Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 22-03-2018

Referat

Afbud fra Kurt Johansen, i stedet deltog stedfortræder Anders Jensen

  • 1 Godkendelse af projekt for omstilling til biogas ved Skals Kraftvarmeværk
    • Resume

      Skals Kraftvarmeværk A.m.b.a. har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for omstilling til produktion af varme og el på biogas i stedet for naturgas. Projektet indebærer installering af ny gasmotor, varmepumpe og tilhørende hjælpeudstyr samt etablering af transmissionsledning.

       

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven. 

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender et projekt for omstilling til produktion af varme og el på biogas i stedet for naturgas ved installering af gasmotor med tilhørende hjælpeudstyr og installering af varmepumpe til røggaskøling samt etablering af transmissionsledning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Skals Kraftvarmeværk A.m.b.a. har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for omstilling til produktion af varme og el på biogas i stedet for naturgas. Projektforslaget fremgår af bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S og de grundejere, som berøres af transmissionsledningens tracé.

       

      HMN GasNet P/S har afgivet et høringssvar, der vedrører en række antagelser i den samfundsøkonomiske beregning. Høringssvaret fremgår af bilag 2. Skals Kraftvarmeværk har på baggrund af høringssvaret udarbejdet en redegørelse for antagelser i den samfundsøkonomiske beregning samt udarbejdet alternative samfundsøkonomiske beregninger. Redegørelsen fremgår af bilag 3.

       

      HMN GasNet P/S er blevet partshørt om redegørelsen og har i den forbindelse meddelt, at selskabet ikke gør yderligere indsigelser mod projektforslaget. Det supplerende høringssvar fremgår af bilag 4.  

       

      Der er ikke indkommet høringssvar fra berørte grundejere.

       

       

      Beskrivelse

      Skals Kraftvarmeværk baserer i dag sin produktion af varme og el på naturgas. Med projektforslaget ønsker værket at omstille produktionen til at være baseret på biogas, da der med de nuværende energipriser og afgifter er god økonomi i omstilling af driften til produktion på biogas.

      Projektet indebærer installering af ny og tidssvarende gasmotor, varmepumpe og tilhørende hjælpeudstyr. Det nye motoranlæg vil have en højere el- og varmevirkningsgrad samt lavere serviceudgifter end det nuværende motoranlæg, som ikke kan ombygges til biogasdrift og snarligt vil kræve en hovedrenovering.

       

      Varmepumpen kobles sammen med den nye gasmotors røggassystem for at udnytte varmen herfra. Varmepumpen forventes kun at være i drift i vinterhalvåret, hvor varmebehovet er størst. Motoranlægget og varmpumpen inklusiv tilhørende hjælpeudstyr etableres i den eksisterende maskinhal.

       

      Som en del af projektet etableres desuden en ca. 7 km lang transmissionsledning, for at biogassen kan leveres direkte fra et nyetableret biogasanlæg i Nørreris til kraftvarmeværket. Transmissionsledningen etableres dels i Viborg Kommunes arealer og dels i private lodsejeres jorde. Langs transmissionsledningen etableres 5 kondensatbrønde, så eventuelt kondensat kan opsamles. Transmissionsledningens tracé og placeringen af kondensatbrønde kan ses i bilag 5, og berørte lodsejere ses i bilag 6.

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi. I projektforslaget er der redegjort for et samfundsøkonomisk overskud på 31,1 mio. kr. i forhold til referencen, hvor driften fortsætter som nu på det eksisterende motoranlæg inklusiv den nødvendige renovering.

       

      På baggrund af høringssvaret fra HMN GasNet P/S er der udarbejdet to alternative samfundsøkonomiske beregninger. Disse beregninger viser et samfundsøkonomisk overskud på henholdsvis 45,5 mio. kr. og 25 mio. kr. i forhold til referencen. For det samfundsøkonomiske overskud på 45,5 mio. kr. er prissætningen af biogas ændret med udgangspunkt i en beregningsmodel fra et lignende projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, da der ikke findes en godkendt samfundsøkonomisk pris på biogas. For det samfundsøkonomiske overskud på 25 mio. kr. er elprisintervallet ændret, så det i højere grad afspejler driften, hvor motoranlægget forventes at køre i døgndrift med varierende last afhængigt af behov frem for en drift, der styres af elprisen. Til udregningen for dette samfundsøkonomiske overskud er prissætningen af prisen på biogas den samme, som i den oprindelige beregning i projektforslaget.

       

      Alle de tre samfundsøkonomiske beregninger viser positiv samfundsøkonomi. Skals Kraftvarmeværk mener derfor, at projektforslaget fortsat har en positiv samfundsøkonomisk effekt, og at HMN GasNet P/S’ høringssvar ikke påvirker Viborg Kommunes godkendelse af projektet.

       

      Projektforslaget viser reducerede miljøpåvirkninger, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug. Med projektet opnås en miljømæssig besparelse over en 20-årig periode på ca. 84,9 t CO2 og 101,6 t NOx. Den miljømæssige besparelse forbliver uændret i alle de tre samfundsøkonomiske beregninger.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet ønskes gennemført snarest muligt. 

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 2 Ansøgning om ændring af fritidshus til helårsbolig på Lergravsvej 4, Bigum
    • Resume

      Sagen var på Klima- og Miljøudvalgets møde den 1. marts 2018 (sag nr. 3), hvor udvalget besluttede at udsætte sagen.

       

      Udvalget skal tage stilling til, om udvalget vil give landzonetilladelse til, at et fritidshus på Lergravsvej 4, Bigum, kan ændre status til en helårsbolig.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da der vurderes ikke at være begrundelse for en tilladelse i strid med praksis

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejeren af Lergravsvej 4, Bigum, har søgt om at få ændret status på sit sommerhus/fritidshus på ejendommen til en helårsbolig. Bebyggelsen består af et 56 m2 stort fritidshus og et 30 m2 ældre udhus. Ejendommen ligger i Bigum, som vist på kortene i bilag 1 og bilag 2.

       

      Ansøger meddeler, at han har fået oplyst, at ejendommen tidligere har haft status som helårsbeboelse og at hans farfar beboede ejendommen fra 1964 – 1970. Ansøger meddeler, at ejendommen ligger indenfor byskiltet i Bigum by, og at nærmeste nabohus har status som helårsbolig.

