Landdistriktsudvalget - Referat fra mødet den 25-02-2020

Referat

  • 1 Udvælgelse af landsbyer og byer til 4. runde lokale udviklingsplaner
    • Resume

      Landdistriktsudvalget skal udvælge landsbyer og byer til 4. runde lokale udviklingsplaner.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,

       

      1. at byerne Tapdrup, Hammershøj, Karup-Kølvrå og Stoholm inviteres til at indgå i 4. runde af lokale udviklingsplaner,

       

      2. at Tapdrup og Hammershøjs proces vil have fokus på såvel byens liv som byens fysik,

       

      3. at Karup-Kølvrå og Stoholms proces alene vil have fokus på byens liv,

       

      4. at Rødkærsbro inviteres til kommende runde.

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget beslutter,

       

      1. at byerne Tapdrup, Hammershøj, Karup-Kølvrå og Stoholm inviteres til at indgå i 4. runde af lokale udviklingsplaner,

       

      2. at Tapdrup og Hammershøjs proces vil have fokus på såvel byens liv som byens fysik,

       

      3. at Karup-Kølvrå og Stoholms proces alene vil have fokus på byens liv,

       

      4. at Rødkærsbro inviteres til den næste runde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Initiativet var et af de første større strategiske initiativer, som Landdistriktsudvalget tog. Initiativet er bl.a. drøftet med byrådet på temamøde 4. maj 2018. På mødet 29. januar 2019, sag 2, drøftede Landdistriktsudvalget første fase af de borgerdrevne lokale udviklingsplaner og udvalgte byerne til runde 2. På mødet 4. juni 2019, sag 2, udvalgtes byer til runde 3.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Byrådet har i 2017 besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive. Landdistriktsudvalget har i forlængelse heraf i 2018 besluttet at iværksætte et arbejde med lokale udviklingsplaner, som kan have fokus på såvel byens liv som byens fysik. I de lokale LUP-processer i de enkelte byer samkøres disse to processer, således at lokalområderne oplever én koordineret udviklingsproces. Arbejdet kan have fokus på det ene eller begge følgende spor:

       

      Byens fysik, som handler om bygninger, byrum, omgivelser og trafikale forhold, og

       

      Byens liv, som handler om aktører og aktiviteter, hvor lokalområdet i høj grad selv har og tager en rolle i forhold til den lokale sammenhængskraft og samarbejder med andre lokalsamfund, organisering og aktiviteter.

       

      Status vedr. deltagerne i processen med de lokale udviklingsplaner ses i en opdateret version som bilag til denne sag.

       

      På mødet 29. januar 2019 drøftede Landdistriktsudvalget proces og kriterier for udvælgelse af kommende byer og fastlagde disse, herunder at udvalg og forvaltning kan være opsøgende i forhold til de kommende byer særligt i forhold til lokalområder med over 200 indbyggere og manglende vækst, jf. byrådets sammenhængsmodel.

       

      Landdistriktsudvalget fastlagde, at udvælgelsen skal ske på baggrund af en helhedsvurdering af:

      Aktualitet: Skal større (kommunale) projekter i gang, som aktualiserer behovet for ændret planlægning eller udarbejdelse af sammenhængende helhedsplan.

      Behov: Der konstateres et behov for at ændre planlægning eller understøtte samarbejdet internt i byen eller lignende. Konstateret på baggrund af henvendelser fra byen enten i form af individuelle sager, dialogen på Landdistriktsudvalgets egne borgermøder eller henvendelser fra et talerør, der taler på vegne af det samlede lokalområde.

       

      Følgende byer har henvendt sig med henblik på at indgå i en proces for udarbejdelse af lokale udviklingsplaner: Stoholm, Rødkærsbro, Hammershøj, Tapdrup og Karup-Kølvrå. Begrundelse for deres ønske om at indgå i processen fremgår af bilagene, og resumeres kort her.

       

      Stoholm

      I forlængelse af den netop gennemførte områdefornyelse ønsker byen støtte til en proces, hvor der sættes fokus på, hvad byen ellers vil arbejde med, primært indenfor byens liv. Derudover peges på behov for lejeboliger og byggegrunde.

       

      Henvendelsen er fra borgerforeningen, som var tovholder på den nyligt afsluttede områdefornyelse, som naturligt fokuserede på fysiske forhold. Prioriteringer og beslutninger herfra respekteres naturligvis i det videre arbejde med LUP, som altså til forskel fra områdefornyelsen vil fokusere på byens liv

       

      Vedr. byggegrunde bemærker forvaltningen, at der er 8 kommunale grunde til salg og yderligere 8 ventes til rådighed i løbet af efteråret.
       

      Rødkærsbro

      Rødkærsbro er motiveret af at se mere på en række elementer indenfor byens liv bl.a. samspil med byens skole og ungdom. Derudover peges på behov for byggegrunde og opdatering af lokalplan.

       

      Vedr. byggegrunde bemærker forvaltningen, at der i den eksisterende planlægning er en rummelighed på op mod 80 grunde, hvoraf 12 kommunale er udbudt til salg.

       

      Hammershøj
      På borgermødet med Landdistriktsudvalget blev peget på forskellige problemstillinger, som førte til en opfordring fra udvalget til at indgå i arbejdet med en lokal udviklingsplan. Emnerne spænder vidt fra byens liv til byens fysik. Det bemærkes, at borgerforeningen siden udvalgets besøg allerede har iværksat en række projekter lokalt lige fra at styrke samarbejdet med nabobyer til Sund By 2020.

