Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 06-06-2019

Referat

  • 1 Forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Pr. 1. januar 2019 er der sket en lovændring, som ophæver kommuners adgang til at pålægge ny tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. I Kommuneplan 2017-2029 er der en retningslinje, som er i modstrid med denne lovændring.

       

      Der foreligger et udkast til et forslag til et tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017 - 2029, som ændrer retningslinjen til at være i overensstemmelse med lovgivningen. Kommuneplantillægget foreslås offentliggjort.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 40 vedtages med henblik på 8 ugers høring, og

       

      2. at der ikke afholdes borgermøde.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 40 vedtages med henblik på 8 ugers høring, og

       

      2. at der ikke afholdes borgermøde.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 13. marts 2019 (sag nr. 1) at igangsætte planlægningen for et kommuneplantillæg for ændring af retningslinje om tilslutningspligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Retningslinje 1.2 nr. 12 om risikovirksomhed og teknisk forsyning i Kommuneplan 2017-2029 foreskriver, at ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme i områder, som er udlagt, eller som forventes at blive udlagt til fjernvarmeforsyning.

       

      Pr. 1. januar 2019 er der sket en lovændring, som medfører, at det ikke længere er muligt at pålægge ny tilslutningspligt. Dette gælder både muligheden for at pålægge tilslutningspligt i nye lokalplaner og muligheden for at pålægge tilslutningspligt ved godkendelse af varmeprojekter. Der vil fortsat være krav om tilslutningspligt i områder, hvor der i forvejen er tilslutningspligt.

       

      I tilknytning til kommuneplanens rammer findes en række definitioner, hvor tilslutningspligt er beskrevet under definitionen af lavenergibebyggelse. Her fremgår det også, at ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning ved lokalplanlægning for områder, som er eller forventes at blive udlagt til kollektiv varmeforsyning.

       

      Med udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 40 foretages de nødvendige konsekvensrettelser af kommuneplanen, således at kommuneplanen er i overensstemmelse med lovgivningen på varmeforsyningsområdet. Udkast til forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017 – 2029 kan ses i bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

       

      Planforslag til vedtagelse

      Medio 2019

      Offentlig høring

      Medio 2019

      Endelig vedtagelse

      Ultimo 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 2 Godkendelse af varmeprojekt for etablering af varmepumpe i Bjerringbro
    • Resume

      Gudenådalens Energiselskab ønsker at etablere yderligere 1 MW varmepumpe.

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven. 

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender et projekt for etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg med en effekt på 1 MW med tilhørende teknikbygning og forbindelsesledninger.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 29. november 2018 (sag nr. 3) et projektforslag fra Gudenådalens Energiselskab for etablering af en transmissionsledning mellem Bjerringbro og Ulstrup samt en 2 MW luft-vand-varmepumpe i forbindelse med fusionen mellem Bjerringbro Varmeværk og Ulstrup Kraftvarmeværk.

       

      Gudenådalens Energiselskab ønsker at supplere varmeproduktion med yderligere en 1 MW varmepumpe. Gudenådalens Energiselskab har derfor ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af et varmepumpeanlæg ved værkets eksisterende varmecentral på Jørgens Allé 40, 8850 Bjerringbro. Projektforslaget fremgår af bilag 1. 

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget høring af HMN GasNet P/S og Favrskov Kommune.

       

      Høringen resulterede i, at der blev udarbejdet et revideret projektforslag med en ny samfunds-, selskabs-, og brugerøkonomisk beregning samt opdaterede følsomhedsberegninger. Det er det reviderede projektforslag, som ses i bilag 1.

       

      Det reviderede projektforslag blev sendt i fornyet høring. Både HMN GasNet og Favrskov Kommune har meddelt, at de ikke har bemærkninger til det reviderede projektforslag. HMN GasNets høringssvar kan ses i bilag 2, og Favrskov Kommunes høringssvar kan ses i bilag 3.

       

      I Favrskov Kommunes høringssvar anmodes der om en oversigt over Gudenådalens Energiselskabs samlede forsyningsområder, der tilsammen medfører et varmebehov på ca. 110.000 MWh/år, som det fremgår af projektforslaget. Gudenådalens Energiselskab har fremsendt en redegørelse, som viser det samlede varmebehov i værkets forsyningsområde. På baggrund af redegørelsen har Favrskov Kommune meddelt, at kommunen ikke har yderligere kommentarer til projektet.

       

       

      Beskrivelse

      Gudenådalens Energiselskab baserer i dag sin varmeproduktion på naturgasmotorer og -kedler samt varmepumper. Med yderligere et 1 MW varmepumpeanlæg reduceres brugen af naturgas i varmeproduktionen.

       

      Projektet omfatter etablering af en el-drevet 1 MW varmepumpe med varmeoptag fra udeluften, energioptagere, del af ny teknikbygning samt forbindelsesledninger i terræn mellem energioptagerne og varmepumpen.  

       

      Varmepumpen etableres i en ny tilbygning sammen med den godkendte 2 MW varmepumpe ved Gudenådalens Energiselskabs varmecentral på Jørgens Allé 40, 8850 Bjerringbro. Energioptagerne ønskes placeret nord for varmecentralen på nabogrunden Jørgens Allé 42, 8850, som erhverves til formålet. Placeringen af energioptagerne er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, og der er derfor igangsat udarbejdelse af en ny lokalplan og kommuneplantillæg, som indebærer en ny samlet planlægning for Gudenådalens Energiselskabs eksisterende areal inklusive udvidelsen.

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og derved forbrugerøkonomi. Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på 3,4 mio. kr. over en 20-årig betragtningsperiode i forhold til referencen, hvor driften fortsætter som nu.

      Derudover viser beregningerne reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Etableringen af anlægget forventes påbegyndt medio 2019. Anlægget forventes idriftsat medio 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 3 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 (Løgstrup)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Løgstrup ved Hovedgaden, Borgergade og Romlundvej kan omlægges til separatkloak.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 27. februar 2019 (sag nr. 1) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts 2019 til den 29. april.

       

      Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Løgstrup kan omlægges til separatkloak. Det drejer sig om et område ved Hovedgaden, Borgergade og Romlundvej. 

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 4 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019 (Møldrup)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Møldrup ved Ahornvej, Bygvænget, Havrevænget, Nybovænget, Nørregade, Skolegade, Rugvænget og Vestergade.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 27. februar 2019 (sag nr. 2) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts 2019 til den 29. april.

       

      Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Møldrup kan omlægges til separatkloak. Det drejer sig om et område ved Ahornvej, Bygvænget, Havrevænget, Nybovænget, Nørregade, Skolegade, Rugvænget og Vestergade.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 5 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Spildevandsplan 2019 med tilhørende tillæg nr. 1 og 2
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at planlagte bolig- og erhvervsområder kan forsynes med hensyn til spildevand. Tillæg nr. 1 og 2 danner grundlag for, at områder i Løgstrup og Møldrup kan omlægges fra fælles- til separatkloak.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i spildevandsplanerne, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:

      • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
      • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.

       

      Udover endelig vedtagelse af Spildevandsplan 2019 samt Tillæg nr. 1 og 2 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget spildevandsplanerne.

       

      Det drejer sig blandt andet om følgende:

      • etablering af pumpestationer
      • etablering af bassiner
      • etablering af spildevandsledninger

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget spildevandsplaner.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 6 Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg - status på realisering (orienteringssag)
    • Resume

      Denne sag orienterer udvalget om status på de ideer og initiativer fra Udviklingsplanen for Nørresø og Søndersø i Viborg, forvaltningen har arbejdet med i 2018-19 og fortsat arbejder med.


      En enslydende sag behandles i juni måned i hhv. Klima- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Teknisk Udvalg.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg blev vedtaget af byrådet den 30. august 2017 (sag nr. 29).
       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede sidst en status på realiseringen af udviklingsplanen på møde den 22. marts 2018 (sag nr. 5). Der blev på mødet forelagt en liste over, hvilke indsatser forvaltningen skulle arbejde med i 2018 inden for de eksisterende budgetter. 

       

       

      Inddragelse og høring

      Realiseringen af udviklingsplanen arbejder med indsatser og projekter af forskellig karakter. En del drives af kommunen alene, andre drives af borgere, og andre igen sker i et samarbejde. Der samskabes i så stor grad som muligt.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har arbejdet med realiseringen af udviklingsplanen gennem 2018 og primo 2019. Status er anført i bilag 1, som er en viderebearbejdning af det bilag, som udvalget drøftede i juni 2018. Der er desuden tilføjet nye indsatser.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Det er anført i bilag 1, hvilke initiativer der arbejdes med i 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Hovedparten af initiativerne finansieres indenfor udvalgenes driftsbudgetter.
      Så vidt muligt suppleres med ekstern finansiering.
      Klima- og Miljøudvalgets pulje for mindre anlæg finansierer 2 indsatser (2D, 2K og 2P).

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der bliver i hver enkelt sag vurderet, om realisering forudsætter tilladelse og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.

       

    • Bilag

  • 7 Status på Viborg Naturpark (orienteringssag)
    • Resume

      Denne sag orienterer om status på Klima- og Miljøudvalgets beslutning om Det Grønne Ø, certificering samt opstart af nyt Naturparkforum.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 20. september 2018 (sag nr. 16), hvorledes udviklingen af Viborg Naturparkprojektet skal forløbe.

       

      Beslutningen var:

      • Der arbejdes videre med Viborg Naturpark-visionen i hele området beskrevet som Det Grønne Ø.
      • Mulighederne for certificering under Friluftsrådets mærkningsordning vurderes løbende.
      • Viborg Naturpark organiseres fremover i et Naturparkforum med et kommissorium.

