Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 29-11-2018

Referat

  • 1 Temadrøftelse: Grøn omstilling og vækst
    • Resume

      Forvaltningen vil på mødet præsentere et oplæg til en temadrøftelse om ”Grøn omstilling og vækst” og udvalgte fokusområder i indsatsen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På et møde den 16. august 2018 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

      Klima- og Miljøudvalget havde en opfølgende temadrøftelse den 20. september 2018 (sag nr. 21) om grøn omstilling og vækst med fokus på energiproduktion og bygninger.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Til den første temadrøftelse blev et forslag til en ny vision for energi, miljø og klima samt en ny sammenhængende tilgang til dette præsenteret og drøftet. I de kommende måneder vil der være en række temadrøftelser, hvor visionen, indhold og konkrete indsatser vil blive drøftet. Forvaltningen vil komme med en række oplæg til drøftelse herom. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Forslag til lokalplan nr. 510 erhvervsområde ved Hobrovej ved Roum samt forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Virksomheden Knud Kristensen ApS har ansøgt om at få vedtaget en ny planlægning, som muliggør en udvidelse af deres eksisterende virksomhed ved Hobrovej ved Roum.

       

      Der er gennemført en fordebat, da der er udarbejdet et kommuneplantillæg, som udvider den eksisterende kommuneplanramme.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der ikke afholdes borgermøde

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      2. at der ikke afholdes borgermøde

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 3. oktober 2018 (sag nr. 8) at igangsætte planlægningen for udvidelse af den eksisterende virksomhed ved Hobrovej ved Roum.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Fordebat

      Da en del af området ligger uden for kommuneplanens rammeområder, er der gennemført forudgående høring.

       

      Byrådet indkaldte fra den 4. til den 18. oktober 2018 ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålene var, hvor meget og hvor store bygninger skal der være mulighed for at bygge i området? Hvordan sikres der en harmonisk tilpasning af virksomhedens bygninger og anlæg i forhold til omgivelserne?

      Der kom ingen høringssvar i fordebatten.

       

      Beskrivelse

      Virksomheden er en kartoffelcentral, som modtager og håndterer kartofler, inden de sælges videre. Virksomheden her behov for at udvide sin bygningsmasse for fortsat at sikre en hensigtsmæssig drift af virksomheden. Virksomheden har snart opbrugt byggemulighederne inden for den eksisterende lokalplan.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Størstedelen af området er i dag omfattet af lokalplan nr. 438, der udlægger området til erhverv.

       

      Udvidelse af virksomheden kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan.

       

      Kommuneplan

      En del af lokalplanområdet ligger i rammeområde 05.E2.03 i Kommuneplan 2017 - 2029.

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 510 og et udkast til forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 510

      Lokalplanen har til formål at give mulighed for udvidelse af eksisterende virksomhed. Lokalplanen fastlægger retningslinjer for bebyggelsens placering, omfang og materialer. Lokalplanen udlægger byggefelter i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på begge sider af Hobrovej, hvor der kan opføres ny bebyggelse med en højde på maks. 12,5 m. Som beskrevet nedenfor, så der tages hensyn til omgivelserne. Lokalplanen sikrer bl.a. varetagelse af interesserne i forhold til Natura 2000-område og § 3-område i områdets nordøstlige ende ved ikke at give mulighed for ny bebyggelse og anlæg i disse.

       

      Miljøklasser

      I forhold til den tidligere planlægning og forudgående høring giver lokalplanen mulighed for erhverv i miljøklasse 2-5, mod tidligere 2-4. Ændringen skyldes, at den eksisterende virksomhed, som ønsker at udvide, efter en nærmere vurdering er vurderet til at være en miljøklasse 5 virksomhed, pga. støj fra køretøjer. Lokalplanen sikrer, at der etableres støjvolde, således at gældende grænseværdier for virksomhedsstøj kan overholdes.

       

      Forslag til tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 - 2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår udbredelsen af den eksisterende ramme, og størstedelen af området ligger inden for udpegningen af værdifulde landskaber. I disse områder må der jf. kommuneplanens retningslinje 11 ikke tillades anlægsarbejder og byggeri, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Det er forvaltningens vurdering, at afgrænsningen af de værdifulde landskaber kan justeres, da eksisterende bebyggelse og terrænregulering i området har sløret landskabet betydeligt.

       

      Med forslaget udvides den eksisterende ramme 05.E2.03 til at omfatte lokalplanområdet, og udpegningen af værdifulde landskaber reduceres.

       

      Bindinger

      I den nordlige del ligger en mindre del af området inden for og op til et Natura 2000-område, § 3-område (surt overdrev). Ligeledes ligger den nordlige del inden for åbeskyttelseslinje til Skravad Bæk. Lokalplanen sikrer, at der ikke sker påvirkning af arealer med naturbeskyttelsesinteresser, da lokalplanen foreskriver, at disse skal friholdes for nybyggeri, anlæg og terrænændringer.

       

      Miljørapport

      Forvaltningen har vurderet, at planforslagene vil kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er udarbejdet en miljørapport, der er i bilag 3.

       

      I miljørapporten fokuseres der på:

      ·           Natura 2000-område

      ·           Bilag IV-arter

      ·           Værdifulde landskaber

      ·           Trafiksikkerhed

       

      Miljørapporten er i høring samtidig med planforslagene.

       

       

      Alternativer

      ·           Forslaget godkendes uden ændringer

      ·           Forslaget forkastes med den begrundelse, at planen (forslaget) ikke er i overensstemmelse med byrådets ønsker.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      -        Offentlig høring primo 2019

      -        Endelig vedtagelse medio 2019

    • Bilag

  • 3 Godkendelse af varmeprojekt for transmissionsledning mellem Bjerringbro og Ulstrup samt etablering af varmepumpe
    • Resume

      I forbindelse med fusionen mellem Bjerringbro Varmeværk og Ulstrup Kraftvarmeværk har det fusionerede selskab Gudenådalens Energiselskab ansøgt om etablering af transmissionsledning mellem Bjerringbro og Ulstrup samt etablering af luft-vand-varmepumpe.   

       

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender Gudenådalens Energiselskabs projektforslag for etablering af en transmissionsledning mellem Bjerringbro og Ulstrup samt luft-vand-varmepumpe i forbindelse med fusionen mellem Bjerringbro Varmeværk og Ulstrup Kraftvarmeværk.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Der er inden mødet udsendt en revideret beregning for samfundsøkonomi, som vedhæftes som nyt bilag til referatet (bilag 5).

       

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Gudenådalens Energiselskab har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for etablering af en transmissionsledning og varmepumpe. Projektforslaget fremgår af bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S. Selskabet har oplyst, at det ikke har nogen bemærkninger til projektforslaget, hvilket fremgår af høringssvaret i bilag 2.

       

      Transmissionsledningen vil fortrinsvist blive lagt i kommunal jord, dog kan der forekomme situationer, hvor tracéet af tekniske årsager kommer i berøring med arealer, der ejes af andre end Viborg Kommune og Favrskov Kommune.

