Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 03-01-2019

Referat

  • 1 Godkendelse af varmeprojekt for omstilling til biogas ved Frederiks Varmeværk
    • Resume

      Frederiks Varmeværk A.m.b.a. har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for omstilling til produktion af varme og el på biogas i stedet for naturgas. Projektet indebærer renovering og udskiftning af gasmotorer samt etablering af en transmissionsledning.

       

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender et projekt for omstilling til produktion af varme og el på biogas i stedet for naturgas ved renovering og udskiftning af gasmotorer samt etablering af en transmissionsledning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Frederiks Varmeværk A.m.b.a. har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for omstilling til produktion af varme og el på biogas i stedet for naturgas. Projektforslaget fremgår af bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forinden høring om projektforslaget har forvaltningen afholdt et møde med ansøgers rådgiver og HMN GasNet for at drøfte den samfundsøkonomiske beregning af projektet grundet tidligere uoverensstemmelser i lignende projekter. Det blev aftalt på mødet, at begge parter skulle beskrive deres metode til prissætning af biogas i den samfundsøkonomiske beregning, således at det kunne blive nærmere bestemt ved kontakt til Energistyrelsen, hvilken metode der er mest retvisende. Efter mødet meddelte HMN GasNet, at selskabets metode ikke ville give negativ samfundsøkonomi, hvorfor selskabet mente, at der ikke var grund til at kontakte Energistyrelsen. 

       

      Herefter har forvaltningen i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S og de grundejere, som berøres af transmissionsledningens tracé. 

       

      HMN GasNet har afgivet et høringssvar, hvori selskabet bemærker, at det ikke er enigt i alle de metodiske valg i den samfundsøkonomiske beregning, og at den samfundsøkonomiske fordel ved projektet ikke er så markant som præsenteret i projektforslaget, men at der i stedet er tale om en mindre samfundsøkonomisk fordel. Desuden gøres der opmærksom på, at Energistyrelsen den 30. oktober 2018 har udgivet opdaterede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Selskabet gør dog ikke indsigelse mod projektforslaget. Høringssvaret fremgår af bilag 2.

       

      Efter endt høring er projektforslaget blevet opdateret med de nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger pr. 30. oktober 2018. Det er det opdaterede projektforslag, der fremgår af bilag 1. Det opdaterede projektforslag har været i partshøring ved HMN GasNet, som ikke er kommet med yderligere bemærkninger til projektforslaget. Dette fremgår af et supplerende høringssvar fra HMN GasNet. Det supplerende høringssvar fremgår af bilag 3.  

       

      Den 20. november 2018 udsendte Energistyrelsen en revideret udgave af de nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Der er blevet udarbejdet et notat, som viser betydningen af den seneste ændring af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Notatet kan ses i bilag 4.

       

      HMN GasNet er blevet partshørt om notatet. Selskabet er ikke kommet med yderligere bemærkninger, hvilket fremgår af bilag 5 (2. supplerende høringssvar fra HMN GasNet).

       

      Der er ikke indkommet høringssvar fra berørte grundejere.

       

       

      Beskrivelse

      Frederiks Varmeværk baserer i dag sin produktion af varme og el på naturgas. Med projektforslaget ønsker værket at omstille produktionen til at være baseret på biogas, da der med de nuværende energipriser og afgifter er god økonomi i omstilling af driften.  Projektet indebærer, at den ene af to eksisterende motorer udskiftes med en ny biogasmotor, mens den anden eksisterende motor renoveres til biogasbrug.

      De eksisterende naturgasfyrede gaskedler forbliver uændrede og vil fortsat være i drift ved spidsbelastning eller service af biogasmotorerne.

       

      Som en del af projektet etableres en ca. 5,2 km lang transmissionsledning, så biogassen kan leveres direkte til varmeværket fra Grønhøj Bioenergi. Transmissionsledningens tracé kan ses på side 16 i projektforslaget (bilag 1).

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi. I projektet er der redegjort for et samfundsøkonomisk overskud på ca. 54,4 mio. kr. i forhold til referencen, hvor driften fortsætter som nu på det eksisterende anlæg.

      HMN GasNet påpeger i sit høringssvar, at dette er et markant samfunds økonomisk overskud, og selskaber mener, at det i stedet er væsentligt lavere dog fortsat positivt.

      Jf. notatet opnås der et samfundsøkonomisk overskud på 42,2 mio. kr. ved anvendelse af de senest udmeldte beregningsforudsætninger.

       

      Projektforslaget viser desuden reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug.

       

      Forvaltningen vurderer, at projektforslaget vil medføre et positivt samfundsøkonomisk. overskud. Projektet kan derfor godkendes jf. projektbekendtgørelsen.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Anlægsarbejdet ønskes påbegyndt snarest. Første biogasleverance er planlagt til primo 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Indfangning af herreløse katte i Viborg Kommune
    • Resume

      Viborg Kommune i 2018 har haft en aftale med Kattens Værn om indfangning af herreløse katte.

       

      Forvaltningen har evalueret på aftalen og anbefaler, at den fortsætter i 2019.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at aftalen med Kattens Værn om indfangning af herreløse katte fortsætter i 2019

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 25. januar 2018 (sag nr. 8), at der skulle indgås en aftale med Kattens Værn omkring indfangning af herreløse katte.

       

      I den forbindelse blev det besluttet, at aftalen skulle evalueres ved udgangen af 2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Kattens Værn har haft 54 indfangningssager og indfanget 213 katte i 2018.

       

      Forvaltningen har mod slutningen af året modtaget adskillige henvendelser om, at der stadig er mange herreløse katte i kommunen.

       

      I aftaleperioden har Kattens Værn visiteret og vurderet alle anmeldelser fra borgerne omkring herreløse katte. Kattens Værn har været meget kompetente, og forvaltningen har været yderst tilfreds med samarbejdet og udførelsen af den indgåede aftale.

       

      Forvaltningen vil på baggrund af ovenstående anbefale, at der indgås en aftale med Kattens Værn om indfangning af herreløse katte i 2019.

       

      Aftalen vil blive evalueret ved udgangen af 2019 med henblik på, om den skal fortsætte.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      1 år (2019).

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Lige som i 2018 vil der blive afsat et beløb på 75.000 kr. Udgiften afholdes indenfor driftsbudgettet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 3 Status for effekt af særlig indsats på naturområdet
    • Resume

      I løbet af de seneste 2 år har omprioritering af midler på naturområdet ført til opstart af bjørneklo-bekæmpelse, bedre viden om naturtilstanden i udvalgte områder og arbejde med indmeldinger fra Miljøstyrelsen om potentielle håndhævelser. Klima- og Miljøudvalget orienteres med sagen om status for opgaverne.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget vedtog den 3. november 2016 (sag nr. 5) at overføre midler fra driftskontoen til naturgenopretning til en 3-årig projektansættelse med 3 fokusområder.

       

      I sag nr. 5 den 3. november 2016 blev der med henvisning til sag. nr. 13 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 7. januar samme år vedtaget en indsats for at gennemføre besigtigelser af beskyttede naturarealer med betydning for landbrugserhvervets tilskudsmuligheder (HNV-tilskud).

       

      I sag nr. 6 på mødet den 3. november 2016 vedtog Klima- og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes en bekæmpelsesplan for Kæmpe-bjørneklo, en procedure for tilsyn samt håndhævelse, og at der skulle orienteres om bekæmpelsen på kommunens hjemmeside.

       

      I sag nr. 7 på mødet den 3. november 2016 vedtog Klima- og Miljøudvalget derudover en prioritering af den rækkefølge, som forvaltningen skal arbejde efter, når de mange hundrede sager indmeldt fra Miljøministeriet behandles.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

       

      Status siden opstart februar 2017

      Forvaltningen har imødekommet alle henvendelser om besigtigelser til brug for HNV-tilskud til afgræsning på beskyttede naturarealer. Derudover er samme type besigtigelser gennemført, hvor det har været relevant i forbindelse med opstart af egne projekter som f.eks. Viborg Naturpark og på nogle fredede arealer.

       

      Der er udarbejdet en indsatsplan for Kæmpe-bjørneklo, som ligger på www.viborg.dk sammen med information om bekæmpelsesmetoder mv.

       

      Derudover er den bekæmpelse, som var startet i 2016 ved Tange Å, fortsat, samtidigt med at der er startet kommunal første-gangs bekæmpelse langs Simested Å og Mammen Bæk. I 2018 er der startet begyndende håndhævelse af lodsejeres bekæmpelsespligt, og forvaltningen har via borgerhenvendelser fået et større indblik i udbredelsen af Kæmpe-bjørneklo i kommunen.

       

      Behandling af henvendelserne fra miljøministeriet er startet, med det resultat at i alt 26 sager er afsluttet, og arbejdet med ca. 30 henvendelser derudover er i gang.

       

      I overensstemmelse med den besluttede prioritering er alle de overtrædelser, som var sket på offentlige arealer, afsluttet, arbejdet med de henvendelser, der vedrører søer, er i gang, og derudover er et antal sager færdigbehandlet, hvor anden sagsbehandling har gjort det aktuelt at tage sagen op.

       

      Alt i alt er antallet af sager i den højst prioriterede kategori reduceret til 313.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Ressourceforbruget til besigtigelser i relation til HNV-tilskud har været mindre end forventet, da der ikke er kommet det forventede antal henvendelser. Der har imidlertid været et tilsvarende større ressourceforbrug til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo.

       

      Antallet af aktuelle sager med ansøgninger om aktiviteter i beskyttet natur (dispensationer) og anmeldelser af ulovligheder er steget i de sidste år fra 296 i 2016 til 332 i 2017, en forøgelse på 12 %. En del af de 0,25 årsværk, der var afsat til behandling af de indmeldte sager fra Miljøministeriet, er på den baggrund prioriteret til sagsbehandling af de aktuelle sager.

       

      Forvaltningens forventning

      Den tilskudsordning, som er afhængig af at få registreret HNV-tal, er ikke slået an i det forventede omfang, og medmindre Landbugsstyrelsen ændrer ordningen, vil lodsejerne sandsynligvis ikke henvende sig i et større omfang end hidtil.