       

       

      Inddragelse og høring

      Det tidligere brugerråd for Viborg Naturpark har drøftet Klima- og Miljøudvalgets beslutning og været involveret i planlægning af det første Naturparkforum. Det nye Naturparkforum er orienteret om beslutningen og naturparkens udviklingsretning.

       

       

      Beskrivelse


      Det Grønne Ø
      Viborg Naturparkprojektet tager nu udgangspunkt i Det Grønne Ø. Der arbejdes med strategiens vision og målsætninger i hele Ø’et. Det betyder, at når der opstår initiativer i Ø’et, som har samme intentioner som naturparken, vurderes det, om naturparkprojektet er en relevant medspiller i disse initiativer.

       

      Certificering

      Arbejdet med en konkret certificering er sat på stand by, og Friluftsrådet er informeret om udfordringerne mht. at opnå 50% natur i naturpark Ø’et, samt om projektets løbende vurdering af mulighederne.

       

      Naturparkforum

      Viborg Naturparkforum er netop kickstartet. Formålet var primært:

      - at danne netværk mellem eksisterende og nye samarbejdspartnere

      - at synliggøre Viborg Naturpark for offentligheden.


      Først afholdtes en workshop med ca. 25 forskellige interessegruppers deltagelse. Der fremkom omkring 19 projektideer, der muligvis kan samarbejdes om i det nye netværk for Viborg Naturpark. Projektideerne strakte sig fra dyrepark, stier, udsigtstårn og formidling til naturaktiviteter for både kunst og sport.

       

      Dernæst deltog Viborg Naturpark i outdoor-aktivitetsdagen på Søndermølle. Her blev projektet synligt for børnefamilier, der kunne være med til snitteværksted og smådyrsfangst i åen. Det anslås, at der deltog 800 på dagen.

       

      Stine Damgaard havde reklameret for naturparken på outdoordagen ved en lille film på facebook. Filmen er nået ud til rigtigt mange. Der er 140 personer, der har delt, ’liked’ eller kommenteret filmen. Og over 5000 har set mere end 3 sekunder af den.  Det viser, at facebook har været en effektiv måde at komme ud til den unge målgruppe på.

       

      Hvad skal der nu ske

      Naturparkprojektet arbejder videre med følgende indsatser:

      • Danne et netværk fra Naturparkforum.
      • Understøtte nye projektideer, f.eks. dyrepark, stier, formidling, aktiviteter.
      • Opstart af koordinationsgruppe.
      • Afholde næste Naturparkforum (november).
      • Opbygning af ny hjemmeside.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Klima- og Miljøudvalget vil blive inviteret med til næste Naturparkforum, der afholdes til november 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 8 Status for administration af jagten i de kommunale skove (orientering)
    • Resume

      Klima og Miljøudvalget har ønsket en orientering om administrationen af jagten i de kommunale skove.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

       

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet sagen:

      12. august 2010, sag nr. 106 ”Administrationsgrundlag for jagten i de kommunale skove”.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Det besluttede administrationsgrundlag for jagten i de kommunale skove indebærer, at jagten på kommunens arealer administreres med udgangspunkt i nedenstående to punkter:

       

      • Der afholdes jagter for ”Jagtforeningernes kommunale Fællesråd” på de arealer, der er vurderet ikke egnede til udlejning, men som kan benyttes til jagt i mindre omfang.
         
      • Alle arealer, der er vurderet egnede til udleje, udbydes til leje ved ophør af eksisterende kontrakter med de lokale jagtforeninger samt ved opsigelse eller ophør af gældende lejeaftaler.

       

      Forvaltningen varetager opgaven med at udarbejde kontrakter og udbud i forbindelse med udleje samt den efterfølgende kontakt til lejerne.

       

      Mindre skovarealer, hvor der er et lavere publikumstryk, bliver udlejet efter udbud til højestbydende. Skove, der i dag er udlejet efter dette princip, er: Kragsø Plantage ved Grønhøj, Fastruplund ved Vammen, Bak Royel ved Ulbjerg og Støttrup Plantage ved Møldrup.

       

      de resterende skov- og naturarealer er der ingen jagt eller udleje heraf.

       

      Forvaltningen vurderer ved kontrakters ophør det enkelte areals egnethed til genudlejning og afholdelse af jagt. Er der sket markant ændring i publikumstryk eller andet, genudlejes der ikke, og afholdelse af jagt kan bringes til ophør.

       

      Forvaltningen har i samarbejde med Jægernes Kommunale Fællesråd afholdt 6 årlige selskabsjagter i de største kommunale skovområder den nordlige del af Undallslund, Skrike- Neckelmann plantager samt i skovene nord for Bruunshåb.

       

      Jægernes Kommunale Fællesråd står for den praktiske afvikling og sender invitationer ud til alle jagtforeninger i kommunen, så alle over tid får mulighed for at deltage.

       

      Samarbejdet med Fællesrådet fungerer upåklageligt, og jagterne afvikles uden gene for det øvrige friluftsliv. Der afholdes maximalt 3 jagter årligt i hvert delområde, så jagttrykket er generelt lavt i de berørte skove. Der afholdes ikke jagt i hele den sydlige del af Undallslund, hvor der er et større publikumstryk, end i den nordlige del.

       

      Forvaltningen har desuden mulighed for at regulere vildt på arealerne, da vildtet i nogle tilfælde kan gøre stor skade på etablerede kulturer, og fremmede arter kan udgøre en trussel mod den naturlige fauna. Ligeledes kan forvaltningen iværksætte bekæmpelse af invasive arter såsom mårhund og mink, uanset evt. udleje.

       

      Der har dog ikke siden administrationsgrundlaget blev vedtaget været udført nogen form for regulering/jagt udover de jagter, der har været afholdt i samarbejde med jægernes kommunale fællesråd.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Indtægten ved udlejning udgør i alt 87.000 kr.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

      BILAG

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

    • Bilag

  • 9 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget 2019
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

    • Bilag

  • 10 Temadrøftelse. Opsamling på temadrøftelser om grøn omstilling - indsatser.
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget har afholdt en række temadrøftelser om grøn omstilling og vækst. Som opsamling på temadrøftelserne har forvaltningen udarbejdet et udkast til indsatser for grøn omstilling i Viborg Kommune.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter oplæg til indsatser for grøn omstilling med henblik på godkendelse på næste møde.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen. 

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På mødet den 16. august 2018 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

       

      Klima- og Miljøudvalget har efterfølgende på møderne den 20. september 2018 (sag nr. 21), den 29. november 2018 (sag nr. 1) og den 31. januar 2019 (sag nr. 17) haft temadrøftelser om grøn omstilling og vækst. På møderne er emnerne energiproduktion, bygninger, transport og mobilitet, natur, indkøb og udbud samt affald blevet drøftet med fokus på mulige indsatser inden for hvert emne. På mødet den 28. marts 2019 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en opsamlende temadrøftelse.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      På baggrund af temadrøftelserne om grøn omstilling i Klima- og Miljøudvalget har forvaltningen udarbejdet et udkast til indsatser for grøn omstilling. Indsatskataloget kan ses i bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

    • Bilag

  • 11 Ansøgning om ridebane indenfor søbeskyttelseslinjen på Lindum Søvej 15, 8830 Tjele
    • Resume

      Der skal tages stilling til, om der kan meddeles landzonetilladelse og dispensation til terrænregulering og etablering af en ridebane indenfor søbeskyttelseslinjen om Tjele Langsø.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag i henhold til naturbeskyttelseslovens § 16 til den ansøgte placering med den begrundelse, at der er arealer udenfor søbeskyttelseslinjen, som kan anvendes til ridebane.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der er søgt om at etablere en ridebane på 20 x 40 m ved at planere et areal og flytte eksisterende jord. Ansøger oplyser, at det visse steder vil medføre en terrænændring på 1 – 1,5 m. Ridebanens toplag vil bestå af 5-7 cm sand.

       

      Arealet benyttes i dag som græsningsareal for heste. Der ønskes etableret et trådhegn i naturmaterialer omkring arealet for at holde heste ude/inde. Der vil ikke blive etableret belysning.

       

      Et oversigtskort er i bilag 1. Et kort visende placering af ansøgt ridebane er i bilag 2.

       

       

      Inddragelse og høring

      Ansøgningen har været sendt til naboer til orientering. Der er ikke modtaget bemærkninger.

       

       

      Beskrivelse

      Ejendommen ligger i landzone i et område, der i kommuneplanen er beskrevet som værdifuldt landskab og indenfor søbeskyttelseslinjen om Tjele Langsø, som er udpeget som habitatområde.

       

      Ejendommen er beliggende på begge sider af Lindum Søvej. Det er den sydligste del af ejendommen, der er indenfor søbeskyttelseslinjen. Arealet anvendes til græsning.

       

      Det ansøgte kræver tilladelse efter planlovens § 35. Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og at sikre en klar grænse mellem by og land. Bestemmelsen skal sikre, at byudvikling sker, hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Sigtet er at forbeholde det åbne land til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt at undgå miljøkonflikter. Samtidig skal planloven bidrage til at gøre landdistrikterne levedygtige.

       

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er der forbud mod bebyggelse, terrænændringer, beplantning og lignende nærmere end 150 meter fra søer og åer. Kommunen kan dispensere fra bestemmelsen. Formålet med beskyttelseslinjen er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningsveje for planter og dyr.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Tjele Langsø er udpeget som habitatområde og fremstår stort set som uberørt af anlæg omkring søen. Terrænet skråner på det ansøgte sted, og der er en forskel på mere end 10 højdemeter fra den ansøgte placering til søen. Der er beplantning mellem ansøgers ejendom og Tjele Langsø i form af et mindre areal med grantræer.

