Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 31-01-2019

Referat

  • 1 Anlægsinvesteringer til affaldshåndtering og genbrugsordninger 2019 (bevillingssag)
    • Resume

      På anlægsbudgettet for 2019 og 2020 er der afsat samlet 6.935.000 kr. til Grønt køkkenaffald.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.935.000 kr. til kontoen ”Grønt køkkenaffald” med rådighedsbeløb på 3.470.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 3.465.000 kr. i 2020 (i 2019 priser)

       

      2. at udgiften på 3.470.000 i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og at udgiften på 3.465.000 kr. i 2020 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023 (beløbet er allerede afsat til formålet i basisbudgettet for 2020).

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.935.000 kr. til kontoen ”Grønt køkkenaffald” med rådighedsbeløb på 3.470.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 3.465.000 kr. i 2020 (i 2019 priser), og

       

      2. at udgiften på 3.470.000 i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og at udgiften på 3.465.000 kr. i 2020 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023 (beløbet er allerede afsat til formålet i basisbudgettet for 2020).

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      På anlægsbudgettet for 2019 og 2020 indgår investering på dagrenovationsområdet på samlet 6.935.000 kr. til grønt køkkenaffald. Projektet gennemføres med 3.470.000 kr. i 2019 og 3.465.000 kr. i 2020.

       

      Ved eksisterende undergrundscontainere hos boligselskaber er der hidtil indsamlet 3 fraktioner: Dagrenovation, papir og blandet metal/glas/plast. Disse skal udvides til 4 fraktioner ved at opdele dagrenovationen i hhv. restaffald og grønt køkkenaffald.

       

      Dette kræver nyt materiel eller tilpasning af det eksisterende ved de 142 installationer, som har været i drift i flere år. Arbejdes forventes udført i løbet af en 2-årig periode. Installationer, som er etableret i 2018, er udført med mulighed for 4 fraktioner.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet forventes færdigetableret med udgangen af 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 (Boligområde v. Møgelkærvej, Viborg Vest)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at et boligområde ved Møgelkærvej (Viborg vest) kan optages i spildevandsplanen som separatkloakeret.

       

      Tillægget vedtages parallelt med lokalplanen for området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 20. september 2018 (sag nr. 5) med henblik på offentlig høring.

       

      Teknisk Udvalg behandlede forslag til lokalplan nr. 494 for området den 28. november 2018 (sag nr. 3)

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 24. september 2018 til den 19. november 2018.

       

      Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr. 494, som giver mulig for udstykning af området til boliger, er der behov for at optage området i spildevandsplanen.

       

      Forslag til lokalplanen er sendt i høring og forventes endeligt vedtaget i april 2019.

       

      Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at området ved Møgelkærvej (Viborg Vest) kan optages i kloakopland som ”planlagt separatkloak”.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 3 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 (Boligområde v. Møgelkærvej, Viborg Vest)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget danner grundlag for, at et område ved Møgelkærvej (Viborg Vest) kan optages i kloakopland samt etablering af tilhørende rensedam og spildevandsledninger.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      ·           Etablering af spildevandsledninger,

      ·           Etablering af rensedamme,

      ·           Etablering af pumpestation,

      ·           Etablering af øvrige spildevandstekniske anlæg. 

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 4 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget 2019
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.


    • Bilag

  • 5 Forslag til lokalplan 498 for et område til biogasanlæg ved Sønderupvej samt tillæg nr. 18 til kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Viborg Bioenergi har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Vammen. Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg, et udkast til forslag til lokalplan samt en miljørapport med miljøvurdering af planforslag og af det ansøgte projekt. Der skal tages stilling til, om planforslagene med tilhørende miljørapport skal vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde mandag den 18. marts 2019 kl. 19.00 – 21.00 eller onsdag den 3. april 2019 kl. 19.00 – 21.00 på Aarhus Universitet, Foulum,

       

      3. at finansieringen af udbygning af krydset Tjele Møllevej-Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1, Vammen, 8830 Tjele, behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Viborg Bioenergi samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen til behandling på ekstraordinært møde i udvalget den 19. februar kl. 14.30.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 25. januar 2018 (sag nr. 10) at igangsætte planlægningen for et biogasanlæg syd for Vammen. Byrådet behandlede den 20. juni 2018 (sag nr. 11) de indkomne forslag og ideer fra idefasen. Byrådet besluttede, at der skulle udarbejdes planforslag og miljørapport.

       

      Klima og Miljøudvalget behandlede den 3. januar 2019 (sag nr. 10) forslag til lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport og besluttede at udsætte sagen på baggrund af nye oplysninger vedr. alternative løsninger af trafikforholdene. Ansøger har nu fået udarbejdet et notat om fordele og ulemper ved placering af en pumpecentral på Vingevej 70. Notatet er i bilag 7. Notatet konkluderer, at der ikke er flere fordele i forhold til ulemper forbundet med valg af en pumpecentral, og i notatet anbefales det at arbejde videre med det oprindeligt ansøgte projekt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Såfremt planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring, skal planforslagene og miljørapporten sendes i 8 ugers høring. ­Forvaltningen foreslår, at høringen i givet fald finder sted primo 2018, og at udkast til miljøgodkendelse offentliggøres i samme periode.

       

      Forvaltningen foreslår i givet fald, at der afholdes borgermøde mandag den 18. marts 2019 kl. 19.00 – 21.00 eller onsdag den 3. april 2019 kl. 19.00 – 21.00 i Auditoriet på Aarhus Universitet, Foulum.

       

       

      Beskrivelse

      Viborg Bioenergi har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Vammen. Oversigtskort er i bilag 1, og ansøgningen er i bilag 2.

       

      Biogasanlægget skal kunne behandle cirka 267.800 tons biomasse årligt. Biogasanlægget forventes at have en årlig produktion af opgraderet biometangas på ca. 12 mio. m3 pr. år. Langt hovedparten af biomassen kommer fra en radius af 10 til 15 kilometer fra biogasanlægget. Biogasanlægget vil bidrage til en mindsket CO2-emission på ca. 8.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år.

       

      I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive terrænreguleret for at skabe en hensigtsmæssig planhed og hældning i forhold til anlæggets funktionsmæssige opbygning. Planerne indeholder mulighed for at bygge op til 42 meter for skorstene, 24 meter for reaktortanke, 15 meter for modtagehal og 14 meter for øvrige anlæg. Anlæggets dimensioner er ændret i løbet af planlægningsprocessen. Der blev oprindeligt ansøgt om at bygge op til 25 meter for skorsten, 20 meter for reaktortanke og 15 meter for øvrige bygninger.

       

      Eksisterende planforhold

      Planområdet ligger i landzone og består af marker i tilknytning til en eksisterende svineproduktion. Planområdet er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammer.

       

      Planområdet ligger indenfor kommuneplanens udpegning af værdifuldt landbrugsområde og indenfor et område, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt egnet til fælles biogasanlæg. Planerne er i overensstemmelse med disse udpegninger. Planområdet ligger i øvrigt i nærheden af kommune­planens udpegning af teknisk anlæg (højspæn­dings­ledning) samt værdifuldt landskab, værdifuld natur og støjfrit område ved Tjele Langsø. I miljørapporten vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning på de udpegede områder.

       

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017 -2029

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg, der er i bilag 3. Med kommune­­plan­­tillægget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for placering af et biogasanlæg.

       

      Forslag til lokalplan nr. 498

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan, der er i bilag 4.

      Lokalplanforslagets formål er udlægge området til biogasanlæg med tilhørende tanke mv. og at sikre, at der etableres beplantningsbælter, jordvolde og adgangsveje, og at opførelse af ny bebyggelse tager mest muligt hensyn til det omkringliggende landskab, natur og naboer. Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanforslaget fastlægger, at planen erstatter de landzonetilladelser, der ellers vil være nødvendige, for at projektet kan gennemføres.

       

      Miljøvurdering af planer og projekt

      Der er udarbejdet en miljørapport, der indeholder en vurdering af planernes og projektets påvirkning af forhold, som et biogasanlæg potentielt kan påvirke væsentligt. Forholdene er bl.a. fastlagt på baggrund af høringssvar fra idefasen og høringssvar fra berørte myndigheder. Miljørapporten er i bilag 5.

       

      I miljørapporten er der fokuseret på:

      ·           Miljøkonsekvenser for naboer

      ·           Landskab og kulturhistorie

      ·           Klima, ressourcer og affald

      ·           Geologi, grundvand og overfladevand

      ·           Naturbeskyttelse

      ·           Infrastruktur og trafik

      ·           Socioøkonomiske forhold

      ·           Alternativer

      ·           Kumulative effekter

      ·           Afværgeforanstaltninger

      ·           Sundhed og overvågning

       

      I miljørapporten vurderes det, at planerne og det ansøgte projekt ikke vil give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af de undersøgte forhold mht. støj, lugt, emissioner mv. Planerne vil give mulighed for et biogasanlæg, som bl.a. kan forandre landskabs­oplevelsen i området, og som vil give en øget transport særligt på Sønderupvej, på Tjele Møllevej mellem Sønderupvej og Hobrovej samt på Tinghøjvej mellem Sønderupvej og Rødding. Det vurderes dog samlet set, at planerne og projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning med de valgte afværgeforanstaltninger.

       

      Afværgeforanstaltningerne er bl.a. fastlagt i planforslagenes rammer og bestemmelser og i vilkår i udkastet til miljøgodkendelse til det konkrete projekt. Udkast til miljøgod­kendelse ses i bilag 6.

