Byrådet - Referat fra mødet den 04-09-2019

Referat

  • 1 Indkaldelse af stedfortræder
    • Resume

      Borgmesteren har modtaget meddelelse om, at Flemming Gundersen er sygemeldt, og må forventes at være forhindret i at varetage hvervet som byrådsmedlem i mere end 1 måned. Byrådet skal derfor godkende indkaldelse af stedfortræder til Byrådet.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      1. at Robert Demény indkaldes som stedfortræder til byrådsmøder under Flemming Gundersens fravær med virkning fra Byrådsmødet den 4. september 2019 og indtil videre.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Borgmesteren har modtaget meddelelse om, at Flemming Gundersen indtil videre er sygemeldt, og forventes at være fraværende i mere end 1 måned.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med Flemming Gundersens sygemelding skal Byrådet godkende, at der udpeges en stedfortræder indtil Flemming Gundersen igen kan varetage hvervet som byrådsmedlem. Første stedfortræder på Enhedslistens liste er Robert Demény.    

       

      For så vidt angår Flemming Gundersens udvalgspost i Beskæftigelsesudvalget, fremgår det af § 28, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Da Enhedslisten i forbindelse med konstitueringen i denne sammenhæng udgjorde sin egen ”gruppe” vil Robert Demény efter indtræden i Byrådet også indtræde i Beskæftigelsesudvalget under Flemming Gundersens fravær. Dette forudsætter ikke byrådets godkendelse.

       

      Det bemærkes, at Flemming Gundersen i forbindelse med Byrådets konstituerende møde blev udpeget som medlem af Integrationsrådet, Fredningsnævnet og bestyrelsen for fonden Bruunshåb Gamle Papfabrik. Samtidigt blev der udpeget personlige suppleanter, og suppleanterne indtræder nu i de anførte råd og nævn mv. under Flemming Gundersens fravær.

       

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Vederlag til stedfortrædere ydes efter de samme regler som for medlemmerne af Byrådet og ydes forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende fungerer som medlem.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ifølge § 15, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse fremgår, at når borgmesteren får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst en måned på grund af bl.a. sin helbredstilstand, indkaldes stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.

       

      Af § 15, stk. 4 fremgår videre, at byrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

       

  • 2 Revisionsberetning nr. 5 vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2018
    • Resume

      Byrådet skal endeligt godkende årsregnskabet for 2018 herunder revisionsberetningen vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2018.

       

      Jan Hansen og Ida Jensen fra BDO møder kl. 12.00 til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at revisionsberetning nr. 5 med tilhørende bilag vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2018 tages til efterretning,

       

      2. at notatet jf. bilag 2 fremsendes til tilsynsmyndigheden som besvarelse på revisionsbemærkningen,

       

      3. at årsregnskabet for 2018 - med de i dagsordenteksten nævnte korrektioner i noter mv. - hermed godkendes endeligt, og

       

      4. at emnet takst og gebyrområdet godkendes til forvaltningsrevision i 2019.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      I forbindelse med BDO’s gennemgang af revisionsberetningen blev der forelagt et nyt bilag: ”Revision af Viborg Kommunes regnskab 2018”

      Bilaget vedlægges sagen og referatet og indgår som nyt bilag 4

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller herefter til byrådet,

       

      1. at revisionsberetning nr. 5 med tilhørende bilag vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2018 tages til efterretning,

       

      2. at notatet jf. bilag 2 fremsendes til tilsynsmyndigheden som besvarelse på revisionsbemærkningen,

       

      3. at årsregnskabet for 2018 - med de i dagsordenteksten nævnte korrektioner i noter mv. - hermed godkendes endeligt, og

       

      4. at emnet takst og gebyrområdet godkendes til forvaltningsrevision i 2019.

       

      Ove Kent Jørgensen deltog i drøftelsen af sagen

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på mødet den 24. april 2019 (Sag nr. 11) Viborg Kommunes årsregnskab for 2018 til afgivelse til revisionen.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Revisionsberetningen

      BDO har den 18. juni 2019 fremsendt revisionsberetning nr. 5 med tilhørende bilag vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2018, jf. bilag nr. 1. Beretningen er umiddelbart efter modtagelsen fremsendt elektronisk til byrådets medlemmer.

       

      Af beretningens afsnit 1.3.2 fremgår en revisionsbemærkning til årsregnskabet 2018, som byrådet efterfølgende skal svare på overfor tilsynsmyndigheden. Revisionsbemærkningen vedrører sagsadministrationen vedrørende integrationsprogram. Der henvises til afsnit 1.3.2 samt bilag nr. 3 i revisionsberetningen.

       

      Forvaltningen er enig i kritikken og tager revisionsbemærkningen meget alvorligt og har i et notat redegjort for de tiltag, der er sat i værk på området. Notatet fremgår af bilag nr. 2 og fremsendes sammen med revisionsberetningen til tilsynsmyndigheden, som besvarelse på revisionsbemærkningen.  

       

      I afsnit 3.4 vedrørende gennemgang af opfølgning på drifts- og anlægstilskud til foreninger, institutioner og virksomheder har revisionen angivet et par anbefalinger. Disse anbefalinger har forvaltningen taget til efterretning og retningslinjerne for opfølgning på udbetalte tilskud vil blive tilrettet med udgangspunkt i revisionens anbefalinger.  

       

      Revisionsberetningen er siden fremsendelsen til byrådet ændret, idet fortegnet for ”Resultatet af forsyningsvirksomhed” er rettet fra 42,2 mio. kr. til -42,2 mio. kr. Ændringen ses i tabellen i afsnit 1.1 og i revisionspåtegningen i afsnit 1.2.

      Rettelser til årsregnskabet 

      I forhold til byrådets behandling af årsregnskabet for 2018 den 24. april 2019 er der foretaget 3 mindre korrektioner i noterne til årsregnskabet. Korrektionerne har ingen betydning for regnskabsresultatet.

       

      Det er et krav i budget- og regnskabssystemet for kommuner, at det skattefinansierede regnskabsresultat skal fremgå af resultatopgørelsen. Det skattefinansierede resultat fremgår ikke direkte af resultatopgørelsen på side 7 i årsregnskabet. Derfor er der i bilag nr. 1 til årsregnskabet vedlagt en resultatopgørelse hvoraf kan aflæses, at resultatet af det skattefinansierede område i årsregnskabet for 2018 udgør et overskud på 82,4 mio. kr.

       

      I finansieringsoversigten i note 10 på side 24 er den disponible likviditet ændret fra 361,2 mio. kr. til 375,9 mio. kr. Den disponible likviditet er udtryk for, hvor stor en andel af den gennemsnitlige likviditet, der ved årets udgang ikke er bundet i overførte bevillinger til 2019 vedrørende drift og anlæg samt mellemværende med Revas (forsyningsvirksomheder).

       

      I forbindelse med behandlingen af årsregnskabet i byrådet den 24. april 2019 blev det besluttet at overføre et uforbrugt rådighedsbeløb på 143.000 kr. vedrørende parkeringsanlæg Preislers og Fischers Plads jf. beslutning i Teknisk Udvalg. Som en konsekvens heraf er note 6 på side 20 vedrørende overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler tilrettet.

       

      Årsregnskabet med de indarbejdede korrektioner fremgår af bilag nr. 3.

      Forvaltningsrevision

      Det er et krav, at revisor udover den årlige finansielle revision også udfører forvaltningsrevision. Formålet med forvaltningsrevisionen er at sikre, at de offentlige midler anvendes på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Der er i revisionsaftalen med BDO inkluderet gennemgang af et emne under forvaltningsrevisionen pr. år.

       

      BDO har valgt følgende emne til forvaltningsrevision 2019:

      Takst og gebyrområdet:

      • Dagtilbud
      • Takster på sociale tilbud.

       

      BDO orienterer på Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet nærmere om emnet. 