       

      Grundejere langs ledningen vil blive informeret om arbejdets udførelse samt om deres rettigheder i forbindelse med evt. erstatning i tilfælde af, at tracéet kommer i berøring med deres grundarealer. Hvor det ikke er muligt at indgå en evt. frivillig aftale, ønskes etablering af ledningsnettet gennemført ved ekspropriation.

       

      Når det endelige ledningstracé er fastlagt, vil byrådet blive forelagt en sag om ekspropriationshensigt.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med fusionen mellem Bjerringbro Varmeværk og Ulstrup Kraftvarmeværk har det fusionerede selskab Gudenådalens Energiselskab fremsendt et projektforslag med anmodning om kommunens godkendelse. Projektforslaget omfatter etablering af en ca. 9,5 km transmissionsledning mellem produktionsanlæggene i Bjerringbro og Ulstrup samt etablering af en 2 MW luft-vand-varmepumpe ved produktionsanlægget i Bjerringbro.

       

      Projektets formål er at forbinde forsyningsområderne i Bjerringbro og Ulstrup og derved sikre en lavere og mere stabil varmepris for forbrugerne i begge byer. Fusionen er i sommeren 2017 vedtaget og underskrevet af bestyrelserne ved begge varmeværker. Fusionsaftalen kan ses i bilag 3.

       

      En godkendelse af projektforslaget er en af forudsætningerne for, at fusionen kan endeligt realiseres og vil medføre, at Ulstrup Kraftvarmeværks forsyningsområde overgår til Gudenådalens Energiselskab, der vil få forsyningspligten i området. Da projektet berører både Viborg Kommune og Favrskov Kommune, er projektforslaget fremsendt til samtidig behandling i begge kommuner.

       

      Det samlede tracé kan ses på side 5 i det vedlagte projektforslag, hvor hele den ansøgte strækning er markeret med rødt. Transmissionsledningens præcise placering kendes dog først, når der er gennemført en detaljeret projektering af tracéet ultimo 2018.

       

      Forvaltningen vurderer på baggrund af oplysningerne i projektforslaget, at projektet er samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.

       

      Det samlede projekt indebærer en investering for Gudenådalens Energiselskab på knap 33 mio. kr., men med mulighed for at opnå tilskud til rådgivning og energibesparelser på varmepumpen på i alt ca. 4 mio. kr.

       

      De selskabsøkonomiske beregninger viser, at der allerede fra første år er et driftsøkonomisk overskud ved etablering af transmissionsledningen og varmepumpen på 2,13 mio. kr. set i forhold til, hvis al varmen til Ulstrups ca. 500 forbrugere fortsat produceres på naturgas i Ulstrup.

       

      De brugerøkonomiske beregninger viser således, at der opnås en årlig besparelse pr. forbruger i Ulstrup på 4.260 kr. ekskl. moms, svarende til 5.325 kr. inkl. moms, hvormed forbrugerne i Bjerringbro og Ulstrup vil opnå samme varmepris.

       

      Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på ca. 14,5 mio. kr. i forhold til referencen, hvor der fortsat produceres varme på anlægget i Ulstrup.

       

      Følsomhedsberegninger viser desuden, at projektet er robust ved øgede investeringsudgifter og ved anvendelse af de seneste samfundsøkonomiske forudsætninger, der er trådt i kraft efter projektforslagets indsendelse. Der er udarbejdet et notat, som viser betydningen af de nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for projektet. Notatet fremgår af bilag 4. Ved at benytte de nye beregningsforudsætninger medfører projektet et samfundsøkonomisk overskud på 23,8 mio. kr.

       

      Ved gennemførelse af projektet opnås desuden reducerede miljøpåvirkninger. De Energi- og miljømæssige beregninger viser, at der ved gennemførelse af projektet vil være en samlet udledning på ca. 5.100 tons CO2-ækvivalenter mod 48.246 tons ved den nuværende varmeproduktion på Ulstrup Kraftvarmeværk, svarende til en reduktion på godt 89 % over 20 år.  

       

      Viborg Kommunes godkendelse af projektet er betinget af,

      ·           at projektforslaget også godkendes af Favrskov Kommune

      ·           at der er gennemført VVM-screening af det endelige tracé og af luft-vand-varmepumpen ved produktionsanlægget i Bjerringbro

      ·           at samtlige berørte grundejere langs transmissionsledningen høres om projektet, inden arbejdet påbegyndes

       

      Gudenådalens Energiselskab er selv ansvarlig for at indhente eventuelle øvrige fornødne tilladelser til brug for realiseringen af projektet. Det forudsættes derudover, at de øvrige forudsætninger for fusionen jf. fusionsaftalen er opfyldt.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Under forudsætning af at den varmeplanmæssige godkendelse opnås ultimo 2018, kan projektet gennemføres fra primo 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Orientering om høring af placering af nyt renseanlæg ved Skals
    • Resume

      I forbindelse med placeringen af et nyt renseanlæg i den nordlige del af Viborg Kommune har der været afholdt en høring af en rapport med en undersøgelse af tre alternative placeringer ved Skals by samt udledningsmuligheder til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning.

       

      I høringen er der indkommet 95 høringssvar, som forelægges Klima- og Miljøudvalget til orientering. Høringssvarene handler især om udledningen til Hjarbæk Fjord og placeringsalternativernes konsekvenser i form af bl.a. støj, lugt og indflydelse på rekreative interesser. I høringen fremkom forslag om yderligere alternative placeringer.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      1. at orienteringen om høringen tages til efterretning,

       

      2. at forvaltningen fortsætter dialogen med Miljøstyrelsen om muligheden for og konsekvensen af at flytte udledning af renset spildevand fra nyt renseanlæg til Lovns Bredning, og

       

      3. at forvaltningen på baggrund af høringen samt tilbagemelding fra Miljøstyrelsen udarbejder oplæg til videre planlægning for etablering af nyt renseanlæg og evt. nyt udledningspunkt i den nordlige del af Viborg Kommune.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Energi Viborg Vand A/S ønsker i forlængelse af Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune at etablere et nyt renseanlæg ved Skals by.

       

      Der blev i 2016 afholdt høring vedrørende placering af nyt renseanlæg. Klima- og Miljøudvalget besluttede den 22. juni 2017 (sag nr. 2) at iværksætte nærmere undersøgelse af placeringsforslag.

       

      Niras har for Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S undersøgt fordele og ulemper ved tre konkrete placeringer af et renseanlæg ved Skals by. Desuden er det undersøgt, om det vil være muligt med en udledning af det rensede vand til Lovns Bredning i stedet for til Hjarbæk Fjord. Klima- og Miljøudvalget besluttede den 21. juni 2018 (sag nr. 9) at sende undersøgelsen i høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Undersøgelsen af de tre alternative placeringer og to udledningsmuligheder har været i høring i perioden fra den 28. juni til og med den 5. september 2018. Der blev afholdt borgermøde den 20. august 2018 i Skals Idrætscenter. På borgermødet deltog ca. 300 borgere. Der er kommet 95 høringssvar fra borgere og interesseorganisationer samt to indsamlinger af hhv. 38 underskrifter (høringssvar nr. 22b) og 1203 underskrifter (høringssvar nr. 76) (bilag 1). Efter borgermødet har udvalgsformanden afholdt møde med ”Styregruppen vedrørende renseanlæg omkring Skals”.

