Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 19-09-2019

Referat

  • 1 Plads til håndtering af affald (bevillingssag)
    • Resume

      For at gennemføre opkvalificering af pladser, grundet påbud fra Miljøstyrelsen, søges der anlægsbevilling i 2019 og 2020.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.314.000 kr. til kontoen ”Opgradering af     pladser” med rådighedsbeløb på 300.000 i 2019 og med rådighedsbeløb på 2.014.000 kr. i 2020, og

       

      2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 og 2.014.000 kr. i 2020 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” med 1.850.000 kr. samt ”Plads til nye fraktioner” med 464.000 kr.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.314.000 kr. til kontoen ”Opgradering af     pladser” med rådighedsbeløb på 300.000 i 2019 og med rådighedsbeløb på 2.014.000 kr. i 2020, og

       

      2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 og 2.014.000 kr. i 2020 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kontoen ”Plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” med 1.850.000 kr. samt ”Plads til nye fraktioner” med 464.000 kr.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på sit møde 25. januar 2017 (sag nr. 18) en anlægsbevilling på 1.780.000 kr. i 2017 samt den 20. december 2017 (sag nr. 31) en anlægsbevilling på 1.820.000 kr., fordelt på 910.000 kr. i 2018 og 910.000 kr. i 2019 vedrørende projektet ”Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer”. Byrådet godkendte desuden på sit møde den 16. december 2015 (sag nr. 34) en anlægsbevilling på 4.800.000 kr. vedr. projektet ”Plads til nye fraktioner”. 

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Der er ved gennemgang af de øvrige miljømæssige forhold på pladserne for haveaffald, beton samt jern konstateret påbud fra Miljøstyrelsen. Derudover er der yderligere viden om pladser, der ikke lever op til lovgivningen og Miljøstyrelsens krav. Disse medfører udgifter til blandt andet etablering af asfalt, spildevandsafledning, udvidelse og tætning af forsinkelsesbassin, slutafdækning af volde, vaskeplads samt detailindretning af pladser, eksempelvis til håndtering af asbest og elektronikaffald.

       

      Det er i 2018 konstateret, at der ikke er behov for ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer.

       

      Grundet påbud fra Miljøstyrelsen lægges der op til, at en miljømæssig opkvalificering af pladser finansieres af uforbrugte midler på kontoen ”Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer” samt ”Plads til nye fraktioner” på i alt 2.314.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2019 og 2.014.000 kr. i 2020.

       

      Kort over pladser og forventet opkvalificering fremgår af bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Det forventes, at projektet påbegyndes i 2019 og gennemføres i 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Opgradering af pladserne vil medføre øgede driftsomkostninger til vandafledning, hvilket indeholdes i eksisterende budget. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.
       

    • Bilag

  • 2 Godkendelse af varmeprojekt for udvidelse af Gudenådalens Energiselskabs forsyningsområde
    • Resume

      Gudenådalens Energiselskab har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for udvidelse af selskabets forsyningsområde til Stenshede i Bjerringbro. Dette indebærer etablering af et fjernvarmeforsyningsnet i området.

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender udvidelse af Gudenådalens Energiselskab forsyningsområde til Stenshede i Bjerringbro, hvilket indebærer, at selskabet får forsyningspligt samt etablerer distributionsledningsnet og stikledninger i området.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Gudenådalens Energiselskab har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for udvidelse af selskabets forsyningsområde til Stenshede i Bjerringbro. Et oversigtskort over projektområdet fremgår af bilag 1, og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S og Favrskov Kommune.  

       

      HMN GasNet har oplyst, at selskabet ikke har nogen bemærkninger til projektforslaget.

       

      Favrskov Kommune har kommenteret projektforslaget i en indledende dialog om projektet. Ved høringen meddelte Favrskov Kommune, at der ikke er yderligere bemærkninger til projektforslaget.

       

      Høringssvarene fremgår af bilag 3.

       

      Beskrivelse

      Projektet har baggrund i et ønske om at forsyne Bjerringbro Andelsboligforenings afdelinger i Stenshede-området i det nordlige Bjerringbro med fjernvarme. De fleste af boligforeningens eksisterende naturgaskedler er teknisk udtjente, og derfor står boligforeningen over for en intern udskiftning af deres eksisterende naturgaskedler. Boligforeningen har derfor et stort ønske om at blive tilsluttet fjernvarme, da den vurderer dette som et godt alternativ.

       

      Projektet danner grundlag for, at Gudenådalens Energiselskab kan fjernvarmeforsyne Bjerringbro Andelsboligforenings 78 forbrugere.

       

      Afgrænsningen mellem forsyningsområderne for naturgas og fjernvarme i området fremgår af bilag 4. Med projektet vil bygninger inden for projektområdet fjernvarmeforsynes, mens området omkring projektområdet bibeholdes som naturgasforsynet.

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi. Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på ca. 270.000 kr. i forhold til referencen, hvor forbrugerne forbliver individuelt forsynet med naturgas.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Det nye ledningsnet forventes etableret i løbet af 2019. Forbrugerne inden for projektområdet konverteres og tilsluttes i forbindelse med etableringen.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 3 Godkendelse af varmeprojekt for etablering af varmepumpe i Hald Ege
    • Resume

      Energi Viborg Kraftvarme A/S ønsker at etablere et varmepumpeanlæg.

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender et projekt for etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg på 309 kW med grundvand som varmekilde samt to grundvandsboringer. Desuden kan en ikke-kondenserende gaskedel på 570 kW tages ud af drift.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Energi Viborg Kraftvarme A/S har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af et varmepumpeanlæg på Videbechs Alle 64 i Hald Ege. Et oversigtskort over projektområdet fremgår af bilag 1, og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S, Viborg Fjernvarme og Boligselskabet Sct. Jørgen, som ejer bygningen, hvor den nuværende varmecentral er placeret, og det omkringliggende område.

       

      Boligselskabet Sct. Jørgen har ikke sendt høringssvar. HMN GasNet har meddelt, at selskabet ikke har bemærkninger til projektforslaget. Viborg Fjernvarme kom med et høringssvar, som blandt andet omhandler uklarhed om den tekniske løsning, og hvilke beregninger der bør indgå for at kunne vurdere projektets økonomi. På baggrund af høringssvaret har Energi Viborg Kraftvarme revideret projektforslaget og lavet et notat med kommentarer til Viborg Fjernvarmes høringssvar. Disse kom i en ny høring ved Viborg Fjernvarme. Viborg Fjernvarme afgav ikke høringssvar ved denne høring.

       

      Beskrivelse

      Energi Viborg Kraftvarme A/S ønsker at omlægge produktionen fra naturgas til vedvarende

      energi samt at producere vedvarende og konkurrencedygtig fjernvarme. Energi Viborg Kraftvarme A/S har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af en varmepumpe ved Videbechs Alle 64 i Hald Ege. Projektet omfatter etablering af en eldrevet grundvandsvarmepumpe med en effekt på 309 kW, en grundvandsboring til oppumpning af grundvand, en grundvandsboring til reinjektion af grundvand samt tilpasning af den eksisterende kedelcentral. Grundvandsvarmepumpen vil kunne producere ca. 2.000 MWh varme pr. år til forbrugerne i Hald Ege.

       

      Beregningerne af de samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske konsekvenser viser,

      at der er en positiv økonomi for samfundet og for Energi Viborg Kraftvarme A/S. Dermed vil

      der også være en positiv forbrugerøkonomi for projektet.

      Den samfundsøkonomiske gevinst ved projektet i forhold til den nuværende drift er

      1.115.000 kr. i nutidsværdi over betragtningsperioden på 20 år. Herunder en samlet udledningsbesparelse på 6.106 ton CO2 over 20 år.

       

      Det reducerede naturgasforbrug i projektet resulterer i reducerede emissioner og derved

      mindre miljøpåvirkninger.

       

      Alternativer

      Ingen.

       

      Tidsperspektiv

      Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i september 2019 kan anlægget etableres i begyndelsen af 2020, og grundvandsvarmepumpen forventes at kunne sættes i drift i sommeren 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Ingen.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Varmecentralen er placeret mindre end 50 meter fra nærmeste beboede bebyggelse. Ud fra støjhensyn har Energi Viborg Kraftvarme valgt en grundvandsvarmepumpe frem for en luft til vand varmepumpe.

       

      Området omkring Hald Ege er fredet. Jævnfør projektforslaget vil projektet ikke påvirke de fredede områder negativt.

    • Bilag

  • 4 Endelig vedtagelse af tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 for ændring af retningslinjen om muligheden for pålæg af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning har i perioden den 27. juni – 22. august 2019 været i offentlig høring. Der er kommet ét høringssvar.

       

      Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af kommuneplantillægget.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages endeligt uden ændringer.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages endeligt uden ændringer.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 19. juni 2019 (sag nr. 3) forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 med henblik på offentlig høring. Planforslaget kan ses i bilag 1.

       

      Inddragelse og høring

      Offentlig høring

      Forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 27. juni til den 22. august 2019. Der er i høringsperioden kommet ét høringssvar til planforslaget. Se høringssvar i bilag 2. Høringssvaret er fra Banedanmark, der oplyser, at de ingen bemærkninger har. Forvaltningen indstiller derfor, at der ikke sker ændringer i planforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse.

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029

      Retningslinje 1.2 nr. 12 om risikovirksomhed og teknisk forsyning i Kommuneplan 2017-2029 foreskriver, at ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme i områder, som er udlagt, eller som forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning.

