Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 20-09-2018

Referat

  • 1 Godkendelse af varmeprojekt for etablering af varmepumpe i Karup
    • Resume

      Karup Varmeværk a.m.b.a. ønsker at etablere et varmepumpeanlæg.  

       

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender et projekt for etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg med en effekt på 4 MW, opførelse af en teknikbygning til anlægget, en kølegård til anlæggets luftkølere samt udvidelse og tilpasning af varmeveksler, pumper, styring og integration med øvrig SRO-anlæg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Karup Varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af et varmepumpeanlæg ved det eksisterende solvarmeanlæg ved Ericavej i Karup. Et oversigtskort over projektområdet fremgår af bilag 1, og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S og Karup Kartoffelmelfabrik, som ejer arealet, hvor varmepumpeanlægget ønskes etableret. HMN GasNet har meddelt, at selskabet ikke har bemærkninger til projektforslaget, hvilket fremgår af høringssvaret i bilag 3.

       

      Karup Kartoffelmelfabrik har ikke fremsendt et høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Karup Varmeværk baserer i dag 70 % af sin varmeproduktion på naturgas, mens resten af varmebehovet dækkes af solvarmeanlægget og en eksisterende overskudsvarmeleverance fra Karup Kartoffelmelfabrik. Prisen for naturgas forventes at stige i fremtiden, hvorfor Karup Varmeværk ønsker at reducere brugen af naturgas. Ved at etablere et varmepumpeanlæg kan varmeværket udnytte overskudsvarmen fra Karup Kartoffelmelfabrik bedre end med den nuværende løsning med en varmeveksler. Dette vil gøre Karup Varmeværk mindre følsom over for stigende naturgaspriser.

       

      Projektet indebærer etablering af eldrevet varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på 4 MW. Varmepumpeanlægget anvender luft og overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik som energikilde. Desuden omfatter projektet etablering af en teknikbygning til varmepumpeanlægget, en kølegård til anlæggets luftkølere samt udvidelse og tilpasning af varmeveksler, pumper, ventiler, styring og integration med øvrig SRO-anlæg. 

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi. Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på ca. 9,1 mio. kr. i forhold til referencen, hvor driften fortsætter som nu. Beregningerne viser samtidigt reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet ønskes gennemført hurtigst muligt, således varmepumpeanlæggets varmeproduktion kan indregnes som energibesparelse iht. Energispareaftalen fra 2016.

       

      Ved godkendelse i efteråret 2018 forventes etableringen påbegyndt primo 2019 med efterfølgende idriftsættelse ultimo 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.           

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2014-018 (Hammershøj)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede kloakopland i Hammershøj kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      2. at Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      2. at Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 26. april 2018 (sag nr. 4) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 1. maj 2018 til den 26. juni 2018.

       

      Der er modtaget to høringssvar vedrørende omlægningen. Det ene høringssvar har karakter af opklarende spørgsmål og har derfor ikke givet anledning til ændring af planforslaget. Det andet høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor omlægningen vedtages på nuværende tidspunkt, når en anden tidsplan fremgår i perspektivplanen. En bemærkning om dette er indarbejdet i tillæggets tekst-del (markeret med rødt i teksten). 

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Hammershøj kan omlægges til separatkloak.

       

      Det drejer sig konkret om områderne ved Bakkevej, Bødkervænget, Frederiksberg Bakke, Frederiksberg, Fuglebakken, Gartnerbakken, Hviddingvej, Hyldemosevej, Hyldevænget, Randersvej, Skolevangsvej, Skolevej, Stadionvej og Vorningvej.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 3.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 3 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 26 til Spildevandsplan 2014-2018 (Koldingvej)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 26 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at fælleskloakken i et område ved Koldingvej samt syd for Banebyen i Viborg kan omlægges.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      2. at Tillæg nr. 26 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      2. at Tillæg nr. 26 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 21. juni 2018 (sag nr. 4) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 27. juni 2018 til den 22. august 2018.

       

      Der er modtaget tre høringssvar vedrørende konkrete forhold for en ejendom, praktiske spørgsmål samt koordinering med fiber-net og Banedanmark. Høringssvarene har karakter af opklarende spørgsmål og har derfor ikke givet anledning til ændring af planforslaget.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 26 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at et fælleskloakeret område langs Koldingvej og syd for Banebyen kan omlægges til separatkloak.

       

      Det drejer sig konkret om følgende veje:

      ·         Gyvelvej

      ·         Irisvej

      ·         Kløvermarksvej

      ·         Koldingvej

      ·         Lavendelvej

      ·         Primulavej

      ·         Rosenvænget

      ·         Solsikkevej

      ·         Stokrosevej

      ·         Søndermarksvej

      ·         Violvej

       

      Derudover vil der med tillægget ske en berigtigelse fra separatkloak til fælleskloak for to ejendomme på Koldingvej og to på Lyngvej.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 3.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 26 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

       

      Kortlagt jordforurening

      I høringsperioden er forvaltningen gjort opmærksom på, at 7 grunde på Violvej og 1 grund på Rosenvænget er kortlagt som jordforurenet på vidensniveau 2 (”V2”), som vist i bilag 5. De V2 kortlagte områder på de 8 adresser er nøje undersøgte og relativt præcist afgrænsede. Grundejerne blev i forbindelse med kortlægning orienteret om, hvorledes de skal forholde sig i forbindelse med kommende jordarbejder. Kortlægning og undersøgelser er foregået fra 2008 til 2015.

       

      Konsekvensen af forureningerne er, at der kan være ekstra omkostninger knyttet til et separatkloakeringsprojekt. Bortskaffelse af den forurenede jord kan være en meromkostning både for Energi Viborg Vand A/S (EVV) og de konkrete grundejere, mens det faktum, at grundejerne ikke kan få lov at nedsive i de V2 kortlagte områder, kan begrænse muligheden for alternativ afledning af regnvand, og derfor evt. føre til, at nogle grundejere må vælge en dyrere separeringsløsning.

       

      I forbindelse med udførelse af separering på egen grund er det altid en mulighed at søge om dispensation til at beholde konkrete regnvands-afløb på spildevandskloakken. Vurdering af, om der kan gives dispensation i en konkret sag, sker ud fra proportionalitetsprincippet, hvor gevinsten ved separering af et regn-areal stilles op mod de udgifter, der er forbundet hermed. For de grundejere, som har V2-kortlagte grunde, er den umiddelbare vurdering fra forvaltningen, at der vil kunne gives dispensation for konkrete afløb i de tilfælde, hvor jordforureningens ekstra omkostninger gør en omlægning uforholdsmæssig bekostelig i forhold til størrelsen på det tilkoblede regn-areal. 

       

      EVV har oplyst, at de fastholder ønsket om, at kloakfornyelsen også omfatter de V2 kortlagte ejendomme.

       

      Ændringer af tillæggets tekstdel omhandlende jordforureningen, er i tillægget markeret med rødt.

       

       

      Alternativer

      Da der er ændret i tillæggets tekst-del, er det et alternativ til indstillingen at lade høringen gå om. Dette er dog ikke vurderet nødvendigt, grundet ovenstående beskrivelse af, hvordan sagerne for de konkrete jordforurenede grunde kan håndteres.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014-2018 (Hammershøj og Viborg ved Koldingvej
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæggene vedrører omlægning af spildevandsledninger fra fælles- til separatkloak samt etablering af rensedamme (bassiner) i Hammershøj (Tillæg nr. 25) og Viborg ved Koldingvej og syd for Banebyen (Tillæg nr. 26).

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      ·           Etablering af spildevandsledninger

      ·           Etablering af rensedamme.

      ·           Etablering af øvrige spildevandstekniske anlæg. 

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 5 Forslag til Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 (Boligområde ved Møgelkærvej, Viborg Vest)
    • Resume

      Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at et boligområde ved Møgelkærvej (Viborg Vest) kan optages i spildevandsplanen som separatkloakeret.

       

      Tillægget til spildevandsplanen vedtages parallelt med lokalplanen for området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt under forudsætning af, at Teknisk Udvalg igangsætter planlægningen på et kommende møde

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune.

       

      Den 30. maj 2018 (sag nr. 3) igangsatte Teknisk Udvalg planlægningen for et nyt boligområde. 

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      I forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr. 494, som giver mulig for udstykning af området til boliger, er der behov for at optage området i spildevandsplanen. Vedtagelse af lokalplan og tillæg til spildevandsplanen forløber parallelt.

       

      Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at området ved Møgelkærvej (Viborg Vest) kan optages i kloakopland som ”planlagt separatkloak”.

       

      For kloakeringstypen ”separatkloak” har grundejer ret til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak, hvorfor der skal betales fuldt tilslutningsbidrag.

       

      Nedsivningsundersøgelser har vist, at området ikke er egnet til nedsivning af tag- og overfladevand.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at optagelse af området i spildevandsplanen som separatkloak er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætning om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af tag- og overfladevand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillægget for at udrede, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

       

      Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

       

      Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til etablering af nye ledninger og spildevandsanlæg afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

       

      Udgifter til ledning og spildevandsanlæg på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Som alternativ til ”separatkloak”, kunne kloakoplandet planlægges som ”spildevandskloak”, hvor tag- og overfladevand skal nedsives.

       

      Nedsivningsundersøgelser har vist, at området ikke er velegnet til nedsivning.

       

      Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Klage over tilladelse til et drikkested i Middelhede Bæk
    • Resume

      Der er klaget over forvaltningens afgørelse om tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af et drikkested i Middelhede Bæk (matrikel 6o Sdr. Rind By, Sdr. Rind). Oversigtskort er vedhæftet i bilag 1

       

      Udvalget skal tage stilling til Viborg Kommunes bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af klagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Viborg Kommune med bemærkninger, som de fremgår af bilag 4, meddeler Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at ændre i den meddelte afgørelse.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Projektet har været offentliggjort i fire ugers høring.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen modtog den 4. april 2018 ansøgning om tilladelse til etablering af et drikkested til heste i Middelhede Bæk. Drikkestedet skal sikre, at hestene kan drikke fra vandløbet, uden at vandløbets bund og brinker trampes ned. Middelhede Bæk er udpeget som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

       

      Sagens behandling

      Forvaltningen traf den 7. maj 2018 afgørelse i sagen, hvor der blev meddelt tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af drikkestedet. Afgørelsen blev den 14. juni 2018 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen var indsendt af ejeren af den opstrøms liggende nabomatrikel. I forbindelse med behandling af klagen blev forvaltningen opmærksom på en procedurefejl i sagsbehandlingen, da tilladelsen var givet uden fire ugers offentlig høring. Derfor ophævede forvaltningen tilladelsen den 18. juni 2018 med henblik på at meddele en ny tilladelse efter fire ugers offentlig høring.

       

      Den 21. juni 2018 offentliggjorde forvaltningen reguleringsprojektet i fire ugers høring. I høringsperioden modtog forvaltningen høringssvar fra klageren til den tidligere afgørelse. Forvaltningen vurderede, at høringssvaret var uden betydning for afgørelsen.

       

      Den 20. juli 2018 traf forvaltningen ny afgørelse i sagen.

       

      Afgørelsen er vedhæftet som bilag 2.

       

      Klagen

      Afgørelsen blev den 3. august 2018 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen var igen indsendt af ejeren af den opstrøms liggende nabomatrikel. Klagen havde følgende indhold:

       

      ·           At det er utilgiveligt, at Viborg Kommune kan forsvare at give to tilladelse til samme sag med kort mellemrum.

      ·           At der gives tilladelse til noget, der har været aktivt benyttet siden april 2017.

      ·           Arealet har aldrig været opdyrket og har været henlagt langt over 10 år uden aktivitet overhovedet.

