Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 04-01-2018

Referat

  • 1 Valg af formand
    • Resume

      Udvalget vælger en formand.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget vælger formand

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at vælge Stine Damborg Hust som formand

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I henhold til § 22, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse vælger udvalget en formand.

       

      Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i henhold til § 24, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet, jf. forretningsordenens § 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Udpegningen gælder for byrådsperioden, medmindre udvalget efterfølgende træffer anden beslutning.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Valg af næstformand
    • Resume

      Udvalget vælger en næstformand.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget vælger næstformand

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at vælge Kai O. Andersen som næstformand.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Efter styrelseslovens § 22 kan der vælges en næstformand for udvalget. Af udvalgets forretningsorden § 1 fremgår endvidere, at der skal udpeges en næstformand.

       

      Valget sker efter bestemmelsen om flertalsvalg i den kommunale styrelseslov § 24, stk. 1.

       

      Valget ledes af den nyvalgte formand.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Udpegningen gælder for byrådsperioden, medmindre udvalget efterfølgende træffer anden beslutning.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 3 Forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      Der behandles et forslag til en mindre justering af den gældende forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at sagen overgår til 2. behandling på førstkommende ordinære udvalgsmøde med henblik på godkendelse af ændret forretningsorden for Klima- og Miljøudvalget

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Det fremgår af styrelseslovens § 20, stk. 3, at stående udvalg nedsat af byrådet selv fastlægger deres forretningsorden.

       

      Den for Klima- og Miljøudvalget tidligere vedtagne forretningsorden er som udgangspunkt fortsat gældende.

       

      Forretningsordenen indeholder på samme måde som byrådets forretningsorden nærmere regler for: 

      ·           Udvalgets mødevirksomhed

      ·           Beslutninger og beslutningsprotokol

      ·           Delegation

      ·           Habilitet og tavshedspligt

       

      Da styrelsesvedtægten for Viborg Kommune ændres (sag nr. 1 på byrådets ekstraordinære møde den 13. december 2017) , er det nødvendigt at foretage en mindre justering af forretningsordenens henvisning til styrelsesvedtægten.

       

      Justeringen går ud på, at den indledende henvisning til styrelsesvedtægtens paragraf ændres fra § 18 til § 15 (se bilag 1).

       

      Ændringer i forretningsordenen skal efter forretningsordenens § 14, stk. 2 behandles på 2 ordinære udvalgsmøder.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Kompetence og delegation fra Klima- og Miljøudvalget til Teknik & Miljø
    • Resume

      Sagen vedrører delegation fra udvalg til forvaltning.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at gældende generelle bestemmelser om kompetence og delegation tages til efterretning, og

      2. at delegationsplan for Klima- og Miljudvalgets område godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Viborg Byråd arbejder ud fra nogle generelle bestemmelser om kompetence og delegation fra byråd til fagudvalg og forvaltning.

       

      Bestemmelser for byrådets adgang til delegation reguleres dels i lovgivningen, i styrelsesvedtægten samt i budgettet.

       

      Styrelsesvedtægten beskriver udvalgenes afledte kompetence og dens fordeling af opgaveområder på Økonomi- og Erhvervsudvalget samt de stående udvalg.

       

      Budgettet fastsætter bevillingsniveauet på et antal politikområder.

       

      Udvalgene beslutter retningslinjer og principper for udmøntning af politikker og for varetagelse af sagsbehandling på udvalgets område.

       

      Udvalgene forbereder byrådets beslutninger for egne ansvarsområder.

       

      I fortsættelse af ovenstående fremlægges Klima- og Miljøudvalgets delegationsplan til godkendelse – jf. bilag 1.

       

      Delegationsreglerne tager afsæt i følgende: 

      1.      Der skal være så simple delegationsregler som muligt. Dette er søgt realiseret ved, at delegationsreglerne går på tværs af de faglige områder – og altså ikke handler om særlige lovområder eller paragraffer.

      2.      Der skal være en stor grad af uddelegering af kompetence. Stor delegering er vigtig af hensyn til en hurtig sagsbehandling.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Mødeplan for Klima- og Miljøudvalget 2018
    • Resume

      Byrådet vedtog på sit konstituerende møde den 13. december 2017 (sag nr. 98) mødeplan for bl.a. byråd, Økonomi- og Erhvervsudvalg samt stående udvalg for 2018.

       

      I mødeplanen er der taget hensyn til de udvalg, hvori der er sammenfald af medlemmer, så disse udvalg ikke holder møder samtidigt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forslag til mødeplan godkendes for så vidt angår Klima- og Miljøudvalgets møder,

       

      2. at mødernes starttidspunkt kl. 12.30 godkendes (frokost kl. 12),

       

      3. at udvalget tager stilling til de foreslåede datoer for temamøder/besigtigelser o.lign.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      1. at forslag til mødeplan godkendes for så vidt angår Klima- og Miljøudvalgets møder,

       

      2. at mødernes starttidspunkt ændres til kl. 12.00 (frokost kl. 11.30), og

       

      3. at godkende de foreslåede datoer for temamøder/besigtigelser o.lign.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       


      Beskrivelse

      Mødeplanen indeholder de ordinære møder i byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget samt fagudvalgene. Herudover indeholder planen også møder i de politiske partiers baggrundsgrupper (på mandage før møderne i fagudvalgene og i Økonomi- og Erhvervsudvalget).

