Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 28-03-2019

Referat

  • 1 Godkendelse af varmeprojekt for etablering af varmepumpe i Stoholm
    • Resume

      Stoholm Fjernvarmeværk A.m.b.A. ønsker at etablere et varmepumpeanlæg.  

       

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender et projekt for etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg med en effekt på 2,5 MW, opførelse af en teknikbygning til anlægget, en fordampergård til anlæggets luftkølere samt styring og integration med eksisterende varmeproduktionsanlæg,

       

      2. at tidligere givne uudnyttede projektgodkendelser til Stoholm Fjernvarmeværk for etablering og udvidelse af et solvarmeanlæg samt etablering af et halmkedelanlæg bortfalder, hvorved godkendelsen til en midlertidig træpillekedel gøres permanent.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Stoholm Fjernvarmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af et varmepumpeanlæg ved Ågade 75, 7850 Stoholm på den sydøstligste del af matriklen. Et oversigtskort over projektområdet fremgår af bilag 1, og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S og en grundejer, som berøres af transmissionsledningens tracé.

       

      HMN GasNet har meddelt, at selskabet ikke har bemærkninger til projektforslaget, hvilket fremgår af høringssvaret i bilag 3.

       

      Forvaltningen har været i dialog med den berørte grundejer, som blev opfordret til at tage direkte kontakt til varmeværket. Der er ikke indkommet et høringssvar fra grundejeren.

       

       

      Beskrivelse

      Stoholm Fjernvarmeværk baserer i dag al sin varmeproduktion på naturgas og træpiller. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker værket at etablere en eldrevet varmepumpe som supplement til den nuværende varmeproduktion på gasmotorer, gaskedel og træpillekedel. Ved etablering af varmepumpen vil varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder, således at 88% af varmeproduktionen baseres på varmepumpen. 

       

      Projektet omfatter etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg med en effekt på 2,5 MW, opførelse af en teknikbygning til anlægget, en fordampergård til anlæggets luftkølere samt styring og integration med eksisterende varmeproduktionsanlæg. Derudover skal der etableres en ca. 500 meter lang transmissionsledning mellem varmepumpen og det nuværende varmeværk på Industrivej 16, 7850 Stoholm.

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og derved forbrugerøkonomi. Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på 23,7 mio. kr. over en 22-årig betragtningsperiode i forhold til referencen, hvor driften fortsætter som nu med naturgasmotorer, naturgaskedel og træpillekedel.

       

      Derudover viser beregningerne reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug.

       

      I projektforslaget indgår der udover en vurdering af projektet og referencen også en vurdering af to alternativer:

      • En 2,5 MW gasdrevet varmepumpe
      • En halmkedel med en indfyret effekt på 2,5 MW

       

      Disse to alternativer viser en mindre samfundsøkonomisk fordel end ved etablering af en el-drevet varmepumpe.

       

      Stoholm Fjernvarme har tidligere fået godkendt etablering af et solvarmeanlæg og et halmkedelanlæg. Værket ønsker ikke længere at udnytte disse godkendelser, da ændringer i rammebetingelserne for store varmepumper til fjernvarmeformål har medført, at de uudnyttede godkendte projekter ikke længere er de mest fordelagtige, hverken ud fra samfunds- eller selskabsøkonomiske hensyn. Værket foretrækker derfor løsningen med varmepumpeanlægget.

       

      Til løsningen med den el-drevne varmepumpe indgår en træpillekedel som en del af varmeproduktionsgrundlaget. Den varmeplanmæssige godkendelse til træpillekedlen blev i sin tid givet med vilkår om, at den skulle nedlægges ved en permanent løsning med et halmkedelanlæg. Idet værket ikke længere ønsker at udnytte godkendelsen til halmkedelanlægget, vil træpillekedlen blive en del af en permanent løsning.

       

      Godkendelse af dette projektforslag vil være med vilkår om, at de tidligere givne godkendelser ikke længere er gyldige, da varmeproduktionsgrundlaget ændres med varmepumpen.

       

      Desuden vil godkendelsen af varmepumpeanlægget være med vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis gennemførelsen af projektet ikke er påbegyndt senest 3 år efter godkendelsen. En tidsbegrænsning af godkendelsen skal sikre, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes, således at en lignende situation med flere uudnyttede projektgodkendelser undgås.

      Vilkårene har hjemmel i projektbekendtgørelsen. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet ønskes gennemført hurtigst muligt.

