Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 01-11-2018

Referat

  • 1 Godkendelse af varmeprojekt for udvidelse af Viborg Fjernvarmes forsyningsområde
    • Resume

      Viborg Fjernvarme har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for udvidelse af selskabets forsyningsområde til et boligområde ved Øster Teglgårdsvej i Viborg. Dette indebærer etablering af distributionsledningsnet og stikledninger i området.

       

      Projektets gennemførelse kræver udvalgets godkendelse jf. varmeforsyningsloven.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender udvidelse af Viborg Fjernvarmes forsyningsområde til et boligområde ved Øster Teglgårdsvej i Viborg, hvilket indebærer, at selskabet får forsyningspligt samt etablerer distributionsledningsnet og stikledninger i området.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Der er inden mødet udsendt en revideret beregning for samfundsøkonomi, som vedhæftes som nyt bilag til referatet (bilag 6).

       

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Fjernvarme har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for udvidelse af selskabets forsyningsområde til et nyt boligområde ved Øster Teglgårdsvej i Viborg. Et oversigtskort over projektområdet fremgår af bilag 1, og projektforslaget fremgår af bilag 2.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) foretaget 4 ugers høring af HMN GasNet P/S, Energi Viborg Kraftvarme og ejeren af projektområdet.  

       

      HMN GasNet har oplyst, at selskabet ikke har nogen bemærkninger til projektforslaget, hvilket fremgår af høringssvaret i bilag 3. Energi Viborg Kraftvarme har indsendt et høringssvar med bemærkninger til den anvendte varmekøbspris og omkostninger til drift og vedligehold i projektforslaget. Høringssvaret fremgår af bilag 4. På baggrund af høringssvaret fra Energi Viborg Kraftvarme reviderede Viborg Fjernvarme projektforslaget. Det er det reviderede projektforslag, der fremgår af bilag 2.

      Energi Viborg Kraftvarme er blevet partshørt om det reviderede projektforslag. Selskabet har ikke afgivet høringssvar med bemærkninger til det reviderede projektforslag.

       

      Ejeren af projektområdet har ikke indsendt høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Projektet danner grundlag for, at Viborg Fjernvarme kan fjernvarmeforsyne et kommende byggeri ved Øster Teglgårdsvej bestående af 32-36 boliger. Viborg Fjernvarme har udarbejdet projektforslaget på baggrund af en anmodning fra byggemodner af området.

       

      Projektområdet er omfattet af lokalplan nr. 440 ”Boligområde ved Øster Teglgårdsvej i Viborg”. Af lokalplanen fremgår det, at området er udlagt til forsyning med individuel naturgas, men at der ikke er tilslutningspligt, og at der evt. kan udarbejdes et projektforslag, som belyser, om der er basis for at ændre områdeafgrænsningen mellem naturgas- og fjernvarmeforsyningen. Et udsnit af afgrænsningen mellem forsyningsområderne for naturgas og fjernvarme i området fremgår af bilag 5. Med projektet vil bygninger inden for projektområdet fjernvarmeforsynes, mens området omkring projektområdet bibeholdes som naturgasforsynet.

       

      Projektforslaget viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og forbrugerøkonomi. Projektet medfører et samfundsøkonomisk overskud på ca. 3,2 mio. kr. i forhold til referencen, hvor de nye boliger varmeforsynes vha. individuelle varmepumper.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet forventes påbegyndt ultimo 2018 og gennemført inden foråret 2019, hvor en fuld udbygning er forudsat gennemført.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      I projektet er der regnet med individuelle varmepumper som reference til en fjernvarmebaseret løsning. Dette skyldes, at området, selvom det er beliggende i naturgasforsyningsområde, ikke må forsynes med naturgas. Dette er en konsekvens af, at der ikke for nuværende er etableret naturgasledninger i området. Ifølge Bygningsreglementets § 295 medfører dette, at naturgasforsyning ikke er tilladt, da der ikke foreligger en projektgodkendelse udarbejdet inden 1. januar 2013 om individuel naturgasforsyning af området.

    • Bilag

  • 2 Indsatsplan for beskyttelse af grundvand/drikkevand - Hammershøj-Rødding-Ørum-området
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 22 marts 2018 (sag nr. 7), at forslagene til indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Hammershøj-Rødding-Ørum-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 23. april til 20. juli 2018.

       

      På baggrund af høringssvarene er indsatsplanerne rettet til og forelægges hermed til endelig godkendelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at indsatsplanerne for grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Foulum, Hammershøj, Hvidding, Kvorning, Lindum, Rødding, Sjørring, Tindbæk, Vammen, Vejrumbro, Vorning og Ørum Vandværk vedtages endeligt, som de nu foreligger.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at indsatsplanerne for grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for Foulum, Hammershøj, Hvidding, Kvorning, Lindum, Rødding, Sjørring, Tindbæk, Vammen, Vejrumbro, Vorning og Ørum Vandværk vedtages endeligt, som de nu foreligger.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 22. marts 2018 (sag nr. 7), at forslagene til Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i Hammershøj-Rødding-Ørum-området blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 23. april 2018 til den 20. juli 2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 23. april 2018 til den 20. juli 2018. I høringsperioden har der været afholdt et borgermøde den 20. juni 2018 i Tjelecenteret i Ørum.

       

      Indsatsplanerne er efter høringsperioden og med de indarbejdede høringssvar skriftligt blevet fremsendt til Grundvandsforum. Der er ikke indkommet bemærkninger fra Grundvandsforum.

       

      Efter vedtagelse af planen orienterer forvaltningen dem, der har indsendt høringssvar, direkte om Viborg Kommunes reaktion på høringssvarene.

       

       

      Beskrivelse

      Der er tidligere redegjort for regelgrundlag, formål og fagligt grundlag (Klima- og Miljøudvalget den 22. marts 2018, sag nr. 7).

       

      Indkomne høringssvar

      I høringsperioden er der kommet 11 høringssvar. I bilag 5 er svarene refereret sammen med Viborg Kommunes bemærkninger og ændringer i indsatsplanen.

       

      De indsendte høringssvar er vedlagt i deres fulde ordlyd som bilag 15.

       

      Forvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar

      For flere vandværkers indvindingsoplande gælder, at de både ligger inden for og uden for de af Staten udpegede indsatsområder. Høringssvaret fra Miljøstyrelsen påpeger, at det tydeligt bør fremgå af planen, hvilket område indsatsen gælder for. Flere steder i indsatsplanerne står der angivet ”Indvindingsoplandet/Indsatsområdet”, og dette skal præciseres.

       

      Samtidig påpeger Miljøstyrelsen, at der for vandværkerne Vammen og Tindbæk Vandværk ikke er udpeget noget indsatsområde.

       

      Viborg Kommune udarbejder indsatsplaner for alle almene vandforsyninger i kommunen, og for de vandværker, hvor der ikke er udpeget noget indsatsområde, udpeger kommunen dette efter § 13a i Vandforsyningsloven. Viborg Kommune vil præcisere områdeafgrænsningerne ”Indvindingsoplandet/Indsatsområdet” nærmere i nærværende planer.

       

      Region Midt bemærker, at Viborg Kommune ikke har udarbejdet indsatser for Ørum Vandværks reserveboring. Region Midt forslår, at reserveboringen gennemgås for mulige punktkilder. Viborg Kommune har ikke udarbejdet indsatsplan for Ørum Vandværks boring DGU-nr. 57. 746, da Naturstyrelsen ikke har udpeget indvindings­opland/ind­satsområde for boringen.

       

      Region Midt bemærker, at der ved Ørum Vandværk er fund af stoffet trichloroethylene (TCE), som er et kloreret opløsningsmiddel. Viborg Kommune nævner, at der skal foretages TV-inspektion på boringen for at afdække evt. lækager i og omkring boringen. Region Midt nævner, at der allerede er foretaget TV-inspektion og andre tiltag ved boringen, så en evt. TCE-forurening fra overfladen ikke når ned til indvindingsmagasinet. Viborg Kommune har rettet dette i indsatsplanen for Ørum Vandværk.

       

      Landboforeningen Midtjylland er bekymret over forvaltningens alarmværdi på 10 mg/l ift. nitrat i grundvandet, når der først er krav om en indsats ved 37,5 mg/l.