       

      Pr. 1. januar 2019 er der sket en lovændring, som medfører, at det ikke længere er muligt at pålægge ny tilslutningspligt. Dette gælder både muligheden for at pålægge tilslutningspligt i nye lokalplaner, og muligheden for at pålægge tilslutningspligt ved godkendelse af varmeprojekter. Der vil fortsat være krav om tilslutningspligt i områder, hvor der i forvejen er tilslutningspligt.

       

      I tilknytning til kommuneplanens rammer findes en række definitioner, hvor tilslutningspligt er beskrevet under definitionen af lavenergibebyggelse. Her fremgår det også, at ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning ved lokalplanlægning for områder, som er eller forventes at blive udlagt til kollektiv varmeforsyning.

       

      Med udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 40 foretages de nødvendige konsekvensrettelser af kommuneplanen, således at kommuneplanen er i overensstemmelse med lovgivningen på varmeforsyningsområdet. Udkast til forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029 kan ses i bilag 1.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 5 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019 (Sjørup)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sjørup kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 21. maj 2019 til den 16. juli 2019.

       

      Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sjørup kan omlægges til separatkloak.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt:

      • Blichersvænge
      • Holstebrovej
      • Moselund
      • Skovvænget
      • Skyttegårdsvej
      • Vestre Skivevej

       

      Regnvand afledes til en ny rensedam, der planlægges etableret ved det eksisterende spildevandsanlæg på Vestre Skivevej 96A, Sjørup. Udledning af separat regnvand planlægges via eksisterende separate regnvandsudløb til Trevad Møllebæk.

       

      Tillægget indeholder desuden en generel opdatering af kloakoplandenes afgrænsning i Sjørup. 

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2019

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Sjørup vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

      Valgt løsning:

      Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      • Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,
      • Fra Sjørup afledes spildevand til Trevad Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg,
      • Kloakoplandene er delvist beliggende indenfor indvindingsoplandet til Sjørup Vandværk. På grund af risiko for forurening af vandindvindingen er en nedsivningsløsning fravalgt.
      • Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet.  

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer, og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.  

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rørbassin og regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer, grundejere eller af hensyn til vandindvindingen.  

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 6 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019 (Klejtrup)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endelig vedtagelse af Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Klejtrup kan omlægges til separatkloak.

      Desuden vil enkelte adresser få mulighed for at træde ud af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og

       

      2. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 26. juni til den 21. august 2019. Der er modtaget 2 høringssvar til planen. I det ene høringssvar beskrives forhold på en konkret grund, og i det andet høringssvar gives tilkendegivelse af, at grundejer ønsker at benytte tilbuddet om at træde ud af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Klejtrup kan omlægges til separatkloak.

       

      Det drejer sig konkret om et område i Klejtrup ved:

      • Kastanievej
      • Sandstræde
      • Solhøjvej
      • Søudsigten

       

      Regnvand fra det nye separatkloakerede opland vil blive afledt til eksisterende rensedam på Sandstræde 19 (det tidligere Klejtrup renseanlæg), som har udledning til Klejtrup Møllebæk.

       

      For en mindre del af oplandet på Søudsigten og Lyngbakken gives mulighed for udtræden af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

       

      En enkelt ubebygget matrikel (Viborgvej 23P) ændres fra fælleskloakeret til planlagt separatkloakeret.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 3.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for en mindre del af det fælleskloakerede opland i Klejtrup vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes en del af oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak, mens der for enkelte ejendomme gives mulighed for udtræden af kloakfællesskab. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

      Valgt løsning:

      Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      • På trods af at den eksisterende fælleskloak kun er fra 1970, blev tilstanden i 2001 vurderet som værende mindre god.
      • Det vil kræve nye, større ledninger, hvis området fortsat skal være fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav.
      • Fra Klejtrup afledes spildevand til Bjerregrav Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal afledes til renseanlæg.
      • Ud fra de geotekniske undersøgelser vurderes det ikke muligt, at vejvand fra området kan håndteres med nedsivning.
      • Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

       

      Begrundelse for valg af frivillig udtræden for et mindre antal ejendomme (5) er:

      • Der findes kun 1 vejafvandingsrist (på kommunevej) i den sydlige del af området, og det er vurderet, at denne kan ledes til nedsivning i stedet for den eksisterende ledning. Det betyder, at den eksisterende ledning ikke vil tilføres regnvand, hvis de udvalgte ejendomme udtræder.
      • Delområdet er beliggende samlet i toppen af eksisterende fællesledning, hvorfor dimensionen af ledningen i delområdet vurderes at være tilstrækkelig.
      • Selvom der ikke er fuld tilslutning til frivillig udtræden, er der stadig økonomisk grundlag for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag til dem, der gerne vil udtræde, da evt. behov for opdimensionering af ledning kan foretages i forbindelse med separatkloakering uden for delområdet.
      • På baggrund af ovenstående kan ledningsrenovering udføres ved strømpeforing af eksisterende ledning.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til udledning via regnvandssystemet.

       

      I det sydlige delområde er Energi Viborg Vand A/S indstillet på at give økonomisk kompensation for at frasige retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak i stedet for at delområdet omlægges til separatkloak.

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland, samt mulighed for udtræden af deloplandet, er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer, og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.  

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. 

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.  

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for resten af området for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 7 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg 4 og 5 til Spildevandsplan 2019 (Sjørup og Klejtrup)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sjørup og Klejtrup kan omlægges fra fælles- til separatkloak.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:

      • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
      • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 4 og 5 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.

       

      Det drejer sig blandt andet om følgende:

      • etablering af bassin,
      • etablering af spildevandsledninger.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtagne tillæg.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 8 Klage over tilladelse til indvinding af overfladevand fra Jordbro Engsø og Jordbro Å til vanding af landbrugsafgrøder
    • Resume

      Viborg Kommune har den 11. juli 2019 meddelt tilladelse til indvinding af overfladevand fra Jordbro Engsø og Jordbro Å til vanding af landbrugsafgrøder.

      Der er indenfor klagefristen modtaget fire klager over afgørelsen.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller at Klima- og Miljøudvalget fremsender følgende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet:

       

      1. at klagen, vedlagt forvaltningens bemærkninger, som de fremgår af denne sag, videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Kai O. Andersen kan ikke tilslutte sig ordlyden i forvaltningens bemærkninger og stemmer mod indstillingen, da han ikke finder det hensigtsmæssigt at tillade overfladeindvinding i den nyetablerede Jordbro Engsø.

       

      Allan Clifford Christensen kan ikke tilslutte sig ordlyden i forvaltningens bemærkninger og stemmer mod indstillingen, idet han ønsker tilføjet, at forvaltningens behandling af sagen har været fuldstændig i orden.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Kommunens administrationspraksis for tildeling af vand til vanding er besluttet af Klima- og Miljøudvalget på mødet den 30. november 2017 (sag nr. 4).



      Inddragelse og høring

      Viborg Kommune har i forbindelse med den meddelte tilladelse modtaget fire klager over afgørelsen.

       

      Kommunen har den 29. august 2019 modtaget afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende to af de modtagne klager. Klagenævnet har med afgørelsen afvist at realitetsbehandle klagerne, da nævnet ikke finder de to parter klageberettigede i forhold til kommunens afgørelse efter vandforsyningsloven.

       

      Klager til videre behandling er modtaget fra:

      1. Kristian Thejls, Skivevej 258, Løgstrup.
      2. DN Viborg og DN sekretariatet v/Henning Mørk Jørgensen, vandpolitisk rådgiver i DN.

       

      I klagerne er fremført følgende punkter:

       

      1. At lodsejerne ikke er blevet orienteret direkte om den meddelte tilladelse.
      2. At støj fra en dieselmotor og aktivitet samt færdsel i forbindelse med vanding vil påvirke omgivelserne, herunder fugle og dyreliv, og at der bør være en vurdering af konsekvenserne for brugerne i området.
      3. At kommunen som udgangspunkt bør behandle sine borgere ens, hvilket kan gøre tilladelsen problematisk, når andre landmænd i området søger om indvinding fra Jordbro Engsø.
      4. At der i forbindelse med indvindingen vil ske en sænkning af vandspejlet, der vil medføre ændring af naturtilstanden i området.
      5. At kommunen bør prioritere indvinding af grundvand fremfor indvinding af overfladevand til markvanding.
      6. At kommunen bør kigge på den samlede indvinding i oplandet og dermed den samlede påvirkning af vandløbssystemet.

       

      Beskrivelse

       

      Forvaltningens bemærkninger til klagerne:

      1. Ifølge Vandforsyningslovens § 72 stk. 2 sker underretning om afgørelser skriftligt til de berørte myndigheder. Endvidere underrettes skriftligt privatpersoner, som må have en individuel, væsentlig interesse i at få kendskab til beslutningen, samt organisationer, som må antages at være klageberettigede. Underretning til de nævnte privatpersoner og organisationer kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering. I tilfælde af offentlig annoncering kan dette ske udelukkende digitalt.

        På baggrund af ovennævnte er afgørelsen annonceret på Viborg Kommunes hjemmeside 11. juli 2019.
      2. I landbrugsområder må man påregne, at der kan forekomme støj fra landbrugsmaskiner mv. Med den angivne placering af pumperne på landbrugsarealer, vurderer Viborg Kommune, at støjgener for naboer ikke vil kunne bedømmes som væsentlige. Viborg Kommune vil forholde sig til eventuelle klager over støj.