       

      Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse primo 2019 kan etableringen påbegyndes medio 2019 med efterfølgende idriftsættelse i første halvdel af 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Forslag til Tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2019 (Almind)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle udkast til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Almind kan omlægges til separatkloak.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillægget som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at delegere forslag til tillæg til spildevandsplaner til forvaltningen. Såfremt der er særlige forhold, fremlægges forslagene fortsat til udvalget. Endelig forslag fremlægges for udvalget til godkendelse.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 31. januar 2019 (sag nr. 9) vedtog Klima- og Miljøudvalget at sende Spildevandsplan 2019 i offentlig høring. Spildevandsplan 2019 forventes at være endeligt vedtaget, når tillægget fremlægges til endelig vedtagelse.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet sættes i gang.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Almind kan omlægges til separatkloak.

       

      Kloakfornyelsen skal bidrage til forbedring af gammelt kloaksystem, adskillelse af spildevand og regnvand og nedbringe mængden af overløb.

       

      I dette område danner tillægget det juridiske grundlag for, at grundejerne kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt:

      • Kirkestien
      • Markskellet
      • Rindsholmvej
      • Silkeborgvej
      • Vranumvej

       

      De nye ledninger planlægges primært anlagt i vejarealer. Enkelte strækninger bliver nødvendige at anlægge på private arealer på Vranumvej 10G, Kirkestien 12 og Rindsholmvej 49, hvor eksisterende ledninger udskiftes med nye.

       

      Regnvandet afledes via det nye regnvandssystem enten til et allerede eksisterende regnvandsbassin på Rindsholmvej 88C, der omdannes til rensedam, eller som anden prioritet til et bassin på matr.nr. 8d Vranum by, Almind (Rindsholmvej 84). Baggrunden for den alternative mulighed er, at regnvandsbassinet på Rindsholmvej 88C er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og mulighederne for en dispensation til ændringer af bassinets anvendelse skal vurderes nærmere.

       

      Tillægget indeholder desuden en generel opdatering af kloakoplandets afgræsning.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af den planlagte kloakomlægning samt planlagte anlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Omlægningen af området er i overensstemmelse med Perspektivplan for omlægning af fælleskloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.  

       

      Valgt løsning

      Begrundelse for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

       

      • Undersøgelser har vist, at den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav.
      • Fra Almind afledes spildevand til Viborg Centralrenseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal pumpes til renseanlæg.
      • Geotekniske boringer i området viser, at de øverste jordlag er uegnede til nedsivning, mens der træffes jordlag med nedsivningspotentiale i større dybde. Det vurderes derfor, at nedsivningspotentialet ikke er tilstrækkeligt godt til at kunne udlægge hele området til lokal nedsivning af regnvand. Når det vurderes nødvendigt at etablere separat regnvandssystem til afledning af tag- og overfladevand samt vejvand, er der ikke økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til rensedam og vandløb via regnvandssystemet.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rensedam afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 (Sparkær)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sparkær kan omlægges til separatkloak.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 29. november 2018 (sag nr. 6) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 6. december 2018 til den 31. januar 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sparkær kan omlægges til separatkloak.

       

      Følgende områder vil blive berørt af omlægningen:

      • Borisvej
      • Bækkegårdsvej
      • Langgade
      • Præstebakken
      • Smedevej
      • Sparkær Mosevej
      • Østervang

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 (Sparkær)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget vedrører omlægning af spildevandsledninger fra fælles- til separatkloak samt etablering af rensedam (bassin) i Sparkær (Tillæg nr. 29).

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:

      • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
      • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      · Etablering af spildevandsledninger

      · Etablering af rensedam

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 5 Temadrøftelse: Grøn omstilling og vækst
    • Resume

      På mødet vil forvaltningen præsentere et oplæg, som samler op på de foregående temadrøftelser om grøn omstilling og vækst. På baggrund af oplægget kan udvalget drøfte mulige indsatser.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På mødet den 16. august 2018 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

       

      Klima- og Miljøudvalget har efterfølgende på møderne den 20. september 2018 (sag nr. 21), den 29. november 2018 (sag nr. 1) og den 31. januar 2019 (sag nr. 17) haft temadrøftelser om grøn omstilling og vækst. På møderne har der været fokus på emnerne energiproduktion, bygninger, transport og mobilitet, natur, indkøb og udbud samt affald.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      De forrige temadrøftelser om grøn omstilling og vækst har fokuseret på emnerne energiproduktion, bygninger, transport og mobilitet, natur, indkøb og udbud samt affald.