       

      Det fremgår af tingbogen, at ejendommen i 1971 blev solgt til ny ejer med bopæl i København. I 1976 søger denne nye ejer, nu med bopæl i Espergærde, om tilladelse til at erstatte et eksisterende 30 m2 stort træhus med et nyt sommerhus. Et nyt sommerhus på 56 m2 færdigmeldes i 1980.

       

      Lovgrundlag

      Det følger af planlovens § 35, stk. 1, at ændret anvendelse af bebyggelse i landzone kræver landzonetilladelse. Dette gælder også statusændring fra fritidshus til helårsbolig uden bygningsmæssige ændringer. Den konkrete afgørelse træffes på grundlag af navnlig de planmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.

       

      I praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. Ifølge både Miljøministeriets vejledning og klagenævnspraksis skal afgørelse om, hvorvidt ændring til helårsstatus kan tillades, som udgangspunkt træffes ud fra de samme overvejelser, som skal indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til at opføre ny helårsbebyggelse, idet helårsbeboelse i højere grad end fritidshuse påvirker omgivelserne.

       

      Ifølge Miljøministeriets vejledning og klagenævnspraksis er et af formålene med landzonebestemmelserne at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Etablering af yderligere helårsboliger i landzone bør som hovedregel ske efter nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser til f.eks. statusændring af fritidshuse. I uplanlagt område er det udgangspunktet, at der ikke skal meddeles tilladelse til at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse.

       

      Har fritidshuset tidligere været helårsbolig, kan der dog efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse til helårsbolig.

       

      Foruden planlægningsmæssige hensyn er der i praksis i sager om fritidshuses overgang til helårsbeboelse lagt vægt på, om der er tale om særligt beskyttede områder i medfør af fredning, kommuneplanlægning, kystnærhed og andre umiddelbart beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven. I disse områder er man særligt tilbageholdende med at tillade helårsbeboelse. Ved afgørelsen af, om en konvertering fra fritidshus til helårsbolig bør tillades, lægges der endvidere vægt på følgende kriterier:

       

      -        om der er tale om et oprindeligt helårshus, som i nyere tid er overgået til sommerhus (længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse),

      -        om fritidshuset ligger omgivet af flere helårshuse i nær afstand (hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden),

      -        om der er andre fritidshuse i området, som i givet fald, ud fra lighedshensyn, også vil have krav på helårsstatus,

      -        at en tilladelse til statusændring på sigt vil kunne medføre, at der opføres et væsentligt større hus, uanset at ansøgningen på ansøgningstidspunktet kun indebærer begrænsede eller ingen bygningsmæssige tiltag. Dette vil kunne føre til etablering af nye større helårsboliger af en anden karakter og landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger.

       

      Klagenævnet lægger især vægt på, om fritidshuset oprindeligt er opført som et fritidshus og ikke på noget tidspunkt har haft status som helårsbolig, ud over hvad der følger af evt. personlige tilladelser til helårsbeboelse.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 4. januar 2018 (sag nr. 8) at meddele afslag til at ændre et fritidshus opført på baggrund af en landzonetilladelse fra 2004 med henvisning til praksis. Huset blev opført som et fritidshus.

       

      Kommunens praksis på området blev besluttet af det tidligere Klima- og Miljøudvalg på møde den 26. marts 2015 (sag nr. 3).

       

      Planmæssige forhold

      Der er ikke nogen kommuneplanramme omkring bebyggelsen i Bigum. Kommunen har således med kommuneplanen tilkendegivet, at der ikke skal ske nogen bymæssig udvikling her.

       

      Ejendommen ligger i området omkring Tjele Langsø, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. Her skal der tages særligt hensyn til de landskabelige værdier.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er tale om et fritidshus i landzone, der er opført som fritidshus. Vurderet ud fra ovenstående beskrivelse af historikken vurderes det, at ejendommen siden 1970 ikke har været anvendt til helårsbeboelse. Fritidshuset er ikke omgivet af helårsbeboelser. 

       

      Hvis der nu meddeles landzonetilladelse til den ønskede statusændring, er der efter planlovens § 36 ret til efterfølgende at udvide boligen til 500 m2. 

       

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til den ansøgte ændring til helårsbeboelse vil være i klar strid med såvel kommunens som klagenævnets praksis.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Danmarks Naturfredningsforenings invitation til at være medrejser på fredning af Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup
    • Resume

      Udvalget gives mulighed for at drøfte Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag og invitation til at være medrejser på en fredningssag om en del af Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup. Det foreslåede areal udgør i alt 469 ha, heraf 87 ha i Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter fredningsforslaget, og

       

      2. at udvalget drøfter, hvorvidt der foreligger et grundlag for at tage stilling til DN’s invitation til at være medsagsrejser på fredningen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede fredningsforslaget og besluttede ikke at være medsagsrejser.

       

      Kai O. Andersen kunne ikke medvirke til beslutningen.

                                                     

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 26. marts 2015 (sag nr. 2) at meddele DN, at Viborg Kommune ønsker at deltage i samarbejde, og at kommunen senere tager stilling til, om kommunen vil være medsagsrejser.

       

       

      Inddragelse og høring

      En gruppe lodsejere i området udtrykte i begyndelsen af 2016 utilfredshed med, at de ikke blev hørt, og forvaltningen holdt et møde med gruppen. Forvaltningen lovede på mødet, at den vil være opmærksom på lodsejergruppen i sit arbejde med at kommentere fredningsforslaget.

       

       

      Beskrivelse

      Danmarks Naturfredningsforening (DN) inviterede i 2014 Favrskov og Viborg Kommuner til at være medsagsrejser på fredning af Gudenådalen mellem Bjerringbro og Ulstrup.

       

      Forvaltningen deltog i december 2015 i et teknikermøde om fredningsforslaget.

       

      Et nyt udkast til fredningsforslag er modtaget i februar 2018. Fredningsforslaget fremgår af bilag 1. Forslag til fredningskort fremgår af bilag 2.

       

      Hele det foreslåede fredningsareal er på 469 ha, heraf er 87 ha i Viborg Kommune. Resten er i Favrskov Kommune.