       

      I forbindelse med høringen i 2016 blev der afholdt møde med repræsentanter fra Skals. Udvalgsformanden og Energi Viborg Vand A/S deltog i mødet.

       

       

      Beskrivelse

      Debatten på borgermødet og indholdet i høringssvarene omhandler primært:

      ·           udledningen til Hjarbæk Fjord,

      ·           renseanlæggets bynære placering og konsekvenser forbundet hermed i form af støjgener, lugtgener, udsigt/den visuelle påvirkning, naturmæssige og rekreative interesser samt trafik,

      ·           tab af ejendomsværdi,

      ·           generelle konsekvenser for Skals bysamfund,

      ·           kritik af manglende objektivitet i sammenligningen af placeringsmuligheder,

      ·           kritik af målet om en nulløsning ift. udledning.

       

      Blandt høringssvarene er der forslag om yderligere konkrete, alternative placeringer til et renseanlæg. Placeringerne fremgår af bilag 2.

       

      Blandt høringssvarene er der forslag om samarbejde med gaslageret i Ll. Thorup i forhold til udledning, muligheder for synergi med biogas i Nr. Rind, og at spildevand betragtes som en ressource.

       

      Belysningen i Niras’ rapport af udledning til henholdsvis Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning peger på udledning til Hjarbæk Fjord, hvilket blandt andet begrundes med, at de eksisterende renseanlæg (bortset fra Ulbjerg) allerede udleder til Hjarbæk Fjord. I henhold til vandområdeplanerne vil der være tale om en ny udledning og dermed en merbelastning, hvis udledningen flyttes til Lovns Bredning.

       

      Det forudsættes, at der samlet ikke tillades større udledning end i dag, og at påvirkningen af Hjarbæk Fjord ikke øges.

       

      Forvaltningen er i dialog med Miljøstyrelsen, om der er mulighed for og konsekvenser af at flytte udledningen af renset spildevand til Lovns Bredning på trods af vandområdeplanernes opdeling af vandområderne.

       

      På baggrund af dialogen med Miljøstyrelsen vil forvaltningen behandle høringssvarene med henblik på politisk stillingtagen til den videre planlægning for en konkret placering af et nyt renseanlæg.

       

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene, en miljøkonsekvensrapport og endeligt en tilladelse til udledning af renset spildevand.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer, at en afklaring med Miljøstyrelsen om muligheden for en udledning til Lovns Bredning kan forelægges Klima- og Miljøudvalget på mødet den 28. februar 2019. På denne baggrund kan der udpeges en konkret placering, og der kan igangsættes en proces, hvor det nødvendige plangrundlag udarbejdes.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Gennemførelse af den kommunale indsats efter Statens vand- og naturplanlægning i 2019 (bevillingssag)
    • Resume

      Kommunen gennemfører forundersøgelser og realiseringsprojekter inden for tilskudsordninger under den statslige vand- og naturplanlægning. Det omfatter vådområder, vandløbsrestaurering mv. Projekterne gennemføres inden for de bevillingsmæssige tilsagn, som Staten meddeler til de enkelte projekter. Via en rammebevilling afholder kommunen udgifterne, som efterfølgende refunderes af Staten.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.500.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2019)” med rådighedsbeløb i 2019,


      2. at udgiften på 2.500.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter - ramme”,

       

      3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.500.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2019)” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      4. at indtægten på 2.500.000 kr. 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.500.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2019)” med rådighedsbeløb i 2019,


      2. at udgiften på 2.500.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter - ramme”,

       

      3. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.500.000 kr. til kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter (2019)” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at indtægten på 2.500.000 kr. 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Natura 2000 og vandplanprojekter – ramme”.

    • Sagsfremstilling

      Historik
      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse
      Den overordnede styring af proces for vådområdeprojekterne med bl.a. prioritering og igangsætning af projekterne foretages i hhv. Limfjordsrådet og Gudenåkomiteen i disses egenskab af vandoplandsstyregrupper, mens de enkelte kommuner selv prioriterer indsatsen indenfor kommunens grænser på øvrige områder.

       

      I alle tilfælde er det den enkelte kommune, der er projektejer for de projekter, der geografisk ligger i kommunen. Administrationsmodellen for gennemførelse af indsatsen for næsten alle vand- og naturplanprojekter indebærer, at kommunen indledningsvist ansøger Staten om tilskud til gennemførelse af en forundersøgelse inden for en ansøgt økonomisk ramme. Hvis ansøgningen imødekommes, lægger kommunen ud for udgifterne, hvilket finansieres over anlægsbevillingen. Kommunens udgifter til forundersøgelsen søges herefter refunderet fra Staten og indgår på anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling, når forundersøgelsen er gennemført og regnskabet

      godkendt.

       

      Hvis forundersøgelsen konkluderer, at en indsats vil medføre den ønskede forbedrende effekt, samt at de økonomiske omkostninger hertil vil stå i rimeligt forhold til effekten, skal kommunen søge om tilskud til realisering af et projekt. I lighed med forundersøgelsen lægger kommunen ud for anlægsudgifterne, og når realiseringen er gennemført, søges Staten om udbetaling af de afholdte udgifter inden for den økonomiske ramme og på baggrund af et godkendt regnskab. Indtægten tilgår

      anlægskontoen gennem en indtægtsbevilling.

       

      Tidsrammen for gennemførelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer kan variere fra omkring 1 år for de mindre projekter til flere (mange!) år for store, komplicerede vådområdeprojekter. På grund af denne tidsmæssige forskydning mellem kommunens påbegyndelse af forundersøgelser og efterfølgende realiseringer har forvaltningen behov for at have et beløb til rådighed for finansiering af kommunens udlæg, indtil udlæggene refunderes af Staten.

       

      Sørestaurering samt indsatsen på spildevandsområdet administreres ikke efter denne model.

       

      Forventet opgaveomfang i 2019

       

      Vådområder

      Der arbejdes videre med 8 igangværende projekter. Der søges om tilskud til igangsætning af 1-2 nye projekter.

       

      Vandløbsrestaurering

      Der arbejdes videre med 12 igangværende projekter. Der søges om tilskud til igangsætning af 3-5 nye projekter.

       

      Forvaltningen udarbejder årligt en opgørelse over den hidtidige indsats, og de forventede aktiviteter i det kommende år senest forelagt Klima- og Miljøudvalget den 25. januar 2018 (sag nr. 15).

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Rammen forventes anvendt i 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Når et vandplanprojekt har opnået tilsagn om tilskud, kan projektet som udgangspunkt gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunen. Undtaget er budgetoverskridelser og projekter, der må opgives undervejs. Her kompenseres kommunen ikke for sine udgifter.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

  • 6 Forslag til Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 (Sparkær)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle udkast til Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Sparkær kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet sættes i gang.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede opland i Sparkær kan omlægges til separatkloak.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt af omlægningen:

      ·           Borisvej

      ·           Bækkegårdsvej

      ·           Langgade

      ·           Præstebakken

      ·           Smedevej

      ·           Sparkær Mosevej

      ·           Østervang

       

      Tillægget indeholder desuden en berigtigelse af kloakoplandet for 3 ejendomme på Bækkegårdsvej, som ændres fra separatkloakerede til fælleskloakerede, og planlægges omlagt med dette tillæg.