       

      Vedr. byggegrunde er der en samlet rummelighed i kommuneplanen på 50 – 70 boliger, men kun 4 kommunale byggegrunde til salg. Der er planlagt byggemodnet 5 grunde i 2023.

       

      Karup-Kølvrå

      I henvendelsen lægges vægt på bymiljø, særligt i Kølvrå og de generelle udviklingsmuligheder. Områdets mange mødesteder nævnes også med ønsket om en sammenhængende plan, herunder kan være en sammenhæng til de omkringliggende grønne områder.

       

      Vedr. byggegrunde bemærker forvaltningen, at der i Karup er 22 kommunale grunde og ca. 25 private til salg, og Teknisk Udvalg forventes at igangsætte lokalplan for omdannelse med knap 20 boliger og ny lokalplan for allerede udlagt område med knap 60 boliger. I Kølvrå er der ikke mulighed for at udbygge pga. støjzone.

       

      Tapdrup

      I de seneste år har Tapdrup gennemgået et generationsskifte, og der er behov for at integrere nye borgere og sikre, at deres ønsker til byens udvikling inddrages, både i forhold til byens liv og byens udvikling i øvrigt, herunder infrastruktur. 

       

       

      I forhold til Karup delen af Karup-Kølvrå, Stoholm og ikke mindst Rødkærsbro, som netop har gennemført en områdefornyelse, vurderes det uhensigtsmæssigt at ”genstarte” en proces, der kan minde om områdefornyelse, altså på den fysiske ”projekt” del, derudover er behovet for ny planlægning og byggegrunde, som nævnt ovenfor, ikke presserende. De fleste af de første lokale udviklingsplaner havde fokus på byens fysik, og der er fortsat et betydeligt arbejde med et få disse udviklingsplaner færdiggjort og ikke mindst at få de afledte projekter hjulpet på vej.
       

      For byerne Stoholm, Karup-Kølvrå og Rødkærsbro bør der blive lagt vægt på byens liv. De lokale udviklingsplaner for Stoholm og Karup-Kølvrå vil således skulle have et andet udtryk med mindre fokus på kort og byplanlægning.

       

      Særligt for Rødkærsbro, hvor programmet for områdefornyelsen er nyt (2017), foreslås at processen udskydes til opstart tidligst i andet halvår 2020.

       

      Processen vil blive iværksat i marts, med et individuelt aftalt forløb med den enkelte by.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 2 Lokale udviklingsplaner for Frederiks og Mønsted
    • Resume

      Byrådet har i 2017 besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål, at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive. Landdistriktsudvalget har i forlængelse heraf i 2018 besluttet, at iværksætte et arbejde med lokale udviklingsplaner, som kan have fokus på såvel byens liv som byens fysik. I de lokale LUP-processer i de enkelte byer samkøres disse to processer, således at lokalområderne oplever én koordineret udviklingsproces.  

       

      Arbejdet med lokale udviklingsplaner kan indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. De lokale udviklingsplaner skal efterfølgende drøftes på fællesmøde med Teknisk Udvalg.

       

      Sagsbeskrivelsen vedrører udviklingsplaner for Frederiks og Mønsted. Der gennemføres områdefornyelser i begge byer i løbet af 2020-2022.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,

       

      1. at de lokale udviklingsplaner for Mønsted og Frederiks drøftes som forberedelse til fællesmødet med Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget drøftede udviklingsplanerne for Mønsted og Frederiks.

       

      Udvalget noterede bl.a. med tilfredshed, at Mønsted lægger vægt på at styrke samarbejdet med bl.a. Sparkær, Daubjerg og Lånum, ligesom Frederiks lægger vægt på styrket internt samarbejde, idet netop styrket samarbejde kan forbedre byernes udviklingsmuligheder.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål, at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive (byrådets møde 11. oktober 2017, sag nr. 1).

       

      Plangennemgangen resulterer i nye lokale udviklingsplaner, som indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. De lokale udviklingsplaner vil samtidig indeholde en fokuseret del med projekter, som borgerne selv vil arbejde videre med, ofte i dialog med forskellige dele af forvaltningen. Proceduren for den formelle planproces er godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 13. marts 2019 (sag nr. 4).

       

      På samme møde (sag nr. 5) blev det besluttet at igangsætte planlægningen for Mønsted, som imidlertid blev udsat i forlængelse af, at en ansøgning om områdefornyelse blev imødekommet af Landdistriktsudvalget (på mødet 26. februar 2019, sag nr. 5). Igangsætning af planlægningen for Frederiks blev besluttet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 28. august 2019 (sag nr. 17).

       

      Mønsted blev af Landdistriktsudvalget udvalgt til at være en af fire pilotbyer, men da en ansøgning om områdefornyelse blev imødekommet på Landdistriktsudvalgets møde 26. februar 2019,  sag nr. 5, blev færdiggørelsen af den lokale udviklingsplan koordineret med processen for områdefornyelsen. Frederiks blev udvalgt til at deltage i runde 2 af den lokale udviklingsplaner, på Landdistriktsudvalgets møde 27. november 2018, sag 8. Tilsvarende skulle der her ske koordinering med en proces for områdefornyelse.