       

      Det bemærkes, at det er udvalgene selv, der fastsætter deres respektive mødeplaner, men at der nødvendigvis skal ske en samlet koordinering.

       

      Mødeplanen lægger op til, at der ikke afholdes møder i juli måned samt uge 7 og 42 (skolernes vinter- og efterårsferie).

       

      Klima- og Miljøudvalgets ordinære møder begynder kl. 12.30 og afholdes i mødelokale M1.4, rådhuset, Prinsens Alle 5, Viborg (der vil være bestilt frokost kl. 12).

       

      Udover de ordinære møder indeholder planen også tidspunkter for Kommunaløkonomisk Forum, byrådets seminar, byrådets plan- og budgetkonferencer, Kommunalpolitisk Topmøde, EU-parlamentsvalg, generalforsamling i Energi Viborg og byrådets juleafslutning.

       

      Af mødeplanen fremgår følgende mødedatoer for Klima- og Miljøudvalget i 2018: 

      Torsdag den 4. januar

      Torsdag den 25. januar

      Torsdag den 1. marts

      Torsdag den 22. marts

      Torsdag den 26. april

      Torsdag den 31. maj

      Torsdag den 21. juni

      Torsdag den 16. august

      Torsdag den 20. september

      Torsdag den 1. november

      Torsdag den 29. november

       

      Derudover er reserveret følgende dage til temamøder/besigtigelser o.lign.:

      Onsdag den 24. januar (fællesintroduktion Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget)

      Tirsdag/onsdag 17.-18. april (12-12-seminar)

      Tirsdag den 12. juni

      Tirsdag den 11. september

      Torsdag den 8. november

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Arbejdsform og mødestruktur for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      Arbejdsform og mødestruktur drøftes.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at sagen drøftes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Klima- og Miljøudvalget drøftede sagen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Klima- og Miljøudvalget 2014-2017 har på møde den 31. august 2017 evalueret udvalgets arbejde og samarbejdet mellem udvalget og administration. På denne baggrund fremlægges nedenstående oplæg for udvalgets arbejde til drøftelse.

       

      Forvaltningen ønsker at gøre møderne/mødedagene inspirerende og involverende samtidig med, at vi ønsker at give udvalget en solid faglig viden i forhold til sagernes behandling og beslutningstagning.

       

      Forvaltningen ønsker at være på forkant i forhold til kommende beslutninger, således at der bliver et sammenhængende forløb med videnopbygning, udfordring af antagelser, dialog, interessent/borger­ind­dragelse (når aktuelt) og beslutning. Vi vil herudover arbejde i temaer og ud fra generelle og specifikke retningslinjer, således at antallet af enkeltsager begrænses.

       

      Vi vil generelt tilrettelægge møderne eller udvalgsdagene som en kombination af konkrete behandlingssager, temadrøftelser, besøg og dialogmøder. Herved gøres mødedagene afvekslende og giver mulighed for at beslutte i konkrete sager, opbygge viden og kendskab samt dialog med aktuelle interessenter.

       

      Afdelingschefer deltager ad hoc i møderne afhængig af mødernes indhold.

       

      Ud over de månedlige udvalgsmøder planlægges som udgangspunkt to temadage pr. halve år. Indholdet aftales i udvalget. Herudover planlægges et udvalgsseminar (12- 12) i 2. kvartal 2018 og en studietur i 2019.

       

      Udvalget deltager efter ønske i KL’s konference ”Teknik & Miljø 18”.

       

      Mødedagen

      Mødedagene bygges op over følgende elementer:

      ·           Konkrete udvalgssager.

      ·           Temadrøftelser.

      ·           Besøg/besigtigelse eller møde med interessenter.

       

      Dagsordner opbygges over følgende skabelon

      ·           Godkendelse af dagsorden.

      ·           Sager til beslutning.
      Fuldt beskrevne sager som tidligere. Sagerne drøftes/gennemgås kun efter anmodning fra udvalgsmedlemmerne. Sagerne behandles under et punkt - og er herefter godkendt.

      ·           Sager til drøftelse og beslutning.
      Sager som hidtil, normal gennemgang, drøftelse og beslutning.

      ·           Kommende sager.
      Forvaltningens planlægning af kommende sager.

      ·           Aktuelt tema:

      Punktet opbygges over tre mulige overskrifter -  normalt kun ét punkt pr. møde:

        • Temadrøftelser relateret til kommende sager eller politikker.
        • Møder med interessenter m. fl.
          • Dialog med interessenter (Park & Vej, Revas, Energi Viborg m.fl.).
          • Dialog med virksomheder (aktuelle i.f.t. større planer eller tiltag).
          • Dialog med Staten/Styrelser/Regionale selskaber/§ 60 selskaber etc.
        • Besøg/besigtigelser (f.eks. Park & Vej, andre kommuner, aktuelle projekter eller lokaliteter i kommunen).

      Samarbejde om tværgående sager/ emner

      Der vil på politisk niveau være emner/sager, der er tværgående og derfor bør behandles i mere end et udvalg. Afhængig af emnets omfang, direkte sammenhæng og erfaringsgrad kan forskellige løsninger komme i anvendelse:

      ·           Sagen fremstilles i ét direktørområde, men fremlægges til behandling i flere udvalg med angivelse af, hvad det enkelte udvalg forventes at forholde sig til.