      Til dette møde vil forvaltningen præsentere et oplæg, som samler op på de hidtidige temadrøftelser. Oplægget kan danne baggrund for en drøftelse i udvalget om fremtidige indsatser.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 6 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 510 for erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum samt tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Efter den offentlige høring lægges op til en endelig godkendelse af lokalplan nr. 510 for erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum og kommuneplantillæg nr. 27. Der er kommet 2 høringssvar omhandlende en evt. fældning af træer, hvor der kan være flagermus, samt omhandlende anvendelsesbestemmelser og zonestatus.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer,

       

      2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer,

       

      2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 12. december 2018 (sag nr. 6) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 510 for erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum samt forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 - 2029 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra den 20. december 2018 til den 14. februar 2019.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene og miljørapporten fremgår af bilag 2.

       

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 510 for erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum samt forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 - 2029 med tilhørende miljørapport har været i offentlig høring fra den 20. december 2018 til den 14. februar 2019. Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslagene og miljørapporten, som er i bilag 3. Høringssvarene omhandler fældning af træer, anvendelsesbestemmelser og zonestatus.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 510

      Lokalplanen har til formål at give mulighed for udvidelse af eksisterende virksomhed og giver mulighed for erhverv i miljøklasse 2-5. Lokalplanen fastlægger retningslinjer for bebyggelsens placering, omfang og materialer. Lokalplanen udlægger byggefelter i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på begge sider af Hobrovej, hvor der kan opføres ny bebyggelse med en højde på maks. 12,5 m. Lokalplanen sikrer bl.a. varetagelse af interesserne i forhold til Natura 2000-område og § 3-område i områdets nordøstlige ende ved ikke at give mulighed for ny bebyggelse og anlæg i disse.

       

      Forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017-2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår udbredelsen af den eksisterende ramme, og størstedelen af området ligger inden for udpegningen af værdifulde landskaber. I disse områder må der jf. kommuneplanens retningslinje 11 ikke tillades anlægsarbejder og byggeri, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Det er forvaltningens vurdering, at afgrænsningen af de værdifulde landskaber kan justeres, da eksisterende bebyggelse og terrænregulering i området har sløret landskabet betydeligt.

       

      Med forslaget udvides den eksisterende ramme 05.E2.03 til at omfatte lokalplanområdet, og udpegningen af værdifulde landskaber reduceres.

       

      Miljørapport

      Til planforslagene er der udarbejdet en miljørapport med fokus på den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kan medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslagene.

       

      I høringsperioden er der kommet 1 bemærkning, som er relevant i forhold til miljørapporten. Bemærkningen er i bilag 3. Bemærkningen er inddraget i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering i bilag 6. Redegørelsen offentliggøres sammen med lokalplanen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar på disse.

       

      Der er kommet en bemærkning om, at træer, som kan huse flagermuse-arter, kun må fældes i august og efter forudgående felt-/aflytningsundersøgelser for at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af flagermus i træerne. Forvaltningen indstiller, at bemærkningen imødekommes.

       

      Der er kommet en bemærkning fra Erhvervsstyrelsen om, at anvendelsesbestemmelserne med fordel kan skærpes, så det præciseres, at det er den eksisterende virksomhed, som kan udvides, samt at området skal overføres til byzone.

       

      Ansøger ønsker ikke, at anvendelsesbestemmelserne bliver skærpet, i stedet ønsker de bestemmelserne fra lokalplanforslaget fastholdt. Ansøgers bemærkning er i bilag 6.

       

      Forvaltningen indstiller, at bemærkningen om skærpede anvendelsesbestemmelser imødekommes, således at det kun er den eksisterende virksomheds aktiviteter (produktion, håndtering og forarbejdning af landbrugsafgrøder) samt entreprenørvirksomhed og maskinstation, der kan ske i området, da disse har tilknytning til landbruget.

       

      Såfremt anvendelsesbestemmelserne fra lokalplanforslaget skal fastholdes, er det forvaltningens vurdering, at området skal overføres til byzone, da der så er tale om et egentligt erhvervsområde, jf. bemærkning fra Erhvervsstyrelsen.

