande både ovenfor og nedenfor vandkraftværket.

       

      Den oprindelige Gudenålaks er uddød, og selvom der i dag igen sker gydning af udsatte laks, er genetablering af en bæredygtig, selvreproducerende laksestamme ikke umiddelbart forestående. Laksebestanden opretholdes af massive årlige udsætninger af ungfisk der genetisk stammer fra Storåen. På trods af en vis naturlig reproduktion i de mindre tilløb omkring Bjerringbro og i tilløbene ovenfor Tange Sø må det stadig vurderes som sandsynligt, at laksen vil forsvinde hvis udsætningerne stopper. Der ér naturlig gydning i Gudenåens hovedløb, men yngeloverlevelsen er meget dårlig. Udsætningerne af laks skal derfor fortsættes.

       

      Med vandføring som i Tange Å og nye skråtstillede ledegitre vil Tangestryget kunne forbedre kontinuiteten i Gudenåen markant, og bidrage til øget naturlig reproduktion af laks, ørred, lampretter og helt. I forhold til Gudenåens uforstyrrede, oprindelige fiskesamfund, vil der fortsat kunne ses ændringer i artssammensætning og -tæthed, men disse vurderes at være så små, at løsningen vil kunne leve op til miljøkravene i vandrammedirektivet.” 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I vedlagte bilag 4 har forvaltningen foretaget en nøjere gennemgang af det fremsendte forslag og sammenlignet det med et andet forslag til et kort omløb udarbejdet af Rambøll i 2016.

       

      Overordnet set, er der ikke store forskelle i vurderingen af et kort omløbsstryg, og hvad der kan opnås med en sådan løsning, mellem Rambøll’s rapport fra 2016 og Foreningen til bevarelse af Tange Søs rapport fra 2018. Begge rapporter konkluderer, at:

      ·           det vil medføre fiskemæssige forbedringer,

      ·           der kan etableres gydebestande af laks og havørred i selve stryget, hvis de rette forhold sikres,

      ·           det kan ikke forventes, at et kort omløb vil give naturlige bestande af laks og havørred, af betydende størrelse, opstrøms Tangeværket,

      ·           Tangeværket kan, afhængigt af vandtilførslen til stryget, opretholdes i kommerciel drift.

       

      Den afgørende forskel mellem de to rapporter ligger i tolkningen af, hvad der skal til for at opfylde kravene i miljølovgivningen, mere specifikt, hvad der skal til for at leve op til vandrammedirektivets begreb: ”Kontinuitet i vandløbssystemet”.

       

      Med udgangspunkt i de foreliggende statslige udmeldinger om spærringer som de fremgår ovenfor i afsnittet ”Regelgrundlag - Vandrammedirektiv og miljømål”, vurderer forvaltningen ikke, at en løsning som skitseret af Foreningen til bevarelse af Tange Sø generelt vil være tilstrækkelig ved opstemninger. Her skal specielt peges på, at hvis en opstemning ikke skal opfattes om en spærring, forudsætter det bl.a., at: ”opstemningen ikke medfører en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm, dybde, substratforhold) på længere strækninger af vandløbet.” Ved Tangeværket ændrer opstemningen Gudenåen til Tange Sø med ”væsentlige morfologiske ændringer” til følge.

       

      Der er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvilke krav der i medfør af vandrammedirektivet, skal stilles ved anlæg som Tangeværket. Senest formulerer Miljøstyrelsen, på baggrund af en forespørgsel fra Viborg Kommune i forbindelse med behandlingen af Tangeværkets ansøgning om et varmeprojekt, selv status i forhold til Tangeværket på denne måde:

       

      ”I de nugældende vandområdeplaner for perioden 2015-2021 er Tangeværket registeret som en spærring for kontinuiteten i dele af gudenåsystemet, som forhindrer målopfyldelse. Fristen for de berørte vandløbstrækningers målopfyldelse er forlænget til den kommende planperiode 2021-2027 og stillingtagen til en indsats, der skal sikre målopfyldelse, er udskudt til den planperiode af tekniske årsager.

      Forslag til vandområdeplaner for perioden 2021-2027 offentliggøres senest den 22. december 2020 efter beslutning af ministeren. Først på dette tidspunkt vil der være taget foreløbig stilling til den spærring, som Tangeværket udgør. De endelige planer forventes offentliggjort ultimo 2021.

      Der er således ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om indsatser i den kommende planperiode 2021-2027, herunder en indsats ved Tange Sø, der skal sikre kontinuiteten i gudenåsystemet. Det kan i midlertidigt ikke afvises, at en indsats, der skal sikre målopfyldelse, vil udgøre en passageløsning med den konsekvens, at der ikke længere ledes vand ind i Tangeværkets turbiner i samme omfang som på nuværende tidspunkt, hvorved den påtænkte investering ikke vil kunne udnyttes som forudsat.  Erstatningsspørgsmål i den forbindelse er ikke afklaret.”

