Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 01-03-2018

Referat

  • 1 Anvendelse af pulje til mindre anlægsbehov (bevillingssag)
    • Resume

      I forbindelse med budgetforliget 2018-2021 blev der godkendt en pulje til mindre anlægsbehov inden for Klima- og Miljøudvalgets område. Der skal frigives en anlægsbevilling, og udvalget skal tage stilling til principperne for anvendelsen af puljen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til mindre anlægsbehov 2018” med rådighedsbeløb i 2018.

       

      2. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til mindre anlægsbehov”.

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller desuden,

       

      3. at udvalget godkender forvaltningens forslag til anvendelsen af puljen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Klima- og Miljøudvalget godkendte 3. ”at” og indstiller endvidere til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Pulje til mindre anlægsbehov 2018” med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      2. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2018 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Pulje til mindre anlægsbehov”.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet har afsat en pulje til mindre anlægsbehov inden for Klima- og Miljøudvalgets område.

      Der er på kontoen afsat 1.000.000 kr. hvert år i årene 2018-2021, i alt 4.000.000 kr. over fire år.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Byrådet har ikke i forbindelse med godkendelsen af budgetforliget formuleret konkrete ønsker til anvendelse af puljen.

       

      Forvaltningen foreslår, at puljen bl.a. anvendes til følgende typer af projekter:

      ·           Fremme af lokalt foreslåede projekter inden for rammerne af det ”Administrationsgrundlag for naturindsatsen”, som udvalget vedtog på mødet den 25. januar 2018 (sag nr. 15). Forvaltningen har pt. en henvendelse om et projekt i og omkring Tange.

      ·           Medfinansiering af grønne partnerskaber.

      ·           Supplerende publikumstiltag ved større naturgenopretningsprojekter, fx. anlæg af P-pladser, borde/bænke, informationstavler og naturstier ved vådområdeprojekter.

       

      Projekterne forelægges løbende udvalget til godkendelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Forslag til Tillæg nr. 24 til Spildevandsplan 2014-2018 (Vammen)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle udkast til Tillæg nr. 24 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillægget danner grundlag for, at fælleskloakken i Vammen kan omlægges.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet sættes i gang.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Tillæg nr. 24 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det fælleskloakerede opland i Vammen kan omlægges til separatkloak. Desuden danner tillægget grundlag for, at et mindre område, som i dag fejlagtigt er benævnt separatkloakeret, kan berigtiges til fælleskloakeret og dermed ligeledes planlægges omlagt til separatkloak.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt af omlægningen:

      ·           Bygmarksvej

      ·           Catrinevej

      ·           Egestubben

      ·           Enebærvej

      ·           Grøndalsvej

      ·           Haugårdsvej

      ·           Hobrovej

      ·           Hybenvej

      ·           Langsøvej

      ·           Løndalen

      ·           Norupvej

      ·           Nørregade

      ·           Tinghøjvej

      ·           Tjele Møllevej

      ·           Toften

       

      Planlagte spildevandsledninger placeres i vejarealer. Enkelte strækninger placeres dog på privat grund. Der er tale om Haugårdsvej, Løndalen 10 samt Nørregade 14.

       

      På Tinghøjvej 21 etableres en ny pumpestation til erstatning for eksisterende pumpestation på Tinghøjvej 13.

       

      Til håndtering af tag- og overfladevand fra de separatkloakerede områder, planlægges etablering af regnvandsbassiner nær følgende adresser:

      ·           Tinghøjvej 21 (nyt nedsivningsbassin)

      ·           Bøgedalen 1F (udvidelse, evt. supplering af eksisterende nedsivningsbassin)

      ·           Nørregade 14 (nyt forsinkelsesbassin)

      ·           Nørregade 79 (ny rensedam med udløb til Vammen afløbsgrøft, etableres når Vammen renseanlæg nedlægges)

       

      Tillægget indeholder desuden en mindre berigtigelse af kloakoplandet for 4 ubebyggede grunde.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande samt planlagte anlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/136#/. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      På grund af kloakledningernes alder, fysiske tilstand og kapacitet ønskes det eksisterende kloaksystem fornyet samt regn- og spildevand separeret i hvert sit system.

       

      Særligt for en strækning ved Egestubben og Nørregade er fællesledningen i så dårlig stand, at anlægsarbejdet bør udføres snarest muligt i 2018.