       

      Der ansøges om at ændre terrænet, for at det muliggøres at etablere en ridebane. Ved en sådan terrænændring vil der opstå en terrasse, hvorpå ridebanen anlægges. Derved vil området ikke længere kunne opfattes som uberørt.

       

      Såfremt der meddeles dispensation til den ansøgte terrænændring, åbnes der op for, at der kan meddeles dispensation til andre tilsvarende terrænændringer indenfor sø- eller å-beskyttelseslinjen.

       

       

      Alternativer

      Forvaltningen har foreslået ansøger at søge ridebanen etableret på den del af ejendommen, som er udenfor søbeskyttelseslinjen. Men ansøger ønsker at fastholde den ansøgte placering med begrundelsen, at der ikke er beplantning på arealet, og at hestene ikke skal trækkes over vej for at komme til ridebanen, da de går på folden, som ridebanen ønskes anlagt på.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 12 Ansøgning om at fjerne beskyttede diger på Ilsøvej 31 og 34, 8850 Bjerringbro
    • Resume

      Der skal tages stilling til, om der kan gives tilladelse til at fjerne diger, som er blevet overpløjet.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at der meddeles afslag iht. Museumsloven § 29a til at fjerne digerne.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Sagen oversendes til Slots- og Kulturstyrelsen til videre foranstaltning med henblik på retablering af digerne.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Kommune er den 27. marts 2019 af Danmarks Naturfredningsforening blevet gjort opmærksom på, at der er fjernet diger på ejendommene Ilsøvej 31 og Ilsøvej 34 ved Hjorthede. Oversigtskort er i bilag 1. Fotos visende før og efter er i bilag 2.

       

      Diger er beskyttede efter museumsloven og bekendtgørelsen om beskyttede sten- og jorddiger. Det betyder, at digers tilstand ikke må ændres (museumslovens § 29 a, stk. 1). Diger, der er registrerede på Geodatastyrelsens 4 cm kort fra 1992, er beskyttede. Digerne er på dette kort.

       

       

      Inddragelse og høring

      Lodsejer er blevet partshørt med henblik på lovliggørelse af forholdet.

       

       

      Beskrivelse

      Lodsejer har søgt om lovliggørelse af de fjernede diger ved at søge tilladelse til at fjerne dem henholdsvis retablere et af digerne, samt ved at etablere ”erstatningsdiger”. Ansøgningen ses i bilag 3.

       

      I ansøgningen beskrives, at digerne tidligere markerede skel i markdriften hhv. et hjulspor til græsningsarealer. Ansøger agter at retablere det ene dige (beskrevet som skel 3 i ansøgningen). Ansøger søger om tilladelse til at fjerne dige 1 og 2 samt som erstatning herfor at etablere 5 nye skel/diger (se ansøgning i bilag 3).

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen vurderer, at fjernelsen er sket mellem 2009 og 2010 for diger på Ilsøvej 34, og mellem 2012 og 2013 på Ilsøvej 31.

       

      Forvaltningen har orienteret Slots- og Kulturstyrelsen om forholdet. Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne om beskyttede sten- og jorddiger bliver overholdt. Det er nuværende ejer eller bruger, som skal bringe ulovlige forhold i orden.

       

      Udgangspunktet er, at et ændret dige skal bringes tilbage til den tilstand, det havde før ændringen (fysisk lovliggørelse). Kommunen giver kun i særlige tilfælde dispensation til at opretholde en ændring af et dige (retlig lovliggørelse).

       

      Forbudet mod at ændre digers tilstand er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i at bevare diger. Reglerne om dispensation skal administreres restriktivt. En væsentlig jordbrugsmæssig eller økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig begrundelse for et indgreb. Nedlæggelse af diger anses for væsentlige indgreb, som der ikke bør dispenseres til.

       

      Hvis et dige skal tages ud af beskyttelsen, skal det hverken være landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Hvis diget vurderes værdifuldt i blot en af betydningerne, er diget beskyttelsesværdigt.

       

      Af Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger fremgår, at Naturklagenævnet i afgørelser har lagt vægt på, at ”diget har landskabelig værdi, fordi det fremtræder som et væsentligt element i landskabet i kraft af dets længde, profil eller som en markering af skel.”

       

      For de tre fjernede diger er der tale om diger, der landskabeligt har markeret skel som en del af et større sammenhængede digesystem. Digerne har derved såvel landskabelig betydning som kulturhistorisk betydning. Med hensyn til den biologiske betydning anses det for sandsynligt, at digerne har været levested for insekter, fugle og andre dyr. Men da digerne ikke er der, er det vanskeligt at vurdere konkret.

       

      Ansøger vil retablere det ene dige, så det bliver som før. Det er op til Slots- og Kulturstyrelsen at godkende retableringen. Sagen skal derfor overdrages til Slots- og Kulturstyrelsen til videre foranstaltning med henblik på retablering af digerne.

       

      Med hensyn til at etablere ”nye” diger som erstatning for de fjernede, giver loven ikke mulighed for at erstatte de beskyttede diger med nye beskyttede diger.

       

      Det kan evt. tillades efter konkret ansøgning og vurdering, at der etableres et mindre gennembrug på en strækning af digerne til brug for gennemkørsel med landbrugsmaskiner.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 13 Ansøgning om redskabsskur på Nørremøllevej Nord 28, 8800 Viborg
    • Resume

      Ansøger har tidligere søgt om forskellige forhold på ejendommen. Der søges om et redskabsskur på 20 m2 i landzone og indenfor en åbeskyttelseslinje. Udvalget skal behandle sagen, da der er kommet bemærkninger imod det ansøgte i forbindelse med naboorienteringen.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til det ansøgte med hjemmel i planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ansøger har tidligere fået behandlet sager vedr. ejendommen. Den 28. september 2017 meddelte Klima- og Miljøudvalget afslag på ansøgning om at udstykke og opføre en bolig (sag nr. 5), og den 31. januar 2019 meddelte udvalget afslag og varsel om påbud om at fjerne to skure og en terrasse, der allerede er etableret (sag nr. 6).

       

       

      Inddragelse og høring

      Naboerne er blevet orienteret om sagen, og der er kommet en bemærkning imod det ansøgte.

       

       

      Beskrivelse

      Der er den 8. februar 2019 (revideret den 14. maj 2019) søgt om at opføre et redskabsskur på ca. 20 m2 langs ejendommens vestlige skel. Ydervæggene opføres i sort træ med hvid vindskede og sort tag. Redskabsskuret skal anvendes til redskaber til at vedligeholde grunden. Ejendommen ligger i landzone umiddelbart nord for byzonegrænsen for Viborg. Hele ejendommen er omfattet af åbeskyttelseslinjen for Nørremølle Å. Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      Forvaltningen har i forbindelse med behandlingen af sagen været på besigtigelse sammen med ansøger. Forvaltningen finder, at den valgte placering er acceptabel. Placeringen kan ses i ansøgningen, jf. bilag 2.

       

      Naboerne fra Nørremøllevej Nord 26 er kommet med bemærkninger til ansøgningen, jf. bilag 3. Naboerne mener, at byggeri i det værdifulde landskab skal undgås, og at et skur vil forstyrre landskabet. Naboerne oplever ikke megen vedligehold af grunden, men de har forståelse for, at der skal opbevares redskaber, og er indstillet på at støtte en ansøgning om et redskabsskur på 9 m2.

       

      Ansøger har oplyst, at han ikke har kommentarer til nabobemærkningerne.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammeområder. Lokalplan 207 gælder for området, og Nørremøllevej Nord 28 ligger i lokalplanens delområde III. Delområde III er udlagt som bynært landområde i landzone, hvor udstykning, bebyggelse og anlæg skal administreres i henhold til planlovens landzonebestemmelser. Ejendommen ligger i udkanten af et område, som i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab.

       

      Lovgivning

      Det ansøgte kræver tilladelse efter § 35 i planloven og dispensation fra åbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65. Det ansøgte kræver desuden byggetilladelse.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og at sikre en klar grænse mellem by og land. Bestemmelsen skal sikre, at byudvikling sker, hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Sigtet er at forbeholde det åbne land til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt at undgå miljøkonflikter. Samtidig skal planloven bidrage til at gøre landdistrikterne levedygtige.

       

      I det åbne land meddeles der normalt afslag på landzonetilladelse til fritliggende bygninger.

       

      Hovedformålet med åbeskyttelseslinjen er at sikre åer og ådale som værdifulde landskabselementer og levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. For åbeskyttelseslinjen vil omgivelsernes karakter, herunder en uberørt ådal, kunne betinge en forholdsvis restriktiv praksis, især i forhold til ny bebyggelse og beplantning.

       

      Mod syd ligger der enkelte boliger inden for åbeskyttelseslinjen.

       

      Forvaltningen vurderer, at der kan være behov for opbevaring af redskaber til vedligeholdelse af grunden, og at et redskabsskur på ca. 20 m2 på en ejendom på over 5000 m2 ikke er for stort til formålet. Forvaltningen vurderer desuden, at der ikke er tale om uberørte å-omgivelser. Det er væsentligt, at et redskabsskurskur placeres så langt fra åen som muligt og gerne i størst mulig tilknytning til bygningerne på naboejendommene, hvorved skuret vil påvirke landskabet mindst muligt. Forvaltningen vurderer, at et skur på den valgte placering opfylder disse kriterier og vurderer på den baggrund, at der kan meddeles landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til et redskabsskur på den ansøgte placering.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 14 Endelig vedtagelse af plan for Fremtidens Regnvandshåndtering
    • Resume

      Vi forventer, at fremtiden byder på store udfordringen med håndtering af vores regnvand.

       

      Klimaforandringerne forventes at skabe hyppigere og kraftigere nedbør, og investeringsbehovet til renovering og etablering af spildevandsanlæg forventes at stige kraftigt.