       

      Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14) besluttet, at der administreres efter ”Ny-Viborg model”, hvor der administreres efter en alarmværdi på 10 mg/l ift. nitrat i grundvandet (se bilag 7). Der er fordele forbundet ved at vælge en alarmværdi ved 10 mg/l. Ved at vælge 10 mg/l vil kommunen og vandværket have tid til at reagere så tidligt, at vandkvaliteten ikke forringes yderligere. Samtidig vil berørte lodsejere tidligt i processen blive direkte økonomisk kompenseret i forbindelse med jordkøb eller dyrkningsaftaler finansieret af vandværket inden for indsatsområdet. 

       

      Landboforeningen Midtjylland er også bekymret over, at Viborg Kommune tilsidesætter lovmæssige grænseværdi på 0,1 µg/l ift. pesticider, hvor kommunen vil gøre en indsats imod landbrugsrelaterede pesticider, allerede hvis de måles i grundvandet over 0,01 µg/l. Landboforeningen Midtjylland mener, at denne værdi bør fastsættes til 0,075 µg/l.

       

      Viborg Kommune har ikke planlagt forebyggende indsatser imod pesticider men igangsætter først en indsats, hvis det kan påvises, at pesticider kan trænge ned til grundvandet. Det er vigtigt, at indsatsen sker i tide, og derfor skal der ske en indsats allerede ved koncentrationer over 0,01 µg/l.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Efter endelig vedtagelse i byrådet vil der hvert. 6. år ske en opdatering af indsats­planerne for Hammershøj-Rødding-Ørum-området.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske forhold

      Forvaltningen skal udarbejde drikkevandsindsatsplaner for alle almene vandværker i Viborg Kommune.

       

      Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og §13a og efter de retningslinjer, der fastlægges i ”Bekendtgørelse om indsatsplaner - bekendtgørelse nr. 912 af 27.06.2016.

       

      Retsvirkning – Vandforsyningslovens § 13c:

      ”Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.


      Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13 a.”

       

       

      Planmæssige forhold

      Drikkevandsindsatsplaner hører til kategorien af sektorplaner. Kommunens øvrige planer skal være i overensstemmelse med indsatsplanen.

       

      Aftaler efter indsatsplanen skal godkendes af kommunen for at sikre, at de ikke strider imod indsatsplanen eller besværliggør gennemførelsen af den.

       

      I de tilfælde hvor indsatsplanen berører forhold, der er omfattet af kommune- og lokalplaner, skal det sikres, at der er overensstemmelse mellem indsats-, kommune- og lokalplaner, idet disse planer også skal være i overensstemmelse med de statslige vandplaner og ikke må besværliggøre gennemførelsen af vand-, natur- og indsatsplaner.

    • Bilag

  • 3 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
  • 4 Genoptagelse af regulativrevision for vandløb
    • Resume

      I 2015 besluttede Klima- og Miljøudvalget at starte en fireårig regulativrevision for vandløbsregulativer. I foråret 2018 blev arbejdet sat på pause efter henvendelse fra to lodsejerlag. På grund af flere uhensigtsmæssigheder i nogle af de gældende regulativer ønskes udvalgets holdning til, om revisionsarbejde skal genoptages.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, hvorvidt revisionen af regulativerne for offentlige vandløb skal genoptages med udgangspunkt i bemærkningerne i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at regulativrevisionen for de mindre vandløb genoptages, jf. sagsfremstillingen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      1. oktober 2015 (sag nr. 11) godkendte Klima- og Miljøudvalget den overordnede tids- og handlingsplan for revision af regulativerne for vandløb, som den fremgår af sagsfremstillingen med bilag. Forvaltningen skulle tage indledningsvist kontakt til landboforeningen omkring tilrettelæggelse af processen for gennemførelsen af revision af regulativer.

      27. januar 2016 (sag nr. 11) godkendte byrådet en anlægsbevilling på 1 mio. kr. i 2016 til forberedelse af regulativrevision.  

      25. februar 2016 (sag nr. 13) blev Klima- og Miljøudvalget orienteret om et notat, der beskriver vandløbslovens rammer for indgreb i vandløb med det formål at forbedre vandløbets vandføringsevne.

      11. august 2016 (sag nr. 9) besluttede Klima- og Miljøudvalget, at der oprettes en følgegruppe for regulativrevisionen som beskrevet i sagsfremstillingen.

      26. januar 2017 (sag nr. 8) godkendte Klima- og Miljøudvalget skabelonen til nye vandløbsregulativer.

      22. februar 2017 (sag nr. 12) godkendt byrådet en anlægsbevilling på 1 mio. kr. i 2017 til forberedelse af regulativrevision.  

      1. marts 2018 (sag nr. 8) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse, hvor forvaltningen gav en oversigt over Viborg Kommunes myndighedsopgaver på vandløbsområdet, herunder udarbejdelse af vandløbsregulativer, og gennemgik de rammer, der er for forvaltningen af vand i det åbne land.

      21. marts 2018 (sag nr. 6) godkendte byrådet en anlægsbevilling på 1,02 mio. kr. i 2018 til forberedelse af regulativrevision. Herudover ønskede Klima- og Miljøudvalget, at tidsplanen for regulativarbejdet justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kommer til at afspejle evt. ny lovgivning.

       

       

      Inddragelse og høring

      Den 16. januar 2017 blev der afholdt et stormøde sammen med LMO for at fortælle om Viborg Kommunes planer for arbejdet med at forny vandløbsregulativer.

      Den nye skabelon, som skal bruges i forbindelse med regulativrevision, har været forelagt følgegruppen til regulativrevision til kommentering, inden Klima- og Miljøudvalget den 26. januar 2017 vedtog en tilrettet version.

       

      Den 24. oktober 2018 er der afholdt et offentligt informationsmøde om processen for revision af offentlige vandløb i Viborg Kommune.

       

       

      Beskrivelse

      Der skal i et vandløbsregulativ være fastsat bestemmelse for revisionen af et regulativ. Denne bestemmelse skal sikre, at det med jævne mellemrum vurderes, om regulativet bør justeres, bl.a. som følge af ændringer i regulativets forudsætninger, herunder i plangrundlaget.

       

      Vandløbsregulativet udgør rets- og administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig beskrivelse af vandløbet samt oplysning om målsætning for vandløbet og anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal derudover være bilagt et kort med vandløbets beliggenhed og længdeangivelser samt blandt andet indeholde bestemmelser for:

      ·           Vandløbets fysiske tilstand, herunder skikkelse i form af bredde og dybde og/eller evne til at aflede vand (vandføringsevne),

      ·           Vandløbets vedligeholdelse bredt forstået og herunder dennes udførelse (grødeskæring og fjernelse af aflejringer, bortskaffelse af grøde og oprenset materiale og terminer herfor),

      ·           Retten til sejlads,

      ·           Beliggenhed mv. af restaureringsprojekter og drift mv. af stemmeværker,

      ·           Arbejdsarealer, beplantning og hegning langs vandløbet,

      ·           Revision og ikrafttrædelse af regulativet og hvorledes der udføres kontrol med, at regulativet er overholdt.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Viborg Kommune har i dag 92 offentlige vandløb med en samlet længde på ca. 470 km. Flere af disse vandløb er grænsevandløb til andre kommuner.

       

      De gældende regulativer i Viborg Kommune er udarbejdet i de tidligere 9 kommuner og Viborg Amt. Nogle af de nuværende vandløbsregulativer er udarbejdet i 1990’erne, mens andre regulativer er meget ældre. Alle regulativer er udarbejdet før kommunesammenlægningen i 2007, og der er ikke siden udarbejdet nye, primært fordi forvaltningen har afventet vandplanernes vedtagelse, herunder specielt eventuelle retningslinjer og indsatser vedrørende vedligeholdelsespraksis.

       

      Forvaltningen har imidlertid i forbindelse med den daglige administration af vandløbene kunnet konstatere, at regulativerne, på grund af deres forskellige oprindelse, udgør et noget inhomogent administrationsgrundlag. Hertil kommer, at der for flere vandløbsregulativer ikke er entydige bestemmelser, hvilket skaber en usikkerhed om både lodsejernes og kommunens rettigheder og pligter. For eksempel er der endnu ikke udarbejdet et regulativ for Tjele Å, efter at det blev opklassificeret i 2016. I flere regulativer er de anførte bundkoter angivet som en højde over et vilkårligt valgt nulpunkt, hvilket gør det umuligt at kontrollere lodsejernes krav på en vandføringsevne. I moderne regulativer er koterne angivet som en højde over havets overflade, hvilket sikrer en entydighed, som også er kontrollerbar. 