       

      Opsamling på nogle af miljørapportens vurderinger:

      ·           Lugt og støj: Beregninger viser, at anlægget overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt og støj, og at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning med trafikstøj for boliger langs transportruterne.

      ·           Trafik og trafiksikkerhed: Vejnettet i området er generelt vurderet egnet til den tunge trafik til og fra biogasanlægget, og oversigtsforholdene er generelt gode. På selve Sønderupvej vil der blive en markant forøgelse af trafikken. Antallet af tunge transporter stiger med 91 transporter per dag - dvs. 45,5 transporter til anlægget og 45,5 transporter fra anlægget. Cirka 39 % af transporterne forventes at køre til og fra biogasanlægget via T-krydset Tinghøjvej/Sønderupvej, og cirka 61 % af transporterne forventes at køre til og fra biogasanlægget via T-krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej. Det er vurderet, at T-krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej skal udbygges, så svingning er muligt og kan foretages lovligt i henhold til færdselsloven. Herudover vil det være nødvendigt at udvide og asfaltere den nederste del af selve adgangsvejen fra Sønderupvej. I høstperioder vil antallet af transporter være på 108 transporter til og 108 transporter fra biogasanlægget per dag.

      ·           Visuelle påvirkninger: Anlægget er større end det eksisterende landbrug på adressen og vil komme til at fremstå stort og markant, når det opleves liggende på toppen af moræneplateauet, og anlægget vil give området et øget teknisk præg. Det konkluderes i miljørapporten, at for naboer vil særligt Tjele Møllevej 22 blive udsat for en væsentlig til moderat visuel påvirkning, mens øvrige naboer vil have en moderat til lille påvirkning. Anlægget ligger tydeligt uden for tunneldalslandskabet, og overgangen mellem landskabstyperne vil stadigt klart kunne erkendes. Det konkluderes, at den største påvirkning af landskabet vil være fra landskabet mod syd og sydøst. Det vurderes, at landskabsoplevelsen kan forandres, men at det ikke vil være ødelæggende for landskabsoplevelsen. Det konkluderes i øvrigt, at der ikke vil være en væsentlig visuel påvirkning af værdifulde kulturmiljøer eller nærmeste kirker.

      ·           Rekreative værdier og turisme: Det er vurderet, at landskabets karakteristika med tunneldale og morænelandskaber fortsat kan opleves, og at støjgrænser er overholdt for det støjfri område ved Tjele Langsø og Vammen Camping. Det vurderes derfor samlet set, at biogasanlægget ikke vil påvirke de rekreative interesser i området eller mulighederne for turisme i området væsentligt.

      ·           Naturbeskyttelse: Det vurderes, samlet set, at projektet og planen ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter og planer er til skade for Natura2000-området ved Tjele Langsø eller de nærmeste naturbeskyttede arealer.

      ·           Anlægsfasen: I forbindelse med byggemodning af projektarealer er det nødvendigt at grave en del af overjorden bort for så herefter at erstatte den med egnet bundsikringsmateriale i form af sand og grus. Såfremt al den overskydende overjord på cirka 50.000 m3 som worst case skal borttransporteres, svarer dette til cirka 2.500 transporter med jord. Det anslås, at der i alt skal transporteres cirka 42.000 m3 sand og grus til projektområdet i anlægsfasen. Dette svarer til cirka 2.100 transporter i anlægsfasen over en periode på i alt 60 dage eller cirka 35 transporter per dag. Påvirkningen i form af støj, støv og vibrationer vurderes at være ubetydeligt ved de nærmeste naboer.

      ·           Klima, ressourcer og affald. Der er udført et regnskab for mindsket og øget emission af klimagasser for det ansøgte projekt. Det vurderes, at der vil være en mindsket CO2-emission på ca. 8.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Ifølge 2015-energi­regnskabet for Viborg Kommune har kommunen en CO2-udledning på ca. 716.000 ton pr. år.

      ·           Geologi, grundvand og overfladevand. Det vurderes, at risikoen for forurening af grundvandet og af bl.a. Tjele Å og habitatområdet ved Tjele Langsø kan undgås ved at sikre med bl.a. jordvold, tætte belægninger og overvågning af tanke og gylleledninger.

       

      Alternativer: Miljørapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af en alternativ placering ved Vingevej 70. Det vurderes samlet set, at en eventuel placering ved Vingvej 70 er udfordret af flere forhold fx nærhed til naboer. Den samlede konklusion er derfor, at der ikke er nogen væsentlig begrundelse for at vælge en alternativ placering fremfor den ansøgte placering på Sønderupvej 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.

       

      Såfremt Klima- og Miljøudvalget videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort primo 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk behandling medio 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen vurderer, at planerne og det ansøgte projekt forudsætter en udbygning af krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1. Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 410.000 kr. ekskl. moms.

       

      Viborg Bioenergi er indstillet på at indgå en frivillig udbygningsaftale. Med udbygnings­aftalen forpligtiger Viborg Bioenergi sig frivilligt til at finansiere en udbygning af krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1, dog maksimalt 410.000 kr. ekskl. moms.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planforslagene med tilhørende miljørapport skal i 8 ugers offentlig høring.

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er vedhæftet som bilag 6.

       

      I henhold til Planlovens § 21b kan byrådet på opfordring fra en grundejer indgå en udbygningsaftale med grundejeren herunder for områder i landzone.

       

      Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvist skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

       

      Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af planforslagene.

       

      Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentlig tilgængelig.


    • Bilag

  • 6 Ansøgning om landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinje til to skure og terrasse, Nørremøllevej Nord 28, 8800 Viborg
    • Resume

      Ejerne af Nørremøllevej Nord 28, Viborg har opført 2 små skure og en terrasse i landzone og inden for en åbeskyttelseslinje uden forudgående landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Ejerne har efterfølgende søgt om lovliggørelse. Sagen skal behandles politisk, da det vurderes, at der ikke kan meddeles tilladelse og dispensation til det ansøgte.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til to skure og en terrasse, jf. planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens § 16, og at der samtidig varsles påbud om at fjerne de to skure og terrassen i medfør af planlovens § 51 og naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget meddelte den 28. september 2017 afslag på ansøgning om at udstykke og opføre en bolig med hjemmel i planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens § 16. Ansøger klagede over kommunens afslag. Den 12. juli 2018 stadfæstede Planklagenævnet kommunens afslag.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med behandling af ansøgning om at udstykke til bolig gjorde en nabo forvaltningen opmærksom på, at der var opført to små udhuse på ejendommen. Efter henvendelse fra forvaltningen søgte ejer lovliggørelse af skure og terrasse den 7. september 2017. Forvaltningen har afventet Planklagenævnets afgørelse vedrørende klage over afslag på ansøgning om at lave en udstykning fra ejendommen til en bolig, da det blev vurderet, at klageafgørelsen kunne få afgørende indflydelse på udfaldet af behandling af ansøgning om to skure og terrasse.

       

      Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgningen kan ses i bilag 2.

       

      Der er tale om to skure på hver ca. 9 m2 med en mellemliggende træterrasse. Skurene er udført med sort tag og ydervægge i sortmalet træ. Udhusene er opstillet 9 m fra Nørremølle Å. Hele ejendommen er omfattet af åbeskyttelseslinje.

       

      Ejendommen ligger i landzone umiddelbart nord for byzonegrænsen for Viborg. Skurenes og terrassens placering i forhold til åen, åbeskyttelseslinje og byzone kan ses i bilag 3.

       

      Ansøger har oplyst, at udhusene bruges til opbevaring af haveredskaber og til ophold. Ansøger har desuden oplyst, at de ønsker at holde et par får. Ansøger søger om at bibeholde de to skure og terrassen på den nuværende placering og fortsat benytte skurene til opbevaring og ophold (1. prioritet). Alternativt ønsker ansøger at beholde skurene på samme placering, men hvor det ene af skurene laves om til et læskur til får, mens det andet skur anvendes til ophold og opbevaring af redskaber (2. prioritet). Skuret laves til et læskur ved at lave et hul til indgang, jf. ansøgningen i bilag 2.

       

      I forbindelse med ansøgers 1. prioritet nævner ansøger, at der senere ønskes læskur til får. Det kan nævnes, at primitive læskure kræver dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Da ansøger ikke har lavet en konkret ansøgning vedr. læskur til får, er dette ikke vurderet.

       

      Ansøgning om skure til ophold og opbevaring har været i naboorientering, og der er kommet 4 bemærkninger til det ansøgte, hvoraf 2 er indsigelser imod det ansøgte. Nabobemærkninger kan ses i bilag 4.

       

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammeområder. Lokalplan 207 gælder for området, og Nørremøllevej Nord 28 ligger i lokalplanens delområde III. Delområde III er udlagt som bynært landområde i landzone, hvor udstykning, bebyggelse og anlæg skal administreres i henhold til planlovens landzonebestemmelser.

       

      Lovgivning

      Det ansøgte kræver tilladelse efter § 35 i planloven og dispensation fra åbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65.

       

      Kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, med mindre det er af underordnet betydning, jf. planlovens § 51, stk. 3 og naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.

       

      Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold jf. § 63 i planloven og § 74 i naturbeskyttelsesloven.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og at sikre en klar grænse mellem by og land. Bestemmelsen skal sikre, at byudvik­ling sker, hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Sigtet er at forbeholde det åbne land til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt at undgå miljøkonflikter. Samtidig skal planloven bidrage til at gøre landdistrikterne levedygtige.

