Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 31-10-2019

Referat

  • 1 Godkendelse af varmeprojekt for etablering af varmepumpe i Ørum
    • Resume

      Ørum Varmeværk a.m.b.a. ønsker at etablere et varmepumpeanlæg.

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender et projekt for etablering af luft/vand varmepumpe med en varmeeffekt på 2,5-3,2 MW varme ved 5°C udelufttemperatur og tilhørende teknikbygning ved det eksisterende solvarmeanlæg.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at der rettes henvendelse til KL vedr. beregningsmetoder.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ørum Varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af

      en eldreven varmepumpe, som udnytter udeluft. Projektforslaget fremgår af bilag 1.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet A/S.

       

      HMN GasNet har givet høringssvar med bemærkning vedrørende omkostninger til anlæggets drift og vedligehold, som HMN GasNet bemærker, er lavere end i Energistyrelsens teknologikatalog med erfaringspriser for den type anlæg.

       

      Ørum Varmeværks rådgiver har svaret forvaltningen, at den anvendte omkostning til drift og vedligehold er baseret på indhentning af priser i fire konkrete tilbud. Forvaltningen vurderer, at den anvendte omkostning er mere retvisende end de estimater på drift- og vedligeholdsomkostninger, som findes i teknologikataloget. Derfor anbefaler forvaltningen, at projektforslaget godkendes uden ændringer.

       

      Høringssvaret og varmeværkets bemærkning til det fremgår af bilag 2.

       

      Beskrivelse

      Ørum Varmeværk planlægger at udvide sit varmeproduktionsanlæg med en eldrevet varmepumpe med henblik på at sikre høj forsyningssikkerhed samt at reducere værkets sårbarhed over for udsving i energipriserne. Ørum Varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg, som udnytter udeluft som varmekilde.

       

      Projektet indebærer etablering af en varmepumpe med tilhørende bygning ved det eksisterende solvarmeanlæg i Ørum på Østergade 35, 8830 Tjele.

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og derved forbrugerøkonomi. Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på 12 mio. kr. over en 20-årig betragtningsperiode i forhold til referencen, hvor driften fortsætter som nu.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i efteråret 2019 kan den endelige projektering foretages i efteråret 2019. Anlægsarbejdet kan påbegyndes primo 2020, således at idriftsættelse kan ske medio 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 2 Afslutning af anlæg over 2 mio. kr.
    • Resume

      Afslutning af anlægsprojekter på forsyningsområdet, hvor udgifter beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskaberne godkendes.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskaberne godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger.

       

      For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.

       

      Sted nr.

      Anlægsprojekt

      Bevilling
      1.000 kr.

      Forbrug
      1.000 kr.

      Afvigelse
      (+) merforbrug
      (-) mindreforbrug

      161211

      Etablering af undergrundscontainere for dagrenovation

      9.739

      9.744

      5

      166611

      Komprimator ved omlastestation

      3.500

      2.429

      -1.071

      I alt

      Afsluttet anlæg

      13.239

      12.173

      -1.066

       

      Der gøres opmærksom på, at en afvigelse mellem bevilling og forbrug ikke nødvendigvis er udtryk for, at der er et ikke-forbrugt rådighedsbeløb. Der er i nogle tilfælde overført ikke-forbrugte rådighedsbeløb til kassebeholdningen i forbindelse med overførsler mellem år.

       

      Forklaring på afvigelser

       

      Etablering af undergrundscontainere for dagrenovation:

      Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 5.000 kr. Merforbruget er indregnet i mellemværende med kommunen og medtages i takstberegningen.

       

      Komprimator ved omlastestation:

      Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 1.071.000 kr., hvoraf 1.000.000 kr. er tillagt kassebeholdningen/mellemværende i forbindelse med regnskabsafslutning for 2016. Mindreforbruget skyldes en ændring i projekteringen som følge af ændrede behov.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 3 Ansøgning om bilhandel i det åbne land, Vingevej 47, 8830 Tjele (landzonetilladelse)
    • Resume

      Der er åbnet en bilhandel på Vingevej 47, 8830 Tjele, uden tilladelse. I forbindelse med sagsbehandlingen er der indkommet bemærkninger imod bilhandelens placering.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at der meddeles afslag til at udstille biler i forbindelse med bilhandel med hjemmel i planlovens § 35, og at der samtidig meddeles påbud om at ophøre med at udstille biler med en frist på 3 måneder med hjemmel i planlovens §§ 51 og 63.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at den ulovlige vejadgang fjernes eller søges lovliggjort.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Nærmeste nabo er orienteret om ansøgningen. Naboen kom den 20. august 2019 med bemærkninger imod etablering af bilhandel på adressen.

       

      Beskrivelse

      Naboen kontaktede forvaltningen den 25. april 2019 og oplyste, at der var parkeret 9 biler uden nummerplader på Vingevej 47. Naboen formodede, at der var påbegyndt bilhandel på adressen. Forvaltningen har derudover modtaget 3 andre anmeldelser af, at der er etableret bilhandel på adressen.

       

      Forvaltningen sendte den 20. juni 2019 partshøring og varsel om påbud om at ophøre med bilsalg på adressen. Den 29. juli 2019 søgte en rådgiver på vegne af bilforhandleren om landzonetilladelse til at drive bilhandel på adressen. Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgning fremgår af bilag 2.

       

      Af ansøgningen fremgår det, at virksomheden forventer at sælge 150-200 biler årligt. Der er søgt om at udstille op til 50 salgsklare biler på et område med et areal på ca. 1300 m2 (forvaltningens opmåling).

       

      Et eksisterende maskinhus og en lade anvendes til virksomheden til klargøringsværksted (127 m2) og kontor mv. (32 m2). Rådgiver har oplyst, at klargøring af biler indbefatter: Skift af dæk, pærer, lygter, spejle mv. samt støvsugning og pletfjerning på interiør. Erhvervsmæssig vask af biler foregår ikke på ejendommen men i vaskehal el.lign. Der drives ikke konventionelt bilværksted på ejendommen. Reparation af motor, gearkasse og andre dele, som frembringer olie og andet farligt affald, foretages ikke på ejendommen. Der foretages ikke svejsning, slibning, lakering eller undervognsbehandling.

       

      Ejer har etableret en ny adgang til ejendommen uden en forudgående tilladelse efter vejloven.

      Bemærkninger fra nabo

      Nærmeste nabo er orienteret om ansøgningen. Naboen har den 20. august 2019 bl.a. kommenteret følgende:

       

      • I løbet af dagen, om aftenen og i weekenderne opleves støj fra virksomheden pga. vask af biler, salgskonversationer, afprøvning af biler og brug af fx højtryksrensere.
      • Der opleves lugtgener fra udstødningsgasser.
      • Bilerne står ikke på et egnet fast underlag. Naboen er bekymret for beskyttelsen af grundvandet.
      • Der er kommet flere salgsklare biler til. Naboen har oplevet en stigning i antallet af biler med kunder samt tunge køretøjer, der leverer biler til virksomheden.
      • Kunder og lastbiler benytter naboens indkørsel som adgang til virksomheden. Naboen er bekymret for børns sikkerhed med de mange biler og lastbiler, der benytter indkørslen.
      • Der må ikke være gennemkørsel af lastbiler på Vingevej.

       

      Hele nabobemærkningen kan ses i bilag 3.

       

      Naboens bemærkninger er sendt til kommentering ved ejer og rådgiver. Rådgiver har den 26. august 2019 telefonisk oplyst, at han mente, der kan findes en løsning, fx kunne der plantes en hæk. Ejer har telefonisk oplyst, at han mener, at virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen. Han har oplyst, at han ikke benytter højtryksrenser. Han rengør bilerne med støvsuger og klud. Han har en lift, så en potentiel køber kan se undervognen før et køb. Han skifter i nogle tilfælde dæk.

      Lovgrundlag

      I landzone kan overflødiggjorte bygninger tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, lager, kontorformål mv. uden landzonetilladelse, hvis virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges væsentligt, og bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, jf. planlovens § 37.