      ·           Arealet kan derfor ikke betegnes som landbrugsjord, og derfor kan det ikke pludselig få ændret status på grund af ny ejer.

      ·           At det umuligt kan være lovligt at bruge arealerne til andet end natur.

      ·           Da lodsejer købte arealet i april 2017, valgte han at fælde alle de selvgroede birk, rodfræse, rykke træer op, brænde af i etaper, planere samt få gravet store arealer op, der er blevet efterfyldt med stabilgrus (tilsyneladende kørearealer).

       

      Klagen er vedhæftet som bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningens forslag til bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ses i bilag 4.

       

      Forvaltningen vurderer, at klager ikke er klageberettiget i forhold til afgørelsen efter vandløbsloven. Som ejer af den opstrøms liggende nabomatrikel vurderer forvaltningen, at klager ikke har væsentlig individuel interesse i afgørelsen. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet der afgør, om klager er klageberettiget.

       

      Forvaltningens vurdering

      På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at den indkomne klage ikke giver anledning til ændringer i den meddelte afgørelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
  • 8 Endelig vedtagelse af lokalplan 475 for et område til biogasanlæg mv. på AU-Foulum
    • Resume

      AU-Foulum har søgt om tilladelse til udvidelse af biogasanlægget og tilhørende forsknings- og demonstrationsfaciliteter på universitetets eksisterende biogasanlæg. Et forslag til lokalplan for området har været i 8 ugers offentlig høring, og der er indkommet 3 høringssvar. Der skal nu tages stilling til endelig vedtagelse af lokalplanen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 475 vedtages endeligt med de i sagsfremstillingen nævnte ændringer,

       

      2. at den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes,

       

      3. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” godkendes og sendes som svar til dem, der har afgivet høringssvar

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 475 vedtages endeligt med de i sagsfremstillingen nævnte ændringer,

       

      2. at den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering godkendes, og

       

      3. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” godkendes og sendes som svar til dem, der har afgivet høringssvar

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede den 21. juni 2017 (sag nr. 16) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 475 for et område til biogasanlæg ved AU-Foulum med tilhørende miljørapport i offentlig høring.

       

      Oversigtskort er i bilag 1. Planforslag og miljørapport er i bilag 2.

       

      Miljøstyrelsen er myndighed for en konkret udvidelse af biogasanlægget indenfor lokalplanområdet. Miljøstyrelsen har haft en VVM-redegørelse for det konkrete projekt i høring samtidigt med planforslag, miljørapport samt udkast til en miljøgodkendelse

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget med tilhørende miljørapport har sammen med VVM-redegørelsen fra Miljøstyrelsen og forvaltningens forslag til miljøgodkendelse været i offentlig høring fra den 24. maj 2018 til den 19. juli 2018. Der er i høringsperioden kommet 3 høringssvar, som er i bilag 3.

       

      Der afholdtes borgermøde om planforslagene den 13. juni med ca. 40 deltagere. Debatten på borgermødet drejede sig hovedsageligt om lugt, transport, alternativ vejadgang, støj, finansiering og grøn energi.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 475

      Lokalplanforslaget fastlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg såsom biogasanlæg og tilknyttede forsknings- og demonstrationsmæssige faciliteter og aktiviteter med vejadgang fra Burrehøjvej. Lokalplanforslaget har desuden til formål at sikre etablering af beplantningsbælter.

       

      Miljørapport

      Der er udarbejdet en miljørapport i tilknytning til lokalplanen. Miljørapporten indeholder en vurdering af den indvirkning på miljøet, som gennemførelsen af planen kan medføre. Miljørapporten har været i høring samtidig med planforslaget.

       

      Høringssvar

      Der er kommet 3 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er i bilag 3. Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens forslag til svar. Høringssvarene drejer sig om ejerforhold, grundlejekontrakt, transport, trafiktællinger, støj fra transport, vejadgang og forslag om informationssystem til naboer.

       

      Behandlingen af høringssvarene indgår i den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering, som er i bilag 5. Redegørelsen offentliggøres sammen med planen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Der er modtaget et høringssvar, som omhandler ejerforholdene for arealet. Forvaltningen har fået oplyst, at ejerforhold og grundlejekontrakt er blevet afklaret mellem AU-Foulum og Bygningsstyrelsen.

       

      Forvaltningen vurderer, at høringssvar vedr. transport og støj fra transport bl.a. om natten ikke giver anledning til ændringer i plangrundlaget, da lokalplanen giver anledning til en mindre stigning i antallet af transporter. Det vurderes, at stigningen ikke vil påvirke naboer og omgivelser væsentligt bl.a. fordi transporterne generelt afvikles i dagtimerne. I miljøgodkendelsen for biogasanlægget vil der blive stillet vilkår om, at til- og frakørsler af biomasse på anlægget registreres med angivelse af mængde og tidspunkt. Der vil således være muligt at føre kontrol med omfanget af natkørsel.

       

      AU-Foulum oplyser, at der arbejdes på at lave en facebook-gruppe, hvor der kan informeres om, hvornår der er sæsonkørsel mm. Forvaltningen vurderer, at denne information kan afhjælpe den lokale usikkerhed om kørsler, som kan give anledning til klager til AU-Foulum fra beboere i Foulum og Formyre.

       

      Viborg Kommune vil på baggrund af borgernes generelle oplevelse af stort trafikpres og oplevelse af støjgener på Burrehøjvej følge udviklingen i trafikken.

       

      Forvaltningen vurderer, at de øvrige bemærkninger i høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i plangrundlaget.

       

      Forvaltningen vurderer, at det bør præciseres i lokalplanens bestemmelse 3.1, at et biogasanlæg også kan bestå af biogasreaktorer og siloanlæg, og at lokalplanområdet også må anvendes til mandskabsfaciliteter. Forvaltningen vurderer ligeledes, at det i bestemmelse 7.1 bør præciseres, at et siloanlæg også kan være biogasreaktorer.

       

      Forvaltningen foretager derudover enkelte redaktionelle ændringer i lokalplanen herunder en justering af nummereringen i § 2.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslaget har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et stort teknisk anlæg i det åbne land. Planforslaget skal derfor vedtages af byrådet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt planforslaget vedtages endeligt, skal planen offentliggøres. Klager skal være modtaget inden fire uger efter den offentlige bekendtgørelse.

       

      Såfremt planen vedtages endeligt, kræver det konkrete projekt om udvidelse, at der meddeles en landzonetilladelse, en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen er myndighed på VVM-tilladelsen, og Viborg Kommune er myndighed for landzonetilladelse og miljøgodkendelse.

       

      Udkast til miljøgodkendelse er i bilag 6.

       

      Miljøstyrelsen sender den sammenfattende redegørelse for VVM-redegørelsen til udtalelse hos Viborg Kommune. Det vedhæftede udkast til miljøgodkendelse er afstemt med Miljøstyrelsen.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Igangsætning af proces for indkaldelse af forslag og idéer for vindmøller ved Tolstrup
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til igangsætning af proces for indkaldelse af forslag og idéer til planlægning og miljøvurdering for vindmøller ved Tolstrup.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at der afholdes borgermøde den 24. oktober kl. 17 eller den 31. oktober kl. 17.

       

      Endvidere foreslår direktøren for Teknik & Miljø,

       

      2. at den beskrevne proces for indkaldelse af forslag og idéer igangsættes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at der afholdes borgermøde den 31. oktober kl. 17.

       

      Endvidere besluttede Teknisk Udvalg, 

       

      2. at den beskrevne proces for indkaldelse af forslag og idéer igangsættes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på et møde den 20. juni 2018 (sag nr. 12) at igangsætte fordebat for vindmølleprojektet ved Tolstrup.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Der er ansøgt om opstilling af 3 vindmøller på en ret linje i øst-vest-gående retning. Ansøgers projektbeskrivelse fremgår af bilag 1 og anmeldelsesskema fremgår af bilag 2.

       

      Udkast til idé-oplæg til indkaldelse af forslag og idéer til planlægning og miljøvurdering fremgår af bilag 3. Idé-oplægget indeholder en beskrivelse af projektet, det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Forvaltningen foreslår, at perioden for indkaldelse af forslag og idéer fastsættes til 6 uger. Samtidigt høres berørte myndigheder.  Bemærkninger vil blive forelagt Klima- og Miljøudvalget. 

       

      Forvaltningen foreslår, at der i forbindelse med indkaldelse af forslag og idéer afholdes et borgermøde den 24. oktober kl. 17 eller den 31. oktober kl. 17. Forvaltningen foreslår, at borgermødet holdes som et arrangement, hvor interesserede kan komme og stille spørgsmål til forvaltningen, ansøger og dennes rådgiver, og hvor de kan få en dialog med politikere efter indledende oplæg om projektet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for projektet:

       

      Indkaldelse af forslag og idéer

      oktober / november 2018

      Borgermøde     

      oktober 2018

      Behandling af indkomne forslag og idéer

      primo 2019

      Planforslag til vedtagelse

      primo 2019

      Offentlig høring

      primo 2019

      Endelig vedtagelse

      medio 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der udlægger området til vindmøller. Jf. § 8 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der udarbejdes en miljøvurdering af planerne.

       

      Det ansøgte projekt er omfattet af bilag 2, pkt. 3j) i samme bekendtgørelse. Ansøger har i ansøgningen anmodet om, at projektet ønskes miljøkonsekvensvurderet. Projektet skal derfor gennemgå en miljøkonsekvensvurdering jf. § 15, stk. 2 i miljøvurderingsbekendtgørelsen.

       

      Forvaltningen foreslår, at miljøvurderingens miljørapport og miljøkonsekvensvurderingens miljøkonsekvensrapport slås sammen i én miljørapport, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planerne og projektet. Det er ansøger, som udarbejder miljørapporten. 

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsbekendtgørelsen. 

    • Bilag

  • 10 Igangsætning af planlægning for erhverv ved Hobrovej, Roum
    • Resume

      Knud Kristensen ApS har efter ejendomskøb anmodet om at få vedtaget ny planlægning i overensstemmelse med Forslag til lokalplan nr. 438 for en erhvervsvirksomhed ved Hobrovej ved Roum samt forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013-2025, begge fra 2014. Forslagene blev ændret ved endelig vedtagelse, idet daværende lodsejer ikke ønskede sin jord lokalplanlagt. Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Da anmodningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet,

       

      2. at der ikke afholdes borgermøde,

       

      3. at der udarbejdes miljørapport,

       

      4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i fordebatten,

       

      5. at fordebatten sættes i gang som beskrevet.

       

      Delegation:

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene ikke har principiel betydning for kommunen, og derfor kan vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet,

       

      2. at der ikke afholdes borgermøde,

       

      3. at der udarbejdes miljørapport,

       

      4. at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om miljørapportens indhold, hvis der ikke kommer væsentlige høringssvar i fordebatten, og

       

      5. at fordebatten sættes i gang som beskrevet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 27. august 2014 (sag nr. 20) at vedtage Forslag til lokalplan nr. 438 samt forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013-2025 med henblik på offentlig høring. Forslagene omfattede ejendomme ejet af Knud Kristensen ApS og et areal ejet af en anden lodsejer.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 10. december 2014 (sag nr. 36) at vedtage Forslag til lokalplan nr. 438 samt forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013-2025, dog med den ændring at planforslagene kun omfattede ejendomme ejet af Knud Kristensen ApS. Ændringen blev vedtaget på baggrund af en indsigelse fra daværende lodsejer.