       

      Juridiske forhold

      Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 giver miljøministeren, kommunerne og DN ret til at rejse en fredningssag. En fredningssag rejses ved at indsende et fredningsforslag til Fredningsnævnet, som kan beslutte en fredning. Et fredningsforslag skal ledsages af et budgetoverslag. Budgetoverslaget skal sendes i høring hos bl.a. kommunen i 4 uger. Fredningsnævnet skal orientere ejere og brugere af berørte arealer og afholde offentligt møde.

       

      Fredningsnævnet fastsætter erstatninger. Når fredningen ikke har national interesse, betaler kommunen hele erstatningen – uanset om kommunen er medsagsrejser eller ej. Fredningsnævnets afgørelse om fredningsbestemmelser og om erstatning kan påklages.

       

      DN kan rejse fredningssagen, og Fredningsnævnet kan beslutte den – uanset om kommunen er medsagsrejser.

       

      Planmæssige forhold

      Stort set hele det foreslåede areal i Viborg kommune ligger i landzone. Kommuneplanen beskriver arealet som værdifuldt landskab, naturområder og økologiske forbindelseslinjer.

       

      Ifølge kommuneplanen gælder for arealet, at de landskabelige værdier og naturværdier skal beskyttes. Beskyttelseshensyn skal tillægges særlig stor vægt i kommunens afgørelser og planlægning. Indsatsen for naturgenopretning og pleje skal prioriteres, så gevinsten for natur, miljø og landskab bliver størst mulig.

       

      Forslagets indhold

      Ifølge fredningsforslaget er fredningens formål at bevare og forbedre de landskabelige, naturmæssige, geologiske og rekreative værdier i ådalen. Der foreslås bestemmelser om bl.a. følgende:

      ·           Der må ikke plantes juletræer, energiafgrøder, læhegn e.l.

      ·           Nogle arealer må ikke gødskes, sprøjtes eller omlægges.

      ·           Haver må ikke udvides.

      ·           Ny bebyggelse kræver Fredningsnævnets dispensation.

      ·           Der må ikke laves nye dræn.

      ·           Der må ikke laves nye veje.

      ·           Der må ikke laves terrænændringer.

      ·           Vildt må ikke opdrættes eller fodres.

       

      Kommunen skal som plejemyndighed for de private og kommunalt ejede arealer (det er i Viborg Kommune lidt over halvdelen af det foreslåede areal) ifølge forslaget udarbejde en plejeplan, der bl.a. sikrer:

      ·           At juletræsplantager og nogle læhegn fjernes.

      ·           At der laves, vedligeholdes og afmærkes stier.

      ·           At opvækst holdes nede.

      ·           At invasive arter bekæmpes.

      ·           At visse arter fremmes.

      ·           At der etableres publikumsfaciliteter.

       

      På privatejede arealer har plejemyndigheden ifølge forslaget ret til at foretage rydnings- og plejearbejdet, men ejeren har også mulighed for selv at gøre det.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Fredningsforslaget henviser til den tidligere kommuneplan for Viborg Kommune, hvilket DN bør ajourføre. Indholdsmæssigt gør det dog ingen forskel, og forvaltningen vurderer, at en fredning som foreslået vil være i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.

       

      Det kan diskuteres, om fredningen vil betyde væsentlige, yderligere restriktioner ud over de begrænsninger, der i forvejen gælder for de pågældende arealer, og om den vil sikre en yderligere beskyttelse af de værdier, der ønskes beskyttet af fredningen.

       

      Forhold, der peger i retning af, at fredningen ikke medfører yderligere restriktioner på de berørte arealer:

      ·           Næsten hele det foreslåede areal i Viborg kommune er i forvejen omfattet af 150 m åbeskyttelseslinje, hvor der som hovedregel ikke må bygges, plantes eller terrænændres.

      ·           Ca. 1/3 af det foreslåede areal i Viborg kommune syd for åen er registreret som beskyttet natur (eng/vandhuller/mose), hvor der som hovedregel ikke må ske tilstandsændringer – og en del af det ikke-beskyttede ejer kommunen selv.

      ·           Ca. ¾ af det foreslåede areal i Viborg Kommune nord for åen er registreret som beskyttet natur (mose/eng/overdrev) – og en del af det ikke-beskyttede areal ejer kommunen selv eller Energi Viborg.

      ·           Trækstien er i forvejen fredet.

      ·           Skovrejsning er i forvejen uønsket og dermed forbudt på stort set hele det foreslåede areal.

      ·           Hovedparten af det foreslåede areal ligger i landzone, hvor byggeri og ændret arealanvendelse som hovedregel kræver landzonetilladelse.

      ·           Kjællinghøl Voldsted er i forvejen omfattet af en 100 m beskyttelseslinje, hvor der ikke må foretages tilstandsændringer.

      ·           Fredningen kan forbyde plantning af pyntegrønt/juletræer, som er undtaget fra forbuddet mod plantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket – men da næsten hele det foreslåede areal i Viborg Kommune er omfattet af åbeskyttelseslinje, hvor al plantning er forbudt, vil det alligevel ikke gøre nogen væsentlig forskel.

      ·           Der er i forvejen ingen bebyggelse på det foreslåede areal i Viborg Kommune, så forbuddet mod udvidelse af haver er ikke relevant her.

      ·           Der er i forvejen ingen bebyggelse på det foreslåede areal i Viborg kommune, så forbuddet mod ny bebyggelse er ikke så relevant her – idet landzonebestemmelserne i forvejen forhindrer spredt bebyggelse.

      ·           Ved etablering af stier kan der skabes bedre adgangsforhold, men der er i forvejen Trækstien og en sti nord for åen – og der er de generelle bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen.

      ·           At der ifølge forslaget ikke må fodres, opdrættes eller udsættes vildt på det fredede areal vurderes at være af mindre betydning, idet der så blot kan fodres, opdrættes eller udsættes vildt lige uden for det fredede areal, som især i Viborg Kommune er forholdsvist smalt.

       

      Forhold, der peger i retning af, at fredningen kan medføre yderligere restriktioner på de berørte arealer:

      ·           En vedtaget fredning består – mens den generelle lovgivning om beskyttelseslinjer, beskyttet natur, landzone m.m. ændres over tid.

      ·           Fredningen kan forbyde plantning af energiafgrøder, som er undtaget fra det generelle forbud i bestemmelsen om åbeskyttelseslinje.

      ·           Med plejeforanstaltninger kan der aktivt fjernes eksisterende beplantning (skov, krat, læhegn, juletræer, læhegn, energiafgrøder m.m.), så der skabes fri udsigt over ådalen.