       

      Planlagte ledninger placeres i vejarealer. Enkelte strækninger placeres dog på privat grund. Der er tale om Bækkegårdsvej 1, 13B, Præstebakken 5 og 9, Foldbjergvej 6, Smedevej 1 og 3, Sølystvej 6 samt Langgade 1 og 18.

       

      Til håndtering af tag- og overfladevand fra de separatkloakerede områder planlægges etablering af regnvandsbassin og forbassin på matr.nr. 3am Sparkær By, Nr. Borris.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland samt planlagte anlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=173. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for en del af det fælleskloakerede opland i Sparkær vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav.

      ·           Fra Sparkær afledes spildevand til Stoholm renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal pumpes til renseanlæg samt overløb til vandløb.

      ·           I den nordlige del af opland A2sp er tilstanden af de eksisterende ledninger dårlig, og flere strækninger skal flyttes fra tracé gennem private haver til vejareal.

      ·           Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til vandløb via regnvandssystemet.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

       

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Vandløbsvedligeholdelse 2018 (orientering)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget orienteres om vandløbsvedligeholdelsen i 2018.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Vedligeholdelsen af de ca. 470 km offentlige vandløb, der varetages af både interne og eksterne entreprenører, er i 2018 i store træk forløbet uden de store problemer. 2018 har været kendetegnet ved en meget tør og varm forsommer/sommer. Det har i den første del af grødeskæringssæsonen betydet, at der for visse vandløb var en meget lav vandstand, mens vandstanden for andre blev holdt oppe af en ekstra kraftig grødevækst på grund af lys og varme.

       

      Grødeskæringen har derfor haft størst effekt sidst på sæsonen, hvor der igen var kommet nedbør, eller i de vandløb, hvor for eksempel brøndkarse eller pindsvineknop var vokset kraftigt.

       

      I 2018 har forvaltningen desuden holdt møder med lodsejerlaget for Nørreåen og Vorning og Skals Å, som igennem længere tid har henvendt sig med problemer med vandstanden. Begge møder har været konstruktive.

       

      For Vorning og Skals Å er der i regulativet mulighed for at begrænse den første grødeskæring til 75 % af strømrendebredden. Det er aftalt med ålauget, at der fremover også ved 1. skæring skæres i 100 % strømrende. Dog forudsætter regulativet også, at der altid skal stå 10 % tilbage i tværprofilet, også ved en 100 % strømrendeskæring.

       

      Der er ligeledes aftalt med begge laug, at forvaltningen ser på nye metoder til at kontrollere, at strømrenden er skåret i regulativmæssig bredde.

       

      I Vorning Å har forvaltningen ved 2. grødeskæring benyttet en mejekurv, fordi vandpest var blevet meget dominerede i hele vandløbet. Metoden har også haft den effekt, at afvandingen blev markant forbedret. Håbet er, at den lidt hårdere grødeskæring giver andre vandplanter mulighed for at få fodfæste i Vorning Å. Der har været positive tilbagemeldinger fra lodsejerne om den 2. grødeskæring. 

       

      I Karup Å betød det varme og tørre vejr, at der ikke var vand nok til at sejle med grødeskæringsbåden. Derfor blev den aftalte ekstra kantskæring ikke gennemført. Vedligeholdelsen er dog stadigvæk indenfor regulativets rammer. Senere på sæsonen var der problemer med nedbrud af grødeskæringsbåden, hvilket forsinkede grødeskæringen. 

       

      I Mønsted Å har opsamlingen af den skårne grøde givet lidt udfordringer, men som udvalget besluttede på foregående møde, undersøges det nu, om det er muligt at genindføre en kantskæring på et længere stykke.

       

      Ved Jordbro Å er de landbrugsmæssige interesser nærmest åen begrænsede, men en lodsejer har afgræsning ned til åen. Han har været positiv overfor den fælles planlægning af grødeskæringstidspunktet, så hans enge bedre kunne benyttes til afgræsning med heste.

       

      Ekstraordinære grødeskæringer

      På baggrund af henvendelse fra lodsejer har forvaltningen gennemført ekstraordinære grødeskæringer, hvis vi har vurderet, at det var muligt indenfor regulativet, og det ville give en afvandingsmæssig effekt. For 13 vandløbsstrækninger er der gennemført ekstraordinære grødeskæringer med en ekstra udgift på ca. 136.000 kr.

       

      Oprensning af sand
      I forbindelse med kontrolopmåling af de offentlige vandløb og på baggrund af henvendelser har forvaltningen iværksat oprensninger i 6 vandløb samt et helt vandløbssystem, hvor det var påkrævet i forhold til regulativets bestemmelser. Oprensningsudgifterne beløber sig til ca. 100.000 kr.   

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 8 Status for EU LIFE IP-projektet Landmanden som Naturforvalter
    • Resume

      Viborg Kommunes er partner i EU LIFE IP-projektet ”Landmanden som Naturforvalter”. Kommunens bidrag til projektet beløber sig til maksimalt 3,3 mio. kr., hvoraf 1,58 mio. kr. finansieres via anlægsbevilling givet af byrådet den 22. marts 2017 (sag nr. 10). Resten (1,72 mio. kr.) finansieres via lønmidler over 8 år.

       

      Udvalget orienteres med denne sag om status for projektet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ved Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. marts 2017 (sag nr. 8) og byrådets møde den 22. marts 2017 (sag nr. 10) blev det besluttet, at Viborg kommune skulle indgå som partner i ansøgning om EU LIFE-IP projektet ”Landmanden som Naturforvalter”.

       

      Klima- og Miljøudvalget havde på møde den 1. marts 2018 (sag nr. 9) en temadrøftelse om projektet ’Landmanden som Naturforvalter’.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      ’Landmanden som Naturforvalter’ er ved at være igennem opstartsfasen, hvor partnerne (8 kommuner og 3 statslige styrelser) har skullet konkretisere den fælles retning og organisering til gennemførelse og realisering af projektet. Der er nedsat projekt- og styregrupper med deltagelse fra forvaltningen samt besluttet procedurer for godkendelser af projektaktiviteter.

       

      Projektets forskellige emneområder styres af arbejdsgrupper, som præciserer og koordinerer, hvordan arbejdet med de projektaktiviteter bør gennemføres i tråd med projektets overordnede formål.

       

      Der er igangsat en række aktiviteter, særligt forundersøgelser i konkrete delområder med henblik på en samlet helhedsplan for delområderne inden gennemførelse af fysiske aktiviteter. Som et eksempel kan nævnes et større område med Sdr. Onsild Enge (på tværs af kommunegrænserne mellem Mariager Fjord, Randers og Viborg kommuner), hvor Mariager Fjord har igangsat indledende sonderinger af muligheder for et større sammenhængende projekt.