       

      Knud Kristensen ApS har efterfølgende overtaget arealer, som var omfattet af Forslag til lokalplan nr. 438 samt forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013-2025.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Projektforslaget

      Virksomheden er en kartoffelcentral, som modtager og håndterer kartofler, inden de sælges videre. Virksomheden her behov for at udvide sin bygningsmasse for fortsat at sikre en hensigtsmæssig drift af virksomheden. Virksomheden har snart opbrugt byggemulighederne inden for den eksisterende lokalplan.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Størstedelen af området er i dag omfattet af lokalplan nr. 438, der udlægger området til erhverv.

       

      Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanen, da det ønskede byggeri har en større udbredning end den eksisterende lokalplan. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Kommuneplan

      En del af området er i Kommuneplan 2017 - 2029 udlagt til erhvervsområde.

       

      Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområder, hvad angår rammeområdets afgrænsning.

       

      Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg.

       

      Størstedelen af området ligger inden for udpegningen af værdifulde landskaber. I disse områder må der jf. kommuneplanens retningslinje 11 ikke tillades anlægsarbejder og byggeri, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Det er forvaltningens vurdering, at afgrænsningen af de værdifulde landskaber kan justeres, da eksisterende bebyggelse og terrænregulering i området har sløret landskabet betydeligt.

       

      Natura2000
      En mindre del af området ligger op til og inden for Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Den del af området, der er omfattet af udpegningen, benyttes i dag til parkeringsplads og grusvej. Forvaltningen har rettet henvendelse til den daværende Naturstyrelse med henblik på en tilretning af afgrænsningen af området. Tilretningen forventes tidligst at kunne ske ultimo 2018.

       

      Principper for planlægningen

      Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:

       

      ·           Området udlægges til erhverv i miljøklasse 2-4.

      ·           Der udlægges byggefelter, der giver mulighed for produktions- og lagerhal samt yderligere specifikke fremtidige udvidelser.

      ·           Krav til bebyggelseshøjde sættes til maks. 15 m, og bebyggelse skal opføres med samme materialevalg som virksomhedens eksisterende bebyggelse.

      ·           Afgrænsningen af de værdifulde landskaber og Natura 2000-området skal fastlægges.

      ·           Der skal fastholdes/etableres afskærmende beplantning mod det åbne land.

       

      Kommuneplantillægget udvider afgræsningen af den eksisterende kommuneplanramme 05.E2.03, samt reducere udpegningen af værdifuldt landskab, således den ikke omfatter lokalplanområdet.

       

      I denne sag skal der tages stilling til fokuspunktet om værdifuldt landskab. Den nye planlægning vil i forhold til den eksisterende planlægning inddrage et areal beliggende nordøst for Hobrovej. Det areal, som ønskes inddraget, fremstår i dag som dyrkningsarealer beliggende i tæt tilknytning til den eksisterende virksomheds bygningsmasse og aktiviteter. 

       

      Fordebat

      Lokalplanlægningen forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens rammebestemmelser, hvormed at den eksisterende kommuneplanramme 05.E2.03 udvides mod øst. Da der er tale om væsentlige ændringer i forhold til de gældende kommuneplanrammer, er planlægningen omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c. Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde.

       

      Debatmaterialet indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen og afgrænsning af de emner, der skal behandles i miljørapporten, samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag 2.

       

      Debatperioden foreslås fastsat til 2 uger. Hvis der kommer bemærkninger, der kan medføre, at planlægningen skal opgives eller ændres væsentligt i forhold til ovennævnte principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved godkendelse af planforslagene.

       

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da det vurderes, at der ikke er naboer, som berøres væsentligt.

       

      Miljøvurdering

      Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når planlægningen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde. Da der planlægges indenfor og lige op ad et Natura2000-område, er planlægningen omfattet af krav om miljøvurdering.

       

       

      Alternativer

      ·           Planarbejdet igangsættes uden ændringer

      ·           Planarbejdet igangsættes ikke med den begrundelse, at projektet ikke er i overensstemmelse med byrådets ønsker.

       

       

      Tidsperspektiv


      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Fordebat

      Medio 2018

      Planforslag til vedtagelse

      Ultimo 2018

      Offentlig høring

      Primo 2019

      Endelig vedtagelse

      Medio 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Ansøgning om udhuse på Hvamvej 12, 7470 Karup
    • Resume

      Ejeren af Hvamvej 12 har søgt om tilladelse til allerede opførte udhuse på ejendommen. Udvalget skal tage stilling til ansøgningen, da der er tale om større udhusarealer, end der er praksis for at meddele landzonetilladelse til, og da nogle af udhusene er opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse til de allerede opførte udhuse på ejendommen med hjemmel i planlovens § 35, og samtidig med afslaget meddeles påbud om at fjerne de ulovlige udhuse efter planlovens § 51, stk. 3 og § 63, stk. 1, og

       

      2. at udvalget tilkendegiver, at kommunen er sindet at meddele tilladelse til en ansøgning om udhusarealer på op til 200 m2 i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Sagen blev udsat.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejer af Hvamvej 12 har søgt om tilladelse til et udhus, han har etableret i 2001. I forbindelse med behandling af sagen konstaterede forvaltningen, at der er opført flere udhuse uden tilladelse. Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.

       

      Hvamvej 12 er en landbrugsejendom på 6,3 ha. Der er opført 4 udhuse på ejendommen uden landzonetilladelse. Ansøger overtog ejendommen i 1996. Ansøger har oplyst, at han ikke driver landbrug eller andet erhverv på ejendommen, og at udhusene alene bliver anvendt til privat brug. Ansøgningen har været sendt i naboorientering, og der er ikke indkommet bemærkninger imod det ansøgte. Bygningerne gennemgås hver især i forhold til anvendelse, placering mv. nedenfor. Bygningsnumrene henviser til oversigtskortet i bilag 1.

       

      Bygning 1: Ejendommens bolig.

       

      Bygning 2: Udhus på ca. 270 m2. I 2001 opførte ansøger et udhus på 240 m2 som erstatning for et tidligere udhus på nogenlunde samme placering, som blev beskadiget under stormen i 1999. Udhuset er placeret ca. 3 m fra ejendommens bolig. Det tidligere udhus var på ca. 160 m2. I 2010 blev der lavet en tilbygning på 30 m2 på bygningens vestside til opbevaring af grøntsager. Der er desuden opført en overdækket terrasse på ca. 17 m2 på bygningens vestside i 2015 eller 2016. Bygning 2 fremstår med brun træbeklædning, og den overdækkede terrasse er opført med tre åbne sider og i samme brune træbeklædning som bygning 2. Bygning 2 anvendes til garage, værksted, fyrrum, viktualierum, frysere, hundehuse, maskintrailer, havetraktorer og div. havemaskiner. Ansøger anfører, at det er nødvendigt med havemaskiner, da han har dårlig ryg.

       

      Bygning 3: Udhus på 182 m2. Opført i 2017 som erstatning for et tidligere udhus, der blev skadet i stormen i 2013. Bygning 3 er opført på nogenlunde samme placering som det tidligere udhus og er ca. 15 m2 mindre. Udhuset er opført ca. 70 m fra boligen. Bygning 3 bliver brugt til opbevaring af restaurerede veterantraktorer, veteranmaskiner, og til reservedele til gamle traktorer og maskiner samt diverse havemaskiner, som der ikke er plads til i bygning 2. Ansøger har fra naboer fået oplyst, at den tidligere bygning er opført i 1986 af den tidligere ejer. Forvaltningen kan ikke se, at der er meddelt tilladelse til den tidligere bygning.

       

      Bygning 4: Udhus/staklade på ca. 320 m2 med tre lukkede sider. Bygningen er opført ca. 76 m fra boligen af den tidligere ejer og overgik til Hvamvej 12, da ansøger købte mere jord til ejendommen i 2014. Ansøger er indstillet på at nedrive bygningen, da den er i dårlig stand. Forvaltningen kan heller ikke se, at der er meddelt tilladelse til denne bygning.

       

      Bygning 5: Havepavillon på ca. 15 m2. Ombygget mandskabsvogn på hjul opstillet i 2018. Havepavillonen er opstillet ca. 27 m fra ejendommens bolig.

       

      Lovgrundlag

      Byggeri i landzone kræver i udgangspunktet landzonetilladelse, jf. planlovens § 35. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, og kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. planlovens §§ 63 og 51.

       

      Forvaltningens vurdering

      Formålet med landzonebestemmelserne er blandt andet at modvirke byspredning ved at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier, jf. vejledning om landzoneadministration.

       

      Der er en række undtagelser til det generelle udgangspunkt om, at byggeri i landzone kræver landzonetilladelse. Garager, udhuse og lignende byggeri på højst 50 m2, som opføres i tilknytning til enfamiliehuse, kræver ikke landzonetilladelse. Der kan opføres flere udhuse af denne størrelse uden landzonetilladelse, når blot de opføres i tilknytning til enfamiliehuset. Udhuse over 50 m2 kræver landzonetilladelse. Ifølge vejledning om landzoneadministration er det ikke alene afstanden, der afgør, om en bygning kan siges at ligge i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Det beror på en samlet konkret vurdering af, om byggeriet naturligt opleves som havende tilknytning til den øvrige eksisterende bebyggelse.

       

      Nyopførelse eller omfattende istandsættelse af bygninger efter stormskader kræver landzonetilladelse. Der bør normalt meddeles landzonetilladelse til genopførelse af stormskadet bebyggelse inden for rimelig tid (3 år), hvis den ødelagte bebyggelse er lovligt opført, og der ikke er ganske særlige omstændigheder, der taler klart imod, jf. vejledning om landzoneadministration. Efter klagenævnets praksis meddeles der normalt alene tilladelse til en bygning med samme placering, størrelse, anvendelse og karakter som den ødelagte bygning.

       

      I forhold til de allerede etablerede udhuse er der forskellige forhold, der taler imod en tilladelse: Der er for store arealer med private udhuse, og nogle af udhusene ligger ikke i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

       

      Udhusarealer

      Ansøger har oplyst, at der ikke drives landbrug eller anden form for virksomhed på ejendommen, og at alle udhuse anvendes til privat brug. Der er ca. 772 m2 private udhuse på ejendommen i dag. Ansøger har planer om at nedrive bygning 4. Man må have alle de private udhuse, man ønsker, på en ejendom, når blot den enkelte bygnings areal ikke overstiger 50 m2, og udhuset opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Ejendommens udhusarealer vil være på ca. 437 m2, når bygning 4 er fjernet, og når havepavillonen på ca. 15 m2 ikke tælles med.  

       

      Ifølge klagenævnets praksis gives der ikke landzonetilladelse til private udhuse på 100 m2 og derover, medmindre der foreligger helt særlig omstændigheder. Klagenævnet betragter det ikke som særlige omstændigheder, at man har behov for at opbevare traktor, diverse redskaber, brænde og lignende. Nævnet vurderer, at der ikke kan tillades udhuse større end 100 m2 på en ikke-erhvervsejendom.

       

      Viborg Kommune har praksis for at meddele landzonetilladelse til garager, udhuse mm. på op til 200 m2 ud fra en konkret vurdering. Viborg Kommune har dermed en mere lempelig praksis end klagenævnet. Den mere lempelige praksis er blandt andet begrundet med, at landskabet i Viborg Kommune generelt er et storskala-landskab (store sammenhængende markfelter, lange levende hegn, store gårdanlæg), der ikke er så sårbart overfor nyt stort byggeri som småskala-landskaberne i Østdanmark (tætliggende husmandssteder med små markfelter opdelt af mange levende hegn/småbevoksninger).

       

      Afstand til hidtidige bebyggelsesarealer
      Ved opførelse af nyt byggeri på en ejendom i landzone skal de nye bygninger i udgangspunkt placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse, så ejendommens bebyggelse- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. Byggeri, der opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, kræver i alle tilfælde landzonetilladelse, også selv om de er under 50 m2.