      ·           Med etablering af publikumsfaciliteter kan den rekreative brug af området fremmes.

       

      Økonomi

      Kommunen skal formentlig betale alle erstatningsudgifter, da arealet ikke ligger i hverken kystnærhedszonen eller Natura 2000, og fredningen derfor næppe kan siges at have national interesse.

       

      Samlet vurdering

      Forvaltningen vurderer samlet set, at der ikke er væsentlige faglige begrundelser for fredningen af arealet i Viborg Kommune. Det vurderes at være en politisk beslutning, om Viborg Kommune ønsker at stå bag fredningen sammen med DN – populært sagt om kommunen vil have sit logo med på forsiden.

       

      Det kan overvejes, om der forud for en endelig politisk stillingtagen til DN’s invitation skal være en form for borgerinddragelse, fx:

      ·           at afholde et borger/debatmøde

      ·           at offentliggøre et debatoplæg med en frist for at indsende bemærkninger, eller

      ·           at orientere de konkret berørte grundejere med en frist for at indsende bemærkninger.

       

      Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det foreliggende fredningsforslag alene er DN’s fredningsforslag og ikke kommunens, hvilket tydeligt bør fremgå i forbindelse med en offentlighedsfase. Et debatoplæg eller en grundejerorientering kan eventuelt i generelle vendinger omhandle offentlighedens eller grundejernes eventuelle holdninger til en fredning af arealet med bestemmelser om landskabs- og naturpleje samt muligheder for rekreative anvendelser.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Plejemyndigheden skal ifølge forslaget udarbejde en plejeplan senest 2 år efter, at fredningen er trådt i kraft. Den første plejeplan skal gælde for højst 5 år, de senere for højst 10 år.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Det færdige fredningsforslag skal ledsages af et budgetoverslag. Da fredningsforslaget ikke er færdigt, er der ikke udarbejdet budgetoverslag.

       

      Der ydes til ejere, brugere og andre rettighedshavere erstatning for tab, som fredningen påfører dem. Erstatning fastsættes af Fredningsnævnet. Der ydes erstatning for fald i handelsværdi og eventuelle gener i forbindelse med fx offentlighedens adgang.

       

      Den forventede plejeopgave og de dermed forbundne udgifter rækker langt ud i fremtiden – lige så længe fredningen gælder.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Vedtagelse af regulativ for Viborg Søerne
    • Resume

      Forslaget til ”Regulativ for Viborg Søerne – Nørresø og Søndersø” har været fremlagt i offentlig høring, og udvalget skal nu efter endt høring godkende et endeligt forslag.                                                                        

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forslag til regulativ for Viborg Søerne – Nørresø og Søndersø – med redegørelse og kort godkendes som forelagt og offentliggøres med 4 ugers klagefrist,

       

      2. at bilag 6, ”Behandling af høringssvar og indsigelser”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 26. januar 2017 (sag nr. 6) og den 22. juni 2017 (sag nr. 7) revisionen af regulativet for Viborg Søerne.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 31. august 2017 (sag nr. 3) at sende forslaget til Regulativ for Viborg Søerne – Nørresø og Søndersø – i offentlig høring.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30. november 2018 (sag nr. 8) at sende forslaget til Regulativ for Viborg Søerne – Nørresø og Søndersø – i en ny offentlig høring, fordi der var kommet væsentlige rettelser til regulativet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er modtaget 2 høringssvar til forslaget til regulativ for Viborg Søerne, og der er holdt møde med Samarbejdsudvalget for Viborg Søerne den 25. september 2017.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 4 og 5.

       

       

      Beskrivelse

      Forslaget til ”Regulativ for Viborg Søerne – Nørresø og Søndersø” er en opdatering af regulativet for Viborg Søerne fra 1984 og indeholder udover bestemmelser jævnfør vandløbsloven også præciseringer af aktiviteter på og omkring Viborg Søerne på baggrund af ordensbekendtgørelsen.

       

      I første høring af regulativet fra den 1. september 2017 til den 27. oktober 2017 fremkom der oplysninger og/eller spørgsmål, der nødvendiggjorde væsentlige ændringer i regulativets udformning. Der er derfor gennemført en ny høring i perioden fra den 6. december 2017 til den 31. januar 2018.

       

      Det oprindelige høringsforslag til regulativ for Viborg Søerne uden rettelser kan hentes via dette link www.viborg.dk/vlbregulativ.

       

      Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar tilrettet regulativet for Viborg Søerne. Forslag til regulativ (bilag 1) samt redegørelse (bilag 2) og kort (bilag 3) er vedlagt som bilag.

       

      Udover ændringer som følge af de indkomne høringssvar oplistes de væsentlige ændringer herunder. De væsentligste ændringer er desuden markeret i vedlagte forslag til regulativ og redegørelse. Røde markeringer er væsentlige rettelser foretaget som følge af de modtagne høringssvar.

       

      De væsentligste ændringer findes i to bestemmelser i regulativet:

      ·           Der er præciseret, at lygter på motordrevne fartøjer skal kunne ses hele vejen rundt om båden.

      ·           Forbuddet mod fiskeri med garn, ruser og andre selvfiskende redskaber fra det gældende regulativ bibeholdes.

       

      De væsentligste ændringer i redegørelsen:

      ·           Vandremuslingen er nævnt under restaurering af søerne.

      ·           Steder, hvor man kan fortøje sit fartøj, hvis man har bådplads, er præciseret under kulturmiljø og turisme.

       

      Samarbejdsudvalget for Viborg Søerne har desuden fremsat enkelte andre ændringsforslag, som ikke er medtaget i forslaget til regulativet. Forslagene og forvaltningens vurdering fremgår af bilag 4 og 5.

       

      Forvaltningen vurderer, at de ændringer, der er foretaget i forslaget til regulativet efter høringen af regulativet, ikke har en karakter, der nødvendiggør en ny høring. Forslaget til regulativet kan derfor vedtages endeligt.

       

      Det udarbejdede forslag ”Administrationsgrundlag for Nørresø og Søndersø” vil, efter endelig godkendelse af Regulativet for Viborg Søerne, blive konsekvensrettet i forhold til regulativets bestemmelser og forelagt Klima- og Miljøudvalget. Forslaget til ”Administrationsgrundlag for Nørresø og Søndersø” har været behandlet på Klima- og Miljøudvalgsmødet den 22. juni 2017 (sag nr. 7) og er vedlagt som bilag 6.