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skulle være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,

      ·           Fra Vammen afledes spildevand til Vammen Renseanlæg, som med strukturplanen planlægges nedlagt. Herefter forventes det, at spildevandet skal pumpes til et nyt renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske den mængde af vand, der skal pumpes til renseanlæg,

      ·           Geotekniske boringer i flere deloplande viser, at de øverste jordlag er uegnede til nedsivning, mens der træffes jordlag med nedsivningspotentiale i større dybde. Det vurderes derfor, at nedsivningspotentialet ikke er tilstrækkeligt godt til at kunne udlægge deloplandene til lokal nedsivning af regnvand. Når det vurderes nødvendigt at etablere separat regnvandssystem til afledning af tag- og overfladevand samt vejvand, er der ikke økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet dels afledes til nedsivningsbassin og del på sigt til Vammen afløbsgrøft, som har forbindelse til Skals Å.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsæt­ningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Projektet påvirkes ikke af det endelige valg af placering af et nyt renseanlæg.  

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til Tillæg nr. 24 for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.

       

      Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet for­bundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

       

      Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt eta­blering af regnvandsbassiner afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

       

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Etablering af separat vejafvandingssystem samt nedsivning af tag- og overfladevand fra hele det planlagte opland via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning.

       

      Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som muligt på grund af jordbundsforholdene. Alternativet er derfor ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Ansøgning om ændring af fritidshus til helårsbolig på Lergravsvej 4, Bigum
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om udvalget vil give landzonetilladelse til, at et fritidshus på Lergravsvej 4, Bigum, kan ændre status til en helårsbolig.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da der vurderes ikke at være begrundelse for en tilladelse i strid med praksis

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Sagen blev udsat.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejeren af Lergravsvej 4, Bigum, har søgt om at få ændret status på sit sommerhus/fritidshus på ejendommen til en helårsbolig. Bebyggelsen består af et 56 m2 stort fritidshus og et 30 m2 ældre udhus. Ejendommen ligger i Bigum, som vist på kortene i bilag 1 og bilag 2.

       

      Ansøger meddeler, at han har fået oplyst, at ejendommen tidligere har haft status som helårsbeboelse og at hans farfar beboede ejendommen fra 1964 – 1970. Ansøger meddeler, at ejendommen ligger indenfor byskiltet i Bigum by, og at nærmeste nabohus har status som helårsbolig.

       

      Det fremgår af tingbogen, at ejendommen i 1971 blev solgt til ny ejer med bopæl i København. I 1976 søger denne nye ejer, nu med bopæl i Espergærde, om tilladelse til at erstatte et eksisterende 30 m2 stort træhus med et nyt sommerhus. Et nyt sommerhus på 56 m2 færdigmeldes i 1980.

       

      Lovgrundlag

      Det følger af planlovens § 35, stk. 1, at ændret anvendelse af bebyggelse i landzone kræver landzonetilladelse. Dette gælder også statusændring fra fritidshus til helårsbolig uden bygningsmæssige ændringer. Den konkrete afgørelse træffes på grundlag af navnlig de planmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.

       

      I praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. Ifølge både Miljøministeriets vejledning og klagenævnspraksis skal afgørelse om, hvorvidt ændring til helårsstatus kan tillades, som udgangspunkt træffes ud fra de samme overvejelser, som skal indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til at opføre ny helårsbebyggelse, idet helårsbeboelse i højere grad end fritidshuse påvirker omgivelserne.

       

      Ifølge Miljøministeriets vejledning og klagenævnspraksis er et af formålene med landzonebestemmelserne at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Etablering af yderligere helårsboliger i landzone bør som hovedregel ske efter nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser til f.eks. statusændring af fritidshuse. I uplanlagt område er det udgangspunktet, at der ikke skal meddeles tilladelse til at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse.

       

      Har fritidshuset tidligere været helårsbolig, kan der dog efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse til helårsbolig.

       

      Foruden planlægningsmæssige hensyn er der i praksis i sager om fritidshuses overgang til helårsbeboelse lagt vægt på, om der er tale om særligt beskyttede områder i medfør af fredning, kommuneplanlægning, kystnærhed og andre umiddelbart beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven. I disse områder er man særligt tilbageholdende med at tillade helårsbeboelse. Ved afgørelsen af, om en konvertering fra fritidshus til helårsbolig bør tillades, lægges der endvidere vægt på følgende kriterier:

       

      -        om der er tale om et oprindeligt helårshus, som i nyere tid er overgået til sommerhus (længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse),

      -        om fritidshuset ligger omgivet af flere helårshuse i nær afstand (hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden),

      -        om der er andre fritidshuse i området, som i givet fald, ud fra lighedshensyn, også vil have krav på helårsstatus,

      -        at en tilladelse til statusændring på sigt vil kunne medføre, at der opføres et væsentligt større hus, uanset at ansøgningen på ansøgningstidspunktet kun indebærer begrænsede eller ingen bygningsmæssige tiltag. Dette vil kunne føre til etablering af nye større helårsboliger af en anden karakter og landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger.