       

      Status på en ny vandløbslov

      I december 2017 blev der udgivet en rapport fra ekspertudvalget vedr. ændret vandløbsforvaltning. Siden disse anbefalinger blev offentliggjort, har forvaltningen afventet et statsligt oplæg til ændret lovgivning på området (vandløbslov mm.). Så vidt forvaltningen har kunnet få oplyst, kan der imidlertid ikke forventes sådanne udspil på denne side af et folketingsvalg

       

      Forvaltningen vurdering 

      På baggrund af usikkerheden om et oplæg til en lovrevision på området og en række uhensigtsmæssigheder i gældende regulativer vurderer forvaltningen, at revisionsprocessen med fordel kan genoptages på det eksisterende lovgrundlag.

       

      Ved mødet den 1. oktober 2015 blev det besluttet at prioritere revisionen af regulativer i de enkelte vandløb ud fra følgende kriterier:

      ·           Beslutninger og tilkendegivelser fra Klima- og Miljøudvalget

      ·           De gældende regulativers alder

      ·           Kendskab til utidssvarende bestemmelser i regulativerne

      ·           Tilkendegivelser fra lodsejere

       

      Dette betød, at mange af regulativerne for de store vandløb lå først i rækkefølgen, deriblandt Nørreåen og Skals Å, hvor begge regulativer er forholdsvis nye. For stadigvæk at imødekomme de to ålavs ønsker om at nye regulativer bør afvente ny vandløbslov, forslår forvaltningen, at der ændres i den prioriterede rækkefølge for regulativrevisionen, dog stadig med udgangspunkt i de fire overnævnte punkter. Udvalget orienteres på et senere møde om de prioriterede vandløb.

       

      Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at regulativrevisionen for de store, tidligere amtsvandløb udsættes, og at der i stedet tages fat på nogle af de mindre vandløb først.   

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 5 Nyt tillægsregulativ for Mønsted Å
    • Resume

      Mønsted Å er på en ca. 3,4 km lang strækning undtaget for grødeskæring, mens der ovenfor og nedenfor strækningen grødeskæres 2 gange årligt. På baggrund af praktiske udfordringer med grødeskæringen og ønsker fra lodsejerne skal udvalget drøfte muligheden for at lave et tillægsregulativ med indførelse af kantskæring på strækningen, som nu er uden grødeskæring.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forvaltningen belyser mulighederne for at lave et tillægsregulativ for Mønsted Å.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har i grødeskæringssæsonen i både 2017 og 2018 besigtiget den udførte grødeskæring med deltagelse af lodsejere og dambrugsejer. Her har specielt én lodsejer givet udtryk for, at der er behov for, at der bliver skåret grøde/kanter i habitatområdet, da han mener, at engene er for våde til at udnytte dem til græsning/slåning.

       

       

      Beskrivelse

      Mønsted Å udgør den øvre del af Jordbro Å. Se oversigtskort (bilag 1).

       

      På en 3,4 km lang strækning er der i det gældende regulativ beskrevet, at der ikke skal ske nogen grødeskæring. Dette har været gældende siden 2003. Det er kommunens eget mandskab, der står for vedligeholdelsen i vandløbet, som udføres med håndkraft.

       

      I 2017 og 2018 har vore å-folk oplevet praktiske udfordringer med, at dén grøde, der bliver skåret fri ovenfor, driver ned på den vedligeholdelsesfri strækning og danner propper. Herefter følger et omfattende arbejde med at skubbe grøde ned igennem vandløbet, så det kan komme ud i Jordbro Å, hvor det kan opsamles med maskine.

       

      Normalt bliver den afskårne grøde smidt på land, efterhånden som den bliver skåret. Dette arbejde er meget fysisk hårdt, og af arbejdsmiljømæssige hensyn har det været forsøgt at lade grøden drive ned igennem vandløbet til et opsamlingssted. Alternativ kan der etableres et opsamlingssted ovenfor, men her er udfordringerne at finde et egnet sted (stor vanddybde og langsom vandhastighed).

       

      Strækningen uden vedligeholdelse har et godt fald (ca. 3,5 promille) på den største del af strækningen, og der er ikke afvandingsmæssige problemer. Længere nedstrøms flader strækningen ud, og her betyder vandstanden i åen mere for de omkringliggende marker.

       

      Hele strækningen er karakteriseret ved, at kantvegetationen generelt vælter ind over strømrenden og danner en form for tunnel. Vandløbet er derfor også stort set uden grødevækst på bunden, fordi der ikke kommer lys ned. Kantevegetationen betyder dog også, at der nemt danner sig grødepropper, hvis der kommer afskåret grøde ned på strækningen.

       

      En løsning, som kunne tilfredsstille både lodsejerne og være en hjælp i den praktiske grødeskæring, kunne være at indføre en fast beskæring af kantvegetationen. Forvaltningen lavede i 2017 et lille kantskæringsforsøg på den nederste del af strækningen, som viste en sænkning af vandspejlet med 14 cm. Effekten fra en beskæring af kantvegetationen vil aftage, jo længere op i vandløbet man bevæger sig, fordi vandløbet dér har mere fald.

       

      Området er omfattet af flere beskyttelseshensyn. Desuden har strækningen allerede målopfyldelse på 2 ud af 3 parametre i forhold til vandområdeplanen 2015-2021. Hvis der skal indføres nye grødeskæringsbestemmelser, må de ikke forringe miljømålet. 

       

      Hvis der skal indføres nye bestemmelser omkring beskæring af kantvegetationen, vil det som minimum kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og ændringerne må ikke påvirke udpegningsgrundlaget i Natura2000-området negativt. Efter vandløbsloven kan ændringerne kun gennemføres, hvis der laves et nyt regulativ eller et tillægsregulativ. I begge tilfælde indebærer det 8 ugers høring af regulativ/tillæg med efterfølgende 4 ugers klagefrist.

       

      Forvaltningen vil på dén baggrund anbefale at igangsætte et arbejde, der nærmere skal afklare muligheden for at indføre nye grødeskæringsbestemmelser på delstrækningen uden grødeskæring. Såfremt det viser sig, at det er en mulighed, vil Klima- og Miljøudvalget få et udkast til tillægsregulativ til godkendelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Hvis der kan opnås dispensation, og der ikke indkommer klager, forventes det, at et tillægsregulativ kan træde i kraft inden grødeskæringssæsonen i 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      En løselig vurdering er, at en ekstra kantskæring vil koste 17.000 kr. Det kan klares indenfor det nuværende budget. Prisen vil blive nærmere kvalificeret sammen med et udkast til et tillægsregulativ. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Mønsted Å er på strækningen beliggende i et Natura2000-område, og selve vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Derudover er alle arealer langs med strækningen registeret som beskyttet eng, mose eller overdrev. 

    • Bilag

  • 6 Nyt forslag til faunapassage ved Tangeværket fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø
    • Resume

      Foreningen til Bevarelse af Tange Sø har fået lavet en fornyet vurdering af mulighederne for en bedre faunapassage ved Tangeværket. Det fremsendte forslag vurderes at ville medføre fiskemæssige forbedringer, men det kan ikke afgøres, om det kan leve op til vandområdeplanernes krav. Udvalget skal drøfte foreningens ønske om at indgå i en dialog med Viborg Kommune om muligheden for at udforme en kommunal anbefaling af en sådan løsning til Staten.

    • Indstilling

      Direktøren forslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at byrådet tager forvaltningens vurdering til efterretning og drøfter, om der skal indledes en dialog med de berørte kommuner og/eller Gudenåkomiteen om dette eller andre løsningsforslag, der kan indgå i Statens forberedende arbejde til vandområdeplaner for perioden 2021-2027, eller

       

      2. at det fremsendte forslag til forbedring af fiskepassagen ved Tangeværket fremsendes til Staten med opfordring til, at der snarest muligt træffes afgørelse i sagen med henblik på den videre udvikling af området.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det fremsendte forslag til forbedring af fiskepassagen ved Tangeværket fremsendes til Staten med opfordring til, at der snarest muligt træffes afgørelse i sagen med henblik på den videre udvikling af området.