       

      Arbejdet med de lokale udviklingsplaner for Frederiks og Mønsted er således for begge byers tilfælde koordineret med den programskrivning, der finder sted, forud for gennemførelsen af områdefornyelser i begge byer.

       

      En nærmere beskrivelse af de lokale udviklingsplaners indhold og opbygning findes i sagsfremstilling til byrådets møde 26. juni 2019 (sag nr. 19).

       

       

      Inddragelse og høring

      Der lægges særlig vægt på, at udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner sker på baggrund af en samskabelsesproces mellem lokale kræfter og Viborg Kommune.

       

      Processen for udarbejdelse af de lokale udviklingsplaner tager afsæt i, at borgerne gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv oplever en bedre sammenhæng mellem lokale ønsker til udviklingen og den formelle kommunale planlægning. Processen understøtter således byrådets intentioner med sammenhængsmodellen.

       

       

      Beskrivelse

      Byrådet skal via kommuneplanlægningen fastlægge rammerne for, hvordan kommunen skal udvikles i fremtiden. De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. Gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger udviklingsplanerne at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen.

       

      Formålet med forslag til tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2017-2029 er at indarbejde udviklingsplaner for Frederiks og Mønsted. Udviklingsplanerne erstatter de tidligere byskitser.

      Plangennemgang

      Sideløbende med samarbejdet med lokale kræfter om indholdet til udviklingsplanerne har forvaltningen gennemgået alle gældende lokalplaner med henblik på at identificere uhensigtsmæssige forhindringer i planlægningen.

      Miljøscreening

      Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af redegørelsen i forslag til tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2017-2029.

      Forslag til udviklingsplan for Frederiks

      Frederiks har cirka 1.800 indbyggere og er beliggende i byzone.

       

      Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Frederiks har taget udgangspunkt i det forarbejde, herunder flere offentlige borgermøder, som har fundet sted forud for den områdefornyelse, der gennemføres i løbet af 2020-2022. Det foreliggende forslag til en lokal udviklingsplan er udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Frederiks.

       

      Efter aftale med udviklingsgruppen afholdes der et offentligt borgermøde igen i løbet af høringsperioden i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2017-2029.

      Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning i Frederiks:

      • Med kommuneplantillægget ændres afgrænsningen af bymidten i Frederiks, så den eksisterende dagligvarebutik får mulighed for at kunne udvide. Som konsekvens justeres afgrænsningen mellem de eksisterende rammeområder FRED.D1_T13 (Frederiks Bymidte) og FRED.C1.01 (Frederiks Bycenter og bydelscenter) samt FRED.B4.02 med et areal på ca. 1.150 m2. Der henvises til forslag til kommuneplantillæg nr. 54 for detaljeret beskrivelse.
      • Borgerne peger på behov for udlæg af nye områder til erhverv, så med kommuneplantillægget foreslås nærmere planlægning for fremtidig udnyttelse af det i kommuneplanen udlagte erhvervsområde FRED.E2.01 og FRED.E2.02
      • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Frederiks har ikke givet anledning til yderligere ændringer i den gældende planlægning.

       

      For at understøtte Frederiks' udvikling, foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:

      • at pege på nye perspektivområder for boliger som en del af en langsigtet byudvikling,
      • at etablere et sammenhængende stisystem mellem byens vigtigste funktioner,
      • at der ved planlægningen af nye boligområder etableres stisystemer, der forbindes med eksisterende stier,
      • at etablere nye grønne områder i forbindelse med etablering af nye boligområder,
      • at byens naturlige afgrænsning mod det åbne land bearbejdes, så der både er udsigt og beplantning mod det åbne land,
      • at udvide området hvor der må etableres butikker,
      • at igangsætte nærmere planlægning for fremtidig udnyttelse af erhvervsområde nord for Trehusevej.

       

      I forbindelse med arbejdet med den lokale udviklingsplan for Frederiks, har borgerne besluttet at arbejde videre med følgende projekter:

      • Nedsætte arbejdsgrupper, som skal arbejde videre med de udpegede nedslagsområder i områdefornyelsen.
      • Bedre fællesskab og samarbejde – et større ejerskab for det fælles.
      • Aktiviteter for dem der ikke dyrker sport, herunder børn og unge der ”falder fra” (faciliteter med en mere fri benyttelse).
      • Videreføre en bedre markedsføring af Frederiks på de sociale medier.
      • Mere kunst og kultur i gadebilledet og bylivet.
      • Fællesmøde for foreningerne – fælles arrangementskalender.
      • Flere arrangementer.
      • Kandidatur til ”Årets Landsby”.

      Disse projekter er borgernes egne, og indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.

       

      Forslag til udviklingsplan for Mønsted:

      Mønsted har cirka 750 indbyggere, og er beliggende i byzone.

       

      Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Mønsted har taget udgangspunkt i det forarbejde, herunder flere offentlige borgermøder, som har fundet sted forud for den områdefornyelse, der gennemføres i løbet af 2020-2022. Det foreliggende forslag til en lokal udviklingsplan er udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Mønsted.

       

      Efter aftale med udviklingsgruppen, afholdes der et offentligt borgermøde igen i løbet af høringsperioden, i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2017-2029.