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2019 - alle områder (bevillingssag)
    • Resume

      Alle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning henholdsvis pr. 31. marts, 30. juni og 30. september. Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.  I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I sagen er det forventede regnskabsresultat for alle udvalgenes ansvarsområder opgjort pr. 30. juni 2019 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. ”Det korrigerede budget” er det oprindelige budget tillagt diverse tillægsbevillinger - herunder overførsler fra 2018.

    • Indstilling

      På baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter at de af udvalgene i bilag nr. 3 foreslåede budgetomplaceringer mellem politikområderne godkendes.

       

      2. at udvalget drøfter det forventede merforbrug på (48-25/30) ca. 20 mio. kr. og hvorvidt der skal iværksættes yderligere tiltag for at minimere forbruget i den resterende del af 2019.

       

      Ligeledes på baggrund af udvalgenes indstillinger foreslår kommunaldirektøren endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      3. at budgetopfølgningen opgjort pr. 30. juni 2019 godkendes,

       

      4. at driftsbevillingen i 2019 på politikområdet ”administrativ organisation” nedsættes med 23.169.000 kr.,

       

      5. at de 23.169.000 kr. tillægges kassebeholdningen i 2019, og

       

      6. at de 23.169.000 kr. i stedet indarbejdes i basisbudgettet for 2020-2023 fordelt med halvdelen i henholdsvis 2020 og 2021.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      I forbindelse med forvaltningens gennemgang, blev der forelagt et nyt bilag: ”Budgetopfølgning 30.06.2019 og budgetlægning 2020-2023 ØEU”. Bilaget vedrører både sag 3 og 4 på dagsordenen.

      Bilaget vedlægges sagen og referatet og indgår som nyt bilag 5.

       

       

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes herefter.

       

      Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,

       

      1. at budgetopfølgningen opgjort pr. 30. juni 2019 godkendes,

       

      2. at driftsbevillingen i 2019 på politikområdet ”administrativ organisation” nedsættes med 23.169.000 kr.,

       

      3. at de 23.169.000 kr. tillægges kassebeholdningen i 2019, og

       

      4. at de 23.169.000 kr. i stedet indarbejdes i basisbudgettet for 2020-2023 fordelt med halvdelen i henholdsvis 2020 og 2021.

       

      Ove Kent Jørgensen deltog i drøftelsen af sagen.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 19. juni 2019 (sag nr. 30) en ekstraordinær prognose for det forventede regnskab i 2019. Baggrunden for sagen var, at budgetopfølgningen opgjort pr. 31. marts viste, at der kan forventes en overskridelse af den statslige serviceramme med mulige sanktioner til følge. I sagen besluttede udvalget at igangsætte foranstaltninger, der skal sikre, at forvaltningerne er tilbageholdende med forbrug i den resterende del af året.

      Der gøres opmærksom på, at virkningen af ovenstående beslutning ikke er indarbejdet i resultatopgørelsen i bilag nr. 1 eller i de øvrige beskrivelser, medmindre det positivt er nævnt. Det skønnes, at virkningen af tiltagene vil kunne forbedre regnskabsresultatet med 25-30 mio. kr. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i sagen bl.a.: ”Det overførte mindreforbrug på politikområdet Administrativ Organisation bruges ikke i 2019, men overføres til 2020, dog først og fremmest i forhold til centrale konti.

      Som følge af denne beslutning er der i sagen medtaget bevillingsansøgning, hvor budget 2019 på ”administrativ organisation” reduceres med i alt 23,169 mio. kr. Beløbet indregnes i stedet i basisbudgettet for 2020-2023. Det er foreslået, at beløbet fordeles med halvdelen i 2020 og halvdelen i 2021 for at minimere belastningen af servicerammen i 2020.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2019 for Viborg Kommune.

       

      Afvigelser mellem det forventede regnskabsresultat og budgettet er vist i forhold til både det oprindelige og det korrigerede budget, men afvigelser forklares primært i forhold til det korrigerede budget (som er det budget, de budgetansvarlige forventes at overholde).

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for evt. omplaceringer og tillægsbevillinger (herunder overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra tidligere år).

       

      Tabel 1 herunder viser det overordnede resultat af budgetopfølgningen. I bilag nr. 1 til sagen er vist en lidt mere detaljeret opstilling (på driften på politikområde-niveau) men i øvrigt indeholdende de samme oplysninger som i nedenstående tabel 1.

       

      I bilag nr. 2 er de væsentligste hovedposter i resultatopgørelsen kommenteret med henvisning til notenumrene i resultatopgørelsen i tabel 1.

       

      Som bilag nr. 3 er vedlagt oversigt over ansøgte omplaceringer af budgetbeløb mellem politikområder. Formelt set er der tale om bevillinger til de enkelte politikområder, men da de totalt set giver 0 kr., kan Økonomi- og Erhvervsudvalget godkende disse på byrådets vegne.

       

      Tabel 1, overordnet resultatopgørelse

       

      Generelt om det overordnede resultat:

       

      Serviceudgifter:

      I forhold til Viborg Kommunes definition af ”serviceudgifter” forventes der en mindreudgift på ca. 75 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf udgør den indregnede budgetbuffer 15 mio. kr., hvilket betyder, at der ud over bufferen forventes mindreudgifter på 60 mio. kr. Da der er overført 85 mio. kr. fra 2018, betyder det, at der forventes forbrugt (85 – 60) 25 mio. kr. af de driftsbudgetter, der er overført fra 2018.

       

      For de udgifter, der indgår i den sanktionsbelagte serviceramme (ministeriets definition), forventes der med det indarbejdede regnskabsresultat en merudgift på 48 mio. kr. i forhold til rammen.

      Ovenstående afvigelser forventes dog at kunne forbedres med de skønnede 25-30 mio. kr., som medfør af de tiltag, Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 19. juni 2019 for at begrænse forbruget i den sidste del af 2019. Herved forventes der fortsat en merudgift på servicerammen på ca. 20 mio. kr. Der er i indstillingen til Økonomi- og Erhvervsudvalget lagt op til en drøftelse af, hvorvidt der skal iværksættes yderligere tiltag i den resterende del af 2019 for at forbedre det forventede resultat.

       

      Overførselsudgifter:

      Der er indarbejdet en forventning om merudgifter på knap 8 mio. kr. i 2019.

       

      Anlæg:

      Der er indregnet flg. mindreudgifter:

       

      For anlægsudgifter under det skattefinansierede område og jordforsyningen set under et forventes der et merforbrug på ca. 35 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4) at der til hver af de 3 årlige budgetopfølgninger udarbejdes forventede tidsplaner for de største anlægsprojekter. Disse tidsplaner fremgår af bilag nr. 4.

       

      Forsyning:

      Drift: Der forventes en mindreudgift på ca. 1 mio. kr.

      Anlæg: Forventet mindreudgift på ca. 5 mio. kr.

       

      Likviditet:

      Som det kan ses i resultatopgørelsen (tabel 1) var der i det oprindelige budget forudsat et likviditetsforbrug på 92 mio. kr. i 2019. Resultatet af opfølgningen viser et forbrug på knap 143 mio. kr. Dog vil dette beløb kunne nedsættes med de 25-30 mio. kr., som det forventes, at Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at vise tilbageholdenhed med forbruget i resten af 2019 vil bidrage med.

       

      Med dette resultat forventes den gennemsnitlige likviditet for hele 2019 med udgangen af året at ligge på ca. 340 mio. kr., hvilket er 214 mio. kr. mindre, end ved årets start.

       

      Byrådets økonomiske målsætninger:

      Det forventede overskud før anlæg og afdrag på lån mv. (resultat af ordinær drift) på ca. 243 mio. kr. opfylder ikke byrådets målsætning om min. 250 mio. kr. Med en forbedring af resultatet på de 25-30 mio. kr. som virkning af tilbageholdenhed med forbruget resten af året, vil målsætningen kunne nås. Dette skyldes dog alene, at der under posten ”renter” er indregnet en stor engangsindtægt for salg af HMN GasNet på ca. 94 mio. kr.