       

      De hidtidige bebyggelsesarealer vurderer forvaltningen til at være boligen og bygning 2, da man på ældre luftfotos kan se, at der på dette sted har ligget en gård. Bygning 3 og 4 er opført 70 og 76 m fra de hidtidige bebyggelsesarealer, og opleves som fritliggende bygninger og uden sammenhæng til den øvrige bebyggelse.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at bygning 5 også opleves som opført uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse, da der er tale om en lille bygning, og da proportionerne mellem bygningens størrelse og afstanden til den hidtidige bebyggelse får bygningen til at opleves som fritliggende.

       

      Allerede opførte bygninger

      I sager om lovliggørelse af byggeri opført uden de fornødne tilladelser er udgangspunktet, at sagen skal have samme udfald, som hvis der var søgt om tilladelse inden opførelse af byggeriet. Efter klagenævnets praksis tillægges værdispildsbetragtninger kun begrænset betydning. Hvis der kun er tale om relativt ubetydelige lovovertrædelser kan værdispildsbetragtninger dog få betydning for afgørelsen i en sag om allerede opførte bygninger.

       

      Forvaltningen vurderer, at opførelse af private udhuse på væsentligt over 200 m2 uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer ikke er en ubetydelig lovovertrædelse, og at sagen derfor skal følge den praksis, der er på området.

       

      Forvaltningen vurderer på baggrund af:

      ·           landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt bebyggelse i det åbne land,

      ·           at der er tale om private udhuse, og ikke bygninger til landbrug eller andet erhverv,

      ·           at der er tale om væsentligt større udhusarealer til privat brug end de 200 m2, som Viborg Kommune har praksis for at meddele landzonetilladelse til,

      ·           udhusenes placering uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse,

      ·           at en tilladelse i den konkrete sag vil betyde, at fremtidige lignende sager skal have samme udfald,

       

      at der ikke kan meddeles landzonetilladelse til bygning 2, 3, 4 og 5. At bygning 2 og 3 er genopført efter storm kan ikke føre til et andet resultat, da opførelse efter stormskade kræver landzonetilladelse. Var der søgt om landzonetilladelse inden opførelse af bygning 2 og 3, kunne der ikke opnås tilladelse til så store udhusarealer, og der ville ikke være meddelt tilladelse til et fritliggende udhus med stor afstand til den hidtidige bebyggelse.

       

      Da der ikke kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte, og da bygningerne allerede er opført, skal bygningerne lovliggøres fysisk. Fysisk lovliggørelse indebærer, at udhusene, der er opført uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse, skal fjernes, og de resterende udhusarealer (bygning 2) skal nedbringes til 200 m2. Det vil kræve revideret ansøgningsmateriale, hvis der skal meddeles landzonetilladelse til at nedbringe bygning 2 til 200 m2. Bygning 5 kan lovliggøres fysisk ved at flytte pavillonen, så den ikke længere opleves som fritliggende. Forvaltningen vurderer i det konkrete tilfælde, at det vil være opfyldt med en afstand på ca. 20 m fra den hidtidige bebyggelse.

       

      Derudover må ansøger henvises til at udnytte planlovens mulighed for at opføre et eller flere udhuse på op til 50 m2 i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Ansøgning om udstykning til nyt fritidshus i landzone fra Holstebrovej Hagebro 292, 7800 Skive
    • Resume

      Der er søgt om at udstykke en ny ejendom fra Holstebrovej Hagebro 292 og opføre et fritidshus på den nye ejendom. Det ansøgte kræver landzonetilladelse. Det er forvaltningens vurdering, at det ansøgte er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt og uplanlagt byggeri i landzonen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag til at udstykke for at opføre et fritidshus med hjemmel i planlovens § 35

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejer af Holstebrovej Hagebro 292 har søgt om at udstykke en ny parcel fra ejendommen på op til 2100 m2 med henblik på at opføre et fritidshus på ca. 110 m2 og et udhus på ca. 20 m2. Ansøger bor på ejendommen, som der søges om at udstykke fra. Den nuværende bolig har ifølge BBR et boligareal på 145 m2. Ansøger planlægger at flytte fra helårsboligen på ejendommen indenfor en overskuelig periode, og da ansøger fortsat ønsker en tilknytning til området, søges der om at lave en udstykning til et fritidshus.

       

      Holstebrovej Hagebro 292 er en landbrugsejendom på 10,6 ha, der ligger i landzone uden for kommuneplanens rammer. Oversigtskort kan ses på bilag 1 og ansøgningen kan ses i bilag 2.

       

      I området omkring ejendommen ligger der spredte bygninger - der er flest boliger, enkelte fritidshuse, samt en tankstation og kro. De nærmeste naboer til den søgte udstykning, Holstebrovej Hagebro 294 og 296, er begge mindre fritidshuse på hhv. 48 m2 og 41 m2. Ifølge BBR er Holstebrovej Hagebro 294 opført i 1956, mens Holstebrovej Hagebro 296 er opført i 1963.

       

      Sagen er sendt i naboorientering, og der er indkommet en bemærkning, som kan ses i bilag 3. Naboerne er bekymrede for, om en tilladelse til udstykning og fritidshus vil åbne op for, at der kan gives tilladelse til yderligere byggeri i området. Naboerne mener desuden, at fritidshuset vil fungere som helårsbeboelse, da ansøger er pensionist, og pensionister må bo i deres fritidshuse hele året. Naboen er bekymret for, om huset vil blive konverteret til helårsbolig ved et evt. salg. Ansøger har fået naboens bemærkninger til kommentering, og ansøgers bemærkninger hertil kan ses i bilag 4.

       

      Lovgrundlag

      Udstykning kræver tilladelse efter planlovens § 35 (landzonebestemmelserne).

       

      Formålet med landzonebestemmelserne er blandt andet at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i landzone samt at sikre, at arealanvendelsen foregår i overensstemmelse med lands- og kommuneplanlægning. Herved varetages landskabelige, rekreative og øvrige interesser, der knytter sig til landzone.

       

      Forvaltningens vurdering

      Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. vejledning til landzoneadministration.

       

      Det er klagenævnets praksis, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til udstykning af ejendomme i landzone, hvorved der skabes en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land. Udstykning til fritidshuse skal som altovervejende hovedregel ske i områder, der ved planlægning er udlagt til sommerhusområde.

       

      En tilladelse i den konkrete sag til et nyt fritidshus i landzone vil betyde, at fremtidige lignende sager skal behandles på samme måde.

       

      I 1970 trådte by- og landzoneloven i kraft, og siden da har det krævet tilladelse at opføre fritidshuse i landzone. Da begge nabofritidshuse er opført før by- og landzoneloven, medfører det, at lighedsgrundsætningen (ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat) ikke kan anvendes som argument for at meddele landzonetilladelse til den ansøgte udstykning til et fritidshus. Det ansøgte fritidshus er desuden betragteligt større end de to nabofritidshuse.

       

      I forhold til naboernes bemærkninger til sagen kan det nævnes, at pensionister må bo hele året i deres fritidshus, når de har ejet fritidshuset i et år, og at der skal søges om landzonetilladelse for at ændre status fra fritidshus til helårsbolig. Klagenævnet har en restriktiv praksis, hvor statusændring fra fritidshus til helårsbolig behandles, som var der tale om nyopførsel af en bolig i landzone.

       

      Forvaltningen vurderer, at der i denne sag ikke er forhold, der kan begrunde en fravigelse af praksis, og at der derfor ikke kan meddeles landzonetilladelse til udstykning med henblik på at opføre et fritidshus, da det vil være i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt og uplanlagt byggeri i landzone, og da en tilladelse vil skabe præcedens for at tillade nye fritidshuse i landzone.

       

      Det kan nævnes, at ansøger har mulighed for at anvende sin helårsbolig som fritidsbolig. Det kræver ikke landzonetilladelse.

       

      Det kan desuden oplyses, at kommunens planlagte sommerhusområder ikke alle er fuldt udbygget.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Området ligger uden for kommuneplanens rammer.

    • Bilag

  • 13 Nørremarksvej 33, 8830 Tjele: Ansøgning om udhus på ejendom i landzone
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles afslag til en ansøgning om et nyt 265 m2 stort udhus på en 1,5 ha stor ejendom, hvor der i forvejen er et større udhusareal. Det er kommunens praksis kun at tillade op til ca. 200 m2 udhusareal til privat brug på en ejendom i landzone.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da der i forvejen er et stort udhusareal på ejendommen – selv efter fjernelse af 210 m2.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejer af Nørremarksvej 33, 8830 Tjele, har søgt om landzonetilladelse til at opføre et 265 m2 stort udhus til erstatning for et eksisterende 210 m2 stort udhus, der fjernes. Beliggenheden fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      Udhuset opføres som en stålhal med grå facadestålplader og grå eternittagplader.

       

      Udhuset søges anvendt til rendegraver, traktor, trailere, campingvogn, havemaskiner, vejhøvl, brakpudser og læbælteklipper samt husstandens to biler.

       

      Det anføres, at ejendommens areal på 1,5 ha skyldes en tidligere bestemmelse i landbrugsloven, hvorefter en ejendom ved nedlæggelse som landbrugsejendom ikke måtte nedbringes til under 1,5 ha.

       

      Det anføres desuden, at maskinerne er til vedligehold af udendørsareal og grusvej – og nødvendige for at kunne leve på landet.

       

      Endelig anføres det, at det 210 m2 store udhus, der fjernes, er en udtjent rundbuehal, der er forholdsvis dyr at renovere. Ansøger er indstillet på at fjerne rundbuehallen, inden det ansøgte, nye udhus opføres. Ved at bygge nyt udhus i stedet for at renovere det gamle udhus, kan det opføres et andet sted på ejendommen, så der bliver bedre udsyn fra boligen.

       

      Der er i forvejen et udhus på 234 m2 og en garage på 63 m2, dvs. et samlet udhusareal på 297 m2, der ønskes bibeholdt.

       

      Det oplyses, at det 234 m2 store udhus er en tidligere stald, som anvendes til hhv. fyrrum, brændselsopbevaring og værksted. Den 63 m2 store garage anvendes til biler og høns.

       

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Lovgrundlag

      Opførelse af garager, udhuse o.l. på over 50 m2 i landzone kræver landzonetilladelse.

      Der kan opføres flere højst 50 m2 store udhuse, når de er i tilknytning til en bolig.

       

      Da det er på en beboelsesejendom – ikke en landbrugsejendom – og da bygningen dermed ikke er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, betragtes den ansøgte bygning som et privat udhus svarende til en garage e.l. i tilknytning til et parcelhus.

       

      Ifølge klagenævnspraksis gives der ikke landzonetilladelse til udhuse på over 100 m2, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Klagenævnet betragter det ikke som særlige omstændigheder, at man har behov for at opbevare traktor, diverse redskaber, brænde o.l. Nævnet vurderer, at der ikke kan tillades så store udhuse på en ikke-erhvervsejendom. Nævnet vurderer, at den restriktive praksis vedrørende udhuse ikke skal fraviges, og at der skal lægges vægt på, at der i forvejen er udhuse på en ejendom.