       

      Der er endvidere igangsat konkrete indsatser i form af bl.a. biomassehøst på ca. 105 ha engarealer i Nørreådalen syd for Mollerup-Kvorning.

       

      Yderligere har forvaltningen gennemført en informationskampagne om mulighederne i en ny tilskudsordning til Sammenhængende arealer i N2000. Ordningen giver et engangstilskud til permanent ekstensivering af arealer, som ligger op til særligt sårbare naturtyper inden for N2000-områderne.

       

      Forvaltningens informationskampagne har rettet sig til alle relevante lodsejere i Viborg Kommune (386 stk.), som helt overvejende har ligget indenfor projektområdet for ’Landmanden som Naturforvalter’. Lodsejerne blev tilbudt hjælp via landbrugskonsulent til at få udarbejdet selve ansøgningen til ordningen.

       

      Resultatet af denne faciliterende indsats har været, at ca. 100 lodsejere har fået specifik vejledning fra dels forvaltningen men primært via landbrugskonsulenter, og 52 lodsejere har fået udarbejdet ansøgning til ordningen for et samlet areal på ca. 325 ha.

       

      Sideløbende med ’Landmanden som Naturforvalter’ er der også igangsat forskellige komplementære projekter, der er selvstændige projekter, men som har sammenhæng og koordineres med ’Landmanden som Naturforvalter’. Heriblandt er et projekt under Københavns Universitet (KU) ’Regionale Landskabsstrategier’, hvor Nørreådalen indgår som 1 af 3-4 delområder i hele landet. Selvom dette projekt endnu ikke har opnået fuld finansiering, er der allerede ved at blive startet op på de første dataindsamlinger og dataundersøgelser ved KU via midler fra ’Landmanden som Naturforvalter’-projektet.

       

      I bilag 1 og 2 fremgår lister over godkendte/igangsatte aktiviteter fra projektets styregruppemøder i hhv. juni og november.

       

      Nedenfor ses en tabel med godkendte aktiviteter i Viborg Kommune.

       

      Aktion

      Titel

      N2000 område

      Varighed

      Disponeret beløb (kr.)

      A1

      Forundersøgelse Nørreåen helhed (V, midt, Velds, Ø)

      N30

      08/2018 – 12/2020

      425.000

      A1

      Forundersøgelser Bredsgård Sø

      N38

      06/2018 – 07/2019

      30.000

      A1

      Forundersøgelser Nørreå Midt (lavbundsprojekt v. Heltzen)

      N30

      06/2018 – 07/2019

      20.000

      A1

      Forundersøgelser Skals Å Vest

      N30

      09/2018 – 12/2019

      48.000

      A2

      Udarbejde ansøgninger Bredsgård Sø

      N38

      17/2019 – 12/2019

      62.000

      A2

      Udarbejde ansøgninger Nørreå Midt (lavbundsprojekt v. Heltzen)

      N30

      07/2019 – 12/2019

      40.000

      C5

      Biomassehøst Nørreådal v. Mollerup / Kvorning

      N30

      02/2018 – 11/2018

      872.000

      D1

      Monitering før biomassehøst v. Mollerup / Kvorning

      N30

      06/2018

      17.800

      Nov.2018

       

       

       

       

      A1

      Forundersøgelser Lund Bæk

      N30

      11/2018 – 12/2019

      74.800

      A1

      Forundersøgelse Velds Møllebæk

      N30

      11/2018 – 12/2019

      148.000

      A2

      Udarbejde ansøgninger til Ekstensiveringsordning, alle delområder

      N30, N33 og N39

      10/2018 – 12/2018

      170.000

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 9 Lovliggørelse af bygninger på Hvamvej 12, 7470 Karup
    • Resume

      Sagen har været på dagsordenen den 20. september 2018 (sag nr. 11), hvor den blev udsat. Siden da er der kommet nye oplysninger til sagen.

       

      Ejer af Hvamvej 12 har søgt om at lovliggøre allerede opførte bygninger på ejendommen. Udvalget skal tage stilling til sagen, da der er tale om, at nogle af bygningerne er opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles landzonetilladelse til 90 m2 udhus i bygning 2 (mens de resterende 180 m2 af bygning 2 alene skal behandles efter byggelovgivningen) og afslag på ansøgning om landzonetilladelse til bygning 3 og 4 på ejendommen med hjemmel i planlovens § 35. Samtidig med afslaget varsles der påbud om at fjerne de ulovlige bygninger senest 1 år efter påbuddet, jf. planlovens § 51, stk. 3 og § 63, stk. 1.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Indstillingen blev godkendt, dog besluttede udvalget at meddele tilladelse til bygning 3 med den begrundelse, at det sammen med beplantningen fremstår som et samlet hele.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Sagen blev på Klima- og Miljøudvalgsmødet den 20. september 2018 (sag nr. 11) udsat til senere behandling.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejer af Hvamvej 12 har søgt om tilladelse til en bygning opført i 2001, som anvendes til garage og opbevaring af havemaskiner og redskaber. I forbindelse med behandling af sagen konstaterede forvaltningen, at der er opført flere bygninger uden tilladelse. Oversigtskort fremgår af bilag 1, og ansøgningsmateriale fremgår af bilag 2.

       

      Hvamvej 12 er en landbrugsejendom på 6,3 ha. Der er opført 4 bygninger på ejendommen uden landzonetilladelse. Ansøger overtog ejendommen i 1996. Ansøger havde oprindeligt oplyst, at han ikke driver landbrug eller andet erhverv på ejendommen, og at bygningerne alene blev anvendt til privat brug. Ansøger har sidenhen ændret sin ansøgning og oplyst, at han fra den 1. september 2018 driver landbrug på ejendommen. Ansøgningen har været sendt i naboorientering, og der er ikke indkommet bemærkninger imod det ansøgte. Bygningerne gennemgås nedenfor i forhold til placering og anvendelsen som oplyst i ansøgningen. Bygningsnumrene henviser til oversigtskortet i bilag 1.

       

      Bygning 1: Ejendommens bolig.

       

      Bygning 2: Bygning på ca. 270 m2. I 2001 opførte ansøger en bygning på 240 m2 som erstatning for en tidligere bygning på nogenlunde samme placering, som blev beskadiget under stormen i 1999. Bygningen er placeret ca. 3 m fra ejendommens bolig. Den tidligere bygning var på ca. 160 m2. I 2010 blev der lavet en tilbygning på 30 m2 på bygningens vestside. Der er desuden opført en overdækket terrasse på ca. 17 m2 på bygningens vestside i 2015 eller 2016. Bygning 2 fremstår med brun træbeklædning, og den overdækkede terrasse er opført med tre åbne sider og i samme brune træbeklædning som bygning 2. Ca. 90 m2 af bygningen bruges til garage, små maskiner og fyrrum etc. Ca. 40 m2 bruges til opbevaring af grøntsager til videresalg. I resten af bygningen er der værksted, som bruges til service og vedligeholdelse af traktorer og maskiner til brug i driften af jorden.