       

      Kai O. Andersen kunne ikke medvirke til beslutningen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget og byrådet har bl.a. i forbindelse med behandling af Statens vandområdeplaner flere gange behandlet spørgsmål i tilknytning til Tangeværket og Gudenåens forløb ved Tange Sø. Senest i forbindelse behandling af udkastet til ny ”Tangelov” besluttede byrådet den 25. september 2013 (sag nr. 14) bl.a., at:

       

      ”…

      ·           Tange Sø bevares i sin nuværende form

      ·           En løsning skal sikre de rekreative interesser for flest mulige af borgerne omkring søen, herunder specielt borgerne i Ans og Tange by.
      …… foreslår Byrådet, at følgende punkter indgår i Statens overvejelser i forbindelse med fastlæggelsen af de endelige krav til faunapassage ved Tangeværket:

           At det er en grundlæggende forudsætning for Viborg Kommune, at Tange Sø ønskes bevaret i sin nuværende form og omfang

           At Byrådet vurderer, at de mange forskellige interesser ikke nødvendigvis udelukker hinanden

           At Byrådet anbefaler, i den videre proces, at tilstræbe en både-og-løsning, som tilgodeser flest mulige interesser.

           At Staten i det videre arbejde også inddrager de bemærkninger og den viden, Viborg Kommune har genereret under borgerinddragelsen."

       

      Tangeværkets beliggenhed fremgår af bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      For at sikre grundejers opbakning til løsningen har foreningen forelagt forslaget for Gudenåcentralens bestyrelse.

       

      På den baggrund har bestyrelsesformand for An/S Gudenaacentralen, Jens-Ove Simonsen, med et brev (bilag 2) bl.a. tilkendegivet at: ”….med baggrund i ovenstående kan An/S Gudenaacentralen tilslutte sig den skitserede løsning som et brugbart kompromis, der både tager hensyn til de samfundsmæssige forpligtelser i forhold til naturbeskyttelsen og de mange interesser, der er knyttet til sø, værk og naturområdet omkring Gudenaacentralen.

       

      Såfremt der konstateres politisk opbakning til at arbejde videre i denne retning, stiller An/S Gudenaacentralen sig naturligvis til rådighed for nærmere drøftelser.”

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Opstemningsanlægget ved Tangeværket og dets konsekvenser for bl.a. fiskebestanden i Gudenåen har i årtier været genstand for stor offentlig debat.

       

      Regelgrundlag - Vandrammedirektiv og miljømål

      Fastlæggelse af miljømål for vandområderne og den indsats, der skal gøres for at nå miljømålene, samt finansieringen af indsatsen, er en statsopgave.

       

      Generelt om spærringer i form af opstemninger af vandløb hedder det:

      ”Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning ”.

       

      I det generelle høringsnotat til vandplanlægningen tilkendegives, at:

      ”Styrelsen for vand og Naturforvaltning kan endeligt oplyse, at der er fastsat operationelle mål for god/høj økologisk tilstand for fisk og kontinuitet, jf. ’Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2015-2021’ samt ’Dansk Fiskeriindeksfor vandløb’ (Århus Universitet, 2014).”

       

      I de operationelle mål angives følgende forudsætninger, for at der ikke er tale om en spærring:

      Der vurderes generelt at være tale om en spærring, hvor følgende krav ikke er opfyldt:

      ·           Som udgangspunkt bør vandløbsbunden være ubrudt uden menneskeskabte niveauspring (styrt m.v.) og med et fald så tæt på det naturlige i vandløbet som muligt.

      ·           Allerede anlagte omløbsstryg uden om opstemninger skal være udført, så:

           stryget er udført naturlignende med et fald, der så vidt muligt svarer til det naturlige for stryg i vandløbet.

           opstemningen ikke medfører en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm, dybde, substratforhold) på længere strækninger af vandløbet.

           kravene til vandindtag opfylder Faunapassageudvalgets anbefalinger (bl.a. bør den samlede reduktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Qmm). Samtidig skal der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvandføring på 50 % af Qmm.).”

       

      Det kan tilføjes, at Staten i den gældende 2015-2021 vandområdeplan lægger op til at prioritere en lokal løsning og bl.a. skriver:

      ”Der er mange og ofte modstridende interesser i en eventuel løsning af det brud på kontinuitet i Gudenå, der sker ved Tangeværket. Vurderingen af en eventuel indsats ved Tangeværket er foreløbigt udskudt, idet resultaterne af et lokalt arbejde for at beskrive løsningsforslag afventes.”

       

      I det lokale høringsnotat for vandområde Jylland Fyn, hvor Staten kommenterer høringssvarene, efter at vandområdeplanerne var i offentlig høring, anføres desuden:

      ”Der vil i forbindelse med offentliggørelse af indsatsprogrammet i vandområdeplanen for perioden 2015-2021 blive taget stilling til, hvilke indsatser der skal indgå i indsatsprogrammet for perioden. For spærringen ved Tangeværket har kommunerne i oplandet indledt et samarbejde for at finde løsningsforslag. Dette arbejde vil sammen med det fremsendte materiale indgå i vurderingen, da det prioriteres at en kommende løsning har bred lokal opbakning.”

       

      Tidligere undersøgelser og løsningsforslag

      I 2002- udarbejdede COWI en rapport for Miljøministeriet, der fremlægger og vurderer en række løsningsforslag. Desuden har Gudenåcentralen og Danmarks Naturfredningsforening i henholdsvis 2006 og 2007 fremlagt og vurderet en række løsningsforslag

       

      I 2016 gennemførte Rambøll for Randers, Favrskov, Silkeborg og Viborg kommuner en fornyet undersøgelse af mulighederne for indretning af en faunapassage. Undersøgelsen tog udgangspunkt i en række forudsætninger, herunder bl.a. Viborg Kommunes beslutning om bevarelse af Tange Sø, uanset valg af løsningsmulighed.

       

      Rambølls rapport præsenterer og vurderer 5 løsningsforslag og konkluderer bl.a., at et langt omløbsstryg med stor vandføring og en vandfordeling mellem Tange Sø og det nye forløb kunne sikre levedygtige bestande af laks og havørred mellem Tangeværket og Silkeborg, opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål, god miljøtilstand i Tange Sø, og at kvælstoftilførslen til Randers Fjord ikke øges. Tangeværket ville ikke kunne opretholdes i rentabel kommerciel drift.

       

      Senest har Foreningen til bevarelse af Tange Sø ladet udarbejde et forslag til faunapassage med udgangspunkt i de forudsætninger, som foreningen anser for afgørende, herunder at Tangeværket skal forblive i rentabel drift. Forslaget er vedlagt i bilag 3.

       

      På et møde den 10. september 2018 præsenterede repræsentanter for Gudenåcentralen og Foreningen til bevarelse af Tange Sø forslaget for Viborg Kommune v/borgmester Ulrik Wilbek og formand for Klima- og Miljøudvalget, Stine Damborg Hust.  

       

      Foreningen til bevarelse af Tange Søs fornyede vurdering af mulighederne for en bedre faunapassage ved Tangeværket

      Forslaget er stilet til borgmester Ulrik Wilbek, med ønske om: ”at præsentere dig og Viborg Kommune for denne løsning – og derefter indgå en dialog med jer om muligheden for at udforme en kommunal anbefaling af en sådan løsning til staten, der i sidste ende kommer til at afgøre det årtier lange spørgsmål”.

       

      I forslaget fra Foreningen til Bevarelse af Tange Sø placeres indløbet til stryget i indløbskanalen til turbinerne. Øverst i stryget etableres et stemmeværk. Ud for indløbet til stryget placeres en skråtstillet indløbsrist i indløbskanalen, som skal lede fiskene over til indløbet af stryget. Stryget skal være 2400 m langt og 3-4 m bredt, med varierende dybde og med sten- og grusbund. Ved indløbet oven for turbinerne og udløbet i Gudenåen neden for Tangeværket indrettes strømkoncentratorer, der skal lede vandrende fisk i retning af stryget. Stryget skal tilføres en vandmængde på 1.500 l/s, med mulighed for at øge op til 5.000 l/s.