      Det forventede anlægsniveau (skattefinansieret) på ca. 231 mio. kr. ligger over byrådets målsætning om et niveau på min. 225 mio. kr.

      Den gennemsnitlige likviditet målt over de seneste 12 mdr. vurderes som nævnt ovenfor at blive på 340 mio. kr. med udgangen af 2019. Målsætningen for den gennemsnitlige likviditet er på min. 200 mio. kr.

      Herved vil alle byrådets 3 økonomiske målsætninger med det forventede regnskabsresultat blive opfyldt.

       

      Indstillinger fra udvalgene:

      Alle udvalg indstiller de foreslåede budgetomplaceringer mellem politikområderne til Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse samt resultatet af deres respektive budgetopfølgninger til byrådets godkendelse.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 4 Tilskud til udvikling af Viborg midtby som resort
    • Resume

      På baggrund af udvalgets tidligere drøftelser vedrørende udvikling af Viborg midtby som resort samt detailhandelskonferencen den 3. juni 2019 forelægges forslag til operationalisering og finansiering af udvikling af Viborg midtby som resort til behandling.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der bevilges årligt tilskud på 1,2 mio. kr. til etablering og drift af Viborg midtby som resort,

       

      2. at tilskuddet bevilges i perioden 2020-2023, og

       

      3. at tilskuddet afholdes af den mindreudgift der opstår ifm., at VisitAarhus fremadrettet håndterer den lokale turismefremmeindsats.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der bevilges årligt tilskud på 1,2 mio. kr. til etablering og drift af Viborg midtby som resort,

       

      2. at tilskuddet bevilges i perioden 2020-2023, og

       

      3. at tilskuddet afholdes af den mindreudgift der opstår ifm., at VisitAarhus fremadrettet håndterer den lokale turismefremmeindsats.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Udvalget drøftede første gang sagen på mødet den 29. august 2018, på baggrund af større ansøgning fra Viborg Handel (sag nr. 43). På dette møde ønskede udvalget forslag til en mulig ramme for konkretisering og operationalisering af samarbejdet. På denne baggrund afholdtes en workshop med repræsentanter fra bl. a. detailhandel, ejendomsejere og ejendomsmæglere i november 2018, der resulterede i forslag til udvikling af Viborg midtby som resort, altså en mere sammenhængende midtby både mht fysisk planlægning og f.eks.  kommunikation, service og oplevelser indenfor både detail, restaurationsområdet, kultur, kommune og ejendomsbesiddere. Udvalget drøftede igen sagen på mødet den 20. februar 2019 (sag nr. 31), hvor udvalget besluttede, at der skulle afholdes en detailhandelskonference. Denne konference blev afholdt den 3. juni 2019. Der var blandt deltagerne opbakning til at arbejde med videreudvikling af Viborg midtby som et sammenhængende resortområde.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Detailhandlen og særligt de fysiske butikker giver andet end blot liv og indkøbsoplevelser. De bidrager samtidig med både arbejdspladser og skatteindtægter. Seneste detailhandelsundersøgelse i Viborg Kommune (2013) viste, at detailhandlen i Viborg by omsætter for 3,1 mia. kr. svarende til 75% af omsætningen detailhandlen i hele Viborg kommune. Der findes ikke eksakte tal for beskæftigelsen indenfor detailhandlen i Viborg Kommune, men detailhandlen, der hører under hovedområdet ’Handel og Transport’ står for 19% af arbejdspladserne i Viborg Kommune jf Danmarks Statistik.

       

      De dystre fremtidsudsigter for detailhandlen og særligt de fysiske butikker, hvor en stadig større andel af forbruget foregår via internethandel, giver risiko for midtbyer uden særlig variation i butiksudbuddet.

       

      På baggrund af ovenstående er der gennem workshops og byrådets detailhandelskonference udarbejdet forslag til konkretisering af Viborg midtby som resort, der kan ses som bilag nr. 1. Det fremgår heraf, at en række aktører i Viborg Kommune, herunder Viborg Kommune, detailhandlen, borgerne, ejendomsejere, ejendomsmæglere, kulturinstitutioner m. fl. har interesse i, at Viborg midtby fortsat skal være en attraktiv og levende midtby, og at dette kan styrkes, hvis alle arbejder for fælles mål.

       

      På baggrund af at VisitAarhus fra og med 2020 skal håndtere den lokale turismefremmeindsats er der samtidig oplagte muligheder i at styrke værdikæder og samarbejde mellem detailhandlen og turismevirksomheder, idet begge reelt set arbejder med at servicere gæster, hvad enten de shopper eller er turister. Sideløbende hermed arbejdes der således med oprettelse af en ny organisation, der organiserer og samler detailhandlen og turismevirksomhederne i Viborg Kommune.

       

      Operationalisering og organisering af Viborg midtby som resort - Citymanagement

      Centralt for udvikling af Viborg midtby som resort er etablering af ’Citymanagement’, CM, som et samlende forum for bl. a. Viborg Kommunes og detailhandels- og turismevirksomhedernes aktiviteter og indsatser. CM skal være et forum for alle aktører med interesse i udviklingen af Viborg midtby – på samme måde som Banebyrådet i Banebyen i Viborg – og får derfor ansvaret for at sætte den strategiske ramme for de aktiviteter, der understøtter Viborg midtby som resort. I CM forventes repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsudvalget og Teknisk Udvalg sammen med repræsentanter fra Viborg Handel, ejendomsejere m.v.

       

      Viborg Kommune og en ny organisation for detailhandel og turismevirksomheder forventes at have særlig stor interesse i denne udvikling og derfor også at yde særlig stor indsats. 

       

      Viborg Kommune har og vil fortsat have ansvaret for fysisk planlægning, infrastruktur, faciliteter, en række events samt generel markedsføring af Viborg Kommune, der påvirker midtbyen. For at understøtte Viborg midtby som resort, skal disse opgaver fremadrettet løses med afsæt i den strategiske ramme, som fastlægges i CM og dermed i samarbejde med de relevante aktører. Det vil derfor være naturligt, at Viborg Kommune tager en ledende rolle i CM.

       

      Ligeledes skal en ny organisation for detailhandel og turismevirksomheder varetage medlemmernes interesser og er engageret i en række events, markedsføringsopgaver m.v. Disse opgaver skal fortsat løses. Det er dog en meget væsentlig nyskabelse, at den nye organisation skal etablere et ’akademi’, der skal stå for uddannelse af medarbejdere i detailhandelsvirksomheder, turismevirksomheder og i kulturinstitutioner mhp. at implementere et servicekoncept, der højner serviceoplevelsen ifm. ’fysisk’ salg og får Viborg midtby til at fremstå koordineret og skabe naturlig sammenhæng for besøgende – borgere som gæster udefra.

       

      Ovenstående er illustreret i følgende figur:

       

       

      Under forudsætning af at Viborg Kommune yder tilskud til Viborg Handel jf. denne sag, forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget i løbet af efteråret 2019 forslag til kommissorium og deltagerkreds i CM

       

      Hidtidige tilskud fra Viborg Kommune til Viborg Handel

      Viborg Kommune har gennem de seneste år ydet tilskud til flere forskellige aktiviteter i Viborg Handel. Der har i en årrække været udbetalt tilskud til julebelysning (500.000 kr.) samt siden 2014 været udbetalt tilskud til Viborg Midtbyforum (300.000 kr. pr. år). Øvrige tilskud har været aktivitetsafhængige.

       

      Evt. fremtidigt tilskud til ny organisation for detailhandel og turismevirksomheder

      En ny organisation for detailhandel og turismevirksomheder har behov for yderligere finansiering for at kunne løfte de opgaver, der skal løses ifm. etablering af Viborg midtby som resort. Viborg Handel oppebærer ikke pt. et fast driftstilskud, som f. eks. hidtil har været ydet til VIBORGegnens Erhvervsråd og Turistforeningen for Viborg & Omegn, men eksisterer alene på medlemmernes kontingentbetaling.