      ·           Sagen fremlægges i et møde, hvor flere udvalg deltager samtidig, hvorefter beslutning kan træffes i de enkelte udvalg.

       

      Forventningsafstemning og arbejdsform

      Direktøren gennemgår det styrelsesmæssige grundlag for udvalgets arbejde samt samvirket mellem administration og det politiske niveau, herunder udarbejdelsen af sagsfremstillinger.

       

      Der lægges op til en drøftelse af udvalgsarbejdet med en forventningsafklaring:

      ·           Mellem medlemmerne.

      ·           Mellem formanden og medlemmerne.

      ·           Mellem udvalget og forvaltningen.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 7 Indledende introduktion til Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder mv.
    • Resume

      Der gives på mødet en præsentation af forvaltningsområdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager præsentationen til efterretning.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Klima- og Miljøudvalget tog præsentationen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Af Styrelsesvedtægten for Viborg Kommune (§17) fremgår det, at Klima- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på klima- og miljøområdet.

       

      Forvaltningen vil på mødet give et oplæg om udvalgets ansvarsområder, den administrative organisation samt kort status og udfordringer. Endvidere vil forvaltningen lægge op til en fælles drøftelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 8 Ansøgning om ændring af fritidshus til helårsbolig på Teglgårdvej 16B, 9632 Møldrup
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til, at et fritliggende fritidshus på Teglgårdvej 16B, 9632 Møldrup, ændrer status fra fritidshus til helårsbolig.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget beslutter at meddele afslag med hjemmel i planlovens § 35, da det anførte vurderes ikke at kunne begrunde en tilladelse i strid med praksis.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejeren af Teglgårdvej 16B har søgt om at få ændret status på sit sommerhus/fritidshus på ejendommen, så det fremover er en helårsbolig. Teglgårdvej 16B ligger ca. 2 km sydøst for Bjerregrav, som det fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ansøgningen fremgår af bilag 2, hvor navne er fjernet, da ansøger har hemmelig adresse.

       

      Ejendommen blev i 1967 frastykket en landbrugsejendom. Der blev opført en gæstehytte (ifølge BBR i 1973). Senere blev der opført et fritidshus (ifølge BBR færdigt i 2009). Fritidshuset – et bjælkehus med græstag - er landzonetilladt af Møldrup Kommune i 2004.

       

      Ansøger købte ejendommen i 2005. Ansøger har i november 2016 fået landzonetilladelse til at bo i fritidshuset hele året indtil den 1. juni 2018 bl.a. begrundet i hensyn til en datters skolegang.

       

      Ansøger anfører, at han har mulighed for at få forlænget den midlertidige landzonetilladelse til at bebo fritidshuset med min. 4 år, mens den nævnte datter gennemfører en sygeplejeuddannelse.

       

      Ansøger ønsker nu at ændre ejendommen til en landbrugsejendom. Det kan ifølge en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen lade sig gøre i forhold til landbrugsloven, hvis fritidshuset ændres til en helårsbolig, og hvis ejendommen kommer op over 2 ha.

       

      I ansøgningen henvises til en anden ejendom i kommunen, som af landbrugsmyndigheden blev ændret til en landbrugsejendom, selv om der kun var et fritidshus på ejendommen.

       

      Ansøger ønsker at drive økologisk landbrug med bl.a. får, kødkvæg, høns, gæs og grønsager og blive stort set selvforsynende med fødevarer. Ansøger oplyser, at han kan købe landbrugsjord af en nabo, så ejendommen kommer op over 2 ha.

       

      Lovgrundlag

      Det følger af planlovens § 35, stk. 1, at ændret anvendelse af bebyggelse i landzone kræver landzonetilladelse. Dette gælder også statusændring fra fritidshus til helårsbolig

      uden bygningsmæssige ændringer. Den konkrete afgørelse træffes på grundlag af navnlig de planmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.

       

      I praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. Ifølge både Miljøministeriets vejledning og klagenævns praksis skal afgørelse om, hvorvidt ændring til helårsstatus kan tillades, som udgangspunkt træffes ud fra de samme overvejelser, som skal indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til at opføre ny helårsbebyggelse, idet helårsbeboelse i højere grad end fritidshuse påvirker omgivelserne.

       

      Ifølge Miljøministeriets vejledning og klagenævnspraksis er et af formålene med landzonebestemmelserne at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Etablering af yderligere helårsboliger i landzone bør som hovedregel ske efter nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser til f.eks. statusændring af fritidshuse. I uplanlagt område er det udgangspunktet, at der ikke skal meddeles tilladelse til at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse.

       

      Har fritidshuset tidligere været helårsbolig kan der dog efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse til helårsbolig.