       

      Da anvendelsen af ressourcer på bekæmpelse af bjørneklo nu vurderes at have fundet sit leje på de forventede 0,25 årsværk, forventer forvaltningen i 2019 at kunne sætte ekstra kræfter ind på behandling af de mange indmeldinger fra ministeriet om potentielle ulovligheder.

       

      At der i det seneste år har været en stigning i antallet af aktuelle sager, ser forvaltningen som resultatet af øget aktivitet generelt i kommunen samt en øget opmærksomhed i befolkningen om at værne om naturen. Derfor forventes antallet af aktuelle sager ikke at have fundet sit leje, men derimod at stige til omkring 340 i 2019.

       

      På baggrund af ovenstående vil forvaltningen medio 2019 forelægge et oplæg til den fremtidige administration af området for udvalget. I oplægget forventes desuden indarbejdet et forslag til en øget naturregistrering som anbefalet af Naturrådet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 4 Anlægsbevilling til revision af regulativerne for vandløbene (bevillingssag)
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til at arbejde videre med forberedelse af regulativrevision for offentlige vandløb.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Forberedelse af regulativrevision” forhøjes med 1.600.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.050.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 550.000 kr. i 2020,

       

      2. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2019 finansieres af det på investeringsoversigten for 2019 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og udgiften for 2020 på 550.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Forberedelse af regulativrevision” forhøjes med 1.600.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.050.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 550.000 kr. i 2020, og

       

      2. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2019 finansieres af det på investeringsoversigten for 2019 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og udgiften for 2020 på 550.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      1. oktober 2015 (sag nr. 11) besluttede Klima- og Miljøudvalget at vedtage og igangsætte en Plan for revision af regulativer for vandløb.

       

      21. marts 2018 (sag nr. 6) godkendte byrådet en anlægsbevilling på 1,02 mio. kr. i 2018 til forberedelse af regulativrevision. Herudover ønskede Klima- og Miljøudvalget, at tidsplanen for regulativarbejdet justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kommer til at afspejle evt. ny lovgivning.

       

      1. november 2018 (sag nr. 4) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptag revision af regulativer.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Kommunen er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at revidere regulativerne for de offentlige vandløb.

       

      Vandløbsregulativet udgør rets- og administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig beskrivelse af vandløbet samt oplysning om miljømål for vandløbet og anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal derudover være bilagt et kort med vandløbets beliggenhed og længdeangivelser og blandt andet indeholde bestemmelser for vandløbets vedligeholdelse.

       

      Status

      Der er i 2015, 2016, 2017 og 2018 gennemført opmåling af Skals Å, Vorning Å, Nørreå, Simested Å og en hel række mindre vandløb. Der er den 26. januar 2017 vedtaget en skabelon for de nye regulativer, der benyttes som udgangspunkt for revisionen af de konkrete regulativer.

       

      Der er desuden forberedt udkast til nye regulativer for Møllebækken, Skals Å og Nørreåen.

       

      Opgaver i 2019 og 2020

      Hovedopgaverne i 2019/20 indebærer bl.a. følgende administrative opgaver: 

      ·           Offentliggøre forslag til regulativrevisioner, inklusive koordinering med nabokommuner samt eventuelt afholde offentlige møder.

      ·           Fortsætte arbejdet med indsamling og ajourføring af datagrundlaget (bl.a. oplysninger om gennemførte regulerings- og restaureringssager og andre relevante kendelser).

      ·           Plan for hvilke regulativer for de mindre vandløb, der skal fortsætte som nu, og hvilke regulativer der skal slås sammen i overordnede vandløbssystemer.

      ·           Opstart af revisionen af regulativer i den tidligere Fjends Kommune.

      ·           Regulativudarbejdelse for Gudenåen.

      ·           Regulativudarbejdelse for Møllebækken.

      ·           Regulativudarbejdelse for 7-10 mindre vandløb.

      ·           Fortsætte med harmonisering af vandløbsklassificering. Dette indebærer bl.a., at vandløb, der skal nedklassificeres til private vandløb, skal afleveres til lodsejerne i regulativmæssig stand. Det vil sige, at der ved opmålingen af vandløbet konstateres, om vandløbet er i overensstemmelse med regulativet, og såfremt det ikke er, skal der vedligeholdes jævnfør regulativet.

      ·           Interessentinddragelse.

       

      Hertil kommer konsulentydelser, bl.a. i form af:

      ·           Opmålinger af vandløb og databehandling af måledata for vandløb.

       

      Økonomi

      Byrådet har på anlægsbudget 2016 - 2019 reserveret 1 mio. kr. i hvert af overslagsårene samt 550.000 kr. i 2020 til forberedelse af regulativrevisionen for vandløb. Beløbene er afsat til at dække administrativt ressourceforbrug og konsulentudgifter til bl.a. opmåling af vandløb. Opmålingerne skal bruges som baggrund for en vurdering af behovet for ændringer af de bestående regulativer og fastlæggelse af vedligeholdelsesbestemmelserne i nye regulativer.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      For Gudenåen forventes et regulativudkast forelagt til politisk behandling i foråret 2019. Udkast for Møllebækken forventes forelagt januar 2019. Herefter vil der løbende blive fremlagt ny regulativudkast. 

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Revision af regulativerne vil kunne resultere i forøgede driftsomkostninger til vandløbsvedligeholdelse og tilsyn med vandløbene.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 5 Forslag til Tillæg nr. 30 til Spildevandsplan 2014-2018 (Enebærvej og Klintevej, Viborg)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle udkast til Tillæg nr. 30 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en mindre del af det fælleskloakerede opland i Viborg ved Enebærvej og Klintevej kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet sættes i gang.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Tillæg nr. 30 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en mindre del af det fælleskloakerede opland i Viborg kan omlægges til separatkloak.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt af omlægningen:

      ·           Enebærvej

      ·           Klintevej

       

      Planlagte ledninger placeres primært i vejarealer. Enkelte strækninger placeres dog på privat grund. Der er tale om Enebærvej 6 og 10, Klintevej 8 og vejareal Klintevej 1V, samt Teglmarken 1F.

       

      Det separate regnvand fra de kloakfornyede oplande planlægges afledt til eksisterende regnvandssystemer og rensedamme.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland samt planlagte anlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=183. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for en del af det fælleskloakerede opland ved Enebærvej og Klintevej i Viborg by vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav.

      ·           En betydelig del af den eksisterende fællesledning er placeret gennem private haver. Ved kloakfornyelsen vil ledningen erstattes med to separate ledninger, og en stor del af ledningstracéet gennem private haver kan sløjfes.

      ·           Ved store regnhændelser kan der ske overløb fra fælleskloakken på Lyngvej til Søndersø via overløb REC3-11. Separatkloakeringen bidrager til at nedbringe frekvensen og mængden af overløb til Søndersø.

      ·           Udførte geotekniske boringer er pejlet med vandspejl mindre end 2 meter under terræn, hvilket er i overensstemmelse med, at matr.nr. 433nn Viborg Markjorder drænes til regnvandssystemet. Nedsivning på egen grund forventes på den baggrund at være problematisk.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til vandløb via regnvandssystemet.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

       

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab kunne i teorien være et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Høringssvar til ændret afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne 2015-2021
    • Resume

      Miljø- og Fødevareministeriet har sendt udkast til ændret afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 i offentlig høring.

       

      Høringen sker som opfølgning på den politiske aftale om ”Fødevare- og landbrugspakken”, som indeholdt en beslutning om at se nærmere på, hvornår små målsatte vandløb er flade, smalle og gravede eller har et begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Beslutningen omfattede også, at kommuner og vandråd skulle bidrage med deres lokale viden.

       

      Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om Viborg Kommune skal fremsætte bemærkninger til høringsmaterialet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at forvaltningen sender et høringssvar i overensstemmelse med sagsfremstillingen

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      For hvert hovedvandopland (Limfjorden og Randers Fjord) behandlede byrådet den 20. december 2017 et oplæg fra forvaltningen og nedsatte vandråd for hvert hovedvandopland om afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplanerne 2015-2021 (sag nr. 27 og sag nr. 28). Byrådet bakkede op om de indstillinger, som der var enighed om i de enkelte vandråd.

       

       

      Inddragelse og høring

      Som opfølgning på den politiske aftale om ”Fødevare- og landbrugspakken” anmodede Miljø- og fødevareministeren i 2017 kommuner og vandråd om at lave et virkelighedstjek af udvalgte vandløb. Ud fra bestemte kriterier skulle der tages stilling til, om udvalgte små vandløb skal være med i vandområdeplanerne. Kommuners og vandråds arbejde skulle behandles af de enkelte kommunalbestyrelser og afleveres til Miljøstyrelsen inden udgangen af 2017.

       

      På baggrund af opdateret faglig viden og indberetninger fra vandrådene har Miljø- og Fødevareministeriet sendt udkast til ændring af bilag til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bilag til bekendtgørelse om miljømål for overfladevandsområder og grundvandsforekomster i høring den 27. november 2018. Høringsfristen er den 25. januar 2019.

       

       

      Beskrivelse

      Ud fra høringsmaterialet er status følgende for vandløb i Viborg Kommune:

       

      ·           6 korte vandløbsstrækninger med status af ”naturlige vandløb” står til at udgå af vandområdeplanernes indsatsprogram, som angiver, for hvilke vandløb der skal tages stilling til en restaureringsindsats i vandplanperioden. At vandløbene udgår af indsatsprogrammet, betyder ikke, at vandløbene udgår af vandområdeplanen.

      ·           10 korte vandløbsstrækninger med status af ”naturlige vandløb” står til helt at udgå af vandområdeplanerne.

      ·           6 korte vandløbsstrækninger med status af ”kunstige / stærkt modificerede vandløb” står til at udgå af vandområdeplanerne.

      ·           2 korte vandløbsstrækninger står til at komme med i vandområdeplanerne med status som ”naturlige vandløb”

       

      I alt står 12,95 km til at udgå af vandområdeplanerne fordelt på 16 strækninger.