       

      Bygning 3: Bygning på 182 m2. Opført i 2017 som erstatning for en tidligere bygning, der blev skadet i stormen i 2013. Bygning 3 er opført på nogenlunde samme placering som den tidligere bygning og er ca. 15 m2 mindre. Bygningen er opført ca. 70 m fra boligen. Bygningen ligger ind i en skrænt afskærmet af træer mod nord. Bygning 3 bliver brugt som maskinhus til opbevaring af traktorer, maskiner og redskaber, der bruges til drift af jorden. Ansøger har fra naboer fået oplyst, at den tidligere bygning er opført i 1986 af den tidligere ejer. Forvaltningen kan ikke se, at der er meddelt tilladelse til den tidligere bygning.

       

      Bygning 4: Bygning på ca. 320 m2 med tre lukkede sider. Bygningen er opført ca. 76 m fra boligen af den tidligere ejer og overgik til Hvamvej 12, da ansøger købte mere jord til ejendommen i 2014. Bygningen bruges som læskur til kødkvæg og som halmoplag. Ansøger er indstillet på at nedrive bygningen, da den er i dårlig stand. Forvaltningen kan heller ikke se, at der er meddelt tilladelse til denne bygning.

       

      Bygning 5: Havepavillon på ca. 15 m2. Ombygget mandskabsvogn på hjul opstillet i 2018. Havepavillonen blev opstillet ca. 27 m fra ejendommens bolig. I forbindelse med sagsbehandlingen har ansøger efter aftale med forvaltningen flyttet havepavillonen nærmere boligen, og bygning 5 er derfor lovliggjort.

       

      Lovgrundlag

      Byggeri i landzone kræver i udgangspunktet landzonetilladelse, jf. planlovens § 35.

       

      Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold, og kommunen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. planlovens §§ 63 og 51.

       

      Forvaltningens vurdering

      Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og at sikre en klar grænse mellem by og land. Bestemmelsen skal sikre, at byudvik­ling sker, hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Sigtet er at forbeholde det åbne land til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt at undgå miljøkonflikter. Samtidig skal planloven bidrage til at gøre landdistrikterne levedygtige, jf. Vejledning om landzoneadministration

       

      Der er en række undtagelser til det generelle udgangspunkt om, at byggeri i landzone kræver landzonetilladelse. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom kræver ikke landzonetilladelse, når det opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse, jf. planloven § 36, stk. 1, nr. 3 og Vejledning om landzoneadministration. Hvis driftsbygninger opføres uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse, kræver det en landzonetilladelse.

       

      Garager, udhuse og lignende byggeri på højst 50 m2, som opføres i tilknytning til enfamiliehuse, kræver ikke landzonetilladelse. Der kan opføres flere udhuse af denne størrelse uden landzonetilladelse, når blot de opføres i tilknytning til enfamiliehuset. Udhuse over 50 m2 kræver landzonetilladelse.

       

      Ifølge Vejledning om landzoneadministration er det ikke alene afstanden, der afgør, om en bygning kan siges at ligge i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Det beror på en samlet konkret vurdering af, om byggeriet naturligt opleves som havende tilknytning til den øvrige eksisterende bebyggelse.

       

      Nyopførelse eller omfattende istandsættelse af bygninger efter stormskader kræver landzonetilladelse. Der bør normalt meddeles landzonetilladelse til genopførelse af stormskadet bebyggelse inden for rimelig tid (3 år), hvis den ødelagte bebyggelse er lovligt opført, og der ikke er ganske særlige omstændigheder, der taler klart imod, jf. vejledning om landzoneadministration. Der meddeles normalt tilladelse til en bygning med samme placering, størrelse, anvendelse og karakter som den ødelagte bygning.

       

      Afstand til hidtidige bebyggelsesarealer
      Ved opførelse af nyt byggeri på en ejendom i landzone skal de nye bygninger i udgangspunkt placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. Byggeri, der opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, kræver i alle tilfælde landzonetilladelse.

       

      De hidtidige bebyggelsesarealer vurderer forvaltningen til at være boligen og bygning 2, da man på ældre luftfotos kan se, at der på dette sted har ligget en gård. Bygning 3 og 4 er opført 70 og 76 m fra de hidtidige bebyggelsesarealer og opleves som fritliggende bygninger og uden sammenhæng til den øvrige bebyggelse. Forvaltningen vurderer, at der i sagen ikke er oplyst særlige omstændigheder, der kan begrunde en fritliggende placering af bygning 3 og 4.

       

      Allerede opførte bygninger

      I sager om lovliggørelse af byggeri opført uden de fornødne tilladelser er udgangspunktet, at sagen skal have samme udfald, som hvis der var søgt om tilladelse inden opførelse af byggeriet. Efter klagenævnets praksis tillægges værdi­spilds­betragtninger kun begrænset betydning. Hvis der kun er tale om relativt ubetydelige lovovertrædelser kan værdispildsbetragtninger dog få betydning for afgørelsen i en sag om allerede opførte bygninger.

       

      Forvaltningen vurderer, at opførelse af flere bygninger uden forudgående tilladelse og visse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer ikke er en ubetydelig lovovertrædelse, og at sagen derfor skal følge den praksis, der er på området.

       

      Forvaltningen vurderer på baggrund af:

      ·     landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt bebyggelse i det åbne land,

      ·     at bygning 3 og 4 er placeret uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse,

      ·     at en tilladelse i den konkrete sag vil betyde, at fremtidige lignende sager skal have samme udfald,

       

      at der ikke kan meddeles landzonetilladelse til bygning 3 og 4 som ansøgt. At bygning 3 er genopført efter storm kan ikke føre til et andet resultat, da opførelse efter stormskade kræver landzonetilladelse. Var der søgt om landzonetilladelse inden opførelse af bygning 3, ville der ikke blive meddelt en landzonetilladelse til bygning 3, da der er tale om en fritliggende bygning med stor afstand til den hidtidige bebyggelse.

       

      Da der ikke kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte, og da bygningerne allerede er opført, skal bygningerne lovliggøres fysisk. Fysisk lovliggørelse indebærer, at bygningerne, der er opført uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse (bygning 3 og 4), skal fjernes.

       

      Ansøger henvises til at udnytte planlovens muligheder, hvor erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri må opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelse.

       

      Bygning 2 kan lovliggøres retligt ved at meddele landzonetilladelse og byggetilladelse til udhus-delen på 90 m2 og den overdækkede terrasse, mens de resterende 180 m2 til landbrug alene kræver byggetilladelse. Forvaltningen meddeler snarest tilladelse til bygning 2.

       

      Hvis udvalget beslutter, at bygning 3 og 4 skal fjernes, så har ansøger anmodet om at få minimum et år til at fjerne bygningerne, så han har tid til selv at udføre arbejdet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 10 Ansøgning om etablering af hundepension på Sjørupvej 3, Lysgård
    • Resume

      Der skal tages stilling til, om det kan tillades, at der etableres en hundepension i en ny bygning på en ejendom beliggende sydvest for Lysgård på adressen Sjørupvej 3.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles tilladelse i henhold til planlovens § 35 til det ansøgte.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Ansøgningen har været i naboorientering fra den 10. til 29. september 2018. Der er modtaget 4 bemærkninger, som ses i bilag 2.