       

      Forvaltningen indstiller, at området bør forblive i landzone, da det bl.a. er en virksomhed, som er tilknyttet landbruget. Det er ikke hensigtsmæssigt at overføre området til byzone, da det vil begrænse landbruget.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planlægningen ikke har principiel betydning for kommunen og derfor kan vedtages endeligt i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Høring af arbejdsprogram for vandområdeplanerne 2021-2027 (orientering)
    • Resume

      Næste generation af Statens vandområdeplaner (3. vandplanperiode) er planlagt til at løbe fra 2021-2027. Udvalget orienteres om, at arbejdet med vandområdeplanerne nu er påbegyndt med en offentlig høring af et arbejdsprogram for vandområdeplanerne 2021-2027.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har ad flere omgange givet høringssvar i forbindelse med de to første vandområdeplaner (2009-2015 og 2015-2021). Der er dog ikke givet høringssvar i forbindelse med høring af arbejdsprogrammet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Arbejdsprogrammet er fremlagt i offentlig høring fra 21. december 2018 – 21. juni 2019.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      EU´s medlemslande vedtog i 2000 vandrammedirektivet, der har til formål at sikre, at alt vand får ”god tilstand”. Derfor skal Danmark og de øvrige medlemslande udarbejde vandområdeplaner og tilhørende indsatsprogrammer, der skal sikre at miljømålene for vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvandet nås. Vandområdeplanerne er således samlede planer for at forbedre det danske vandmiljø. Vandrammedirektivet opererer med 6-årige planperioder. De første vandplaner omfattede perioden 2009-2015, og de nugældende vandområdeplaner løber fra 2015-2021.


      Fremlæggelse af arbejdsprogram

      Det følger af vandrammedirektivet og lov om vandplanlægning, at der senest 3 år før begyndelsen på hver ny 6-årig planperiode skal offentliggøres et arbejdsprogram og en tidsplan for udarbejdelsen af de næste vandområdeplaner.

       

      Arbejdsprogrammet angiver de overordnede rammer for hvordan de kommende vandområdeplaner vil blive forberedt, og hvordan interesserede parter planlægges inddraget i arbejdet. Arbejdsprogrammet med arbejdsplan, høringsproces og tidsplan er vedlagt som bilag 1.

       

      Væsentlige nye elementer

      En af de mest væsentlige ændringer fra 2. til 3. planperiode er indfasningen af et grundlæggende paradigmeskifte i reguleringen af landbruget. I stedet for at sprede indsatsen med generelle virkemidler implementeres en mere målrettet regulering. Med målrettet regulering vil indsatsen i højere grad rettes mod de landbrugsområder, hvor der er det største behov for en reduktion i udledningen af næringsstoffer. Målrettet regulering er en opfølgning på landbrugs- og fødevarepakken, som regeringen vedtog i 2015.

       

      Et andet væsentligt element i 3. planperiode vil være et styrket fagligt grundlag for de danske kvælstofmodeller, som bruges til at beregne miljøindsatserne i forhold til fjorde og kystvande.

       

      Kommunale opgaver

      Som det også har været tilfældet i de to første vandplanperioder, skal kommunerne udmønte dele af vandområdeplanernes indsatsprogram 2021-2027. Det omfatter bl.a. planernes supplerende foranstaltninger – dvs. konkrete indsatser i søer og vandløb, vådområder, indsatser i forhold til punktkilder.

       

      Desuden bidrager kommunerne gennem myndighedsopgaver til de grundlæggende foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, samt evt. yderligere foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på gennemførelse af EU-forpligtelser.

       

      Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder f.eks. lovgivning og bekendtgørelser, der gennemfører nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet.

       

      Endelig vil kommuner og vandråd igen til vandområdeplanerne 2021-2027 få mulighed for at give bidrag til prioritering af indsatsprogrammet for restaurering af de fysiske forhold i vandløbene. Vandrådsarbejdet forventes allerede igangsat medio 2019.

       

       

      Alternativer

      Udvalget kan vælge at give et høringssvar.

       

       

      Tidsperspektiv

      Vandområdeplanerne for tredje planperiode skal træde i kraft senest den 22. december 2021 og danner herefter grundlaget for vandplanarbejdet frem til udgangen af 2027. En mere detaljeret tidsplan for den videre proces er vedlagt som bilag 2.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      En økonomisk analyse af vandanvendelsen indgår i planarbejdet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Indbringelse af spørgsmål om antal grødeskæringer i Gudenåen til afgørelse hos Miljø- og Fødevareministeren
    • Resume

      Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner samarbejder om at lave et nyt regulativ for Gudenåen. Der er i processen opstået en uenighed om antallet af grødeskæringer.