      De 2 vandløbsstrækninger, som står til at komme med i vandområdeplanerne, udgør 5,33 km. En oversigt over de enkelte vandløb fremgår af bilag 1. Kort over de enkelte vandløbsstrækninger fremgår af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen har ikke bemærkninger til de vandløbsstrækninger, der står til at udgå af vandområdeplanernes indsatsprogram.  De fleste strækninger udgår, fordi kommunen allerede har gennemført en indsats i vandløbene, og de derfor forventes på sigt at kunne leve op til vandområdeplanernes mål.

       

      Forvaltningen har heller ikke bemærkninger til hovedparten af de vandløbsstrækninger, som står til helt at udgå af vandområdeplanerne. Der er overvejende tale om korte strækninger med begrænset økologisk potentiale. Strækningerne indgik i vandrådenes og kommunens arbejde i 2017, og dengang var der heller ikke bemærkninger til Statens forslag om, at strækningerne skulle udgå af vandområdeplanerne. Forslaget er derfor i overensstemmelse med byrådets beslutning.

       

      Undtaget herfra er Koldbæk (tilløb til Nørreå) og Vandløb Ormstrup Skov Øst (tilløb til Tange Sø via Vandløb Borre Skov), som begge står til at udgå af vandområdeplanerne. Her anbefalede kommunen yderligere undersøgelser, og et enigt vandråd anbefalede, at vandløbene skulle blive i vandområdeplanerne.

       

      Hvorfor Miljøstyrelsen ikke har fulgt anbefalingen, fremgår ikke.

       

      Klosterskov Kilde står ikke til at udgå af vandområdeplanerne som ellers anbefalet af kommunen og vandrådet. Forvaltningen har tidligere lavet forundersøgelse i vandløbet og konkluderede dengang, at vandløbet var uden økologisk potentiale og uegnet til restaurering.

       

      Hvorfor Miljøstyrelsen ikke har fulgt anbefalingen, fremgår ikke.

       

      Birkemose Bæk i oplandet til Skive Fjord (tilløb til Langvad Å via Nordre Landkanal) står til at udgå af vandområdeplanerne. Strækningen, som er grænsevandløb til Skive Kommune, indgik ikke i kommunens og vandrådets behandling i 2017. Vandløbet står til at udgå pga. ”procedure for mellemliggende vandområder” og ikke pga. de opstillede kriterier (målopfyldelse, fald, okker mv.).

       

      Årsagen er, at vandløbsstrækningen nedstrøms (Nordre Landkanal i Skive Kommune) står til at udgå af vandområdeplanerne, da den er karakteriseret som blødbundsvandløb. Og det er derfor, Birkemose Bæk står til at udgå. Forvaltningen har ikke lokal viden om vandløbet, men ifølge Statens data er vandløbet naturligt, og der er god økologisk tilstand.

       

      Forvaltningen har ikke bemærkninger til de 2 vandløbsstrækninger, som står til at komme med i vandområdeplanerne. Det er Mostgård Bæk – Øvre løb (tilløb til Hald Sø) og Nørremølle Å opstrøms Loldrup Sø. Strækningerne kommer med i vandområdeplanerne, fordi de ved en fejl ikke var indeholdt i miljømålsbekendtgørelsen fra 2017.

       

      Forslag til høringssvar

      Forvaltningen foreslår, at høringssvaret indeholder følgende kommentarer til de konkrete vandløbsstrækninger:

       

      ·           En opfordring til at genoverveje, om Koldbæk og Vandløb Ormstrup Skov Øst bør udgå af vandområdeplanerne.

      ·           En opfordring til at genoverveje, om Klosterskov Kilde kan udgå af vandområdeplanerne.

      ·           En opfordring til, at Birkemose Bæk fastholdes i vandområdeplanerne, da vandløb, der allerede opfylder målet om god økologisk tilstand, ikke bør udgå af vandområdeplanerne.

       

      Det store arbejde i kommuner og vandråd med afgrænsning af små vandløb i vandområdeplanerne har ikke ændret ret meget på det statslige forslag til udpegning.

      Forvaltningen foreslår derfor, at høringssvaret indeholder en opfordring til, at Staten i dialog med kommunerne afklarer, hvordan vandrådenes regionale viden bedst udnyttes i processen med udarbejdelse af 3. generation af vandområdeplaner (2021-2027), og hvordan processen bedst tilrettelægges, så der er bedre sammenhæng mellem vandrådenes store arbejdsindsats og den indflydelse, de har for det endelige forslag til planlægning.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      De foreslåede ændringer forventes vedtaget i løbet af 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget 2019
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og miljøudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 8 Stillingtagen til vindmølleprojekt ved Vinge
    • Resume

      På baggrund af indkaldelse af forslag og idéer, udkast til fuglekonsekvensvurdering, en forhåndsudtalelse fra Viborg Stiftsøvrighed samt notat med visualiseringer af vindmøllerne skal byrådet tage stilling til, om der skal udarbejdes planforslag og miljørapport for det ansøgte vindmølleprojekt ved Vinge.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet med afvigelse fra kommuneplanens retningslinje 4.4 om vindmøllers opstillingsmønster,

       

      2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet med afvigelse fra kommuneplanens retningslinje 4.4 om vindmøllers opstillingsmønster, og

       

      2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på et møde den 20. juni 2018 (sag nr. 12) at igangsætte fordebat for et vindmølleprojekt ved Vinge. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 29. august 2018 (sag nr. 6) at igangsætte den beskrevne proces for indkaldelse af forslag og idéer på baggrund af det præsenterede idé-oplæg og at meddele ansøger, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport.

       

       

      Inddragelse og høring

       

      Borgermøde

      Der blev afholdt borgermøde den 27. september 2018, hvor ca. 130 borgere deltog. På borgermødet var der primært bemærkninger vedrørende:

       

      ·           Vindmøllernes konsekvenser for fugle i særdeleshed tajgasædgåsen

      ·           Vindmøllernes påvirkning af landskab

      ·           Vindmøllernes opstillingsmønster

      ·           Vindmøllernes placering

      ·           Uvildighed i vurderingerne (rådgivers rolle i projektet)

       

      Forslag og idéer

      Berørte myndigheder er blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og til indholdet i miljørapporten. Der er indkommet bemærkninger fra Viborg Stiftsøvrighed og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Bemærkninger omhandler vindmøllernes visuelle påvirkning af kirkerne i området samt vindmøllernes placering inden for dækningsområdet af Forsvarets flyvekontrolradar i Karup.

       

      Offentligheden er ligeledes blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og miljørapportens indhold. Som baggrund for høringen blev der udarbejdet et idé-oplæg, der beskriver det ansøgte projekt. Idé-oplægget kan ses i bilag 1.

      Der er indkommet 17 besvarelser med forslag og idéer til projektet. Efterfølgende har en svargiver ønsket at trække sin besvarelse tilbage, og der er derfor 16 aktuelle besvarelser med forslag og idéer. De samlede besvarelser fremgår af bilag 2.

       

      Forslagene og idéerne omhandler primært:

       

      ·           Vindmøllernes konsekvenser for fugle i særdeleshed tajgasædgåsen

      ·           Støj- og skyggekastpåvirkninger fra vindmøllerne

      ·           Vindmøllernes påvirkning af landskab

      ·           Vindmøllernes påvirkning af flagermus og andre dyr i området

      ·           Vindmøllernes påvirkning af menneskers helbred og sundhed

      ·           Vindmøllernes påvirkning af omgivelserne

      ·           Forslag om prioritering af havvindmøller og andre alternative energikilder

      ·           Opstillers gevinst på bekostning af gener for lokalområdet

      ·           Modstrid med tidligere politiske afslag til lignende ansøgninger i området

      ·           Vindmøllernes påvirkning af ejendomspriser og områdets bosætningskvalitet

      ·           Vindmøllernes opstillingsmønster

      ·           Uvildighed i vurderingerne (rådgivers rolle i projektet)

       

      Efter endt indkaldelse af forslag og idéer er der den 29. november 2018 afleveret 594 protestunderskrifter mod vindmøller i Tjele Langsø-området.

       

      Tidlig dialog med Viborg Stiftsøvrighed

      Jf. § 29 i planloven kan stiftsøvrigheden fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser. Ved sådan en indsigelse kan planforslaget ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om nødvendige ændringer jf. § 28 i samme lov. 

       

      Der er pågået en tidlig dialog med Viborg Stiftsøvrighed med henblik på at kunne indarbejde eventuelle tilretninger af projektet forud for offentliggørelse af planforslagene.

       

      Som baggrund for dialogen har ansøger fået udarbejdet visualiseringer af vindmøllerne i forhold til områdets kirker med fokus på udsyn fra og indsyn til kirkerne. 

       

      Efter aftale er stiftet kommet med en forhåndsudtalelse til projektet. I forhåndsudtalelsen anbefaler stiftsøvrigheden, at de 2 vestligste vindmøller, der anbringes umiddelbart nord og syd for Hobro Landevej, udtages af projektet, da stiftsøvrigheden mener, at de tydeligt påvirker Tjele Kirke set fra vest. For Nr. Vinge Kirke og Bigum Kirke vurderes det, at vindmøllernes påvirkning ikke vil blive uacceptabel. Stiftsøvrighedens forhåndsudtalelse kan ses i bilag 3.

       

      Ansøger har efterfølgende justeret projektet til at omfatte 8 vindmøller frem for 9, således at der ikke længere er placeret en vindmølle nord for Hobro Landevej. Derudover er vindmøllernes opstillingsmønster blevet tilpasset, så den vestligste vindmølle umiddelbart syd for Hobro Landevej placeres længere mod sydøst. Ansøgers rådgiver har udarbejdet en visualisering, som viser betydningen af ændringen i forhold til Tjele Kirke. Visualiseringen kan ses på side 12 og 13 i bilag 4. 