       

      Forvaltningen forventer desuden at udarbejde informationsmateriale om muligheder og reguleringer knyttet til anvendelse af søerne og de nærmeste omgivelser og revidere skiltningen ved søerne.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender regulativet, vil forvaltningen offentliggøre det endelige forslag i 4 ugers klagefrist. Hvis der ikke indkommer klager, vil regulativet træde i kraft efter de 4 uger.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg - status på realisering
    • Resume

      Formålet med denne sag er at orientere udvalget om, hvilke ideer og initiativer fra Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg, forvaltningen forventer at gennemføre i 2018 med henblik på at fremme realisering af planen.

       

      Sagen danner endvidere grundlag for et kommende fællesmøde, hvor Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte, i hvilket omfang der bør overvejes at afsætte ressourcer på budget 2019 – 2022 til realisering af projekter indenfor udviklingsplanen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning

       

      2. at udvalget drøfter evt. projekter, der kan indgå i budgetlægningen for 2019 – 2022.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og drøftede projekter til det kommende fællesmøde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg blev vedtaget endeligt af byrådet på mødet den 30. august 2017 (sag nr. 29).

       

      Klima- og Miljøudvalget har senest behandlet udviklingsplanen på mødet den 22. juni 2017 (sag nr. 6), hvor udvalget godkendte en proces for samarbejdet mellem Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget om realisering af udviklingsplanen, herunder at udvalgene holder et årligt fællesmøde for at drøfte, hvilke projekter, der er politisk interesse for at arbejde videre med, og om disse bør indgå som forslag i forbindelse med budgetlægningen.

       

      Udvalget godkendte endvidere, at forvaltningen i 2018 arbejder med at realisere udvalgte tiltag fra udviklingsplanen indenfor de eksisterende budgetter.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget behandler en enslydende sag på møderne den 20. marts 2018 og 21. marts 2018.

       

      Forvaltningen har med afsæt i udviklingsplanens idékatalog lavet en liste over, hvilke ideer og initiativer, der forventes at kunne gennemføres i 2018. Listen ses i bilag 1.

       

      I listen beskrives også, hvor der er sket en væsentlig udvikling omkring andre tiltag, siden vedtagelsen af udviklingsplanen.

       

      Forvaltningen vil på mødet komme med et oplæg som grundlag for drøftelsen af, hvilke projekter der er politisk interesse for at arbejde videre med i de kommende år.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      De beskrevne initiativer i bilag 1 ventes gennemført i 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der gennemføres i 2018 alene initiativer, der kan finansieres indenfor udvalgets driftsbudgetter eller ved ekstern finansiering.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Det vil i forbindelse med den enkelte sag blive vurderet, om realisering forudsætter tilladelse og/eller dispensationer. Realisering afhænger af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.

    • Bilag

  • 6 Klage over vedligeholdelsen af Skals Å
    • Resume

      Der er klaget over afgørelsen om vedligeholdelse af Skals Å i 2017.

       

      Klagen er indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i den forbindelse skal kommunen eftersende sine bemærkninger sammen med relevante akter fra sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at klagen vedlagt forvaltningens bemærkninger, som de fremgår af denne sag, videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at genoptage sagsbehandlingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Naturstyrelsen Himmerland (ansøger om vådområdeprojektet for Skals Å) er blevet hørt i forbindelse med den første henvendelse, og deres bemærkninger er indarbejdet i forvaltningens afgørelse.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      I efteråret 2017 henvendte en lodsejer sig til kommunen og var utilfreds/klagede over vedligeholdelsen i Skals Å, især vedligeholdelsen i Skals Å vådområdet.

       

      Efter indhentning af oplysninger fra Naturstyrelsen Himmerland traf forvaltningen den 16. januar 2018 en afgørelse i sagen. Forvaltningen vurderede på baggrund af en gennemgang af vedligeholdelsen, kontrol af vandføringsevnen og tilladelsen til vådområdet:

      ·           at regulativet for Skals Å er overholdt, og

      ·           at vedligeholdelsen er udført i overensstemmelse med regulativet.

      ·           at vilkårene i tilladelsen til vådområdeprojektet er overholdt.

       

      Forvaltningen afviste samtidig lodsejerens erstatningskrav. Afgørelsen er vedlagt som bilag 1.

       

      Denne afgørelse er nu påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

       

      Kommunen har videresendt klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at eventuelle bemærkninger til klagen ville blive fremsendt efter politisk behandling.

       

      Lovgrundlag

      Regulativet for Skals Å fra 2001 beskriver de forpligtigelser, som kommunen har i forbindelse med vedligeholdelsen af regulativet. Der drejer sig både om de årlige grødeskæringer og om kontrollen af vandføringsevnen.

       

      Klagens indhold

      Klagen går hovedsageligt på, at tilladelsen til vådområdet er ugyldig. Det begrundes med, at projektet har betydet forringet afvanding, hvilket strider mod vilkår 2 i tilladelsen, der siger, at projektet ikke må påvirke vandstanden udenfor projektet. Klager mener, at der er vedtagelsesmangler i forbindelse med tilladelsen til vådområdet til Skals Å.

       

      I klagen (bilag 2) fremføres:

      1.     At en ændring af Skals Ås skikkelse i vådområdet og vedligeholdelse påvirker langt opstrøms Løgstørvej.

      2.     At der i tilladelsen til vådområdet er henvist til § 27, men ikke til vandløbslovens §§ 12 og 14.

      3.     At tilladelsen til vådområdet fra 2014 ikke er egnet til at indgå i en regulativrevision.

      4.     At uden grødeskæring (forvaltningen tolker det som i vådområdet) vil Manningtallet i åen reduceres til 10 eller mindre. 

       

      Derudover oplyser klager følgende:

      5.     At han og hans far har drevet ejendommen siden 1966 og ikke før 2005 har set lignende oversvømmelser.

      6.     At lodsejerrepræsentanten, som besigtigede grødeskæringen, udtrykkeligt IKKE godkendte skæringen.

      7.     At der ligger en sandbræmme ude i fjorden, som også har negativ betydning for afvandingen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen vurderer, at klager ikke er klageberettiget i forhold til tilladelsen til vådområdet fra 2014. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der afgør, om klager er klageberettiget.