       

      Foruden planlægningsmæssige hensyn er der i praksis i sager om fritidshuses overgang til helårsbeboelse lagt vægt på, om der er tale om særligt beskyttede områder i medfør af fredning, kommuneplanlægning, kystnærhed og andre umiddelbart beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven. I disse områder er man særligt tilbageholdende med at tillade helårsbeboelse. Ved afgørelsen af, om en konvertering fra fritidshus til helårsbolig bør tillades, lægges der endvidere vægt på følgende kriterier:

      - om der er tale om et oprindeligt helårshus, som i nyere tid er overgået til sommerhus, (længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse),

      - om fritidshuset ligger omgivet af flere helårshuse i nær afstand, (hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden),

      - om der er andre fritidshuse i området, som i givet fald, ud fra lighedshensyn, også vil have krav på helårsstatus,

      - at en tilladelse til statusændring på sigt vil kunne medføre, at der opføres et væsentligt større hus - uanset at ansøgningen på ansøgningstidspunktet kun indebærer begrænsede eller ingen bygningsmæssige tiltag. Dette vil kunne føre til etablering af nye større helårsboliger af en anden karakter og landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger.

       

      Klagenævnet lægger især vægt på, om fritidshuset oprindeligt er opført som et fritidshus og ikke på noget tidspunkt har haft status som helårsbolig, ud over hvad der følger af evt. personlige tilladelser til helårsbeboelse.

       

      Tidligere afgørelse i lignende sag

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på møde den 26. marts 2015 (sag nr. 3) at meddele afslag til at ændre et fritliggende fritidshus fra 1973 på Ugelrisvej 24, Skals, til en helårsbolig. Huset var opført som et fritidshus. Der var tale om en 1,4 ha stor ejendom i Simested Ådal. I denne sag blev praksis siden 2007 også beskrevet nærmere. Denne praksis er siden 2007 fulgt i alle kommunens sager, således at der aldrig siden 2007 er meddelt landzonetilladelse til at ændre et nyere fritidshus i landzone til en helårsbolig.

       

      Planmæssige forhold

      Den ca. 1,6 ha store ejendom ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget som et værdifuldt landskab pga. beliggenheden i Skals Ådal.

       

      Forhold til landbrugsloven

      Forvaltningen har undervejs i dialogen med ansøger bl.a. oplyst, at hvis ejendommen var en landbrugsejendom, ville det ansøgte ikke kræve landzonetilladelse, idet der så efter landbrugsloven ville være krav om en helårsbolig på ejendommen. Forvaltningen har henvist til Landbrugsstyrelsen, som er den rette myndighed. Ansøger har ønsket at ”forfølge sporet” i forhold til landbrugsloven og har efter anmodning herom fået oplysninger fra forvaltningen om nogle adresser, hvor Landbrugsstyrelsen har ændret en ejendom til en landbrugsejendom – bl.a. den adresse, som nævnes i ansøgningsmaterialet. Forvaltningen har ingen bemærkninger til, at den nævnte ejendom et andet sted i kommunen blev ændret til en landbrugsejendom, mens Teglgårdvej 16B ikke umiddelbart kan ændres til en landbrugsejendom – ud over at det formentligt har været afgørende for Landbrugsstyrelsens sagsbehandling efter landbrugsloven, om ejendommen tidligere havde været en selvstændig landbrugsejendom.

       

      Forvaltningens vurdering

      Der er tale om et fritliggende fritidshus, der er opført som sådan. Der er ikke tale om et område med helårshuse i nær afstand. Hvis der meddeles tilladelse til statusændring, er der efter planlovens § 36 ret til at udvide huset til 500 m2.

       

      Forvaltningen vurderer, at det vil være klart i strid med både kommunens og klagenævnets praksis at meddele en landzonetilladelse til at ændre det ansøgte fritidshus til en helårsbolig.

       

      Til det anførte om, at der kan søges landzonetilladelse til at bo i fritidshuset i 4 år mere, mens et familiemedlem gennemfører sygeplejeuddannelse, bemærker forvaltningen, at der ikke kan forventes landzonetilladelse til dette. Der er meddelt landzonetilladelse til, at familien kan bo i fritidshuset, indtil en datter er færdig med studentereksamen i juni 2018. Det indgik i sagen, at fritidshuset var sat til salg, og at ansøger forventede at bygge ny bolig et andet sted i landet i 2018. Forvaltningen vurderer, at det at en voksen datter tager en videregående uddannelse, ikke kan begrunde en landzonetilladelse til, at forældrene til den studerende bor i et fritidshus hele året.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Ansøgning om læhegn ved gravhøje ved Nygårdsmark 8 og Hvidevej 28B, 8800 Viborg
    • Resume

      Der er søgt om at plante læhegn inden for beskyttelseslinjen omkring to gravhøje på de to ejendomme Nygårdsmark 8 og Hvidevej 28B ved Daugbjerg. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 18 er der forbud mod at ændre tilstanden af arealer inden for 100 m fra fortidsminder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der meddeles afslag fra naturbeskyttelseslovens § 18 til at plante læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da der ikke er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Viborg Museum er blevet hørt i forbindelse med det ansøgte. Svar forventes inden mødet.

       

       

      Beskrivelse

      Ansøgningen

      Aarestrup Planteskole har på vegne af ejeren af Hvidevej 28B og Nygårdsmark 8 søgt om tilladelse til at etablere to læhegn inden for 100 m beskyttelseszonen for to gravhøje (fortidsmindebeskyttelseslinjen). Oversigtskort fremgår af bilag 1, ansøgningen fremgår af bilag 2, og bilag 3 viser læhegnene med de to gravhøje og tilhørende 100 m beskyttelseszone.