       

      Advokathenvendelse

      Advokatfirmaet Bliddal & Holmstrøm har på vegne af 9 borgere fremsendt en række indsigelser vedrørende opstillingen af vindmøller ved Vinge omhandlende ugyldigt lovgrundlag, retsstridige forhold om nedlæggelse af boliger, retsstridige forhold i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet, påvirkning af fortidsminder, tidligere afgørelser og retningslinjer, påvirkning af Vammen Camping, der foreslås opstilling af vindmøller på havet, og der påtænkes forfølgelse ved domstolene. Henvendelsen fremgår af bilag 5. Et notat med forvaltningens bemærkninger til henvendelsen kan ses i bilag 6.

       

       

      Beskrivelse

      Indkomne forslag og idéer

      Forvaltningens behandling af høringssvarene fra indkaldelse af forslag og idéer kan ses i bilag 7. Bilaget indeholder et kortfattet resume af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og forslag til svar til disse.

       

      Hvis planlægningen fortsættes, vil de indkomne forslag og idéer i stort omfang blive belyst i den miljørapport, der skal ledsage planforslagene.

       

      Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra idé-fasens høringssvar indgår i miljørapporten og den videre planlægning:

      ·           Vindmøllernes konsekvenser for fugle herunder tajgasædgåsen

      ·           Vindmøllernes påvirkning af flagermus og andre dyr i området

      ·           Støj- og skyggekastpåvirkninger fra vindmøllerne

      ·           Vindmøllernes påvirkning af omgivelserne herunder landskab, kirker og kulturmiljø

      ·           Vindmøllernes påvirkning af menneskers helbred og sundhed

      ·           Vindmøllernes påvirkning af trafiksikkerhed og trafikafvikling

      ·           Vindmøllernes påvirkning af Forsvarets flyvekontrolradar i Karup

      ·           Vindmøllernes energiproduktion

      ·           0-alternativ

       

      Fuglekonsekvensvurdering

      Vindmølleprojektet er placeret ca. 300 meter fra et Natura 2000-fuglebeskyttel­ses­område, hvor sædgåsen er udpegningsgrundlag. Hvis det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt skader udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages. Ansøgers rådgiver har derfor udarbejdet et udkast til en fuglekonsekvensvurdering for at undersøge vindmøllernes påvirkning af sædgåsen. Udkastet til fuglekonsekvensvurderingen fremgår af bilag 8.

       

      Udkastet til fuglekonsekvensvurderingen viser, at vindmøllerne vil medføre en øget årlig dødelighed forårsaget af kollisioner på 5-8 sædgæs. I rapporten konkluderes det, at skade på bestanden af tajgasædgæs, som er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, kan afvises.  

       

      Opstillingsmønster

      Det ansøgte projekt afviger fra kommuneplanens retningslinje 4.4 om vindmøllers opstillingsmønster og indpasning i landskabet. Ifølge retningslinjen skal afstanden mellem vindmøller i samme område være ens og mellem 3 til 4 gange rotordiameteren. I det ansøgte projekt er afstanden mellem vindmøllerne 2,7 gange rotordiameteren, hvilket er i uoverensstemmelse med retningslinjen.

       

      Ansøgers rådgiver har udarbejdet et notat med visualiseringer af, hvordan vindmøllerne vil fremtræde fra forskellige områder i det omkringliggende landskab for at synliggøre, om der er visuelle udfordringer ved en afstand på 2,7 gange rotordiameteren. Notatet ses i bilag 4.

       

      Såfremt det ansøgte projekt med 8-10 vindmøller med en afstand på 2,7 gange rotordiameteren skal realiseres, skal retningslinje 4.4 fraviges i det nødvendige tillæg til Kommuneplan 2017-2029.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for projektet:

       

      Planforslag til vedtagelse

      Primo 2019

      Offentlig høring

      Medio 2019

      Endelig vedtagelse

      Ultimo 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

       

      Miljøvurderingens miljørapport og miljøkonsekvensvurderingens miljøkonsekvensrapport slås sammen i én miljørapport, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planerne og projektet.

    • Bilag

  • 9 Stillingtagen til vindmølleprojekt ved Tolstrup
    • Resume

      På baggrund af indkaldelse af forslag og idéer skal byrådet tage stilling til, om der skal udarbejdes planforslag og miljørapport for det ansøgte vindmølleprojekt ved Tolstrup.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen,

       

      2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen, og

       

      2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på et møde den 20. juni 2018 (sag nr. 12) at igangsætte fordebat for et vindmølleprojekt ved Tolstrup. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 3. oktober 2018 (sag nr. 7) at igangsætte processen for indkaldelse af forslag og idéer til planlægningen og miljøvurderingen af  vindmøller ved Tolstrup.

       

       

      Inddragelse og høring

       

      Borgermøde

      Der blev afholdt borgermøde den 31. oktober 2018 på Viborg Rådhus. Der deltog omkring 60 personer i borgermødet. Mødedeltagernes bemærkninger drejede sig i hovedtræk om:

       

             Behov for vindmøllestrøm?

             Vindforhold i det ansøgte vindmølleområde

             Opstillingsmønster og opstillingsafstand

             Vindmøllernes højde og visuelle påvirkning af landskab og geologisk interesseområde

             Beregning af støj og lavfrekventstøj

             Vibrationer fra vindmøller

             Opbakning til vindmølleprojektet

       

      Forslag og ideer

      Berørte myndigheder er blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og til indholdet i miljørapporten. Der er indkommet bemærkninger fra Silkeborg Kommune, Viborg Stiftsøvrighed og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Høringssvarene omhandler vindmøllernes påvirkning af beskyttede naturområder i Silkeborg Kommune i etableringsfasen, påvirkningen af kirkerne i Sdr. Rind, Brandstrup, Sjørslev og Almind samt påvirkning af Forsvarets radarer på Flyvestation Karup.

       

      Offentligheden er ligeledes blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og miljørapportens indhold. Som baggrund for høringen blev der udarbejdet et idé-oplæg, der beskriver det ansøgte projekt. Idé-oplægget kan ses i bilag 1.

      Der er indkommet 31 besvarelser med forslag og idéer til projektet. To af høringssvarene indeholder underskrifter fra samlet 65 personer. De samlede høringssvar er i bilag 2.

       

      Høringssvarene drejer sig i hovedtræk om følgende emner:

      ·         Påvirkning af fugle, flagermus, markfirben og andre dyr

      ·         Forhold til planer for Hærvejsmotorvejen

      ·         Bidrag til Viborg Kommunes energiregnskab

      ·         Støj og skyggepåvirkning

      ·         Påvirkning af helbred og sundhed

      ·         Uudnyttede vindmølleområder i Kommuneplan 2017 -2029

      ·         Forslag om prioritering af havvindmøller og andre alternative energikilder

      ·         Påvirkning af husdyr – herunder kvæg og avlsheste

      ·         Opstillers gevinst på bekostning af gener for lokalområdet

      ·         Modstrid med tidligere politiske afslag til andre anlæg

      ·         Ulovligt lovgrundlag

      ·         Påvirkning af landskabet og nationalt geologisk interesseområde i Faldborgdalen

      ·         Påvirkning af områdets kirker

      ·         Påvirkning af ejendomspriser og områdets bosætningskvalitet

      ·         Risiko for færdsel omkring vindmøllerne – veje, jernbane og skov

      ·         Økonomisk kompensation til lokalområdet ændrer ikke på generne

      ·         Følgeomkostninger og livscyklusanalyse

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningens behandling af høringssvarene fra indkaldelse af forslag og idéer er i bilag 3. Bilaget indeholder et kortfattet resume af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger til de enkelte høringssvar og forslag til svar til disse.

       

      De indkomne forslag og idéer vil i stort omfang blive belyst i den miljørapport, der skal ledsage planforslagene. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget for opstilling af vindmøller.

       

      Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra idé-fasens høringssvar indgår i miljørapporten og den videre planlægning:

      ·           Støj og skyggepåvirkning

      ·           Påvirkning af fugle, flagermus, markfirben og andre dyr

      ·           Sundhedsmæssige konsekvenser

      ·           Relation til veje og jernbane

      ·           Energiproduktion, reduktion af klimagasser og livscyklus-analyse

      ·           Påvirkning af husdyr

      ·           Påvirkning af landskabet herunder Faldborgdalen og området omkring Hald Ege

      ·           Påvirkning af området af særlig geologisk interesse (Faldborgdalen)

      ·           Påvirkning af områdets kirker

      ·           Risiko for færdsel under og omkring vindmøllerne

      ·           0-alternativ

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

       

      Planforslag til vedtagelse

      Offentlig høring

      Primo 2019

      Medio 2019

      Endelig vedtagelse

      Ultimo 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

       

      Miljøvurderingens miljørapport og miljøkonsekvensvurderingens miljøkonsekvensrapport slås sammen i én miljørapport, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planerne og projektet.

    • Bilag

  • 10 Forslag til lokalplan 498 for et område til biogasanlæg ved Sønderupvej samt tillæg nr. 18 til kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Viborg Bioenergi har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Vammen. Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg, et udkast til forslag til lokalplan samt en miljørapport med miljøvurdering af planforslag og af det ansøgte projekt. Der skal tages stilling til, om planforslagene med tilhørende miljørapport skal vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde torsdag den 7. marts 2019 kl. 19.00 – 21.00 eller mandag den 18. marts 2017 kl. 19.00 – 21.00 i Aarhus Universitet, Foulum,

       

      3. at finansieringen af udbygning af krydset Tjele Møllevej-Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1, Vammen, 8830 Tjele, behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Viborg Bioenergi samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget udsatte sagen på baggrund af nye oplysninger vedr. alternative løsninger af trafikforholdene. Sagen genoptages snarest muligt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 25. januar 2018 (sag nr. 10) at igangsætte planlægningen for et biogasanlæg syd for Vammen. Byrådet behandlede den 20. juni 2018 (sag nr. 11) de indkomne forslag og ideer fra idefasen. Byrådet besluttede, at der skulle udarbejdes planforslag og miljørapport.