       

      Udstillingsarealer til bilhandel kræver derimod landzonetilladelse, jf. § 35 i planloven. Da bilerne allerede er udstillet i forbindelse med bilhandelen, er der tale om et ulovligt forhold, og kommunen har pligt til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, jf. planloven §§ 51 og 63.

       

      En ny adgang til en ejendom kræver tilladelse efter vejlovens § 49, stk. 1.

       

      Ændring af bygningernes anvendelse kræver byggetilladelse.

       

      Klargøringsværkstedet skal overholde autoværkstedsbekendtgørelsens bestemmelser.
       

      Forvaltningens bemærkninger

      Grundvand

      Vingevej 47 ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til Ørum Vandværk, der er udpeget som et særligt følsomt indvindingsområde. Forvaltningen vurderer, at virksomhedens aktiviteter som beskrevet i ansøgningen kun udgør en lille risiko for at forårsage grundvandsforurening, og at der kun er en lille risiko for forurening af grundvandsressourcen og vandværkets boringer.

      Trafik/trafiksikkerhed

      Vingevej er en offentlig vej, og der er ikke noget, der forhindrer, at en aktivitet genererer mere trafik på offentlige veje. Lastbiler med ærinde på Vingevej 47 er ikke gennemkørende, og lastbiler til Vingevej 47 er dermed tilladt. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at virksomheden ikke vil generere en trafikmængde, der vil udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko. I forhold til færdselslovens bestemmelser er politiet myndighed.

       

      Hvis der meddeles tilladelse til det ansøgte, vurderer forvaltningen, at der kan meddeles tilladelse til en ny adgang til ejendommen på vilkår om, at der skal sikres fri oversigt.

      Miljøforhold

      Forvaltningen vurderer, at aktiviteterne på ejendommen miljømæssigt har autoværkstedslignende karakter, og at virksomheden skal overholde autoværkstedsbekendtgørelsens bestemmelser. Der kan desuden meddeles påbud om, at virksomheden skal overholde miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for det åbne land.

      Der føres miljøtilsyn med autoværksteder i henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsens bestemmelser.

      Planloven

      Maskinhuset og laden er taget i brug til klargøringsværksted og kontor mv. til bilhandel. Ændret anvendelse af overflødiggjorte bygninger skal anmeldes til kommunen, jf. planlovens § 38. Forvaltningen betragter ansøgningen som en anmeldelse. Udstilling af op til 50 biler kræver som nævnt en landzonetilladelse. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 16, giver mulighed for, at mindre butikker i landzone kan udvides op til i alt 250 m2 uden en landzonetilladelse.

       

      Biler hører til varegruppen Særligt Pladskrævende Varer (SPV). I planlægningen udlægges der arealer til SPV, da der er tale om så store varer, at butikker med SPV kan være svære at placere indenfor den sædvanlige detailhandelsstruktur med bymidten og bydelscentre mm. Områder til SPV udlægges ofte i erhvervsområder.

      Forvaltningens vurdering

      Der er tale om en principiel problemstilling i forhold til planlægning i det åbne land. Det skal vurderes, om en bilhandel af det ansøgte omfang kan tillades på den konkrete ejendom i landzone.

       

      Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, fx trafikale hensyn og hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling.

       

      Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug mv. Ud over at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervs interesser blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne.

       

      Ansøger har ifølge planlovens § 37 ret til at indrette en butik i eksisterende maskinhus og lade uden en landzonetilladelse, mens udendørs udstilling af biler kræver en landzonetilladelse.

       

      En bilhandel med udstilling af op mod 50 biler har brug for et stort udstillingsareal, og virksomheden vil generere en kundestrøm og have brug for levering af biler. Biler vil sædvanligvis blive testet af potentielle købere. Forvaltningen vurderer, at en bilhandel, der sælger op til 150-200 biler årligt, vil have en påvirkning på de nærmeste omgivelser.

       

      Når det skal vurderes, om erhverv, der ikke er jordbrug, skovbrug mv., kan tillades i landzone, er det væsentligt, om erhvervet naturligt hører hjemme i landzone som fx maskinstationer, foderstofvirksomheder og hestepensioner. Herudover kan virksomheder med helt særlige placeringsbehov som fx fyrværkerilagre placeres i landzone. En bilhandel er ikke en virksomhed, der naturligt hører til i landzone, ligesom den ikke forudsætter et særligt placeringsbehov i landzone. Der er derfor ikke en planlægningsmæssig begrundelse for at meddele tilladelse til bilhandel på ejendommen. Sammenholdt med de nabogener, som en bilhandel kan medføre i form af støj- og lugtgener, vurderes det, at der bør meddeles afslag til at udstille biler i forbindelse med bilhandel på Vingevej 47, da der ikke ses en planlægningsmæssig begrundelse for det ansøgte og pga. nabohensyn.

       

      Forvaltningen vurderer, at ansøger må henvises til at benytte de muligheder, der er i planloven: 1) flytte virksomheden til et område udlagt til SPV i planlægningen, eller 2) indrette en bilhandel i eksisterende bygninger og derefter tilbygge butikken op til max. 250 m2 i alt.
      Ad. 2) må der alene udstilles biler indendørs.

       

      Da der allerede er lavet udendørs udstilling af biler i forbindelse med bilhandelen, vurderer forvaltningen, at ejer skal have påbud om at ophøre med udendørs udstilling af biler på ejendommen med en relativt kort frist på 3 måneder.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i det åbne land uden for planlagt område.

       

    • Bilag

  • 4 Hærupvej 5, 9500 Hobro: Nedlæggelse og indhegning af markvej i det åbne land
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om en allerede nedlagt og indhegnet markvej i det åbne land har væsentlig rekreativ betydning og skal retableres og genåbnes.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afgørelse med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 26a, stk. 3, om at vejen ikke måtte nedlægges, og at der som følge deraf meddeles påbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1 om retablering af vejen, og

       

      2. at udvalget beslutter at meddele afgørelse med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 3, om tilsidesættelse af forbud mod færdsel på vejen, og at der som følge heraf varsles påbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1, om enten at ophøre med hegning over vejen eller at etablere en passage i indhegningen, der ikke virker som en forhindring.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har partshørt vejejeren om den modtagne anmeldelse af, at vejen er fjernet på en delstrækning og indhegnet på en anden delstrækning – se nedenfor.

       

      Forvaltningen har desuden bedt om og fået en udtalelse fra Friluftsrådet om vejens rekreative betydning – se nedenfor.

       

      Beskrivelse

      En borger har den 19. april 2019 oplyst, at en gennemgående markvej er nedlagt på en strækning og indhegnet på en anden strækning. Borgeren gør opmærksom på, at lovgivningen beskytter sådanne veje og stier for at sikre adgangen til det åbne land. Vejforløbet fremgår af oversigtskort i bilag 1. Henvendelsen fremgår af bilag 2.

       

      Borgeren oplyser,

      • at han har boet i Hærup i 30 år og ofte har gået og cyklet på de markveje, der forbinder Hærupvej med Herredsvejen og Sandstrædet.
      • at vejen gjorde det muligt at gå rundture i området med enge og skov mellem Hærupvej, Herredsvej og Sandstrædet.
      • at en del af vejstrækningen for et par år siden blev erstattet af en sti el.lign., som nu også er væk.
      • at yderligere et stykke af vejen nu er blevet lagt ind i en fåreindhegning med låger på tværs, så det ikke længere er muligt at færdes ad vejen.

       

      Forvaltningen meddelte den 18. juni 2019 afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 26a om, at kommunen vil foretage en nærmere vurdering af den rekreative betydning af den nedlagte vej på Hærupvej 5, 9500 Hobro, og at vejen derfor ikke betragtes som værende lovligt nedlagt. Forvaltningen oplyste, at det kan forventes, at sagen vil blive behandlet af Klima- og Miljøudvalget.