       

      Ansøgningen er indgivet på et VVM-skema. Etablering af læhegn kræver dog ikke VVM-screening. Der er søgt om læhegn på tre forskellige lokaliteter, men det er kun de to læhegn, der kræver en dispensation. Det tredje læhegn kan umiddelbart plantes uden tilladelse/dispensation fra Kommunen.

       

      Der er søgt om at etablere et læhegn bestående af hjemmehørende danske blomstrende bær- og frøbærende buske samt hjemmehørende løvtræer. 75 % af læhegnet vil bestå af buske, dog vil den del, der ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, kun bestå af buske. Ansøger oplyser, at begge gravhøje står i bevoksning og tæt på bygninger. Ved Hvidevej 28B vil man fjerne et eksisterende læhegn tæt op ad gravhøjen og plante det nye læhegn længere mod vest. I ansøgningen beskrives det, at man ønsker den ansøgte placering på de to ejendomme for at skille dyrkbare arealer fra naturarealer, og at en overskridelse af fortidsmindebeskyttelseslinjen gør det nemmere at hegne.

       

      Lovgrundlag
      Fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskrevet i naturbeskyttelseslovens § 18 som en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsminder (ofte gravhøje), hvor der ikke må foretages ændringer i tilstanden. Der må fx ikke opføres byggeri eller andre anlæg, etableres hegn, placeres campingvogne, plantes mv. Forbuddet gælder ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning.

       

      Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det betyder, at der skal være forhold, der taler for en dispensation. Det er ikke nok, at landskabelige forhold ikke umiddelbart taler imod det ansøgte.

       

      Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres restriktivt af både kommuner og klagenævn. Efter klagenævnets praksis kan dispensation normalt ikke meddeles alene af økonomiske, driftsmæssige hensyn, da det ikke er særlige forhold.

       

      Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer ved at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminder, da der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Det er kun fortidsminder, der er synlige i terrænet, der er omgivet af en 100 m beskyttelseszone.

       

      Tidligere afgørelser i lignende sager

      Klima- og Miljøudvalget behandlede den 2. marts 2017 (sag nr. 1) ansøgning om dispensation til at dyrke planteskolekulturer på et areal på 700-800 m2 i de yderste 50-90 m af beskyttelseszonen omkring en gravhøj. Ansøger havde anført, at arealet ikke kunne dyrkes rentabelt som markbrug. Det blev vurderet, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Udvalgte meddelte afslag på det ansøgte.

       

      Klima- og Miljøudvalget behandlede den 26. januar 2017 (sag nr. 1) ansøgning om dispensation til at plante juletræer omkring tre gravhøje. Som alternativ foreslog ansøger at rydde gravhøjene for træer og friholde en 20 m zone rundt om gravhøjene. Udvalget meddelte afslag på det ansøgte, da der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at der alene er anført driftsmæssige hensyn, hvilket ifølge klagenævnet ikke er et særligt forhold. At der vil blive fjernet et eksisterende beplantningsbælte ved Hvidevej 28B i forbindelse med det ansøgte, giver ikke ret til at plante et nyt i stedet – hverken samme sted eller et andet sted i 100 m zonen. At der indenfor 100 m zonen alene plantes buske, vurderes heller ikke at være et særligt tilfælde, eftersom al plantning er forbudt.

       

      Ansøger har desuden oplyst, at gravhøjene står i bevoksning og tæt på bygninger.

       

      Hvis et fortidsminde i forvejen er omgivet af skov, kan det have betydning, hvis der er tale om fredskov. Fredskov er en skov af højstammede træer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder, at fredskov modsat anden skov betragtes som ”blivende”. Er en skov ikke fredskov. kan skovejeren fjerne skoven uden at tilplante, hvorved et evt. fortidsminde kan blive blotlagt. En skov uden fredskovspligt anses ikke som en ”permanent” tilstand, og at der er eksisterende skov/beplantning, anses ikke som et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til at plante yderligere inden for en fortidsmindebeskyttelseslinje.

       

      I det konkrete tilfælde er der ikke tale om fredskov eller bare skov. Det ses på ortofotos fra de ejendomme, at de to gravhøje og evt. de nærmeste omgivelser er dækket af træer, som det ofte ses, jf. bilag 3.

       

      De to gravhøje ligger tæt på bygninger i begge tilfælde, men de er kun i begrænset omfang afskærmet af bygninger.

       

      Forvaltningen vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke bør meddeles dispensation til at plante læhegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

       

      Størstedelen af de to læhegn, der ønskes plantet, er uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Læhegnene uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen kan opføres uden dispensation fra kommunen.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 10 Opdyrkning af beskyttet natur - matr.nr. 16aa Hærup By, Klejtrup
    • Resume

      Der er klaget over forvaltningens afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af beskyttet natur og påbud om genetablering af forholdene på matr.nr. 16aa Hærup By, Klejtrup.

       

      Klagen er indsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i den forbindelse har forvaltningen indsendt de relevante akter, men derudover skal kommunen eftersende sine eventuelle bemærkninger til sagen.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at klagen videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkning om, at Viborg Kommune ikke finder grundlag for at genoptage sagsbehandlingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er som led i den lovbestemte sagsgang i en håndhævelsessag ad flere omgange indhentet oplysninger hos både nuværende og tidligere lodsejer og forpagter som beskrevet nedenfor. Derudover er lodsejer afsluttende partshørt, inden der er truffet afgørelse i sagen.