       

       

      Inddragelse og høring

      Såfremt planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring, skal planforslagene og miljørapporten sendes i 8 ugers høring. Forvaltningen foreslår, at høringen i givet fald finder sted primo 2018, og at udkast til miljøgodkendelse offentliggøres i samme periode.

       

      Forvaltningen foreslår i givet fald, at der afholdes borgermøde torsdag den 7. marts 2019 kl. 19.00 – 21.00 eller mandag den 18.  marts 2017 kl. 19.00 – 21.00 i Auditoriet på Aarhus Universitet, Foulum.

       

       

      Beskrivelse

      Viborg Bioenergi har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Vammen. Oversigtskort er i bilag 1, og ansøgningen er i bilag 2.

       

      Biogasanlægget skal kunne behandle cirka 267.800 tons biomasse årligt. Biogasanlægget forventes at have en årlig produktion af opgraderet biometangas på ca. 12 mio. m3 pr. år. Langt hovedparten af biomassen kommer fra en radius af 10 til 15 kilometer fra biogasanlægget. Biogasanlægget vil bidrage til en mindsket CO2-emission på ca. 8.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år.

       

      I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive terrænreguleret for at skabe en hensigtsmæssig planhed og hældning i forhold til anlæggets funktionsmæssige opbygning. Planerne indeholder mulighed for at bygge op til 42 meter for skorstene, 24 meter for reaktortanke, 15 meter for modtagehal og 14 meter for øvrige anlæg. Anlæggets dimensioner er ændret i løbet af planlægningsprocessen. Der blev oprindeligt ansøgt om at bygge op til 25 meter for skorsten, 20 meter for reaktortanke og 15 meter for øvrige bygninger.

       

      Eksisterende planforhold

      Planområdet ligger i landzone og består af marker i tilknytning til en eksisterende svineproduktion. Planområdet er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammer.

       

      Planområdet ligger indenfor kommuneplanens udpegning af værdifuldt landbrugsområde og indenfor et område, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt egnet til fælles biogasanlæg. Planerne er i overensstemmelse med disse udpegninger. Planområdet ligger i øvrigt i nærheden af kommune­planens udpegning af teknisk anlæg (højspæn­dings­ledning) samt værdifuldt landskab, værdifuld natur og støjfrit område ved Tjele Langsø. I miljørapporten vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning på de udpegede områder.

       

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017 -2029

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg, der er i bilag 3. Med kommune­­plan­­tillægget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for placering af et biogasanlæg.

       

      Forslag til lokalplan nr. 498

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan, der er i bilag 4.

      Lokalplanforslagets formål er udlægge området til biogasanlæg med tilhørende tanke mv. og at sikre, at der etableres beplantningsbælter, jordvolde og adgangsveje, og at opførelse af ny bebyggelse tager mest muligt hensyn til det omkringliggende landskab, natur og naboer. Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanforslaget fastlægger, at planen erstatter de landzonetilladelser, der ellers vil være nødvendige, for at projektet kan gennemføres.

       

      Miljøvurdering af planer og projekt

      Der er udarbejdet en miljørapport, der indeholder en vurdering af planernes og projektets påvirkning af forhold, som et biogasanlæg potentielt kan påvirke væsentligt. Forholdene er bl.a. fastlagt på baggrund af høringssvar fra idefasen og høringssvar fra berørte myndigheder. Miljørapporten er i bilag 5.

       

      I miljørapporten er der fokuseret på:

      • Miljøkonsekvenser for naboer
      • Landskab og kulturhistorie
      • Klima, ressourcer og affald
      • Geologi, grundvand og overfladevand
      • Naturbeskyttelse
      • Infrastruktur og trafik
      • Socioøkonomiske forhold
      • Alternativer
      • Kumulative effekter
      • Afværgeforanstaltninger
      • Sundhed og overvågning

       

      I miljørapporten vurderes det, at planerne og det ansøgte projekt ikke vil give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af de undersøgte forhold mht. støj, lugt, emissioner mv. Planerne vil give mulighed for et biogasanlæg, som bl.a. kan forandre landskabs­oplevelsen i området, og som vil give en øget transport særligt på Sønderupvej, på Tjele Møllevej mellem Sønderupvej og Hobrovej samt på Tinghøjvej mellem Sønderupvej og Rødding. Det vurderes dog samlet set, at planerne og projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning med de valgte afværgeforanstaltninger.

       

      Afværgeforanstaltningerne er bl.a. fastlagt i planforslagenes rammer og bestemmelser og i vilkår i udkastet til miljøgodkendelse til det konkrete projekt. Udkast til miljøgodkendelse ses i bilag 6.

       

      Opsamling på nogle af miljørapportens vurderinger:

      • Lugt og støj: Beregninger viser, at anlægget overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt og støj, og at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning med trafikstøj for boliger langs transportruterne.
      • Trafik og trafiksikkerhed: Vejnettet i området er generelt vurderet egnet til den tunge trafik til og fra biogasanlægget, og oversigtsforholdene er generelt gode. På selve Sønderupvej vil der blive en markant forøgelse af trafikken. Antallet af tunge transporter stiger med 91 transporter per dag - dvs. 45,5 transporter til anlægget og 45,5 transporter fra anlægget. Cirka 39 % af transporterne forventes at køre til og fra biogasanlægget via T-krydset Tinghøjvej/Sønderupvej, og cirka 61 % af transporterne forventes at køre til og fra biogasanlægget via T-krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej. Det er vurderet, at T-krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej skal udbygges, så svingning er muligt og kan foretages lovligt i henhold til færdselsloven. Herudover vil det være nødvendigt at udvide og asfaltere den nederste del af selve adgangsvejen fra Sønderupvej. I høstperioder vil antallet af transporter være på 108 transporter til og 108 transporter fra biogasanlægget per dag.
      • Visuelle påvirkninger: Anlægget er større end det eksisterende landbrug på adressen og vil komme til at fremstå stort og markant, når det opleves liggende på toppen af moræneplateauet, og anlægget vil give området et øget teknisk præg. Det konkluderes i miljørapporten, at for naboer vil særligt Tjele Møllevej 22 blive udsat for en væsentlig til moderat visuel påvirkning, mens øvrige naboer vil have en moderat til lille påvirkning. Anlægget ligger tydeligt uden for tunneldalslandskabet, og overgangen mellem landskabstyperne vil stadigt klart kunne erkendes. Det konkluderes, at den største påvirkning af landskabet vil være fra landskabet mod syd og sydøst. Det vurderes, at landskabsoplevelsen kan forandres, men at det ikke vil være ødelæggende for landskabsoplevelsen. Det konkluderes i øvrigt, at der ikke vil være en væsentlig visuel påvirkning af værdifulde kulturmiljøer eller nærmeste kirker.
      • Rekreative værdier og turisme: Det er vurderet, at landskabets karakteristika med tunneldale og morænelandskaber fortsat kan opleves, og at støjgrænser er overholdt for det støjfri område ved Tjele Langsø og Vammen Camping. Det vurderes derfor samlet set, at biogasanlægget ikke vil påvirke de rekreative interesser i området eller mulighederne for turisme i området væsentligt.
      • Naturbeskyttelse: Det vurderes, samlet set, at projektet og planen ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter og planer er til skade for Natura2000-området ved Tjele Langsø eller de nærmeste naturbeskyttede arealer.
      • Anlægsfasen: I forbindelse med byggemodning af projektarealer er det nødvendigt at grave en del af overjorden bort for så herefter at erstatte den med egnet bundsikringsmateriale i form af sand og grus. Såfremt al den overskydende overjord på cirka 50.000 m3 som worst case skal borttransporteres, svarer dette til cirka 2.500 transporter med jord. Det anslås, at der i alt skal transporteres cirka 42.000 m3 sand og grus til projektområdet i anlægsfasen. Dette svarer til cirka 2.100 transporter i anlægsfasen over en periode på i alt 60 dage eller cirka 35 transporter per dag. Påvirkningen i form af støj, støv og vibrationer vurderes at være ubetydeligt ved de nærmeste naboer.
      • Klima, ressourcer og affald. Der er udført et regnskab for mindsket og øget emission af klimagasser for det ansøgte projekt. Det vurderes, at der vil være en mindsket CO2-emission på ca. 8.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Ifølge 2015-energiregnskabet for Viborg Kommune har kommunen en CO2-udledning på ca. 716.000 ton pr. år.
      • Geologi, grundvand og overfladevand. Det vurderes, at risikoen for forurening af grundvandet og af bl.a. Tjele Å og habitatområdet ved Tjele Langsø kan undgås ved at sikre med bl.a. jordvold, tætte belægninger og overvågning af tanke og gylleledninger.
      • Alternativer: Miljørapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af en alternativ placering ved Vingevej 70. Det vurderes samlet set, at en eventuel placering ved Vingvej 70 er udfordret af flere forhold fx nærhed til naboer. Den samlede konklusion er derfor, at der ikke er nogen væsentlig begrundelse for at vælge en alternativ placering fremfor den ansøgte placering på Sønderupvej 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.

       

      Såfremt Klima- og Miljøudvalget videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort primo 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk behandling medio 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen vurderer, at planerne og det ansøgte projekt forudsætter en udbygning af krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1. Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 410.000 kr. ekskl. moms.

       

      Viborg Bioenergi er indstillet på at indgå en frivillig udbygningsaftale. Med udbygnings­aftalen forpligtiger Viborg Bioenergi sig frivilligt til at finansiere en udbygning af krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1, dog maksimalt 410.000 kr. ekskl. moms.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planforslagene med tilhørende miljørapport skal i 8 ugers offentlig høring.

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er vedhæftet som bilag 6.

       

      I henhold til Planlovens § 21b kan byrådet på opfordring fra en grundejer indgå en udbygningsaftale med grundejeren herunder for områder i landzone.

       

      Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvist skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

       

      Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af planforslagene.

       

      Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentlig tilgængelig.