       

      Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning i Mønsted:

      • Planen udlægger et nyt rammeområde MØNS.R1.01_T54 som et af kommuneplanens R1-rammeområder (rekreativt formål). Baggrunden er et ønske om at kunne etablere et regnvandsbassin, evt. som en del af et større klimatilpasningsprojekt, da der er risiko for oversvømmelse på arealerne langs Mønsted Bæk. MØNS.R1.01_T54 er ca. 2,5 ha. Samtidig reduceres MØNS.B4.03 med et tilsvarende areal.
      • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Mønsted har ikke givet anledning til yderligere ændringer i den gældende planlægning.

       

      For at understøtte Mønsteds udvikling, foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:

      • gennemførelse af områdefornyelse i år 2020-2022,
      • etablering af cykelsti langs rute 16 mellem Daugbjerg og Mønsted,
      • trafiksikring af indkørslen til Mønsted skole,
      • planlægning for fremtidig klimatilpasning ved Mønsted Bæk.

       

      I forbindelse med arbejdet med den lokale udviklingsplan for Mønsted, har borgerne besluttet at arbejde videre med følgende projekter:

      • Bypedeller
      • Markedsføring
      • Fundraising
      • Stier, herunder samarbejdet om Kalk-Kaminoen
      • Byforskønnelses-team
      • Styrke samarbejdet med bl.a. Sparkær, Daubjerg og Lånum
      • Fortsat styrkelse af samarbejdet mellem foreningerne i byen

      Disse projekter er borgernes egne, og indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Forslaget til kommuneplantillæg nr. 54, som favner udviklingsplanerne for Frederiks og Mønsted, sendes i offentlig høring i perioden fra 26. marts 2020 til 30. april, og forventes vedtaget medio 2020.

       

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      De tiltag der er nævnt under ”Byrådet vil arbejde for” vil enten kunne realiseres gennem driftsbudgettet eller kræve efterfølgende prioritering. De tiltag der er nævnt under ”Borgerne vil arbejde for” indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der er i forvejen udarbejdet byskitser for Frederiks og Mønsted. Disse er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2029, som byrådet vedtog 21. juni 2017 (sag nr. 4).

       

      Et kommuneplantillæg giver ingen juridiske bindinger for ejerne.

       

      Der gennemføres områdefornyelser i begge byer i løbet af 2020-2022.

       

      Det bliver i hvert enkelt projekt vurderet, om realisering forudsætter tilladelse og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.

    • Bilag

  • 3 Lokale udviklingsplaner for Skals og Hjarbæk samt udvidelse af landsbyafgrænsning for Vorde
    • Resume

      Byrådet har i 2017 besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive. Landdistriktsudvalget har i forlængelse heraf i 2018 besluttet at iværksætte et arbejde med lokale udviklingsplaner, som kan have fokus på såvel byens liv som byens fysik. I de lokale LUP-processer i de enkelte byer samkøres disse to processer, således at lokalområderne oplever én koordineret udviklingsproces.  

       

      Arbejdet med lokale udviklingsplaner kan indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. De lokale udviklingsplaner skal efterfølgende drøftes på fællesmøde med Teknisk Udvalg.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,

       

      1. at de lokale udviklingsplaner for Skals og Hjarbæk drøftes som forberedelse til fællesmødet med Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget drøftede udviklingsplanerne for Skals og Hjarbæk

       

      Udvalget noterede med tilfredshed bl.a., at der er en stor vilje til lokalt at styrke byens liv, og at de udvalgte aktiviteter for begge byer tager udgangspunkt i byens særlige styrkepositioner.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har besluttet, at planlægningen i Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer skal styrkes med det formål at gøre planerne tidssvarende og byerne mere attraktive (byrådets møde 11. oktober 2017, sag nr. 1).

       

      Plangennemgangen resulterer i nye lokale udviklingsplaner, som indarbejdes i kommuneplanen gennem tillæg. De lokale udviklingsplaner vil samtidig indeholde en fokuseret del med projekter, som borgerne selv vil arbejde videre med, ofte i dialog med forskellige dele af forvaltningen. Proceduren for den formelle planproces er godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 13. marts 2019 (sag nr. 4).

       

      Hjarbæk/vorde og Skals blev udvalgt til at deltage i runde 2 af de lokale udviklingsplaner, på Landdistriktsudvalgets møde 27. november 2018, sag 8. Tilsvarende skulle der her ske koordinering med en proces for områdefornyelse.

       

      Igangsætning af planlægningen for Hjarbæk/Vorde og Skals blev besluttet på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 28. august 2019 (sag nr. 17).

       

      En nærmere beskrivelse af de lokale udviklingsplaners indhold og opbygning findes i sagsfremstilling til byrådets møde 26. juni 2019 (sag nr. 19).

       

       

      Inddragelse og høring

      Der lægges særlig vægt på, at udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner sker på baggrund af en samskabelsesproces mellem lokale kræfter og Viborg Kommune.

       

      Processen for udarbejdelse af de lokale udviklingsplaner tager afsæt i, at borgerne gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv oplever en bedre sammenhæng mellem lokale ønsker til udviklingen og den formelle kommunale planlægning. Processen understøtter således byrådets intentioner med sammenhængsmodellen

       

       

       

      Beskrivelse

      Byrådet skal via kommuneplanlægningen fastlægge rammerne for, hvordan kommunen skal udvikles i fremtiden. De lokale udviklingsplaner viser byrådets plan for de mindre byer og landsbyers udvikling. Gennem et samtidigt fokus på byens fysik og byens liv forsøger udviklingsplanerne at styrke et helhedsperspektiv på udviklingen i et lokalsamfund. De lokale udviklingsplaner udarbejdes og vedtages løbende og har formelt karakter af tillæg til kommuneplanen. Formålet med forslag til tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2017-2029 er at indarbejde udviklingsplaner for Hjarbæk, Vorde og Skals. Udviklingsplanen erstatter den tidligere byskitse for Skals.