       

      I det åbne land meddeles der normalt afslag på landzonetilladelse til fritliggende bygninger.

       

      Hovedformålet med åbeskyttelseslinjen er at sikre åer og ådale som værdifulde landskabselementer og levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. For åbeskyttelseslinjen vil omgivelsernes karakter, herunder en uberørt ådal, kunne betinge en forholdsvis restriktiv praksis, især i forhold til ny bebyggelse og beplantning.

       

      Mod syd ligger der enkelte boliger inden for åbeskyttelseslinjen.

       

      Forvaltningen vurderer, at behov for opbevaring og ophold samt et ønske om at holde får på ejendommen ikke kan begrunde, at der meddeles landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til det ansøgte på den nuværende placering. Det vurderes, at det vil være i strid med praksis og intentionerne bag landzonebestemmelserne og åbeskyttelseslinjen at tillade de fritliggende bygninger i landzone og med kort afstand til Nørremølle å.

       

      Forvaltningen vurderer, at der kan meddeles landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til ét skur, og at dette placeres i ejendommens sydvestlige hjørne. Begrundelsen er, at der kan være behov for opbevaring af genstande til vedligeholdelse af grunden, og at der ikke er tale om helt uberørte å-omgivelser. Det er væsentligt, at et skur placeres så langt fra åen som muligt og gerne i størst mulig tilknytning til bygningerne på naboejendommene, hvorved skuret vil påvirke landskabet mindst muligt. Det andet skur og terrassen bør fjernes.

       

      Forvaltningen har været i dialog med ansøger omkring det ansøgte. I den forbindelse har forvaltningen oplyst, at forvaltningen vil se positivt på en ansøgning om tilladelse og dispensation til at placere et skur som beskrevet ovenfor, hvis ansøger søger om det. En ansøgning om landzonetilladelse skal i naboorientering, og der kan i den forbindelse komme oplysninger til sagen, der kan have betydning for sagens udfald. Ansøger har ikke valgt at søge om dette.

       

      Da de to skure og terrassen allerede er opført, skal de lovliggøres. Forvaltningen vil derfor varsle skure og terrasse fjernet, samtidig med at der meddeles afslag på det ansøgte.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 7 Rottehandleplan 2019 -2021
    • Resume

      I henhold til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune.

       

      Viborg Kommune har haft en rottehandleplan siden 2013.

       

      Handleplan 2019-2021 kan ses i bilag 1.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender og offentliggør forslaget til rottehandleplanen 2019 – 2021 for Viborg Kommune.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Det har siden 1. januar 2013 været et krav, at alle kommuner skulle have en handleplan for den kommunale rottebekæmpelse, og at handleplanen skal revideres minimum hvert tredje år. Dette er den tredje handleplan for den kommunale rottebekæmpelse i Viborg Kommune.

       

       

      Inddragelse og høring

      Ingen.

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 1686 af 18. december 2018 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (rottebekendtgørelsen) skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune.

       

      De overordnede mål for rottebekæmpelsen i Viborg Kommune er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv rottebekæmpelse, der er baseret på en kompetent indsats og vejledning.

       

      I handleplanen er der foreslået følgende målsætninger for rottebekæmpelsen:

      ·           At gøre det sværere for rotterne at etablere sig i vores omgivelser

      ·           At gøre det sværere for rotterne at komme ud af kloakken

      ·           At have en miljøforsvarlig anvendelse af gift i den aktive rottebekæmpelse

      ·           At gøre borgerne til aktive medspillere i forebyggelsen af rotteproblemer

       

      Målsætningerne opnås blandt andet via følgende tiltag:

      ·           Udvide samarbejdet med andre faglige kompetencer i den kommunale forvaltning

      ·           Fokus på udbedring af private og offentlige kloakker for at sikre, at rotterne bliver i kloaksystemet og fortsætte rottebekæmpelsen med minimal brug af gift

      ·           Fokus på miljørigtig anvendelse af rottegift

      ·           Inddrage kommunes borgere som aktive medspillere i ”kampen mod rotterne”

       

      Af handleplanen fremgår endvidere en beskrivelse af finansiering af rottebekæmpelsen, og hvad Viborg Kommune nåede i handleplanen 2016-2018 mv.

       

      Af rottebekendtgørelsen fremgår det, at såfremt Viborg Kommune vil tillade privat rottebekæmpelse i kommunen, skal der oplyses herom i handleplanen.

       

      Der er derfor opstil­let en række krav til udførelsen af privat rottebekæmpelse i handleplanen, som bliver udført af autoriserede rottebekæmper. Med privat rottebekæmpelse skal for­stås rottebekæmpelse, som udføres af en af følgende autoriserede personer uden tilknytning til den kommunale rottebe­kæmpelse:

       

      ·           R1-autoriserede: Har tilladel­se til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter overalt i Viborg Kommune.

      ·           R2-autoriserede (en ny ordning): Har kun tilladelse til at bekæmpe rotter ved brug af visse kemiske bekæmpel­sesmidler på egen erhvervsejendom.

       

       

      Alternativer

      Ingen.

       

       

      Tidsperspektiv

      Handleplanen vil være gældende 3 år.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der vil være udgifter til nedsætning af rottespærrer hos private, statslige og regionale institutioner. Omfanget heraf er pt. ukendt.

       

      Der vil ligeledes være udgifter, såfremt forvaltningen skal købe nye elektroniske fælder til kloakbekæmpelse eller ønsker at øge de nuværende antal.

       

      Omkostningerne vil blive dækket af gebyret for rottebekæmpelsen.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ingen.

    • Bilag

  • 8 Forundersøgelse af sejladsmuligheder fra Søndersø til Nørreå
    • Resume

      I forbindelse med den rekreative brug af Viborgsøerne var det et ønske fra det tidligere Klima- og Miljøudvalg at få belyst mulighederne for rekreativ sejlads på Søndermølle Å fra udløbet af Søndersø frem til sammenløbet med Nørreå.


      Forvaltningen har fået udarbejdet en forundersøgelsesrapport, der belyser mulighederne. Udvalget skal på den baggrund drøfte, om der skal arbejdes videre med mulighederne.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

      1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, hvorvidt og i hvilket omfang forvaltningen skal arbejde videre med at muliggøre sejlads med kano og kajak på Søndermølle Å.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen ikke arbejder videre med at muliggøre sejlads med kano og kajak på Søndermølle Å.

    • Sagsfremstilling

      Historik
      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommune har fokus på muligheder for rekreativ udnyttelse af naturen i og omkring Viborg. Klima- og Miljøudvalget har i den forbindelse ønsket at få belyst mulighederne for at sejle på vandvejen fra Viborg mod Randers. Den første del af vandvejen går ad Søndermølle Å.

       

      Vandløbets fysiske karakteristika

      Søndermølle Å er et 4,1 km langt vandløb, som strækker sig fra afløbet fra Søndersø til udløbet i Nørreå (se oversigtskort i bilag 1). Vandløbet er forholdsvis uberørt og løber i et ret slynget og naturligt forløb, bortset fra 2 gamle mølleopstemninger ved hhv. Søndermølle og Bruunshåb Papfabrik, hvor der er længere stuvningszoner. Vandløbet er et mellemstort vandløb med en bredde på omkring 3-5 meter.

       

      På vandløbsstrækningen er der 6 broanlæg og 2 opstemningsanlæg med faunapassage (ved Søndermølle og Bruunshåb Papfabrik). Det er ikke muligt at sejle forbi de 2 opstemningsanlæg og heller ikke muligt at sejle under flere af broerne. Arealerne ved Søndermølle og Bruunshåb Papfabrik er ejet af Viborg Kommune.

       

      Vandløbets beskyttelse

      Vandløbet er omfattet af de statslige vandområdeplaner med målsætningen ”God økologisk tilstand”. Pt. er målsætningen ikke opfyldt.

       

      Hele vandløbet og store dele af arealerne langs vandløbet er beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3.

       

      Den mellemste del af vandløbet ligger i et fredet område. Fredningen er en såkaldt status-quo-fredning, som ikke indeholder særlige bestemmelser om Søndermølle Å.

       

      Forundersøgelsen

      For at belyse muligheder og evt. udfordringer er der udarbejdet en forundersøgelse, herunder om vandløbets egnethed til sejlads, naturpåvirkning samt økonomi for evt. realisering. Forundersøgelsesrapporten, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Orbicon, fremgår af bilag 2.

       

      Rapportens overordnede konklusioner fremgår herunder.

       

      ·         Vandløbet er generelt ikke egnet for sejlads med robåd eller større fartøjer på grund af vandløbets begrænsede bredde og vanddybde.

      ·         Overordnet set vurderes Søndermølle Å egnet til sejlads på strækningen fra Søndersø ned til Søndermølle. Strækningen neden for Søndermølle vurderes generelt ikke at være egnet til sejlads. På flere partier har vandløbet et slynget forløb med begrænset bredde og vanddybde, og selve ådalen er smal. Sejlads kan påvirke ådalens dyreliv, hvilket vanskeliggør mulighederne for at få de nødvendige myndighedstilladelser til at tillade sejlads.