       

      Det kan tilføjes, at ansøger efterfølgende har oplyst, at det ikke er teknisk muligt at løfte vandet så højt og langt med en dieselpumpe. Projektet vil derfor blive ændret til en el-dykpumpe. Dykpumpen vil blive monteret inde i sugekurven med en maskestørrelse på 4mm.
       

      1. Ansøgninger om tilladelse til vandindvinding skal i alle tilfælde vurderes konkret på baggrund af den aktuelle tilstand og påvirkning fra vandindvinding. Viborg Kommune kan derfor ikke give afslag med den begrundelse, at det eventuelt ikke vil være muligt at give tilladelse til fremtidige ønsker om at indvinde vand fra et givent vandområde. I forhold til eventuelle fremtidige ansøgninger vil der her på lignende vis blive foretaget en konkret vurdering af en ansøgning, hvor der vil blive vurderet på vandområdernes tilstand og de samlede effekter af vandindvindinger i oplandet.

       

      Forvaltningen har vurderet, at indvinding af 34.000 m3 overfladevand ikke vil få betydning for vandstanden i Jordbro Engsø. Indvindingen svarer til 11 l/s. Vandføringen i Jordbro Engsø og Jordbro Å er ca. 800 l/s. Den indvundne vandmængde svarer dermed til ca. 1,5 % af den samlede vandføring. Det er i tilladelsen vurderet, at en indvinding i den størrelsesorden ikke vil få betydning for naturtilstanden i og omkring søen.

      I tilladelsen til indvindingen fra Jordbro Engsø er der blandt andet stillet vilkår om, at indvindingen skal standse, hvis vandspejlet sænkes under kote 1,25 meter. Det er denne vandstand, der er sat i vådområdeprojektet. Derfor forventes der ikke en påvirkning af vandspejlet. På den baggrund har kommunen vurderet, at de omkringliggende arealer ikke vil blive påvirket af indvindingerne.

       

      1. Samtidig er det vurderet, at en indvinding på 11 l/s ikke vil få mærkbar betydning for vandskiftet i området. Da det indvundne vand udspredes i oplandet til søen og Jordbro Å vil en del af vandet komme tilbage til søen. En udspredning af vandet kan desuden medvirke til en yderligere reduktion af kvælstoftilførsel fra oplandet.
         
      2. Markvanding i Viborg Kommune er hovedsageligt baseret på grundvandsindvinding. Dog meddeler kommunen i enkelte tilfælde, og efter en konkret vurdering af vandområdernes aktuelle tilstand og den samlede påvirkning fra vandindvinding i oplandet, tilladelse til indvinding af overfladevand, f.eks. fra søer, større vandløb og den nedre strækning ved udløb af vandløb til fjorde.
         
      3. Der henvises til 3, 4 og 5. Det kan tilføjes, at vurderingen sker både i forhold til det enkelte vandløb og det opland/område, der forsyner vandløbet med vand, herunder grundvand. For at beregne påvirkningen af det enkelte vandløbsopland indgår samtlige indvindinger i området, både grundvands- og overfladevandsindvindinger. På baggrund af den tilladte årlige indvindingsmængde, fordampning og afstand til vandløbet beregnes, hvor stor påvirkning vandindvinding har på vandløbet.

       

      Fælles for klagerne er, at de ønsker, kommunen trækker tilladelsen tilbage.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 9 Viborg Naturpark - midler til afledte projekter (bevillingssag)
    • Resume

      I forbindelse med Viborg Naturparkprojektet er der afsat 203.000 kr. årligt til afledte projekter. Midlerne søges her frigivet til projektarbejdet i 2019-2021.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark, 2018-2021” forhøjes med 609.000 kr. med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2019, med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2020 og med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2021.

       

      2. at udgiften på 203.000 kr. i hvert af årene 2019-2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark” i årene 2019-2021.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      3. at udvalget godkender forvaltningens forslag til anvendelsen af puljen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark, 2018-2021” forhøjes med 609.000 kr. med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2019, med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2020 og med et rådighedsbeløb på 203.000 kr. i 2021, og

       

      2. at udgiften på 203.000 kr. i hvert af årene 2019-2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Udvikling af Viborg Naturpark” i årene 2019-2021.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede desuden,

       

      3. at godkende forvaltningens forslag til anvendelsen af puljen.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har afsat et årligt beløb til udvikling og implementering af Viborg Naturpark-projektet inden for Klima- og Miljøudvalgets område.

       

      I 2018 blev pengene brugt til at understøtte naturparkprojektet, frivilligt arbejde, Viborg børneskov, Naturen i Arnbjerg, naturkommunikation ifm. ”Udviklingsplanen for Nørresø og Søndersø”, en antropologisk rapport samt etablering af stier og naturpleje.

      Klima- og Miljøudvalget er senest den 6. juni 2019 (sag nr. 7) orienteret om status på Viborg Naturparkprojektet.
       

      I løbet af sommeren har Viborg Naturpark endvidere fået en ny hjemmeside: naturpark.viborg.dk

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Klima- og Miljøudvalget har ikke formuleret konkrete ønsker til anvendelsen af de afsatte midler.

       

      Forvaltningen foreslår, at pengene bruges til at understøtte igangværende og nye initiativer, der lever op til naturpark-strategien og underbygger Naturparkforums arbejde og prioriteringer.

       

      Projektet forventes at arbejde med følgende indsatsområder:

       

      • Understøtte nyt Naturparkforum og den frivillige indsats. Indarbejdelse af Viborg Naturparkprojektet i kommunens andre større projekter og events
        (ca. 50.000 over 3 år).
      • Understøtte igangværende projekter som: Naturen i din have, Grøn dag på biblioteket, foreningers arrangementer, Viborg Børneskov, Naturens Rige, naturforbedring, lodsejersamarbejde, udvikling af stier, etablering af faciliteter som bænke, hegn mv. (50.000 kr. over 3 år)
         
      • Understøtte nye projekter, som frivillige og foreninger tager initiativ til (ca. 50.000 kr. over 3 år)..
         
      • Kommunikation i form af skilte og infotavler, herunder understøtte snitfladen til udviklingsplanen for Viborg Søerne med naturinfo (ca. 50.000 kr. over 3 år).
         
      • Skabelse af et fyrtårnsprojekt for Viborg Naturpark, som f.eks. kunne være en dyrepark og/eller udsigtstårne til synliggørelse af istidslandskabet i området (ca. 400.000 kr. over 3 år).

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 10 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget 2019
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre

      godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også

      eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

    • Bilag

  • 11 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 88B
    • Resume

      En del af en sammenhængende beplantning langs Lundvej i Viborg er fjernet på Lundvej 22, og en jordvold er blevet udjævnet, uden en forudgående dispensation fra lokalplanen. Udvalget skal tage stilling til ansøgning om dispensation fra lokalplanen til at bevare jordvoldens nuværende udformning.

       

    • Indstilling

      Direktøren fra Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag på ansøgning om at bevare den nuværende udformning af jordvolden ud for Lundvej 22 med hjemmel i planlovens § 18, og at der meddeles påbud om at reetablere jordvolden og beplantning med hjemmel i planlovens § 51 og § 63, og

       

      2. at ejer skal renholde beplantningsbæltet for andre vækster end de udplantede planter og erstatte udgåede planter, indtil beplantningen har lukket sig til et sammenhængende beplantningsbælte.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Sagen er ved en fejl sat til behandling i Klima- og Miljøudvalget. Sagen skal retteligt behandles af Teknisk Udvalg.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Ansøgning er sendt i orientering i lokalplanområdet. Der er ikke indkommet bemærkninger imod det ansøgte, men der er kommet et forslag om at plante lindetræer på arealet.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen blev den 24. maj 2017 i anden forbindelse opmærksom på, at beplantningen var fjernet, og jordvolden udjævnet på Lundvej 22, Viborg. Forvaltningen har siden løbende haft en dialog med nogle af ejerne og virksomhederne i området vedrørende beplantningen på jordvoldene og vedligeholdelse af denne. Oversigtskort fremgår af bilag 1.

       

      Forvaltningen sendte den 5. november 2018 en partshøring og varsel om påbud om at reetablere jordvolden og beplantningen på Lundvej 22. Den 6. og 28. januar 2019 søgte ejer om dispensation fra lokalplanen til at bevare jordvoldens nuværende udformning. Ansøgning fremgår af bilag 2, partshøring fremgår af bilag 3, og fotos af jordvolden fremgår af bilag 4.

      Ansøgning

      Ansøger finder kommunens vedligeholdelse af beplantning og jordvold mangelfuld. Af ansøgningen fremgår det, at vejen bag volden var blevet ujævn pga. rødder og stiklinger, og at man var nødt til at lægge grusvej og dele af flisebelægning om. Derudover var noget af jordvolden skredet ud ved voldens bagside, og beplantningen rakte nogle steder 4 m ind over vejen bag jordvolden. Ejer kontaktede kommunen vedrørende den manglende vedligeholdelse i 2005 og omkring 2015. I 2005 vedligeholdte ejer selv beplantningen, mens kommunen vedligeholdte beplantningen efter henvendelsen omkring 2015.

       

      Ansøger ønsker at beholde den nuværende udformning, hvor træer og buske er fjernet, volden er udjævnet, og der er sået græs.

      Lovgrundlag

      Ifølge planloven § 19 kan kommunen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Med planens principper menes som minimum lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser.