      Plangennemgang

      Sideløbende med samarbejdet med lokale kræfter om indholdet til udviklingsplanerne har forvaltningen gennemgået alle gældende lokalplaner med henblik på at identificere uhensigtsmæssige forhindringer i planlægningen.

      Miljøscreening

      Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen vil fremgå af redegørelsen i forslag til tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2017-2029.

      Forslag til udviklingsplan for Hjarbæk

      Hjarbæk har cirka 225 indbyggere og er beliggende i landzone. Nord og syd for byen er udlagt større sommerhusområder.

       

      Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Hjarbæk har taget udgangspunkt i et stort forarbejde i lokalsamfundet, herunder flere offentlige borgermøder. Dette forarbejde har resulteret i en borgerplan, som er blevet udarbejdet i regi af den lokale borgerforening i løbet af foråret 2019, og som efterfølgende er indarbejdet i forslaget til den lokale udviklingsplan.

      Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning i Hjarbæk:

      • Planen justerer afgrænsningen mellem de eksisterende rammeområder HJAR.C2.01 og HJAR.R1.01 med ca. 3.400 m2. Arealerne ligger i dag indenfor landsbyafgrænsningen af Hjarbæk (HJAR.C2.01), men den rekreative funktion og sammenhæng til øvrige rekreative funktioner ønskes fremmet ved at lade arealerne indgå i det rekreative rammeområde langs fjorden mellem havnen og sommerhusområdet.
      • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Hjarbæk har ikke givet anledning til yderligere ændringer i den gældende planlægning.

       

      For at understøtte Hjarbæks udvikling foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:

      • at gennemføre en realiseringsplan for dele af udviklingsplanens emner,
      • at justere kommuneplanens afgrænsning af Hjarbæk, så der er mulighed for etablering af enkelte nye boliger i byen,
      • en opgradering af strandområdet,
      • at styrke naturområderne i tilknytning til strandengene, herunder etablering af kogræsselaug.

       

      I forbindelse med arbejdet med den lokale udviklingsplan for Hjarbæk, har borgerne besluttet at arbejde videre med følgende projekter:

      • Bypedeller, der kan bistå med vedligehold, opsyn og øvrige afgrænsede opgaver, eksempelvis anlægsarbejde i forbindelse med øvrige projekter.
      • Etablering af stier i naturen
      • Etablering af kogræsselaug
      • Etablering af faciliteter for vinterbadere samt anlæggelse af vinterbadebro
      • Udviklingsgruppen vil være behjælpelig med ansøgning af fondsmidler, skitser til legeplads m.m.

      Disse projekter er borgernes egne, og indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.

      Forslag om ændring af afgrænsningen af Vorde:

      • På baggrund af en konkret forespørgsel om at etablere en bolig på matr.nr. 11b Vorde By, Vorde, ønskes landsbyafgrænsningen udvidet med samme matrikelnummer svarende til ca. 3.300 m2.
      • Vorde er en af de i kommuneplanen afgrænsede landsbyer, hvor der kun kan ske beskedent nybyggeri, såfremt det sker under hensyntagen til og med respekt for landsbyens bygningsmiljø og strukturer.
      • Vorde ligger indenfor kystnærhedszonen.

      Forslag til udviklingsplan for Skals:

      Skals har cirka 1.800 indbyggere og er beliggende i byzone.

       

      Udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan for Skals har taget udgangspunkt i en lokal udviklingsworkshop for alle borgere i Skals, som blev afholdt den 4. marts 2019. I workshoppen deltog ca. 150 borgere, svarende til cirka 8% af byens indbyggere. Det foreliggende forslag til en lokal udviklingsplan er udarbejdet i dialog med den lokale udviklingsgruppe i Skals.

       

      Udviklingsplanens konsekvenser for gældende planlægning i Skals:

      • Virksomheden ”Skalma” er ved at nedtrappe aktiviteterne i Skals. Som et led i en fremtidig omdannelse af virksomhedens arealer konverteres et erhvervsområde til boligområde, som afrunder byens bebyggelse mod syd-vest. De mest bynære dele forbliver som erhvervsområde. Det nye rammeområde SKAL.B4.07_T50 er ca. 4,1 ha, hvoraf ca. 1,1 ha er nyudlæg. Rammeområdet udlægges som et af kommuneplanens B4-områder og kan anvendes til blandede boliger. Det bemærkes, at hele Skals er beliggende indenfor kystnærhedszonen, og der ikke er udtaget areal andetsteds i Skals.
      • Både borgere og forvaltning peger på et behov for en revurdering af den gældende lokalplan nr. B-108 - Skals Nord, med henblik på at fremme grundsalget.
      • Forvaltningens gennemgang af gældende lokalplaner for Skals har ikke givet anledning til yderligere ændringer i den gældende planlægning.