      ·         Det vurderes muligt at sejle i kajak og kano fra udløbet af Søndersø og ned til Søndermølle, såfremt der foretages beskæring af udhængende træer og buske, en mindre oprensning af sediment på strækningen og omlægning af de kabler, der pt. hænger hen over vandløbet ved Amtmandsbroen. Under forudsætning af at sejlads kun foregår i de lyse timer og uden for ynglesæsonen for pattedyr og fugle, vurderes, at sejlads ikke vil påvirke vandløbsnaturen uacceptabelt på strækningen. Det skal dog vurderes, om beskyttelseskrævende arter påvirkes negativt ved aktiviteten, herunder bilag IV-arterne odder og bæver, som der er observeret spor fra ved vandløbet.

      ·         Det vurderes, at en eventuel åbning for sejlads bør igangsættes som et forsøg, hvor det følges, hvorvidt sejladsen har en skadelig effekt på dyrelivet, brinkstabilitet, generelt slid og mængden af affald.

      ·         Det anslås, at omlægning af ledninger ved Amtmandsbroen, beskæring af træer og buske og pletvis sedimentoprensning kan udføres for 15.000 kr.

      ·         Sejlads neden for Søndermølle og især neden for Bruunshåb Papfabrik forudsætter faciliteter til overbæring samt opsætning af borde/bænke og affaldsspande. Ved Søndermølle er udgifterne til faciliteter anslået til ca. 100.000 kr. og ved Bruunshåb Papfabrik til ca. 225.000 kr. Dertil kommer en udgift på ca. 25.000 kr. til beskæring af træer.

      ·         I stuvningszonen ved Bruunshåb Papfabrik (herunder mølledammen) er vandløbet meget bredt, og sejlads er mulig med både robåd, kano og kajak. Der foregår sandsynligvis allerede sejlads her, da der ligger flere kanoer mv. i haverne ned til mølledammen. Sejlads i stuvningszonen vurderes ikke at konflikte med myndighedshensyn.

      ·         Forundersøgelsens samlede anbefaling er, at der alene arbejdes videre på at tillade sejlads på strækningen fra Søndersø ned til Søndermølle og i mølledammen ved Bruunshåb Papfabrik. Hvis kommunen på trods af anbefalingen ønsker at arbejde videre med at muliggøre sejlads på andre strækninger, skal der indtænkes en række anlægstekniske tiltag, afhængig af hvilken strækning der er tale om.


      Forvaltningens vurdering

      Med udgangspunkt i forundersøgelsen og ud fra vandløbets begrænsede størrelse, naturhensyn og de samlede omkostninger til faciliteter vurderer forvaltningen, at vandløbet kun i begrænset omfang er egnet til sejlads.


      Det vurderes muligt at tillade sejlads med kano/kajak fra udløbet af Søndersø og frem til Søndermølle og i mølledammen ved Bruunshåb Papfabrik i perioden 1. august – 1. april (uden for ynglesæsonen) og i tidsrummet fra en time efter solopgang til en time før solnedgang. Det er forvaltningens vurdering, at der kan udarbejdes et tillægsregulativ, hvor de ovenfor beskrevne vilkår indarbejdes.

       

      Udgiften på 15.000 kr. til omlægning af ledninger ved Amtmandsbroen og pletvis sedimentoprensning kan afholdes over forvaltningens driftskonti.

       

      Fra Søndermølle ud til Nørreå er vandløbet ikke særligt egnet til sejlads på grund af sit smalle løb med flere lavvandede sten- og grusbanker. Desuden vurderes det vanskeligt at få de tilladelser der kræves, for at gøre det muligt at sejle på strækningen.

      Hvis det skal gøres muligt at sejle på vandløbet neden for Søndermølle, skal der laves ophaler- og isætningspladser og stiforløb, hvor det ikke er muligt at sejle. Selv med etablering af sådanne faciliteter vil der være en lang bærestrækning på ca. 270 meter ved Bruunshåb Papfabrik fra mølledammen opstrøms fabrikken og ned til Vibækvej.

       

       

      Alternativer

      Man kan fastholde den nuværende ordning, hvor sejlads (jævnfør regulativet) ikke er tilladt.


      Afhængig af erfaringerne med sejlads på denne strækning og om det efterspørges, kan det på længere sigt overvejes at tillade sejlads ned til Bruunshåb Papfabrik. Da det kræver faciliteter til overbæring mv., vil det ud over en regulativændring forudsætte tilladelse/dispensation efter naturbeskyttelseslov og vandløbslov. Det vurderes som usikkert, om de fornødne afgørelser kan gives af hensyn til naturpåvirkningen i ådalen.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forudsat myndighedsbehandling af et tillægsregulativ ikke bliver påklaget, kan sejlads muliggøres på ca. 6 måneder.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Vandløbet er kommunalt. Der er vedtaget et regulativ og et tillægsregulativ, hvoraf det fremgår, at sejlads på vandløbet er ikke tilladt. Byrådet kan dog i særlige tilfælde meddele tilladelse hertil. Det skal vedtages et nyt regulativ eller et tillægsregulativ vedr. sejlads, hvis det skal gøres muligt at sejle på vandløbet uden tilladelse.

       

      Evt. påvirkning af beskyttet og beskyttelseskrævende natur indgår i sagsbehandlingen af et tillægsregulativ.

    • Bilag

  • 9 Forslag til Spildevandsplan 2019 for Viborg Kommune
    • Resume

      Forslag til ny spildevandsplan fremlægges med henblik på offentlig høring. Spildevandsplan 2019 danner grundlaget for den fremtidige planlægning og administration af spildevandsområdet i Viborg Kommune.

       

      Planperioden for gældende spildevandsplan udløber med udgangen af 2018 men vil fortsat være gældende, til en ny spildevandsplan er endeligt vedtaget.

       

      Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Spildevandsplan 2019 sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Spildevandsplan 2019 sendes i offentlig høring, og

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Spildevandsplan 2014-2018 blev vedtaget af byrådet den 3. september 2014 (sag nr. 22). Der er efterfølgende vedtaget 26 tillæg til spildevandsplanen og yderligere 4 tillæg er sendt i offentlig høring med henblik på vedtagelse.

       

      Klima- og miljøudvalget igangsatte revision af spildevandsplanen for Viborg Kommune den 31. maj 2018 (sag nr. 20).

       

      På møde den. 1. november 2018 behandlede udvalget temadrøftelsen ”Revision af spildevandsplan for Viborg Kommune” (sag nr. 8).

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er afholdt fordebat angående revision af spildevandsplanen i perioden 13. august 2018 til 7. september 2018. Indkomne bemærkninger fremgår af bilag 1. 

       

      I forbindelse med fordebatten er der afholdt borgermøde den 27. august 2018. Fremmødet var imidlertid meget sparsomt, hvorfor borgermødet blev aflyst.

       

      Forslaget til den nye spildevandsplan er udarbejdet i et samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til Spildevandsplan 2019 for Viborg Kommune med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på følgende link: https://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/137#/8215.

       

      Tekstdelen til Spildevandsplan 2019 fremgår desuden af bilag 2.  

       

      Forslag til Spildevandsplan 2019 er udarbejdet med udgangspunkt i følgende:

       

      Visioner og mål

      Forvaltningen og Energi Viborg Vand A/S foreslår i overensstemmelse med bemærkning modtaget i forbindelse med fordebatten (bilag 1), at der er et fortsat og øget fokus på miljø og bæredygtighed i forbindelse med spildevandshåndteringen i Viborg Kommune.

       

      Planforslagets afsnit ”Vision og mål” er derfor udarbejdet, så miljø- og bæredygtighed er blevet et af de afgørende elementer, når spildevandsprojekter og indsatser på spildevandsområdet planlægges i Viborg Kommune.

       

      Vejledning

      Spildevandsplanen er opdelt, så alt indhold af vejledende karakter er flyttet til en selvstændig fane i planportalen. Den vejledende del er derfor ikke en del af den politisk behandlede spildevandsplan. 

       

      Derved kan den vejledende del gøres dynamisk, uden at det går ud over tilgængeligheden af de oplysninger, der har vejledende karakter.

       

      Konkrete projekter

      Spildevandsplan 2019 indeholder ingen konkrete projekter som omlægning af kloak, nedlæggelse af renseanlæg eller etablering af nye ledninger. I forbindelse med revisionen har det været et ønske, at konkrete projekter ikke tages med i hovedplanen, men udelukkende vedtages via tillæg.

       

      I tillæg kan der ske en mere grundig behandling af de konkrete projekter, samtidig med at processen omkring vedtagelse bliver mere gennemskuelig for de berørte borgere.

       

      I forbindelse med revisionen optages dog konkrete kloakoplande i spildevandsplanen. Det drejer sig om områder, der enten er optaget eller ved at blive optaget i kommuneplanen som bolig- eller erhvervsområder. I forhold til den videre planlægning af disse områder er det afgørende, at områderne optages som kloakopland i gældende spildevandsplan. 

       

      De konkretet områder er beskrevet i afsnittet ”Nye Planlagte Kloakoplande” i hovedafsnittet ”Kloakoplande”.

       

      Håndtering af spildevand

      I Spildevandsplan 2019 fastholdes målsætningen fra Spildevandsplan 2014-2018 om, at hus- og industrispildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand, så vidt det er muligt, håndteres decentralt.

       

      Den nuværende strukturplan for renseanlæg i Viborg Kommune med 5-6 blivende anlæg fastholdes ligeledes. I løbet af seneste planperiode og som beskrevet i bemærkninger til fordebatten (bilag 1) har der imidlertid vist sig behov for, at strukturplanen kan tilpasses på baggrund af ny viden, ny teknologi og nye behov for spildevandsrensning. Spildevandsplan 2019 åbner derfor mulighed for, at strukturplanen kan ændres og tilpasses via tillæg til spildevandsplanen.  