       

      Plan for ”Fremtidens Regnvandshåndtering” fremlægges med henblik på endelig vedtagelse.

       

      Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at plan for Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes,

       

      2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at plan for Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes, og

       

      2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S havde den 1. juni 2016 fællesmøde om udfordringerne med håndtering af regnvand i Viborg Kommune. Det blev på mødet besluttet at igangsætte arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering” for at imødekomme udfordringerne i Viborg Kommune.

       

      Byrådet har på møde den 22. november 2017 (sag nr. 6) behandlet status for arbejdet med Fremtidens Regnvandshåndtering og besluttet, at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2, der bl.a. gør det obligatorisk, at alle kommunens egne projekter skal screenes for at anvende alternative løsninger til håndteringen af regnvand.

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 31. januar 2019 (sag nr. 10) med henblik på offentlig høring. 

       

       

      Inddragelse og høring

      Plan for Fremtidens Regnvandshåndtering er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.

       

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. marts til den 1. april 2019.

       

      Der er modtaget et høringssvar, som stiller forslag om kvantificering af miljøfordele og ulemper samt vejledning om lokal afledning af regnvand i forbindelse med byggeprojekter.

       

      Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af planforslaget.

       

      Høringssvarene samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S nedsat en styregruppe og projektgruppe, der har arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering”. Der har i dette arbejde været fokus på alternative metoder til håndtering af regnvand ved lokal afledning (LAR) i modsætning til den traditionelle håndtering af regnvand i rør. Ambitionen er at anvende LAR-løsninger strategisk, så problemer med oversvømmelse mindskes. Samtidig skal valg af løsninger ses i et samlet perspektiv, så LAR-anlæg kombineres med andre funktioner.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Øget lokal håndtering af regnvand vil have en række positive effekter som:

      • mindre belastning af kloaksystemer i forbindelse med kraftig regn
      • reduceret miljøbelastning af vandløb, søer og fjorde
      • mulighed for at kombinere regnvandshåndtering med andre funktioner som:
        • leg i forbindelse med institutioner
        • trafikdæmpning
        • forskønnelse og rekreative elementer

       

      Lokal afledning af regnvand kan derfor skabe merværdi i forhold til en traditionel løsning.

       

      Omvendt kan lokal afledning af regnvand øge:

      • problemer med stigende grundvandsstand
      • risiko for forurening af drikkevandsressourcen

       

      Generelt har området desuden vist sig meget komplekst, da der er en lang række interesser, der skal tages hensyn til – eksempelvis økonomi, drift og ansvar for anlæg, der har flere funktioner. 

        

      Selvom der både i Viborg Kommune og i resten af landet er etableret en række LAR-anlæg, er erfaringerne med etablering og særligt drift over en længere årrække stadig begrænsede. Alternative løsninger kræver derfor i mange tilfælde en højere grad af risikovillighed og koordinering, hvis potentialet for merværdi skal udnyttes.

       

      Planforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i ovenstående samt byrådets beslutning om, at implementering af fremtidssikret regnvandshåndtering skal ske frivilligt. Byrådet besluttede derudover, at kommunens egne projekter skal screenes i forhold til, om der kan anvendes alternative løsninger til håndtering af regnvand.  Der er i planforslaget derfor lagt vægt på at samle og gøre information, vejledning og tekniske anvisninger let tilgængelige. Derudover er der udarbejdet screeningsværktøjer for kommunens egne projekter.

       

      Planforslaget er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Fremtidens Regnvandshåndtering. Planforslagets tekstdel fremgår desuden af bilag 3.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 15 Endelig vedtagelse af Spildevandsplan 2019
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Spildevandsplan 2019. Spildevandsplan 2019 danner grundlaget for den fremtidige planlægning og administration af spildevandsområdet i Viborg Kommune.

       

      Planperioden for gældende spildevandsplan udløber med udgangen af 2018 men vil fortsat være gældende, til en ny spildevandsplan er endeligt vedtaget.

       

      Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

      2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt, og

       

      2. at bilag 2, ”behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget igangsatte revision af spildevandsplanen for Viborg Kommune den 31. maj 2018 (sag nr. 20).

       

      På møde den. 1. november 2018 behandlede udvalget temadrøftelsen ”Revision af spildevandsplan for Viborg Kommune” (sag nr. 8).

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 31. januar 2019 (sag nr. 9) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er inden udarbejdelse af planforslag afholdt fordebat angående revision af spildevandsplanen.

       

      Planforslaget er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.

       

      Planforslaget har være i offentlig høring fra den 4. marts til den 29. april 2019.

       

      Der er modtaget to høringssvar. Det ene høringssvar vedrører ændring af det renseanlæg i Vesthimmerlands Kommune, som modtager spildevand fra den nordlige del af Viborg Kommune. Det andet høringssvar foreslår en større andel af spildevandet i kommunen samlet på Viborg Centralrenseanlæg. Derudover indeholder høringssvaret mere generelle bemærkninger angående miljøforhold og muligheder for at fremme lokal afledning af regnvand (LAR).

       

      Spildevandsplanen er rettet i forhold til bemærkningen angående renseanlægget i Vesthimmerlands Kommune. Spildevandsplanen indeholder en strukturplan for omlægning og centralisering af renseanlægsstrukturen, og der vurderes på nuværende tidspunkt ikke at være grundlag for en yderligere centralisering af renseanlægsstrukturen. Det vurderes relevant at forbedre beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser af spildevandsplanlægningen samt yderligere fremme lokal afledning af regnvand.

       

      Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af planforslaget.

       

      Høringssvarene samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til Spildevandsplan 2019 for Viborg Kommune med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på følgende link: Spildevandsplan 2019.

       

      Tekstdelen til Spildevandsplan 2019 fremgår desuden af bilag 3. 

       

      Spildevandsplan 2019 er udarbejdet med udgangspunkt i følgende:

       

      Visioner og mål

      Forvaltningen og Energi Viborg Vand A/S foreslår i overensstemmelse med bemærkning modtaget i forbindelse med fordebatten samt høringen, at der er et fortsat og øget fokus på miljø og bæredygtighed i forbindelse med spildevandshåndteringen i Viborg Kommune.

       

      Planforslagets afsnit ”Vision og mål” er derfor udarbejdet, så miljø- og bæredygtighed er blevet et af de afgørende elementer, når spildevandsprojekter og indsatser på spildevandsområdet planlægges i Viborg Kommune.

       

      Vejledning

      Spildevandsplanen er opdelt, så alt indhold af vejledende karakter er flyttet til en selvstændig fane i planportalen. Den vejledende del er derfor ikke en del af den politisk behandlede spildevandsplan. 

       

      Derved kan den vejledende del gøres dynamisk, uden at det går ud over tilgængeligheden af de oplysninger, der har vejledende karakter.

       

      Konkrete projekter

      Spildevandsplan 2019 indeholder ingen konkrete projekter som omlægning af kloak, nedlæggelse af renseanlæg eller etablering af nye ledninger. I forbindelse med revisionen har det været et ønske, at konkrete projekter ikke tages med i hovedplanen, men udelukkende vedtages via tillæg.

       

      I tillæg kan der ske en mere grundig behandling af de konkrete projekter, samtidig med at processen omkring vedtagelse bliver mere gennemskuelig for de berørte borgere.

       

      I forbindelse med revisionen optages dog konkrete kloakoplande i spildevandsplanen. Det drejer sig om områder, der enten er optaget eller ved at blive optaget i kommuneplanen som bolig- eller erhvervsområder. I forhold til den videre planlægning af disse områder er det afgørende, at områderne optages som kloakopland i gældende spildevandsplan.  

       

      De konkretet områder er beskrevet i afsnittet ”Nye Planlagte Kloakoplande” i hovedafsnittet ”Kloakoplande”.

       

      Håndtering af spildevand

      I Spildevandsplan 2019 fastholdes målsætningen fra Spildevandsplan 2014-2018 om, at hus- og industrispildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand, så vidt det er muligt, håndteres decentralt.

       

      Den nuværende strukturplan for renseanlæg i Viborg Kommune med 5-6 blivende anlæg fastholdes ligeledes. I løbet af seneste planperiode har der imidlertid vist sig behov for, at strukturplanen kan tilpasses på baggrund af ny viden, ny teknologi og nye behov for spildevandsrensning. Spildevandsplan 2019 åbner derfor mulighed for, at strukturplanen kan ændres og tilpasses via tillæg til spildevandsplanen.  

       

      For at imødekomme udfordringer med øget nedbør er der i Spildevandsplan 2019 øget fokus på valg af klimarobuste løsninger, herunder lokal afledning af regnvand (LAR). Spildevandsplan 2019 sætter sammen med planen ”Fremtidens Regnvandshåndtering” rammerne for valg af løsninger, så udfordringer med øget nedbør imødekommes.

       

      Separatkloakering

      For at kunne håndtere udfordringer med øget nedbør er det helt afgørende, at princippet om, at fælleskloak skal omlægges til separatkloak i forbindelse med kloakrenovering, fastholdes.

       

      Seneste planperiode har dog vist, at der kan være tilfælde, hvor det samlet set giver mest værdi at fastholde fælleskloakken. Derfor er der i Spildevandsplan 2019 åbnet mulighed for, at princippet i helt særlige tilfælde kan afviges. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor udledning af separat regnvand ikke kan tillades på grund af krav i vandområdeplanerne. I konkrete tilfælde kan det betyde, at et område separatkloakeres, mens andre kloakoplande i samme by fortsat er fælleskloakerede.