       

      For at understøtte Skals’ udvikling foreslås det i udviklingsplanen, at byrådet arbejder for:

      • en fremtidig omdannelse af Skalma-grunden, som sikrer helhed og sammenhæng med resten af byen,
      • en ændring i kommuneplanens rammer for det sydlige erhvervsområde, så området fremover bliver til boligformål,
      • en nærmere trafikanalyse af Hovedgaden,
      • flere faciliteter der forbedrer adgang til og aktiviteter i naturen,
      • udpegning af kulturmiljø i Skals.

       

      I forbindelse med arbejdet med den lokale udviklingsplan for Skals, har borgerne besluttet at arbejde videre med følgende projekter:

      • Aktiviteter på Torvet
      • Ikke-sportslige aktiviteter for de 40-60-årige
      • Velkomstfolder til tilflyttere
      • Styrket kommunikation
      • Foreningernes dag
      • Kunstgræsbane ved efterskolen
      • Byforskønnelse (Hovedgade og indkørsel fra syd)
      • Hundeskov
      • Omdannelse af Torvet
      • Udvikling af baneskoven
      • Byrum til unge
      • Udvikling af Himmerlandsstien

      Disse projekter er borgernes egne, og indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Forslaget til kommuneplantillæg nr. 50 sendes i offentlig høring i perioden fra 26. marts 2020 til 30. april og forventes vedtaget medio 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      De tiltag der er nævnt under ”Byrådet vil arbejde for” vil enten kunne realiseres gennem driftsbudgettet eller kræve efterfølgende prioritering. De tiltag, der er nævnt under ”Borgerne vil arbejde for”, indgår ikke i den formelle kommuneplan eller anden kommunal prioritering på nuværende tidspunkt.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der er i forvejen udarbejdet en byskitse for Skals. Denne er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2029, som byrådet vedtog 21. juni 2017 (sag nr. 4). Der er ikke udarbejdet byskitser for Hjarbæk og Vorde.

       

      Et kommuneplantillæg giver ingen juridiske bindinger for ejerne.

       

      Det bliver i hvert enkelt projekt vurderet, om realisering forudsætter tilladelse og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.

  • 4 Understøttelse af landsbypedeller
    • Resume

      I et stigende antal af kommunens mindre byer og landsbyer dannes grupper af landsbypedeller, borgerlaug, grønne mænd – kært barn har mange navne. Fælles er, at det er en mere eller mindre fast gruppe af borgere, som frivilligt forskønner lokalområdet, udover det niveau som kommunen har fastlagt og står for. I det følgende kalder vi dem landsbypedeller.

       

      Initiativerne har udover den umiddelbart forskønnende effekt også betydning for fællesskabet i de pågældende byer. Men på det mere praktiske plan opstår et spørgsmål om forsikring af disse frivillige.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,

       
      1. at der efter ansøgning, der opfylder nedenstående kriterier, kan tildeles tilskud til forsikring af landsbypedeller,

       

      2. at tilskud bevilges fra Landdistriktsudvalgets dispositionssum

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget beslutter,

       
      1. at der efter ansøgning, der opfylder de i sagen anførte kriterier, kan tildeles tilskud til forsikring af landsbypedeller,

       

      2. at tilskud bevilges fra Landdistriktsudvalgets dispositionssum.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Landdistriktsudvalget har ved flere lejligheder drøftet landsbypedeller og understreget den positive betydning, disse har for lokalområderne.

       

       

      Inddragelse og høring

      Modellen for understøttelse af landsbylaug er udviklet i samarbejde med VibLand.

       

       

      Beskrivelse

      Landsbypedeller understøttes allerede i dag på flere måder af kommunen. Der kan bl.a. søges støtte til materiel og drift heraf. Imidlertid vil opretholdelsen af et landsbypedelkorps medføre andre udgifter, f.eks. i forhold til forsikringer.

       

      Det er ikke nyt, at f.eks. en borgerforening skal have en forsikring, som dækker denne type aktiviteter, da det er en gammel tradition at have arbejdsdage, vedligeholde forsamlingshuse m.v. Det nye er det større omfang, som vil medføre større udgifter for den enkelte forening.

       

      For at understøtte det gode arbejde med etablering af landsbypedel-korps foreslås, at landdistriktsudvalget giver midler til at kompensere for disse stigende/ekstraordinære udgifter.

       

      Derudover understøttes korpsene gennem en start-pakke udarbejdet af VibLand, som også indeholder veste m.v., jf. også Landdistriktsudvalgets tilskud til VibLand 2019. Både startpakke og tilskud til forsikringer vil være tilgængelige for alle indenfor målgruppen, der kræves ikke medlemskab af VibLand, og der vil heller ikke være krav om benyttelse af bestemt forsikringsselskab.

       

      VibLand har således indhentet et samlet/fælles tilbud på forsikring, som kan dække de forskellige borgerforeningers behov i forhold til landsbypedeller, og som samtidig giver en bedre pris. Af praktiske årsager er det dog ikke VibLand, der tegner forsikringen for den enkelte borgerforening, idet de konkrete aftaler vil afhænge af antal medlemmer af det enkelte korps m.v.  

       

      Forvaltningen har også været i dialog med Landdistrikternes Fællesråd og foreslået, at der derfra arbejdes videre med en landsdækkende ordning, som må være attraktiv for en række af rådet (potentielle) medlemmer. Hvis et sådant tilbud etableres, vil Viborg Kommune naturligvis også forholde sig til det.

       

      Kriterier, Hvem skal være omfattet af den nye ordning?