       

      For at imødekomme udfordringer med øget nedbør er der i Spildevandsplan 2019 øget fokus på valg af klimarobuste løsninger, herunder lokal afledning af regnvand (LAR). Spildevandsplan 2019 sætter sammen med planen ”Fremtidens Regnvandshåndtering” rammerne for valg af løsninger, så udfordringer med øget nedbør imødekommes.

       

      Separatkloakering

      For at kunne håndtere udfordringer med øget nedbør er det helt afgørende, at princippet om, at fælleskloak skal omlægges til separatkloak i forbindelse med kloakrenovering, fastholdes.

       

      Seneste planperiode har dog vist, at der kan være tilfælde, hvor det samlet set giver mest værdi at fastholde fælleskloakken. Derfor er der i Spildevandsplan 2019 åbnet mulighed for, at princippet i helt særlige tilfælde kan afviges. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor udledning af separat regnvand ikke kan tillades på grund af krav i vandområdeplanerne. I konkrete tilfælde kan det betyde, at et område separatkloakeres, mens andre kloakoplande i samme by fortsat er fælleskloakerede.

       

      Grundejer får fortsat en frist til omlægning af kloakken på egen grund på 3 måneder efter endt anlægsarbejde på hovedkloakken. Tidsfristen for grundejer kan dog tidligst være 24 måneder efter vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen. Denne tidsfrist giver i nogle tilfælde spildevandsforsyningen udfordringer med håndteringen af regnvand i overgangsperioden. Fra det nye spildevandssystem er etableret, til alle grundejere har omlagt på egen grund, kan der forekomme øget risiko for oversvømmelser samt overløb af opspædet spildevand til vandløb og søer. Af hensyn til grundejers økonomi og mulighed for at få udført arbejdet fastholdes tidsfristen på 24 måneder i Spildevandsplan 2019.

       

      Det åbne land

      Der er i Spildevandsplan 2019 fastsat renseklasser for spildevandsanlæg i konkrete afgrænsede områder i det åbne land i overensstemmelse med vandområdeplanerne. Disse renseklasser gælder for eksisterende og nye anlæg.

       

      For at kunne gennemføre en enkel og rationel myndighedsbehandling af ansøgninger om spildevandsanlæg er der i Spildevandsplan 2019 desuden fastsat en minimumsrenseklasse for øvrige områder i det åbne land. Der er kun krav til denne renseklasse ved etablering af nye anlæg. Kravet er fastsat for at sikre, at alle nye anlæg lever op til gældende standarder og krav om BAT (bedst tilgængelige teknik). Det bemærkes, at nedsivningsanlæg opfylder den højeste renseklasse, hvorfor krav til renseklasse kun vil være aktuelt for spildevandsanlæg med udledning.

       

       

      Alternativer

      Alternativet til revision af spildevandsplanen vil være fortsat at lade Spildevandsplan 2014-2018 være gældende. Mindre ændringer af spildevandsplanen vil med dette alternativ kunne vedtages som et tillæg. 

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer, at den nye spildevandsplan kan vedtages efter følgende tidsplan:

       

      -        27. februar 2019, byrådets behandling af forslag til Spildevandsplan 2019

      -        Uge 10 – 17, offentlig høring

      -        6. juni 2019, Klima- og Miljøudvalgets behandling af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019

      -        26. juni 2019, Byrådets vedtagelse af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 10 Forslag til plan for Fremtidens Regnvandshåndtering
    • Resume

      Vi forventer, at fremtiden byder på store udfordringen med håndtering af vores regnvand. Klimaforandringerne forventes at skabe hyppigere og kraftigere nedbør, og investeringsbehovet til renovering og etablering af spildevandsanlæg forventes at stige meget kraftigt.

       

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt Energi Viborg Vand A/S’s bestyrelse har derfor igangsat et arbejde, der skal afdække mulighederne for at imødekomme de fremtidige udfordringer.

       

      Forslag til plan for ”Fremtidens Regnvandshåndtering” fremlægges med henblik på offentlig høring.

       

      Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering offentliggøres til debat,

       

      3. at der afholdes fællesmøde om Fremtidens Regnvandshåndtering for Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget samt Energi Viborg Vands bestyrelse inden endelig vedtagelse af planen. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering offentliggøres til debat, og

       

      3. at der afholdes fællesmøde om Fremtidens Regnvandshåndtering for Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget samt Energi Viborg Vands bestyrelse inden endelig vedtagelse af planen. 

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S havde den 1. juni 2016 fællesmøde om udfordringerne med håndtering af regnvand i Viborg Kommune. Det blev på mødet besluttet at igangsætte arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering” for at imødekomme udfordringerne i Viborg Kommune.

       

      Byrådet har på møde den 22. november 2017 (sag nr. 6) behandlet status for arbejdet med Fremtidens Regnvandshåndtering samt og besluttede her, at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2, der bl.a. gør det obligatorisk, at alle kommunens egne projekter skal screenes for at anvende alternative løsninger til håndteringen af regnvand.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslag til plan for Fremtidens Regnvandshåndtering er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S nedsat en styregruppe og projektgruppe, der har arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering”. Der har i dette arbejde være fokus på alternative metoder til håndtering af regnvand ved lokal afledning (LAR) i modsætning til den traditionelle håndtering af regnvand i rør. Ambitionen er at anvende LAR-løsninger strategisk, så problemer med oversvømmelse mindskes. Samtidig skal valg af løsninger ses i et samlet perspektiv, så LAR-anlæg kombineres med andre funktioner.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Øget lokal håndtering af regnvand vil have en række positive effekter som:

      • mindre belastning af kloaksystemer i forbindelse med kraftig regn
      • reduceret miljøbelastning af vandløb, søer og fjorde.
      • mulighed for at kombinere regnvandshåndtering med andre funktioner som:
        • leg i forbindelse med institutioner
        • trafikdæmpning
        • forskønnelse og rekreative elementer

       

      Lokal afledning af regnvand kan derfor skabe merværdi i forhold til en traditionel løsning.

       

      Omvendt kan lokal afledning af regnvand øge:

      • problemer med stigende grundvandsstand
      • risiko for forurening af drikkevandsressourcen.

       

      Generelt har området desuden vist sig meget komplekst, da der er en lang række interesser, der skal tages hensyn til – eksempelvis økonomi, drift og ansvar for anlæg, der har flere funktioner. 

        

      Selvom der både i Viborg Kommune og i resten af landet er etableret en række LAR-anlæg, er erfaringerne med etablering og særligt drift over en længere årrække stadig begrænsede. Alternative løsninger kræver derfor i mange tilfælde en højere grad af risikovillighed og koordinering, hvis potentialet for merværdi skal udnyttes.

       

      Planforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i ovenstående samt byrådets beslutning om, at implementering af fremtidssikret regnvandshåndtering skal ske frivilligt. Byrådet besluttede derudover, at kommunens egne projekter skal screenes i forhold til, om der kan anvendes alternative løsninger til håndtering af regnvand.  Der er i planforslaget derfor lagt vægt på at samle og gøre information, vejledning og tekniske anvisninger let tilgængelige. Derudover er der udarbejdet screeningsværktøjer for kommunens egne projekter.

       

      Planforslaget er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/153#/. Planforslagets tekstdel fremgår desuden af bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      ·           27. februar 2019, byrådets behandling af forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering,

      ·           Uge 10 – 13, offentlig debat,

      ·           April 2019, fællesmøde for Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget samt Energi Viborg Vands bestyrelse,

      ·           6. juni 2019, Klima- og Miljøudvalgets behandling af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019,

      ·           26. juni 2019, byrådets vedtagelse af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Henvendelse om oprensning af Tange Å og udvidelse af vejdæmning
    • Resume

      Borgerforeningen i Tange, Gang i Tange og Tange Roklub har henvendt sig bl.a. med ønske om, at kommunen oprenser udløbet af Tange Å vest for dæmningen i Tange, samt at kommunen udfører trafikdæmpende tiltag på vejdæmningen. Udvalget skal tage stilling til Viborg Kommunes fortsatte engagement i projektet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter Viborg Kommunes fortsatte engagement i et projekt for oprensning af Tange Sø ved Tange Å’s udløb, etablering af en natursti og udvidelse af vejdæmning,

       

      2. at Klima- og Miljøudvalget i tilfælde af beslutning om et fortsat engagement i projektet drøfter, i hvilket omfang Viborg Kommune kan indgå i finansiering af projektet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at forvaltningen følger udviklingen i aflejringerne på østsiden af dæmningen, og

       

      2. at Viborg Kommune ikke engagerer sig yderligere i oprensning af Tange Sø ved Tange Å’s udløb, etablering af en natursti og udvidelse af vejdæmning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har afsat en pulje til mindre anlægsbehov inden for Klima- og Miljøudvalgets område. Der er på kontoen afsat 1.000.000 kr. hvert år i årene 2018-2021, i alt 4.000.000 kr. over fire år. Byrådet har ikke i forbindelse med godkendelsen af budgetforliget formuleret konkrete ønsker til anvendelse af puljen.

       

      Byrådet frigav på mødet den 21. marts 2018 (sag nr. 5) en anlægsbevilling for 2018.

      Udvalget godkendte på mødet den 1. marts 2018 (sag nr. 1) følgende rammer for anvendelsen:

      ·           Fremme af lokalt foreslåede projekter inden for rammerne af det ”Administrationsgrundlag for naturindsatsen”, som udvalget vedtog på mødet den 25. januar 2018 (sag nr. 15). En opdateret udgave forelægges udvalget på dette eller et af de kommende møder.