       

      Løsningen sikrer, at Tangeværket kan bevares i rentabel kommerciel drift, og i rapporten konkluderes bl.a.:

       

      ”Med en vandføring på 1.500 l/s vil Tangestryget betyde fri passage for alle fiskearter i begge retninger…… Alle Gudenåens fiskearter vil kunne passere i dette omløb, der kommer til at ligne den nederste del af Tange å, hvor laksen har gydt naturligt i de seneste år. Omløbet vil kunne benyttes som gyde- og opvækstområde for laks, ørred, lampretter og formentlig også for helt.

       

      I forbindelse med forslag om et kort omløbsstryg har det været fremført, at dette ikke ville kunne skabe mulighed for en naturligt selvreproducerende havørredbestand opstrøms Tangeværket. Men argumentet holder ikke, fordi havørred ikke er en selvstændig art. Kravene i vandrammedirektivet går udelukkende på arter. Ørreden er som art ikke truet af Tange Sø og vandkraftværk, og der er i Gudenåen masser af bæredygtige og selvreproducerende ørredbestande både ovenfor og nedenfor vandkraftværket.

       

      Den oprindelige Gudenålaks er uddød, og selvom der i dag igen sker gydning af udsatte laks, er genetablering af en bæredygtig, selvreproducerende laksestamme ikke umiddelbart forestående. Laksebestanden opretholdes af massive årlige udsætninger af ungfisk der genetisk stammer fra Storåen. På trods af en vis naturlig reproduktion i de mindre tilløb omkring Bjerringbro og i tilløbene ovenfor Tange Sø må det stadig vurderes som sandsynligt, at laksen vil forsvinde hvis udsætningerne stopper. Der ér naturlig gydning i Gudenåens hovedløb, men yngeloverlevelsen er meget dårlig. Udsætningerne af laks skal derfor fortsættes.

       

      Med vandføring som i Tange Å og nye skråtstillede ledegitre vil Tangestryget kunne forbedre kontinuiteten i Gudenåen markant, og bidrage til øget naturlig reproduktion af laks, ørred, lampretter og helt. I forhold til Gudenåens uforstyrrede, oprindelige fiskesamfund, vil der fortsat kunne ses ændringer i artssammensætning og -tæthed, men disse vurderes at være så små, at løsningen vil kunne leve op til miljøkravene i vandrammedirektivet.” 

       

      Forvaltningens bemærkninger

      I vedlagte bilag 4 har forvaltningen foretaget en nøjere gennemgang af det fremsendte forslag og sammenlignet det med et andet forslag til et kort omløb udarbejdet af Rambøll i 2016.

       

      Overordnet set, er der ikke store forskelle i vurderingen af et kort omløbsstryg, og hvad der kan opnås med en sådan løsning, mellem Rambøll’s rapport fra 2016 og Foreningen til bevarelse af Tange Søs rapport fra 2018. Begge rapporter konkluderer, at:

      ·           det vil medføre fiskemæssige forbedringer,

      ·           der kan etableres gydebestande af laks og havørred i selve stryget, hvis de rette forhold sikres,

      ·           det kan ikke forventes, at et kort omløb vil give naturlige bestande af laks og havørred, af betydende størrelse, opstrøms Tangeværket,

      ·           Tangeværket kan, afhængigt af vandtilførslen til stryget, opretholdes i kommerciel drift.

       

      Den afgørende forskel mellem de to rapporter ligger i tolkningen af, hvad der skal til for at opfylde kravene i miljølovgivningen, mere specifikt, hvad der skal til for at leve op til vandrammedirektivets begreb: ”Kontinuitet i vandløbssystemet”.

       

      Med udgangspunkt i de foreliggende statslige udmeldinger om spærringer som de fremgår ovenfor i afsnittet ”Regelgrundlag - Vandrammedirektiv og miljømål”, vurderer forvaltningen ikke, at en løsning som skitseret af Foreningen til bevarelse af Tange Sø generelt vil være tilstrækkelig ved opstemninger. Her skal specielt peges på, at hvis en opstemning ikke skal opfattes om en spærring, forudsætter det bl.a., at: ”opstemningen ikke medfører en stuvezone med væsentlige morfologiske ændringer (strøm, dybde, substratforhold) på længere strækninger af vandløbet.” Ved Tangeværket ændrer opstemningen Gudenåen til Tange Sø med ”væsentlige morfologiske ændringer” til følge.

       

      Der er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvilke krav der i medfør af vandrammedirektivet, skal stilles ved anlæg som Tangeværket. Senest formulerer Miljøstyrelsen, på baggrund af en forespørgsel fra Viborg Kommune i forbindelse med behandlingen af Tangeværkets ansøgning om et varmeprojekt, selv status i forhold til Tangeværket på denne måde:

       

      ”I de nugældende vandområdeplaner for perioden 2015-2021 er Tangeværket registeret som en spærring for kontinuiteten i dele af gudenåsystemet, som forhindrer målopfyldelse. Fristen for de berørte vandløbstrækningers målopfyldelse er forlænget til den kommende planperiode 2021-2027 og stillingtagen til en indsats, der skal sikre målopfyldelse, er udskudt til den planperiode af tekniske årsager.

      Forslag til vandområdeplaner for perioden 2021-2027 offentliggøres senest den 22. december 2020 efter beslutning af ministeren. Først på dette tidspunkt vil der være taget foreløbig stilling til den spærring, som Tangeværket udgør. De endelige planer forventes offentliggjort ultimo 2021.

      Der er således ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om indsatser i den kommende planperiode 2021-2027, herunder en indsats ved Tange Sø, der skal sikre kontinuiteten i gudenåsystemet. Det kan i midlertidigt ikke afvises, at en indsats, der skal sikre målopfyldelse, vil udgøre en passageløsning med den konsekvens, at der ikke længere ledes vand ind i Tangeværkets turbiner i samme omfang som på nuværende tidspunkt, hvorved den påtænkte investering ikke vil kunne udnyttes som forudsat.  Erstatningsspørgsmål i den forbindelse er ikke afklaret.”

       

      Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at den præsenterede løsning vil kunne honorere de krav, der i medfør af vandområdeplanerne vil blive stillet til spærringen ved Tangeværket.

       

       

      Alternativer

      Der er siden 2002 i en række rapporter rekvireret af bl.a. Miljøministeriet og senest i Rambølls rapport fra 2016 præsenteret en række forslag til lange og mellemlange stryg med en stor vandføring.

       

      Sådanne løsninger vil bl.a. reducere dødeligheden for små laksefisk på vej til havet og muliggøre etablering af naturlige bestande af laks og havørred opstrøms Tangeværket.

       

      Løsningerne vil ikke gøre det muligt for Tangeværket at fortsætte i rentabel kommerciel drift.

       

       

      Tidsperspektiv

      Senest den 22. december 2020 offentliggøres forslag til vandområdeplaner for perioden 2021-2027 med forventet endelig vedtagelse ultimo 2021. Disse planer forventes at indeholde de krav, der skal stilles til en passageløsning ved Tangeværket.

       

      Miljøministeriet skriver som nævnt ovenfor, at ”…det prioriteres at en kommende løsning har bred lokal opbakning.” For at et evt. lokalt løsningsforslag kan indgå i ministeriets forberedende arbejde, vurderes at det bør drøftes med ministeriet i løbet af 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Fastlæggelse af miljømål for vandområderne og den indsats, der skal gøres for at nå miljømålene, samt finansieringen af indsatsen er en statsopgave.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Vedligeholdelsesbestemmelser for Gudenåen
    • Resume

      Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner samarbejder om at lave et nyt regulativ for Gudenåen. Strækningen er vist på bilag 1. 

       

      Udvalget skal på baggrund af den foreliggende status tage stilling til, om der skal arbejdes videre med udgangspunkt i de tidligere beslutninger om rammerne for den fremtidige grødeskæring i Gudenåen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter, hvorvidt det ønsker at gå videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      1. at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 2. oktober 2014 (sag nr. 10) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000.

       

      Udvalget ønskede på kommende møde en orientering om sammenhæng i lovgivning og planer på overfladevandsområdet, herunder mulighed for at fremskynde processen.

       

      Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (sag nr. 16) strategi for grødeskæring i Gudenåen efter videresendelse fra Klima- og Miljøudvalget den 5. januar 2017 (sag nr. 8) uden indstilling.

       

      Byrådet besluttede:

      For scenarie 3 stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.

       

      For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.