       

      Grundejer får fortsat en frist til omlægning af kloakken på egen grund på 3 måneder efter endt anlægsarbejde på hovedkloakken. Tidsfristen for grundejer kan dog tidligst være 24 måneder efter vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen. Denne tidsfrist giver i nogle tilfælde spildevandsforsyningen udfordringer med håndteringen af regnvand i overgangsperioden. Fra det nye spildevandssystem er etableret, til alle grundejere har omlagt på egen grund, kan der forekomme øget risiko for oversvømmelser samt overløb af opspædet spildevand til vandløb og søer. Af hensyn til grundejers økonomi og mulighed for at få udført arbejdet fastholdes tidsfristen på 24 måneder i Spildevandsplan 2019.

       

      Det åbne land

      Der er i Spildevandsplan 2019 fastsat renseklasser for spildevandsanlæg i konkrete afgrænsede områder i det åbne land i overensstemmelse med vandområdeplanerne. Disse renseklasser gælder for eksisterende og nye anlæg.

       

      For at kunne gennemføre en enkel og rationel myndighedsbehandling af ansøgninger om spildevandsanlæg er der i Spildevandsplan 2019 desuden fastsat en minimumsrenseklasse for øvrige områder i det åbne land. Der er kun krav til denne renseklasse ved etablering af nye anlæg. Kravet er fastsat for at sikre, at alle nye anlæg lever op til gældende standarder og krav om BAT (bedst tilgængelige teknik). Det bemærkes, at nedsivningsanlæg opfylder den højeste renseklasse, hvorfor krav til renseklasse kun vil være aktuelt for spildevandsanlæg med udledning.

       

       

      Alternativer

      Alternativet til revision af spildevandsplanen vil være fortsat at lade Spildevandsplan 2014-2018 være gældende. Mindre ændringer af spildevandsplanen vil med dette alternativ kunne vedtages som et tillæg. 

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 16 Forundersøgelse af klimatilpasningsprojekter (bevillingssag)
    • Resume

      Forvaltningen har gennemført forundersøgelser af en række af de risikoområder, der er udpeget i klimatilpasningsplanen. På baggrund af forundersøgelserne er risikoområderne enten afsluttet, eller der er iværksat tiltag, som skal reducere risikoen for oversvømmelser.

       

      Forvaltningen vil igangsætte forundersøgelser for de risikoområder, der endnu ikke er undersøgt.

       

      Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til forundersøgelserne.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Forundersøgelser af klimatilpasningsprojekter (2019-2020)” med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2020,

       

      2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning” i 2019, og udgiften på 200.000 kr. i 2020 finansieres, ved at der overføres 200.000 kr. fra samme konto fra 2019 til 2020.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Forundersøgelser af klimatilpasningsprojekter (2019-2020)” med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 200.000 kr. i 2020, og

       

      2. at udgiften på 300.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning” i 2019, og udgiften på 200.000 kr. i 2020 finansieres, ved at der overføres 200.000 kr. fra samme konto fra 2019 til 2020.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 25. januar 2017 vedtog byrådet ”Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune” (sag nr. 19).

       

      Byrådet bevilligede 800.000 kr. til forundersøgelser af risikoområder den 20. september 2017 (sag nr. 14). Der er gennemført forundersøgelser for det bevilligede beløb.   

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med vedtagelsen af ”Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune” blev 77 risikoområder udpeget. Risikoområderne viser de områder, hvor der er relativt stor risiko for oversvømmelse sammenholdt med et forholdsvist højt værditab. Områderne er prioriteret efter oversvømmelsesrisiko og behov for klimasikring. Risikoområderne i kategori 1 og 2 fremgår af bilag 1. 

       

      Der er gennemført en række forundersøgelser, ligesom der er iværksat tiltag, der skal forhindre oversvømmelse i flere risikoområder. De gennemførte tiltag fremgår ligeledes af bilag 1. 

       

      Forvaltningens vurdering

      For de risikoområder, hvor der ikke allerede er gennemført forundersøgelse, bør der igangsættes forundersøgelser for at kortlægge og konkretisere omfang af mulige oversvømmelser, indsatsmuligheder, økonomi og udgiftsfordeling. Dernæst vil følge en politisk stillingtagen til, om der skal igangsættes et realiseringsprojekt.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 17 Forundersøgelser af risikoområderne 11 (Islandsstien i Viborg) 16 (Baneterrænet i Viborg) og 40 (Romlundvej i Løgstrup) i klimatilpasningsplanen (bevillingssag)
    • Resume

      I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan er der blandt andet udpeget følgende risikoområder:

      • Islandsstien, Viborg (nr. 11)
      • Baneterræn, Viborg (nr. 16)
      • Romlundvej, Løgstrup (nr. 40)

       

      Forvaltningen har i samarbejde med rådgiver gennemført en forundersøgelse af de tre risikoområder (bilag 1).

       

      På baggrund af forundersøgelserne vurderes der ikke at være væsentlig risiko for oversvømmelse i to af områderne (nr. 11 og 16), mens der vurderes at være en betydelig oversvømmelsesrisiko i området ved Romlundvej (nr. 40).

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forvaltningen igangsætter det planlagte tiltag for risikoområde nr. 40, Romlundvej i Løgstrup,

       

      2. at der gives en anlægsbevilling på 36.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 40” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at udgiften på 36.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”,

       

      4. at risikoområderne 11, 16 og 40 afsluttes, når det planlagte tiltag er udført.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forvaltningen igangsætter det planlagte tiltag for risikoområde nr. 40, Romlundvej i Løgstrup,

       

      2. at der gives en anlægsbevilling på 36.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning, risikoområde 40” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at udgiften på 36.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”, og

       

      4. at risikoområderne 11, 16 og 40 afsluttes, når det planlagte tiltag er udført.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 25. januar 2017 vedtog byrådet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune (sag nr. 19). I denne er der udpeget en række fremtidige risikoområder, hvor vand på terræn kan forekomme i forbindelse med kraftige regnhændelser.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er gennemført spørgeskemaundersøgelse af berørte ejendomme ved Islandsstien.

       

      Spejdergruppen i Løgstrup har været inddraget i forhold til valg af løsning vedrørende risikoområde nr. 40.

       

       

      Beskrivelse

      Områder

      I Viborg Kommunes klimatilpasningsplan (Kommuneplantillæg nr. 57 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune) er følgende 3 områder udpeget som risikoområder:

      • Nr. 11 – Islandsstien
      • Nr. 16 – Baneterrænet i Viborg
      • Nr. 40 – Romlundvej i Løgstrup

       

      Forvaltningen har igangsat undersøgelser af disse risikoområder med henblik på at vurdere og minimere risikoen for oversvømmelser.

       

      Risikoområde nr. 11

      Ved Islandsstien, Dannevang og Gotlandsvej umiddelbart syd for Jegstrupvej i Viborg. Der er tidligere registreret oversvømmelser i området på grund af nedbrud af pumpestation samt høj vandstand i grøfter og bassin. Der er efterfølgende etableret overvågning af pumpestation, så nedbrud ikke forekommer.

       

      Der er lavet en ny og opdateret beregning af oversvømmelsesrisikoen i området. De nye beregninger viser en mindre risiko for oversvømmelser end de beregninger, der er gennemført i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen. Forskellen mellem de to beregninger skyldes, at de bagvedliggende forudsætninger er opdateret med nye og ændrede spildevandsanlæg.  

       

      Oversvømmelsesrisikoen kan mindskes ved at udvide bassinet ved Islandsstien eller sikre høj vandføring i afledningsgrøften mod Blærb Sø (rensedam).

       

      Risikoområde nr. 16

      Baneterrænet vest for Viborg Station. Siden udarbejdelse af klimatilpasningsplanen er der sket store ændringer af kloakken i området. Det skyldes primært omlægninger i Viborg Baneby samt separatkloakering af Slesvigsgade og Fredensgade. Derudover planlægges nyt grønt område i Banebyen med to regnvandsbassiner, hvilket sammen med de øvrige tiltag samlet set mindsker tilstrømning af vand til baneterrænet.

       

      Der er ikke registeret oversvømmelser i området.

       

      Risikoområde nr. 40

      Ved Romlundvej i Løgstrup. Beregninger viser, at der risiko for oversvømmelser på Romlundvej 27 (spejderhytten) på ca. 0,4 meter ved en 50-årshændelse.

       

      Der er ikke registreret oversvømmelser ved spejderhytten.

       

      Oversvømmelsesrisikoen ved spejderhytten kan mindskes ved at forhøje og forlænge eksisterende dige. Derved begrænses eventuel oversvømmelse til græsarealet mellem Romlundvej og diget. Alternativt kan oversvømmelser undgås ved at etablere et nyt bassin eller øge kapaciteten af regnvandsledningen fra området.

       

      Forvaltningens vurdering

      På baggrund af forundersøgelserne anbefaler forvaltningen følgende:

       

      Risikoområde 11

      Forundersøgelsens beregninger viser, at der på grund af allerede gennemførte tiltag ikke er en reel risiko for oversvømmelse af ejendomme i området. Udvidelse af eksisterende bassin eller sikring af høj vandføring i grøften mod Blærb Sø vil have en begrænset effekt på den maksimale vandstand ved en 50-årshændelse (ca. 6 cm).

       

      På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der ikke bør iværksættes tiltag i området. Området bør dog stadig være under observation, således at der kan iværksættes tiltag, hvis der mod forventning sker oversvømmelse i forbindelse fremtidige skybrud.

       

      Risikoområde nr. 16

      Forundersøgelsen viser, at der ikke er risiko for oversvømmelser. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke bør iværksættes tiltag.

       

      Risikoområde nr. 40

      Forundersøgelsen viser, at der er en reel risiko for oversvømmelse af spejderhytten. Det er forvaltningens vurdering, at spejderhytten bør sikres ved at forlænge og forhøje eksisterende dige mellem Romlundvej og Spejderhytte. 