    • Bilag

  • 11 Beslutning om udvidelse af åbningstider på Bjerringbro Genbrugsstation
    • Resume

      I dag har genbrugsstationen i Viborg åbent alle ugens dage inklusive søndag. Klima- og Miljøudvalget har den 28. september 2017 (sag nr. 3) og den 30. november 2017 (sag nr. 17) fået forelagt modeller for udvidelse af åbningstider på alle kommunens genbrugsstationer, med særlig fokus på søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation. På denne baggrund forelægges Klima- og Miljøudvalget to modeller for søndagsåbning på genbrugsstationen i Bjerringbro til beslutning.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1.  at udvalget beslutter, om åbningstiden på Bjerringbro genbrugsstation skal udvides på de forelagte vilkår, og

       

      2. at – såfremt det besluttes, at åbningstiden udvides – udvalget beslutter, hvilken af de forelagte modeller for udvidelse af åbningstiden på Bjerringbro genbrugsstation, der i givet fald skal implementeres.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget udsatte sagen, idet forvaltningen undersøger en løsning med åbning i Bjerringbro i weekenden, der om muligt er økonomisk neutral.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har den 28. september 2017 (sag nr. 3) og den 30. november 2017 (sag nr. 17) fået forelagt modeller for udvidelse af åbningstider på alle kommunens genbrugsstationer. Det blev besluttet, at forvaltningen udarbejder oplæg til søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      På baggrund af borgerhenvendelse samt tidligere drøftelser i Klima- og Miljøudvalget har forvaltningen undersøgt muligheden for og forventede konsekvenser af søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation.

       

      På Bjerringbro genbrugsstation er der i dag følgende åbningstider:

      Mandag – fredag

      kl. 13-18

      Lørdag

      kl. 10-18

       

      Forvaltningen vil på mødet fremlægge to modeller (bilag 1) for etablering af søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation. De to modeller omfatter hhv. søndagsåbning hele året fra kl. 10-18 og søndagsåbning fra kl. 10-18 kun i sommerhalvåret. På mødet vil forvaltningen redegøre for de økonomiske og driftsmæssige vilkår for implementering af de to modeller.

       

      På baggrund af forvaltningens to fremlagte modeller bedes Klima- og Miljøudvalget beslutte, om åbningstiden på Bjerringbro genbrugsstation skal udvides under de forelagte vilkår. Hvis udvalget beslutter at udvide åbningstiden på Bjerringbro genbrugsstation, bedes udvalget desuden tage stilling til, om der skal være søndagsåbent hele året eller i sommerhalvåret.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Implementering af søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation vil medføre en justering af budgetter og takster for 2019 og årene fremover jf. de under mødet fremlagte modeller.

       

      Med henvisning til de angivne vilkår og forbehold i bilag 1, estimeres implementering af søndagsåbning på Bjerringbro genbrugsstation at medføre en forventet gennemsnitlig gebyrstigning for brug af genbrugsstationer for alle brugere på hhv. 6-11 kr./år for private husstande, og 19-35 kr./år for tilmeldte erhverv.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Temadrøftelse: Principper for ny gebyrfordeling for brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer
    • Resume

      Som opfølgning på Klima- og Miljøudvalgets drøftelser den 1. november 2018 (sag nr. 10) om principper for gebyrberegning på affaldsområdet bedes Klima- og Miljøudvalget drøfte principper for ny gebyrfordeling for brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Udvalget drøftede forvaltningens oplæg.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har den 1. november 2018 (sag nr. 10) deltaget i en temadrøftelse om principper for gebyrberegning på affaldsområdet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I den gældende affaldshåndteringsplan for Viborg Kommune 2014-2019 er det besluttet, at gebyrstrukturen på affaldsområdet skal tages op til fornyet vurdering foranlediget af den udvikling, der er sket på affaldsområdet i Viborg Kommune de seneste år.

       

      Klima- og Miljøudvalget har den 1. november 2018 (sag nr. 10) deltaget i en temadrøftelse om principper for gebyrberegning på affaldsområdet. I den forbindelse er det besluttet, at der i perioden til og med marts 2019, med henblik på implementering pr. 1. januar 2020, vil være fokus på:

       

      1. Principper for ny gebyrfordeling for brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer

      2. Principper for etablering af fælles løsninger (undergrundscontainere) i Viborg Kommune.

       

      Øvrige principielle beslutninger om gebyrstruktur på affaldsområdet vedrørende særligt dagrenovationsområdet vil blive gennemgået i perioden frem til og med marts 2020 med henblik på implementering pr. 1. januar 2021.

       

      I nærværende sag præsenteres derfor rammer og vilkår vedrørende punkt 1: Principper for ny gebyrfordeling for brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer. Herunder er der særligt fokus på etablering af en ny fordeling af udgifter og indtægter på genbrugsstationerne, der i højere grad repræsenterer de faktiske brugergrupper og deres brug af genbrugsstationerne.

       

      På mødet vil forvaltningen fremlægge et oplæg, der kan danne baggrund for en drøftelse i udvalget.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 13 Hulager 2, 8831 Løgstrup: Ansøgning om 6 campinghytter på Hjarbæk Fjord Camping
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om udvalget vil tillade 6 nye campinghytter på Hjarbæk Fjord Camping, heraf to 35 m2 store hytter på en placering, der ligger højt og synligt i kystlandskabet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag til den ansøgte placering af 2 store campinghytter og tilladelse til den ansøgte placering af 4 mindre campinghytter med hjemmel i planlovens § 35 og Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser, § 10.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen vurderer, at orientering af naboer ikke er nødvendig.

       

       

      Beskrivelse

      Advokatgruppen søger for Hjarbæk Fjord Camping om tilladelse til at opstille 4 små campinghytter og 2 større luksuscampinghytter på campingpladsen ved Hjarbæk. Beliggenheden fremgår af bilag 1. Ansøgningens pladsoversigt fremgår af bilag 2. Ansøgningsmateriale fremgår af bilag 3.

       

      Campingpladsen har tilladelse til 280 campingenheder i alt. Der er i forvejen tilladt og opstillet 8 campinghytter, som står samlet i tilknytning til en bygning med toilet- og køkkenfaciliteter.

       

      Der søges om:

      ·         3 stk. ensartede 10 m2 store træhytter med paptag i tilknytning til de 8 eksisterende hytter på den vestlige del af campingpladsen.

      ·         1 stk. 10 m2 stor træhytte med paptag på den østlige del af campingpladsen på en plads, hvor der er dårlig plads til en campingvogn med fortelt.

      ·         2 stk. 35 m2 store træhytter med paptag på den østlige del af campingpladsen.

       

      Ansøger redegør for, at campingpladsen ser en efterspørgsel efter og et behov for forskellige overnatningsenheder, herunder luksushytter med udsigt. Ansøger forholder sig til planlovens formålsbestemmelser og kommuneplanens retningslinjer for hhv. landskab og turisme og vurderer, at kommunen kan meddele en tilladelse til hytterne – også de store hytter med udsigt over Hjarbæk Fjord. Ansøger vurderer desuden, at der kan meddeles tilladelse til placeringerne, selvom hytterne ikke placeres samlet. Ansøger er indstillet på at opfylde bygningsreglementet og krav om afstand mellem hytter.

       

      Ansøger har bedt om at få behandlet alle 6 campinghytter samlet.

       

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Campingpladsen ligger i landzone. Derfor kræves landzonetilladelse efter planlovens § 35. Ifølge § 35, stk. 3, må der kun gives landzonetilladelse i kystnærhedszonen, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

       

      Desuden kræver campinghytterne tilladelse efter campingbekendtgørelsen. Ifølge § 10 i Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser kan kommunen meddele tilladelse til, at der på campingpladser, hvor planlægningsmæssige hensyn, og navnlig hensynet til natur- og landskabelige værdier, ikke taler imod det, opstilles campinghytter. En tilladelse kan omfatte indtil 20 % af det tilladte antal campingenheder, dog maksimalt 60 campinghytter. Campinghytter må ikke have et bruttoetageareal, der overstiger 35 m2. Campinghytter, der ligger på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje, må ikke have et bruttoetageareal, der overstiger 30 m2. Campinghytter må ikke være højere end 4 m. Kommunen kan stille vilkår om bl.a. campinghytternes nærmere udformning, såsom materiale- og farvevalg, samt campinghytternes indbyrdes placering og placering på campingpladsen. Den indbyrdes afstand mellem hytter skal være mindst 5 m pga. brandhensyn.

       

      Campinghytter på en campingplads kan opføres uden byggetilladelse, men de skal overholde bygningsreglementet.

       

      Ved en campinghytte forstås ifølge campingbekendtgørelsen med tilhørende vejledning en mindre beboelsesenhed, som anvendes til udlejning til ferieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstændig ejendom. Der er krav til campinghytters placering og brug, og de kan ikke udstykkes.

       

      Formålet med bestemmelserne om campinghytter er at sikre offentligheden bredest mulig adgang til at benytte sig af campingpladsens faciliteter og at mindske presset på de rekreative arealer for udlæg af nye campingpladser og for opførelse af større campinghytter. Bestemmelserne hindrer individuelt ejede campinghytter, eller at en bruger reelt kan anvende en campinghytte som et privat sommerhus, og at campinghytter på en campingplads får karakter af sommerhusområde.

       

      Hvor planlægningsmæssige hensyn, og navnlig hensynet til natur- og landskabelige værdier, ikke taler imod, kan kommunen give tilladelse til opstilling af campinghytter, campingvogne og telte til udlån eller udlejning på indtil 20 % af det tilladte antal campingenheder, dog maksimalt 60 campinghytter, jf. § 10, stk. 1 og 2.

       

      For at sikre at campingpladsen ikke får karakter af et sommerhusområde, skal hytterne placeres samlet, eventuelt i klynger under hensyn til de landskabelige værdier og - afhængig af den landskabelige påvirkning - længst muligt landværts (ind i landet).

       

      Kystdirektoratet har i november 2018 dispenseret fra strandbeskyttelseslinjen til de 3 vestligste hytter, idet der lægges vægt på, at det er en eksisterende virksomhed, og at de 3 hytter placeres i sammenhæng med øvrig bebyggelse på campingpladsen. Den øgede påvirkning af kysten vurderes at være minimal, og området vurderes at bevare den samme karakter som før udvidelsen. De andre hytter er uden for strandbeskyttelseslinjen.