       

      Som forudsætning for at komme videre i processen med at revidere regulativet besluttede den fælles politiske styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner på sit møde den 15. maj 2018, at Silkeborg Kommune forud for behandling i byrådene må tage stilling til, om man ønsker at fravige Natura-2000 reglerne og gøre brug af undtagelsesbestemmelserne.

       

      Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune har den 8. august 2018 besluttet, at ”Der arbejdes videre med en revision af Regulativ for Gudenåen Silkeborg – Randers inden for principperne i det gældende regulativ. Der arbejdes videre med mulighed for at fastsætte objektive kriterier for ekstraordinær skæring. Udenfor habitatområdet genoptages spørgsmålet om bredde og hyppighed af grødeskæringen efter udvalgets besigtigelsestur. Habitatdirektivets undtagelsesbestemmelser tages ikke i anvendelse p.t.

      Der arbejdes videre med undersøgelse/iværksættelse af andre tiltag til imødegåelse af konsekvenserne af vandstanden.”

       

      Fagudvalgene i Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner forventes i oktober og november at behandle tilsvarene dagsordner. Silkeborg Kommune behandlede sagen den 3. oktober 2018 og besluttede at udsætte den.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Den 26. marts 2015 besluttede en politisk styregruppe fra Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner, at teknikere i de 4 kommuner skulle igangsætte et arbejde med at belyse konsekvenser for vandstanden i Gudenåen ved ændrede grødeskæringsstrategier. Den strækning af Gudenåen, som er omfattet af det fælles regulativ, er vist på bilag 1.

       

      På mødet den 21. oktober 2015 besluttede styregruppen at lægge følgende hensyn til grund for et ønske om intensiveret grødeskæring:

      ·           Hensynet til den samlede påvirkning fra oversvømmelser på huse, haver og landbrugsarealer.

      ·           Hensynet til rekreative anlæg i bredzonen, herunder træksti, kroer og kanopladser.

      ·           Hensynet til at adgang til lystfiskeri og kanosejlads ikke besværliggøres.

       

      Det var styregruppens vurdering, at disse hensyn samlet udgør en væsentlig national interesse, der kan begrunde en, i forhold til det gældende regulativ for Gudenåen, intensiveret grødeskæring. Styregruppen formulerede som en målsætning, at effekten af grødeskæringen, skal genskabe vandstandsforholdene fra før vandremuslingens indvandring i Gudenåsystemet.

       

      Med baggrund i de politiske beslutninger i de fire kommuner vedtog styregruppen 21. marts 2017 nedenstående ramme for udarbejdelse af et udkast til nyt regulativ:

       

      ·           Det ønskes indarbejdet i regulativet, at der kan skæres grøde 2 gange i grødeskæringssæsonen i en 10 m bred strømrende på hele den regulativomfattede strækning af Gudenåen. Gennem Sminge Sø og Tange Sø videreføres den nuværende strømrende på 20 meter.

       

      ·           Der skal være mulighed for en ekstraordinær 3. grødeskæring, og der skal arbejdes videre med objektive kriterier for, hvornår en sådan ekstraordinær grødeskæring bør finde sted.

       

      ·           Den besluttede grødeskæringspraksis skal evalueres efter 3 års virke i forhold til effekt på vandstand og vandplanter.

       

      Forvaltningen har efterfølgende vurderet konsekvenserne af styregruppens beslutning.

      Bl.a. er der i 2016 gennemført en beregning af effekten af 2 grødeskæringer i 10 meters bredde på månedsmiddelvandsstanden. Den opnåede forbedring af måneds­middelvandstanden i sommermånederne er i størrelsesordenen:

      ·           2-8 cm juni-september på strækningen Kongensbro til Tange Sø

      ·           5-11 cm juni-august på strækningen nedstrøms Tangeværket

       

      Der er også gennemført en vurdering af de økonomiske gevinster ved ændret grødeskæring, som viser, at værdien af det vandløbspåvirkede landbrugsareal opstrøms Tange Sø øges med i størrelsesordenen kr. 600.000 og nedstrøms Tange Sø med i størrelsesordenen 440.000 kr.

       

      Ovenstående blev fremlagt for styregruppen 15. maj 2018. Referat af styregruppemødet er vedlagt i bilag 2.

       

      Naturbeskyttelseslovens § 3

      Gudenåen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder, at der ikke må ske ændring i tilstanden af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttet.

       

      Øget skærehyppighed og -bredde samt ændring i skæringstermin kræver derfor dispensation fra § 3, og i den anledning skal en række krav være opfyldt som forudsætning for at kunne meddele dispensation.

       

      Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 3 er udformet som en forbudsbestemmelse, men med mulighed for at kommunalbestyrelsen kan dispensere i særlige tilfælde, jf. lovens § 65, stk. 2.

       

      Der er tre muligheder for dispensation:

      1.     Indgrebet er af underordnet betydning

      2.     Indgrebet har positiv effekt på naturtyper og arter

      3.     Der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation

       

      Væsentlige jordbrugs-, økonomiske eller rekreative interesser er ifølge retspraksis normalt ikke tilstrækkelig begrundelse for en dispensation, som derfor skal kunne begrundes i væsentlige samfundsmæssige interesser.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis er restriktiv. Dette understøttes af en række klagenævnsafgørelser. Afgørelsen, om der kan meddeles § 3-dispensation til ændringen af regulativet til bl.a. 2 årlige skæringer, beror derfor på, om der er særlige omstændigheder, der taler for ændret grødeskæring.

       

      To årlige grødeskæringer har større negativ effekt på vandløbsvegetationen og smådyrsfaunaen end én. Vurderingerne peger derfor på en negativ påvirkning af vandplanter og smådyrsfauna, herunder den beskyttede bilag IV-art grøn kølleguldsmed.

       

      Forvaltningen vurderer derfor ikke, at en ændring af regulativet til bl.a. at foreskrive to ordinære grødeskæringer er af underordnet betydning eller har positiv effekt på naturtyper og arter. Der skal derfor foreligge særlige omstændigheder, herunder særlige samfundsmæssige interesser, samtidig med at den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse, før der kan meddeles dispensation til ændret grødeskæring.

       

      På grund af Gudenåens varierede dyre- og planteliv vurderes åen ikke at være en naturlokalitet af mindre betydning.

       

      For taler at der er væsentlige rekreative interesser, der kan have en vis vægt for Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødeklagenævnet.

       

      Endelig bemærkes det, at det, med forekomsten af den beskyttede bilag IV-art grøn kølleguldsmed, vurderes, at der skal indhentes en udtalelse fra Miljøstyrelsen, forinden en eventuel dispensation meddeles. En nærmere redegørelse for vurderingen er vedlagt i bilag 3.

       

       

      Alternativer

      At udvalget beslutter at revidere regulativet for Gudenåen med udgangspunkt i det gældende regulativ med den begrundelse, at der efter udvalgets vurdering ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

       

       

      Tidsperspektiv

      De fire kommuner skal være enige om indholdet af det nye regulativ. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem de fire kommuner, skal Miljøstyrelsen træffe en afgørelse.

       

      Et regulativforslag skal fremlægges i otte ugers lovpligtig offentlig høring. Herefter foretager kommunerne en foreløbig vedtagelse af regulativet i forhold til de modtagne høringssvar, hvorefter det reviderede regulativ som noget enestående for Gudenåen skal sendes til godkendelse i Miljøstyrelsen.

       

      Det endelige vedtagne regulativ kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Det fremgår af vandløbsloven, at vandløbsmyndigheden i regulativet for Gudenåen kan fastsætte, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen har pligt til at foretage vandløbsvedligeholdelse.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Temadrøftelse: Revision af spildevandsplan for Viborg Kommune
    • Resume

      Planperioden for gældende spildevandsplan for Viborg Kommune udløber med udgangen af 2018.

       

      Klima- og Miljøudvalget skal drøfte oplæg til indhold og opbygning af den nye spildevandsplan.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forvaltningen udarbejder ny spildevandsplan med udgangspunkt i nedenstående oplæg.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Spildevandsplan 2014-2018 blev vedtaget af byrådet den 3. september 2014 (sag nr. 22). Der er efterfølgende vedtaget 26 tillæg til spildevandsplanen.

       

      Klima- og Miljøudvalget igangsatte revision af spildevandsplanen for Viborg Kommune den 31. maj 2017 (sag nr. 20).