       

      Agri Nord har på ejers vegne anmodet om godkendelse efter naturbeskyttelsesloven til nedlæggelse af markvejen. Anmodningen fremgår af bilag 3. Ejer har ikke været opmærksom på bestemmelsen, så en del af vejen er nedlagt uden kommunens godkendelse. Den del af vejen, der er nærmest Hærupvej, var tidligere adgangsvej til gården, men vejen blev omlagt, så den nu nedlagte vejstrækning mistede sin betydning for ejendommens drift. Agri Nord nævner, at størstedelen af den resterende vejstrækning er inddraget af en nabo i et fårehegn, men at der er led i fårehegnet, så man kan passere ad vejen.

       

      Agri Nord vurderer, at vejen ikke fører til skov, andre naturtyper eller særlige udsigtspunkter, kulturminder e.l., og at hensynet til ejers landbrugsdrift må veje tungest. Ejer oplever ikke nogen særlig brug af vejen. Det anføres, at hvis man følger offentlig vej fra Hærupvej og rundt til Herredsvej, er vejen ikke meget længere, og ingen afholdes fra at komme ud i landskabet.

       

      Forvaltningen har foreslået ejer og ejers konsulent at vise på kortbilag, hvor de mener, at der findes gode muligheder for at finde alternativ rute til samme mål. Dette er ikke modtaget.

       

      Friluftsrådet vurderer, at vejen har en rekreativ betydning - og at den ikke skulle have været nedlagt og derfor skal retableres. Vurderingen fremgår af bilag 4. Friluftsrådet vurderer umiddelbart, at fårehegnet skal flyttes, da hegnet i praksis medfører en nedlæggelse af stien. Friluftsrådet lægger vægt på, at klageren beskriver, at vejen havde en værdi som en del af en rundtur i landskabet. Friluftsrådet gør opmærksom på, at vejen fører til en skov og til en vej, der fører videre til Skals Å. Friluftsrådet vurderer, at det er rekreative værdier, som bør medføre, at vejen ikke nedlægges. Friluftsrådet vurderer, at en alternativ rute bliver en uacceptabel omvej på trafikeret vej. 

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at vejen er et eksempel på den slags små gennemgående veje i det åbne land, som naturbeskyttelseslovens § 26 og § 26a skal beskytte, og at det ville være i strid med bestemmelsernes hensigt at acceptere vejens nedlæggelse og afspærring med hegn. Bestemmelserne skal ikke kun beskytte adgangsveje til særligt attraktive steder som fx Hald Sø, Ø Bakker og Ulbjerg Klint. Bestemmelsen skal også beskytte muligheden for at færdes i almindeligt landskab og natur samt så vidt muligt sikre, at borgerne fx ikke er tvunget til at benytte trafikerede veje eller tvunget til at følge den samme rute ud og hjem.

       

      Ved vurderingen af, om en vej eller sti har væsentlig betydning, lægges der ifølge Miljøministeriets vejledning om adgangsreglerne ikke alene vægt på, hvor mange der benytter vejen. Bedømmelsen beror på en konkret vurdering af den rekreative betydning, de alternative adgangsmuligheder og af de omstændigheder, der ligger til grund for ønsket om nedlæggelse.

       

      Forvaltningen vurderer, at vejen har væsentlig rekreativ betydning, selv om kun én har henvendt sig om nedlæggelsen/indhegningen. Forvaltningen lægger vægt på, at der ikke kan anvises alternativ rute med lige så stor rekreativ værdi, og at der ikke er særlige begrundelser som fx konkrete gener for jordbrugsdriften, privatlivets fred eller dyrelivet.

       

      Præcedensvirkning af en eventuel accept af nedlæggelse og indhegning af den konkrete vej ville efter forvaltningens vurdering være, at de fleste veje i det åbne land kan nedlægges eller indhegnes.

       

      Den nedlagte/afspærrede vej går i kanten af en skov. Alternative ruter i nærheden fører enten via den trafikerede Herredsvejen eller tæt på og ind imellem driftsbygninger på landbrugsejendommen på Hærupvej 5 – og ender blindt. Det fremgår af oversigtskort i bilag 1.

       

      Forvaltningen vurderer, at en indhegning med hegn på tværs af vejen som udgangspunkt opleves som en afspærring - også selv om der er et almindeligt led i hegnet over vejen. Det er dog ikke usædvanligt, at veje og stier fører igennem fx fåreindhegninger – det ses bl.a. på offentlige arealer, hvor der sker afgræsning.

       

      Forvaltningen vurderer, at ejeren i et påbudsvarsel skal have mulighed for at vælge, hvordan han vil give tydelig adgang til den vejstrækning, der er kommet med i naboens fåreindhegning. Hegnet kan flyttes, så vejen ikke er med i indhegningen, eller der kan laves færiste, klaplåger e.l., hvor der tydeligt er skiltet med offentlig adgang.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Afgørelsen om at ville foretage en nærmere vurdering af den rekreative betydning af den nedlagte vej gælder i 6 måneder, dvs. til den 18. december 2019. Sagen bør således ikke udsættes til efter den dato.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Naturbeskyttelsesloven

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 3, kan kommunen helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel på gennemgående veje og stier.

       

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 26 a gælder, at nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25 (strand, skov, udyrket areal, klitfredet areal), og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, tidligst må ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunen.

       

      Såfremt kommunen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges.

       

      Kommunen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

      Privatvejloven

      Det kræver kommunens tilladelse at nedlægge private fællesveje. Der er tale om en privat fællesvej, hvis vejen er færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Ejer mener, at der ikke findes vejrettigheder til vejstykket. At vejen er optaget på matrikelkortet, og at der er tinglyst vejrettigheder på ejendommen, tyder imidlertid på, at der er eller har været mindst én vejrettighed.

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget beslutter at acceptere nedlæggelsen i forhold til naturbeskyttelsesloven, skal sagen behandles efter privatvejsloven (Teknisk Udvalgs kompetenceområde). Det skal undersøges, om der stadig er vejrettigheder. Hvis der ikke er vejrettigheder, er det en privat vej, der kan nedlægges uden tilladelse efter privatvejloven.

       

    • Bilag

  • 5 Klage over miljøgodkendelse til nyttiggørelse af slagge, Nørdamvej 14, 9632 Møldrup
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til en klage (bilag 1) til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en miljøgodkendelse til genanvendelse af slagge under ensilageplads på Nørdamvej 14, 9632 Møldrup.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Miljø- og Fødevareklagenævnet svares, at ikke ses at være kommet nye oplysninger eller argumenter, der kan begrunde en ændret afgørelse.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 13. september 2019 har forvaltningen meddelt miljøgodkendelse til anvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring under en ensilageplads på ejendommen Nørdamvej 14, 9630 Møldrup.

       

      Inddragelse og høring

      Inden forvaltningen har truffet afgørelse, har et udkast været sendt til høring ved ansøger samt dennes rådgiver. Afgørelsen blev sendt til ansøger samt klageberettigede organisationer, foreninger m.v.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har den 13. september 2019 meddelt miljøgodkendelse til anvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring under en ensilageplads på ejendommen Nørdamvej 14, 9630 Møldrup. Ensilagepladsen er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 718 af 8. juli 2019 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

       

      Miljøgodkendelsen er givet efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Der er i miljøgodkendelsen stillet vilkår til sikring mod forurening af jord og grundvand.

       

      Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, DN.

       

      Klagen omfatter følgende klagepunkter:

      1. På baggrund af en afgørelse fra Miljøklagenævnet af 28. april 2009 konkluderer DN, at Viborg Kommune kun kan give tilladelse til anvendelse af slagge efter restproduktbekendtgørelsen (BEK nr 1672 af 15/12/2016). Da plansiloer ikke er omfattet af restproduktbekendtgørelsen, er det DNs opfattelse, at der ikke kan gives tilladelse til nyttiggørelse under ensilagepladsen.
      2. DN vurderer, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen er upræcise og ikke kan overholdes.
      3. DN påpeger, at pladsen opbygges efter principperne i Landbrugets byggeblad 103.09-02, men at det rettelig skulle være byggeblad 103.09-03, da pladsen belægges med asfalt og ikke med beton.
      4. DN anfører, at der er risiko for forurening af grundvandet og en nærliggende vandindvindingsboring. DN anbefaler, at der gennemføres en miljøvurdering, hvor konsekvenser ved et utæt asfaltlag belyses.