       

       

      Beskrivelse

      I marts 2015 besigtigede forvaltningen i anden anledning det konkrete areal og vurderede efterfølgende, at der med stor sandsynlighed var tale om beskyttet natur.

       

      I marts 2016 konstaterede forvaltningen tilfældigt ved gennemgang af luftfotos i forbindelse med en anden sag, at samme areal nu var pløjet op og sået til.

       

      Lovgrundlag

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er det forbudt at ændre tilstanden af naturområder over 2500 m2. Den hidtidige drift (ofte afgræsning eller høslæt) på beskyttede arealer må fortsætte, men de må ikke inddrages som et traditionelt dyrkningsareal. Formålet er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter.

       

      Der findes vejledende registreringer af beskyttet natur, men det er altid et areals konkrete tilstand og dyrkningshistorik, der er afgørende for beskyttelsen uanset registrering eller ej. I tvivlstilfælde har lodsejer krav på, at kommunen træffer afgørelse inden 4 uger, og denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

       

      Naturbeskyttelseslovens § 65 giver kommunen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel.

       

      Har man ændret naturen uden dispensation fra § 3, kan man søge lovliggørende dispensation, hvorefter ansøgningen behandles, som om indgrebet endnu ikke var sket. Det må hverken være sværere eller lettere at få lovliggørende dispensation end at få dispensation på forhånd.

       

      Hvis der er grundlag for at meddele dispensation, kan kommunen stille vilkår om f.eks. etablering af et erstatningsareal, der kan udvikle sig til natur med tiden. Praksis er dog meget streng både ud fra af biologisk-faglige argumenter, men også af hensyn til risikoen for præcedens. Muligheden udnyttes f.eks. ved vejanlæg af samfundsmæssig betydning.

       

      Sagens status

      Ved besigtigelsen i 2015 fremstod arealet som lysåben natur og var ikke blevet omlagt i mange år. Se foto 1 fra 2015 på bilag 2, hvor der bla. ses spredt trævækst.

       

      Ud fra oplysningerne om dyrkningshistorik, studier af luftfotos samt besigtigelsen i marts 2015 af planteliv og strukturelle forhold (terræn, fugtighed mv.) konkluderes det, at den umiddelbare vurdering i foråret 2015 var korrekt.

       

      Der er tale om et stykke beskyttet natur, som bestod af en mosaik af tørre og våde områder på den sandede jord, med karakter af hede og overdrev.

       

      Lodsejer har fremført, at:

      1.     arealet allerede var omlagt ved hans overtagelse

      2.     hele arealet ikke er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3 og

      3.     han samtidig har søgt om lovliggørende dispensation mod udlægning af erstatningsnatur med den begrundelse, at genetablering, hvor naturen nu er pløjet op, vil være tidskrævende og omkostningstung.

       

      Forvaltningen har svaret, at:

      1.     det ifølge naturbeskyttelseslovens § 74 er den til enhver tid værende lodsejer, som er forpligtet til at genoprette beskyttet natur, uafhængigt af hvem der har lavet indgrebet

      2.     beskyttede arealer er kendetegnede ved, at der ikke pløjes og drænes, derfor opstår der en mosaik af forskellige naturtyper og forskellig naturkvalitet

      3.     der er ændret på påbuddets vilkår, så lodsejer har mulighed for eventuelt at mindske omkostningerne for genetableringen ved at undersøge jordbundsforholdene først

       

      Udover pkt. 3 ovenfor gav lodsejers kommentarer ikke anledning til en ændret vurdering af sagens indhold, og der blev derfor i juli 2017 meddelt afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af hede og påbud om genetablering af den beskyttede natur på arealet (bilag 3).

       

      Lodsejer klagede (bilag 4) over påbuddet i juli 2017 med besked om, at man ville eftersende en nærmere begrundelse og supplerende oplysninger i august 2017. Trods gentagne rykkere og senest et tilbud om møde fra forvaltningen har hverken Miljø- og Fødevareklagenævnet eller forvaltningen modtaget en uddybning af klagen. Da nævnet nu er klar til at starte sin sagsbehandling, har man bedt om kommunens bemærkninger på det foreliggende grundlag.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at klagen ikke giver anledning til at genoptage sagen, da den ikke bidrager med afgørende nyt.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Godkendelse af takster for ledningsført vand, Energi Viborg Vand
    • Resume

      Energi Viborg Vand A/S har den 27. november 2017 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets takster for ledningsført vand for 2018.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster 2018 for godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster for 2018 godkendes

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Taksterne for ledningsført vand fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Regelgrundlag

      Forsyningssekretariatet har den 13. september 2017 sendt afgørelse om økonomisk regulering og indtægtsramme for 2018 til Energi Viborg Vand A/S. Af afgørelsen fremgår, at indtægtsrammen fastsættes til 46.204.024 kr. 

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen er begrænset til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende eller afvise den indstillede takst. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse især vandforsyningsloven.