       

      Kommunen administrerer som bekendt ikke landbrugsloven, men det kan oplyses, at fra 2004 til 2013 indeholdt landbrugsloven en bestemmelse om, at når jorden blev solgt fra en landbrugsejendom og landbrugspligten blev ophævet, måtte ejendommen ikke nedbringes til under 1,5 ha. Baggrunden for bestemmelsen var ifølge lovbemærkninger, at nedlagte landbrug med et jordtilliggende på mindst 1,5 ha skulle være attraktive at købe som helårsboliger, hvilket skulle styrke bosætningen på landet. Da bestemmelsen blev ophævet igen, skete det ifølge lovbemærkninger fordi, det viste sig i praksis, at hvis der var ønske om en mindre ejendomsstørrelse, skete der blot efterfølgende udstykning af ejendommen. Det kunne således kræve to udstykninger at få nedbragt en ejendom til det ønskede areal, som ofte var mindre end 1,5 ha bestående af bygninger, gårdsplads og have.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Det er kommunens praksis kun at tillade opførelse af et nyt udhus, hvis ejendommens udhusareal ikke derved overstiger ca. 200 m2 (små udhuse under 50 m2 tæller ikke med, da de ikke kræver landzonetilladelse). Da der i forvejen er et udhusareal over 200 m2 i denne sag, kan der ikke umiddelbart tillades yderligere udhusareal. Udvalget besluttede på møde den 6. marts 2014 (sag nr. 11) denne praksis og har siden fulgt den, bl.a. i en sag på møde den 11. august 2016 (sag nr. 6) og den 3. november 2016 (sag nr. 3).

       

      Viborg Kommunes praksis er således lempeligere end klagenævnets, begrundet i at Viborg Kommune har lavere befolkningstæthed end landsgennemsnittet, og at landskabets skala generelt i Viborg Kommune er større end landskabet i østdanmark.

      Planmæssige forhold

      Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er beskrevet som et værdifuldt landbrugsområde. Ifølge kommuneplanens retningslinje 8 er det her byrådets målsætning, at jordbrugserhvervet sikres de bedst mulige produktionsbetingelser blandt andet ved at friholde landområderne uden for byer og landsbyer for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervet.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er tale om en principiel problemstilling. Opførelse af et 265 m2 stort udhus her kan ikke siges at få nogen konkret, afgørende indvirkning på hverken jordbrugserhvervet eller landskabet. Men det er grundlæggende i strid med overordnede planlægningsmæssige hensyn. Følgende citat er fra Miljøministeriets Vejledning om landzoneadministration:

       

      ”I bred forstand er de planlægningsmæssige hensyn at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. En sådan udvikling er samfundsøkonomisk uheldig af en række forskellige årsager. En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre et pres for jordens overgang til andre formål med deraf følgende prisstigninger til generel skade for jordbrugserhvervene. Ligeledes vil en spredning af fx boligbebyggelse i det åbne land, og de deraf følgende potentielle miljøkonflikter, sætte begrænsninger for de fremtidige udviklingsmuligheder i jordbruget og svække erhvervets investeringssikkerhed.”

       

      Forvaltningen vurderer, at det anførte ikke udgør særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af praksis og en forøgelse af ejendommens udhusareal til i alt 562 m2. Det anførte om et jordtilliggende på 1,5 ha med hobbylandbrug kunne muligvis begrunde en mindre fravigelse af praksis for kun at tillade ca. 200 m2, men forvaltningen finder, at en tilladelse til at udvide udhusarealet helt op til 562 m2 ville medføre en vidtgående præcedens.

       

      Forvaltningen vurderer, at ansøger må henvises til at udnytte planlovens mulighed for at opføre et eller flere udhuse på højst 50 m2. Ansøger kan også vælge at fjerne alle eksisterende udhuse og opføre et nyt udhus på ca. 200 m2, hvilket der kan forventes landzonetilladelse til. Endelig kan ansøger henvises til at renovere den eksisterende rundbuehal.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 14 Dispensation til dyrehold på Asmildklostervej 1, 8800 Viborg
    • Resume

      Asmildkloster Landbrugsskole har den 31. maj 2018 ansøgt Viborg Kommune om tilladelse til hold af 3 stykker kvæg på et græsareal ved skolen. Da arealet er beliggende i byzone, kræver der en dispensation fra de generelle bestemmelser. Det vurderes, at der kan gives dispensation, da dyreholdet med de stillede vilkår ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget meddeler dispensation til et kvæghold på maksimalt 3 stykker kvæg på Asmildkloster Landbrugsskole, Asmildklostervej 1, 8800 Viborg,

       

      2. at der stilles vilkår om afgræsningsperiode, placering af vandtrug mm., som beskrevet i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Sagen har være sendt i høring i perioden 6.-25. juni 2018 hos de naboer, der er ligger tættest på folden. Høringen gav anledning til én bemærkning, se beskrivelse.

       

       

      Beskrivelse

      Asmildkloster Landbrugsskole ønsker at etablere et kvæghold bestående af 3 stude af kødkvægsrace til afgræsning af et areal ved skolen. Arealet er i dag en græsmark, der slås maskinelt.

       

      Der etableres en indhegning på ca. 7.000 m2. Indhegningen laves af et hegnsfirma jf. skitsen på det vedlagte bilag 1. Vandtrug vil blive placeret i hjørnet mod sydvest. Dyrene vil kun være på arealet i vækstsæsonen, hvilket typisk vil sige fra april/maj til oktober/november. Udgangspunktet er, at dyrene skal leve af græs, men der kan opstå situationer (f.eks. tørke) hvor tilskudsfodring kan blive nødvendig.

       

      Arealet er beliggende relativt isoleret og ikke i umiddelbar nærhed til nabobeboelser. Nærmeste nabobeboelse i forhold til indhegningen er Nørresøvej 2b, der ligger ca. 40 meter fra indhegningen.

       

      Dyrene er valgt ud fra et roligt temperament, der sammen med kastrationen gør dyrene meget omgængelige.

       

      Der etableres ikke adgang til stald/læskur, men dyrene har mulighed for at søge læ i en mindre træbevoksning i folden.

       

      Høringen gav anledning til et ønske fra LMO om at flytte vandingsstedet. LMO’s kantine og konferencelokaler ligger tæt på det tiltænke sted til vandtruget, man var derfor bekymret for uhygiejniske forhold, da jorden omkring truget kan blive optrådt. Efterfølgende er vandtruget flyttet til hjørnet mod sydvest. På grund af dyreholdets størrelse forventes det dog, at optrædning bliver minimal, og at der ikke opstår væsentlige uhygiejniske forhold.

       

      Der bliver tale om et beskedent dyrehold, der kun opholder sig på arealet i sommerhalvåret. Med nedenstående vilkår vurderes det, at gener i form af lugt mm. blive ubetydelige.

       

      Vilkår:

      1.     Dyreholdet må maksimalt bestå af 3 stk. kvæg.

      2.     Dyrene må kun være på arealet i perioden fra april til november.

      3.     Vandtrug skal placeres i foldens sydvestlige hjørne.

      4.     Folden må ikke ændres væsentligt i forhold til det viste i bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Dyrene kan indsættes ret hurtigt og afgræsse i efteråret 2018, ellers indsættes dyrene i april/maj 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Ingen.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Arealerne omkring Asmildkloster Landbrugsskole er beliggende i byzonen. Jævnfør § 8 bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om Miljøregulering af visse aktiviteter, er kvæghold i byzonen ikke tilladt. Stk. 3 i samme bekendtgørelse giver dog mulighed for at kommunalbestyrelse kan meddele dispensation.

    • Bilag

  • 15 Klage over VVM-screening af varmeprojekt ved Tangeværket
    • Resume

      Der er klaget over forvaltningens afgørelse af, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurderingsrapport for varmeprojektet ved Tangeværket (Bjerringbrovej 54).

       

      Der er modtaget en fælles klage fra Randers Kommune og Favrskov Kommune og klager fra Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Klagerne handler hovedsagelig om, hvorvidt projektet medfører sådanne ændringer, at Tangeværket i sin helhed skal screenes.

       

      Udvalget skal tage stilling til Viborg Kommunes bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af klagerne.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Viborg Kommune med bemærkninger, som de fremgår af bilag 9, meddeler Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at ændre i den meddelte afgørelse.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet spørgsmål om Tangeværkets vandindvindingstilladelse på nedenstående møder:

      ·           31. maj 2014 (Udvalget er orienteret ved e-mail efter spørgsmål): Klima- og Miljøudvalget orienteres om forvaltningens foreløbige vurdering af sagsbehandlingsforløb og sagsbehandlingens elementer.

      ·           14. august 2014 (sag nr. 4): Klima- og Miljøudvalget orienteres om sagen.

      ·           30. oktober 2014(sag nr. 8): Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning. Udvalget noterede desuden, at skrivelse af 6. oktober 2014 er fremsendt som led i sagsforberedelsen med henblik på sikring af bedst mulig sikkerhed for korrekt sagsbehandling og dermed kortest mulig sagsbehandlingstid.

      ·           25. november 2014 (Udvalget er orienteret ved e-mail efter spørgsmål): Klima- og Miljøudvalget orienteres på baggrund af beslutningen på mødet den 30. oktober 2014 (sag nr. 8) om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften.

      ·           8. januar 2015 (sag nr. 16): Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for behandlingen af Gudenaacentralens ansøgning om fortsættelse af driften. Udvalget tog her orienteringen til efterretning.

      ·           29. januar 2015 (sag nr. 6) besluttede Klima- og Miljøudvalget at meddele Tangeværket en tidsubegrænset tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen.

      ·           5. marts 2015 (sag nr. 14) orienteredes udvalget om sagen og besluttede, at sagen skulle på næste udvalgsmøde.

      ·           26. marts 2015 (sag nr. 10) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af de indkomne klager afventes, og at forvaltningen til næste møde i udvalget nærmere redegør for de indkomne klager og udarbejder udkast til Viborg Kommunes bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet.

      ·           30. april 2015 (sag nr. 1) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at det i overensstemmelse med forvaltningens bemærkninger, og idet der henvises til bilag 9, foreslås, at Natur- og Miljøklagenævnet ændrer vilkår 6 i vandindvindingstilladelsen fra ”tilladelsen er tidsubegrænset” til ”tilladelsen udløber den 5. februar 2045”, samt at der til vilkår 6 i tilladelsen, i henhold til praksis i nævnet (NMK-42-00419), tilføjes:

        • Tilladelsen bortfalder dog tidligere, såfremt der efter gældende regler herom tages skridt til etablering eller ændring af faunapassage ved Tangeværkets opstemningsanlæg. Tilladelsen bortfalder således, når tilladelsesmyndigheden på dette tidspunkt på ny har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om tilladelse til vandindvinding”.
        • Ligeledes tilføjes til svarbrev til Natur- og Miljøklagenævnet, at det er en grundlæggende forudsætning for Viborg Kommune, at Tange Sø bevares i sin nuværende form og omfang.

       

      Inddragelse og høring

      Der er indhentet udtalelse fra Miljøstyrelsen og foretaget høring af berørte myndigheder: Miljøstyrelsen, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen modtog den 23. januar 2018 en ansøgning fra Gudenåcentralen (bilag 1-3) om etablering af en varmepumpe i Tangeværket. Varmepumpen skal levere fjernvarme til Bjerringbro.

       

      Projektets indhold

      I overordnede træk omfatter projektet etablering af varmevekslere, såkaldte fordampermoduler, i de eksisterende turbinekamre på Tangeværket. I fordampermodulerne overføres varme fra åvandet til CO₂. Det opvarmede CO₂ ledes i et lukket kredsløb til mellemveksleren, hvor varmen overføres fra CO₂ til ammoniak (NH₃). NH₃ ledes ligeledes i et lukket kredsløb, placeret inde i bygningen med varmepumpen.

       

      Temperatursænkningen på vandet i Gudenåen vil være maksimalt 0,08 °C - typisk 0,03-0,05 °C), hvilket og dermed i praksis ikke målbar.

       

      Sagens behandling

      Efter indhentning af udtalelser fra Miljøstyrelsen, myndighedshøring af Miljøstyrelsen og Silkeborg, Favrskov og Randers Kommuner traf forvaltningen den 22. maj 2018 (bilag 4) afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurderingsrapport.