       

      Vedrørende klagens konkrete underpunkter er forvaltningens bemærkninger samlet i bilag 3.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at regulativets (bilag 4) bestemmelser er overholdt. Det gælder for vandføringsevnen, som er undersøgt både internt og af eksterne (af Orbicon). Bestemmelserne om grødeskæringen af Skals Å vurderes også at være overholdt.

      Forvaltningen vurderer på den baggrund, at klagen ikke giver anledning til at revurdere afgørelsen.

       

      Det er samtidig forvaltningens vurdering, at tilladelse til vådområdet (bilag 5) for Skals Å fortsat er gældende, og bestemmelserne fra tilladelsen vil blive indarbejdet i den kommende regulativrevision. Endelig har forvaltningen gjort klager opmærksom på, at regulativets bestemmelser ikke er nogen garanti mod oversvømmelse, og der vil kunne opleves år, hvor vejrlig forhold medfører oversvømmelser af arealer langs åen.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Lodsejeren har søgt om en erstatning på 295.300 kr., som dog er afvist. I sidste ende er det taksationsmyndighederne, der afgøre økonomiske spørgsmål. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Forslag til indsatsplan for beskyttelses af grundvand - Hammershøj-Rødding-Ørum
    • Resume

      Forvaltningen er klar til at sende forslag til drikkevandsindsatsplanerne for Hammershøj-Rødding-Ørum-området i 12 ugers høring. Der er i alt udarbejdet 12 indsatsplaner for vandværkerne:

       

      ·           Foulum Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=95

       

      ·           Hammershøj Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=94

       

      ·           Hvidding Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=93

       

      ·           Kvorning Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=92

       

      ·           Lindum Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=91

       

      ·           Rødding Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=90

       

      ·           Sjørring Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=89

       

      ·           Tindbæk Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=88

       

      ·           Vammen Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=87

       

      ·           Vejrumbro Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=86

       

      ·           Vorning Vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=85

       

      ·           Ørum vandværk
      http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=84

       

      Indsatsplanerne omfatter indvindingsoplandene til ovenstående vandværker, som Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) har kortlagt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Foulum Vandværk, Hammershøj Vandværk, Hvidding Vandværk, Kvorning Vandværk, Lindum Vandværk, Rødding Vandværk, Sjørring Vandværk, Tindbæk Vandværk, Vammen Vandværk, Vejrumbro Vandværk, Vorning Vandværk og Ørum Vandværk sendes i 12 ugers høring.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Foulum Vandværk, Hammershøj Vandværk, Hvidding Vandværk, Kvorning Vandværk, Lindum Vandværk, Rødding Vandværk, Sjørring Vandværk, Tindbæk Vandværk, Vammen Vandværk, Vejrumbro Vandværk, Vorning Vandværk og Ørum Vandværk sendes i 12 ugers høring.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner. Retningslinjerne for indsatsen overfor nitrat i disse indsatsplaner er derfor udarbejdet med udgangspunkt heri. De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 13.

       

       

      Inddragelse og høring

      Lokal arbejdsgruppe 

      Forslagene til indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens (nu Miljøstyrelsens) kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe, som blev startet op i 2017. Den lokale arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Ørum Vandværk, Hammershøj Vandværk, Lindum Vandværk, Vorning Vandværk, Rødding Vandværk, Region Midt, Landboforeningen Midtjylland og Viborg Kommune.

       

      Grundvandsforum 

      Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.

       

      I overensstemmelse med lovgivningen på området har et udkast til indsatsplanerne været fremsendt til Grundvandsforum den 6. marts 2018. 

       

       

      Beskrivelse

      Miljøstyrelsen har i 2013 meddelt Viborg Kommune, at indvindingsoplandene til Hammershøj Vandværk, Kvorning Vandværk, Lindum Vandværk, Sjørring Vandværk, Vejrumbro Vandværk, Vorning Vandværk og Ørum Vandværk er udpeget som ”indsatsområder mht. nitrat”. Indvindingsoplandene til Foulum Vandværk, Hvidding Vandværk og Rødding Vandværk er delvist udpeget som indsatsområder mht. nitrat. For disse 10 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13.

       

      Formål

      Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af grundvandet. Formålet med indsatsplanerne er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i det aktuelle område, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.

       

      Fagligt grundlag 

      Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området gennemført af Miljøstyrelsen og afsluttet i 2013. Miljøstyrelsens kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2013 samt med nyeste datagrundlag fra Region Midt omkring forurenede grunde.

       

      Kortlægningen har dokumenteret, at der findes vigtige lokale grundvandsressourcer i området omkring Hammershøj, Ørum og Rødding, men også at størstedelen af ressourcen er følsom overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er indvindingsoplandene til Hammershøj Vandværk, Kvorning Vandværk, Lindum Vandværk, Sjørring Vandværk, Vejrumbro Vandværk, Vorning Vandværk og Ørum Vandværk vurderet som nitratfølsomme, og indvindingsoplandene til Foulum Vandværk, Hvidding Vandværk og Rødding Vandværk er delvist vurderet som nitratfølsomme.

       

      Indsatsplanernes bestemmelser

      Indsatsplanerne indeholder et afsnit om ”særlige indsatser”, som gælder specifikke indsatser for det enkelte vandværk. Indsatsplanerne indeholder ligeledes et afsnit om ”generelle indsatser”, som har en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource. Indsatsplanernes bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan og kuldioxid.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslagene til indsatsplaner på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde indenfor den anden halvdel af høringsperioden i samarbejde med landbruget og de 12 vandværker.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg Kommune. Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og §13a og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.

    • Bilag

  • 8 Faunapassage ved Bro Mølle (bevillingssag)
    • Resume

      Bevilling af midler til anlæg af faunapassage ved mølleopstemningen Bro Mølle.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.298.000 kr. til kontoen ”Faunapassage ved Bro Mølle” med rådighedsbeløb i 2018,

       

      2. at udgiften på 498.000 kr. i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 på kontoen ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”, idet det forudsættes, at beløbet overføres til 2018 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2017,

       

      3. at udgiften på 800.000 kr. i 2018 finansieres fra driftskontoen for ”Faunapassage ved mølleopstemninger (vandrammedir. Indsatsplan) (2013)”.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.298.000 kr. til kontoen ”Faunapassage ved Bro Mølle” med rådighedsbeløb i 2018,

       

      2. at udgiften på 498.000 kr. i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 på kontoen ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”, idet det forudsættes, at beløbet overføres til 2018 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2017, og

       

      3. at udgiften på 800.000 kr. i 2018 finansieres fra driftskontoen for ”Faunapassage ved mølleopstemninger (vandrammedir. Indsatsplan) (2013)”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Projektet har været forelagt ejeren af Bro Mølle, der er meget positivt indstillet over for gennemførelsen af projektet.