       

      Til gengæld vil en ny organisation for detailhandel og turismevirksomheder med et driftstilskud fra Viborg Kommune selv kunne generere meromsætning på baggrund af f.eks. flere medlemmer og et overhead på salg af markedsføringsopgaver. Alene Viborg Handel forventer med det nye koncept øgede medlemsindtægter m.v. på op mod 600.000 kr. Når en ny organisation for detailhandel og turismevirksomheder er skabt vil også turistvirksomhederne bidrage yderligere til dette.

       

      I forhold til den partnerskabsaftale som Viborg Kommune hidtil har haft med Turistforeningen for Viborg & Omegn om den lokale turismefremmeindsats, forventes der en mindreudgift ifm., at der indgås aftale med VisitAarhus om håndtering af den fremadrettede turismeindsats fra og med 2020. Denne mindreudgift kan anvendes til at finansiere dele af aktiviteterne i den kommende organisation for detailhandel og turismevirksomheder.

       

      Det foreslås, at Viborg Kommune i perioden 2020-2023 bidrager med følgende:

       

       

      Beløb årligt 2020-2023 (kr.)

      Aktivitetspulje

      500.000

      Nyansættelser

      600.000

      Husleje

      100.000

      I alt

      1.200.000

       

      I aktivitetspuljen indgår tilskud til større events, som Viborg Handel ønsker udvikling af, f.eks. ’Jul i Viborg’ m.fl. Ift. nyansættelser ydes bidrag til, at Viborg Handel ansætter medarbejdere med kompetencer, der modsvarer de krav, som omstillingen til resort indebærer – dvs. mere fokus på akademi og servicekoncept, medlemsservice og salg samt stærkere fokus på målrettet markedsføring. Endelig ydes der huslejetilskud til etablering af ny fællesfacilitet for handel, turisme og events på Nytorv 3, hvorfra Snapsting havde sit sekretariat under Snapsting 2019. Samtidig fraflytter Viborg Handel sit nuværende lejemål og overfører huslejebetaling til det nye. Inden udgangen af tilskudsperioden vurderes det, hvorvidt et tilskud også skal ydes fra og med 2024.

       

      Ud over finansiering fra Viborg Kommune og en ny organisation for detailhandel og turismevirksomheder, forventes der i samarbejdet omkring udvikling af Viborg midtby også genereret medfinansiering fra øvrige parter herunder ejendomsejere.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Forslag til ny hjemmeside for øget salg af kommunale byggegrunde
    • Resume

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde en samlet markedsføringsstrategi for salg af byggegrunde med særlig fokus på digitale platforme, omfattende hele kommunen.

       

      Viborg Kommune har herefter arbejdet med en række tiltag, der skal fremme salget af byggegrunde, eksempelvis ved at gøre udstykninger med begrænset salg mere attraktive, eller ved at igangsætte mere markedsføringsrettede indsatser.

       

      Som et yderligere tiltag vil forvaltningen på mødet den 28. august 2019 præsentere en demo-model af en ny hjemmeside for salg af byggegrunde, som har en mere kundeorienteret tilgang end den tidligere hjemmeside.

       

      Desuden præsenteres Økonomi- og Erhvervsudvalget i efteråret for et oplæg til en markedsføringsstrategi, der skal øge tilflytningen til Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at forslag til etablering af ny hjemmeside med en samlet udgift på 150.000 kr. godkendes med henblik på lancering medio oktober 2019,

       

      2. at finansieringen sker via ”Byggemodningskontoen” under Jordforsyning, byggemodning til boliggrunde, og

       

      3. at der til efterfølgende behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejdes forslag til kampagne i forhold til potentielle tilflyttere til Viborg Kommune.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til etablering af ny hjemmeside med en samlet udgift på 150.000 kr. godkendes med henblik på lancering medio oktober 2019,

       

      2. at nettobevillingen til politikområdet ”Administrativ organisation” forhøjes med 150.000 kr. i 2019, og

       

      3. at udgiften på 150.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”.

       

      Det bemærkes at der med godkendelse af indstillingen sker forhøjelse af nettobevillingen (drift) på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område finansieret af et afsat rådighedsbeløb (anlæg) under Teknisk udvalg.

       

      Herudover beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      4. at der til efterfølgende behandling i udvalget udarbejdes forslag til kampagne i forhold til potentielle tilflyttere til Viborg Kommune.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget fik den 3. oktober 2018 (sag nr. 25) en orientering om igangsatte tiltag til forbedring af den kommunale indsats for salg af byggegrunde og den 14. november 2018 (sag nr. 38), behandledes en bevillingssag vedrørende markedsføring af byggegrunde i mindre byer og oplandsbyer, med bl.a. udarbejdelse af en grundfortælling. Beslutningen var, at sagen returneres til forvaltningen med anmodning om udarbejdelse af en samlet markedsføringsstrategi med særlig fokus på afsæt i digitale platforme, omfattende hele kommunen.

       

      I forlængelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgets tidligere beslutninger er der arbejdet med en række tiltag, der kan styrke salget og markedsføringen af byggegrunde i hele Viborg Kommune.

       

      Som eksempel er lokalplanen for Hindbærkrattet i Bjerringbro ændret, og tilsvarende er der i Karup lavet en stiunderføring under en større trafikvej mellem udstykningsområdet og Karup by. Disse tiltag er iværksat på baggrund af en beslutning i Teknisk Udvalg om, at byggemodningsområder, hvor der har været et begrænset eller ingen salg, skal gøres mere attraktive. Derudover er der i 2018 som pilotforsøg lavet en markedsføringsfilm om Vammen og lavet en markedsføringskampagne for Rødkærsbro.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I sammenhæng med de øvrige tiltag, som er beskrevet under ”Historik”, er der udarbejdet et forslag til en helt ny hjemmeside med præsentation af kommunens byggegrunde. Siden er inspireret af lignende hjemmesider, blandt andet fra andre kommuner. Forslaget vil blive præsenteret på mødet. Det vil alene være en demo-model, da den endelige implementering afventer Økonomi- og Erhvervsudvalgets stillingtagen.

       

      Forslaget til den nye hjemmeside tager udgangspunkt i købers behov i stedet for den tidligere anvendte geografiske sortering af ledige byggegrunde. Således er grundene nu kategoriseret efter fx ”Byg i en landsby”, ”Bæredygtige bydele”, ”For dig der pendler” og ”Tæt på skov og vand”.

       

      Det foreslås desuden, at der laves en slags ”søgemaskine”, hvor potentielle købere kan indtaste sine ønsker til en ny grund, hvorefter hjemmesiden returnerer en liste over de grunde, som opfylder de opstillede ønsker. Der er lavet et udkast til denne i den demo-model, som vises på mødet.

       

      Udover den køberorienterede præsentation vil det være muligt for potentielle købere at zoome ind på den enkelte grund på et satellitbillede, så man også kan se omgivelserne. Grundstammen er GIS-systemet. Derudover er der indgået aftale med hjemmesiden DinGeo om link hertil. DinGeo indeholder en lang række yderligere data om grundene, fx solkort, demografi på naboer, trafikstøj og risiko for oversvømmelse ved skybrud.

      Alternativer

      Den nuværende hjemmeside fortsætter.

       

      Tidsperspektiv

      Hvis udvalget godkender forslaget til den nye hjemmeside, kan denne lanceres medio oktober.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Den nye hjemmeside vil kunne løftes betragteligt ved at en række udstykninger fotograferes, samt at der skrives korte tekster for de enkelte områder. Der er indhentet tilbud fra en fotograf, som kan anvende både dronekamera og kamera i personhøjde. Dette vil beløbe sig til ca. 100.000 kr. for fotografering af alle byer.