       

      Klager

      Afgørelsen er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (bilag 5-8). Klagerne handler hovedsagelig om, hvorvidt projektet medfører sådanne ændringer, at Tangeværket i sin helhed skal screenes.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningens forslag til bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ses i bilag 9.

       

      Indledningsvis bemærkes det, at forvaltningen i forbindelse med modtagelse af ansøgningen har gennemført en screening af, om det ansøgte projekt vil påvirke Natura2000 områder. I screeningen er det vurderet, at projektet ikke vil påvirke Natura2000 områder.

       

      Kommentarerne er herefter disponeret ud fra det, der vurderes som klagernes

      hovedpunkter:

       

      Ad 1) Projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning

      Screeningsafgørelsen omfatter alle relevante dele af det ansøgte projekt, som fremgår af VVM-ansøgningen.

       

      At projektet også kræver andre tilladelser, fx. tilladelse efter vandforsyningsloven, er ikke udtryk for, at der er dele af projektet, som ikke er indgået i screeningen. Tilsvarende er der ikke noget krav om, at andre tilladelser/vurderinger er foretaget, inden der træffes en screeningsafgørelse. Der er altså ikke rækkefølgebestemmelser i lovgivningen, der gør, at der først må træffes VVM-screeningsafgørelser, når andre tilladelser/afgørelser er truffet.

       

      Når projektet kræver en vandindvindingstilladelse, skyldes det, at den nugældende tilladelse kun går på indvinding af vand til produktion af elektricitet, og altså ikke varme. De påvirkninger, som den kommende indvinding af varme vil medføre, er inddraget i screeningsafgørelsen.

       

      Tilsvarende i relation til spørgsmålet om tilladelse efter vandløbsloven. Om forholdet også kræver en tilladelse efter vandløbsloven, ændrer ikke ved, at det kun er ændringen, der skal screenes. Det er således ikke forvaltningens opfattelse, at det betyder, at den eksisterende spærring via bilag 1 punkt 15 gør, at projektet bliver obligatorisk VVM-pligtigt. Baggrunden er, at det ikke er det screenede projekt, der indebærer en spærring, og projektet er derfor heller ikke et ny-anlæg, eller hvad der kan sidestilles hermed. Det gælder, uanset i hvilket omfang projektet også måtte kræve en tilladelse efter vandløbsloven.

       

      Ad 2) Nævnets 2016-afgørelse

      I forbindelse med at Tangeværket overgik fra at være reguleret ved en særlov og koncession til at skulle være reguleret på almindelig vis, traf Viborg Kommune afgørelse om, at denne ændring ikke medførte en pligt til at foretage en VVM-vurdering eller for den sags skyld en VVM-screening af det eksisterende Tangeværk. Der forelå ikke et ”projekt”.

       

      Som den nu påklagede afgørelse viser, er det ikke udtryk for, at senere anlæg i tilknytning til Tangeværket er fri for på almindelig vis at skulle underkastes VVM-reglerne. Det betyder imidlertid efter forvaltningens opfattelse ikke, at der er obligatorisk VVM-pligt ved alle ændringer af, eller i tilknytning til, Tange-værket, selv om Tangeværket i en ny-etableringssituation ville være obligatorisk VVM-pligtigt.

       

      Følgende præmis fra Nævnets 2016-afgørelse ses da heller ikke at være andet og mere end en henvisning til de almindelige VVM-regler:

       

      “Det bemærkes endvidere, at såfremt der foretages ændringer i Tangeværket/driften af værket, som i sig selv udgør et projekt i VVM-reglernes forstand, vil sådanne tiltag kunne være omfattet af VVM-bekendtgørelsen.”

       

      At Tangeværket skal betragtes som et lovligt eksisterende anlæg er da også lagt til grund i lovbemærkningerne til lov om ophævelse af Tangeværket:

      ”Ved myndighedsbehandlingen skal det således lægges til grund, at Tangeværket er en eksisterende lovlig etableret virksomhed …”

       

      Ad 3) Projektet medvirker til at fastlåse/tidsmæssigt forlænge spærringen af Gudenåsystemet og modvirker dermed målopfyldelsen i Gudenåen

      Forvaltningen forstår betragtningen, hvilket var baggrunden for den henvendelse til Miljøstyrelsen, som er gengivet i selve screeningsafgørelsen. Det, der imidlertid var spørgsmålet for forvaltningen, var, i hvilket omfang Viborg Kommunen kan/skal/må inddrage dette moment i forbindelse med en screening af det ansøgte varmeindvindingsprojekt.

       

      Nøjagtig samme betragtninger omkring fastlåsning af Tangeværkets spærring har været behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 21. maj 2015 (NMK-34-00363) i sagen omkring et søvarmeprojekt i netop Tange Sø. Her anførte Nævnet:

      ”Danmarks Naturfredningsforening har primært begrundet kravet om VVM-pligt med, at søvarmeanlægget båndlægger udviklingsscenariet for Tange Sø, der er den største spærring i Danmark, der effektivt blokerer for bl.a. laksefisks frie træk op og ned ad Gudenåen.

       

      Det skal hertil bemærkes, at det projekt, der er anmeldt til Silkeborg Kommune, alene omfatter etableringen af et anlæg til indvinding af søvarme i tilknytning til et eksisterende kraftvarmeanlæg.

       

      Der foreligger ifølge det oplyste ikke et konkret projekt for løsningen af passageforholdene i Tange Sø, hvorfor det ikke har været muligt at inddrage dette i vurderingen af det anmeldte anlæg. Det fremgår dog flere steder i kommunens afgørelse, at en fremtidig løsning af passageforholdene teoretisk set kan medføre, at det ikke vil være muligt for anlægget at indvinde vand til søvarme fra Tange Sø.”

       

      Det har ud fra disse præmisser ikke ”været muligt at inddrage” fastlåsnings-argumentet i forbindelse med VVM-screeningen.

       

      Hvad angår det sidste led i citat fra nævnsafgørelsen omkring eventuel manglende mulighed for at udnytte et kommende anlæg, hvis spærringen senere fjernes, er det i overensstemmelse med det af Miljøstyrelsen anførte i citatet medtaget i selve screeningsafgørelsen.  

       

      Forvaltningens vurdering

      Det er på baggrund af ovenstående forvaltningens vurdering, at de indkomne klager ikke giver anledning til ændringer i den meddelte afgørelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 16 Udvikling af Viborg Naturpark
    • Resume

      Udvalget har gennem 2018 drøftet udviklingsmulighederne for Viborg Naturpark og senest bedt brugerrådet for Viborg Naturpark drøfte dette. I sagsfremstillingen skal udvalget tage stilling til afgrænsning, certificering og retning for et nyt ”brugerråd”.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der arbejdes videre med Viborg Naturpark-visionen i hele området beskrevet som Det Grønne Ø,

       

      2. at mulighederne for certificering under Friluftsrådets mærkningsordning løbende vurderes,

       

      3. at Viborg Naturpark fremover organiseres i et ”Naturparkforum” med et kommissorium, jf. sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget drøftede den 31. maj 2018 (sag nr. 23) udviklingsmulighederne for Viborg Naturpark. Udvalget besluttede, at udvalgets overvejelser skulle drøftes på førstkommende møde i Viborg Naturparks brugerråd.

       

      Inddragelse og høring

      Brugerrådet for Viborg naturpark har den 13. juni 2018 drøftet udviklingsmulighederne for Viborg Naturpark (bilag 1).


      Forvaltningen har på denne baggrund samt med ophæng i brugerrådets oplæg: ”Forslag til Viborg Pilotnaturpark juni 2018” (bilag 3) og rapporten ”Normer og værdier for brug af naturen i Viborg Naturpark, en antropologisk undersøgelse af vinkler, holdninger og forhold til naturen i Viborg Naturpark” (bilag 4) udarbejdet denne sag til udvalget.

       

       

      Beskrivelse

       

      Brugerrådets synspunkter


      Afgrænsning – Det Grønne Ø

      Klima- og Miljøudvalget (KMU) drøftede på sit sidste møde mulighederne for, at Viborg Naturpark-projektet fremover i højere grad fokuserer på den overordnede vision, jf. strategien: Det Grønne Ø (bilag 2, side 7), som er en grøn ring omkring Viborg by med søbåndet på tværs.

       

      Brugerrådet drøftede i juni ligeledes denne mulighed og var overordnet enigt med KMU.  Brugerrådet har desuden udarbejdet et skriftligt oplæg (bilag 3): ”Forslag til Viborg Pilotnaturpark juni 2018”, som foreslår, at den nuværende naturparkafgrænsning udvides med visse arealer hele vejen rundt om Viborg, herunder Undallslund Plantage, Neckelmanns Plantage, Nørresø, Hald Sø-området, Nørreådalen mm.


      Certificering

      I strategien for Viborg Naturpark (bilag 2, side 13) er der vedtaget en målsætning om at opnå certificering blandt Friluftsrådets danske naturparker. Da Viborg Naturpark, indenfor den nuværende afgrænsning, ikke kan opnå 50% natur efter Friluftsrådets krav, er en certificering ikke mulig. Brugerrådet har derfor kigget på andre muligheder for at opnå 50% natur ved enten at inddrage Hald Sø-området eller Nørreådalen.


      Ny organisering af det fremtidige naturparkprojekt

      Brugerrådet drøftede på sit møde i juni, med ophæng i KMU’s drøftelse i maj, hvorledes rådets arbejde kan styrkes. Følgende ønsker kom frem:

      ·           Bred(ere) repræsentation og en ny organisering, der afspejler dette

      ·           Lavere mødefrekvens (f.eks. 2 årlige møder)

      ·           Tættere samarbejde med KMU, f.eks. med et årligt møde

       

      Forvaltningens bemærkninger


      Afgrænsning

      Der er god overensstemmelse mellem Klima- og Miljøudvalgets overvejelser om et øget fokus på den overordnede vision: Det Grønne Ø og brugerrådets forslag.

       

      Certificering

      Ved at arbejde i et større område – i Det Grønne Ø – uden dog at have en fast afgrænset streg, vil Hald Sø og Nørreådalen løbende kunne inddrages i arbejdet, hvor og når det måtte være relevant. En certificering under Friluftsrådets mærkningsordning vil have en længere tidshorisont, men mulighederne vil løbende kunne vurderes.

       

      Ny organisering af det fremtidige naturparkprojekt

      I rapporten ”Normer og værdier for brug af naturen i Viborg Naturpark, en antropologisk undersøgelse af vinkler, holdninger og forhold til naturen i Viborg Naturpark”, er der interviewet mange forskellige typer af brugere i naturparken. Rapporten beskriver et natursyn ud fra disse brugeres holdninger og konkluderer samtidig, at der er et behov for en slags paraplyorganisation i Viborg Naturpark:

      ·           Med begrebet ”en natursynsakse” kategoriserer rapporten de forskellige brugere af Viborg naturpark. Natursynsaksen viser mange forskellige holdninger til natursyn og naturens forvaltning. F.eks. fremstår Viborg Trail Arena (VTA) og Danmarks Naturfredningsforening i hver sin ende af aksen, mens mange andre brugergrupper placeres ind i mellem dem. De forskellige natursyn afspejler, hvordan visse brugergruppers aktivitetsudfoldelser kan synes komplementerende, mens de for andre kan være en stor udfordring.

       

      ·           Med bevidstheden om de forskellige natursyn og aktivitetstyper i naturparken konkluderer rapporten: ”Der synes at være behov for en social indsats i skabelsen af et større ejerskab af Viborg Naturpark. Afslutningsvis argumenteres for en etablering af en paraplyorganisation for Viborg Naturpark, som kan varetage de omhandlede problemstillinger og fremtidigt være en organisation, der proaktivt opsøger brugere og personligt udvikler naturparken sammen med dem”.