       

      Udvalget skal på baggrund af den foreliggende status tage stilling til, om uenigheden skal fremsendes til miljøministeren til afklaring.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der som beskrevet i sagsfremstillingen rettes en forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Kai O. Andersen begærede sagen i byrådet med det formål, at Viborg Kommune ændrer sin beslutning vedr. grødeskæring, så den harmonerer med de øvrige kommuner på strækningen.

       

    • Sagsfremstilling

       

      Historik

      Den 2. oktober 2014 (sag nr. 10) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000.

       

      Udvalget ønskede på kommende møde en orientering om sammenhæng i lovgivning og planer på overfladevandsområdet, herunder mulighed for at fremskynde processen.

       

      Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (sag nr. 16) strategi for grødeskæring i Gudenåen efter fremsendelse fra Klima- og Miljøudvalget den 5. januar 2017 (sag nr. 8) uden indstilling.

       

      Byrådet besluttede:

      For scenarie 3 stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.

       

      For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.

       

      Som forudsætning for at komme videre i processen med at revidere regulativet besluttede den fælles politiske styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner på sit møde den 15. maj 2018, at Silkeborg Kommune forud for behandling i byrådene må tage stilling til, om man ønsker at fravige Natura-2000 reglerne og gøre brug af undtagelsesbestemmelserne.

       

      Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune har den 8. august 2018 besluttet, at ”Der arbejdes videre med en revision af Regulativ for Gudenåen Silkeborg – Randers inden for principperne i det gældende regulativ. Der arbejdes videre med mulighed for at fastsætte objektive kriterier for ekstraordinær skæring. Udenfor habitatområdet genoptages spørgsmålet om bredde og hyppighed af grødeskæringen efter udvalgets besigtigelsestur. Habitatdirektivets undtagelsesbestemmelser tages ikke i anvendelse p.t.

      Der arbejdes videre med undersøgelse/iværksættelse af andre tiltag til imødegåelse af konsekvenserne af vandstanden.”

       

      Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune besluttede den 7. november 2018, at der udenfor habitatområdet arbejdes videre med 1 skæring i 7 mete, og mulighed for ekstraordinær skæring.

       

      Den 1. november 2018 (sag nr. 7) drøftede Klima- og Miljøudvalget rammerne for det videre arbejde med et nyt regulativ for Gudenåen. Udvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med revision af regulativet for Gudenåen blev der i 2015 nedsat en politisk styregruppe bestående af repræsentanter fra de fire kommuners politiske fagudvalg. Efter kommunalvalget i 2017 repræsenterer Stine Damborg Hust og Kai O. Andersen Viborg Kommune i styregruppen.

      Styregruppen ønskede at øge antallet af grødeskæringer i forhold til den nuværende ene årlige ordinære grødeskæring. Formålet var at genskabe vandstandsforholdene fra før vandremuslingens indvandring i Gudenåsystemet.

       

      Ønsket blev politisk behandlet i de 4 kommuner i 2017. Styregruppen besluttede herefter, at der arbejdes videre med 2 årlige grødeskæringer, øget skærebredde mellem Silkeborg og Tange Sø, samt udformning af objektive kriterier for udførelse af én ekstraordinær grødeskæring. Der var desuden enighed om, at det nye regulativ skal udarbejdes som et fælles regulativ for hele strækningen fra Silkeborg til Randers.

       

      Forvaltningerne i de fire kommuner har arbejdet videre med at belyse konsekvenserne af styregruppens beslutning.

       

      Forøgelse af antallet af grødeskæringer vurderes at medføre en negativ påvirkning på vandplanter og smådyrsfauna, herunder den EU-beskyttede bilag IV-art grøn kølleguldsmed. Særligt på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro vurderes den øgede vedligeholdelse at være i strid med EU’s habitatbestemmelser.