       

      Tre af bemærkningerne giver udtryk for, at det ikke er ønskværdigt, at der gives mulighed for etablering af en hundepension med baggrund i risiko for støj fra gøende hunde samt trafik til og fra ejendommen.

       

       

      Beskrivelse

      Der er søgt om tilladelse til at indrette en hundepension på ejendommen beliggende Sjørupvej 3 sydvest for Lysgård. Ejendommen er under salg, og ansøger har planer om at købe ejendommen, hvis der kan etableres hundepension.

       

      Et oversigtskort er i bilag 1.

       

      Ejendommen er beliggende i landzone i det åbne land. Nybyggeri til erhverv i landzone kræver i udgangspunktet landzonetilladelse, jf. planlovens § 35.

       

      Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at hindre spredt bebyggelse i det åbne land og at sikre en klar grænse mellem by og land. Bestemmelsen skal sikre, at byudvik­ling sker, hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Sigtet er at forbeholde det åbne land til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt at undgå miljøkonflikter. Samtidig skal planloven bidrage til at gøre landdistrikterne levedygtige, jf. Vejledning om landzoneadministration.

       

      Ifølge Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. er etablering, udvidelse og ændring af anlæg til hundehold med 5 eller flere hunde over 18 uger, herunder hundepensioner, ikke tilladt inden for byzone og lokalplanlagte områder til bl.a. boligformål. I landzone kan det tillades i forhold til miljøhensyn, når der holdes en afstand på mindst 200 m til nærmeste beboelse.

       

      Der søges om at bygge en ca. 230 m2 stor ”stald” til brug for hundepension. Bygningen ønskes placeret sydvest for ejendommens bygninger – se bilag 3. Løbegårde på 1,5 x 3 m ud fra hver boks placeres i tilknytning til bygningen. Afstanden fra det ansøgte byggeri og løbegårdsanlæg til nærmeste beboelse er lige over 200 m. Den eksisterende bygningsmasse på ejendommen kan ikke anvendes, fordi afstandskravet på 200 m ikke kan overholdes.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at hundepension er en aktivitet, som naturligt hører hjemme – og som kun kan placeres i landzone. Det ansøgte kan tillades, når afstandskrav jf. bekendtgørelsen om husdyrhold kan overholdes. Det ansøgte byggeri placeres tæt ved eksisterende bygninger, og det er forvaltningens vurdering, at det ansøgte ikke medfører yderligere spredt bebyggelse i landzone.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Drøftelse om evt. indførelse af tomgangsregulativ
    • Resume

      Byrådsmedlem Birthe Harritz har bedt om en drøftelse i udvalget om evt. at indføre et såkaldt tomgangsregulativ, der skal regulere motorkøretøjer, der holder stille med motoren i gang.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om der skal udarbejdes et såkaldt tomgangsregulativ, der gælder for motorkøretøjer, der holder stille med motoren i gang.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med eksempler på initiativer i forhold til problemstillingen, herunder eksempler fra andre kommuner. Sagen forelægges udvalget på et kommende møde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Birthe Harritz finder, at motorkøretøjer der holder i tomgang, giver anledning til unødig luftforurening og støjgener og har derfor bedt om en drøftelse af dette problem i Klima- og Miljøudvalget.

       

      Et række kommuner har indført en regulering af muligheden for at holdende motorkøretøjer har motoren i gang.

       

      I forbindelse med drøftelsen af sagen kan følgende forhold overvejes:

      ·           Hvor lang tid tomgang skal være lovlig

      ·           Om en evt. regulering skal gælde i hele kommunen

      ·           Om overtrædelse af et evt. forbud skal være strafbart

      ·           Hvilke kørselssituationer der evt. skal fritages – fx kørsel i kø, udrykningskøretøjer, køretøjer hvis motorkraft er nødvendig ved af- og pålæsning mv.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Et såkaldt tomgangsregulativ kan udarbejdes efter Miljøministeriets bekendtgørelse om visse aktiviteter.

  • 12 Afslutning af anlæg over 2 mio. kr., Revas
    • Resume

      Afslutning af anlægsprojekt på forsyningsområdet, hvor udgifter beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskabet godkendes

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.

       

      Sted nr.

      Anlægsprojekt

      Bevilling
      1.000 kr.

      Forbrug
      1.000 kr.

      Afvigelse
      (+) merforbrug
      (-) mindreforbrug

      166620

      Maskiner mv.

      6.255

      3.817

      -2.438

      I alt

      Afsluttet anlæg

      6.255

      3.817

      -2.438

       

      Forklaring på afvigelse

      Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 2.438.000 kr.

      Mindreforbruget skyldes ændret praksis for budgetlægning af maskiner mv. Tidligere år har man anvendt anlægsmidler til investering i maskiner mv. på Revas, men fra og med budget 2018 er investering i maskiner indregnet i driftsbudgettet, hvorfor anlægsregnskabet afsluttes.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 13 Afslutning af anlæg over 2 mio. kr., Natur og Vand
    • Resume

      Afslutning af anlægsprojekter på Klima- og Miljøudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskaberne godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsregnskaberne godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med bemærkninger godkendes særskilt af byrådet.

       

      Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr., kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Følgende anlæg under Klima- og Miljøudvalget er nu afsluttet.

       

      Sted nr.

      Anlægsprojekt

      Bevilling
      1.000 kr.

      Forbrug
      1.000 kr.

      Afvigelse
      (+) merforbrug

      (-) mindreforbrug

      050105

      Faunapassage ved Bjerring Mølle

      2.500

      2.509

      9

      050026

      Etablering af Pramdragerstien Kjælling til Engvej

      2.967

      -1.467

      3.141

      -1.542

      174

      -75

      050216

      Fiskbæk – realisering af vådområdeprojekt

      3.666

      -3.666

      3.606

      -3.566

      -60

      100

      I alt

      Afsluttede anlæg

      9.133
      -5.133

      9.256

      -5.108

      123

      25

       

      Forklaring til afvigelser

      050105: Projektet er gennemført med mindre afvigelse.

       

      050026: Der har været et merforbrug på 174.000 kr. på udgiftssiden og en merindtægt på 75.000 kr., samlet 99.000 kr. i merudgift. Grundet ny procedure for beregning af administrationsbidrag fra regnskabsåret 2018 (behandlet på ØEU 17/1-2018) har projektet en merudgift på 99.000 kr. svarende til det udgiftsførte administrationsbidrag i 2018. Projektet var igangsat og under udførelse, inden beslutning om ny procedure blev vedtaget.

       

      Dele af projektet er gennemført i samarbejde med Favrskov Kommune, hvilket forklarer overskridelsen på 75.000 kr. på både udgifts- og indtægtsbevillingen.