       

      Klagenævnet lægger især vægt på, om fritidshuset oprindeligt er opført som et fritidshus og ikke på noget tidspunkt har haft status som helårsbolig, ud over hvad der følger af evt. personlige tilladelser til helårsbeboelse.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 4. januar 2018 (sag nr. 8) at meddele afslag til at ændre et fritidshus opført på baggrund af en landzonetilladelse fra 2004 med henvisning til praksis. Huset blev opført som et fritidshus.

       

      Kommunens praksis på området blev besluttet af det tidligere Klima- og Miljøudvalg på møde den 26. marts 2015 (sag nr. 3).

       

      Planmæssige forhold

      Der er ikke nogen kommuneplanramme omkring bebyggelsen i Bigum. Kommunen har således med kommuneplanen tilkendegivet, at der ikke skal ske nogen bymæssig udvikling her.

       

      Ejendommen ligger i området omkring Tjele Langsø, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. Her skal der tages særligt hensyn til de landskabelige værdier.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er tale om et fritidshus i landzone, der er opført som fritidshus. Vurderet ud fra ovenstående beskrivelse af historikken vurderes det, at ejendommen siden 1970 ikke har været anvendt til helårsbeboelse. Fritidshuset er ikke omgivet af helårsbeboelser. 

       

      Hvis der nu meddeles landzonetilladelse til den ønskede statusændring, er der efter planlovens § 36 ret til efterfølgende at udvide boligen til 500 m2. 

       

      Forvaltningen vurderer, at en tilladelse til den ansøgte ændring til helårsbeboelse vil være i klar strid med såvel kommunens som klagenævnets praksis.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Udvidelse af fritidshus på Vejlevej 21, 8800 Viborg
    • Resume

      Ejerne af et fritidshus på Vejlevej 21, 8800 Viborg har søgt om tilladelse til at lave en tilbygning og en tagterrasse til fritidshuset. Udvalget skal behandle sagen, fordi der er tale om et forholdsvist stort fritidshus i et værdifuldt landskab og inden for en søbeskyttelseslinje.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag til en tilbygning på 35 m2 til fritidshuset med hjemmel i planlovens § 35 og afslag på dispensation til tilbygningen og tagterrassen med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 16, og

       

      2. at der meddeles tilladelse til en tilbygning på 1,5 m2 til det eksisterende badeværelse med hjemmel i planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens § 16.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse
      Der er søgt om at lave en om- og tilbygning, herunder en tagterrasse til et eksisterende fritidshus i landzone på adressen Vejlevej 21, 8800 Viborg. Fritidshuset ligger inden for søbeskyttelseslinjen for Vedsø. Oversigtskort kan ses i bilag 1, og ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      I BBR fremgår det, at det eksisterende fritidshus er på 96 m2. Tilbygningen er på 35 m2. Tilbygning til toilettet på 1,5 m2 er allerede udført.

       

      Vejlevej 21 er en ejendom på 10250 m2, der ligger i landzone mellem Hald Ege og Birgittelyst. Fritidshuset ligger på en skråning ned mod Vedsø. I området er der spredt bebyggelse, hovedsageligt beboelsesejendomme, men også fritidshuse og landbrug. Fritidshuset på Vejlevej 21 ligger ind over skel til naboejendommen, og skellet vil blive berigtiget i forbindelse med behandling af en evt. byggesag.

       

      Lovgrundlag
      Det kræver landzonetilladelse at opføre ny bebyggelse i landzone, jf. planlovens § 35.

       

      Der må desuden ikke placeres bebyggelse, foretages beplantning eller ændres i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha, jf. naturbeskyttelseslovens § 16. Kommunen kan meddele dispensation fra søbeskyttelseslinjen, jf. § 65 i naturbeskyttelsesloven. Omgivelsernes karakter, herunder en uberørt ådal eller en søs uberørte omgivelser, kan betinge en forholdsvis restriktiv praksis, især i forhold til nybebyggelse og beplantning.

       

      Indvendig ombygning af det eksisterende fritidshus kræver hverken landzonetilladelse eller dispensation fra naturbeskyttelsesloven, mens tagterrassen kun kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

       

      Planmæssige forhold

      Området hvor fritidshuset ligger er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab, på baggrund af at det er et stærkt kuperet landskab med store søer (Vedsø og Hald Sø).