      Forvaltningens vurdering

      Ad 1) Restproduktbekendtgørelsen er en bekendtgørelse under Miljøbeskyttelsesloven. At et projekt ikke er omfattet af Restproduktbekendtgørelsen, betyder ikke, at projektet ikke kan reguleres efter andre bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven. Dette underbygges af en afgørelse af Natur- og Miljøklagenævnet den 29. august 2016 (NMK-10-00926), hvor en sag om anvendelse af slagge under en ensilageplads hjemvises til behandling efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

       

      Ad 2) Forvaltningen har i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen vurderet på risiko for forurening af jord og grundvand og på denne baggrund stillet vilkår til imødegåelse af dette. Vilkårene i miljøgodkendelsen er skærpede i forhold til de vilkår, der normalt stilles til ensilagepladser, hvor der dog også er krav om kontrol af belægningens tæthed. Forvaltningen har i den forbindelse vurderet, at det er muligt at overholde de stillede vilkår.

       

      Ad 3) Der er i miljøgodkendelsen henvist til byggeblad 103.09-02, da der i denne er anvisninger på opbygning af pladsen, der sikrer mod forurening af omgivelserne. Der er blandt andet anvisninger på opbygning med det rigtige fald og opsamling af overfladevand samt etablering af en randzone med uforurenet materiale ud mod omgivelserne for at undgå forurening. Selve asfaltbelægningen er udført efter principper beskrevet i ansøgningen og miljøgodkendelsens miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Dette svarer til anvisningen i byggeblad 103.09-03.

       

      Ad 4) Det er forvaltningens vurdering, at projektet ikke er problematisk i forhold til den nærliggende vandboring mod nordøst, idet boringen ligger opstrøms ensilagepladsen og grundvandsstrømmen således bevæger sig væk fra boringen

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 6 Mulighederne for et vandsamarbejde i Viborg Kommune
    • Resume

      For at styrke vandværkernes mulighed for at sikre og finansiere beskyttelsen af drikkevand til alle forbrugere i Viborg Kommune er forvaltningen ved at undersøge mulighederne for at etablere et vandsamarbejde, som skal gælde alle kommunens almene vandværker. Udvalget skal beslutte den videre proces med henblik på etablering af et vandsamarbejde. 

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at udvalget godkender, at forvaltningen går videre med at undersøge muligheden for at etablere et vandsamarbejde imellem kommunens almene vandværker,

       

      2. at udvalget godkender, at forvaltningen i arbejdet tager udgangspunkt i en model med et påbudt vandsamarbejde for alle kommunens almene vandværker.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Indstillingen blev godkendt.
       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 20. september 2018 (sag nr. 20) blev udvalget orienteret om vandkvaliteten i drikkevandsområderne. Her blev det besluttet, at forvaltningen skulle gå videre med at undersøge mulighederne for et vandsamarbejde i Viborg Kommune, og at emnet drøftes på et vandrådsmøde i Viborg Vandråd.

       

      Inddragelse og høring

      På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets beslutning på mødet den 20. september 2018 har forvaltningen den 16. januar 2019 drøftet muligheden for et vandsamarbejde med Vandrådets bestyrelse. Bestyrelsen tilkendegav med nogle forbehold, at den var åben for, at der kunne arbejdes videre med spørgsmålet.

       

      På Vandrådets repræsentantskabsmødet hos Energi Viborg A/S den 29. april 2019 informerede forvaltningen ligeledes om mulighederne for et vandsamarbejde. Her var der ligeledes med nogle forbehold opbakning til, at der kunne arbejdes videre med undersøgelsen.

       

      Et oplæg til vandsamarbejde blev forelagt Grundvandsforum i Viborg Kommune på et møde den 2. oktober 2019. Her tilkendegav samtlige medlemmern af Grundvandsforum på nær Dansk Bøndejerforening, at det er en god idé at etablere et vandsamarbejde med det formål at sikre fremdriften med kommunens indsatsplaner og den videre grundvandsbeskyttelse af nuværende og fremtidige kildefelter. Dansk Brøndejerforening tog dog ikke stilling til spørgsmålet (bilag 1, referat fra møde i Grundvandsforum).

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommune er med udgangen af 2020 færdig med at udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource for alle de almene vandværker i kommunen.

       

      Flere vandværker er udpeget som indsatsområde for nitrat, og nogle vandværker har i dag nitrat i deres grundvand. Samtidig er der enkelte vandværker med fund af pesticider over og under grænseværdien for drikkevand.

       

      Forvaltningen har i enkelte tilfælde støttet vandværkerne i forbindelse med aftaler om grundvandsbeskyttelse via dyrkningsaftaler med lodsejere. Denne opgave kan især for små og mellemstore vandværker være en dyr og vanskelig opgave at løse og være en stopklods for indgåelse af aftaler om grundvandsbeskyttelse.

       

      Et vandsamarbejde, der tænkes finansieret over vandprisen via et beløb pr. udpumpet kubikmeter vand, vil derfor kunne bidrage til at finansiere og fremme grundvandsbeskyttelsen i Viborg Kommune.

       

      Formålet med vandsamarbejdet er at fremme udførelse af vandforsyningsprojekter af fælles interesse for de almene vandværker/vandforsyninger med forsyning i Viborg Kommune og at medfinansiere de til enhver tid vedtagne indsatser til beskyttelse af drikkevandressourcerne i Viborg Kommune. Beskyttelsen kan omfatte indsatsområder (IO), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og beskyttelse ved overvågning.

       

      Organisering

      Det vil i medfør af vandforsyningslovens § 52a og 52b være muligt at etablere et vandsamarbejde som en forening med tilhørende bestyrelse og formand som øverste myndighed. Bestyrelsen kunne eksempelvis bestå af medlemmer fra Energi Viborg Vand A/S (2 medlemmer), Viborg Kommune (2 medlemmer) og repræsentanter fra de almene vandværker i kommunen, 5 medlemmer fra 5 geografiske områder (bilag 2).

       

      Samtidig etableres et sekretariat, som skal betjene bestyrelsen og varetage det praktiske arbejde omkring de projekter, bestyrelsen træffer beslutning om.

       

      Der vedlægges vedtægter for to eksisterende vandsamarbejder for henholdsvis Sønderborg og Århus Kommune (bilag 3-4).

       

      Viborg Kommune har i medfør af vandforsyningslovens § 48 mulighed for at påbyde et vandsamarbejde gældende for alle almene vandværker i kommunen.

       

      Finansiering

      Til dækning af udgifterne til udførelse af de opgaver og projekter, der besluttes i samarbejdet, opkræves et bidrag pr. m3 udpumpet vand fra de respektive medlemmer af vandsamarbejdet. Som eksempel er der nedenfor angivet takster for henholdsvis Sønderborg og Århus Kommunes vandsamarbejder.

       

      Sønderborg Kommune

      I Sønderborg har kommunen vedtaget et vandsamarbejde for 6 år (2016-2021), hvor taksterne herefter skal genovervejes. Inden for de 6 år opkræver vandværkerne samlet set 12.962.850 kr. Byrådet ved således med sikkerhed, hvor meget der samlet set opkræves over vandprisen. Afgiften pr. kubikmeter udpumpet vand udgør i 2019 og 2020 48 øre og stiger til 0,67 øre i 2021. Forbrugerne mærker imidlertid ikke denne stigning, da ”drikkevandsbidraget” opkrævet af Staten udfases og helt ophører i 2021 (se tabellen nedenfor).