       

       

      Alternativer

      Der vurderes at være følgende alternativer:

       

      Risikoområde nr. 11

      Området kan yderligere sikres ved at udvide bassinkapaciteten eller sikring af høj vandføring i grøft. Udgifterne til at udvide bassinkapaciteten (50-årshændelse) anslås til 1.900.000 kr., mens en sikring af høj vandføring i grøft anslås til mellem 200.000 og 300.000 kr. for en periode på 20 år.

       

      Risikoområde nr. 16

      Her er ingen indsats, og derfor vurderes der ikke at være alternativer.

       

      Risikoområde nr. 40

      Som alternativ til den foreslåede løsning kan der etableres bassin eller større regnvandsledning. Udgifter til etablering af bassin (50-årshændelse) anslås til 900.000 kr., mens udgifterne til en større regnvandsledning (50-årshændelse) anslås til 1.900.000 kr.

       

       

      Tidsperspektiv

      Risikoområde nr. 40 – dige ved spejderhytten på Romlundvej kan etableres i 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Afslutning og realisering af risikoområderne 11 og 16 har ingen økonomiske konsekvenser.

       

      Etablering af dige ved spejderhytten på Romlundvej anslås til 36.000 kr. Udgifter ønskes finansieret via det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Indsatsplan for klimatilpasning”.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 18 Forslag til tillægsregulativ til Mønsted Å
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle forslag til nyt tillægsregulativ for Mønsted Å mellem Mønsted og Stoholm.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forslaget til nyt tillægsregulativ for Mønsted Å og sender det i 8 ugers høring.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 26. januar 2017 (sag nr. 8) besluttede Klima- og Miljøudvalget at godkende skabelon til nye vandløbsregulativer.

       

      Den 1. november 2018 (sag nr. 4) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptage regulativrevisionen for de mindre vandløb.

       

      Den 1. november 2018 (sag nr. 5) besluttede Klima- og Miljøudvalget at belyse mulighederne for at lave et tillægsregulativ for Mønsted Å.

       

       

      Inddragelse og høring

      Det Grønne Råd har nedsat en regulativfølgegruppe med en repræsentant for landbruget, en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening og en repræsentant for sportsfiskerne.

       

      Det foreliggende forslag til regulativ har været sendt til følgegruppen til kommentering. Følgegruppen (Lystfiskerne og Danmarks Naturfredningsforening) har sendt bemærkninger (bilag 1) omkring grødeskæringsredskaber, grødeskæringstabel og opsamlingen af grøde.

       

      Forvaltningen har på baggrund af bemærkningerne tilføjet præciseringer i forslaget og udarbejdet et notat (bilag 2), der vurderer og besvarer bemærkningerne fra følgegruppen.   

       

       

      Beskrivelse

      Mønsted Å er en del af Jordbro Å-systemet og løber fra sit begyndelsespunkt i Rosborg Sø syd for Mønsted By med hovedretning mod nord til endepunktet, hvor vandløbet løber ud i Jordbro Å lige syd for Stoholm. Tillægsregulativet vedrører kun en kortere strækning (ca. 3,3 km), fra 190 meter nedstrøms for Bryrup Dambrug og ned til sammenløbet med Jordbro Å/Jordbromølle Å (se bilag 3).

       

      Strækningen har på de første 900 meter et godt fald, hvorefter det aftager. Der har i overensstemmelse med det gældende regulativ ikke været grødeskåret i Mønsted Å de sidste 15 år. Af hensyn til naturtilstanden, praktiske udfordringer med grødeskæringen opstrøms og henvendelser fra en lodsejer er der udarbejdet et forslag til tillægsregulativ med nye grødeskæringsbestemmelser.

       

      Forslaget (se bilag 4) er udarbejdet med udgangspunkt i den vedtagne skabelon.

       

      Forslaget indeholder bestemmelser om kant- og grødeskæring på ca. 3,3 km vandløb. Der er redegjort for det planmæssige grundlag, idet de tidligere regionplaner nu er afløst af de nye vandområdeplaner, og da hele strækningen er beliggende i et Natura2000-område.

       

      Herunder følger en opsummering af ændringerne i regulativet og konsekvenserne af ændringerne.

       

      Afvandingsforhold

      Indførelsen af kant- og grødeskæring i Mønsted Å, hvor der indføres to gennemgange af strækningen med en behovsbestemt grødeskæring af kant- og vandplanter, forventes i en kortere periode efter endt grødeskæring at forbedre afvandingsevnen. Dermed vil der i en periode på op til et par uger efter endt kantskæring være en sænket vandstand. 

       

      Den forbedrede afvanding vil gradvist (over år) aftage i takt med, at der etableres sig vandplanter på de strækninger, hvor de før var skygget bort. Den temporært forbedrede afvandingssituation forventes at være størst tættest på udløbet i Jordbro Å. 

       

      Arealerne langs med Mønsted Å drives ekstensivt (græsning eller slet) eller ligger uberørt hen.

       

      Vedligeholdelse

      Der har ikke været grødeskåret på strækningen siden 2003 (de sidste 15 år). For strækningen har det medført, at udbredelsen af kantplanterne har været så kraftig, at der i vækstsæsonen ikke kan ses et vandspejl. Det har haft en negativ påvirkning på udbredelsen af ægte vandplanter, som stort set ikke findes på de skyggede strækninger.

       

      Med baggrund i vandløbets fysiske faldforhold foreslår forvaltningen, at der indføres op til to årlige beskæringer af kantvegetationen og muligheden for en grødeskæring (de ægte vandplanter) hvert fjerde år. Tillægsregulativet giver således primært mulighed for at udføre kantskæring. Kantskæringerne vil sikre et mere lysåbent vandløb, hvor de ægte vandplanter får mulighed for at etablere sig og gro. Hvert fjerde år vurderes behovet for at grødeskære de ægte vandplanter, og i de mellemliggende perioder kan der ikke udføres skæring af vandplanter. Behovet vurderes i forhold til, om der findes en åben strømrende på 0,5 til 3 meter. Hvis der allerede er en åben strømrende, skæres der ikke.   

       

      Udførelsen af kant- og grødeskæringen tilpasses vandløbets fald- og dybdeforhold. Øverst har vandløbet kraftigt fald og lav dybde, så her bruges netværksskæring, mens der nederst er dybere og mindre fald, så her bruges strømrendeskæring.

       

      Miljømæssige forhold

      Da strækningen af Mønsted Å er beliggende i et Natura2000-område, er der foretaget en screening af, om tillægsregulativet kan påvirke udpegningsgrundlaget. I udpegningsgrundlaget indgår blandt andet: Bæklampret, Odder, Grøn Kølleguldsmed, Blank Seglmos, Vandløb med vandplanter, urtebræmme og rigkær. Med den valgte hyppighed og metode af kant- og grødeskæring forventes der ikke nogen negativ effekt på udpegningsgrundlaget (bilag 5). 

      I forhold til målsætningerne i vandområdeplanerne forventes tillægsregulativet at have en positiv effekt på vandplanter og fisk, mens der er en uændret påvirkning for smådyr. For fiskene forventes den positive effekt ikke at være nok til, at det ændrer tilstandsklassen et trin.  

       

      Mønsted Å er efter naturbeskyttelsesloven udpeget som et beskyttet vandløb, hvor tilstanden ikke må ændres. Det betyder, at de foreslåede ændringerne i grødeskæringen forudsætter, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Forvaltningens umiddelbare vurdering er, at der kan meddeles en dispensation, men det kan først endelig afklares når det endelige regulativ foreligger (når høringsfasen er overstået og eventuelle ændringer er indarbejdet).   

       

      Vedtagelsesproces

      Forslag til tillægsregulativet offentliggøres i 8 uger. Efter de 8 uger fremlægges et endeligt tillægsregulativ, under hensyntagen til eventuelle bemærkninger, til politisk godkendelse.

       

      Forvaltningens vurdering

      Med ændringen understøttes og fastholdes udviklingen af en plantesammensætning med stor artsdiversitet, og der tages hensyn til de vandplanter, der ikke tåler hyppig grødeskæring. For vandløbsplanterne forventes en positiv effekt, hvor de får mulighed for at etablere sig på strækninger, hvor de før var skygget væk. Det forventes, at de ændrede grødeskæringsbestemmelser udelukkende har positiv eller uændret betydning for vandløbets dynamik, smådyr, fisk og afvanding. 

       

      Tillægsregulativ kan løse de praktiske udfordringer med grødeskæring, som i øjeblikket udføres oven- og nedenfor, og de gener herfra, der bl.a. er påtalt af en lodsejer.

       

      Med den foreslåede hyppighed af kant- og grødeskæringen vurderer forvaltningen, at tillægsregulativet kan indføres uden at påvirke udpegningsgrundlaget i Natura2000-området negativt. For naturtypen ”Vandløb med vandplanter” forventes der en positiv effekt.

       

      Hvis der samtidig med indførelsen af tillægsregulativet indføres ekstensiv afgræsning flere steder i ådalen, kan det have en positiv betydning for den gunstige bevaringsstatus for flere arter og naturtyper i Natura2000-området. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Hvis der kan opnås dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser, og der ikke indkommer klager, forventes det, at et tillægsregulativ kan træde i kraft inden grødeskæringssæsonen i 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Det forventes, at første grødeskæring klares efter timepris, da det er en ny opgave, og da det er lang tid siden, der har været skåret. De efterfølgende gange forventes en årlig udgift på mellem 20.000 og 30.000 kr. afhængig af, hvilken metode (båd eller håndkraft) der vælges. Det kan klares indenfor det nuværende budget. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 19 Endeligt vandløbsregulativ for Møllebækken
    • Resume

      På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 31. januar 2019 (sag nr. 15) blev det besluttet at offentliggøre et forslag til nyt vandløbsregulativ for Møllebækken. De 8 ugers høring er nu udløbet, og det skal besluttes, om det tilrettede regulativ kan vedtages endeligt.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget godkender det nye regulativ for Møllebækken,

       

      2. at klima- og Miljøudvalget godkender den tilknyttede reguleringssag,

       

      3. at bilag 2 ”Notat om indsigelser til regulativudkast” sendes som høringssvar til dem, der har sendt høringssvar.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 26. januar 2017 (sag nr. 8) besluttede Klima- og Miljøudvalget at godkende skabelon til nye vandløbsregulativer.