       

      I de værdifulde landskaber skal de landskabelige værdier beskyttes. Byggeri må ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen, jf. kommuneplanens retningslinje 11 om værdifulde landskaber.

       

      Praksis på området
      Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn er udgangspunktet efter planloven, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at der ikke tillades nye fritdshuse/sommerhuse i landzone. Vurderingen af sager vedrørende udvidelse af eksisterende fritidshuse skal ske på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne.


      Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn har beskrevet, at den tilladte størrelse og eventuelt udformningen i forbindelse med udvidelse af fritidshuse i landzone vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning af disse, herunder af, om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter planlægningen eller i øvrigt gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. I områder med særlig følsom natur eller landskab kan praksis være restriktiv.

       

      Ved klagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der lagt vægt på:

      1.     Meget værdifulde områder. Udvidelse af fritidshuse i områder med ”følsom natur”, f.eks. Natura 2000 områder, § 3-områder, områder der i planlægningen er særlig højt prioriterede som f.eks. rekreativt eller grønt område m.v. meddeles der normalt ikke tilladelse til at udvide fritidsboliger. For helt små huse kan dog accepteres en mindre tilbygning på 6-8 m² for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. Det samme gælder lidt større huse, hvor en mindre tilbygning på 2-4 m² accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse.

      2.     I øvrige områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn kan fritliggende fritidshuse i det åbne land efter konkret vurdering tillades udvidet til i alt 60-80 m², hvilket vurderes at være en rimelig størrelse til en mindre familie uden at huset får karakter af en helårsbolig.

      3.     Udvidelse af fritidshuse i områder præget af bebyggelse med fritidshuse med ensartede grundstørrelser, dvs. områder der faktisk har karakter af sommerhusområder, kan fritidshuse efter en konkret vurdering tillades udvidet til det, der svarer til de omkringliggende eller i alt ca. 100 m².

      Ifølge det tidligere Natur- og Miljøklagenævn skal der ved vurderingen af en ansøgt udvidelse lægges vægt på husets størrelse før og efter udvidelsen, og påvirkningen af det omgivende landskab. I vurderingen indgår endvidere overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Uanset at den enkelte sags betydning er begrænset, lægges der betydelig vægt på, at lignende tilfælde skal behandles på samme måde, hvis der gives tilladelse i det konkrete tilfælde.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at et fritidshus på 96 m2 er et forholdsvist stort fritidshus, og at en udvidelse med 35 m2 vil bringe fritidshuset op i en størrelse som mange helårsboliger. Området er i kommuneplanen udpeget som et værdifuldt landskab. Der ligger kun spredte bebyggelser i området, som ikke har karakter af sommerhusområde. Fritidshuset ligger på en skråning ned mod Vedsø, som er en sø med relativt uberørte omgivelser. Det vurderes, at en ansøgning om udvidelse af fritidshuset skal behandles som den første af Natur- og Miljøklagenævnets kategorier, dvs. fritidshuse i meget værdifulde områder. I disse områder kan en mindre tilbygning på 2-4 m2 accepteres til lidt større fritidshuse for at muliggøre et tidssvarende badeværelse.

       

      Forvaltningen vurderer, at et fritidshus på ca. 130 m2 vil have en større påvirkning af landskabet end det nuværende fritidshus. Forvaltningen vurderer, at da der i forvejen er tale om et forholdsvist stort fritidshus i et værdifuldt landskab ved en sø med relativt uberørte omgivelser, bør de landskabelige værdier beskyttes i videst muligt omfang. Forvaltningen vurderer, at beskyttelse af de landskabelige værdier i området bør gå forud for ansøgers interesse i at udvide det eksisterende fritidshus. Forvaltningen lægger vægt på, at en tilladelse i den konkrete sag vil danne præcedens, så lignende ansøgninger om store fritidshuse på over 100 m2 i værdifulde landskaber vil kunne forvente en tilladelse. På den baggrund vurderer forvaltningen, at beskyttelse af de landskabelige værdier og hensynet til præcedens betyder, at der bør meddeles afslag på ansøgning om landzonetilladelse og afslag på ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til tilbygning inklusiv tagterrasse.

       

      Forvaltningen vurderer, at der derimod kan meddeles lovliggørende landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven til den allerede udførte tilbygning på 1,5 m2 til toilettet, da det vurderes at følge det tidligere Natur- og Miljøklagenævns praksis, og da tilbygningen til badeværelset vender væk fra søen.