       

      Alle almene Vandværker 

       

       

                      4.855.000

       

      m3/år

       

      Afgift

      Vandsamarbejde

      I alt

      Kr. pr. år

      2015

      0,67

      0

      0,67

                -

      2016

      0,39

      0,28

      0,67

       1.359.400

      2017

      0,39

      0,28

      0,67

       1.359.400

      2018

      0,19

      0,48

      0,67

       2.330.400

      2019

      0,19

      0,48

      0,67

       2.330.400

      2020

      0,19

      0,48

      0,67

       2.330.400

      2021

      0

      0,67

      0,67

       3.252.850

       

       

       

       

      12.962.850

       

       

       

      Århus Kommune

      I Århus Kommune har der siden 1999 været etableret et vandsamarbejde. I dag opkræver vandsamarbejdet 50 øre pr. udpumpet kubikmeter vand, hvilket i 2018 gav en indtægt på ca. 8.6 mio. kr. (se tabel nedenfor).

       

       

      År

      2015

      2016

      2017

      2018

      Udpumpet vandmængde i kubikmeter

      16.861.028

      16.992.121

      17.134.152

      17.240.805

      Bidrag pr. kubikmeter udpumpet vand kr.

      0,50

      0,50

      0,50

      0,50

      Bidrag til VPU – kr. i alt

      8.430.514

      8.346.061

      8.567.076

      8.620.403

       

       

      I Sønderborg og Århus Kommune kan det enkelte vandværk via takstbladet fastsætte og dermed bestemme, hvordan fordelingen imellem almindelige vandforbrugere og større indvindere (herunder større landbrug mv.) skal være. Det enkelte vandværk skal dog altid samlet set betale (fx for Sønderborg 2019) 48 øre pr. udpumpet kubikmeter vand til vandsamarbejdet. 

       

      I Sønderborg kommune har flere vandværker valgt at fastsætte et grundbeløb på mellem 50 og maksimalt 75 kr., som betales pr. tilsluttet vandforbruger, således at små vandforbrugere i højere grad bidrager til vandsamarbejdet. Samtidig er taksten pr. kubikmeter vand for de større indvindere (>5.000 kubikmeter pr. år) reduceret.

      Forslag til videre proces

      Det foreslås, at forvaltningen i slutningen af 2019 inviterer alle almene vandværker i Viborg Kommune til et orienteringsmøde. Der afholdes 5 møder med vandværkerne inden for 5 geografiske områder (bilag 2). På møderne vil kommunen indsamle forslag og idéer fra vandværkerne til, hvordan et vandsamarbejde kan organiseres og fungere. Processen med at inddrage alle vandværker er vigtig, da Viborg Kommunes vandforsyningsstruktur spænder vidt over små og mellemstore vandværker med en meget forskelligartet forsyningsstruktur. Men også graden og behovet for grundvandsbeskyttelse varierer meget indenfor kommunen pga. den store variation i de geologiske forhold.

       

      Når forvaltningen med udgangspunkt i de 5 møder har udarbejdet et første udkast til en struktur med vedtægter mv., tænkes dette udkast præsenteret på et fællesmøde for alle almene vandværker primo 2020. Forvaltningen vil umiddelbart herefter udarbejde et beslutningsoplæg til udvalget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Det vurderes at være muligt at etablere et vandsamarbejde inden udgangen af 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 7 Endeligt tillægsregulativ for Mønsted Å
    • Resume

      På Klima- og Miljøudvalgsmødet den 6. juni 2019 (sag nr. 18) blev det besluttet at

      offentliggøre et forslag til nyt tillægsregulativ for Mønsted Å. De 8 ugers høring er nu

      udløbet, og det skal besluttes, om tillægsregulativ kan vedtages endeligt.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget godkender det nye tillægsregulativ for Mønsted Å,

       

      2. at bilag 2 ”Notat om indsigelser til tillægsregulativudkast” sendes som høringssvar til dem, der har sendt høringssvar.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 26. januar 2017 (sag nr. 8) besluttede Klima- og Miljøudvalget at godkende skabelon til nye vandløbsregulativer.

       

      Den 1. marts 2018 (sag nr. 7) ønskede Klima- og Miljøudvalget i anlægsbevillingssagen om regulativerne, at tidsplanen for regulativarbejdet skulle justeres i forhold til igangværende

      arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kom til at afspejle evt. ny lovgivning.

       

      Den 1. november 2018 (sag nr. 4) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptage

      regulativrevisionen for de mindre vandløb.

       

      Den 6. juni 2019 (sag nr. 18) besluttede Klima- og Miljøudvalget at sende udkast til nyt

      tillægsregulativ for Mønsted Å i høring.

       

      Inddragelse og høring

      Der er i høringsfasen modtaget bemærkninger fra en lodsejer ved vandløbet og Viborg Sportsfiskerforening (bilag 1).

       

      Beskrivelse

      Indsigelserne fra lodsejeren og Viborg Sportsfiskerforeningen omhandler alle den praktiske udførelse af grødeskæringen. 

      Indsigelser

      1. Lodsejeren ønsker, at der skal skæres kant ved hver skæring.
      2. Lodsejeren mener, at bundskæring hvert fjerde år sætter uhensigtsmæssige begrænsninger.
      3. Lystfiskerne mener ikke, at det skal være muligt at bruge grødeskæringsbåd eller mejerkurv
      4. Lystfiskerne ønsker, at beskrivelserne om opsamling af afskåret grøde skal præciseres.  

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har udarbejdet et notat (bilag 2), der vurderer indsigelserne fra lodsejeren og Viborg Sportsfiskerforening. Forvaltningen vurderer, at indsigelserne ikke har givet anledning til rettelser i det endelige tillægsregulativ (bilag 3). Mønsted Å er speciel, fordi der ikke de seneste 16 år har været foretaget kant- eller bundskæring med undtagelse af et enkelt kantskæringsforsøg. Derudover er hele ådalen beliggende i et Natura 2000 område med udpegede arter og naturtyper.

       

      Den primære begrundelse for genoptagelse af en begrænset vedligeholdelse er hensyn til de fastsatte målsætninger for vandløbet i vandområdeplanerne 2015-2021. De sekundære begrundelser er, at tillægsregulativ kan løse de praktiske udfordringer med grødeskæring, som i øjeblikket udføres oven- og nedenfor, og de gener herfra, der bl.a. er påtalt af en lodsejer.

       

      For indsigelse 2 til 4 har forvaltningen allerede i redegørelse til tillægsregulativet beskrevet disse problemstillinger. Med hensyn til indsigelsen om at bruge ordet ”skal” i forbindelse med kantskæringen ønsker forvaltningen at bevare ordet ”kan”. Forvaltningen ønsker at sikre en mulighed for at udføre kantskæring, men at det af hensyn til de omfattende naturmæssige værdier og målsætninger i området sker efter en konkret vurdering.    

       

      Forvaltningen vurderer derfor, at tillægsregulativet bør vedtages uden ændringer. Såfremt det sker, er det fortsat forvaltningens vurdering, at der kan meddeles en dispensation fra naturbeskyttelsesloven til ændringerne, og at ændringerne ikke indebærer en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har negative konsekvenser for de arter, der er omfattet af EF-habitat direktivet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Der er 4 ugers klagefrist for tillægsregulativet. Såfremt klagefristen forløber

      uden klager, kan det nye tillægsregulativ træde i kraft til grødeskæringssæsonen 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Det forventes, at første grødeskæring afregnes efter timepris, da det er en ny opgave, og det er lang tid siden, der har været skåret. Herefter forventes en årlig udgift på mellem 20.000 og 30.000 kr. Udgiften kan afholdes indenfor det nuværende budget.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 8 Resultater fra interview af lodsejere i Nørreådalen (orienteringssag)
    • Resume

      Der er i foråret gennemført en interviewundersøgelse blandt 114 landmænd og lodsejere i Nørreådalen i Viborg Kommune. Resultaterne viser overordnet, at der er interesse for en landskabsstrategi for Nørreådalen. Især er der interesse for forskellige muligheder for tiltag i Nørreådalen, som biomassehøst, græsning, naturpleje, jordfordeling mv.

       

      Klima- og Miljøudvalget orienteres med denne sag om resultaterne.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget blev den 15. august 2019 (sag nr. 12) orienteret om projektet ”Landskabsstrategi for Nørreådalen”. Af punktet fremgik, at denne interviewundersøgelse vil blive gennemført.