       

      Derudover er der udgifter til den tekniske løsning på ca. 50.000 kr.

       

      Den nye hjemmeside vil uden yderligere udgifter kunne løftes med over, når kommunen samlet set skal overgå til en ny hjemmeside i efteråret 2020.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

  • 6 Model og bevillingssag for oprettelse af specialklasserække for elever med autismespektrumforstyrrelser på Egeskovskolen
    • Resume

      I sagen beskrives en model for stop af optag i A-klasserne på Vestervang skole samt for oprettelse af et nyt specialtilbud for elever med Autismespektrumforstyrrelser (ASF) på Egeskovskolen, herunder forslag til finansiering. Modellen har været sendt i høring hos de berørte skolebestyrelser og MED udvalg.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at der i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer i A-klasserne på Vestervang, etableres et parallelt A-klassetilbud på Egeskovskolen jf. den i bilag 1 beskrevne model

       

      1. at engangsudgiften på 450.000 kr. til kompetenceudvikling af personalet i forbindelse med opstart af tilbuddet finansieres af puljen til kompetenceudvikling i 2019

       

      1. at finansieringen af anlægsopgaven findes ved, at nettobevillingen (drift) på politikområdet skoler og klubber nedsættes med 2.6 mio. kr. i 2019.

       

      1. at der stilles garanti for dækning af eventuel ufinansierede personaleomkostninger på Egeskovskolen i forbindelse med opstart af tilbuddet.

       

      1. at finansieringen af eventuelt ikke kompenserede personaleomkostninger i forbindelse med opstarten findes inden for rammen på skoleområdet.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 13-08-2019

      Børne- og Ungdomsudvalget vedtog,

       

      1. at der i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer i A-klasserne på Vestervang, etableres et parallelt A-klassetilbud på Egeskovskolen jf. den i bilag 1 beskrevne model

       

      1. at engangsudgiften på 450.000 kr. til kompetenceudvikling af personalet i forbindelse med opstart af tilbuddet finansieres af puljen til kompetenceudvikling i 2019

       

      1. at der stilles garanti for dækning af eventuel ufinansierede personaleomkostninger på Egeskovskolen i forbindelse med opstart af tilbuddet.

       

      1. at finansieringen af eventuelt ikke kompenserede personaleomkostninger i forbindelse med opstarten findes inden for rammen på skoleområdet.

       

      Bevillingssag

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.600.000 kr. til kontoen ” Nyt autismetilbud på Egeskovskolen” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      1. at udgiften på 2.600.000 kr. i 2019 finansieres ved, at nettobevillingen (drift) på politikområdet skoler og klubber nedsættes med 2.600.000 kr.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      På baggrund af beslutningen i Børne- og Ungdomsudvalget indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet:

       

      1. at der i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer i A-klasserne på Vestervang, etableres et parallelt A-klassetilbud på Egeskovskolen jf. den i bilag 1 beskrevne model,

       

      2. at engangsudgiften på 450.000 kr. til kompetenceudvikling af personalet i forbindelse med opstart af tilbuddet finansieres af puljen til kompetenceudvikling i 2019,

       

      3. at der stilles garanti for dækning af eventuel ufinansierede personaleomkostninger på Egeskovskolen i forbindelse med opstart af tilbuddet,

       

      4. at finansieringen af eventuelt ikke kompenserede personaleomkostninger i forbindelse med opstarten findes inden for rammen på skoleområdet,

       

      5. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.600.000 kr. til kontoen ” Nyt autismetilbud på Egeskovskolen” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      6. at udgiften på 2.600.000 kr. i 2019 finansieres ved, at nettobevillingen (drift) på politikområdet skoler og klubber nedsættes med 2.600.000 kr.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 04-06-2019 (sag 11), at indstille til Byrådet, at visitation til A-klasserne på Vestervang Skole indstilles, og at der i stedet oprettes et A-klassetilbud på Egeskovskolen.

       

      Det blev samtidig besluttet, at bede Forvaltningen om at udarbejde en model for oprettelse af A-klassetilbuddet på Egeskovskolen, herunder forslag til finansiering heraf.

       

      Inddragelse og høring

      Jf. §40 i folkeskoleloven kan Byrådet tage beslutning om Skolestrukturen, herunder hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Beslutningen skal træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

       

      Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning fra den 04-06-2019 har derfor sammen med et uddybende notat (bilag 5) været sendt i høring ved Skolebestyrelser og lokal MED på henholdsvis Egeskovskolen og Vestervang Skole. Egeskovskolen har indgivet høringssvar sammen med Bøgeskovskolens Skolebestyrelse og MED udvalg pga. planerne om sammenlægning af de to skoler.

       

      I høringssvarene er både Skolebestyrelser og MED udvalg fra begge skoler positive overfor planerne om oprettelse af et nyt specialtilbud på Egeskovskolen og nedbringelse af elevtallet på Vestervang skole.

       

      Der efterspørges dog et engangstilskud til finansiering af ekstra ledelsesmæssige og personalemæssige ressourcer til at indgå i henholdsvis forandringsproces og kompetenceudvikling. Desuden efterspørges ekstra ressourcer til oprettelse af de fysiske rammer på Egeskovskolen.

       

      På skolerne i Bjerringbro er man desuden bekymrede for økonomien i en opstartsfase, hvor elevtallet kan være sparsomt og spredt på årgange. De efterspørger derfor garanti for kompensation, hvis ikke taksten dækker udgifterne.

       

      De samlede høringssvar kan findes i bilag 4.

       

      Beskrivelse

      Ved oprettelsen af et nyt specialklassetilbud på Egeskovskolen, forventes det, over en toårig periode, muligt at nedbringe elevtallet på Vestervang skole til de 75 elever, som de oprindelige bygninger er normeret til. Nedbringelsen af elevtallet vil ske gennem naturlig afgang fra henholdsvis 9. og 10. årgang, samt ved overgang til de nye almenklasser forberedt til børn med ASF. Pavillonerne vil dermed kunne fjernes pr. 01-08-2021 jf. den oprindelige ibrugtagningstilladelse

       

      Der forventes en fremtidig normering på ca. 75 elever på Vestervang skole og ca. 45 på Egeskovskolen.

       

      I forbindelse med oprettelsen af det nye A-klassetilbud på Egeskovskolen er der behov for justeringer af bygningsmassen, så lokalerne tilpasses målgruppen. Ombygningen vurderes at koste ca. 2,6 mio. kr., som foreslås finansieret af uforbrugte kompetenceudviklingsmidler i 2019. Midlerne overføres fra drift til anlæg i 2019. Skitseforslag samt overslag på budget for ombygningen kan findes i bilag 2 og 3.

       

      Det nye tilbud på Egeskovskolen foreslås organiseret under den nuværende specialafdeling på Egeskovskolen. Der forventes dog et tæt samarbejde mellem Egeskovskolen og Vestervang Skole med henblik på fælles pædagogisk retning.

       

      I forbindelse med opstart af det nye tilbud foreslås det, at der iværksættes kompetenceudvikling i form af udveksling af personale mellem de to specialafdelinger. Desuden foreslås det, at personalet fra de to afdelinger på sigt sammen deltager i autismepilotuddannelsen samt et vejledningsforløb med VISO eller lignende.

       

      Det foreslås, at opstartsfasen finansieres med 300.000 kr. til personaleudveksling og planlægning af opstart, at et fælles vejledningsforløb finansieres med 150.000 kr. til vikardækning. De tilsammen 450.000 kr. foreslås finansieret af kompetenceudviklingspuljen på skoleområdet. Autismepilotuddannelsen foreslås finansieret af de forslag, der i forvejen ligger i anbefalingerne fra den samlede autismeanalyse.

       

      Forslaget til en samlet model for opstart af nyt specialklassetilbud for elever med ASF kan findes i bilag 1.