       

       

      Beskrivelse

      Der blev i 2014 udarbejdet en rapport med skitsering af faunapassage ved 12 mølleopstemninger i Viborg Kommune - herunder ”Faunapassage ved Bro Mølle” i Korreborg Bæk.

       

      I april 2016 søgte Viborg Kommune om tilskud til faunapassagen ved Staten, da spærringen var omfattet af de statslige vandplaner. Ved brev af 20. juni 2016 meddelte Naturstyrelsen afslag på ansøgningen, da projektet ikke opfyldte de kriterier, der var stillet op i forhold til omkostningseffektivitet. Der blev dog meddelt tilskud til fjernelse af en mindre spærring i Korreborg Bæk beliggende ca. 1 km opstrøms spærringen ved Bro Mølle. Fjernelse af denne spærring forventes at blive gennemført i sommeren 2018.

       

      Mølleopstemningen er en af de sidste større spærringer i Viborg Kommune af væsentlig betydning. Ved etablering af faunapassage ved opstemningen vil der skabes fri passage i Korreborg Bæk til en vandløbsstrækning på ca. 4,2 km.

       

      Af notat fra Alectia november 2014 (bilag 2) vedr. miljømæssige gevinster ved at skabe faunapassage ved Bro Mølle fremgår det at, ”Korreborg Bæk repræsenterer et regionalt vigtigt vandløb for Nørreåsystemet. Korreborg Bæk er et af de større tilløb, der samtidigt har gode faldforhold og dermed et relativt stort potentiale i forhold til at forbedre gydemulighederne for fisk i Nørreåsystemet. Etablering af faunapassage ved Bro Mølle vil derfor ikke kun have betydning for selve bækken, men også for hele vandsystemet”.

       

      Faunapassagen kan etableres ved at lave et omløb omkring den opstemmede Møllesø. Vandstanden i møllesøen kan opretholde på et bestemt niveau - hvilket lodsejeren har et udtalt ønske om.

       

      De samlede anlægsomkostninger til projektet inkl. detailprojektering forventes at andrage 1.298.000 kr.

       

      Anvendelsen af kommunale midler til projektet er i overensstemmelse med Klima- og Miljøudvalgets beslutning på mødet den 29. januar 2015 (sag nr. 4) vedr. ”Kriterier for anvendelse af kommunale midler til vandløbsrestaurering”.

       

      Anlægsudgiften kan finansieres fra rådighedsbeløbet i 2018 for anlæg ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker” samt midler fra driftskontoen for ”Faunapassage ved mølleopstemninger”.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Detailprojektering og anlæg forventes at kunne gennemføres i indeværende år.

       

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 9 Orientering om årsregnskabet 2017 for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      Forvaltningen har nu opgjort det endelige regnskabsresultat for 2017 for Klima- og Miljøudvalget.

       

      På mødet den 11. april 2018 bliver Viborg Kommunes årsregnskab for 2017 behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, og med efterfølgende behandling i byrådet den 18. april 2018. Efter byrådets godkendelse sendes regnskabet til revisionen, og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. juni 2018), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet til endelig godkendelse.

       

      Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 11. april 2018 orienteres fagudvalgene om regnskabsresultatet samt forslag til overførsel af uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger for det enkelte udvalgs ansvarsområder.

    • Indstilling

      Direktøren for Klima- og Miljøudvalget indstiller,

       

      1. at regnskabsresultatet for 2017 tages til efterretning

       

      2. at Klima- og Miljøudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2017 til 2018/2019 til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen, Allan Clifford Christensen

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at regnskabsresultatet for 2017 tages til efterretning

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller desuden til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      2. at de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2017 til 2018/2019 godkendes.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet 

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet 

       

       

      Beskrivelse

       

      Regnskabsresultat vedrørende serviceudgifter

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Oprindeligt

      Budget 2017

      Korrigeret

      Budget 2017

      Regnskab 2017

      Afvigelse

      (minus = mindreudgift)

      Serviceudgifter

       

       

       

       

      Plan, Natur og Miljøområdet

      16.290

      15.309

      14.574

      -735

      Forsyning

      -18.169

      -18.249

      -12.027

      6.222

       

      Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på Plan, Natur og Miljøområdet og et merforbrug på forsyningsområdet på 6,2 mio. kr.

       

      For yderligere specifikation og forklaringer, henvises der til bilag 1.

       

      Overførsel af over-/underskud fra 2017 til 2018 på driften

      Byrådet godkendte i 2012 de gældende principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene. Ifølge principperne kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3% af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5%. 

       

      På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud overføres ikke automatisk, men kan overføres efter ansøgning fra de budgetansvarlige chefer.

       

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på de enkelte politikområder under Klima- og Miljøudvalget overføres følgende driftsbeløb fra 2017 til 2018:

       

      (1.000 kr.)

      Politikområde

      Afvigelse i regnskab 2017

      Decentrale enheder

      Centrale områder

       

       

      Overføres

      Overføres ikke

      Overføres

      Overføres ikke

      Plan, Natur og Miljøområdet

      -735

       

       

      -735

       

       

      Overførelsen på 0,7 mio. kr. indstilles overført til budget 2018. I 2018 vil beløbet blive anvendt til allerede igangsatte projekter, der grundet tidsforskydninger er blevet forsinket.

       

      Regnskabsresultat vedrørende anlæg

       

      (1.000 kr.)

       

      Oprindeligt

      Budget 2017

      Korrigeret

      Budget 2017

      Regnskab 2017

      Afvigelse (minus = mindreudgift)

      Skattefinansierede anlæg

      5.030

      9.578

      6.295

      -3.303

      Forsyningen

      26.123

      16.440

      3.183

      -13.257

       

       

      Overførsel af ikke forbrugte anlægsbevillinger fra 2017 til 2018/2019

       

      Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der på Klima- og Miljøudvalgets anlægsprojekter overføres følgende anlægsbeløb fra 2017 til 2018/2019:

       

      (1.000 kr.)