       

      Denne sag hænger sammen med sag nr. 9 på dette møde: ”Landskabsstrategi for Nørreådalen – opstart”.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i samarbejde med Københavns Universitet afholdt to identiske offentlige møder den 18. og 19. september 2019. Her blev der orienteret om resultaterne fra en interviewundersøgelse gennemført af Københavns Universitet. 

       

      Beskrivelse

      Københavns Universitet har gennemført en interviewundersøgelse i Viborg Kommune af landmænd og lodsejere i Nørreådalen i. Størstedelen af dem, der ejer jord tæt på åen (i Natura2000 området), er tilbudt interview.

       

      Interviewundersøgelsen er finansieret af Life-IP projektet Landmanden som naturforvalter og skal dels bruges til at udarbejde en landskabsstrategi for hele Nørreådalen fra Viborg Kommune, gennem Favrskov og til Randers Kommune. Dels skal den bruges i Life-IP regi.

       

      Rapporten med resultaterne fra interviewundersøgelsen fremgår af bilag 1 og oversigtskort over Nørreådalen fremgår af bilag 2.

       

      Hovedresultaterne fra interviewundersøgelsen er fremlagt for de interviewede lodsejere på offentlige møder 18.-19. september. Her deltog formanden for Klima- og Miljøudvalget. Slides fra de offentlige møder fremgår af viborg.dk.

       

      Det er vigtigt i dette projekt, at det er jordejerne og landmændene, der er omdrejningspunktet for fremdrift og handlinger i projektet. Derfor er det de interviewede, der som de første er orienteret om resultaterne.

       

      Konklusionerne fra rapporten er:

       

      • En stor andel oplever problemer med våde enge og oversvømmelser.
      • Der er stor interesse blandt ådalens landmænd for at deltage i ordninger, der fremmer biomassehøst, rydning af opvækst, genoptagning af græsning og etablering af vådområder.
      • Der er udbredt interesse for at få engarealer afgræsset af andre og for at deltage i fællesgræsning.
      • Et stort flertal udtrykker interesse i fælles projekter og planer.
      • Langt de fleste er interesseret i jordfordeling.

       

      Samlet vurderes der at være meget gunstige muligheder for samarbejde og for at gennemføre projekter, der fremmer de opsatte mål.

       

      Samlet set er der et godt grundlag for at udvikle en landskabsstrategi for Nørreådalen – med gods i og med bredt ejerskab.

       

      I alt blev 114 landmænd og jordejere interviewet. Det svarer til en svarprocent på ca. 70%, hvilket vurderes meget tilfredsstillende.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 9 Landskabsstrategi for Nørreådalen - opstart
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om Viborg Kommune sammen med Favrskov og Randers kommuner skal udarbejde en landskabsstrategi for hele Nørreådalen. Dette planlægges at ske i samarbejde med ejere og brugere af arealerne i ådalen. Landskabsstrategien kan indgå i et forskningsprogram Regionale landskabsstrategier, der gennemføres af Københavns Universitet.

       

      Landskabsstrategien vil bidrage til at opfylde flere af sammenhængsmodellens målsætninger:
       

      Oplevelser & Fællesskaber:

      • Vi ønsker at øge omfanget af frivillighed i Viborg Kommune
      • 80% er tilfredse med udbud af og adgang til events og oplevelser i Viborg Kommune

       

      Bæredygtighed:

      • Vi ønsker vækst i alle lokalsamfund over 200 indbyggere

       

      Vækst og socialt ansvar:

      • Antallet af arbejdspladser stiger med 5% frem mod 2025

       

      Sundhed:

      • Mindst 85% af alle borgere i Viborg Kommune er fysisk aktive i 2025
      • Mindst 80% af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og livskvalitet som høj i 2025
         
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
       

      1. at udvalget godkender, at forvaltningen påbegynder en proces omkring udarbejdelse af en landskabsstrategi for Nørreådalen,

       

      2. at landskabsstrategien for Nørreådalen indgår i forskningsprojektet ”Regionale landskabsstrategier” ved Københavns Universitet.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Indstillingen blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

       

      Klima- og Miljøudvalget blev den 15. august 2019 (sag nr. 12) orienteret om projektet ”Landskabsstrategi for Nørreådalen”.

       

      På dette møde orienteres udvalget i sag nr. 8 om ”Resultater fra interview af lodsejere i Nørreådalen (orienteringssag)”.

       

      Inddragelse og høring

      Under udarbejdelsen af en landskabsstrategi afholdes en række arrangementer, der inddrager og oplyser offentligheden. Især skal ejere og brugere af arealerne tæt på åen være omdrejningspunktet i udarbejdelsen af strategien.

       

      Beskrivelse

      Landskabsstrategi for Nørreådalen

      Forvaltningen foreslår, at udarbejdelsen af en landskabsstrategi for Nørreådalen (bilag 1) fra Rindsholm til Fladbro påbegyndes. En sådan strategi vil involvere to andre kommuner, nemlig Favrskov og Randers (bilag 2).

       

      Landskabsstrategien skal munde ud i en plan for, hvordan Nørreådalen kan udvikle sig i fremtiden mht. bl.a. erhverv, landbrug, natur, bosætning, rekreative tiltag (bilag 1).

       

      Strategien skal indeholde visioner og mål for fremtiden, som formuleres sammen med - og med bred tilslutning af - landmænd, lodsejere, lokalsamfund og andre interessenter. Desuden skal der formuleres særlige indsatsområder som udvælges undervejs. Det kan være indenfor landbrug, natur, rekreative interesser, landdistriktsudvikling samt andre relevante områder.

       

      I samarbejde med Københavns Universitet gennemfører Viborg, Favrskov og Randers kommuner en proces, hvor slutproduktet bliver en landskabsstrategi for hele Nørreådalen.

       

      Processen vil bestå af diverse arrangementer og workshops, hvor interessenter udarbejder grundlaget for strategien (bilag 1).

       

      Resultaterne fra Københavns Universitets interviewundersøgelse (beskrevet under sag nr. 8: ”Resultater fra interview af lodsejere i Nørreådalen (orienteringssag)”) er positive. Derfor vurderer forvaltningen og Københavns Universitet, at der er en konstruktiv indstilling blandt interessenterne for at indgå i et samarbejde om at udarbejde en fælles landskabsstrategi.

       

      Desuden skal strategien give et afkast af konkrete projekter, som ”Life-IP Landmanden som naturforvalter” kan realisere, eller som fonde kan søges om medfinansiering til.  Det vil desuden være en mulighed, at landskabsstrategien sammen med resultaterne fra interviewundersøgelsen kan give et grundlag for en multifunktionel jordfordeling i ådalen.

      Forskningsprogram: Regionale Landskabsstrategier

      Københavns Universitet planlægger at gennemføre et forskningsprogram, som hedder ”Regionale landskabsstrategier”. Her vil 2 andre kommunale projekter indgå, ud over landskabsstrategien for Nørreådalen.

      De næste skridt

      Københavns Universitet vil, sammen med Viborg Kommune, planlægge processen for 2019-2022. Herefter orienteres udvalget og offentligheden.
       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Landskabsstrategien forventes færdig inden 2022.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Prisen for Viborg Kommunes deltagelse i Københavns Universitets forskningsprogram bliver 270.000 kr. fordelt på årene 2019-2021.

       

      Det samlede budget bliver:

       

      Life_IP Natureman

      400.000 kr.

      Viborg Kommune (ca. 68%)*

      272.000 kr.

      Favrskov Kommune (ca. 6%)*

      24.000 kr.

      Randers Kommune (ca. 26%)*

      104.000 kr.

      Real Dania

      350.000 kr.

      Københavns universitet

      100.000 kr.

      I alt

      1.250.000 kr.

       

      *) Fordelingen imellem de 3 kommuner er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af vandløbsstrækningernes bredlængder indenfor de specifikke kommuner.