       

      Den 1. marts 2018 (sag nr. 7) ønskede Klima- og Miljøudvalget i anlægsbevillingssagen om regulativerne, at tidsplanen for regulativarbejdet skulle justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kom til at afspejle evt. ny lovgivning.

       

      Den 1. november 2018 (sag nr. 4) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptage regulativrevisionen for de mindre vandløb.

       

      Den 31. januar 2019 (sag nr. 15) besluttede Klima- og Miljøudvalget at sende udkast til nyt vandløbsregulativ for Møllebækken i høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er i høringsfasen modtaget bemærkninger fra Nørreålav (bilag 1). Lavet har oplyst, at Danske vandløb og Gudenålavet er orienteret om Nørreålavets indsigelse og også står bag indsigelsen.

       

      Sideløbende med offentliggørelsen af regulativudkastet har der også være fremlagt et forslag til regulering af bundkoten i slutpunktet af Møllebækken. Her har Nørreålavet ligeledes sendt bemærkninger (bilag 1).

       

       

      Beskrivelse

      Bemærkninger fra Nørreålavet kan opdeles i ønsker/forslag og indsigelser.

       

      Ønsker/forslag

      • Beskrivelse af vandføring vinter og sommer.
      • Behovsbestemt vedligeholdelse.
      • Angivelse af karakteristiske afstrømninger ved 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser og oversvømmelsesrisiko.
      • Fysisk målbare vandspejlshøjder.
      • Absolutte værdier for afstrømning.
      • Brug af Q/H kurver.
      • Inkludér tiltag i forhold til klimatilpasning.
      • Revision senest 1 år efter ny vandløbslov.
      • Foretrækker geometrisk skikkelse.
      • Dokumentation for betydning af hævet bund og begrænset vandløbsbredde.

       

      Indsigelser

      • Ålavet kan ikke acceptere reduktion fra 1,8 meter til 1,5 meter i bundbredde.
      • Ålavet kan ikke acceptere, at regulativbundkoten hæves fra 2,45 til 3,14 meter.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har udarbejdet et notat (bilag 2), der vurderer bemærkningerne fra ålavet.

      De ønsker/forslag, som Nørreålavet er kommet med, har generel karakter i forhold til det kommende arbejde med regulativrevision i kommunen. I forhold til klimatilpasning, måske ny vandløbslov og fysisk målbare vandspejlshøjder går lavets ønsker ud over lovgivningens rammer.

       

      Med hensyn til ønsket om karakteristiske afstrømninger handler det om, med hvilken sikkerhed forvaltningen kan beregne vandspejlshøjde ved bestemte scenarier. Her vurderer forvaltningen, at det for Møllebækken er for usikkert at bruge hændelser, der går ud over en 10 års hændelse. I udkastet har forvaltningen taget udgangspunkt i det politiske vedtagne paradigme, hvor der som udgangspunkt beregnes for en middelsituation og en medianmaksimumssituation. På baggrund af ønsker fra ålavet er der lavet ekstra beregninger på en 10 års hændelse. Den ekstra beregning ændrer ikke på konklusionerne i regulativudkastet. Vandløbet har fortsat en meget lille risiko for oversvømmelser også ved vintervandføringer.      

       

      Bemærkningerne har givet anledning til et par rettelser i det endelige regulativ (bilag 3). Der var en fejl i de teoretiske dimensioner på de nederste 100 meter af vandløbet, som ved en fejl var angivet til en bundbredde på 1,5 meter. Det er nu rettet til 1,8 meter.

       

      I forhold til vandløbets bundkote i udløbspunktet har ålavets bemærkninger ikke givet anledning til ændringer (bilag 4). Forvaltningen vurderer fortsat, at vandspejlet i Gudenåen er styrende for niveauet i Møllebækken på den nedre del.

       

      Bortset fra dette har bemærkningerne ikke givet anledning til rettelser i regulativet. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Der er 4 ugers klagefrist for både regulativ og reguleringssag. Såfremt klagefristen forløber uden klager, kan det nye regulativ træde i kraft til grødeskæringssæsonen 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet,

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 20 Budgetlægning for 2020 og overslagsårene 2021-2023
    • Resume

      Udvalgets forslag til drifts- og anlægsbudget for 2020-23 færdiggøres og indgår herefter i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den 21. august 2019. Det drøftes, hvilke ændringer, der indgår i budgetforslaget, i form af eventuelle økonomiske udfordringer og nye driftsønsker på driftsbudgettet og eventuelle nye anlægsønsker. Herunder drøftes det, hvordan sådanne ændringer kan finansieres. Desuden tilrettes det eksisterende anlægsbudget i det omfang, gennemførelsen af anlægsprojekterne rykker sig tidsmæssigt.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forslaget til driftsbudget godkendes,

      2. at forslaget til gebyrstigninger fordelt over to år for dagrenovation og genbrugsgebyr videresendes til godkendelse ved byrådets anden behandling af budget 2020-23,
       

      3. at takststigningen på rottebekæmpelse videresendes til godkendelse ved byrådets anden behandling af budget 2020-23,
       

      4. at udvalget godkender driftsønsker samt drøfter finansieringen heraf,

       

      5. at forslaget til tekniske ændringer af det allerede vedtagne anlægsbudget godkendes,

       

      6. at udvalget godkender eventuelle nye anlægsønsker, der ønskes fremsat overfor byrådet, herunder forslag til finansiering og tilhørende idéoplæg, og

       

      7. at orientering om bemærkninger til budgetforslaget fra MED-systemet og andre relevante høringsparter tages til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at godkende forslaget til driftsbudget,

      2. at forslaget til gebyrstigninger fordelt over to år for dagrenovation og genbrugsgebyr videresendes til godkendelse ved byrådets anden behandling af budget 2020-23,
       

      3. at takststigningen på rottebekæmpelse videresendes til godkendelse ved byrådets anden behandling af budget 2020-23,
       

      4. at godkende forslaget til tekniske ændringer af det allerede vedtagne anlægsbudget,

       

      5. at godkende eventuelle nye anlægsønsker, og

       

      6. at indsatser vedr. grøn omstilling afmærkes i budgethæftet.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 23. januar 2019 (sag nr. 1) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning. Efter den fælles procesplan skal udvalgene senest i juni færdiggøre deres budgetforslag.

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede budgetlægningen på mødet den 28. marts 2019 (sag

      nr. 10).

       

      På efterfølgende møder i Klima- og Miljøudvalget skal udvalget drøfte målsætninger, initiativer

      og økonomisk overslag for følgende tiltag:

      • Undersøgelse af og iværksættelse af initiativer, der sikrer udskiftning af kommunens bilflåde til el-, hybrid-, brint- og gasbiler.
      • Facilitere fællesmøder for varmeværker.
      • Understøtte forsyningsselskabernes projekter for mere VE i produktionen.

      Yderligere initiativer for at:

      • Energirenovere den eksisterende kommunale bygningsmasse.
      • Bygge med bæredygtige materialer og energieffektivitet ved kommunalt byggeri.

      Natur:

      • Naturpark – evt. udvidelse med område i oplandet (Naturpark 2).
      • Initiativer der sikrer bier, bestøvning og biodiversitet.
      • Yderligere initiativer for beskyttelse af drikkevand, f.eks. skovrejsning.

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede senest budgetlægningen på mødet den 2. maj 2019 (sag nr. 21).

       

      Siden behandlingen i Klima- og Miljøudvalget den 2. maj 2019 har forvaltningen arbejdet med at uddybe ovennævnte drifts- og anlægsønsker samt prissætte ønskerne/projekterne.

       

       

      Inddragelse og høring

      Teknik & Miljø Fælles MED drøfter forslag til driftsbudget, tilretning af anlægsbudget og prioritering af nye anlægsønsker på sit møde den 27. maj 2019. Eventuelle bemærkninger til budgetforslaget vil mundtligt blive forelagt Klima- og Miljøudvalget den 6. juni 2019.

       

       

      Beskrivelse

      Budgethæfte

      Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Budgethæftet er blevet udbygget med nye oplysninger i løbet af budgetlægningen, så det nu indeholder det endelige budgetforslag. Budgethæftet kan ses som bilag 1.

       

      Forslag til driftsbudget

      Forslaget til driftsbudget består som udgangspunkt af overslagsår 2020 i det allerede vedtagne budget. Dette er korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger. Dertil kommer de ændringer, som udvalget beslutter.

       

      Ændringerne kan opdeles i tre hovedelementer: Økonomiske udfordringer, nye driftsønsker og forslag til finansiering af disse. Med de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, skal udvalget selv finansiere både udfordringer og driftsønsker. Tabellen nedenfor viser, om der er balance i forslaget til driftsbudget.

       

      Budgetbalance på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)

       

      2020

      2021

      2022

      2023

      Henvisning til budgethæfte (bilag 1)

      Udfordringer

      0

      0

      0

      0

      Afsnit 4.1

      Driftsønsker

      125

      0

      0

      0

      Afsnit 4.2

      Finansiering

      -125

      0

      0

      0

      Afsnit 4.3

      I alt

      0

      0

      0

      0

      -

       

      Tabellen ovenfor viser, at driftsbudgettet samlet set balancerer.