       

      Hvis udvalget beslutter at meddele afslag til den 1,5 m2 store tilbygning til badeværelset,  vil dette blive fulgt op af et påbud om at fjerne den udførte tilbygning.

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 5 Hobrovej 37, 9632 Møldrup: Ansøgning om dispensation til læhegn ved gravhøje
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om udvalget vil dispensere fra naturbeskyttelseslovens § 18 til at plante læhegn inden for 100 m fra to gravhøje øst for Roum.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 18 til at plante læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer, da der ikke er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

       

      Indstillingen blev godkendt. Fremadrettet overdrages kompetencen til afgørelse i disse sager til forvaltningen.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Viborg Museum vurderer, at der kan forekomme væsentlige fortidsminder i jorden, hvor der søges om plantning. Der kan være sekundære grave, kultiske anlæg og andre aktivitetsspor knyttet til gravhøjene i området. Museet oplyser, at hvis kommunen vil dispensere til plantningen, vil museet samtidigt søge en dispensation til at foretage en prøvegravning forud for beplantningen.

       

       

      Beskrivelse

      HedeDanmark har for ejeren af Hobrovej 37, 9632 Møldrup, søgt om dispensation til at plante et 3-rækket, 5 m bredt læhegn inden for 100 m fra to gravhøje. Ca. 85 m af det ansøgte læhegn er inden for beskyttelseslinjer. Ejendommens beliggenhed fremgår af bilag 1. Ansøgningen fremgår af bilag 2. Fortidsmindebeskyttelseslinjerne fremgår af bilag 3.

       

      Læhegnet kommer til at bestå af en blanding af træer og buske, hvor mindst 75% er løvfældende arter. Der plantes hjemmehørende arter. Formålet er at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for dyr og planter, at bevare og fremme miljø-, natur-, kultur- og landskabsværdier samt rekreative værdier, at etablere forbindelseslinjer i landskabet og at øge andelen af småbiotoper.

       

      Ansøger anfører,

      at gravhøjene er omkranset af gammel skov og derfor ikke synlige i landskabet.

      at læhegnet etableres vinkelret fra offentlig vej og frem til gravhøje, så indsyn til gravhøje ikke vil blive hæmmet yderligere, og

      at selv om hegnet eventuelt stopper ved beskyttelseslinjen, vil indsynet til gravhøjene ikke øges, da de i forvejen er omkranset af en slørende beplantning.

       

      Lovgrundlag

      Fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskrevet i naturbeskyttelseslovens § 18 som en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsminder (ofte gravhøje), hvor der ikke må foretages ændringer i tilstanden. Der må fx ikke opføres byggeri eller andre anlæg, etableres hegn, placeres campingvogne, plantes mv. Forbuddet gælder ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning.

       

      Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det betyder, at der skal være forhold, der taler for en dispensation. Det er ikke nok, at landskabelige forhold ikke umiddelbart taler imod det ansøgte.

       

      Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres restriktivt af både kommuner og klagenævn. Efter klagenævnets praksis kan dispensation normalt ikke meddeles alene af økonomiske, driftsmæssige hensyn, da det ikke er særlige forhold.

       

      Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer ved at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminder, da der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Det er kun fortidsminder, der er synlige i terrænet, der er omgivet af en 100 m beskyttelseszone.

       

      Tidligere afgørelse i lignende sag

      Udvalget besluttede på sit møde den 4. januar 2018 (sag nr. 9) at meddele afslag til at plante læhegn inden for beskyttelseslinjer omkring to gravhøje ved Daugbjerg, da der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Der var også her tale om to gravhøje i bevoksning ved bygninger.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der ikke er anført særlige forhold, der kan begrunde dispensation.

       

      At der plantes løvfældende, hjemmehørende arter af hensyn til miljø, natur og landskab, vurderes ikke at være et særligt forhold, da al plantning er forbudt inden for beskyttelseslinjerne.

       

      At gravhøjene ligger i bevoksning, vurderes ikke at være et særligt forhold, da der er tale om bevoksning, der ikke er fredskov, og som derfor ikke betragtes som blivende skov.

       

      At læhegnet plantes vinkelret på offentlig vej, vurderes ikke at være et særligt forhold, da beskyttelseslinjerne skal sikre landskabelige frirum omkring højene.

       

      Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der ikke bør meddeles dispensation til at plante læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne. Ved at fastholde en restriktiv praksis er der mulighed for, at indsigtsforholdene til gravhøje vil forbedres over en årrække, ved at der opnås frirum med åbent landskab omkring højene.