       

      Ansøger skal være en borgerforening eller en anden forening, der repræsenterer det samlede lokalområde. Landsbypedellerne skal således være organiseret under borgerforeningen eller tilsvarende, og være en defineret undergruppe. Grundejerforeninger kan ikke søge støtte fra puljen.

      Ansøger skal være fra de mindre byer (ikke Viborg og Bjerringbro).

       

      Det vil således også være muligt for ansøgere, som allerede i dag har forsikret deres landsbypedel-korps, at få dækket deres udgifter til forsikring af denne del af deres aktivitet.

       

      Kriterier, krav vedr. aktiviteter, der er baggrund for at søge tilskud til forsikringsudgifter:
       

      • Ansøger skal foretage forskønnelse af arealer o. lign., der vedrører hele lokalsamfundet, og som går udover foreningens egne arealer f.eks. arealer rundt om et forsamlingshus.
      • Ansøger skal forud for ansøgning indgå i dialog med Viborg Kommunes repræsentanter vedr. vedligehold af grønne områder for at sikre, at arbejdet ligger udover det af Viborg Kommune fastlagte serviceniveau eller vedrører andre arealer, så der ikke vil være uhensigtsmæssige overlap
      • Ansøgningen kan alene vedrøre udgifter til opretholdelse af en landsbypedelordning i form af de ekstra forsikringsudgifter, som foreningen får/har fået ved etableringen af et sådant korps og således ikke øvrige forsikringsudgifter, udgifter til bespisning m.v.

       

      Hvordan fungerer ordningen?

      VibLand sikrer en start-pakke til landsbypedellerne. Bl.a. indgår der heri et bud på, hvordan forsikringsforholdene kan tilrettelægges, og hjælp til, hvordan en forsikring kan indgås.

       

      Den enkelte borgerforening søger kommunen om støtte baseret på forventet pris/omfang af indsats. Den enkelte forening vil ved udgangen af året få reguleret sin betaling til forsikringsselskaber i forhold til det reelle antal timer, som landsbypedellerne har anvendt.

       

      Det vil således fremgå af tilsagnet, at tilskuddet alene kan have et omfang, der svarer til de ekstraordinære udgifter knyttet til forsikring af landsbypedellerne. Efter regulering ved forsikringsselskabet (afslutning af året) indsendes dokumentation for de reelle udgifter – og evt. ansøgning om støtte det efterfølgende år - og der kræves tilbagebetaling ved mindreforbrug eller udbetales yderligere tilskud for det afsluttede år. Såfremt ordningen fortsætter, og der søges igen, reguleres blot i det efterfølgende års tilskud.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Det er ønskværdigt, at få ordningen på plads inden foråret og et stigende aktivitetsniveau i korpsene.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der bliver efter første år taget stilling til, om puljen skal fortsætte også året efter, afhængigt af budgetramme og forbrug i puljen.

       

      Puljen forventes maximalt at skulle udgøre 100.000 kr. Dette skøn baseres på, at vi i dag har ca. 15 landsbykorps og et foreløbigt bud fra et forsikringsselskab (indhentet af VibLand) anslår en pris pr. korps på ca. 5.000 kr.

       

      Tilskuddet kan tages af Landdistriktsudvalgets dispositionssum

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 5 Årets Lokalområde 2020
    • Resume

      I 2019 havde konkurrence Årets Lokalområde for første gang et særligt tema, som ansøgerne skulle forholde sig til, med henblik på at understøtte implementeringen af udvalgets politiske prioriteringer. Landdistriktsudvalget skal drøfte tema for konkurrencen i 2020 samt tidsplan for afvikling.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller

       

      1. at tema for 2020 drøftes,

       

      2. at tidsplanen for kåring af Årets Lokalområde 2020 godkendes og herunder besluttes dato for hhv. besøgsrunde og præmieoverrækkelse.

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget beslutter,

       

      1. at tema for 2020 skal være initiativer inden for et eller flere af emnerne sundhed, frivillighed, oplevelser og fællesskab, i forlængelse af byrådets sammenhængsmodel, og

       

      2. at tidsplanen for kåring af Årets Lokalområde 2020 godkendes, og at besøgsrunde afvikles den første søndag i september og præmieoverrækkelse en af de to efterfølgende søndage.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Siden 2008 er et lokalområde i Viborg Kommune kåret til Årets Lokalområde.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Den nye model for konkurrencen, med et specifikt tema, medfører, at byer, der tidligere er kåret til Årets Lokalområde, igen kan deltage og komme i betragtning til prisen.

       

      I forlængelse af Landdistriktsudvalgets drøftelser og byrådets sammenhængsmodel kan en række temaer være relevante, her et par eksempler:

       

      Frivillighed

      Hvordan rekrutterer og motiverer vi frivillige i vores lokalområde? Hvordan sikrer vi opbakning til lokale aktiviteter og hvor stor en del af borgerne er engagerede (uden at det forventes, at det konkret kan og skal gøres op). Udover at præmiere et lokalområde er der fokus på at identificere nyskabende – og virkningsfulde - tilgange, som andre lokalområder kan lære af.

       

      Det bemærkes, at der pt. er indledende overvejelser vedr. markering af frivillighed i Viborg Kommune i 2021. Det kan både tale for at vente med temaet til næste år, og at lade lokalområderne gå foran og få gode historier frem til brug for evt. fokus i 2021.