       

      Resultaterne af forvaltningernes arbejde er politisk behandlet i alle fire kommuner i august-december 2018 med henblik på en afklaring af, om forvaltningerne skal arbejde videre med to grødeskæringer (se bilag 1):

       

      Silkeborg Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)

      Favrskov Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)

      Viborg Kommune – to skæringer (øget i forhold til gældende regulativ)

      Randers Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)

       

      Politisk styregruppemøde 16. januar 2019

      Styregruppens medlemmer drøftede de politiske beslutninger i de enkelte kommuner. Styregruppen konkluderede, at der fortsat er uenighed, og at uenigheden må afgøres af Miljø- og Fødevareministeren. Beslutningen om at overlade afgørelsen til Miljø- og Fødevareministeren skal forelægges til politisk godkendelse i de enkelte kommuner før fremsendelsen til Miljø- og Fødevareministeren (se bilag 3).

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      I forbindelse med regulativrevisionen skal det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes om ændringer i regulativets forudsætninger, herunder plangrundlaget, bør medføre justering af regulativet.

       

      Ved udarbejdelse af forslag til regulativ for vandløb, der gennemløber flere kommuner, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m.v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet.

       

      Uenigheder mellem vandløbsmyndighederne afgøres af Miljø- og Fødevareministeren jævnfør vandløbslovens § 7 stk. 2.

       

      I forbindelse med revisionen har det som beskrevet været et politisk ønske at undersøge muligheden for at sænke vandstanden ved at øge grødeskæringen i Gudenåen. 

       

      På strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø ønsker både Silkeborg og Favrskov Kommuner nu at arbejde videre med én grødeskæring.

       

      Nedstrøms Tange sø ønsker Favrskov og Randers Kommuner nu at der arbejdes videre med én grødeskæring.

       

      Gennem selve Tange sø danner søen grænse mellem Silkeborg og Viborg kommuner. Viborg Kommune ønsker fortsat at arbejde videre med to grødeskæringer på Viborg kommunes strækning af Gudenåen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at det rent teknisk er muligt at udforme et regulativ, hvor der skæres en gang på strækningen fra Silkeborg til Tange Sø, uagtet at der skæres flere gange nedstrøms.

       

      For strækningen nedstrøms Tange Sø vil det imidlertid ud fra en faglig vurdering være uhensigtsmæssigt, at den øvre strækning skæres to gange og den nedre strækning en gang,

       

      Forvaltningen vurderer derfor, at det er nødvendigt at få afklaret uenigheden om antallet af grødeskæringer for at kunne gennemføre en revision af det fælles regulativ. Der vedlægges et forslag til udformning af henvendelsen til Miljø- og Fødevareministeren (se bilag 2).

       

       

      Alternativer

      I stedet for at sende uenigheden til ministeren kan forhandlinger mellem kommunerne genoptages med henblik på et kompromis.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Orientering om årsregnskab 2018
    • Resume

      Forvaltningen har nu opgjort det endelige regnskabsresultat for 2018 for Klima- og Miljøudvalget.

       

      På mødet den 10. april 2019 bliver Viborg Kommunes årsregnskab for 2018 behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget og efterfølgende i byrådet den 24. april 2019. Efter byrådets godkendelse sendes regnskabet til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. juni 2019), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet til endelig godkendelse.

       

      Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10. april 2019 orienteres fagudvalgene om regnskabsresultatet samt forslag til overførsel af uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger for det enkelte udvalgs ansvarsområder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at regnskabsresultatet for 2018 tages til efterretning,
       

      2. at Klima- og Miljøudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2018 til 2019 eller efterfølgende år til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog regnskabsresultatet for 2018 til efterretning.

       

      Klima- og Miljøudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2018 til 2019 eller efterfølgende år til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

       

      Beskrivelse

      Regnskabsresultat vedrørende serviceudgifter

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Oprindeligt

      Budget 2018

      Korrigeret

      Budget 2018

      Regnskab 2018

      Afvigelse

      (minus = mindreudgift)

      Serviceudgifter

       

       

       

       

      Plan-, Natur- og Miljøområdet

      13.485

      16.258

      16.329

      71

      Forsyning

      -1.488

      9.112

      4.376

      -4.736

       

      På politikområdet Plan-, Natur- og Miljøområdet er der en række mindre afvigelser, som udgør merforbruget.

       

      Mindreforbruget på Forsyningsområdet er bl.a. fremkommet ved, at de organisatoriske ændringer på Revas har krævet mange personaleressourcer, hvilket har bevirket, at enkelte andre projekter er blevet udsat eller ikke helt udrullet.