       

      Den del af læhegnet, der ønskes plantet uden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne, kan frit plantes.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Indsats for at mindske gener fra hættemågekoloni i Søndre Mose (bevillingssag)
    • Resume

      Gennem en årrække har et stigende antal hættemåger etableret en ynglekoloni i den nordlige ende af Søndre Mose syd for Viborg Søndersø. Hættemågerne forårsager støjgener.

       

      For at mindske generne besluttede Klima og Miljøudvalget den 1. juni 2017 (sag nr. 8), at forvaltningen skulle sætte nogle indsatsmuligheder i værk og undersøge mulighederne for et naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose.

       

      Udvalget skal på den baggrund tage stilling til det videre forløb og tilknyttet økonomi.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 850.000 kr. til kontoen ”Naturgenopretningsprojekt for Søndre Mose” med rådighedsbeløb i 2018,

       

      2. at udgiften på 850.000 kr. i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 til projektet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Sagen blev udsat med henblik på at se virkning af allerede iværksatte tiltag.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik
      Klima- og Miljøudvalget har behandlet Søndre Mose flere gange, senest den 1. juni 2017 (sag nr. 8). Her besluttede udvalget:

      ·           at forvaltningen sætter scenarie 1 (fældning og fjernelse af alle udgåede træer og buske) og scenarie 4 (regulering af hættemågebestanden ved skydning) i værk

      ·           at forvaltningen desuden arbejder videre med scenarie 2 (et større naturgenopretningsprojekt) med inddragelse af beboere og andre interessenter samt afklarer økonomien og finansieringen i scenarie 2 nærmere.

       

       

      Inddragelse og høring

      En af grundejerne ved Søndre Mose har deltaget i møder med forvaltningen og Naturstyrelsen om muligheden for at afhjælpe mågegenerne ved regulering (skydning).

      Et møde med grundejere ved mosen og andre interessenter om et evt. naturgenopretningsprojekt afventer afklaring af mulighederne for at afhjælpe mågegenerne ved regulering.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Gennem en årrække har et stigende antal hættemåger etableret en ynglekoloni i den nordlige ende af Søndre Mose syd for Viborg Søndersø. Det er problematisk, da mågerne larmer meget i ynglesæsonen fra april til juli. Mågerne er aktive i døgnets lyse timer og er derved til stor gene for de omkringboende. Omvendt kan menneskelig aktivitet i nærheden af mågekolonien også forstyrre mågerne i ynglesæsonen. Oversigtskort fremgår af bilag 1.

       

      Viborg by er i udvikling. Denne udvikling omfatter også området ved Søndre Mose. Når det nye byområde, Arnbjerg, fra 2018 udbygges forholdsvis tæt på mosen, vil generne sandsynligvis blive endnu større.

       

      Hættemågen er totalfredet og gullistet (i tilbagegang). Derfor er der ikke nogen ”nem” løsning på at fjerne mågerne. Mosen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, så der er heller ikke en ”nem” måde at fjerne de småøer i mosen, hvor mågerne bygger rede.

       

      Status

      Opfølgning på scenarie 1 (fældning og fjernelse af alle udgåede træer og buske)
      Opgaven er udført og afsluttet. I perioden oktober – november blev hovedparten af udgåede træer og buske afsavet og fjernet. Samtidig blev en jordbræmme ud for banedæmningens nordlige side fjernet for at genoprette mulig fiskepassage mellem mosebassinerne. Det er prioriteret at fjerne udgåede træer og buske ved banedæmningen og de store samlede partier i mosen syd for banedæmningen.

       

      Opfølgning på scenarie 4 (regulering af mågebestanden ved skydning)
      Forvaltningen har drøftet problemstillingen ved et møde med Naturstyrelsen, som er vildtreguleringsmyndighed. Med til mødet var også en af beboerne ved Søndre Mose, som tidligere har været i kontakt med Naturstyrelsen vedr. muligheden for at få tilladelse til at regulere mågerne ved skydning.

       

      Regulering af hættemåger er uden for Naturstyrelsens delegation på vildtforvaltningsområdet, så det er Miljøstyrelsen, der skal behandle en ansøgning.

       

      Da hættemågen er fredet, kan der ikke umiddelbart meddeles en reguleringstilladelse. Ved mødet var det dog Naturstyrelsens vurdering, at det ikke er usandsynligt at få en dispensation til at regulere hættemåger i Søndre Mose, forudsat ansøgningen indeholder en samlet plan for håndtering af problemstillingen. Det er usandsynligt, at der vil blive meddelt gentagne dispensationer til regulering.