       

      Tidligere afgørelse

      Miljøudvalget besluttede på møde den 3. november 2009 (sag nr. 96) at meddele tilladelse til at udvide campingpladsen mod øst, på det højest beliggende areal. Det var bl.a. et vilkår, at arealet kun må anvendes i højsæsonen midt om sommeren. Der blev lagt vægt på, at der alene var tale om terrassering af et areal til campingvogne, at det alene skulle bruges midt om sommeren (hvor der er løv på træerne), og at der ikke ville blive opført byggeri. Vilkårene blev stillet pga. beliggenheden på en skråning, der er meget synlig i fjordlandskabet. Danmarks Naturfredningsforening klagede pga. kystnærheden og campingvognes synlighed. Naturklagenævnet stadfæstede tilladelsen, da nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at arealet er omfattet af kommuneplanens rammer. Tilladelsen er delvist udnyttet.

       

      Planmæssige forhold

      Området er i kommuneplanens rammer udlagt til ferie- og fritidsformål i form af campingplads. Det ansøgte er ikke i strid med rammebestemmelserne. Der er ingen lokalplan.

       

      Ifølge kommuneplanens retningslinje om turisme er det en målsætning, at kapaciteten i eksisterende turistanlæg skal udnyttes bedst muligt, og at udviklingen af turismen primært skal komme de eksisterende ferieanlæg til gode. Det ansøgte er ikke i strid med denne retningslinje.

       

      Campingpladsen ligger i kystnærhedszonen – i den del, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt kystlandskab. Her kan kun gives tilladelse til byggeri, hvis det har helt underordnet betydning i forhold til nationale interesser. Spørgsmålet er, om det ansøgte – eller dele af det ansøgte – er i strid med denne retningslinje.

       

      Miljømæssige forhold

      Spildevand vil blive tilsluttet eksisterende spildevandsanlæg.

       

      Forvaltningens vurdering

      De to store campinghytter søges opført på en del af det areal, som campingpladsen blev tilladt udvidet med i 2009. Den gang blev der bl.a. lagt vægt på, at der ikke blev opført bebyggelse, og at arealet kun skulle anvendes i højsæsonen, hvor der er løvdække, som kan sløre indblikket til arealet. Det nu ansøgte omfatter byggeri, som skal stå der hele året.

       

      Forvaltningen vurderer, at det er i strid med kommuneplanens retningslinje om værdifuldt kystlandskab at placere de to store hytter som ansøgt på den høje beliggenhed (i kote ca. 37), der er meget synlig i kystlandskabet. Forvaltningen vurderer, at de to store hytter må henvises til en placering nærmere eksisterende bebyggelse på campingpladsen.

       

      Kommunen vurderer desuden, at de to store hytter ikke kan siges at have helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne – hvorved det vil være i strid med planloven at meddele en landzonetilladelse.

       

      Forvaltningen vurderer, at der kan meddeles landzonetilladelse til de 4 små hytter.

      De tre hytter i tilknytning til de eksisterende hytter (i ca. kote 19) ligger så lavt, at de ikke får en væsentlig synlighed i kystlandskabet. Den enlige hytte i kote ca. 28½ kommer til at ligge højere end eksisterende bebyggelse på campingpladsen, men da der er tale om en lille hytte på kun 10 m2, på en plads med slørende beplantning omkring, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 14 Energnists plan for fremtidig forsyningssikkerhed
    • Resume

      Viborg Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i det fælleskommunale affaldsselskab Energnist. Selskabet ejer 2 affaldsforbrændingsanlæg beliggende i henholdsvis Kolding og Esbjerg. Anlæggene har kapacitetsmangel. Dette ønskes ifølge selskabets plan for fremtidig forsyningssikkerhed blandt andet løst ved køb af ejerandel i Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S (MEC-BHP) i Holstebro.

       

      Samtidig med køb af ejerandel indgås aftale om levering af affald. Dette kræver en vedtægtsændring (se bilag 1 og 3) samt en accept fra ejerkommunerne.

       

      Endvidere ønskes Energnists prioritering for forsyningssikkerhed godkendt som grundlag for det videre arbejde.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at vedtægterne for Energnist af 5. april 2016, punkt 3.5, ændres som foreslået i bilag 1,

       

      2. at Energnist i henhold punkt 10.7 i selskabets vedtægter (bilag 2), kan indgå et længerevarende strategisk samarbejde med Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S via køb af kapitalandele,

       

      3. at den i teksten nævnte prioritering for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist for 2023-2030 godkendes som grundlag for det videre arbejde.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vedtægterne for Energnist af 5. april 2016, punkt 3.5, ændres som foreslået i bilag 1,

       

      2. at Energnist i henhold til punkt 10.7 i selskabets vedtægter (bilag 2), kan indgå et længerevarende strategisk samarbejde med Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S via køb af kapitalandele, og

       

      3. at den i teksten nævnte prioritering for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist for 2023-2030 godkendes som grundlag for det videre arbejde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Energnist er et § 60-selskab, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusionen af affaldsselskaberne TAS I/S og L90. De oprindelige vedtægter blev godkendt af byrådet den 17. december 2014 (sag nr. 23). Efterfølgende har byrådet på møder den 31. august 2016 (sag nr. 19) og den 25. oktober 2017 (sag nr. 11) godkendt mindre ændringer af vedtægterne.

       

      Forvaltningen har på møde i Klima- og Miljøudvalget den 26. april 2018 (sag nr. 20) orienteret om materiale vedr. fremtidig plan for forsyningssikkerhed fra Energnist I/S.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Bestyrelsen for Energnist godkendte på møde den 7. september 2016 den nugældende ”Strategi for Energnist” efter forudgående høring hos ejerkommunerne.

       

      Strategien indeholder, ud over missioner og visioner for selskabets virke, også en strategi, hvoraf primært del 1 er inddraget i arbejdet med sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed:

       

      Del 1:

      ”Senest med udgangen af 2018 skal kommunerne godkende en plan for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed. Energnist skal senest med udgangen af 2017 have planen klar til kommunal behandling. I denne forbindelse skal indgå en afklaring af selskabets opland.”

       

      Med udgangspunkt i strategiens ”Del 1” har Energnist arbejdet på en plan for, hvordan der sikres tilstrækkelig forbrændingskapacitet fremadrettet. Arbejdet har resulteret i en række rapporter og notater, hvor mængdegrundlag, forbrændingskapacitet, varmeafsætning og løsningsmuligheder beskrives og vurderes. Energnist har undervejs i processen afdækket flere muligheder for, hvordan den fremtidige kapacitet til energiudnyttelse af den del af affaldet, der ikke er egnet til genanvendelse, kan tilvejebringes. Der kan henvises til scenarieanalyse for fremtidig forbrændingskapacitet, bilag 4.

       

      På den baggrund har Energnists bestyrelse på møde den 30. oktober 2018 (se bilag 5) besluttet at fastholde følgende prioritering for sikring af forsyningssikkerhed:

       

      Energnists prioritering for fremtidig forsyningssikkerhed 2023-2030

       

      Helt overordnet skal Energnist fortsat eje og drive forbrændingsanlæg med henblik på forbrænding i eget regi af både kommunalt affald og erhvervsaffald.

       

      Løbende vil der ske afsætning af overskydende affaldsmængder på markedet samt fastlæggelse af levetidsforlængelser på egne affaldsforbrændingslinjer for derved at sikre balancen mellem mængde og kapacitet.

       

      Prioritet 1:

      Forbrændingskapacitet sikres via Måbjergværket ved Holstebro (MEC-BHP) samt ved etablering af ny tilpasset forbrændingskapacitet i Esbjerg.

       

      Prioritet 2:

      Forbrændingskapacitet sikres ved etablering af ny affaldsforbrændingslinje i Esbjerg.

       

      Prioritet 3:

      Forbrændingskapacitet søges sikret ved afklaring af muligheder for etablering af nyt affaldsforbrændingsanlæg ved Herning/Ikast (forventet mulig fra år 2027).

       

      Varmeafsætning er et afgørende forhold for mulighederne for forbrænding af affald. Derfor skal udviklingen af de relevante varmemarkeder løbende afdækkes.

       

      Alternativer til MEC-BHP vil også være en mulighed, ligesom fortsat drift af den ældste ovnlinje i Kolding (linje 2) medtages i den fremtidige planlægning efter 2023.

       

      I forbindelse med at det nuværende kulkraftsværk i Esbjerg forventes udfaset i 2023, opstår der et varmeafsætningsmarked, som kan udfyldes med overskudsvarme fra affaldsforbrænding. En analyse af affaldsmængderne i Energnists opland sammen med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen samt ejerkommunerne viser en svag stigning i affaldsmængder til forbrænding i perioden frem mod 2030. I samme periode forventes den ældste ovnlinje i Kolding nedlukket. Det betyder, at der kan skabes en god balance mellem affaldsmængder og kapacitet i Energnists opland ved etablering af ny affaldslinje i Esbjerg. Dertil kommer, at Din Forsyning A/S (Esbjerg) har tilkendegivet positiv interesse for aftag af affaldsvarmen.

       

      Scenarie-analyse fra Rambøll viser desuden, at etablering af egen ny kapacitet i Esbjerg er den økonomisk mest attraktive løsning set i forhold til løsninger, hvor affaldet udbydes. Fordelen over kalkulationsperioden indtil 2030 er på knap 1,4 mia. kr. i forhold til nuværende løsning (net present value).

       

      En forudsætning for etablering af ny kapacitet er imidlertid, at der godkendes et affaldsgrundlag i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 50 b, stk. 1, hvilket Energnist derfor ansøgte om i foråret 2017. Energistyrelsen har tolket § 50b anderledes end tidligere og givet afslag på ansøgningen. Energnists bestyrelse har derfor besluttet, at der er behov for at få klarlagt forudsætningerne og rammerne for Energistyrelsens afslag på ansøgning om affaldsgrundlag i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 50 b.