       

      Oplevelser og fællesskab

      Oplevelser og fællesskab er i høj grad i fokus i lokalområderne. Hvem formår at have en bredde i lokale oplevelser, som går på tværs af forskellige generationer og sætter fokus på et eller flere af byrådets indsatsområder fx sundhed.

      Bæredygtighed

      Bæredygtighed var i 2019 temaet for den landsdækkende landsbypris. Bæredygtighed kan også være temaet lokalt i Viborg Kommune, hvor fokus er på landsbyens energiforbrug, herunder eksempelvis øget produktion og forbrug af lokale fødevarer.

       

      Mobilitet i landdistrikterne

      Landdistriktsudvalget har løbende drøftet behovet for at finde innovative løsninger på mobilitet i landdistrikterne. Er der – udover de kommunalt initierede projekter med delebil og bus – lokalområder der har arbejdet med samkørsel eller noget helt tredje?

       

      Det foreslås, at vinderen af Årets Lokalområde fremover automatisk vil indgå i ansøgerfeltet fra Viborg kommune til Region Midtjyllands Landsbypris på 150.000 kr. Kandidaterne vil naturligvis skulle vurderes op imod regionens kriterier for det pågældende år.

       

      Udgangspunktet vil være samme proces, markedsføring og budget som de forudgående år.

      Vinderen modtager en pengepræmie på 50.000 kr. og en sten med inskriptionen ”Årets Lokalområde i Viborg Kommune 2020”. Der nomineres tre områder, og de to øvrige nominerede modtager hver 25.000 kr. Landdistriktsudvalget udvælger 3 byer, som får besøg af udvalget.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Konkurrencen og det nye tema formidles indledningsvist på Landdistriktskonferencen 3. marts 2020, og herefter i april/maj via forskellige kanaler. Ansøgningsfrist sættes til før sommerferien.

       

      16. juni 2020

      Frist for indsendelse af indstilling

      11. august 2020

      Landdistriktsudvalget nominerer de 3 områder ifm. ordinært udvalgsmøde

      29.-30. august og 5.-6. sep. 2020

      Besøgsrunde til 3 byer og afgørelse

      5./6./12./13. sep. 2020

      (kl. 10.30 – 11.30)

      Præmieoverrækkelse i vinderområdet
       

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 6 Temaborgermøde om boliger i landdistrikter
    • Resume

      Landdistriktsudvalget afholder sit første temaborgermøder, om boliger i landdistrikter. Der foretages en umiddelbar opsamling på mødet, indhold og mødeform.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,

       

      1. at temaborgermødet drøftes.

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget drøftede temaborgermødet og justeringer i formen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Landdistriktsudvalget har på mødet 26. november 2019, sag 6, fastlagt mødeformer og plan for første halvår 2020. Heri indgik beslutning om et temaborgermøde om boliger i landdistrikterne i februar. Som optakt hertil havde udvalget sin egen temadrøftelse om emner på mødet 28. januar 2019, sag 1.              

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      På baggrund af landdistriktsudvalgets drøftelser af behovet for temaborgermøder har repræsentanter fra Sdr. Rind budt sig til som værter for et sådant møde. I byen er mange forskellige boligtyper, en lokal tømrer har investeret i at tilføre byen yderligere (leje)boliger og der gøres en indsats for et fastholde tilflyttere.

       

      Udover denne lokale case vil der være et introducerende oplæg, og derefter bedes borgerne om indspil til emnet boliger i landdistrikterne, inspireret af spørgsmål som:

       

      • Hvordan oplever I boligudbuddet i jeres lokalområde?
      • Er der behov for helt nye boligtyper? Hvordan skal de i givet fald blive til virkelighed?
      • Kender I til gode eksempler på, at private har investeret? Hvad skal der til? Har I ideer til, hvad borgerne selv kan gøre i en by for at få investeringer til?
      • Hvordan og hvornår er det aktuelt, at de almene boligselskaber deltager i udviklingen – specielt i relation til mindre og billige boliger? Er det ved en særlig alderssammensætning i byen eller særlige socioøkonomiske forhold/indkomstgrundlag i byen? Hvad hvis en by i forvejen har tomme boliger? Lokalt engagement? Eller?

       

      Der samles op i plenum, her vil der også være mulighed for dialog med repræsentant for boligselskaberne.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 7 Mødeliste 2020 - Landdistriktsudvalget (fast punkt)
    • Resume

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår,

       

      1. at Landdistriktsudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget beslutter,

       

      1. at mødeliste februar 2020 godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog i møde 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Landdistriktsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16, stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 8 Meddelelser og orientering
    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 25-02-2020

      Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

       

      Status vedr. landdistrikternes ildsjæle

       

       

      Generalforsamling samt årsmøde i Landdistrikternes Fællesråd

      Afholdes torsdag 30. april 2020, kl. 9.30 – 16.30 i Spøttrup Kulturhal og Spøttrup Borg, Nørremarken 1, 7860 Spøttrup. Viborg Kommune kan i henhold til vedtægterne udpege tre delegerede, med stemmeret, til generalforsamlingen. Der kan deltage flere i årsmøde og generalforsamling, dog uden stemmeret.

  • 9 Landdistriktsudvalget - Underskriftsark
    • Sagsfremstilling

      Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

       

      For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i Prepare. Dette gøres ved at trykke på ”Godkend”.