       

      I bilag 1 findes uddybende regnskabsbemærkninger for Forsyningsområdet og Plan-, Natur- og Miljøområdet.

       

      Overførsel af over-/underskud fra 2018 til 2019/2020 på driften

      Byrådet godkendte i 2012 de gældende principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene. Ifølge principperne kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3% af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5%. 

       

      På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud overføres ikke automatisk, men kan overføres efter ansøgning fra de budgetansvarlige chefer.

       

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på de enkelte politikområder under Klima- og Miljøudvalget overføres følgende driftsbeløb fra 2018 til 2019/2020:

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Afvigelse i regnskab 2018

      Decentrale enheder

      Centrale områder

       

       

      Overføres

      Overføres ikke

      Overføres

      Overføres ikke

      Plan-, Natur- og Miljø­om­rådet

      71

       

       

      71

       

       

      Det indstilles, at der overføres 71 t. kr. til 2019.

       

      Regnskabsresultat vedrørende anlæg

       

      (1.000 kr.)

       

      Oprindeligt

      Budget 2018

      Korrigeret

      Budget 2018

      Regnskab 2018

      Afvigelse (minus = mindreudgift)

      Skattefinansierede anlæg

      7.879

      15.696

      6.045

      -9.651

      Forsyning

      36.221

      43.858

      37.862

      -5.996

       

      Overførsel af ikke forbrugte anlægsbevillinger fra 2018 til 2019 eller efterfølgende år

       

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på Klima- og Miljøudvalgets anlægsprojekter overføres følgende anlægsbeløb fra 2018 til 2019 eller efterfølgende år:

       

      (1.000 kr.)

       

      Afvigelse i regnskab 2018

      Overføres til 2019

      Overføres til efterfølgende år

      Overføres ikke

      Skattefinansierede anlæg

      -9.651

      -3.389

      -5.914

      -348

      Forsyning

      -5.996

      -5.894

      0

      -102

       

      Skattefinansieret

      De væsentligste beløb til overførsel vedrører:

      • ”Kommunal vandhandleplan, Ormstrup Sø” afventer en afklaring af godsets medfinansiering af restaureringen af søen.
      • ”Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning i bl.a. Nørreådalen”. Her har delprojekter afventet opstart af LIFE-IP-projekt, som først er igangsat ultimo 2018.
      • ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2015)”. Her er sagen trukket ud grundet længerevarende forhandlinger med lodsejer.

       

      Forsyning

      De væsentligste beløb til overførsel vedrører:

      • ”Ny affaldsløsning i Midtbyen” der er udskudt grundet øget borgerinddragelse. Det forventes, at projektet igangsættes i 2019.
      • ”Plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmede stoffer” afventer afklaring omkring miljømæssige forhold, hvorfor denne er udskudt til 2019.  

       

      Specifikation af overførslerne fremgår af bilag 2.

       

      Regnskabsbemærkninger

       

      Regnskabsbemærkningerne for 2018 tager udgangspunkt i budgettet for 2018. Som en del af årsregnskabet for 2018 indgår der for hvert politikområde regnskabsbemærkninger bestående af en oversigt over regnskabsresultatet suppleret med overordnede forklaringer. Herefter følger opfølgning på politikområdets fokusområder i 2018 jf. budgettet samt ligeledes opfølgning på de effektmål, der er opstillet for politikområdet i budgettet for 2018.

       

      I bilag 1 findes uddybende regnskabsbemærkninger for Plan-, Natur- og Miljøområdet og i bilag 2 for Forsyningsområdet.

       

      Der foreligger udgifts- og omkostningsbaseret regnskab vedrørende driften i 2018 for Revas. Dette fremgår af bilag 3.

       

      Resultatopgørelsen vises som årets resultat inkl. afskrivninger – omkostningsbaseret. Forskellen på det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab er, at der i det omkostningsbaserede er fratrukket afskrivninger på anlægsaktiver.

       

      Revas drives efter driftsøkonomiske principper med det sigte, at virksomheden skal hvile i sig selv.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 10 Budgetlægning for 2020 og overslagsårene 2021 - 2023
    • Resume

      På mødet sker der en drøftelse af forslaget til drifts- og anlægsbudget for budget 2020-23, som er under udarbejdelse. Der gøres status på de temaer, som indgår i udvalgets budgetlægning, herunder hvor langt forvaltningen er med at belyse eventuelle udfordringer, driftsønsker eller anlægsønsker samt finansieringen af disse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
       

      1. at der gøres status på de temaer, som indgår i udvalgets budgetlægning herunder eventuelle udfordringer, driftsønsker og tilhørende finansieringsforslag, og
       

      2. at det drøftes, hvilke eventuelle nye anlægsønsker og tilhørende finansieringsforslag, der skal arbejdes videre med at beskrive som idéoplæg frem mod byrådets budgetseminar.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget gjorde status på de temaer, som indgår i udvalgets budgetlægning.