      I rapporten nævnes problemstillinger i denne sammenhæng som f.eks.: Varetagelse af sociale uenigheder af brugere, facilitering af muligheder og sammenbringelse af brugeres kvaliteter og forskelligartede interesser, løbende kommunikationsarbejde, opbakning og anerkendelse af gode ideer og forslag til naturudvikling i sit lokalområde.

       

      Forvaltningens oplæg

      Med udgangspunkt i ovenstående har forvaltningen udarbejdet et forslag til et kommissorium for organiseringen af det fremtidige brugerråd i et nyt ”Naturparkforum” (bilag 5).

       

      Naturparkforum

      I den fremtidige organisering af Viborg Naturpark foreslås det, at der dels arbejdes i mindre projektgrupper og dels i et stort overordnet Naturparkforum, der kan sammenlignes med dén paraplyorganisering, som antropologirapporten efterlyser. Navnet ”Naturparkforum” er en arbejdstitel og kan ændres.

       

      Strategiens målsætning om samskabelse søges opfyldt ved at lave et Naturparkforum hvor alle, der er aktive, kan deltage. Naturparkforum har formanden for Klima- og Miljøudvalget som formand og forvaltningen er sekretariat.

       

      Projektgrupperne er mindre grupper, der løbende arbejder med f.eks. afgrænsede emner som børneskov, naturens rige, kommunikation, naturgenopretning, lodsejersamarbejde osv.

       

      Naturparkforum består derfor af de personer, som indgår i arbejdende projektgrupper. Offentligheden indbydes desuden til deltagelse i workshops på et af de årlige møder

       

      Naturparkforum mødes to gange årligt, forår og sommer.

       

      Til forårsmødet er temaerne status, resultater, økonomi og nye tiltag i fokus. Her indbydes hele KMU og alle, der er aktive i diverse projektgrupper. Der vil være oplæg fra projektgrupperne og personer, der har fingrene i projekter, økonomi, kommunikation osv.

       

      Til sommermødet indbydes tillige den brede offentlighed. Mødet vil blive dialog- og workshopbaseret med brug af utraditionelle mødeformer. Det er vigtigt, at brugergrupper med modsatrettede holdninger får et forum, hvor de kan komme til at tale sammen og samarbejde.

       

      Mødets temaer skal have ophæng i, hvad der pt. er aktuelt. F.eks. kunne der arbejdes videre med mulighederne for Viborg børneskov, og i den forbindelse kan relevante samarbejdspartnere specifikt inviteres. Generelle problemstillinger som adfærd i naturen, zonering eller certificering kunne også være aktuelle temaer. Mødets temaer skal konkretiseres og virkeliggøres, f.eks. ved at nedsætte projektgrupper, søge fonde, udvikle ideer osv.

       

      Forvaltningen vil, som sekretariat, skulle facilitere og planlægge møderne, mens projektgrupperne forventes overvejende at være selvhjulpne.

       

      Formålet med organiseringen af Naturparkforum er at:

      ·           omsætte strategi til handling

      ·           konkretisere ideer til udvikling af Viborg Naturpark

      ·           forankre projekter lokalt og involvere andre frivillige

      ·           synliggøre naturparkprojektet

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Naturparkforum opstartes primo 2019

      Strategien konsekvensrettes ultimo i 2018

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Viborg Naturpark fremgår af kommuneplanen i retningslinjen og redegørelsen for bynære landskaber. De foreslåede ændringer i tidsplanen for en certificering og organiseringen af projektet kan indeholdes i den gældende kommuneplan.

    • Bilag

  • 17 Danmarks Naturkanon
    • Resume

      Viborg Kommune har mulighed for at melde særligt smukke eller interessante naturområder ind til en opdatering af Danmarks Naturkanon.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forvaltningen indmelder de i sagsfremstillingen nævnte 8 steder som Viborg Kommunes forslag til Danmarks Naturkanon.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Indstillingen blev godkendt, idet Hjarbæk Fjord og Tange Sø tilføjes som hhv. nr. 9 og 10

       

      Kai O. Andersen kunne ikke medvirke til at Tange Sø tilføjes 

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Danmarks Naturkanon blev præsenteret i 2009 af den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen. Naturkanonen skulle ifølge den daværende Skov- og Naturstyrelse bruges til at varetage følgende opgaver:

      ·           udbredelse af kendskabet til den danske natur,

      ·           bidrag til at give os alle flere naturoplevelser,

      ·           understøttelse af den folkelige debat om naturen,

      ·           anvendelse i undervisningen – bl.a. i folkeskolen.

       

      Danmarks Naturkanon skal nu opdateres.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har i brev af 20. august 2018 til alle borgmestre (vedhæftet som bilag 1) bedt dem og deres kommuner om at melde særligt smukke eller interessante naturområder fra deres kommuner ind til en opdatering af Danmarks Naturkanon.

       

      Der er opstillet følgende kriterier for juryens arbejde med at udvælge de

      nominerede områder:

      ·           Det enkelte sted skal have en smuk natur og have noget særligt, der er værd at

      ·           besøge.

      ·           Stedet skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi.

      ·           Der skal være offentlig adgang til hele stedet eller til væsentlige dele af stedet.

      ·           og en naturlig indgang for besøgende.

      ·           Stedet skal være en specifik geografisk lokalitet, som nemt kan formidles.

       

      Forvaltningens bemærkninger og forslag

      På den tidligere Naturkanon var der 24 naturkanonsteder. Det var store, sammenhængende områder, som var udvalgt på grund af deres særegne landskab, naturindhold og skønhed. Viborg Kommune havde kun ét naturkanonsted/område med, nemlig det store område i Midtjylland Hald – Karup – Flyndersø.

       

      Med de nye kriterier vil forvaltningen foreslå, at Viborg Kommune – i prioriteret rækkefølge - indmelder følgende steder (alle fra Viborg Kommunes naturoplevelsesportal over større og mindre naturseværdigheder - de nævnte steder vist som links til kort og fotos m.m.):

       

      1)           Dollerup Bakker og Hald Sø, Ravnsbjergvej 70, 8800 Viborg.

      2)           Mønsted Kalkgruber, Kalkværksvej 8, 7850 Stoholm.

      3)           Ulbjerg Klint, Tolstrupvej, Møldrup, 8832 Skals.

      4)           Kongenshus Hede, Vestre Skivevej 142, 8800 Viborg.

      5)           Ø Bakker i Nørreådalen, Rydalsvej, 8830 Tjele.

      6)           Gudenådalen og Trækstien, Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro.

      7)           Daugbjerg Kalkgruber/Dybdal Skov, Dybdalsvej 18C, 8800 Viborg.

      8)           Karup Ådal (Høgild Møllegård, Åhusevej 31 Høgild 7470 Karup).

       

      Alle de 8 nævnte steder opfylder kriterierne. Kongenshus Hede og Trækstien ved Gudenåen er efter nogenlunde de samme kriterier optaget på ”Smutturen” - et samarbejde meget lignende Danmarks Naturkanon mellem Realdania, Dansk Kyst- og Naturturisme, Naturstyrelsen og VisitDenmark.

       

       

      Alternativer

      Udvalget kan vælge at prioritere mellem og pege på andre alternativer end forvaltningens forslag.

       

       

      Tidsperspektiv

      Alle kommuners forslag vil sammen med de forslag, der kommer fra offentligheden, indgå i en pulje, hvorfra en jury nominerer 30 steder på tværs af landet. De 30 steder vil komme i spil i en borgernær proces, der i slutningen af året ender med 15 steder, der skal indgå i Danmarks Naturkanon.

      Forslag skal indmeldes på en hjemmeside for projektet - https://naturkanon.dk/.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 18 Lokale Naturråd og Grønt Danmarkskort
    • Resume

      Udvalget orienteres om anbefalingerne fra Naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner og skal tage stilling til den videre proces i forbindelse med udarbejdelse af tema-kommuneplantillæg for natur og landskab - Grønt Danmarkskort.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager Naturrådets anbefalinger til efterretning

       

      2. at udvalget drøfter Naturrådets fremtid

       

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      3. at Naturrådets anbefalinger inddrages i arbejdet med det kommende tema-tillæg til kommuneplanen om natur og landskab, og

       

      4. at processen med det kommende tema-tillæg til kommuneplanen om natur og landskab – Grønt Danmarkskort igangsættes i efteråret 2018.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog Naturrådets anbefalinger til efterretning og drøftede Naturrådets fremtid. Udvalget anbefaler som udgangspunkt ikke en fortsættelse af Naturrådet, men ønsker en høring i Det Grønne Råd.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller endvidere til byrådet,

       

      1. at Naturrådets anbefalinger inddrages i arbejdet med det kommende tema-tillæg til kommuneplanen om natur og landskab, og

       

      2. at processen med det kommende tema-tillæg til kommuneplanen om natur og landskab – Grønt Danmarkskort igangsættes i efteråret 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På mødet den 30. november 2017 (sag nr. 16) tog udvalget forvaltningens indstilling om det lokale naturråd og Grønt Danmarkskort til efterretning, og udvalget er undervejs blevet orienteret om processen, herunder at:

      ·           bekendtgørelsen om etablering af lokale naturråd trådte i kraft pr. 10. august 2017,

      ·           kommunerne skulle nedsætte lokale naturråd senest den 15. januar 2018,

      ·           der i det lokale naturråd skulle være max. 20 medlemmer, som skulle være ligeligt fordelt mellem erhverv og natur/miljø/friluftsliv,

      ·           det lokale naturråd skulle bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder til Grønt Danmarkskort, især med basis i det Digitale Naturkort - http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk,

      ·           de lokale naturråd skulle have afsluttet deres arbejde senest den 15. juli 2018,

      ·           hver kommune ved næste revision af kommuneplanen skal samle Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne i ét plan-emne – et naturtema. Kortet skal koordineres med nabokommunerne.

       

      Desuden, at:

      ·           Viborg Kommune skulle danne et lokalt naturråd vestover med Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner,

      ·           Ikast-Brande Kommune blev sekretariatskommune for rådet,

      ·           det Grønne Råds medlemsorganisationer var blevet opfordret til at opstille kandidater til rådet,

      ·           forvaltningen udpegede en repræsentant fra forvaltningen som observatør i rådet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Det lokale naturråd blev nedsat den 22. december 2017. Rådet kom til at bestå af 14 medlemmer fra forskellige organisationer – se bilag 1.

       

       

      Beskrivelse

      Rådet er i enighed nået frem til nogle fælles anbefalinger med uddybende tekst. Anbefalingerne er den 29. juni 2018 sendt til de fire kommunalbestyrelser – se bilag 2, bilag 3 og bilag 4. Enslydende anbefalinger er sendt til Miljø- og Fødevareministeren og Erhvervsministeren – se bilag 5 og bilag 6. Erhvervsministeren har svaret – se bilag 7. 

       

      Der er tale om anbefalinger til kommunernes kommende revisioner af kommuneplanernes afsnit om natur og landskab.

       

      Kommuneplan 2017-2029

      Kommuneplanen indeholder retningslinjer for beskyttelse og benyttelse af natur og landskab. Retningslinje 10 (link) om natur indeholder to undertemaer:

      ·           Naturområder: Omfatter alle internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder - dvs. fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsar-områder), beskyttede naturområder på planlægningstidspunktet (§ 3-områder), fredede områder og fredsskove.

      ·           Økologiske forbindelseslinjer: Et udpeget net af forbindelseslinjer. Det er landskabsstrøg, hvor der er særligt mange små og/eller sammenhængende naturområder.

       

      Naturområderne og de økologiske forbindelseslinjer omfatter først og fremmest skove, heder og overdrev samt lavtliggende og vandløbsnære arealer, herunder bl.a. også ådalenes skrænter.