       

      Byrådet har den 21. september 2016 (sag nr. 13) frigivet midler til en landskabsstrategi (ådalsplan). Den 22. marts 2017 (sag nr. 10) frigav byrådet midler til Life-IP projektet: Landmanden som naturforvalter, som landskabsstrategien er et komplementærprojekt til.

       

      Restbudgettet fra ovenstående frigivelser kan finansiere de 270.000 kr.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Landskabsstrategien kan betragtes som en fælles vision, der skal indordne sig under gældende lovgivning herunder naturbeskyttelsesloven, planloven mv.. Strategien er ikke et juridisk bindende dokument i sig selv.

       

    • Bilag

  • 10 Status for Kjællinghølbroen (orienteringssag)
    • Resume

      Siden december måned 2018 har Kjællinghølbroen været afspærret for passage over broen. Et syn og skøn har konkluderet, at broen er så svækket af rådskader, at der er risiko for, at den styrter sammen alene ved belastning i forbindelse med snefald.

       

      For at imødegå kollaps agter forvaltningen at fjerne broen inden vinter. Desuden har forvaltningen taget skridt til at rejse et krav om erstatning som følge af, at broen ikke har den holdbarhed, som var forudsat, da brobyggeriet blev udbudt i totalentreprise. Klima- og Miljøudvalget orienteres med sagen om status.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og besluttede, at forvaltningen undersøger mulige bromodeller, der tager højde for funktionalitet og æstetik, og som præsenteres for udvalget. Udvalget påpegede, at de på baggrund af voldgiftssagen forventer en erstatning for skaderne på den nuværende bro.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Broen er senest behandlet af Klima og Miljøudvalget den 2. maj 2019 (sag nr. 12).

       

      Inddragelse og høring

      Undervejs i processen, til broen var etableret, blev projektering og opførelse fulgt af en brogruppe, nedsat blandt repræsentanter fra lokale interessegrupper.

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Viborg Kommune etablerede i 2011 en bro over Gudenåen ved Kjællinghøl øst for Bjerringbro. Broens placering er vist på oversigtskort (bilag 1).

       

      Broen er oprindelig tegnet i regi af Bjerringbro Kommune hos et privat arkitektfirma. Broens konstruktion skulle udføres i afbarkede douglas-stammer. Efter kommunalreformen købte Viborg Kommune rettighederne til materialet og fik broen etableret gennem et udbud i totalentreprise med hjælp fra en bygherrerådgiver.

       

      Broen er etableret som et resultat af bl.a. et grønt partnerskabsprojekt med økonomisk støtte fra en bred kreds fra lokale bidragydere til landsdækkende fonde.

      Skader og afspærring

      I efteråret 2016 skete der et brud på den ene hovedbærebjælke, som gjorde, at man var nødt til at afspærre broen. Den entreprenør, som havde opført broen, påtog sig at foretage understøtning af broen og efterfølgende reparation uden udgift for kommunen.

       

      I forlængelse af skaden foranstaltede Viborg Kommune en 5-års gennemgang af broen, inden den var blevet repareret. Entreprenøren ønskede dog ikke at deltage i gennemgangen.

       

      Under gennemgangen blev der bl.a. konstateret, at der forekom rådskader flere steder på broen, og at gummifuger, som skulle beskytte træet mod indtrængende vand, ikke var tætte.

       

      Efter reparationen kunne det konstateres, at broen hældede svagt til den side, hvor bruddet var sket, men det blev vurderet af entreprenør og bygherrerådgiver, at broen efter reparationen kunne genåbnes.

       

      Efter 5-års gennemgangen var forvaltningen løbende i dialog med både hovedentreprenør og bygherrerådgiver om broens tilstand, herunder skadernes omfang og muligheder for udbedring af disse.

       

      I forlængelse heraf fik forvaltningen et rådgivende ingeniørfirma til at gennemføre en undersøgelse, der viste, at de bærende konstruktioner var så angrebet af råd, at den risikerede at styrte sammen.

       

      På grund af usikkerhed om risikoen for sammenstyrtning lukkede forvaltningen derfor broen både for al færdsel på broen og for sejlads under broen. Forbuddet mod sejlads under broen blev ophævet i april 2019, efter at broens egenvægt var reduceret ved at fjerne brodækket. Selve broen er fortsat spærret for færdsel.

      Syn og skøn

      Trods dialogen var det ikke muligt at opnå enighed med entreprenøren om hverken omfang eller udbedringer, og uenigheden har derfor ført til, at der blev afholdt syn og skøn på broen, i regi af voldgiftsnævnet. Skønserklæringen med en supplerende erklæring er vedlagt i bilag 2.

       

      I skønserklæringen er følgende overordnede konklusioner (citater fra rapporten er anført med kursiv, forvaltningens forklarende bemærkninger er indsat i parentes):

       

      • Den udførte reparation (af hovedbærebjælken) har ikke ændret bæreevne og stivhed, men det reparerede knudepunkt har sat sig, så det ligger lavere end før.
      • (Fuger og slidser i træet er lukket med fugemateriale.) Udskiftning hvert 5. år som beskrevet (af hovedentreprenør) vil ikke være tilstrækkelig til at hindre vandindtrængning. Den primære fejl er derfor uhensigtsmæssig projektering.
      • Der kan konstateres rådskader i alle vandrette og svagt hældende stammer der, hvor det var muligt at inspicere. Årsagen er, at hele stammer af douglasgran er uegnet til at være frit eksponeret for vejrliget i længere tid. Kernetræet i europæisk douglasgran tilhører holdbarhedsklasse 3-4 og vil kun kunne tåle eksponering for vejrliget i kortere tid, ikke 20 år som forudsat i udbuddet. Skaderne kan ikke udbedres uden total udskiftning af konstruktionen.
      • Træarten Cubiuba (som er anvendt til brodæk og rækværk) er ikke egnet til ubeskyttet udendørs anvendelse.
      • (Broen er monteret med afstivningskryds af stål i toppen til at øge styrken.) Det var tydeligt, at de franske skruer ved flere fastgørelser af krydsene var trukket delvist ud. Det var også tydeligt, at ved en del afstivningskryds var den ene stang stram og den anden slap. Stramme stænger er med til at holde det reparerede brud oppe og er derfor belastet permanent mere end før reparationen. Snelast på broen kan forøge kræfterne betydeligt og må frygtes at kunne medføre kollaps. Det bemærkes, at den konstaterede nedbrydning af træet også reducerer bæreevnen af de franske skruer (som holder vindkrydsene).
      • Broens overbygning hælder lidt mod vest, hvilket med stor sandsynlighed skyldes sætning ved reparationen (af det tidligere brud). Som beskrevet i svaret (om vindkrydsene) er der også risiko for kollaps alene på grund af sætningen. Udbedring (af skaderne) ville være bekostelig, og i lyset af rådskaderne (som) ikke kan udbedres finder skønsmanden det ikke rimeligt at estimere omkostningerne nærmere (til udbedring af skaderne).

       

      I en supplerende skønserklæring konstaterer skønsmanden, at reparationen af broen i forbindelse med bruddet på hovedbærebjælken ikke har været sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende.

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Med baggrund i ovenstående har forvaltningen vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at forsøge at reparere broen.

       

      Som følge af juridiske overvejelser har forvaltningen indtil videre valgt at lade den afspærrede bro blive på plads, idet det blev vurderet, at der ikke var akut risiko for nedstyrtning som følge af at dele af brodækket er fjernet.

       

      Det vurderes nu, at der ikke længere er behov for at foretage yderligere vurderinger af broens tilstand, så broen kan fjernes.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Da risikoen for, at broen styrter sammen, må anses for at øges, hvis der kommer større mængder sne til vinter, og det desuden vurderes, at der ikke længere er brug for at kunne foretage yderligere vurderinger af broens tilstand, forventer forvaltningen at foranledige, at broen nedtages snarest, og inden vinteren sætter ind.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Efter en ekstern juridisk vurdering har forvaltningen besluttet at indlede en sag ved voldgiftsretten om erstatning for skaderne på broen.