       

      Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks.: 

      ·        drift og indvinding

      ·        administration

      ·        henlæggelser til ny investeringer

       

      Takstfastsættelse

      Selskabet budgetterer med en indtægt på 44.306.281 kr. inklusive tilslutningsbidrag, m.v. Selskabets budgetterede indtægter er således 1.897.743 kr. lavere end indtægtsrammen.

       

      Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og den statslige vandafgift.

        

      På baggrund af det lagte budget har Energi Viborg Vand A/S på sit bestyrelsesmøde den 24. november 2017 besluttet, at taksterne for ledningsført vand er uændrede i forhold til 2017.

       

      Taksten for ejerboliger er: 

      ·        4,80 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

       

      Alle takster fremgår af bilag 1.


      Forvaltningens vurdering 

      Forvaltningen vurderer, at taksterne for ledningsført vand for 2018 er fastsat i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven. Det vurderes, at der med de takster, vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk, og at den fastsatte indtægtsramme og princippet om, at økonomien i almene vandforsyninger skal hvile i sig selv, er overholdt.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Taksterne for ledningsført vand gælder for 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Forslag til Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2014-2018 (Nørre Rind)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle udkast til Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillægget danner grundlag for, at en del af det fælleskloakerede kloakopland i Nørre Rind kan omlægges.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      2. at tillægget sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljø­vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Indstillingen blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 3. september 2014 (sag nr. 22) vedtog byrådet Viborg Kommunes Spildevandsplan 2014-2018.

       

       

      Inddragelse og høring

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Der afholdes desuden informationsmøde for grundejere, inden kloakprojektet sættes i gang.

       

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det fælleskloakerede opland i Nørre Rind kan omlægges til separatkloak. 

      Det drejer sig konkret om et område i Nørre Rind ved:

      ·           Kirkevej

      ·           Kærbyvej

      ·           Nørremarkvej

      ·           Præstevej

      ·           Sundvej

      ·           Søndervej

       

      For en mindre del af oplandet på Kirkevej gives mulighed for udtræden af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/114#/. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      På grund af kloakledningernes alder, fysiske tilstand og kapacitet ønskes det eksisterende kloaksystem fornyet samt regn- og spildevand separeret i hvert sit system.

       

      Valgt løsning

      Begrundelsen for valg af separatkloakering som kloakfornyelse er:

      ·           Den eksisterende fælleskloak har en alder og en tilstand, der kræver nye større ledninger, hvis området fortsat skulle være helt eller delvist fælleskloakeret og leve op til de nye servicekrav,

      ·           Fra Nørre Rind afledes spildevand til Skals Renseanlæg via pumpestation og trykledning. Separering samt frakobling af drænvand er nødvendigt for at mindske den mængde af vand, der skal pumpes til renseanlæg,

      ·           Bortset fra et mindre delområde er jorden i området vurderet som værende uegnet til nedsivning, hvorfor det er nødvendigt, at de fleste grundejere og vejene har mulighed for at aflede både spildevand samt tag- og overfladevand til kloaksystemet. Når det vurderes nødvendigt at etablere separat regnvandssystem til afledning af tag- og overfladevand samt vejvand, er der ikke økonomisk grundlag for en løsning, hvor den enkelte grundejer kan få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak,

      ·           Når regnvand fra områdets ejendomme og veje håndteres i separat system, nedbringes risikoen for overløb af spildevand til vandløbet ”Nørre Rind Bæk”.  

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til via regnvandssystemet.

       

      Et mindre område i den sydvestlige del af Nørre Rind er vurderet egnet til nedsivning. Derudover ligger den eksisterende kloakledning udenfor vejtracé og modtager ikke vejvand. Ud fra en samlet betragtning af nedsivningsmuligheder og forsyningens økonomi gives mulighed for, at ejendommene i området kan udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand. I dette område er Energi Viborg Vand A/S indstillet på at give økonomisk kompensation for at frasige retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak.  

       

      Vurdering

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af det planlagte kloakopland er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsæt­ningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Miljøvurdering

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til Tillæg nr. 22 for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.

       

      Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet for­bundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

       

      Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Økonomi

      Udgifter til omlægning af den offentlige kloak, etablering af nye ledninger samt eta­blering af rensedam afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

       

      Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

       

      Alternativer

      Etablering af separat vejafvandingssystem samt nedsivning af tag- og overfladevand fra hele det planlagte opland via frivillig udtræden af kloakfællesskab er et alternativ til den valgte løsning.

       

      Med baggrund i ovenstående er dette alternativ ikke vurderet som muligt på grund af jordbundsforholdene. Alternativet er derfor ikke vurderet som det mest fordelagtige for hverken Energi Viborg Vand A/S, vejejer eller grundejere.  

       

       

      Tidsperspektiv

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget.

       

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 24 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Godkendelse af vandafledningsbidrag for 2018, Energi Viborg Vand
    • Resume

      Energi Viborg Vand A/S har den 27. november 2017 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets spildevandstakster for 2018.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik& Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

        

      1. at vandafledningstakster for 2018 godkendes i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

        

      1. at vandafledningstakster for 2018 godkendes i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Vandafledningsbidrag fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Energi Viborg Vand A/S har den 27. november 2017 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets spildevandstakster for 2018.