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er afholdt fordebat angående revision af spildevandsplanen i perioden 13. august 2018 til 7. september 2018. Indkomne bemærkninger fremgår af bilag 1.  

       

      I forbindelse med fordebatten er der afholdt borgermøde den 27. august 2018. Fremmødet var imidlertid meget sparsomt, hvorfor borgermødet blev aflyst.  

       

       

      Beskrivelse

      En spildevandsplan er i princippet gældende, indtil der vedtages en ny spildevandsplan. I løbet af planperioden (2014-2018) er der imidlertid sket en række administrative ændringer på spildevandsområdet og i forhold til samspillet mellem kommunen og forsyningen. Det er derfor vurderet, at der er behov for at revidere gældende spildevandsplan med udgangen af planperioden.

       

      Det anbefales, at revisionen af spildevandsplanen tager udgangspunkt i følgende:

       

      Visioner og mål

      Forvaltningen og Energi Viborg Vand A/S ønsker i overensstemmelse med bemærkning modtaget i forbindelse med fordebatten (bilag 1), at der er et fortsat og øget fokus på miljø og bæredygtighed i forbindelse med spildevandshåndteringen i Viborg Kommune.

       

      Til forskel fra den nuværende plan anbefales at spildevandsplanens mål gøres mere konkrete for planperioden.

       

      Vejledning

      Spildevandsplanen foreslås opdelt, så alt indhold af vejledende karakter tages ud af selve spildevandsplanen. Der er ikke krav om, at den vejledende del skal politisk behandles, hvorved denne del kan gøres mere dynamisk og opdateres efter behov.  

       

      Konkrete projekter

      Spildevandsplan 2014-2018 indeholder en række konkrete projekter som omlægning af kloak, nedlæggelse af renseanlæg samt etablering af nye ledninger. I forbindelse med revisionen lægges der op til, at konkrete projekter ikke tages med i hovedplanen, men udelukkende vedtages via tillæg.

       

      Fordelen ved denne tilgang er, at der i tillæg kan ske en mere grundig behandling af de konkrete projekter, samtidig med at processen omkring vedtagelse bliver mere gennemskuelig for de berørte borgere. Derudover vil hovedplanen i højere grad fungere som en ramme for spildevands­planlægningen.

       

      Håndtering af spildevand

      Der lægges op til at fastholde målsætningen om, at hus- og industrispildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand, så vidt det er muligt, håndteres decentralt.

       

      Der lægges også op til, at den nuværende strukturplan for renseanlæg i Viborg Kommune med 5-6 blivende anlæg fastholdes. Som beskrevet i bemærkninger til fordebatten (bilag 1) bør spildevandsplanen åbne mulighed for, at strukturplanen kan tilpasses på baggrund af ny viden, ny teknologi og nye behov for spildevandsrensning.

       

      For at imødekomme udfordringer med øget nedbør anbefales, at spildevandsplanen i højere grad fokuserer på lokal afledning af regnvand (LAR). Spildevandsplanen bør sætte rammerne for valg af løsninger, så lokal håndtering af regnvand fremmes.

       

      Separatkloakering

      I forlængelse af bemærkningerne om LAR lægges også op til, at princippet om, at fælleskloak skal omlægges til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen, bør fastholdes.

       

      Seneste planperiode har dog vist, at der kan være tilfælde, hvor det samlet set giver mest værdi at fastholde fælleskloakken. Det anbefales, at der i spildevandsplanen åbnes mulighed for, at princippet i helt særlige tilfælde kan afviges. Eksempelvis i tilfælde hvor udledning af separat regnvand ikke kan tillades på grund af krav i vandområdeplanerne. I konkrete tilfælde kan det betyde, at et område separatkloakeres, mens fælleskloakken fastholdes i naboområdet.

       

      I forhold til omlægning på egen grund er der i Spildevandsplan 2014-2018 fastsat en tidsfrist for grundejer på 24 måneder fra vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen. Denne tidsfrist giver i nogle tilfælde spildevandsforsyningen udfordringer med håndteringen af regnvand i overgangsperioden, fra det nye spildevandssystem er etableret, til alle grundejere har omlagt på egen grund. Der kan her forekomme øget risiko for oversvømmelser samt overløb af opspædet spildevand til vandløb og søer.

       

      Af hensyn til grundejers økonomi og mulighed for planlægning anbefales imidlertid, at tidsfristen fastholdes.

       

      Det åbne land

      Der er i Spildevandsplan 2014-2018 fastsat renseklasser for spildevandsanlæg i konkrete afgrænsede områder i det åbne land i overensstemmelse med vandområdeplanerne. Disse renseklasser gælder for eksisterende og nye anlæg.

       

      Af hensyn til myndighedsbehandling af ansøgninger om spildevandsanlæg anbefales, at der i spildevandsplanen fastsættes renseklasser for de øvrige områder i det åbne land. Disse renseklasser vil kun være gældende for nye anlæg.   

       

       

      Alternativer

      Alternativet til revision af spildevandsplanen vil være fortsat at lade Spildevandsplan 2014-2018 være gældende. Mindre ændringer af spildevandsplanen vil med dette alternativ kunne vedtages som et tillæg. 

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer, at den nye spildevandsplan kan vedtages efter følgende tidsplan:

       

      ·           Januar 2019, Politisk behandling af forslag

      ·           Februar og marts 2019, Offentlig høring

      ·           Maj 2019, Politisk vedtagelse af ny spildevandsplan

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Forslag til Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tapdrup)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle udkast til Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at den sidste del af det fælleskloakerede opland i Tapdrup kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Den 21. juni 2017 (sag nr. 21) vedtog byrådet tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tapdrup).

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet sættes i gang.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at den sidste del af det fælleskloakerede opland i Tapdrup kan omlægges til separatkloak.

       

      Adresser på følgende veje vil blive berørt af omlægningen:

      ·           Nedertoften

      ·           Tapdrupvej

      ·           Taphedevej

       

      Planlagte ledninger samt rørbassin placeres i vejarealer.

       

      Til håndtering af tag- og overfladevand fra de separatkloakerede områder planlægges udvidelse af eksisterende regnvandsbassin på matr.nr. 6ø Tapdrup By, Tapdrup. Regnvandsbassinet planlægges udført som overrislingseng.

       

      Tillægget indeholder desuden en generel opdatering af kloakoplandets afgræsning i forhold til matrikelgrænser.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland samt planlagte anlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=166. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Energi Viborg Vand A/S har for det fælleskloakerede opland i Tapdrup vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem. I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak. Vurderingen er et udtryk for en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i Viborg Kommune.

       

      Den største del af fælleskloakken i Tapdrup blev planlagt omlagt i tillæg 15 til Spildevandsplan 2014-2018. Den resterende del (kaldet etape 3b) blev taget ud af tillæg 15 på grund af tekniske udfordringer med håndtering af tag- og overfladevandet fra området. Det vurderes, at der nu findes en teknisk løsning på denne udfordring, idet tag- og overfladevand fra området kan forsinkes og forrenses i et nyt rørbassin med sandfang i Tapdrupvej og vandet ledes til regnvandsbassin udformet som overrislingsareal nord for banestien. Bassinet udløber via Tapdrup Bæk til Nørreåen.

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skal være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav.

      ·           Fra Tapdrup afledes spildevand til Viborg Centralrenseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske mængden af vand, der skal pumpes til renseanlæg.

      ·           Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projektet ændres ikke afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.

      ·           Overløb fra fælleskloakken kan sløjfes, således at der ikke længere er risiko for overløb af opspædet spildevand til vandløbet ”Tapdrup Bæk”.

      ·           Jorden i området er vurderet som værende begrænset egnet eller uegnet til nedsivning.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til vandløb via regnvandssystemet.

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt etablering af rørbassin og regnvandsbassin afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Nedsivning af vejvand samt tag- og overfladevand fra ejendomme via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning. Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 10 Temadrøftelse: Principper for gebyrberegning på affaldsområdet.
    • Resume

      På mødet ønskes en drøftelse af principperne for gebyrberegning på affaldsområdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget drøftede forvaltningens oplæg.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      På mødet vil forvaltningen komme med et oplæg, der kan danne baggrund for en drøftelse i udvalget.

       

      Oplægget vil omhandle emnerne de juridiske rammer, det gældende solidaritetsprincip, forventning til udvikling i gebyrfastsættelsen i forbindelse med ny ordning, forskellige gebyrstrategier mv.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 11 Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 (bevillingssag)
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september.