       

      Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at den præsenterede løsning vil kunne honorere de krav, der i medfør af vandområdeplanerne vil blive stillet til spærringen ved Tangeværket.

       

       

      Alternativer

      Der er siden 2002 i en række rapporter rekvireret af bl.a. Miljøministeriet og senest i Rambølls rapport fra 2016 præsenteret en række forslag til lange og mellemlange stryg med en stor vandføring.

       

      Sådanne løsninger vil bl.a. reducere dødeligheden for små laksefisk på vej til havet og muliggøre etablering af naturlige bestande af laks og havørred opstrøms Tangeværket.

       

      Løsningerne vil ikke gøre det muligt for Tangeværket at fortsætte i rentabel kommerciel drift.

       

       

      Tidsperspektiv

      Senest den 22. december 2020 offentliggøres forslag til vandområdeplaner for perioden 2021-2027 med forventet endelig vedtagelse ultimo 2021. Disse planer forventes at indeholde de krav, der skal stilles til en passageløsning ved Tangeværket.

       

      Miljøministeriet skriver som nævnt ovenfor, at ”…det prioriteres at en kommende løsning har bred lokal opbakning.” For at et evt. lokalt løsningsforslag kan indgå i ministeriets forberedende arbejde, vurderes at det bør drøftes med ministeriet i løbet af 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Fastlæggelse af miljømål for vandområderne og den indsats, der skal gøres for at nå miljømålene, samt finansieringen af indsatsen er en statsopgave.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Viborg Museum - Frigivelse af anlægsmidler (bevillingssag)
    • Resume

      Sagen vedrører frigivelse af anlægsmidler disponeret til renovering af den tidligere Vestre Landsret bygning beliggende Gråbrødre Kirkestræde 3 i Viborg.

       

      Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb i 2019 på 3.250.000 kr. afsat i investeringsoversigten for 2019-2022.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at der pr. 1. januar 2019 gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.250.000 kr. til kontoen ”Viborg Museum ombygning af tidligere Vestre Landsret”,

       

      2. at udgiften på 3.250.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 30-10-2018

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at der pr. 1. januar 2019 gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.250.000 kr. til kontoen ”Viborg Museum ombygning af tidligere Vestre Landsret”,

       

      2. at udgiften på 3.250.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommune har købt den tidligere Vestre Landsret bygning beliggende Gråbrødre Kirkestræde 3 i Viborg til fremtidig anvendelse som ”Nyt Viborg Museum”.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Der ansøges om frigivelse af det samlede rådighedsbeløb disponeret til anlægsprojektet i 2019 på 3.250.000 kr.

      Frigivelsen af rådighedsbeløbet er en forudsætning for at kunne indgå kontrakt med totalrådgiver.

      Den samlede renovering af ejendommen Gråbrødre Kirkestræde 3 i Viborg er budgetteret til 32.100.000 kr. inklusive ovenstående udgift på 3.250.000 kr.

      De 32.100.000 kr. er afsat på investeringsoversigten for 2019-2022.

      Den afsatte udgift er forudsat finansieret ved salg af ejendomme, bl.a. Museumsbygningen på Hjultorvet og to villaer på Riddersgade.

       

      Udover de budgetterede udgifter til bygningsrenoveringen er der i investeringsoversigten for 2019-2022 disponeret 25.000.000 kr. til fremstilling af ny basisudstilling i ”Nyt Viborg Museum”. Udgiften til udstillinger forudsættes finansieret af fondsbidrag, hvoraf 2/3 allerede er sikret på nuværende tidspunkt.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Anlægsbevillingen anvendes i forhold til følgende udgiftsposter:

       

      Rådgivning

      2.250.000 kr.

      Forundersøgelser

      500.000 kr.

      Øvrige omkostninger

      500.000 kr.

       

      Rådgivning dækker over totalrådgivning, geoteknik, miljøundersøgelser samt intern rådgivning. Forundersøgelser og øvrige omkostninger vedrører f.eks. mindre bygningsindretning, installationsgennemgang, mødeaktiviteter, samt diverse flytteomkostninger.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 9 Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestopindsats
    • Resume

      Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 27. juni 2018 en samarbejdsaftale vedrørende rygestopindsatser med anbefaling om, at regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser i regionen tiltræder aftalen. På dagens møde behandler Social- og Sundhedsudvalget samarbejdsaftale vedrørende rygestopindsats med henblik på at indstille til byrådet, at samarbejdsaftalen godkendes.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at samarbejdsaftalen vedrørende rygestopindsats godkendes.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-11-2018

      Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at samarbejdsaftalen vedrørende rygestopindsats godkendes.

    • Sagsfremstilling