      Der er lavet et uddybende notat til driftsønske nr. 1, Udskiftning af kommunens bilflåde. Notatet findes som bilag 2.

       

      Forslag til budget og takster for forsyning

       

      Uddrag af budgethæftet:

      På forsyningsområdet er der i budgethæftet beskrevet en takststigning på gebyr for dagrenovation og genbrugsgebyr

       

      Stigningen indeholder:

      • Gebyr for dagrenovation
      • En stigning på 2,50 kr. pr. 100 l. Stigningen er fordelt over to år med 1,25 kr. i 2020 og en yderligere stigning på 1,25 kr. i 2021.
      • Genbrugsgebyr
        En stigning på 53,00 kr. Stigningen er ligeledes fordelt over to år med 26,50 kr. i 2020 og en yderligere stigning på 26,50 kr. i 2021.
         

       

      Oversigt over de økonomiske konsekvenser af stigningen på gebyret for dagrenovation samt genbrugsgebyret

       

       

      Stigning

      (For dagrenovation pr. 100 l container)

      Akkumu-leret stigning

      Stigning pr. boligenhed 

      (For dagreno-vation pr. 240 l container)

      Akkumu-leret stigning

      Samlet gebyr for dagrenovation og genbrugsgebyr

       

      2020

      2021

       

      2020

      2021

       

      2020

      2021

       

      Ekskl. moms

      Ekskl. moms

      Ekskl. moms

      Inkl. moms

      Inkl. moms

      Inkl. moms

      Inkl. moms

      Inkl. moms

      Gebyr for dagreno­-vation

      1,25

      1,25

      2,50

      97,50

      97,50

      195

      1.423,50

      1.521,00

      Genbrugs-gebyr

      26,50

      26,50

      53,00

      33,00

      33,25

      66,25

      933,00

      966,25

      Total pr. boligenhed

       

       

       

       

       

      2.356,50

      *2.487,25

       

      I 2019 udgør det samlede gebyr for dagrenovation og genbrugsgebyr 2.226 kr. pr. boligenhed.
      *Der tages forbehold for den forventede gebyrstigning til 2021, da gebyret er beregnet ud fra de kendte forudsætninger på nuværende tidspunkt. Budgetter og takster bliver genberegnet hvert år.

       

      Nærmere beskrivelse af forslag til takster, drifts- og anlægsbudget for forsyning fremgår af

      budgethæftet afsnit 3 ”Budgetrammer”.

       

      Forslag til takst på rottebekæmpelse

      Der er i budgethæftet afsnit 3 ”Budgetrammer” indsat et afsnit, som beskriver forslag til

      takstændring på rottebekæmpelse.

       

      Forslag til teknisk tilretning af anlægsbudgettet

      Som en del af budgetforslaget skal de allerede vedtagne anlægsprojekter korrigeres for tekniske ændringer. Formålet med den tekniske tilretning er, at anlægsbasisbudgettet afspejler en realitisk tidsplan for de enkelte anlægsprojekter.

       

      I alt er der tekniske ændringer -0,6 mio. kr. i 2020, -0,4 mio. kr. i 2021, 0,9 mio. kr. i 2022 og ingen ændringer i 2023. De enkelte ændringer er beskrevet i budgethæftet (bilag 2, afsnit 6.1 og 6.2).

       

      Nye anlægsønsker

      Nye anlægsønsker skal efter spillereglerne for budgetlægningen finansieres inden for det eksisterende anlægsbasisbudget, som udgør budgetrammen, eller ved at udskyde projekter til 2024. Projekter kan ikke fremrykkes til 2019 for at finde finansiering, idet den statslige ramme også er under pres i 2019.

       

      Tabellen nedenfor viser udvalgets nye anlægsønsker samt forslag til finansiering af disse:

      Nr.

      Anlægsprojekt

      2020

      2021

      2022

      2023

      Nye ønsker

       

       

       

       

       

      Forsyning

       

       

       

       

      1

      Renovering af omlastestation

      2.000

       

       

       

       

      Plan-, natur- og miljøområdet

       

       

       

       

      1

       

       

       

       

       

      2

      Initiativer der sikrer bier, bestøvning og biodiversitet

      500

      500

      500

      500

      3

      Pulje Beskyttelse af drikkevand

      500

      500

      500

      500

      4.

      Kommunal bygningsmasse

      3.000

      3.000

      3.000

      3.000

      5.

      Kommunalt byggeri

      1.000

      2.000

      2.000

      2.000

      Finansiering

       

       

       

       

       

      Forsyning

       

       

       

       

      1

      Takstfinansieret

      -2.000

       

       

       

       

      Plan-, natur- og miljøområdet

       

       

       

       

      1

       Kommunal vandhandleplan Ormstrup Sø

      -500

      -400

       

      0

      2

       Indsats til forbedring af vandkvalitet i Viborgsøerne

       

       

      -145

      -145

      3

       Indsatsplan for klimatilpasning - Ramme

      -250

      -245

      -500

      -500

      4

       Pulje til samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udvikling af rekreative muligheder

      -250

      -355

      -355

      -355

       

       

       

       

       

       

       

      I alt

      4.000

      5.000

      5.000

      6.000

       

      Tabellen viser, at der kun delvist er fundet finansiering til anlægsønskerne. De enkelte anlægsønsker er yderligere beskrevet i budgethæftet (bilag 1, afsnit 6.3). De mere uddybende idéoplæg og notater kan ses som bilag 3 - 7.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forslaget til drifts- og anlægsbudget indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 21. august 2019. Basisbudgettet er udgangspunktet for de efterfølgende politiske forhandlinger om budget 2020-23. Eventuelle nye anlægsønsker indgår i byrådets budgetmaterialer.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 21 Mødeplan for Klima- og Miljøudvalget 2020
    • Resume

      Der lægges op til en godkendelse af mødeplanen for 2020, for så vidt angår Klima- og Miljøudvalgets møder.

       

      Forvaltningen har foreslået 3 temadage.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at mødeplan 2020 godkendes, for så vidt angår Klima- og Miljøudvalgets møder,

       

      2. at mødernes starttidspunkt kl. 12.00 godkendes (frokost kl. 11.30), og

       

      3. at udvalget tager stilling til de foreslåede datoer for temadage.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede

       

      1. at godkende mødeplan 2020, for så vidt angår Klima- og Miljøudvalgets møder,

       

      2. at godkende mødernes starttidspunkt kl. 12.00 (frokost kl. 11.30), og

       

      3. at godkende de foreslåede datoer for temadage.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Byrådet vedtog på sit møde den 22. maj 2019 (sag nr. 22) mødeplan for bl.a. byråd, Økonomi- og Erhvervsudvalg samt stående udvalg for 2020. Forslaget kan ses i bilag 1.

       

      Det bemærkes, at det er udvalgene selv, der fastsætter deres respektive mødeplan.

       

      Mødeplanen lægger op til, at der ikke afholdes møder i juli måned samt uge 7 og 42 (skolernes vinter- og efterårsferie).

       

      Ud over de ordinære møder indeholder planen også byrådets temadag, byrådets plan- og budgetkonferencer, Kommunalpolitisk Topmøde, byrådets juleafslutning mm.

       

      Endelig oversigt over møderne i 2020 i Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg vil blive offentliggjort, når udvalgene har godkendt deres mødeplan for 2020.

       

      Af mødeplanen fremgår følgende mødedatoer med starttidspunkt kl. 12.00 for Klima- og Miljøudvalget i 2020:

       

      Torsdag den 2. januar

      Torsdag den 30. januar

      Torsdag den 27. februar

      Torsdag den 26. marts

      Torsdag den 23. april

      Torsdag den 4. juni

      Torsdag den 13. august

      Torsdag den 17. september

      Torsdag den 29. oktober

      Torsdag den 26. november

       

      Derudover foreslås 3 temadage:

      Mandag den 3. februar kl. 8-17

      Mandag den 27. april kl. 8-17

      Mandag den 28. september kl. 8-17

       

      Øvrige møder:

      16.-17. april – TEKNIK & MILJØ 2020 (hos Odeon i Odense)

      14.-15. maj – Affald 2020 (Dansk Affaldsforening)

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Endelig oversigt over møderne i 2020 i byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg vil blive offentliggjort, når udvalgene har godkendt deres mødeplan for 2020. Det sker forventeligt på udvalgenes møder i august måned.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 22 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Resume

      Intet.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 06-06-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

      Kurt Johansen spurgte til papindsamling i Ulbjerg samt vandstand i Møllebækken.

       

      Udvalgsformand Stine Damborg Hust orienterede om politisk møde vedr. NOMI 4S den 27. juni 2019.

       

      Birthe Harritz spurgte til område i Ø-bakker.

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til vådområdeprojekt ved Velds Mølle.

       

      Direktør Hans Jørn Laursen orienterede om sag vedr. dispensation fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven på flyvestationen i Karup.

       

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

       

       

      Orientering fra udvalget

       

       

      Orientering fra direktøren

      • Temamøde 9. september 2019

       

       

      Klagenævnsafgørelse vedr. genetablering af mose ved Daugbjerg

      Viborg Kommune har meddelt påbud om genetablering af en mose ved Daugbjerg, efter at lodsejer har gravet en sø på stedet. Mosen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

       

      Lodsejer har klaget over afgørelsen, men da den ikke blev indsendt rettidigt, har Miljø- og fødevareklagenævnet afvist klagen uden at forholde sig til sagens indhold.

       

      Udvalget er tidligere orienteret om sagen, og den er behandlet på Klima- og Miljøudvalgsmødet den 2. maj, sag nr. 24 (lukket sag).

       

  • 23 PolitianmeldelseLukket sag