       

      Afvigelse i regnskab 2017

      Overføres til 2018

      Overføres til 2019

      Overføres ikke

      Skattefinansierede anlæg

      -3.303

      -8.327

      4.515

      509

      Forsyningen

      -13.257

      -6.837

       

      -6.420

       

      Skattefinansieret:

      De væsentligste beløb til overførsel vedrører følgende projekter: Etablering af pramdragerstien Kjælling til Engvej, Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen, Natura2000 og vandplansprojekter samt Faunapassage ved Hedemølle.

       

      De væsentligste ikke overførte beløb vedrører afsluttede projekter i 2017.

       

      Forsyning:

      De væsentligste beløb til overførsel vedrører følgende projekter:

      ·           Plads til nye fraktioner overføres 2,3 mio. kr.

      ·           Ny affaldsløsning i Midtbyen overføres med 1,99 mio. kr.

       

      De væsentligste ikke overførte beløb vedrører følgende projekter:

      ·           Plads til nye fraktioner med 2,3 mio. kr. Besparelsen skyldes sammentænkning af ”Plads til nye fraktioner med ”Komprimator ved omlastestation”.

      ·           Plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmede stoffer med 1,78 mio. kr.

      ·           Maskiner mv. med 2,35 mio. kr. Investering i maskiner er i budget 2018 og frem indregnet i driftsbudgettet.

       

      Specifikation af overførslerne fremgår af bilag 2.

       

      Regnskabsbemærkninger

      Regnskabsbemærkningerne for 2017 tager udgangspunkt i budgettet for 2017. Som en del af årsregnskabet for 2017 indgår der for hvert politikområde regnskabsbemærkninger bestående af en oversigt over regnskabsresultatet suppleret med overordnede forklaringer. Herefter følger opfølgning på politikområdets fokusområder i 2017 jf. budgettet samt ligeledes opfølgning på de effektmål, der er opstillet for politikområdet i budgettet for 2017.

       

      Regnskabsbemærkningerne til Klima- og Miljøudvalgets politikområder fremgår af bilag 1.

       

      Der foreligger udgifts- og omkostningsbaseret regnskab vedrørende driften i 2017 for Revas, dette fremgår af bilag 3.

       

      Resultatopgørelsen vises som årets resultat inkl. afskrivninger – omkostningsbaseret. Forskellen på det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab er, at der i det omkostningsbaserede er fratrukket afskrivninger på anlægsaktiver.

       

      Revas drives efter driftsøkonomiske principper med det sigte, at virksomheden skal hvile i sig selv.

       

       

      Alternativer

      Intet 

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 10 Temadrøftelse: Myndighedsopgaver på naturbeskyttelsesområdet
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet give en oversigt over Natur og Vands myndighedsopgaver på naturbeskyttelsesområdet, herunder beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens § 3) og internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) samt blandt andet dispensationer, håndhævelser og besigtigelser i den sammenhæng. Rammerne for disse forhold, der er for forvaltningen af området, vil desuden blive gennemgået på mødet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens redegørelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen, Allan Clifford Christensen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens redegørelse.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Intet

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 11 Temadrøftelse: Viborg Naturpark
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet gennemgå det hidtidige arbejde med Viborg Naturpark og give en status for arbejdet, herunder mulighederne for at blive tilknyttet Friluftsrådets mærkningsordning. Forvaltningen vil desuden, som et oplæg til behandling på et senere møde, skitsere udviklingsmuligheder for det videre arbejde med Naturparken.x

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens redegørelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen, Allan Clifford Christensen

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens redegørelse.

       

      Allan Clifford Christensen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttet på sit møde den 23. september 2015 (sag nr. 13):

       

      ”at naturparkens afgrænsning følger den blå afgrænsning jf. figur 2 i bilag 5 dog uden om de lodsejere der ikke ønsker at medvirke i projektet, og denne afgrænsning indarbejdes i strategien,

       

      at strategien justeres i overensstemmelse dels med denne afgræsning dels med ændringsnotat (bilag 4) og godkendes,

       

      at der nedsættes et brugerråd jf. forelagte kommissorium (bilag 6),

       

      at der er politisk deltagelse i brugerrådet og at Anna Margrethe Engbæk Schmidt udpeges med Flemming Gundersen som suppleant, og

       

      at handleplanen godkendes (bilag 7)”

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Intet

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 12 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
  • 13 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-03-2018

      Fraværende: Kurt Johansen, Allan Clifford Christensen

      Orientering fra formanden

      ·        Møde i Brugerrådet for Viborg Naturpark den 7. marts 2018

       

      Orientering fra udvalget

      ·        Birthe Harritz spurgte til bro over Nørreåen ved Thorsager. Forvaltningen undersøger sagen

      ·           Kai O. Andersen orienterede fra møde i Gudenåkomiteen

       

      Orientering fra direktøren

      ·        Orientering om status på ny affaldssortering

      ·        Drøftelse af studietur (forslag til emner samt tidsmæssig placering). Studietur planlægges til at foregå i 1. kvartal 2019.

      ·        Ny dato for 12-12-seminar 2018. Forslag: 6.-7. september 2018. Ny forslag med en enkel dag forelægges udvalget på kommende møde

       

      Udvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

      ·           Møde i Brugerrådet for Viborg Naturpark den 7. marts 2018

       

      Orientering fra udvalget

      ·          

       

      Orientering fra direktøren

      ·           Orientering om status på ny affaldssortering

      ·           Drøftelse af studietur (forslag til emner samt tidsmæssig placering)

      ·           Ny dato for 12-12-seminar 2018. Forslag: 6.-7. september 2018.

       

      Afgørelser fra klagenævn

      Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 7. marts 2018, efter klage fra Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, ophævet kommunens afgørelse af 27. marts 2016 om, at der ikke er offentlig adgang til skovarealerne på Ingstrupvej 55/Klarisgårdvej 6, Tjele (se bilag 1).

       

      Offentligheden har således adgang til vejene og stierne i det sammenhængende skovareal henholdsvis nord og syd for Klarisgårdvej.

       

      Sagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 17. marts 2016 (sag nr. 4).

    • Bilag