       

      Afgørelsen ved voldgiftsretten kan tidligst forventes at foreligge i løbet af foråret 2021.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 11 Forberedelse af fællesmøde mellem Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere haft en række temadrøftelser om, hvordan udvalget kan bidrage til Sammenhængsmodellen. Der er arrangeret et fællesmøde mellem Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den 20. november 2019 kl. 15.45-16.45.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
       

      1. at udvalget drøfter forberedelsen af det fælles møde mellem Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Klima- og Miljøudvalget anbefaler, at fællesmødet med Kultur- og Fritidsudvalget afholdes den 29. januar 2020 kl. 15.45.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har både i 2018 og 2019 haft en række temadrøftelser om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

      På mødet den 28. marts 2019 (sag nr. 5) drøftede Klima- og Miljøudvalget indsatser i forhold til grøn omstilling og det videre arbejde med det i forhold til Sammenhængsmodellen, og hvordan der kan samarbejdes med de øvrige fagudvalg. Det blev besluttet, at der bl.a. skulle foregå et samarbejde mellem Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Klima- og Miljøudvalget skal drøfte forberedelsen af det fælles møde mellem Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, som afholdes den 20. november kl. 15.45-16.45.

       

      Emnerne er:

      1) Grøn omstilling

      2) Viborgsøerne/Søplanen

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 12 Budgetopfølgning pr. 30. september 2019 (bevillingssag)
    • Resume

       

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september.

       

      Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2019 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2019 godkendes,

       

      2. at nettodriftsbevillingen til Forsyning i 2019 nedsættes med 683.000 kr., og
       

      3. at mindreudgiften i 2019 på 683.000 kr. tillægges kassebeholdningen.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2019 godkendes,

       

      2. at nettodriftsbevillingen til Forsyning i 2019 nedsættes med 683.000 kr., og
       

      3. at mindreudgiften i 2019 på 683.000 kr. tillægges kassebeholdningen.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2019 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. 

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2018.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget blev på mødet den 19. juni 2019 (sag nr. 30) forelagt en ekstra prognose for forventet regnskab 2019, som viste, at Viborg Kommune fortsat var på vej til at overskride sin serviceramme, lige som budgetopfølgningen pr. 30. juni bekræftede dette. Derfor har Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttet at henstille til alle budgetansvarlige, at der udvises økonomisk tilbageholdenhed resten af året. Opfølgningen pr. 30. september er udarbejdet med denne henstilling i mente.
       

      Tabel 1

       

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

       

       Oprindeligt

       Korrigeret

       30. sept.

      I forhold til oprindeligt budget (kol. 1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

      Forskel på forv.
      regnskab 30.06. og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

       

      Plan, natur- og miljøområdet

      16,6

      16,5

      17,6

      1,0

      1,1

      0,3

      Serviceudgifter i alt

      16,6

      16,5

      17,6

      1,0

      1,1

      0,3

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

      0,0

      3,2

      1,7

      1,6

      -1,6

      -3,5

       

       

       

       

       

       

       

      Forsyningsvirksomhed

       

       

       

       

       

       

      Drift (indtægter - udgifter)

      1,6

      1,6

      0,9

      -0,7

      -0,7

      0,2

      Anlæg (indtægter - udgifter)

      4,4

      10,9

      3,8

      -0,6

      -7,2

      -1,9

      Resultat forsyningsvirksomhed

      6,0

      12,5

      4,7

      -1,3

      -7,8

      -1,7

       

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      22,6

      32,2

      23,9

      1,3

      -8,3

      -4,9

       

      KONKLUSION

       

      DRIFT

       

      Plan, natur- og miljøområdet

      På området er der en merudgift på 1,1 mio. kr., hvoraf rottebekæmpelse udgør en merudgift på 1,3 mio. kr., heraf er de 0,6 mio. kr. overført merforbrug fra 2018.
      Det samlede merforbrug indregnes i taksten for rottebekæmpelse i 2020.

       

      Forsyning

      På forsyningsområdet er der en mindre udgift på 0,7 mio. kr.

      Resultatet dækker over udsving i resultaterne på de enkelte ordninger:

      Miljøstationer mindreudgift 1,0 mio. kr.

      Dagrenovation mindreudgift 2,9 mio. kr.

      Genbrugsstationer merudgift 2,6 mio. kr.

      Øvrige forskydninger merudgift 0,6 mio. kr.

       

      En mere detaljeret redegørelse for afvigelser kan ses i bilag 1.

       

      ANLÆG

      På Plan, natur- og miljøområdet viser det forventede resultat et lille mindre forbrug på 1,6 mio. kr., hvoraf det forventes at overføre 1,3 mio. kr. til 2020. Resultatet fremkommer ved forskydninger af udgifter og indtægter mellem år.

       

      På forsyningsområdet er der samlet en forventet mindre udgift på 7,2 mio. kr., hvoraf 7,1 mio. kr. forventes overført til 2020.

      • Færdiggørelsen af ”Nye affaldsløsning i Midtbyen” er delvist udskudt til 2020 grundet højere grad af borgerinddragelse,
      • Projektet ”Grønt køkkenaffald”, hvor der i etablerede undergrundscontainere skal monteres skillevæg til rest/mad, forventes gennemført i 2020,
      • Der arbejdes på en plan for udførelse af projekterne ”Plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmende stoffer” og ”Plads til nye fraktioner”, som først forventes igangsat i 2020. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Der er medtaget alle projekter, hvor der isoleret set i 2019 er afsat min. 2 mio. kr. eller, hvor det samlede budgetbeløb i 2020-2023 udgør mere end 5 mio. kr. De forventede tidsforløb for Klima- og Miljøudvalgets projekter er vedlagt som bilag 2. 

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 13 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget 2019
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre

      godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede følgende ændringer:

       

      -         Udvalgsmødet den 2. januar 2020 flyttes til den 8. januar 2020 kl. 14.00.

       

      -         Temadagen den 4. november 2019 flyttes til januar 2020 og planlægges med emnet grøn omstilling.

       

      -         Udvalgsmødet den 28. november 2019 flyttes til kl. 13.00.

       

      -         Borgerworkshop den 14. november 2019 vedr. affaldssortering.

       

      Klima- og Miljøudvalget anbefaler, at fællesmødet med Kultur- og Fritidsudvalget afholdes den 29. januar 2020 kl. 15.45.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens § 16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

    • Bilag

  • 14 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Resume

      Intet.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-10-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

      Niels Eriksen orienterede om affaldssortering samt autoværksted i Karup.

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til Fly Enge og Hærup Sø samt dagsordenspunkt vedr. invasive arter.

       

      Kurt Johansen orienterede fra Limfjordsmøde og spurgte til Gørup Enge.

       

      Direktør Hans Jørn Laursen orienterede om indbydelse til borgmesteren vedr. Gudenåen.  

       

      Udvalgsformand Stine Damborg Hust spurgte til henvendelse fra borgerforeningen i Bruunshåb vedr. bro over Søndermølle Å.

       

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

       

       

      Orientering fra udvalget

       

       

      Orientering fra direktøren

      • Status vedr. affaldssortering (Revas)
      • Temadag 4. november 2019
      • Kontrol af drikkevand:
        Allan Clifford har anmodet om få en sag på dagsordenen vedr. forvaltningens praksis i forbindelse med kontrol af drikkevand i udlejningsejendomme med egen vandforsyning. Forvaltningen vil på mødet gennemgå regelgrundlag og praksis på området.

       

      Afgørelse fra Planklagenævnet

      Planklagenævnet har den 27. september 2019 stadfæstet kommunens lovliggørende landzonetilladelse af 9. april 2019 til opført sommerhus på Strandvejen 37, 8831 Løgstrup.

       

      En nabo klagede over tilladelsen pga. forringet udsigt. Planklagenævnet lægger vægt på, at højden ikke gør huset dominerende i landskabet, at højden ikke medfører væsentlige nabogener, og at kommuneplanens højdebegrænsning overholdes.

       

  • 15 PolitianmeldelseLukket sag