       

      På kommende møde drøftes målsætninger, initiativer og økonomisk overslag over følgende tiltag:

      • Undersøgelse af og iværksættelse af initiativer, der sikrer udskiftning af kommunens bilflåde til el-, hybrid, brint- og gasbiler.
      • Facilitere fællesmøder for varmeværker.
        Understøtte forsyningsselskabernes projekter for mere VE i produktionen.
      • Yderligere initiativer for at:
        • Energirenovere den eksisterende kommunale bygningsmasse.
        • Bygge med bæredygtige materialer og energieffektivitet ved kommunalt byggeri.
      • Natur:
        • Naturpark – evt. udvidelse med område i oplandet (Naturpark 2).
        • Initiativer der sikrer Bier, Bestøvning og Biodiversitet.
      • Yderligere initiativer for beskyttelse af drikkevand, f.eks. skovrejsning.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget drøftede senest budgetlægningen på mødet den 27. februar 2019 (sag nr. 14).

       

       

      Inddragelse og høring

      Den 18. marts 2019 orienteres MED Teknik & Miljø om de indledende drøftelser af budget 2020 – 2023 på baggrund af mødet i Klima- og Miljøudvalget den 27. februar 2019. På samme møde drøfter MED Teknik & Miljø oplæg til budgetbehandling til Klima- og Miljøudvalget den 28. marts 2019.

       

       

      Beskrivelse

      Budgethæfte

       

      Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Heri beskrives de økonomiske udfordringer, de nye drifts- og anlægsønsker samt forslag til finansiering af disse. Budgethæftet udbygges i løbet af budgetlægningen med nye oplysninger, så det til sidst indeholder det endelige budgetforslag.

      Budgethæftet kan ses som bilag 1.
       

      Status på driftsbudgettet

      Der er ingen særlige udfordringer på området.
       

      Status på anlægsbudgettet

       

      Det drøftes, hvilke eventuelle nye anlægsinvesteringer, der skal indgå som anlægsønsker i budgetlægningen. Anlægsønsker beskrives som idéoplæg frem mod byrådets budgetseminar og godkendes senest af udvalget i juni 2019.

       

      Nye anlægsønsker skal efter spillereglerne finansieres inden for det eksisterende anlægsbasisbudget, som udgør budgetrammen, eller ved at udskyde projekter til 2024. Udvalgets anlægsbasisbudget, som udgør udvalgets ramme, er vist i budgethæftet (afsnit 6.1). Anlægsbasisbudgettet indeholder tekniske ændringer, som forvaltningen har indarbejdet, primært pga. tidsmæssig fremrykning eller forsinkelse af anlægsprojekter.

       

      Forvaltningen har ingen nye anlægsønsker.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Udvalgets endelige budgetforslag behandles på udvalgsmødet den 6. juni 2019. Når budgetforslaget er færdiggjort, vil det efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 11 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget 2019
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget godkendte den reviderede mødeliste.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 12 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Resume

      Intet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orientering og meddelelserne til efterretning. 

      Birthe Harritz spurgte til:
      - Ansøgninger om biogasanlæg
      - FNs verdensmål inden for grøn omstilling og vækst

      Kai O. Andersen spurgte til mulighederne for via hjemmeside at informere om svar på spørgsmål stillet ved tidligere afholdt biogasmøde.

      På kommende møde i Klima- og Miljøudvalget orienteres udvalget igen om status vedr. Tangeværket.

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden 

       

       

      Orientering fra udvalget

       

       

      Orientering fra direktøren

      • Afsluttet undersøgelse om helbredseffekter af vindmøllestøj. Se evt. pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet her.

       

      • Den 25. og 26. april 2019 afholder KL den årlige kommunalpolitiske konference TEKNIK & MILJØ´19 hos Messe C i Fredericia (program ses her).

       

      • Forvaltningen orienterer om status vedrørende Tangeværket.