      ·           Medfinansiering af grønne partnerskaber.

      ·           Supplerende publikumstiltag ved større naturgenopretningsprojekter, fx. anlæg af P-pladser, borde/bænke, informationstavler og naturstier ved vådområdeprojekter.

       

      Projekterne skal løbende forelægges udvalget til godkendelse.

       

      Udvalget godkendte på mødet 26. april 2018 (sag nr. 17) et bilag med forvaltningens konkrete forslag til projekter, hvortil puljen kunne anvendes i 2018. Udvalget godkendte på mødet den 21. juni 2018 (sag nr. 11) et supplement til listen.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har afholdt møde med ansøger den 21. februar 2017. Det blev konkluderet på mødet, at en oprensning ville kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og at det eventuelt kunne være en udfordring. Udgiften til oprensning ville være betydelig, og et endeligt tilsagn om økonomisk støtte vil kræve en politisk beslutning.

       

      I marts 2018 blev der igen afholdt møde med ansøger. Det blev slået fast, at der ikke var mulighed for finansiering via byfornyelsesmidlerne, men at der evt. kunne være en mulighed for medfinansiering via Klima- og Miljøudvalgets pulje til mindre anlægsprojekter. Det blev aftalt, at forvaltningen skulle belyse pris og metode for oprensningen. Muligheden for anlæg af stiforløb skulle vurderes ved en fælles besigtigelse i løbet af sommeren.

       

      Den 28. august 2018 blev området besigtiget sammen med ansøger.

       

      Gudenåcentralen, der ejer arealet, hvor oprensningen ønskes gennemført, er indforstået med borgernes ønsker.

       

       

      Beskrivelse

      Foreningernes forslag

      Tangeborgerne ønsker en strækning på 200-300 meter af Tange Sø vest for dæmningen samt et mindre område øst for dæmningen oprenset, arealmæssigt samlet ca. 1 ha

      (bilag 1 og 2, hhv. ansøgning og oversigtskort)

       

      Gudenaacentralen er lodsejer på arealet og er ifølge ansøger indstillet på, at det oprensede materiale kan deponeres langs bredden af søen. Ansøger har derudover en forventning om, at der vil kunne etableres naturstier i kanten af den genvundne søflade ovenpå det oprensede materiale samt på de omkringliggende kuperede private arealer.

       

      I ansøgningen anfører ansøger endvidere, at det ønskes, at Viborg Kommune udvider vejdæmning og bro ved Tange Å’s udløb i Tange Sø for at skabe bedre sikkerhed for de krydsende bløde trafikanter på dæmningen. I de senere drøftelser har ansøger stillet forslag om, at en del af oprensningsmaterialet anvendes til udvidelse af dæmningen.

       

      Ansøger mener, at en oprensning vil forskønne området og indkørslen til Tange.

       

      Roklubben mener desuden, at en oprensning vil medvirke til at sikre og styrke deres aktiviteter. Man er lokalt indstillet på at yde en frivillig indsats til fremadrettede driftsopgaver.

       

      Ansøgerne giver udtryk for, at projektet alene har et rekreativt sigte og ikke tager sigte på at forbedre afvandingsforholdene i Tange Å eller har relation til Gudenåcentralens vedligeholdelsesforpligtigelser i Tange Sø/Gudenåen. Ansøgerne har desuden givet udtryk for, at en oprensning af søen og forbedring af trafiksikkerhed ved udvidelse af vejdæmning og bro er ansøgernes første prioritet i forhold til etablering af en natursti.

       

      Gudenåcentralen har ved besigtigelse den 28. august 2018 vurderet, at en oprensning kan foretages for 1 mill. kr.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Udvidelse af vejdæmning og bro

      En udvidelse af vejdæmning og bro, og dermed bedre trafiksikkerhed på dæmningen i Tange, indgår ikke i byrådets trafikplan. Trafikplanen blev vedtaget af byrådet/Teknisk Udvalg 20. december 2017 (sag nr. 38)  og indeholder forslag til trafiksikker­heds­mæssige tiltag.

       

      Byrådet/Teknisk Udvalg vedtog her, at man laver en indsats på de lokaliteter, hvor der sker flere ulykker, end man kan forvente (sorte pletter). Tiltag på den nævnte strækning ved Tange er ikke en del af planen.

       

      Forvaltningen vurderer umiddelbart, at den ønskede forbedring af passagen over bro/dæmning kun vil tilgodese et begrænset antal brugere og alene har rekreativ betydning/formål og derfor vil skulle finansieres indenfor Klima- og Miljøudvalgets område.

       

      Oprensning af sø

      Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at der vil kunne opnås dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af sand og slamaflejringer.

       

      Forvaltningen har indhentet et overslag på omkostningerne ved en oprensning. Det vurderes, at en oprensning vil koste ca. på 1,8 mill. kr. Det er her forudsat, at der, som foreslået af ansøgerne, kan opnås tilladelse til at deponere det oprensede materiale langs søbredden. Skal det bortskaffes på anden vis, vil der komme væsentlige meromkostninger.

       

      Etablering af stiforløb

      Muligheden for stianlæg i forbindelse med ”søbredden” blev vurderet sammen med ansøger ved besigtigelse den 28. august.

       

      En umiddelbar mulighed for anlæg af et sammenhængende stiforløb findes ikke i dag. Stien tænkes anlagt på privatejede arealer, hvor etablering af en sti forudsætter tilladelse fra ejeren.  Etablering af en sti i søbredden ovenpå det oprensede materiale forudsætter, at materialet har tilstrækkelig stabilitet. Desuden er søbredden/ådalen meget svært fremkommelig, og et evt. stiforløb vil kræve en omkostningsfuld rydning af træer på skræntarealet i kanten af ådalen.

       

      Der, hvor der er bedst adgang til åen via en slugt, har ejer ikke ønsket et offentligt stiforløb. Adgangen skal derfor ske via en af de andre matrikler, hvilket betyder, at stien skal føres ned over en meget stejl skrænt for at få adgang til åen. Det indebærer bl.a. anlæg af en terræntrappe.

       

      De samlede omkostninger til et stiforløb skønnes på baggrund af ovenstående til minimum 300.000 til 500.000 kr.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er et rimeligt forhold mellem omkostningerne ved etablering, stianlæggets længde og det forventede antal brugere.

       

      Finansiering

      Udvalget har vedtaget, at anlægspuljen til mindre anlægsbehov primært anvendes til følgende typer af projekter:

      ·           Fremme af lokalt foreslåede projekter inden for rammerne af det ”Administrationsgrundlag for naturindsatsen”, som udvalget vedtog på mødet den 25. januar 2018 (sag nr. 15).

      ·           Medfinansiering af grønne partnerskaber.

      ·           Supplerende publikumstiltag ved større naturgenopretningsprojekter, fx. anlæg af P-pladser, borde/bænke, informationstavler og naturstier ved vådområdeprojekter.

       

      Projekterne forelægges løbende udvalget til godkendelse.

      I forhold til dette projekt godkendte Klima- og Miljøudvalget på mødet den 21. juni 2018 (sag nr. 11), at 100.000 kr. fra puljen anvendes til: ”Konsulentydelser i forbindelse med afklaring af oprensningsprojekt samt anlægsomkostninger til udlægning af grus, afmærkning og lignende i forbindelse med stianlæg.”

       

      Med baggrund i udvalgets beslutning er der derfor ikke umiddelbart grundlag for at gå videre med en oprensning, uanset om udgiften bliver 1 mio. kr., som vurderet af Gudenåcentralen, eller 1,8 mio. kr., som er det overslag forvaltningen har indhentet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Endelig vedtagelse af tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tapdrup, etape 3b)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at den sidste del af det fælleskloakerede kloakopland i Tapdrup (kaldet etape 3b) kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      2. at Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      2. at Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 1. november 2018 (sag nr. 9) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 5. november til den 31. december 2018.

       

      Der er modtaget ét høringssvar vedrørende omlægningen. Høringssvaret beskriver udfordringerne ved en konkret ejendom, samt om mulighederne for dispensation og ansøgning om støtte.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at den resterende del af fælleskloakken i Tapdrup kan omlægges til separatkloak.

       

      Følgende områder vil blive berørt af omlægningen:

      ·           Nedertoften

      ·           Tapdrupvej

      ·           Taphedevej

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 3.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der gøres opmærksom på, at Tapdrupvej 100 er en kommunal ejendom, og idet det er en børnehave, er ansvaret beliggende under Børn & Unge-forvaltningen. Som nævnt oven for er fristen for omlægning på egen grund som minimum 30 måneder fra endelig vedtagelse af tillægget. Der kan dog søges om fristforlængelse, hvilket generelt kan gives, når der er tale om en omfattende omlægning samt, når der foreligger en plan for, hvordan separeringen kan udføres inden for en rimelig frist.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Legalitetskontrol af vandafledningsbidrag for 2019, Energi Viborg Vand A/S
    • Resume

      Energi Viborg Vand A/S har den 10. december 2018 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets vandafledningstakster for 2019 ved legalitetskontrol.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vandafledningstakster for 2019 godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vandafledningstakster for 2019 godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Vandafledningstakster fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Energi Viborg Vand A/S har den 10. december 2018 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets vandafledningsbidrag for 2019 ved legalitetskontrol.