       

      Hensigten med en regulering er ikke at skyde alle måger, men at skræmme mågerne til at flytte til en anden lokalitet. En samlet plan skal derfor redegøre for, at der er andre egnede ynglelokaliteter i nærheden af Søndre Mose. Hvis ikke det er tilfældet, kan der etableres en kunstig ynglelokalitet som en del af planen.

       

      Der er ikke egnede ynglelokaliteter i nærheden af Søndre Mose. Forvaltningen er derfor i gang med at afklare, om der kan etableres kunstige flydende småøer i en af søerne inden for en afstand af ca. 3 km fra Søndre Mose. Det forudsætter imidlertid tilladelse fra lodsejerne ved søerne til at etablere kunstige flydende småøer med det formål at tiltrække en mågekoloni.

       

      Hvis det det lykkes at få dispensation til at regulere mågerne på baggrund af en samlet plan, og mågerne flytter fra mosen, anses problemet for løst. Det må dog forventes, at reguleringen skal udføres over 2-3 år.

       

      Scenarie 2 (et større naturgenopretningsprojekt)

      Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at løse problemet ved regulering, vil forvaltningen gå videre med at afklare mulighederne for et større naturgenopretningsprojekt, hvor et element vil være at fjerne størstedelen af de småøer i Søndre Mose, hvor mågerne bygger rede. Her er udfordringen, at fjernelse af småøerne vil mindske områdets beskyttede mosekarakter. Et møde med beboerne ved mosen og andre interessenter om et evt. naturgenopretningsprojekt afventer afklaring af mulighederne for at afhjælpe mågegenerne ved regulering (skydning).


      Forvaltningens bemærkninger

      Den hidtidige indsats med at fjerne udgåede træer og buske har først og fremmest forbedret områdets visuelle indtryk og vurderes kun i begrænset omfang at mindske støjgenerne fra mågekolonien.

       

      Der er på budgettet for 2018 afsat en ramme på 850.000 kr. til et større naturgenopretningsprojekt i Søndre Mose. Hvis det viser sig, at det er tilstrækkeligt at gennemføre scenarie 4 (regulering) vil udgifter til regulering, etablering af kunstige flydende øer mv. blive væsentligt lavere.

       

       

      Alternativer

      Viborg Kommune kan vælge

      1.

      ikke at gøre noget

      2.

      at mindske støjgenerne alene ved lodsejernes brug af ”høgedrager” og andre fugleafskrækningstiltag

       

      Lodsejernes erfaringer med diverse afskrækningstiltag er imidlertid, at effekten er begrænset og kortvarig.

       

       

      Tidsperspektiv

      Primo 2018 forventes afklaret, om scenarie 4 kan gennemføres. Myndighedstilladelser, etablering af kunstige flydende øer og planlægning af regulering kan udføres i den resterende del af 2018, således at evt. regulering kan igangsættes primo 2019.

       

      Hvis det er nødvendigt at gå videre med scenarie 2 (større naturgenopretningsprojekt), kan det projekteres, myndighedsbehandles og realiseres i løbet af 2018-2019 – forudsat der er lodsejeropbakning til projektet, og forudsat de nødvendige myndighedstilladelser kan opnås.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Anlægsbevilling til revision af regulativerne for vandløbene (bevillingssag)
    • Resume

      Forvaltningen søger om en anlægsbevilling til at arbejde videre med forberedelse af regulativrevision for offentlige vandløb.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Forberedelse af regulativrevision” forhøjes med 1.020.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018,

       

      2. at udgiften på 1.020.000 kr. i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 til projektet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Forberedelse af regulativrevision” forhøjes med 1.020.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018, og

       

      2. at udgiften på 1.020.000 kr. i 2018 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2018 til projektet.

       

      Udvalget ønsker herudover, at tidsplanen for regulativarbejdet justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kommer til at afspejle evt. ny lovgivning.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sag om Plan for revision af regulativer for vandløb på sit møde den 1. oktober 2015 (sag nr. 11) og besluttede, at planen skulle vedtages og igangsættes.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Kommunen er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at revidere regulativerne for de offentlige vandløb.

       

      Vandløbsregulativet udgør rets- og administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig beskrivelse af vandløbet samt oplysning om miljømål for vandløbet og anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal derudover være bilagt et kort med vandløbets beliggenhed og længdeangivelser og blandt andet indeholde bestemmelser for vandløbets vedligeholdelse.