       

      Revision af kommuneplanens tema om natur og landskab

      Jf. planloven skal kommuneplanen indeholde kort over og retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, hvor de samlede udpegninger udgør Grønt Danmarkskort. Udpegningerne skal tillige indeholde potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelseslinjer og retningslinjer for, hvordan kommunen skal vægte hensynet til disse områder, samt retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen vil prioritere naturindsatsen indenfor Grønt Danmarkskort.

       

      Udpegningen af især økologiske forbindelseslinjer er af ældre dato, idet temaet er overført fra Viborg Amts regionplan. Der er derfor behov for at revidere temaet og se det i kontekst med de nye udpegninger af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelseslinjer, som skal udpeges jf. planloven:

      ·           Naturområder - findes i dag i tekst og på kort, men skal revideres/opdateres.

      ·           Potentielle naturområder - findes ikke i dag, og skal beskrives i tekst og udpeges på kort.

      ·           Økologiske forbindelseslinjer - findes i dag i tekst og på kort, men skal revideres.

      ·           Potentielle økologiske forbindelseslinjer - findes ikke i dag, og skal beskrives i tekst og udpeges på kort.

      Alle udpegninger skal koordineres med nabokommunerne.

       

      Revision af temaet vil ske ved udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen om natur og landskab.

       

      Forvaltningens bemærkninger til naturrådets anbefalinger

      Naturrådets anbefalinger (bilag 2, bilag 3 og bilag 4) er overordnede og principielle og indeholder ikke konkrete udpegninger.

       

      Forvaltningen vurderer, at rådets overordnede og principielle anbefalinger er hensigtsmæssige, og at de med fordel sammen med andre input kan medtages i den videre proces med revisionen af kommuneplanen – se en nærmere redegørelse for forvaltningens vurderinger i bilag 8.

       

      Naturrådet anbefaler, at kommunalbestyrelserne snarest muligt iværksætter opdatering af kortlægningen af beskyttet natur.

       

      Hertil bemærker forvaltningen, at udvalget på mødet den 3. november 2016 (sag nr. 5) besluttede, at der skal ske en forbedret kortlægning af beskyttet natur med hensyn til HNV-kortlægning, og at kortlægningen er igangsat i forvaltningen. Forvaltningen vurderer, at fuld imødekommelse af naturrådets anbefaling vil kræve, at der afsættes yderligere ressourcer til kortlægning af naturtyper i kommunalt regi og af arter i statsligt regi for at kunne forbedre kendskabet til naturtyper og arters forekomst.

      Forvaltningen bemærker, at principperne om lodsejerinddragelse og frivillighed er et bærende princip i statens og kommunernes Natura 2000-planlægning. Og at princippet om ikke at udlægge naturområder i umiddelbar nærhed af husdyrproduktioner var et princip, som indgik i byrådets beslutning i sagen om justering af Natura 2000-områdernes grænser (mødet den 20. december 2017 (sag nr. 23). Endvidere er fremme af truede arter og skabe sammenhæng med mening også bærende principper i Viborg Kommunes godkendte Natur- og Parkpolitik ”Grønne sammenhænge” og Natur- og Parkplanen, som er under udarbejdelse.

      Desuden indgår mange af de anbefalede virkemidler i de værktøjer, som forvaltningen arbejder med i forbindelse med det store LIFE-IP-projekt ”Natureman - Landmanden som naturforvalter”, som udvalget drøftede på mødet den 1. marts 2018 (sag nr. 9). 

      Afslutningsvist anbefaler Naturrådet, at rådet fortsætter, og at kommunalbestyrelserne i det fremtidige arbejde inddrager erhvervs- og naturorganisationerne ved udmøntningen af Grønt Danmarkskort.

       

      Erhvervsministeren har svaret, at ifølge bekendtgørelsen skal det lokale Naturråd afslutte sit arbejde senest 15. juli 2018, og at det er kommunernes ansvar at sikre, at offentligheden inddrages i planlægningsarbejdet. Kommunerne kan i den forbindelse beslutte at lade de lokale naturråd fortsætte deres arbejde, hvis der lokalt er ønske herom.  

       

      Forvaltningen bemærker hertil, at hvis rådet skal fortsætte, kræver det politiske beslutninger på tværs af de fire kommuner om organisering og kommissorium m.m.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at Viborg Kommune - som de fleste andre kommuner - i forvejen har et bredt sammensat Grønt Råd, som hensigtsmæssigt kan varetage opgaven på kommunalt niveau.

       

       

      Alternativer

      Udvalget har følgende valgmuligheder i forbindelse med Naturrådets anbefalinger og den kommende proces med revision af kommeplanen:

      ·           At beslutte, at Naturrådets anbefalinger bliver retningsgivende for processen.

      ·           At beslutte at indstille til byrådet, at Naturrådet fortsætter, og at Viborg Kommune i det fremtidige arbejde inddrager erhvervs- og naturorganisationerne ved udmøntningen af Grønt Danmarkskort.

       

       

      Tidsperspektiv

      Kommuneplanen skal revideres for så vidt angår udpegning af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelseslinjer. Der skal udpeges Grønt Danmarkskort, som skal koordineres med alle nabokommuner. Revisionen forventes at ske ved udarbejdelse af et temakommuneplantillæg til Kommuneplan 2017-2029.

       

      Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte processen i løbet af efteråret 2018, startende med en drøftelse i det Grønne Råd for Viborg Kommune på mødet den 25. september 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Alle ændringer af retningslinjer, der vedtages ved næste revision af kommuneplanen, er bindende for Viborg Kommune i sin administration. Det gælder også eventuelle ændringer af retningslinjerne for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne, herunder også udvalgets eventuelle beslutninger om ændringer på basis af anbefalinger fra Naturrådet.

    • Bilag

  • 19 Dambrug, orientering om tilsyn og miljøgodkendelse
    • Resume

      Som miljømyndighed for dambrugene i kommune skal Viborg Kommune gennemføre årligt miljøtilsyn samt løbende revurdere dambrugenes miljøgodkendelse.

       

      Der gives hermed en orientering om status for revurdering af miljøgodkendelser samt miljøtilsyn med dambrugene i Viborg Kommune.

       

      Der er 12 dambrug i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1.    at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I Viborg Kommune er der 12 dambrug med et samlet godkendt foderforbrug på 1.139 ton (årligt).

       

      Dambrug

      Godkendt   foderforbrug (årligt)

      Alskov Dambrug

      182,8 ton

      Bryrup Dambrug

      81,0 ton

      Høgild Fiskeri

      102,5 ton

      Hørup Mølle Dambrug

      33,6 ton

      Karup Elværks Dambrug

      144,2 ton

      Mølholm Dambrug

      9,5 ton

      Mønsted Dambrug

      63,0 ton

      Rindsholm Dambrug

      222,0 ton

      Sejbæk Dambrug

      68,0 ton

      Skalmstrup Dambrug

      21,5 ton

      Skibelund Havørredopdræt

      5,5 ton

      Uhre Dambrug

      205,5 ton

       

      I henhold til tilsynsbekendtgørelsen skal der årligt gennemføres et miljøtilsyn på alle dambrug. Alle dambrug er underlagt krav om miljøgodkendelse, og i henhold til dambrugsbekendtgørelsen skal miljøgodkendelsen som minimum revurderes hvert 10. år. 

       

      Miljøtilsyn

      I forbindelse med tilsynet kontrolleres om miljøgodkendelsens vilkår er overholdt. Tilsynet gennemføres dels som et besøg på dambruget og dels som en gennemgang af analyser, driftsjournaler osv.

       

      Miljøtilsynene i 2017 gav særligt anledning til bemærkninger vedrørende dambrugenes egenkontrol, da kravene til driftsjournaler og antal vandanalyser ikke var overholdt på flere dambrug. I forbindelse med de kommende miljøtilsyn for 2018 vil der være særligt fokus på, om kravene til egenkontrol overholdes.  

       

      Derudover det ”almindelige” miljøtilsyn udtages hvert år af dyrelivet i vandløbet (faunaprøver) opstrøms og nedstrøms dambrugenes udløb. Resultaterne af faunaprøver for 2018 og tidligere år fremgår af bilag 1.

       

      Resultaterne af faunaprøverne viser ingen væsentlig påvirkning af vandløbene fra dambrugene. For enkelte dambrug foreligger der ikke en opstrøms faunaprøve. Det skyldes, at der er tale om vælddambrug, hvor der ikke er et vandløb opstrøms dambruget. 

       

      Miljøgodkendelse

      I henhold til dambrugsbekendtgørelsen skal miljøgodkendelsen af dambrug revurderes hvert 10. år. I forbindelse med revurdering er der krav om samtidighed i forhold til revurdering af vandindvindingstilladelsen, således at den ny miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelser meddeles samtidig.

       

      Fristen for revurdering af miljøgodkendelse er overskredet på fire dambrug. Revurderingen er igangsat på to af disse dambrug, mens revurderingen af de to andre dambrug forventes igangsat i løbet af 2018/2019.   

       

      I forbindelse med revurderingen af en miljøgodkendelse sikres, at godkendelses vilkår lever op til gældende dambrugsbekendtgørelse samt øvrige relevante miljøkrav. På baggrund af en gennemgang af dambrugets indretning og drift vurderes samtidig, om dambruget kan overholde de nye vilkår. Hvis det vurderes, at dambruget ikke kan overholde de nye vilkår, stilles krav om, at dambrugets indretning tilpasses de nye krav. 

       

      Brugerbetaling

      Dambrug er underlagt reglerne om brugerbetaling for miljøtilsyn og miljøgodkendelse. Der opkræves således betaling for de timer, kommunen bruger i forbindelse med tilsyn og godkendelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 20 Orientering om vandkvaliteten i drikkevandsindvindingsområderne
    • Resume

      Birthe Harritz har ønsket en orientering om status for vandkvaliteten i drikkevandsindvindingsområderne, bl.a. i forhold til forekomst af pesticider.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning. Emnet drøftes på kommende vandrådsmøde

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen vil give en orientering på mødet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

  • 21 Temadrøftelse: Grøn omstilling og vækst
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet præsentere et oplæg til en temadrøftelse om ”Grøn omstilling og vækst” og udvalgte fokusområder i indsatsen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På et møde den 16. august 2018 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Til den seneste temadrøftelse blev et forslag til en ny vision for energi, miljø og klima samt en ny sammenhængende tilgang til dette præsenteret og drøftet. I de kommende måneder vil der være en række temadrøftelser, hvor visionen, indhold og konkrete indsatser vil blive drøftet. Forvaltningen vil komme med en række oplæg til drøftelse herom. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 22 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 20-09-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

       

       

      Birthe Harritz og Allan Clifford Christensen spurgte til søndagsåbning på genbrugsplads i Bjerringbro. 

       

      Birthe Harritz spurgte til affaldssortering på institutioner

       

      Allan Clifford Christensen spurgte til henkastning af affald i Kølvrå.

       

      Anders Jensen spurgte til vandløbsvedligeholdelse. Der orienteres om grødeskæring 2018 på et kommende møde.

    • Sagsfremstilling

       

       

       

       

      Orientering fra formanden

      ·           Møde med Foreningen til bevarelse af Tange Sø den 10. september 2018.

       

       

      Orientering fra udvalget

      ·          

       

       

      Orientering fra direktøren

      ·           Status på ny affaldssortering

      ·           Servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelse

      KL’s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder er vedlagt dagsordenen

      ·           Orientering om Energnist

      ·           Ny energiaftale indgået juni 2018. Energiaftalen kan ses her.

    • Bilag

  • 23 EjendomssagLukket sag
  • 24 EjendomssagLukket sag