       

      Status for Energnists arbejde med plan for fremtidig forsyningssikkerhed er således, at det for nuværende ikke er muligt at realisere den del af den prioriterede plan for forsyningssikkerhed, der omfatter etablering af ny kapacitet. Dermed bør fokus være på sikring af kapacitet via samarbejde med Måbjergværket ved Holstebro (MEC-BHP) og evt. andre forbrændingsselskaber. Med det udgangspunkt anmoder Energnist ejer­kom­mu­nerne om at godkende de nødvendige rammer herfor.

       

      Som tidligere nævnt viser Rambølls beregninger, at den klart mest fordelagtige løsning for Energnist er etablering af eget anlæg, uanset om det bliver i Esbjerg eller i Herning/Ikast-området, og Energnist arbejder videre med disse muligheder, og dermed også med godkendelsen af affaldsgrundlaget, for at sikre, at Energistyrelsens afgørelse er korrekt og afgivet på det korrekte grundlag. Det må derfor forventes, at der efterfølgende kan fremkomme yderligere punkt(er) til beslutning i ejerkommunerne, herunder også såfremt der senere lægges op til etablering af yderligere kapacitet med deraf følgende hæftelser, som i kraft af vedtægternes punkt 10.7 skal godkendes af såvel repræsentantskab som ejerkommunerne.

       

      Ud over stillingtagen til vedtægtsændringer og køb har Energnist bedt kommunerne om at godkende prioriteringen for fremtidig forsyningssikkerhed for Energnist for 2023-2030, som arbejdsgrundlag.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Det er oplyst af Energnist, at der forventes køb i 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Energnists køb af andel i Måbjergværket kan rummes indenfor selskabets nuværende kapital og selve købet påfører ikke kommunen yderligere hæftelse.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 15 Ringe badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand
    • Resume

      Kravene til badevandskvalitet har ikke været overholdt på Ulbjerg Strand de sidste to år, og derfor er badestranden blevet nedklassificeret til ”ringe” badevandskvalitet.

      Natur og Vand har i samarbejde med Energi Viborg udført en række vandanalyser i oplandet og udarbejdet et notat, der gør rede for mulige forureningskilder i oplandet. Ulbjerg Møllebæk vurderes at være den mest sandsynlige årsag til den dårlige badevandskvalitet.

      For at forbedre vandkvaliteten i Ulbjerg Møllebæk planlægges en række tiltag i forhold til forureningskilder i Ulbjerg Møllebæks opland.
       

      Klima- og Miljøudvalget forelægges undersøgelsesresultater og forventede tiltag til orientering. Med udgangspunkt i uacceptable badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand skal udvalget tage stilling til, om badning ved Ulbjerg Strand skal frarådes i badevandssæsonen 2019, og om mulighederne for at finde en bedre placering af et badested ved Lovns Bredning skal undersøges nærmere.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

      1. at Teknik & Miljø fraråder badning ved Ulbjerg Strand for badevandssæsonen 2019.

       

      2. at Teknik & Miljø igangsætter arbejde for at finde en bedre placering af et badested ved Lovns Bredning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget på mødet den 31. maj 2018 (sag nr. 21) var orienteret om forringelse af badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand.

       

       

      Inddragelse og høring

      Energi Viborg Vand A/S har været inddraget i sagen undervejs.

       

       

      Beskrivelse

       

      Baggrund

      Viborg Kommune driver to badevandsstationer i Lovns Bredning ved Ulbjerg Strand og ved Ulbjerg Klint (bilag 1). Der har i de seneste 5 år været svingende badevandskvalitet ved de to stationer, hvor der jævnligt har været fund af store koncentrationer af fækale bakterier (både E-Coli og Enterokokker) i vandet.
       

      Badevandsstationen ved Ulbjerg Strand overholdt i 2017 ikke kravene for badevandskvaliteten. Stationen blev derfor nedklassificeret til badestrand med ”ringe” badevandskvalitet. I 2018 har badevandskvaliteten ved Ulbjerg Strand fortsat haft svingende karakter og klassificeres derfor også som ”ringe” badested i 2018.

      På grund af strandens klassifikation som ”ringe” skal kommunen i henhold til badevandsbekendtgørelsen indføre et permanent badeforbud eller fraråde badning for hele badesæsonen. Frarådet badning eller et badeforbud kan være af kortere varighed, såfremt der træffes passende foranstaltninger til identificering af og fjernelse af årsagerne til forureningen, samt at det kan konstateres, at de badende ikke udsættes for forurening.

      Kommunen skal i henhold til badevandsbekendtgørelsen indføre et permanent badeforbud, hvis et badested i fem på hinanden følgende år klassificeres som "ringe”. Kommunen kan dog indføre et permanent badeforbud inden udløbet af denne femårsperiode, hvis det anses for umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå en højere klassifikation.

       

      Undersøgelsesresultater

      Forvaltningens undersøgelse (bilag 2) har vist, at afstrømning fra Ulbjerg Møllebæk har et højt indhold af bakterier både i tør- og regnvejr. Der er dog særligt problemer i forbindelse med regnvejr. I Strøsand Bæk er der kun fundet højt indhold af bakterier i forbindelse med kraftig regn. Det vurderes, at følgende kilder kan have væsentlig betydning for vandkvaliteten i Ulbjerg Møllebæk.
       

      Potentielle kilder til forureningen

      1.     Overløbsbygværker: Udledning af opblandet spildevand fra overløbsbygværker i forbindelse med regn.

      2.     Fejlkoblinger: Fejlkoblinger er spildevand, der fejlagtigt er tilsluttet regnvandsledningen.

      3.     Spildevandsledning: Utæt udløbsledning fra Ulbjerg Renseanlæg.

      4.     Kreaturer: Kreaturerne er en del af ådalens naturpleje men kan give en diffus forurening af vandløbet.

       

      Forvaltningens bemærkninger og vurdering

      Undersøgelserne i 2018 peger ikke entydigt på en given forureningskilde, så det er ikke muligt at identificere indsatser, der med sikkerhed vil sikre tilfredsstillende badevandskvalitet ved stranden. Forvaltningen vil derfor sammen med Energi Viborg Vand A/S gennemføre nedenstående undersøgelser og aktiviteter i 2019:

      1.     Overløb: Forbedret monitering af overløb samt konsekvenser i forhold til badevandskvaliteten. Vurdering af muligheder for at minimere antal og konsekvenser af overløb ved separatkloakering, udvidelse af bassinkapacitet samt rensning.
       

      2.     Fejlkoblinger: Energi Viborg Vand A/S vil sammen med forvaltningen sætte opsporing af mulige fejlkoblinger i oplandet til Ulbjerg Møllebæk i gang i udvalgte områder.

      3.     Spildevandsledning: Området skal besigtiges, og efter behov skal der udføres kloak-tv inspektion af ledningen. På baggrund af undersøgelserne skal der træffes passende foranstaltninger.

      4.     Kreaturer: Kreaturernes adgang til l Møllebækkens vandkant kan begrænses via etablering af hegn, hvor der etableres et kunstigt vandingssted for at mindske risiko for forurening fra køerne.

      Med udgangen af 2019 vurderes resultater samt effekt af de gennemførte undersøgelser og tiltag. Der tages efterfølgende stilling til eventuelle yderligere tiltag.

      Da der kan ikke garanteres acceptabel badevandskvalitet ved Ulbjerg Strand, foreslås badning ved Ulbjerg Strand, med udgangspunkt i bestemmelserne i badevandsbekendtgørelsen som beskrevet ovenfor, frarådet i badevandssæsonen 2019.
       

      Forvaltningen forslår desuden, at der igangsættes et arbejde med at finde en mere optimal placering af et badested ved Lovns Bredning. Arbejde kan ske i tæt samarbejde med det igangværende byfornyelsesprogram for Fjordklyngen 2017-2022, der blandt andet skal sikre øget fjordtilgængelighed fra vand- og landsiden i området ved Lovns Bredning. På denne måde sikres også en inddragelse af lokale interesser og viden i arbejdet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      For at begrænse Ulbjerg Møllebæks påvirkning af Ulbjerg Strand bør tiltagene iværksættes i perioden 2019 - 2020.
       

      Inden udgangen af 2019 bør mulighederne for etablering af nyt badested i Lovns Bredning undersøges.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 16 Temadrøftelse: Grøn omstilling og vækst
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet præsentere et oplæg til en temadrøftelse om ”Grøn omstilling og vækst” og udvalgte fokusområder i indsatsen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Sagen blev udsat til næste møde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På møde den 16. august 2018 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

       

      Klima- og Miljøudvalget har efterfølgende haft opfølgende temadrøftelser om grøn omstilling og vækst på møderne den 20. september 2018 (sag nr. 21) og den 29. november 2018 (sag nr. 1). På møderne har der været fokus på energiproduktion, bygninger samt transport og mobilitet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Til den første temadrøftelse blev et forslag til en ny vision for energi, miljø og klima samt en ny sammenhængende tilgang til dette præsenteret og drøftet. I de kommende måneder vil der være en række temadrøftelser, hvor visionen, indhold og konkrete indsatser vil blive drøftet. Forvaltningen vil komme med en række oplæg til drøftelse herom. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 17 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

      Niels Eriksen orienterede om sag vedr. fiskesø ved Karup.

       

      Birthe Harritz spurgte til vandstand i udløb af Skals Å.

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til grødeskæring i naturområdet ved Skals Å´s udløb.

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

      ·     Evt. ”Naturkanon” for Viborg Kommune 

       

      Orientering fra udvalget

      ·       

       

      Orientering fra direktøren

      ·        Status på ny affaldssortering

      ·           Afspærring af Kjællinghøl-broen pga. skader på træværket

       

       

      Afgørelser fra klagenævn

      ·           Miljø- og fødevareklagenævnet har stadfæstet Viborg Kommunes afgørelse om, at et stykke beskyttet hede, der var inddraget i markdriften, skal genetableres. Sagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 4. januar 2018 (sag nr. 10).

  • 18 PolitianmeldelseLukket sag