       

      Regelgrundlag

      Det fremgår af bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsynings­selskaber (betalingsloven) og af betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S, at selskabet én gang årligt fastsætter kubikmetertaksten for vandafledningsbidrag for spildevand. Kubikmetertaksten skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen.

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, men skal lave en såkaldt legalitetskontrol af taksterne. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens kompetence er begrænset til at godkende eller afvise den indstillede takst.

       

      Konkret skal takstfastsættelsen overholde: 

      ·           at økonomien i spildevandsforsyningen hviler i sig selv. Dette betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber,

      ·           at taksten ikke overskrider selskabets indtægtsramme, fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

       

      Takstfastsættelse

      Forsyningssekretariatet har den 12. oktober 2018 sendt statusmeddelelse om økonomisk ramme for Energi Viborg Vand A/S (bilag 1). Af meddelelsen fremgår, at den økonomiske ramme for 2019 fastsættes til 171.270.540 kr. 

       

      Bestyrelsen i Energi Viborg Vand A/S har den 23. november 2018 vedtaget (bilag 2 og 3) et budget med en indtægt på 171.255.000 kr. inklusive tilslutningsbidrag (bilag 4). Selskabets budgetterede indtægter er således 15.540 kr. lavere end indtægtsrammen.

       

      Taksten for vandafledningsbidraget for 2019 er fastsat til:


      Takst 1:  40,35 kr. pr. m3 ekskl. moms (38,94 kr. pr. m3 i 2018)

      Takst 2:  32,28 kr. pr. m3 ekskl. moms (31,15 kr. pr. m3 i 2018)

      Takst 3:  16,14 kr. pr, m3 ekskl. moms (15,58 kr. pr. m3 i 2018)

       

      I 2019 skal takst 2 og 3 fastsættes henholdsvis 20% og 60% lavere end takst 1. Takst 2 er aktuel ved den del af vandforbruget, der er over 500 m3, men under 20.000 m3. For den del af vandforbruget, der er over 20.000 m3, anvendes takst 3. De reducerede takster (takst 2 og takst 3) er fastsat i overensstemmelse med betalings­loven samt bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandaflednings­bidraget. Taksterne gælder for erhverv, der er tilmeldt ordningen.

       

      Set i forhold til 2018 vil takst 1 for 2019 medføre en stigning på 1,76 kr. pr. m3 inkl. moms. Det er en stigning på knap 4 %, som vil betyde en merudgift på 211 kr. inkl. moms for et parcelhus med et vandforbrug på 120 m3.

       

      Stigningen skyldes primært et øget investeringsbudget, generel prisfremskrivning.

      Spildevandsforsyningens årsrapport for 2017 fremgår af bilag 5.

       

      Forvaltningens vurdering

      Vandafledningsbidraget for 2019 vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen, herunder princippet om at økonomien i spildevandsforsyningens skal hvile i sig selv samt den fastsatte økonomiske ramme.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Betalingsvedtægt og vandafledningstakster gælder for 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 14 Legalitetskontrol af takster for ledningsført vand 2019, Energi Viborg Vand
    • Resume

      Energi Viborg Vand A/S har den 10. december 2018 anmodet Viborg Kommune om at legalitetsgodkende selskabets takster for ledningsført vand for 2019.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster 2019 for godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster 2019 for godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Taksterne for ledningsført vand fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Regelgrundlag

      Forsyningssekretariatet har den 2. oktober 2018 sendt afgørelse om økonomisk regulering og indtægtsramme for 2019-2020 til Energi Viborg Vand A/S. Af afgørelsen fremgår, at indtægtsrammen for 2019 fastsættes til 44.180.366 kr. 

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten men skal lave en såkaldt legalitetskontrol af taksterne. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens kompetence er begrænset til at godkende eller afvise den indstillede takst

       

      Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks.: 

      ·        drift og indvinding

      ·        administration

      ·        henlæggelser til ny investeringer

       

      Takstfastsættelse

      Selskabet budgetterer med en indtægt på 41.395.418 kr. inklusive tilslutningsbidrag, m.v. Selskabets budgetterede indtægter er således 2.784.948 kr. lavere end indtægtsrammen.

       

      Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og den statslige vandafgift.

        

      På baggrund af det lagte budget har Energi Viborg Vand A/S på sit bestyrelsesmøde den 23. november 2018 besluttet, at taksterne for ledningsført vand er uændrede i forhold til 2017.

       

      Taksten for ejerboliger er: 

      ·        4,80 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

       

      Alle takster fremgår af bilag 1.


      Forvaltningens vurdering 

      Forvaltningen vurderer, at taksterne for ledningsført vand for 2018 er fastsat i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven. Det vurderes, at der med de takster, vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk, og at den fastsatte indtægtsramme og princippet om, at økonomien i almene vandforsyninger skal hvile i sig selv, er overholdt.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Taksterne for ledningsført vand gælder for 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 15 Udkast til nyt vandløbsregulativ for Møllebækken
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle forslag til nyt vandløbsregulativ for Møllebækken i Bjerringbro.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget godkender forslaget til nyt regulativ for Møllebækken og sender det i 8 ugers høring.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 26. januar 2017 (sag nr. 8) besluttede Klima- og Miljøudvalget at godkende skabelon til nye vandløbsregulativer.

       

      Den 1. marts 2018 (sag nr. 7) ønskede Klima- og Miljøudvalget i anlægsbevillingssagen om regulativerne, at tidsplanen for regulativarbejdet skulle justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kom til at afspejle evt. ny lovgivning.

       

      Den 1. november 2018 (sag nr. 4) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptage regulativrevisionen for de mindre vandløb.

       

       

      Inddragelse og høring

      Udkast til regulativet har været sendt til følgegruppen, og der blev afholdt møde med følgegruppen den 17. december 2018. Der var ganske få bemærkninger og mest af forståelsesmæssige karakter. Forvaltningen har tilrettet udkastet i forhold til bemærkningerne.

       

       

      Beskrivelse

      Møllebækken er en del af Gudenåsystemet og løber fra sit begyndelsespunkt ved Storehede med hovedretning først mod sydvest og dernæst mod syd igennem Bjerringbro by til endepunktet, hvor vandløbet løber ud i Gudenåen (se bilag 1). Faldet på vandløbsbunden ligger i gennemsnit på ca. 5 promille.

       

      Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i den vedtagne skabelon (se bilag 2).

       

      Forslaget indeholder bestemmelser om grødeskæringen på ca. 1,5 km vandløb. Der er også redegjort for det planmæssige grundlag, idet de tidligere regionplaner nu er afløst af de nye vandområdeplaner.

       

      Herunder følger en opsummering af ændringerne i regulativet og konsekvenserne af ændringerne.

       

      Afvandingsforhold

      Møllebækken er karakteriseret ved at være et skovvandløb på de første 300 meter, mens resten af strækningen er by-vandløb. Der er ingen landbrugsmæssige interesser. Fordi vandløbet samtidig fra naturens side har meget fald, har grødeskæringen kun begrænset effekt på afvandingstilstanden. Møllebækken løb før 2015 sammen med Madekilden og ned i Bjerring Møllesø. Dette blev ændret ved restaureringsprojektet i 2015 og løste udover spærringsproblematikken samtidig tidligere problemer med oversvømmelser i parken. Restaureringsprojektet er indarbejdet i det nye regulativ.

       

      Ved kontrolopmålingen i 2017 er forvaltningen blevet opmærksom på, at bundkoten i det gældende regulativ i udløbspunktet ligger ca. 33 cm under den faktiske bund. Både på grund af tekniske forhold ved sammenligningen af slutpunktet i det nye og gamle regulativ, og fordi en opgravning ikke vil forbedre afvandingsevnen, foreslår forvaltningen, at der sideløbende med regulativfremlæggelsen gennemføres en reguleringssag, hvor den teoretiske bundkote fastlægges til de opmålte forhold. Årsagen til, at en opgravning ikke vil øge vandføringsevnen, er, at vandspejlsniveauet på det nederste stykke af Møllebækken (ca. 80-100 meter) er bestemt af vandspejlet i Gudenåen.

       

      Regulativet ændres fra et regulativ med krav til faste dimensioner til et regulativ med krav til vandføringsevne. Vandføringsevnen i den grødefri periode er fastlagt ud fra de gældende regulativdimensioner og den restaureringstilladelse, der blev givet i 2015. Vandspejlsberegninger viser, at Møllebækken i regulativforslaget har en god vintervandføringsevne, og risikoen for oversvømmelser langs med vandløbet er ringe.

       

      Vedligeholdelse

      Da det gældende regulativ ikke indeholder faste bestemmelser om antallet af grødeskæringer, har forvaltningen i stedet undersøgt, hvad den hidtidige praksis har været. Her har vedligeholdelsesfolkene oplyst, at der hidtil har været 2-3 grødeskæringer om året.

       

      Med baggrund i vandløbets kraftige fald foreslår forvaltningen i regulativudkastet én fast årlig grødeskæring med mulighed for én ekstraordinær. Desuden gennemgås strækningen en gang i maj for fjernelse af eventuelle spærringer, f.eks. grødepropper, afbrækkede grene, væltede træer m.m., der skønnes at være til gene for vandets frie løb.

       

      Vedtagelsesproces

      Samtidig med offentliggørelsen af regulativforslaget i de 8 uger offentliggøres en reguleringssag til hævning af bundkoten i udløbspunktet, så processerne forløber samtidig. Efter de 8 uger fremlægges et endeligt regulativ, under hensyntagen til eventuelle bemærkninger, til politisk godkendelse.