       

      Da beplantningen allerede er fjernet, og jordvolden er udjævnet, er der tale om et ulovligt forhold. Kommunen har efter planlovens § 51 og § 63 pligt til at sørge for, at ejeren får et ulovligt forhold gjort lovligt.

      Lokalplan 88B

      Lundvej 22 ligger indenfor lokalplan 88B i delområde I. Af lokalplanens § 1.1 fremgår det, at det bl.a. er lokalplanens formål:

       

      ”at angive retningslinjer for udendørs oplag, hegning og skiltning samt placering af jordvolde og beplantning”.

       

      Af lokalplanens § 8.5 og 8.6 fremgår det, at:

       

      ”8.5 Der udlægges et 10 m bredt areal langs fordelingsvejen A – A1 (Lundvej) og B – B (Ølandsvej) til en ca. 1,5 m høj beplantet jordvold, som afskærmning af erhvervsarealet mod

      boligområdet mod øst som vist på kortbilag 2.

       

      8.6 De i § 8.5 nævnte jordvolde er etableret og vedligeholdes af Viborg Kommune. Der gives mulighed for mindre ændringer i jordvoldene i delområde II og III. Fjernelse af eller ændring i allerede etablerede jordvolde i delområde II og III påhviler grundejeren og kan kun ske i

      overensstemmelse med kortbilag 2 og skal aftales med Viborg Kommune i hvert enkelt tilfælde.”

      Forvaltningens vurdering

      Ifølge § 8.5 i lokalplan 88B er den beplantede jordvold etableret som afskærmning af erhvervsarealet mod boligområdet mod øst. Af fotos i bilag 4 ses det, at der nu er frit udsyn til erhvervsområdet fra Lundvej. I bilag 4 ses desuden gadefoto fra 2016, der viser, at der ud for Lundvej 22 førhen var et tæt beplantningsbælte, der effektivt afskærmede det bagvedliggende erhvervsareal mod boligerne mod øst.

       

      Det fremgår af lokalplanen, at der i delområde II og III er mulighed for at ændre jordvoldene, og det fremgår desuden, at denne mulighed ikke gælder for delområde I. Retningslinjer for placering af jordvolde og beplantning er en del af lokalplanens formål, og dermed en del af lokalplanens principper.

       

      Forvaltningen vurderer på den baggrund, at lokalplanen ikke giver mulighed for at dispensere til at bevare jordvoldens nuværende udformning, da det vil være i strid med planens principper. Da ændringen allerede er gennemført, skal der meddeles påbud om at genetablere jordvolden, og beplante den med træer og buske. Forvaltningen foreslår, at der stilles krav om, at ejer skal renholde beplantningsbæltet for andre opvækster end de udplantede planter og erstatte udgåede planter, indtil beplantningen har lukket sig til et sammenhængende beplantningsbælte. Der vil forventeligt gå ca. 5 år, før der skabes et sammenhængende beplantningsbælte. Når kommunen vurderer, at der er skabt et sammenhængende beplantningsbælte, står kommunen for den fremadrettede vedligeholdelse af den beplantede jordvold på Lundvej 22, i henhold til lokalplanens §§ 8.5 og 8.6.

       

      På baggrund af kritik af kommunens vedligeholdelse af beplantningen på jordvoldene i lokalplanområdet fra ejere og virksomheder i området, har forvaltningen ændret fremgangsmåden for vedligeholdelsen af beplantningen. Hidtil har kommunen vedligeholdt beplantningen, når vi har modtaget henvendelser fra borgere/erhvervsdrivende i området. Fremadrettet laves der en årlig gennemgang af beplantningen på jordvoldene, hvor behov for beskæring vurderes og udføres, hvis nødvendigt. Der udføres desuden ukrudtsbekæmpelse en gang årligt ved behov. Ansøger er orienteret om den fremadrettede plan for vedligeholdelse af de beplantede jordvolde i lokalplanområdet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Lokalplan 88B gælder for området.

       

    • Bilag

  • 12 Ansøgning om lovliggørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinje om gravhøj til udhuse, overdækket terrasse m.m.
    • Resume

      Der skal tages stilling til, om der kan meddeles dispensation iht. naturbeskyttelsesloven til opførte tilbygninger m.m. indenfor 100 m beskyttelseszone om gravhøj.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at der meddeles tilladelse iht. planlovens § 35 og dispensation iht. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til udhuset på 47 m2,

       

      2. at der meddeles dispensation iht. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til en overdækket terrasse ved bolig 1,

       

      3. at der meddeles afslag iht. naturbeskyttelseslovens § 18 til et redskabsskur på 9,3 m2, et 10 m2 stort drivhus og et overdækket rum på 2,5 m2, og

       

      4. at der varsles påbud om fjernelse af et redskabsskur på 9,3 m2, et 10 m2 stort drivhus og et overdækket rum på 2,5 m2.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Ejendommen ligger på Tranemosevej 4, 8800 Viborg, i det åbne land. Der er arealer med fredskovspligt på tre sider af ejendommen. Der er ikke landbrugspligt på ejendommen.

       

      Der er søgt om lovliggørende tilladelser/dispensationer til et udhus på 47 m2, et redskabsskur på 9,3 m2, et 10 m2 stort drivhus, et overdækket rum på 2,5 m2 samt en overdækket terrasse på ca. 25 m2 på en beboelsesejendom med to boliger. Der er tale om tilbygninger, bortset fra drivhuset. Alle bygninger er opført mellem 1989 og 2018. Et oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningen med kort over ansøgte bygninger er i bilag 2.

       

      En stor del af ejendommen er indenfor 100 m beskyttelseslinjen om en fredet rundhøj (gravhøj nr. 190985), som ligger nordøst for ejendommen. Der er tale om en gravhøj, som fremstår markant i landskabet. Der er ved skovrejsning holdt den i henhold til loven fastsatte afstand til gravhøjens fod på 100 m. Gravhøjen opleves derfor som et markant element i en stor lysning i skoven.

      Lovgrundlag

      Det ansøgte kræver lovliggørelse i henhold til planlovens § 35 – landzonebestemmelserne, idet bygningerne er opført som tilbygninger, og da udhusene overstiger 50 m2 kræves der landzonetilladelse. De opførte småbygninger overstiger ikke det maksimalt tilladte udhusareal, da forvaltningen vurderer, at to boliger på ejendommen kan tillades at have 2 x 200 m2 udhusareal.

       

      Det ansøgte kræver lovliggørelse i henhold til naturbeskyttelseslovens § 65, hvad angår samtlige uden tilladelse opførte bygninger samt drivhus og overdækninger, idet alle er beliggende indenfor 100 m beskyttelseszonen omkring gravhøjen. Siden 1961 har det været forbudt at bygge indenfor 100 m fra gravhøje.

       

      Fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskrevet i naturbeskyttelseslovens § 18 som en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsminder, hvor der ikke må foretages ændringer i tilstanden. Der må fx ikke opføres byggeri eller andre anlæg, etableres hegn, placeres campingvogne, plantes mv. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det betyder, at der skal være særlige forhold, der taler for en dispensation. Administrationen af fortidsmindebeskyttelseslinjen er restriktiv.

       

      Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselement, ved at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, da der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.

       

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, jf. naturbeskyttelseslovens 74, stk. 1.

      Forvaltningens vurdering

      To bygninger, to overdækninger og et drivhus er opført i strid med naturbeskyttelsesloven og delvist planloven.

       

      Redskabsskuret på 47 m2 er opført før 1989, er sammenbygget med eksisterende lovligt udhus, og er beliggende fjernere fra gravhøjen. Forvaltningen vurderer, at skuret ikke påvirker indsigten til gravhøjen, idet det er beliggende bagved eksisterende lovlige bygninger, og det vurderes, at skuret kan lovliggøres med en dispensation.

       

      Den overdækkede terrasse ved bolig 1 kræver ikke tilladelse iht. planloven, da det bebyggede areal ikke overstiger det tilladte 500 m2 iht. planloven. Det vurderes, at terrassen kan lovliggøres med en dispensation iht. naturbeskyttelsesloven, da terrassen er placeret fjernere fra gravhøjen end eksisterende lovlig bygning (udhus).

       

      Det vurderes, at et redskabsskur på 9,3 m2, et 10 m2 stort drivhus og et overdækket rum på 2,5 m2 ikke kan lovliggøres med en dispensation, idet alle er etableret tættere på gravhøjen end de eksisterende lovlige bygninger. Det er muligt at flytte drivhuset udenfor gravhøjens beskyttelseslinje. Det er også muligt at opføre/flytte det mindre redskabsskur til en placering udenfor gravhøjens beskyttelseslinje. Den opførte overdækning på 2,5 m2 på udhuset indstilles lovliggjort ved nedrivning.

       

      Forvaltningen vurderer, at det vil have uacceptabel præcedensvirkning at dispensere, da det er klart i strid med praksis.

       

      Forvaltningen vurderer desuden, at det ikke kan begrunde en dispensation, at bygningerne har stået der i flere år, da der først er søgt nu, og da det i øvrigt har været forbudt at bygge siden 1961.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 13 Ansøgning om rekreativt område ved friplejehjem ved Løgstrup
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles landzonetilladelse til at udstykke ca. 1,45 ha landbrugsjord til en anvendelse som rekreativt område mellem Løgstrup og planlagt friplejehjem ved Løgstrup.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da den ønskede anvendelse af det forholdsvist store areal ikke er beskrevet tilstrækkeligt præcist, og

       

      2. at udvalget beslutter at tilkendegive, at der kan tages stilling igen, hvis der indsendes en ansøgning om konkret anvendelse af arealet.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Indstillingen blev godkendt. Udvalget opfordrer ansøger til at inddrage lokalområdet i planlægningen af områdets anvendelse. Herudover kan overvejes udarbejdelse af lokalplan.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Lokalplan nr. 523 for område til almen service samt rekreativt formål ved Hjarbækvej i Løgstrup, tilgrænsende det ansøgte areal er endeligt vedtaget den 13. maj 2019.