       

      Regelgrundlag

      Det fremgår af bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsynings­selskaber (betalingsloven) og af betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S, at selskabet én gang årligt fastsætter kubikmetertaksten for vandafledningsbidrag for spildevand. Kubikmetertaksten skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen.

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, idet godkendelsen er begrænset til en legalitetskontrol. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende eller afvise den indstillede takst.  Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse især betalingsloven.

       

      Konkret skal takstfastsættelsen overholde: 

      ·           at økonomien i spildevandsforsyningen hviler i sig selv. Dette betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber,

      ·           at taksten ikke overskrider selskabets indtægtsramme, fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

       

      Takstfastsættelse

      Forsyningssekretariatet har den 12. oktober 2017 sendt afgørelse om økonomisk regulering og indtægtsramme for 2018 til Energi Viborg Vand A/S (bilag 1). Af afgørelsen fremgår, at indtægtsrammen fastsættes til 170.994.462 kr. 

       

      Bestyrelsen i Energi Viborg Vand A/S har den 24. november 2017 vedtaget (bilag 2 og 3) et budget med en indtægt på 162.736.667 kr. inklusiv tilslutningsbidrag (bilag 4). Selskabets budgetterede indtægter er således 8.257.795 kr. lavere end indtægtsrammen.

       

      Taksten for vandafledningsbidraget for 2018 er fastsat til:


      Takst 1:  38,94 kr. pr. m3 ekskl. moms (36,84 kr. pr. m3 i 2017)

      Takst 2:  31,15 kr. pr. m3 ekskl. moms (30,95 kr. pr. m3 i 2017)

      Takst 3:  15,58 kr. pr, m3 ekskl. moms (19,16 kr. pr. m3 i 2017)

       

      I 2018 skal takst 2 og 3 fastsættes henholdsvis 20% og 60% lavere end takst 1.  Takst 2 er aktuel ved den del af vandforbruget, der er over 500 m3, men under 20.000 m3. For den del af vandforbruget, der er over 20.000 m3, anvendes takst 3. De reducerede takster (takst 2 og takst 3) er fastsat i overensstemmelse med betalings­loven samt bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandaflednings­bidraget. Taksterne gælder for erhverv, der er tilmeldt ordningen.

       

      Set i forhold til 2017 vil takst 1 for 2018 medføre en stigning på 2,63 kr. pr. m3 inkl. moms. Det er en stigning på knap 6 %, som vil betyde en merudgift på 316 kr. inkl. moms for et parcelhus med et vandforbrug på 120 m3.

       

      Stigningen skyldes primært et øget investeringsbudget, generel prisfremskrivning samt konsekvenserne af trappemodellen, som medfører reduceret vandafledningstakst for erhverv med stort vandforbrug.


      Spildevandsforsyningens årsrapport for 2016 fremgår af bilag 5.

       

      Forvaltningens vurdering

      Vandafledningsbidraget for 2018 vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen, herunder princippet om at økonomien i spildevandsforsyningens skal hvile i sig selv samt den fastsatte indtægtsramme.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Betalingsvedtægt og vandafledningsbidrag gælder for 2018.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 14 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, 

       

      1. at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Klima- og Miljøudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 15 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 04-01-2018

      Invitation fra Fødevareklyngen til gårdbesøg
      Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterer om invitation fra Fødevareklyngen til møde/besøg på en gård nær Viborg (se bilag 1). Der bliver givet en rundvisning og en generel præsentation af landbrugserhvervet. Forvaltningen går videre med planlægningen

    • Sagsfremstilling

      Formanden

      ·           Orientering om Det Grønne Råd

       

       

      Direktøren

      ·           Forsvarets svar på henvendelse om muligheden for opstilling af vindmøller på Forsvarets arealer

      Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har den 27. november 2017 meddelt: ”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har under inddragelse af Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt driftsområderne vurderet muligheden for eventuel opsætning af vindmøller på Forsvarsministeriets arealer i Viborg Kommune.

      Konklusionen er, at opsætning af vindmøller ikke er foreneligt med Forsvarets øvelsesaktiviteter, idet en række militære aktiviteter i så fald ikke kan gennemføres.”

       

      ·           Invitation fra Fødevareklyngen til gårdbesøg
      Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterer om invitation fra Fødevareklyngen til møde/besøg på en gård nær Viborg (se bilag 1). Der bliver givet en rundvisning og en generel præsentation af landbrugserhvervet.

       

      ·           Affald 2018: Styr på værdierne
      Dansk Affaldsforening holder konference og årsmøde 22.-23. marts 2018 i Grenå. Temaet er ”Styr på værdierne”.
      (Se mere på www.danskaffaldsforening.dk/arrangementer/affald-2018-styr-paa-vaerdierne).

       

       

      Afgørelser fra klagenævn

      ·           Nørremøllevej Nord 42, Viborg

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 28. april 2017 at give dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelse om åbeskyttelseslinier  til allerede udførte terrænændringer på ejendommen Nørremøllevej Nord 42. Ændringerne omfattede en støjvold og et areal til en ridebane.

       

      Udvalget besluttede samtidig at give landzonetilladelse til den ændrede  arealanvendelse, som støjvolden og ridebanen medfører.


      Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet kommunens dispensation til terrænændringerne.

       

      Planklagenævnet har derimod ændret kommunens landzonetilladelse til de samme anlæg til et afslag.

    • Bilag