      Alternativer

       

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Et nyt specialtilbud på Egeskovskolen forventes at kunne modtaget nye elever umiddelbart efter efterårsferien.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Specialklasserækkerne tildeles ligesom A-Klasserne på Vestervang Skole 219.000 kr. pr. visiteret elev. (135.000 kr. fra det skoledistrikt som eleven er bosiddende i samt 84.000 kr. fra en central pulje). Der forventes derfor ikke yderligere afledt drift på baggrund af oprettelsen af tilbuddet.

       

      Det forslås dog, at der stilles garanti for dækning af ufinansierede personaleressourcer, i en opstartsfase. Finansieringen findes inden for den eksisterende ramme på skoleområdet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Den korte tidsfrist kan blive udfordret af sagsbehandlingstid ved byggesagsbehandling og brandmyndigheder samt omfanget af den konkrete ombygning.

    • Bilag

  • 7 Presserende renoveringsbehov på nuværende Overlund Skole (bevillingssag)
    • Resume

      Der er afsat et rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. til presserende renoveringsbehov på nuværende Overlund Skole.

      Der er tidligere frigivet 500.000 kr. som nu er ved at være brugt.

      Der søges frigivet yderligere 500.000 kr. til kommende presserende renoveringer.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      1.   at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Presserende renoveringsbehov på nuværende Overlund Skole” med rådighedsbeløb i 2019

      2.   at udgiften på 500.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for 2019 til projektet.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 13-08-2019

      Børne- og Ungdomsudvalget vedtog,

       

      1.   at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Presserende renoveringsbehov på nuværende Overlund Skole” med rådighedsbeløb i 2019

      2.   at udgiften på 500.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for 2019 til projektet.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      På baggrund af beslutningen i Børne- og Ungdomsudvalget indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Presserende renoveringsbehov på nuværende Overlund Skole” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      2. at udgiften på 500.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb for 2019 til projektet.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Vinkelvej 20 blev købt med henblik på at etablere en skole bestående af elever fra henholdsvis Overlund Skole og Rosenvængets Skole. Ved budgetforliget 2018-21 blev det besluttet at bygge 2 nye skoler i stedet for. Samtidig blev der afsat 3.000.000 kr. til presserende renoveringsbehov på nuværende Overlund Skole.

      Byrådet besluttede på møde den 21. marts 2018(sag nr. 1) at bevilge 500.000 kr. til presserende renoveringer, dette beløb er nu ved at være brugt og der er brug for yderligere beløb til presserende renoveringer.

       

      Inddragelse og høring

      Samarbejde mellem Overlund Skole, Ejendom & Energi samt forvaltningen.

       

      Beskrivelse

      Ny Overlund skole er planlagt til at være færdigbygget i løbet af 2023. Der søges nu om frigivelses af 500.000 kr. til nødvendig renovering og vedligehold på Overlund Skole, samt til nødvendige tiltag i forhold til eventuelle fremtidige påbud fra Arbejdstilsynet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      2019-2023.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 8 Løbende spildevandsplanlægning (bevillingssag)
    • Resume

      Der er tidligere vedtaget ny spildevandsplan for Viborg Kommune med cirka fire års intervaller.

       

      For at sikre en fuldt opdateret spildevandsplan med tilhørende kortdel ønsker forvaltningen at overgå til løbende spildevandsplanlægning.

       

      Der er tidligere givet bevillinger til udarbejdelse af nye spildevandsplaner. Da arbejdet med spildevandsplanlægningen nu fordeles jævnt over en årrække, er der på ”Budget 2019-2022” afsat midler til ”løbende spildevandsplanlægning”.

       

      Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til ”løbende spildevandsplanlægning”.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning - 2019” med rådighed i 2019,

       

      2. at udgiften på 250.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning”.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 15-08-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 250.000 kr. til kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning - 2019” med rådighed i 2019, og

       

      2. at udgiften på 250.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Løbende spildevandsplanlægning”.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 20. december 2017 vedtog byrådet tilsvarende bevilling for 2018 (sag nr. 25).

       

      Den 19. september 2018 vedtog byrådet ”Budgetforslag 2018-2021” (sag nr. 1).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der er tidligere udarbejdet en ny spildevandsplan for Viborg Kommune cirka hvert fjerde år. Dette arbejde har været forbundet en stor periodevis arbejdsbelastning og udgifter.

       

      Digitale planværktøjer med tilhørende kortfunktioner har imidlertid gjort løbende spildevandsplanlægning mulig. Med løbende spildevandsplanlægning sikres, at både spildevandsplanens tekst- og kortdel opdateres løbende og efter behov. De digitale planværktøjer har samtidig gjort det nemmere for borgerne at få adgang til gældende og opdateret spildevandsplan.

       

      For at sikre en mere dynamisk spildevandsplanlægning ønsker forvaltningen at overgå til løbende spildevandsplanlægning.

       

      Med den løbende spildevandsplanlægning er arbejdsbelastningen og udgifterne forbundet med spildevandsplanlægning jævnt fordelt over en årrække. I forbindelse med vedtagelsen af ”Budget 2019-2022” er derfor afsat midler til ”løbende spildevandsplanlægning”. Der er 250.000 kr. hvert år frem til 2022.

       

      Forvaltningen søger om bevilling fra anlægskontoen til ”løbende spildevandsplanlægning”.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 9 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019 (Almind)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Almind kan omlægges til separatkloak.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 15-08-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 28. marts 2019 (sag nr. 2) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 2. april til den 28. maj 2019.

       

      Der er modtaget tre høringssvar vedrørende omlægningen. De tre høringssvar omhandler:

      1. Ønsker i forbindelse med renovering af eksisterende ledning over privat grund.
      2. Ønsker om valg af bassinplacering.
      3. Indsigelse mod projektet fra grundejere på berørt stikvej.

       

      Forvaltningens svar beskriver følgende:

      1. Grundejer vil blive inddraget i projekteringen, men den eksisterende ledning er beskyttet med tinglyst deklaration.
      2. Ønsket efterkommes, idet eksisterende bassinområde kan udvides til rensedam.
      3. Separering af stikvejen er nødvendig, da ledningens fysiske tilstand er yderst ringe.

       

      De fulde høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Almind kan omlægges til separatkloak.

       

      I forslag til tillæg nr. 3 blev det beskrevet, at regnvand fra den nye separatkloak skulle ledes til eksisterende bassinområde på Rindsholmvej 88C, men at der også var udpeget en alternativ teknisk mulig bassinplacering på matrikel ejet af Rindsholmvej 84. Årsagen var, at det eksisterende bassinområde var registreret som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket kunne føre til, at dette område ikke kunne benyttes. Nu er det eksisterende bassinområde imidlertid afregistreret som beskyttet natur. Derfor er teksten og kortet i tillægget rettet til, således at den alternative bassinplacering er udgået. Det bemærkes, at dette er i overensstemmelse med ønske i høringssvar nr. 2.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 3.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2019.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder (24+6), fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 10 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg 3 til Spildevandsplan 2019 (Almind)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 15-08-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Almind kan omlægges fra fælles- til separatkloak.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:

      • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
      • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig blandt andet om følgende:

      • etablering af bassin
      • etablering af spildevandsledninger

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget tillæg.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

  • 11 Forslag til lokalplan nr. 514 for vindmøller ved Tolstrup samt forslag til tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      SFP Wind Denmark ApS har søgt om tilladelse til at opstille 3 vindmøller ved Tolstrup. Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg, et udkast til forslag til lokalplan samt en miljørapport med miljøvurdering af planforslag og af det ansøgte projekt. Der skal tages stilling til, om planforslagene med tilhørende miljørapport skal vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at retningslinje 4.5 i kommuneplanen ændres, så møllerne må opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 2,64 gange rotordiameteren i rammeområde 02.VM.06_T32,

       