       

      Inddragelse og høring

      Naboer er orienteret om det ansøgte og har bemærkninger – se nedenfor.

       

      Beskrivelse

      Geopartner Landinspektører har for den selvejende institution Løgstrup Friplejehjem søgt landzonetilladelse til udstykning af ca. 1,45 ha mellem lokalplanområdet nr. 523 (almen service og rekreativt formål i byzone) og lokalplanområde nr. 201 (boligområde i byzone). Arealet afgrænses af kommunevejen Hjarbækvej og Himmerlandsstien. Beliggenheden fremgår af bilag 1.

       

      Friplejehjemmet ønsker i fremtiden – efter opførelse af plejehjemmet i lokalplanområde nr. 523 – at anlægge noget rekreativt på det ansøgte areal, fx naturstier og indhegninger med geder/får. På længere sigt ønsker plejehjemmet at anlægge boldbane og legeplads. Plejehjemmet søger kun om selve udstykningen nu. Plejehjemmet er opmærksom på, at efterfølgende anlæg kræver landzonetilladelse i hvert enkelt tilfælde. Ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      Naboerne på Borgergade 26, 28 og 34 er blevet orienteret om det ansøgte og har sendt bemærkninger. Ansøger har kommenteret bemærkningerne – vedlagt som bilag 3.

       

      Naboer ønsker, at arealet forbeholdes en mulig udvidelse af fodboldbaner til idrætsforeningen, hvis der bliver behov for det.

      Hertil svarer ansøger bl.a., at kommuneplanen udlægger arealet til rekreativt område, og at det ikke behøver blive kommunalt ejet.

       

      Naboer ønsker i videst muligt omfang, at arealet fastholdes som en grøn og uberørt naturkile i Løgstrup, med frit udsyn over landskabet.

      Hertil svarer ansøger bl.a., at det i dag er landbrugsjord, og at ansøger ikke vil gøre det mindre grønt. Bl.a. vil plejehjemmet tilberede mad med friske råvarer dyrket på en mindre del af det ansøgte areal.

       

      Naboer ser ikke behovet for flere rekreative faciliteter i Løgstrup.

      Hertil svarer ansøger, at plejehjemmet får behov for området til nærrekreative formål. Til gangbesværede og kørestolsbrugere kan der etableres et rekreativt og handicapvenligt stisystem. Lokalplanen for plejehjemmet har restriktioner for det nordvestlige delområde til rekreative formål, så det ikke kan anvendes til de ønskede anlæg – det må ikke bebygges eller terrænreguleres, det skal henligge som grønne arealer med grupper af træer og buske, og eksisterende beplantning skal bevares. Derfor har plejehjemmet behov for det ansøgte areal til små dyrefolde med tilhørende huse og forskellige bygninger til aktiviteter, bl.a. et værksted og drivhuse.
       

      Naboer bemærker, at ”Løgstrup Multipark” fra 2017 har boldbaner, legeplads og opholdsområder inden for 100 m fra det ansøgte areal, og at visionen for multiparken var at skabe ét samlingspunkt for byen, hvor alle generationer kan mødes.

       

      Hertil svarer ansøger, at plejehjemmet ønsker at lave en lille børneboldbane og legearealer på det ansøgte areal, som er forholdsvist plant. Derved kan beboerne følge besøgende børns leg. Det kan ikke etableres på de mere kuperede arealer inden for plejehjemmets lokalplanområde. Desuden ligger multiparken udenfor synsvidde på den anden side af Himmerlandsstien.
       

      Naboer bemærker, at legeplads og boldbane, som plejehjemmet ønsker i fremtiden, kun vil få relevans for plejehjemmet, og at de bør placeres så tæt på plejehjemmet som muligt, hvor beboerne og deres gæstebørn vil få mest mulig gavn af dem - på arealet nordvest for friplejehjemmet.

      Hertil svarer ansøger, at arealet nordvest for friplejehjemmet (inden for plejehjemmets lokalplanområde) er for kuperet til formålet, og at legearealerne vil blive placeret tættest på plejehjemmet.

      Naboer ønsker, at eventuelle stalde og folde placeres så tæt på plejehjemmet som muligt og mindst 100 m fra naboerne, da der kan blive lugtgener.

      Hertil svarer ansøger, at arealet er i landzone og p.t. hører til en landbrugsejendom, så naboer allerede nu risikerer husdyrhold på arealet. Ansøger oplyser, at fremtidige, små dyrefolde til ganske få dyr for plejehjemmet vil blive etableret i den nordligste ende af det ansøgte areal.

       

      Naboerne foreslår, at eventuelle dyr holdes nordvest for plejehjemmet (inden for plejehjemmets lokalplanområde), hvor beboere og personale kan få størst glæde af dyrene.

      Hertil svarer ansøger, at der også er behov for det ansøgte areal til dette formål.

      Lovgrundlag

      Det ansøgte kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, hvorefter udstykning i landzone kræver tilladelse.

       

      Ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning om landzoneadministration fra juli 2018 bør der ikke meddeles landzonetilladelse til udstykning med henblik på fx jagt, ophold og lignende private rekreative formål, uanset at der ikke søges om tilladelse til bebyggelse. Baggrunden er bl.a., at udstykninger til rekreative parceller ofte ønskes foretaget i områder, hvor de landskabelige og rekreative interesser er store, og at de kan medføre en belastning af landskabet i form af hegning, opstilling af skilte, beplantning, terrænændringer m.v.

       

      Efterfølgende baner, legepladser, bygninger m.m. vil kræve landzonetilladelse i hvert enkelt tilfælde – med mindre arealet overføres til byzone med en lokalplan.  

      Planmæssige forhold

      Arealet er i kommuneplanen planlagt til rekreativt område: Sports- og idrætsanlæg, nærrekreativt område, boldbaner, rekreative grønne arealer med begrænset bebyggelse, park, naturskov, legepladser, grønne kiler, regnvandsbassiner m.m., hvor der kun kan opføres driftsmæssigt nødvendigt byggeri/anlæg. Der er ingen lokalplan for arealet. Kommuneplanens bestemmelser for arealet udgør rammer for fremtidig lokalplanlægning og sagsbehandling.  

      Forvaltningens vurdering

      For en tilladelse taler, at den beskrevne, fremtidige anvendelse af arealet ikke er i strid med kommuneplanens bestemmelser for området.

       

      Imod en tilladelse taler,

      at det ikke er skitseret eller beskrevet i detaljer, hvad plejehjemmet vil anvende 1,45 ha landbrugsjord til,

      at lokalplanen for plejehjemmet i forvejen udlægger et delområde på ca. 0,97 ha (heraf ca. 0,125 ha til vej) til rekreative formål,

      at en tilladelse til udstykning af hele arealet vil foregribe mulighederne for eventuel fremtidig lokalplanlægning for arealet i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, der bl.a. giver mulighed for idrætsanlæg,

      at også en eventuel tilladelse til udstykning af en mindre del af arealet vil kunne foregribe mulighederne for eventuel fremtidig anvendelse af restarealet til fx en fodboldbane med standardmål 105 x 68 m,

      at en privat institution i strid med landzonevejledningen ”lægger beslag på” et forholdsvist stort areal til en forholdsvist uspecificeret anvendelse i et bynært område, hvor der kan være forskellige ønsker i lokalområdet til den fremtidige, rekreative anvendelse, og

      at kommunen ikke på det foreliggende grundlag kan tage stilling til, om de ønskede, fremtidige anlæg og bebyggelser m.m. vil være lokalplanpligtige.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 14 Nyt renseanlæg ved Skals
    • Resume

      Der er gennemført en nærmere vurdering af, hvordan udledning fra et nyt renseanlæg til henholdsvis Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning vil påvirke målsætningerne i vandområdeplaner samt påvirke Natura 2000-område nr. 30. Habitatkonsekvensvurderingerne er vedlagt som bilag 1.