       

      Status

      Der er i 2015, 2016 og 2017 gennemført opmåling af Skals Å, Vorning Å, Nørreå, Simested Å og en række mindre vandløb. Der er den 26. januar 2017 vedtaget en skabelonen for de nye regulativer, der benyttes som udgangspunkt for revisionen af de konkrete regulativer.

       

      Der er desuden forberedt udkast til nye regulativer for Møllebækken, Skals Å og Nørreåen.

       

      Opgaver i 2018 

      Hovedopgaverne i 2018 indebærer bl.a. følgende administrative opgaver: 

      ·           Offentliggøre forslag til regulativrevisioner, inklusiv koordinering med nabokommuner samt eventuelt afholde offentlige møder.

      ·           Fortsætte arbejdet med indsamling og ajourføring af datagrundlaget (bl.a. oplysninger om gennemførte regulerings- og restaureringssager og andre relevante kendelser).

      ·           Plan for hvilke regulativer for de mindre vandløb, der skal fortsætte som nu, og hvilke regulativer der skal slås sammen i overordnede vandløbssystemer.

      ·           Opstart af revisionen af regulativer i den tidligere Fjends Kommune.

      ·           Regulativudarbejdelse for Gudenåen.

      ·           Regulativudarbejdelse for Møllebækken.

      ·           Regulativudarbejdelse for Skals Å.

      ·           Regulativudarbejdelse for Nørreåen. 

      ·           Fortsætte med harmonisering af vandløbsklassificering. Dette indebærer bl.a., at vandløb, der skal nedklassificeres til private vandløb, skal afleveres til lodsejerne i regulativmæssig stand. Det vil sige, at der ved opmålingen af vandløbet konstateres, om vandløbet er i overensstemmelse med regulativet, og såfremt det ikke er, skal der vedligeholdes jævnfør regulativet.

      ·           Interessentinddragelse.

       

      Hertil kommer konsulentydelser, bl.a. i form af:

      ·           Opmålinger af vandløb og databehandling af måledata for vandløb.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      For Gudenåen forventes et regulativudkast forelagt til politisk behandling i foråret 2018. Udkast for Møllebækken forventes forelagt i første halvdel af 2018. Nørreå og Skals Å forventes forelagt i anden halvdel af 2018.    

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Byrådet har på anlægsbudget 2016 - 2019 reserveret 1 mill. kr. i hvert af overslagsårene til forberedelse af regulativrevisionen for vandløb. Beløbene er afsat til at dække administrativt ressourceforbrug og konsulentudgifter til bl.a. opmåling af vandløb. Opmålingerne skal bruges som baggrund for en vurdering af behovet for ændringer af de bestående regulativer og fastlæggelse af vedligeholdelsesbestemmelserne i nye regulativer.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 8 Temadrøftelse: Vand i det åbne land, vandløbsregulativer og myndighedsopgaver i vandløb
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet give en oversigt over Viborg Kommunes myndighedsopgaver på vandløbsområdet, herunder udarbejdelse af vandløbsregulativer, og gennemgå de rammer, der er for forvaltningen af vand i det åbne land.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens redegørelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens redegørelse.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Intet

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 9 Temadrøftelse: EU LIFE IP-projektet Landmanden som Naturforvalter og forvaltning af ådale
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet gennemgå baggrund for og formål med EU LIFE IP-projektet Natureman, eller Landmanden som Naturforvalter, set i forhold til forvaltning af ådale, specielt Nørreådalen og Skals Å-dalen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens redegørelse

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

       

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens redegørelse.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      Intet

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 10 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten med bemærkning om, at 

      ”12-12-seminar” skubbes til efter sommerferien.

       

      Kurt Johansen var fraværende.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 11 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-03-2018

      Formanden

      ·        Orientering fra møde i Det Grønne Råd den 20. februar 2018.

       

      Udvalget

      ·        Allan Clifford Christensen spurgte til status på møde med interessenter i Viborg Kommunes å-systemer.

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

       

       

      Orientering fra udvalget

       

      Orientering fra Direktøren

      ·           Den 12. og 13. april 2018 afholder KL den årlige kommunalpolitiske konference TEKNIK  & MILJØ ´18 hos Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

      ·           Orientering om status, REVAS

      ·           Orientering om offentliggørelse af servicemålstatistik (se bilag 1)

       

       

      Afgørelser fra klagenævn

      Miljø- og Fødevareklagenævnet har, efter klage fra Danmarks Naturfredningsforening, ændret kommunens dispensation til brink- og fliseanlæg på Nørremøllevej 90 til afslag.

       

      Sagen blev behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 7. januar 2016 (sag nr. 12).

    • Bilag