       

      050216: Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på udgiftssiden på 60.000 kr. og en mindreindtægt på 100.000 kr. Samlet set et merforbrug på 40.000 kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt en afvigelse på udgifter til lønninger i forhold til det tilskud, kommunen har modtaget fra Staten.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 14 Evaluering af sekretariatsbetjeningen af byråd og udvalg (Klima- og Miljøudvalget)
    • Resume

      For at evaluere sekretariatsbetjeningen af byråd og udvalg er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen præsenteres med særligt fokus på sekretariatsbetjeningen af Klima- og Miljøudvalget.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget med udgangspunkt i evalueringen drøfter sekretariatsbetjeningen af udvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget drøftede sekretariatsbetjeningen af udvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I 2013 blev der gennemført en evaluering af betjeningen og serviceringen af byrådet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I lighed med evalueringen i 2013 har direktionen og sekretariaterne valgt at gennemføre en lille "temperaturmåling" af sekretariatsbetjeningen af byråd og udvalg, så man kan udvikle og forbedre betjeningen og serviceringen af byråd, udvalg og politikerne generelt.

       

      Der blev på denne baggrund udsendt et spørgeskema til alle byrådsmedlemmer, som kunne besvares i perioden fra 26. september 2018 til 24. oktober 2018. Dette gav en svarprocent på 68%.

       

      Spørgeskemaet indeholder indledningsvist generelle spørgsmål til alle byrådsmedlemmer om sekretariatsbetjeningen samt introduktionen til den nye byrådsperiode. Herefter har det enkelte medlem fået spørgsmål, der går på sekretariatsbetjeningen af det specifikke udvalg.

       

      I forlængelse heraf er der udarbejdet en rapport, som kan ses i bilag 1.

       

      Evalueringen viser, at der overordnet set er god tilfredshed med sekretariatsbetjeningen af byråd og udvalg.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Evalueringen drøftes i de øvrige fagudvalg 27.-29. november 2018 og i Økonomi- og Erhvervsudvalget 13. december 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 15 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
  • 16 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog orientering og meddelelserne til efterretning

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om:

      ·           offentligt møde den 22. januar 2019 med temaet land, by og vand

      ·           Miljø- og Fødevareministeriets høringsforslag vedr. hvilke små vandløb der skal tages ud af vandplanerne.

       

      Udvalget orienteres på et kommende møde om energiforlig 2018, bl.a. med fokus på tilslutningspligt/forsyningspligt og afledt betydning for kommunens garantistillelser og varmeværkernes fremtid.

       

      Udvalgets møde den 28. februar 2019 flyttes til den 27. februar 2019 kl. 14.

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

      ·          

       

       

      Orientering fra udvalget

      ·          

       

       

      Orientering fra direktøren

      ·           Orientering om status på ny affaldssortering

      ·           Program for studietur 6.-8. februar 2019

      ·           Evt. ændring af mødetidspunkt for mødet den 28. februar 2019

  • 17 Udbud af rottebekæmpelse i Viborg Kommune
    • Resume

      Nuværende kontrakt for rottebekæmpelse i Viborg Kommune udløber den 31. marts 2019. Derfor er der foretaget et nyt udbud.

       

      Der var fem eksterne leverandører, der bød på opgaven, plus et kontrolbud fra Park og Vej hos Viborg Kommune. Skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud (bedste forhold mellem pris og kvalitet).

       

      Der ønskes taget stilling til, om man vil tildele kontrakten til Mortalin, eller om man ønsker at hjemtage opgaven til Park og Vej.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om man vil tildele kontrakten til Mortalin, eller om man ønsker at hjemtage opgaven til Park og Vej.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 29-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at tildele kontrakten til Mortalin.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Sagen har tidligere været forelagt udvalget den 21. juni 2018 (sag nr. 8), hvor det blev besluttet, at Park og Vej kunne afgive kontrolbud.

       

      Opgaven varetages i dag af Anticimex A/S.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tilbudsgiverne er vurderet ud fra nedenstående kriterier:

       

      1.     Kvalitet i opgaveløsningen – Hvordan vil tilbudsgiver sikre kvalitet og kontinuitet i bekæmpelsen og ved lovpligtige tilsyn?

       

      2.     Kvalitet i opgaveløsningen – Hvor mange årsværk stilles der med til gennemførelse af den generelle bekæmpelse og til gennemførelse af de lovpligtige tilsyn, samt hvor mange af disse er autoriserede rottebekæmpere fra start på opgaven?

       

      Pris og kvalitet er i vurderingen vægtet 50/50 i udbuddet for kommunen.

       

      Konklusionen på udbuddet var som følgende:

       

      ·           Mortalin har mange års erfaring med rottebekæmpelse. Firmaet har i sit tilbud forpligtet sig til 7 faste bekæmpere i Viborg Kommune. Derudover har de forpligtet sig til minimum 2 faste rottehunde, som kører med bekæmperne i kommunen. Endvidere har firmaet afsat mere tid i forbindelse med de lovpligtige tilsynsbesøg på de tilsynspligtige ejendomme.

      Pris 4.564.250 kr. excl. moms.

      ·           Park og Vej har pt. ingen erfaring med rottebekæmpelse. De har i deres tilbud forpligtet sig til 5 årsværk til opgaveløsningen fordelt på 6 fastansatte. De planlægger efter ubegrænset adgang til rottehunde, men det er noget uklart, hvordan de realistisk vil opnå dette. Desuden har de afsat mindre tid til de lovpligtige tilsynsbesøg på de tilsynspligtige ejendomme.

      Pris 3.241.033 kr. excl. moms.

       

      ·           Den nuværende bekæmper Anticimex A/S har afgivet et højere tilbud end Mortalin, men er kvalitetsmæssigt på niveau med Mortalin.

       

      ·           Det skal bemærkes, at kommunen kan vælge at hjemtage opgaven med rottebekæmpelse, på trods af at Mortalin har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

       

      Forvaltningen har ladet revisionsselskabet BDO udarbejde en vurdering af kontrolbuddets prisfastsættelse. Det fremgår heraf, at der ikke er bemærkninger til prisfastsættelsen. BDO’s notat er vedlagt som bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      En ny kontrakt vil være gældende fra 1. april 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      En ændret lovgivning har medført flere opgaver og dermed en højere pris.

       

      For den seneste hele kontraktperiode 1. april 2017 til 31. marts 2018 betalte Viborg Kommune ca. 2.580.000 kr. excl. moms for rottebekæmpelsen hos Anticimex. Kontraktperioden 1. april 2018 til 31. marts 2019 forventes at blive minimum en 5-600.000 kr. excl. moms dyrere på grund af et tillæg til vores nuværende kontrakt. Tillæg til kontrakten skyldes den ændrede lovgivning, hvor blandt andet omkring 1.800 tilsynspligtige ejendomme skal have bygningsgennemgange, og at der pr. 1. januar 2019 skal bekæmpes rotter i boliger i weekenden.

       

      Via ”Ejendomsskattebilletten” opkræves der årligt et gebyr til dækning af de samlede omkostninger til den kommunale rottebekæmpelse. Gebyret for 2019 er 0,054 promille af ejendomsværdien, og ved indgåelse af en kontrakt med Mortalin vil gebyret for 2020 være omkring 0,063 promille.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

      Sagen offentliggøres ikke ved udsendelse af referatet fra Klima- og Miljøudvalgets møde.

       

       

      Sagen er offentliggjort den 12. december 2018.

    • Bilag