       

      På baggrund af resultaterne skal Klima- og Miljøudvalget beslutte den videre proces for udledning fra og placering af et nyt renseanlæg i den nordlige del af Viborg Kommune.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at konsekvensvurderingerne af Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning tages til efterretning,

       

      2. at de undersøgte positioner ’Hjarbæk Fjord, syd’ (position 8) og ’Hjarbæk Fjord, midt/syd’ (position 12) fravælges som mulige udledningspunkter fra et nyt renseanlæg med den forudsatte belastning,

       

      3. at Energi Viborg Vand A/S anmodes om at udarbejde et nyt teknisk og økonomisk grundlag for placering af renseanlæg med udledning til en af positionerne ’Hjarbæk Fjord, Nord’ (position 1), ’Hjarbæk Fjord, Midt/Nord’ (position 3) eller ’Lovns Bredning’ (position 7),

       

      4. at såfremt det tekniske og økonomiske grundlag viser det mest fordelagtigt at udlede til Lovns Bredning, bemyndiges forvaltningen til at anmode miljøministeren om udledning til Lovns Bredning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at konsekvensvurderingerne af Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning tages til efterretning,

       

      2. at de undersøgte positioner ’Hjarbæk Fjord, syd’ (position 8) og ’Hjarbæk Fjord, midt/syd’ (position 12) fravælges som mulige udledningspunkter fra et nyt renseanlæg med den forudsatte belastning,

       

      3. at Energi Viborg Vand A/S anmodes om at udarbejde et nyt teknisk og økonomisk grundlag for mulige placeringer og løsninger for placering af renseanlæg med udledning til en af positionerne ’Hjarbæk Fjord, Nord’ (position 1), ’Hjarbæk Fjord, Midt/Nord’ (position 3) eller ’Lovns Bredning’ (position 7), og

       

      4. at såfremt det tekniske og økonomiske grundlag viser det mest fordelagtigt at udlede til Lovns Bredning, bemyndiges forvaltningen til at anmode miljøministeren om udledning til Lovns Bredning.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Energi Viborg Vand A/S ønsker i forlængelse af Spildevandsplan 2014-2018 og Spildevandsplan 2019 for Viborg Kommune at etablere et nyt renseanlæg ved Skals by.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 27. februar 2019 (sag nr. 4), at der skulle udarbejdes habitatkonsekvensvurderinger for Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Udvalget besluttede desuden, at forvaltningen på baggrund af habitatkonsekvensvurderingerne og det øvrige tekniske og økonomiske grundlag skulle udarbejde et oplæg til den videre planlægning for etablering af nyt renseanlæg og udledningssted.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har den 9. maj og 25. juni 2019 afholdt fælles møder med ”Styregruppen vedrørende renseanlæg omkring Skals” og Energi Viborg Vand A/S. Formålet med første møde var, at hver part præsenterede de parametre, som er af betydning for placeringen af et renseanlæg. Der var mulighed for at stille uddybende spørgsmål, men der skulle som udgangspunkt ikke drøftes konkrete placeringer. Formålet med andet møde var at drøfte konkrete placeringer som alternativer til de, som har været foreslået undervejs i processen.

       

      Forvaltningen vurderer, at dialogen på møderne har været god, og at tilgangen med at sætte alle tre parter sammen vil være frugtbar for det videre planlægningsarbejde.

      Beskrivelse

      Niras har udarbejdet en nærmere vurdering af, hvordan udledning fra et nyt renseanlæg til henholdsvis Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning vil påvirke målsætningerne i vandområdeplaner samt påvirke Natura 2000-område nr. 30. Habitatkonsekvensvurderingerne er vedlagt som bilag 1. Formålet har været at kvalificere grundlaget for en beslutning om, hvor udledningen fra et nyt renseanlæg skal placeres i overensstemmelse med gældende lovgivning.

       

      På baggrund af en indledende screening af strømningsforholdene, er der udvalgt fire positioner i Hjarbæk Fjord samt en placering i Lovns Bredning. Positionerne er vurderet i forhold til en eventuel samlet udledning fra et nyt renseanlæg i den nordlige del af Viborg Kommune. Vurderingerne tager udgangspunkt i en hydraulisk model, som viser vandbevægelserne og spredningen i de enkelte positioner.

      Påvirkning af målsætning i Vandområdeplaner

      Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er begge en del af hovedvandoplandet ”Limfjorden”, men skal i henhold til vandområdeplanerne betragtes som særskilte vandområder.

       

      Med undtagelse af Ulbjerg, udleder alle de eksisterende renseanlæg, som forventes nedlagt, enten direkte eller via vandløb til Hjarbæk Fjord. Udledningen er derfor vurderet i forhold til, at flere udledninger flyttes og samles i ét, nyt udledningspunkt i Hjarbæk Fjord. Vurderingen viser, at det vil være muligt at udlede samme mængde af renset spildevand til alle de undersøgte positioner i Hjarbæk Fjord, uden at det vil være i strid med de lovbestemte indsatsprogrammer for vandområderne.

       

      For Lovns Bredning vil der være tale om en ny udledning til det pågældende vandområde. Vurderingen viser, at en udledning til Lovns Bredning skal betragtes som en ny udledning og dermed en øget belastning af vandområdet. Udledning til Lovns Bredning kræver derfor enten kompenserende tiltag, svarende til merbelastningen, eller dispensation fra Miljøministeren til, at myndigheden på trods af vandområdeplanerne kan gives tilladelse til den forøgede belastning.

      Påvirkning af Habitatområde nr. 30

      Uanset om udledningen fra et nyt renseanlæg vil ske til Hjarbæk Fjord eller Lovns Bredning vil der ske udledning til det samme Natura 2000-område (Natura 2000-område nr. 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk). Der er gennemført en konsekvensvurdering af, om udledningen af renset spildevand kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 30.

       

      Habitatkonsekvensvurderingerne viser, at der ikke vil ske skade på marine habitatnaturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget, som følge af en ny samlet udledning ved følgende positioner:

      • ’Lovns Bredning’ (position 7)
      • ’Hjarbæk Fjord, nord’ (position 1)
      • ’Hjarbæk Fjord, midt/nord’ (position 3)

       

      Derimod kan det ikke udelukkes, at én samlet udledning til de to undersøgte udledningspunkter i den sydlige del af Hjarbæk Fjord (’Hjarbæk Fjord, syd’ og ’Hjarbæk Fjord, midt/syd’) kan medføre skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 30. 

      Forvaltningens vurdering

      Konklusionerne i forhold til vandområdeplanerne er enslydende med de vurderinger, som forvaltningen er fremkommet med på baggrund af tidligere dialog med Miljøstyrelsen.

       

      På baggrund af habitatkonsekvensvurderingerne foreslår forvaltningen, at der ikke arbejdes videre med de to udledningspunkter i de indre dele af Hjarbæk Fjord. Forvaltningen foreslår endvidere, at der kan arbejdes videre med et af de tre udledningspunkter i den nordlige del af Hjarbæk Fjord og i Lovns Bredning. 

       

      Udledningspunktet er i princippet ikke afgørende i forhold til placering af et nyt renseanlæg, da der kan etableres en udløbsledning fra renseanlægget til et af udledningspunkterne. Placeringen af renseanlægget i forhold til udledningspunktet kan dog være forbundet med tekniske og/eller økonomiske udfordringer.

       

      Energi Viborg Vand A/S vurderer, at konklusionerne i habitatkonsekvensvurderingerne ændrer forudsætningerne for renseanlægsstrukturen og ét samlet renseanlæg i den nordlige del af kommunen. Forvaltningen anbefaler derfor, at Energi Viborg Vand A/S anmodes om at vurdere de tekniske og økonomiske konsekvenser af miljøkonsekvensvurderingen. Forvaltningen anbefaler derudover, at Energi Viborg Vand A/S i samarbejde med forvaltningen, med udgangspunkt i den foreliggende habitatkonsekvensvurdering og Energi Viborg Vand A/S’ vurdering af de tekniske og økonomiske forhold, udarbejder et forslag til placering af nyt renseanlæg og udledningspunkt således, at der kan fremlægges et samlet beslutningsgrundlag for valg af en konkret placering af renseanlæg og udledningspunkt.

       

      Forvaltningen anbefaler endvidere, at dialogen med ”Styregruppen vedrørende renseanlæg omkring Skals” fortsættes. 

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer, at Klima- og Miljøudvalget primo 2020 kan få forelagt et samlet beslutningsgrundlag for at kunne pege på et udledningspunkt og placering af et nyt renseanlæg.

       

      Hvis det tekniske og økonomiske grundlag viser det mest fordelagtigt at udlede til Lovns Bredning, afventes Miljøministerens svar, inden der fremlægges et samlet beslutningsgrundlag.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 15 Fælleskommunal vision for håndtering af vand i Gudenåen og dens opland
    • Resume

      De syv Gudenå-kommuner Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og

      Randers samarbejder i Gudenåkomitéen om beskyttelse og benyttelse af Gudenåen.

       

      Set i lyset af klimaforandringerne har kommunerne forstærket samarbejdet i EU Coast to Coast (C2C CC) projektet, hvor der er udarbejdet en hydrologisk model for hele Gudenåen. Modellen giver en fælles forståelse af konsekvenserne af klimaforandringerne i oplandet til Gudenåen, og giver grundlag for at belyse, hvilke muligheder der er for at afbøde disse. Med udgangspunkt i den fælles hydrologiske model, er der desuden udviklet en varslingsmodel, som kan varsle vandstande de kommende døgn på baggrund af nedbørsprognoserne.

       

      Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det kan tilslutte sig en fælles vision for samarbejdet om vandet i Gudenåen, som Gudenåkomitéen vedtog at anbefale på sit møde den 21. juni 2019.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget vedtager visionen, som den er anbefalet af Gudenåkomitéen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I 2017 indgik Viborg Kommune i et EU-støttet samarbejde med de andre Gudenå-kommuner, under fælles styring af Region Midtjylland, med fokus på klimapåvirkninger i Gudenåen og muligheder for forebyggelse. Samarbejdet om den hydrologiske model indgår som en del af en række projekter, der alle har til formål at forebygge skader som følge af de forventede klimaforandringer.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Gudenåen er med sine 158 km Danmarks længste vandløb og afvander et areal på ca. 2.643 km2, hvilket svarer til Fyns størrelse.