       

      Præsentationen af det nye regulativudkast foretages på en digital platform, der hedder Mit Vandløb. Platformen præsenterer på en overskuelig måde de nye bestemmelser for lodsejere og interesseorganisationer.

       

      Forvaltningens vurdering

      Hverken ændringen af regulativtypen, antal grødeskæringer eller den foreslåede reguleringssag forventes at have en betydende indflydelse på afvandingsforholdene i Møllebækken. Hertil kommer, at med det nye regulativs mulighed for en ordinær og en ekstraordinær behovsbestemt grødeskæring er ændringen fra den nuværende mere uspecifikke praksis med 2-3 skæringer i praksis meget lille.

       

      Med ændringen understøttes og fastholdes udviklingen af en plantesammensætning med stor artsdiversitet, og der tages hensyn til de vandplanter, der ikke tåler hyppig grødeskæring. Det forventes, at de ændrede grødeskæringsbestemmelser udelukkende har positiv betydning for vandløbets dynamik, smådyr, fisk og vandplanter, og at de afvandingsmæssige forhold vil være uændrede.

       

      Den gennemførte restaurering betyder, at der ikke længere er oversvømmelsesproblemer i parken.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt processen forløber uden klager, kan det nye regulativ træde i kraft til grødeskæringssæsonen 2019. 

       

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 16 Ny styringsmodel - den videre proces
    • Resume

      På mødet den 19. december 2018 (sag nr. 36) godkendte byrådet den nye styringsmodel bestående af 5 temaer og 21 tværgående målsætninger.

       

      Med baggrund i de valgte temaer og målsætninger drøfter udvalget det videre arbejde, herunder prioriterede temaer/målsætninger samt den videre proces for arbejdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at udvalget prioriterer temaer/målsætninger,

       

      2. at udvalget drøfter den videre proces for arbejdet med at realisere målene i den nye styringsmodel.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at prioritere temaerne bredt. Udvalget vil indarbejde arbejdet med grøn omstilling og vækst i styringsmodellen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Den nye styringsmodel består af fem overordnede politiske temaer, der i udgangspunktet erstatter de eksisterende politikker og målsætninger som grundlag for den politiske styring. De fem temaer er: Bæredygtighed, Vækst og Socialt Ansvar, Sundhed, Læring og Uddannelse, Oplevelser og Fællesskaber.

       

      Styringsmodellen med temaer og godkendte målsætninger er vedlagt som bilag.

       

      Med udgangspunkt i styringsmodellens målsætninger drøfter Klima- og Miljøudvalget:

       

      ·           Hvilke temaer/målsætninger, som prioriteres indledningsvis

      ·           En plan for hvordan udvalget i den kommende tid vil arbejde med disse

       

       

      Alternativer
      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Der gøres status på udvalgenes arbejde ved plankonferencen i april 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 17 Temadrøftelse: Grøn omstilling og vækst
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet præsentere et oplæg til en temadrøftelse om ”Grøn omstilling og vækst” og udvalgte fokusområder i indsatsen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På møde den 16. august 2018 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

       

      Klima- og Miljøudvalget har efterfølgende haft opfølgende temadrøftelser om grøn omstilling og vækst på møderne den 20. september 2018 (sag nr. 21) og den 29. november 2018 (sag nr. 1). På møderne har der været fokus på energiproduktion, bygninger samt transport og mobilitet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Til den første temadrøftelse blev et forslag til en ny vision for energi, miljø og klima samt en ny sammenhængende tilgang til dette præsenteret og drøftet. I de kommende måneder vil der være en række temadrøftelser, hvor visionen, indhold og konkrete indsatser vil blive drøftet. Forvaltningen vil komme med en række oplæg til drøftelse herom. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 18 Temadrøftelse: Principper for etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune
    • Resume

      Som opfølgning på Klima- og Miljøudvalgets drøftelser den 1. november 2018 (sag nr. 10) om principper for gebyrberegning på affaldsområdet bedes Klima- og Miljøudvalget drøfte principper for etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har den 1. november 2018 (sag nr. 10) og den 3. januar 2019 (sag nr. 12) deltaget i en temadrøftelse om principper for gebyrberegning på affaldsområdet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I den gældende affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune 2014-2019 er det besluttet, at gebyrstrukturen på affaldsområdet skal tages op til fornyet vurdering foranlediget af den udvikling, der er sket på affaldsområdet i Viborg Kommune de seneste år. Klima- og Miljøudvalget har den 1. november 2018 (sag nr. 10) og den 3. januar 2019 (sag nr. 12) deltaget i en temadrøftelse om principper for gebyrberegning på affaldsområdet. I den forbindelse er det besluttet, at der i perioden frem til og med marts 2019, med henblik på implementering pr. 1. januar 2020, vil være fokus på:

      1.     Principper for ny gebyrfordeling for brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer

      2.     Principper for etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune.

       

      Øvrige principielle beslutninger om gebyrstruktur på affaldsområdet vedrørende særligt dagrenovationsområdet vil blive gennemgået i perioden frem til og med marts 2020 med henblik på implementering pr. 1. januar 2021.

       

      I nærværende sag præsenteres derfor rammer og vilkår vedrørende punkt 2: Principper for etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg.

       

      Herunder er der særligt fokus på:

      ·           Muligheder for etablering af fælles løsninger generelt

      ·           Muligheder og udfordringer i forbindelse med gebyrfastsættelse for fælles løsninger

      ·           Muligheder og udfordringer i forbindelse med etablering af undergrundscontainere herunder også med-finansieringsløsninger.

       

      På mødet vil forvaltningen fremlægge et oplæg, der kan danne baggrund for en drøftelse i udvalget.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 19 Temadrøftelse: Anvendelse af pulje til mindre anlægsbehov
    • Resume

      Sagen forelægges med henblik på en drøftelse af anvendelsen af puljen til mindre anlægsbehov i 2019 og 2020.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1.    At Klima- og Miljøudvalget drøfter puljens anvendelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget drøftede puljens anvendelse.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har afsat en pulje til mindre anlægsbehov inden for Klima- og Miljøudvalgets område.

       

      Der er på kontoen afsat 1.000.000 kr. hvert år i årene 2018-2021, i alt 4.000.000 kr. over fire år.

       

      Byrådet frigav på mødet den 21. marts 2018 (sag nr. 5) en anlægsbevilling for 2018.

       

      Byrådet har ikke i forbindelse med godkendelsen af budgetforliget formuleret konkrete ønsker til anvendelse af puljen.

       

      Udvalget godkendte på mødet den 1. marts 2018 (sag nr. 1) følgende rammer for anvendelsen:

      ·           Fremme af lokalt foreslåede projekter inden for rammerne af det ”Admini­stra­tionsgrundlag for naturindsatsen”, som udvalget vedtog på mødet den 25. januar 2018 (sag nr. 15). En opdateret udgave forelægges udvalget på dette eller et af de kommende møder.

      ·           Medfinansiering af grønne partnerskaber.

      ·           Supplerende publikumstiltag ved større naturgenopretningsprojekter, fx. anlæg af P-pladser, borde/bænke, informationstavler og naturstier ved vådområdeprojekter.

       

      Projekterne skal løbende forelægges udvalget til godkendelse.

       

      Udvalget godkendte på mødet 26. april 2018 (sag nr. 17) et bilag med forvaltningens konkrete forslag til projekter, hvortil puljen kunne anvendes i 2018. Udvalget godkendte på mødet den 21. juni 2018 (sag nr. 11) et supplement til listen.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen vil på mødet give en status for projekter igangsat i 2018 samt komme med et oplæg om projektmuligheder i 2019 og 2020.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 20 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

      ·           Orientering fra møde i ”Styregruppen for nyt regulativ for Gudenåen” den 16. januar 2019.

      ·           Temaaften om Viborgs natur, arrangeret af det Grønne Råd, den 30. januar 2019

       

       

      Orientering fra udvalget

      ·       

       

       

      Orientering fra direktøren

      ·           Status på ny affaldssortering

      ·           Retsafgørelse i sag om manglende separatkloakering af ejendom i Skals:
      Viborg Kommune har modtaget rettens afgørelse i sag om manglende separatkloakering. Retten har afgjort, at tiltalte skal betale 5.000 kr. i bøde samt 2.000 kr. pr. måned i tvangsbøder, indtil separatkloakeringen er gennemført.

      ·           Program for studietur 6.-7. februar 2019 gennemgås (se bilag 1).

       

       

      Afgørelser fra klagenævn

      ·           Planklagenævnet stadfæster afslag til ændring af fritidshus på Teglgårdvej 16B, Møldrup, til helårsbolig.

      Kommunen er den 9. januar 2019 af Nævnenes Hus blevet orienteret om, at Planklagenævnet den 27. september 2018 stadfæstede kommunens afslag af 5. januar 2018 vedrørende ændret anvendelse af fritidshus på Teglgårdvej 16B.

       

      Fritidshuset ligger i landzone. Fritidshuset er opført som et fritidshus i 2009 efter daværende Møldrup Kommunes landzonetilladelse.

      Klima- og Miljøudvalget traf beslutningen om afslag på møde den 4. januar 2018 (sag nr. 8).

       

      Planklagenævnet finder, at kommunen har foretaget en konkret vurdering. Nævnet finder desuden, at kommunens begrundelse for afslag ikke beror på et urigtigt grundlag, eller at kommunen har sat skøn under regel.

    • Bilag