      3. at der afholdes borgermøde torsdag den 31. oktober kl. 19-21 i Multisalen på rådhuset. Alternativt onsdag den 30. oktober kl. 19-21 i Multisalen på rådhuset.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 15-08-2019

      Udvalget blev under mødet oplyst om, at ansøger har kontaktet samtlige naboer inden for en afstand af 1200 m mhp. at tilbyde disse en erstatning. Ansøger har oplyst, at der er indgået aftaler herom med den langt overvejende del af naboerne. Ansøger har desuden oplyst, at man på frivillig basis vil videreføre den tidligere ”grønne ordning”, hvor et beløb doneres til initiativer i lokalområdet.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at retningslinje 4.5 i kommuneplanen ændres, så møllerne må opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 2,64 gange rotordiameteren i rammeområde 02.VM.06_T32, og

       

      3. at der afholdes borgermøde torsdag den 31. oktober kl. 19-21 i Multisalen på rådhuset.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

      Dansk Folkepartis byrådsgruppe og Johannes Vesterby stemmer imod.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 3. oktober 2018 (sag nr. 7) at igangsætte en proces for indkaldelse af forslag og idéer til planlægning og miljøvurdering for vindmøller ved Tolstrup på baggrund af ansøgers projektbeskrivelse.

       

      Byrådet behandlede de indkomne forslag og idéer på mødet den 30. januar 2019 (sag nr. 9) og besluttede at fortsætte planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      SFP Wind Denmark ApS har søgt om tilladelse til at opstille tre vindmøller i et område mellem

      jernbanen og Kjellerupvej (rute 52). Umiddelbart syd for vindmøllerne ligger kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Et oversigtskort over planområdet fremgår af bilag 1.

       

      Projektet omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en rotordiameter på maks. 136 meter. Møllerne placeres på en ret linje i østvest-gående retning. Farven på alle vindmøllernes dele vil være lys grå, og vingerne overfladebehandles, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes refleksion.

       

      Projektet vil resultere i en reduceret CO2-udledning. Vindmøllerne vil have en årlig elproduktion på ca. 36.000 MWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i cirka 9.000 husstande. Den enkelte mølle vil over en 20-årig periode producere ca. 50 gange så meget energi, som der ud fra en livcyklusberegning er brugt til produktion, drift og nedtagning.

      Eksisterende planforhold

      Planområdet ligger i landzone og anvendes i dag til landbrugsdrift. Planområdet er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammer. Området er omfattet af en række retningslinjer i kommuneplanen, hvoraf nogle af de mest relevante er følgende.

       

      Lavbundsareal

      Området er udpeget som lavbundsareal i Viborg Kommune og grænser op til arealer, som er udpeget som lavbundsareal i Silkeborg Kommune. Ifølge retningslinjerne for lavbundsarealer i de to kommuneplaner kan der ikke gives tilladelse til anlæg, som kan forhindre, at der gennemføres ændringer af vandstands- og afvandingsforholdene.

       

      I miljørapporten vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning af lavbundsarealet.

       

      Økologisk forbindelse

      Planområdet gennemskæres af en udpeget økologisk forbindelseslinje i Viborg Kommune. Ifølge retningslinjen for økologiske forbindelseslinjer gælder, at anlæg ikke kan tillades, hvis det indebærer en forringelse af de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen, herunder forringer muligheden for at skabe nye eller udvide eksisterende økologiske forbindelseslinjer. Den økologiske forbindelse er sammenhængende med en udpeget økologisk forbindelseslinje i Kommuneplan 2017 – 2028 for Silkeborg Kommune.

       

      I miljørapporten vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning af den økologiske forbindelse.

       

      Geologisk interesseområde

      Projektområdet ligger i Faldborgdalen, der er udpeget som område af særlig geologisk interesse i kommuneplanerne for både Viborg og Silkeborg Kommuner. Ifølge kommuneplanernes retningslinjer skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt indenfor disse områder.

       

      I miljørapporten vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning af det geologiske interesseområde.

       

      Værdifuldt landskab

      Planområdet ligger ca. 4 km fra en udpegning af værdifuldt landskab omkring Hald Sø, Dollerup Bakker og Vedsø i Viborg Kommune. Byggeri uden for de værdifulde landskaber kan ifølge kommuneplanens retningslinjer ikke tillades, hvis de i væsentlig grad forringer landskabsværdierne i disse områder.

       

      Planområdet ligger ca. 150 meter fra en udpegning af landskabelige interesseområder i Silkeborg Kommune.

       

      I miljørapporten vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning af de værdifulde landskaber.

      Forslag til tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2017 -2029

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg. Forslaget fremgår af bilag 2. Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for opstilling af vindmøller med tilhørende tekniske anlæg. Derudover udlægges området som et vindmølleområde i kommuneplanen, og der ændres i kommuneplanens retningslinje for vindmøller. Ændringen medfører, at der særligt for vindmøllerne i planområdet må være en mindre indbyrdes afstand, hvilket for planområdet giver en optimal udnyttelse af områdets vindressourcer.

      Forslag til lokalplan nr. 514

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan. Forslaget fremgår af bilag 3.

       

      Lokalplanens formål er at tilvejebringe det planmæssige grundlag for opstilling af tre vindmøller med tilhørende teknikanlæg, vejadgange, kran-/arbejdspladser, transformerstation mv. Planlægningen skal samtidig sikre, at der ved placering og udformning af vindmøllerne tages de fornødne hensyn til nabobebyggelse samt til de jordbrugsmæssige, landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige interesser mv.

       

      Lokalplanforslaget fastlægger, at planen erstatter de landzonetilladelser, der ellers vil være nødvendige, for at projektet kan gennemføres.

      Miljøvurdering af planer og projekt

      Der er udarbejdet en miljørapport, der indeholder en vurdering af planernes og projektets påvirkning af forhold, som et vindmølleområde potentielt kan påvirke væsentligt. Forholdene er bl.a. fastlagt på baggrund af høringssvar fra idefasen og høringssvar fra berørte myndigheder. Miljørapporten ses i bilag 4.

       

      I miljørapporten er der fokuseret på:

      • Miljøkonsekvenser for naboer
      • Landskabelige forhold
      • Klima, ressourcer og affald
      • Geologi og grundvand
      • Naturbeskyttelse
      • Infrastrukturanlæg
      • Socioøkonomiske forhold
      • Alternativer
      • Kumulative effekter
      • Afværgeforanstaltninger
      • Sundhed og overvågning

       

      I miljørapporten er det vurderet, at opstilling af tre vindmøller er en optimal udnyttelse af projektområdet.

       

      Det vurderes, at miljøpåvirkningerne i anlægs- og udskiftningsfasen er lokale, af kort varighed og har en moderat intensitet. Miljøpåvirkningerne i driftsfasen vil få en lang varighed på 20 - 30 år, men er ikke permanente. Lokalt omkring opstillingsområdet vil naboboliger få en påvirkning af støj og skyggekast, men inden for de gældende grænseværdier.

       

      Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af reduktion af luftforureningen fra konventionelle kraftværker og de deraf afledte positive klimaeffekter.

      Samlet set vurderes det, at vindmølleprojektets klimamæssige effekt i et samfundsmæssigt perspektiv i væsentlig grad opvejer de lokale påvirkninger i vindmøllernes levetid.

      Borgermøde

      Såfremt planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring, skal planforslagene og miljørapporten sendes i 8 ugers høring. Forvaltningen foreslår, at høringen i givet fald finder sted i efteråret 2019.

       

      Forvaltningen foreslår i givet fald, at der afholdes borgermøde torsdag den 31. oktober 2019 kl. 19-21 i multisalen på rådhuset.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt planforslagene vedtages med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort september 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk behandling primo 2020 med henblik på endelig vedtagelse af planforslagene.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planforslagene med tilhørende miljørapport skal i 8 ugers offentlig høring jf. § 24, stk. 3 i planloven og § 32 i miljøvurderingsloven.