       

      Langs Gudenåen er der både rekreative værdier, landbrugsarealer og byer, som påvirkes af åens tilstand.  Med klimaforandringerne opleves der i perioder stigende nedbørsmængder eller perioder med tørke, hvilket påvirker de vandmængder, der skal håndteres i Gudenåen. Som følge heraf er der et stigende pres for specielt at begrænse risikoen for oversvømmelse af særligt sårbare områder. Der er derfor et øget behov for at kunne vurdere håndteringen af vand i hele Gudenåens opland, på tværs af kommunegrænser og på tværs af de barrierer, der er i åen.

      Samarbejdets indhold

      Samarbejdet i C2C CC udføres i perioden 2017-2022 og er inddelt i tre faser:

      1. Kortlægning af oversvømmelser i Gudenådalen og udarbejdelse af en fælles model for Gudenåen, som kan beregne konsekvenser af ændringer, som følge af de forventede stigende nedbørsmængder. Desuden ses på effekten af at anvende forskellige virkemidler til at nedbringe risikoen for oversvømmelser, eksempelvis ved at tilbageholde vand på egnede steder, på tværs af kommunegrænserne.
      2. Inddragelse af offentligheden om de forventede effekter af klimaforandringerne og de muligheder, der er for at imødegå dem,
      3. Med udgangspunkt i den hydrauliske model gives konkrete anvisninger på muligheder for at begrænse effekten af klimaforandringerne.

      Vision (vedlagt i bilag 1)

      Da håndteringen af vandet ét sted i åsystemet kan påvirke vandstandsforholdene andre steder på tværs af kommunegrænserne, er det en del af C2C projektet at opstille en fælles vision for samarbejdet om vandet i Gudenåen.

       

      Gudenåkomitéen er inddraget i C2C projektet som en central interessent, da komitéen kan repræsentere en fælles-kommunal interesse i spørgsmålet om vandhåndtering i Gudenådalen.

       

      Forslag til visionen for håndtering af vand i Gudenåen og opland, set i lyset af klimaforandringerne, er:

       

      1. At Gudenåkomitéen styrkes som tværfagligt tværkommunalt politisk forum, der kan anbefale Gudenåens kommuner løsninger i spørgsmål om klimatilpasning.
      2. At der tages afsæt i en fælles forståelse af problemstillinger for Gudenåsystemet som helhed, når den enkelte kommune forvalter vandhåndtering i egen kommune.
      3. At virkemidler tager hensyn til både natur, mennesker, lokalsamfund, erhverv, kulturhistorie mm., idet der søges fælles perspektiver mellem forskellige interesser.
      4. At virkemidler til klimatilpasning, iværksat i én kommune, alene skaber neutrale eller positive effekter både nedstrøms og opstrøms for andre kommuner.

       

      Forslag til handlinger i forlængelse af visionen:

       

      • Fælles vedligehold og udvikling af hydrologisk model.
      • Etablering af kontaktnetværk mellem kommunerne til brug i tilfælde af kritisk vandstand og varsling af samme.
      • Tværkommunal teknikergruppe med særlige opgaver i forhold til langsigtet klimatilpasning i Gudenåsystemet.
      • Forpligtelse til høring af Gudenåkomitéen ved større projekter med ændring af Gudenåens hovedløb.

       

      Forslaget til vision har været forelagt Gudenåkomitéen til udtalelse på deres møde den 21. juni 2019. Komitéen var enige om at anbefale visionen til de 7 medlemskommuner.

      Forvaltningens bemærkninger

      Visionen tager afsæt i en langsigtet helhedstænkning på tværs af kommunegrænser. Langsigtet, fordi klimaforandringernes konsekvenser og de dertilhørende virkemidler og investeringer for at tilpasse sig klimaforandringerne, viser sig over flere årtier.

      Helhedstænkning, fordi virkemidler og investeringer i én kommune har betydning for nabokommuner, særligt nedstrøms, men i mange tilfælde også opstrøms.

       

      Målet med visionen er således også, at den skaber en fælles accept i Gudenå-kommunerne af, at kommunerne er sammen om at løse de problemstillinger, som klimaforandringerne skaber. Heraf følger, at mulige virkemidler og deres effekter drøftes og i størst mulige omfang besluttes af kommunerne i fællesskab, hvor det giver mening.

       

      Der skal tages stilling til det videre samarbejde, anvendelse af modellen og mulige tiltag, når C2C projektet er afsluttet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Klimamæssige tiltag som følge af C12-projektet vil skulle håndteres gennem myndighedernes administration af sektorlovgivningen samt nationale planer herunder vandområdeplaner.

       

    • Bilag

  • 16 Anmodning om forsøgsdrift med saltkraft i Viborg Kommune (orienteringssag)
    • Resume

      Forvaltningen har modtaget ansøgning om opstart af forsøgsdrift (3–5 måneder) med saltkraft i Viborg Kommune fra virksomheden Saltpower.

       

      Saltpower er en forskningsvirksomhed, der producerer elektricitet på baggrund af den energi, der opstår, når saltvand og ferskvand blandes.

       

      Saltpower ønsker at teste sit udstyr med saltvand fra Ll. Torup Gaslager. Overskydende saltvand ønskes udledt til Lovns Bredning.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at udvalget tager orientering om igangsætning af myndighedsbehandling af udledningstilladelse til efterretning,

       

      2. at udvalget tager orientering om, at interessenter orienteres om projektet, til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget bemærker, at udvalget behandler sagen på ny inden endelig stillingtagen. 

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Projektet er af en sådan karakter, at der ikke stilles krav om forudgående offentlighed eller høring.

       

      På grund af tidligere sager om udledning af fortyndet saltvand fra saltkaverner til Lovns Bredning finder forvaltningen og ansøger det dog relevant at orientere de interessenter, der har været involveret i de tidligere sager. Forvaltningen vil derfor tage initiativ til et orienterende møde.

       

      Beskrivelse

      Saltpower har ansøgt om tilladelse til udledning fra forsøgsdrift, hvor produktionen af elektricitet på deres anlæg testes på brine (saltvand) fra Energinets gaslager ved Ll. Torup. Der ansøges om en forsøgsperiode på 3 til 5 måneder. Anlægget forventes at anvende ca. 6 m3 saltbrine i timen, som efter opblanding med ferskvand fra en boring eller Hjarbæk Fjord ønskes udledt til Lovns Bredning.

       

      Produktion af elektricitet sker ved en osmotisk proces. Osmose sker, når en saltholdig væske blandes med ferskvand via en semi-permeabel membran, der kun tillader gennemgang af vand. Naturen vil skabe ligevægt i saltindholdet i de to væsker, hvorfor vandmolekyler vil bevæge sig fra ferskvand til saltvand. Derved opbygges et stort tryk, som kan drive en turbine/generator.

       

      I forbindelse med forsøgsdriften vil der udelukkende blive anvendt saltvand fra det eksisterende gaslager. Der vil altså ikke ske en udvidelse af gaslageret.

       

      Saltpoweranlægget vil være installeret i en 40 fods container, som opstilles på Energinets område. Eksisterende installationer på gaslageret benyttes til forsyning og afledning af salt- og ferskvand. Anlægget kræver ikke yderligere anlæg/installationer forud for opstilling og igangsætning. Anlægget vil uden videre kunne stoppes og fjernes.

       

      Miljøstyrelsen, der er miljømyndighed for gaslageret, har tidligere meddelt udledningstilladelse til Energinet til udledning af fortyndet saltvand fra saltkaverner til Lovns Bredning. Denne tilladelse er hjemvist af Miljø- og Fødevarenævnet, da det ikke uden videnskabelig tvivl kunne udelukkes, at udledningen kan medføre skade på de naturtyper, der er udpeget i habitatområde nr. 30, som Lovns Bredning er en del af.

       

      Da Saltpower ikke er omfattet af de aktiviteter, som Miljøstyrelsen er miljømyndighed for, og da aktiviteterne både teknisk og forureningsmæssigt er adskilt fra Ll. Torup Gaslager, er Viborg Kommune miljømyndighed for forsøgsdriften.

      Forvaltningens vurdering

      Selvom den ansøgte udledning er væsentlig mindre og tidsbegrænset til 5 måneder, har forvaltningen anmodet Saltpower om at udarbejde et grundlag for, at der kan foretages en væsentlighedsvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens bestemmelser.

       

      Forvaltningen har vurderet, at myndighedsbehandlingen kan igangsættes på baggrund af ansøgning og væsentlighedsvurdering. Forvaltningen har endvidere vurderet, at interessenter bør orienteres om projektet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Saltpower ønsker at igangsætte forsøgsdriften ultimo 2019/primo 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 17 Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder (bevillingssag)
    • Resume

      Med udgangspunkt i problemstillingerne ved Daugbjerg Vandværk foreslår forvaltningen, at der udarbejdes et ”Indsatskatalog” over mulige dyrkningsaftaler og indsatser, som kan anvendes af kommunes almene vandværker.

       

      Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til ”Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder”.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af indsatskatalog” med rådighed i 2019.

       

      2. at udgiften på 200.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder”.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Udarbejdelse af indsatskatalog” med rådighed i 2019, og

       

      2. at udgiften på 200.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder”.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 11. oktober 2017 vedtog byrådet ”Budgetforslag 2018-21” (sag nr. 1). 