       

      Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2018 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget, lige som afvigelser i forhold til budgetopfølgningen opgjort pr. 30. juni 2018 er vist.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2018 godkendes,

       

      2. at nettobevillingen til Forsyning forhøjes med 10.600.000 kr. i 2018,

       

      3. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Nye dagrenovationsbeholdere m/tags” forhøjes med 800.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018,

       

      4. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Obligatorisk kommunal dagrenovation” forhøjes med 640.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019,

       

      5. at merudgiften på 11.400.000 kr. i 2018 samt 640.000 kr. i 2019 finansieres ved forbrug af kassebeholdningen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 30. september 2018 godkendes,

       

      2. at nettobevillingen til Forsyning forhøjes med 10.600.000 kr. i 2018,

       

      3. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Nye dagrenovationsbeholdere m/tags” forhøjes med 800.000 kr. med rådighedsbeløb i 2018,

       

      4. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Obligatorisk kommunal dagrenovation” forhøjes med 640.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      5. at merudgiften på 11.400.000 kr. i 2018 samt 640.000 kr. i 2019 finansieres ved forbrug af kassebeholdningen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

        

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

        

      Beskrivelse

      I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2018 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget samt det forventede resultat ved den seneste budgetopfølgning (30. juni 2018). 

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2017.

       

       

      Mio. kr. (minus = indtægter)

      Budget

      Forven­tet
      regn­skab

      Forventet afvigelse

       

       

      Oprindeligt

      Korrigeret

      30. sept.

      I forhold til oprindeligt budget (kol.1)

      I forhold korr.budget (kol. 2)

      Forskel på forventet regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)

       

      1

      2

      3

      4

      5

      6

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

       

      Plan, natur- og miljøområdet

      13,5

      16,3

      16,5

      3,1

      0,3

      -0,3

      Serviceudgifter i alt

      13,5

      16,3

      16,5

      3,1

      0,3

      -0,3

       

       

       

       

       

       

       

      Anlæg

      7,9

      15,7

      7,7

      -0,2

      -8,0

      -0,9

       

       

       

       

       

       

       

      Forsynings­virksomhed

       

       

       

       

       

       

      Drift (indtægter - udgifter)

      -1,5

      -1,5

      9,1

      10,6

      10,6

      -1,4

      Anlæg (indtæg‑ter - udgifter)

      36,2

      43,1

      39,2

      3,0

      -3,9

      0,0

      Resultat forsynings­virksomhed

      34,7

      41,6

      48,3

      13,5

      6,7

      -1,4

       

       

       

       

       

       

       

      Drift og anlæg i alt

      56,1

      73,5

      72,5

      16,4

      -1,0

      -2,6

       

      Tabel 1

       

      KONKLUSION

      Der forventes mindreudgifter på 1 mio. kr. samlet på udvalgets område målt mod det korrigerede budget.

       

      Det samlede merforbrug dækker over henholdsvis mindreudgifter på Plan, natur- og miljøområdet samt merudgifter på Forsyningsområdet, hvoraf der søges tillægsbevilling til forventet merforbrug på drift samt anlæg Forsyning.

       

      Herunder er de enkelte hovedområder kort kommenteret. En mere detaljeret redegørelse for afvigelser kan ses i vedlagte bilag 1.

       

      SERVICEUDGIFTER

      På Plan-, natur- og miljøområdet forventes merudgifter på 0,3 mio. kr., hvilket til dels skyldes merudgifter på rottebekæmpelse blandt andet på grund af flere udkald. Merudgiften vil blive indregnet i takstberegningen, da området økonomisk skal ”hvile i sig selv”.

       

      FORSYNING

      På forsyningsområdet forventes der et merforbrug på 6,7 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget (brugerfinansieret). Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på 10,6 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. på anlæg.

       

      Afvigelsen på driften skyldes hovedsageligt, at indsamling og transport af dagrenovation og ressourcer er blevet dyrere end budgetteret på grund af udfordringer med udrulningen af den nye affaldsordning. De indsamlede fraktioner er eksempelvis dyrere at afsætte, da fraktionerne ikke er så rene forudsat i budgetteret. Urene fraktioner er for eksempel papir, der er blandet med pap samt plast, ALU og glas med madrester i. Endvidere medfører forsinkelser i udrulningen af den nye affaldsordning merudgifter til delvis drift af den gamle ordning i 2019.

       

      Der søges om tillægsbevilling på merforbruget på 10.600.000 kr. til drift Forsyning i forbindelse med budgetopfølgningen.

       

      På anlæg forventes der samlet et mindreforbrug på 3,9 mio. kr.

       

      Projekterne ”Ny affaldsløsning i Midtbyen” samt ”Plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmede stoffer” er udskudt, hvorfor disse først forventes gennemført i 2019 og udgør et mindreforbrug på 4,65 mio. kr., der forventes overført til 2019.

       

      Der er i 2018 følgende tre anlægsprojekter, der vedrører udrulning af den nye affaldsordning: ”Nye dagrenovationsbeholdere m/tags”, ”Ressourcespande” samt ”Obligatorisk kommunal dagrenovation”. Projektet ”Obligatorisk kommunal dagrenovation” omhandler tilslutning af landområder, der ikke tidligere har været omfattet af den kommunale ordning, samt institutioner. Der forventes merforbrug på disse anlægsprojekter.

       

      Anlægsprojekterne ”Nye dagrenovationsbeholdere m/tags” samt ”Ressourcespande” betragtes samlet, da projekterne og udbud er gennemført samlet. De to anlæg har en samlet bevilling på 32,8 mio. kr., og der forventes et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt manglende prisfremskrivning af det afsatte budget som konsekvens af udskydelsen af udrulningen af ny ordning. Der søges derfor en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2018 til gennemførelse af projektet, som finansieres midlertidigt af kassebeholdningen. Udgiften til tillægsbevillingen indregnes i taksten for 2020. 

       

      Anlægsprojektet ”Obligatorisk kommunal dagrenovation” udrulles sideløbende med de to ovennævnte projekter. Hvis projektet skal gennemføres i den oprindelige form inkluderende både institutioner samt landområdet, forventes bevillingen overskredet med 640.000 kr. i 2019. På nuværende tidspunkt forventes projektet at blive gennemført primo 2019, og der ansøges om anlægstillægsbevilling på 640.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019, ligeledes finansieret midlertidigt af kassen, og hvor merudgiften bliver indregnet i taksten for 2020.

       

      ANLÆG

      Der forventes et samlet mindreforbrug på anlæg for Plan, natur- og miljøområdet på 8 mio. kr. Afvigelserne skyldes hovedsageligt forsinkelser i forbindelse med lodejerinvolvering samt afklaring omkring finansiering af LIFE-projektet i Nørreådalen.

       

      Det forventes, at projekterne gennemføres i 2019.

       

      Mere detaljerede afvigelsesforklaringer ses i bilag 1.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Da udvalgene på nuværende tidspunkt har afleveret forslag til anlægsbudget for 2019-2022, er materialet vedr. tidsplanerne primært udarbejdet til brug for budgetopfølgningen i 2018. Der er udarbejdet oversigter for de projekter, hvor der er afsat beløb i 2018, og hvor udgiften til projektet i 2018-2022 udgør min. 2 mio. kr.

       

      De forventede tidsforløb for Klima- og Miljøudvalgets projekter er vedlagt som bilag 2. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

        

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-11-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Orientering fra formanden

      ·          

       

      Orientering fra udvalget

      ·          

       

      Orientering fra direktøren

      ·           Status på ny affaldssortering

      ·           Temadag for Klima- og Miljøudvalget 8. november 2018 aflyst. Skal der planlægges ny temadag inden jul.

      ·           Status vedr. Energnist

      ·           Henvendelse om åbenhed i forbindelse med fordebat vedr. Viborg Bioenergi og vindmøller ved Vinge

      ·           24. maj 2019 reserveret til fællesmøde mellem Teknik- og Miljøudvalgene i Herning, Viborg og Silkeborg

      ·           Status for drøftelser med affaldsselskabet NOMI4S vedrørende evt. samarbejde om etablering af et forbehandlingsanlæg til det organiske affald indsamlet ved husstandene. Forbehandlingsanlægget har til formål at gøre affaldet klar til brug i biogasanlæg.