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Daugbjerg Vandværk har et forhøjet nitratindhold på 38 mg/l i afgang fra vandværket, og derfor skal der ske en indsats ifølge den vedtagne indsatsplan for Mønsted- Daugbjerg Vandværk. Forvaltningen har valgt at facilitere processen med indgåelse af dyrkningsaftaler med berørte lodsejere inden for indsatsområdet. I forlængelse af dette arbejde foreslås der udarbejdet et generelt Indsatskatalog, som beskriver nogle af de forskellige dyrkningsaftaler, som kan udgøre den konkrete indsats. Formålet med Indsatskataloget er, at det skal kunne anvendes af kommunens andre almene vandværker, som står i samme situation med lignende indsatser og tilhørende dyrkningsaftaler.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 18 Temadrøftelse: Nye principper for fordeling af affaldsgebyrer på dagrenovationsområdet
    • Resume

      I forlængelse af Klima- og Miljøudvalgets temadrøftelse om ny gebyrstruktur generelt på affaldsområdet den 1. november 2018 (sag nr. 10), gennemføres nu en temadrøftelse vedrørende gebyrstruktur specifikt på dagrenovationsområdet.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har den 1. november 2018 (sag nr. 10) deltaget i en temadrøftelse om generelle principper for gebyrberegning på affaldsområdet. Dette har afledt en række områdespecifikke temadrøftelser. 

       

      Klima- og Miljøudvalget har afholdt temadrøftelser om principper for beregning af affaldsgebyrer på følgende områder:

      • Finansiering og drift af undergrundscontainere blev drøftet på udvalgsmøde den 31. januar 2019 (sag nr. 18) og den 27. februar 2019 (sag nr. 7).
      • Brug af genbrugsstationer, miljøstationer og kapacitetsgebyr for farligt affald blev drøftet på udvalgsmøde den 3. januar 2019 (sag nr. 12) og den 27. februar 2019 (sag nr. 6).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I den gældende affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune 2014-2019 er det besluttet, at gebyrstrukturen på affaldsområdet tages op til fornyet vurdering foranlediget af den udvikling, der er sket på affaldsområdet i Viborg Kommune de seneste år.

       

      Klima- og Miljøudvalget har den 1. november 2018 (sag nr. 10) deltaget i en temadrøftelse om generelle principper for gebyrberegning på affaldsområdet. I den forbindelse er det besluttet, at der i 2019 gennemgås en række områdespecifikke temadrøftelser:

      1. Principper for ny gebyrfordeling for brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer (gennemført).
      2. Principper for etablering af fælles løsninger (undergrundscontainere) i Viborg Kommune (gennemført).
      3. Principper for ny gebyrstruktur på dagrenovationsområdet i Viborg Kommune.

       

      Konklusioner fra ovenstående temadrøftelser opsamles med henblik på en samlet beslutningssag, som forelægges Klima- og Miljøudvalget den 31. oktober 2019, med forventning om implementering pr. 1. januar 2021.

       

      I nærværende sag præsenteres derfor rammer og vilkår vedrørende ovenstående punkt 3: Principper for nye gebyrstruktur på dagrenovationsområdet i Viborg Kommune. Herunder er der særligt fokus på forslag til etablering af en ny principiel fordeling af udgifter og indtægter for de enkelte indsamlede affaldstyper, samt en ny fordeling af udgifter og indtægter for affald indsamlet i hhv. plast beholdere og nedgravede affaldsbeholdere.

       

      Klima- og Miljøudvalget bedes drøfte udfordringer og muligheder for at ændre den principielle gebyrfordeling på dagrenovationsområdet, så den i højere grad tilgodeser de seneste års udvikling på området, herunder indførelsen af øget sortering og indsamling fra private husstande, ændringer i produkt og serviceydelser samt udbredelsen af nedgravede affaldsbeholdere.

       

      Temadrøftelsen tager udgangspunkt i forvaltningens præsentation på mødet. Temadrøftelsen danner sammen med de tidligere områdespecifikke temadrøftelser grundlag for forvaltningens forslag til en ny principiel model for gebyrstruktur for hele affaldsområdet, som vil blive forelagt udvalget på møde den 31. oktober 2019.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 19 Temadrøftelse: Finansiering af klimatilpasningsprojekter
    • Resume

      I kommunens klimatilpasningsplan er der udpeget 77 risikoområder, som dækker over forskellige problemstillinger vedrørende oversvømmelse. Som opfølgning undersøger kommunen de enkelte problemstillinger nærmere i henhold til den prioritering, som er indeholdt i klimatilpasningsplanen.

       

      I de fleste tilfælde peger kommunens undersøgelse på gennemførelse af konkrete projekter som løsning på problemstillingen.

       

      Imidlertid er reglerne for opfølgning og finansiering af klimatilpasningsprojekter uklare, også i forhold til kommunal finansiering.

       

      Forvaltningen fremlægger på den baggrund et oplæg til administrationsgrundlag med principper for finansiering af klimatilpasningsprojekter til drøftelse.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter principper for finansiering af klimatilpasningsprojekter, som er beskrevet i sagsfremstillingen,

       

      2. at forvaltningen, med udgangspunkt i udvalgets drøftelse og til et senere møde, udarbejder et beslutningsforslag til administrationsgrundlag for området.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Klima- og Miljøudvalget drøftede principper for finansiering af klimatilpasningsprojekter.

       

    • Sagsfremstilling

       

      Historik

      Viborg Kommunes klimatilpasningsplan blev vedtaget på byrådsmødet den 25. januar 2017 (sag nr. 19). Planen indeholder en oversvømmelseskortlægning af hele kommunen og udpeger på baggrund af kortlægningen en række risikoområder.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Kommunerne er efter planloven forpligtiget til at planlægge for alle slags klimatilpasning. Men kommunerne har ikke pligt til at udføre og finansiere eventuelle projekter. I forbindelse med den politiske aftale fra 2013 om at kommunerne skulle lave klimatilpasningsplaner, blev der overordnet lagt op til, at de kommunalt ejede forsyningsselskaber skulle finansiere klimatilpasning over spildevandstaksterne. Regler for spildevandsselskabernes finansiering af klimatilpasningsprojekter fremgår af bilag 1.

       

      Det har imidlertid vist sig vanskeligt at komme videre udelukkende på det grundlag. Dels kan ikke alle projekter finansieres helt eller delvist af forsyningsselskaberne, dels er ordningen administrativt kompliceret. Problemstillingen er generel, og fra flere sider er der blevet peget på, at der er behov for at revidere regelgrundlaget på klimatilpasningsområdet, herunder især vedrørende finansieringsforpligtigelser. Der er pt. forvaltningen bekendt ikke planlagt landspolitiske ændringer på området. Problemstilling og forslag til principper for finansiering af klimatilpasningsprojekter  er beskrevet i bilag 2. Forvaltningen vil på mødet gennemgå bilaget.

       

      Med udgangspunkt i en konkret sag (oversvømmelse i Bjerringbro fra Gudenå) har forvaltningen tidligere spurgt Miljøstyrelsen om deres vurdering vedr. økonomisk ansvarsfordeling i klimatilpasningsprojekter. Som opfølgning har forvaltningen spurgt et advokatfirma for en uddybning af reglerne. Svar fra Miljøstyrelsen og advokatfirma fremgår af bilag 3.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 20 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Resume

      Intet.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 19-09-2019

      Udvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

      Planchef Karl Johan Legaard orienterede om samarbejde om energieffektivitet og CO2-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland.

       

      Birthe Harritz spurgte til:

      • besøg hos forsøgsbiogasanlæg under Århus Universitet og proteinudvinding
      • træstrategi (der kommer sag på udvalgsmøde)
      • træ ved ny børnehave i Ørum

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til:

      • indsats mod mårhund og andre invasive arter (der kommer sag på udvalgsmøde)
      • indsats mod Skarv i å-systemer (der kommer sag på udvalgsmøde)
      • økologisk omstilling og økonomi

       

      Udvalgsformand Stine Damborg Hust orienterede fra møde om landskabsstrategi i Nørreådalen.

       

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

       

       

      Orientering fra udvalget

       

       

      Orientering fra direktøren

      • Status og proces for fremtidig affaldsløsning i Viborg midtby.
      • Opfølgning på Klima- og Miljøudvalgets temadag den 9. september 2019 vedr. affald.

       

       

      Afgørelser fra klagenævn

      • Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at behandle en klage fra Frederiks Vandværk over Viborg Kommunes behandling af en anmeldelse om at etablere en erstatningsboring på Benslehøjvej 1, Frederiks. Da der er tale om en anmeldeordning, kan kommunens behandling af sagen, efter klagenævnets opfattelse, ikke anses for en afgørelse efter vandforsyningsloven. Derfor har nævnet afvist klagen.
         
      • Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagerne vedrørende to af de modtagne klager i sagen over tilladelse til indvinding af vand fra Jordbro Engsø. Det gælder klagerne modtaget fra Borgerne i Tårup sogn v/ Jan Vestergaard, Virksundvej 120, zøgstrup og Ørum Kultur- og Borgerforening v/ Tue Linderoth, Ørumvej 107, Højslev.
        Nævnet finder ikke de to parter klageberettigede i forhold til kommunens afgørelse efter vandforsyningsloven.
         
      • Viborg Kommune har i foråret 2019 modtaget en ansøgning om vandindvinding fra Jordbro Å og Jordbro Engsø til brug for markvanding. I den forbindelse har Viborg Kommune den 16. juli 2019 meddelt tilladelse til at krydse Kvosted Bæk ved styret underboring med en vandledning. Der er indenfor klagefristen modtaget en klage over afgørelsen.
        Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen med den begrundelse, at klager ikke er klageberettiget. 

       

  • 21 MiljøsagLukket sag