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en § 25-tilladelse jf. miljøvurderingsloven. Et udkast til § 25-tilladelsen ses i bilag 5.

       

    • Bilag

  • 12 Indsatser for grøn omstilling i Viborg Kommune
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget har med afsæt i byrådets sammenhængsmodel udarbejdet forslag til en række indsatser for miljømæssig bæredygtighed – kaldet grøn omstilling. Indsatserne er indarbejdet i et katalog.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at katalog over indsatser for grøn omstilling i Viborg Kommune godkendes.

       

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      2. at udvalget afholder pressemøde den 9. september 2019. Udvalget drøfter indhold.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 15-08-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at katalog over indsatser for grøn omstilling i Viborg Kommune godkendes.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede endvidere

       

      2. at afholde pressemøde den 9. september 2019. Udvalget drøftede indhold.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

      Johannes Vesterby stemmer imod, da vindmøller indgår i kataloget for energiproduktion.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På mødet den 16. august 2018 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en temadrøftelse om en ny sammenhængende indsats for energi, miljø og klima.

       

      Klima- og Miljøudvalget har efterfølgende på møderne den 20. september 2018 (sag nr. 21), den 29. november 2018 (sag nr. 1) og den 31. januar 2019 (sag nr. 17) haft temadrøftelser om grøn omstilling og vækst. På møderne er emnerne energiproduktion, bygninger, transport og mobilitet, natur, indkøb og udbud samt affald blevet drøftet med fokus på mulige indsatser inden for hvert emne. På mødet den 28. marts 2019 (sag nr. 5) havde Klima- og Miljøudvalget en opsamlende temadrøftelse.

       

      På mødet den 6. juni 2019 drøftede udvalget et oplæg til indsatser for grøn omstilling med henblik på godkendelse på næste møde.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      På baggrund af temadrøftelserne om grøn omstilling i Klima- og Miljøudvalget har forvaltningen udarbejdet et udkast til indsatser for grøn omstilling. Indsatskataloget kan ses i bilag 1.

       

      Det foreslås, at Klima- og Miljøudvalget afholder et pressemøde den 9. september 2019, hvor udvalget præsenterer oplægget.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 13 Viborg Idrætsråds analyse vedr. investeringer i bane-, kunstgræsbane- og lysanlæg (bevillingssag)
    • Resume

      Viborg Idrætsråd har efter aftale med Kultur- og Fritidsudvalget fremsendt ”Redegørelse vedr. undersøgelse af boldbaner og lysanlæg”, maj 2019 med idrætsrådets indstilling vedr. investeringer i baneanlæg, kunstgræsbaner og lysanlæg.

      Redegørelsen/analysen behandles med henblik på Kultur- og Fritidsudvalgets stillingtagen til investeringer på området.                            

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår,

       

      1. at bevilling til investeringer i bane- og lysanlæg i 2019 på 1.050.000 kr. anvendes til investeringer i renovering af lysanlæg og baner. Viborg Idrætsråd anmodes om at sende indstilling til bevillingens anvendelse, således at udvalget kan behandle denne på mødet i udvalget den 17. september 2019

       

      2. at udvalget udsætter endelig stillingtagen vedr. etablering af ny kunstgræsbane jfr. Byrådets beslutning på mødet 22. maj 2019 vedr. fremtidig etablering af kunstgræsbaner og samtidig tilkendegiver, at de på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021 på i alt 2.100.000 kr. reserveres til etablering af kunstgræsbane og at en kommende bane placeres på idrætsanlægget i Stoholm på en af de eksisterende boldbaner.

       

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.050.000 kr. til kontoen ”investeringer i baneanlæg 2019” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      4. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Baneanlæg, lysanlæg, kunstgræsbaner”.

       

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-08-2019

      Fraværende: Niels-Jørgen Ottesen

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at bevilling til investeringer i bane- og lysanlæg i 2019 på 1.050.000 kr. anvendes til investeringer i renovering af lysanlæg og baner. Viborg Idrætsråd anmodes om at sende indstilling til bevillingens anvendelse, således at udvalget kan behandle denne på mødet i udvalget den 17. september 2019,

       

      2. at udvalget udsætter endelig stillingtagen vedr. etablering af ny kunstgræsbane jfr. Byrådets beslutning på mødet 22. maj 2019 vedr. fremtidig etablering af kunstgræsbaner og samtidig tilkendegiver, at de på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb i 2020 og 2021 på i alt 2.100.000 kr. reserveres til etablering af kunstgræsbane og at en kommende bane placeres på idrætsanlægget i Stoholm på en af de eksisterende boldbaner med lysanlæg.

       

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller herefter til Byrådet,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.050.000 kr. til kontoen ”investeringer i baneanlæg 2019” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      4. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Baneanlæg, lysanlæg, kunstgræsbaner”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.

       

      Robert Demény stemmer imod.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Idrætsråd har over en årrække foretaget flere analyser af behovet for renovering og nyanlæg af baner, kunstgræsbaner og lysanlæg.

      Analyserne og idrætsrådets indstillinger har dannet grundlag for Kultur- og Fritidsudvalgets og Byrådets beslutninger om investeringer på området og der er over en årrække renoveret mange anlæg og etableret nye græsbaner samt et antal kunstgræsbaner.

       

      Viborg Idrætsråd har efter aftale med Kultur- og Fritidsudvalget udarbejdet analysen, som vedlægges sagen som bilag. Analysen indeholder indstilling om investeringer i baneanlæg i periode 2019-2022.

       

      I budgettet for 2019 til 2022 er i hvert af årene 2019, 2020 og 2021 afsat 1.050.000 kr., i alt 3.150.000 kr. til investeringer i nyanlæg og renoveringer på området.

       

       

      Inddragelse og høring

      Viborg Idrætsråd har i forbindelse med arbejdet med at udarbejde analyse og indstilling inddraget foreningerne.

       

       

      Beskrivelse

      Analysen indeholder en kortlægning af en række områder, bl.a.:

       

      -         Bør der anlægges flere kunstgræsbaner i Viborg Kommune?

       

      Her sammenlignes antallet af baner med faciliteterne i andre midtjyske kommuner og med hele landet og analysen viser, at Viborg Kommune har lidt flere kunstgræsbanefaciliteter end flere andre kommuner i området (tabel 1). Analysen indeholder også en oversigt over booking på kunstgræsbaner og her er benyttelsen i Viborg Kommune på cirka samme niveau som andre kommuner.

       

      Analysen indeholder også en tabel (tabel 2), som viser byers afstand til en kunstgræsbane samt oplysning om booking og antal medlemmer pr. bane på allerede etablerede kunstgræsbaner.

       

      Endelig fokuserer analysen på, at der tre klubber, der har ansøgt om, at en ny kunstgræsbane etableres hos dem. Det er Stoholm IF, Skals FF og Rødkærsbro IF. En vurdering af en række parametre (afstand til nærmeste kunstgræsbane, antal medlemmer i klubben, antal medlemmer i ”støtteklubber”/naboklubber og ”belægningspres” viser, at behovet for en ny kunstgræsbane umiddelbart vurderet er størst i Stoholm og idrætsrådet peger på, at en evt. ny bane placeres her. 

       

      Analysen indeholder herefter et afsnit, hvor det vurderes hvilke tekniske løsninger, der er hensigtsmæssige ved nye baner. Konklusionen er her, at det ikke er muligt at fremlægge helt konkrete forslag til teknisk løsning, specielt i forhold til det ”infill”, der skal i banen. Der er dog primært fokus på gummigranulat og kortinfill, men udviklingen går hurtigt og må vurderes konkret, hvis der skal realiseres nye kunstgræsbaneprojekter.

       

      I forlængelse heraf bemærkes, at Byrådet den 22. maj 2019 behandlede sag vedr. belysning af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser i forbindelse med kunstgræsbaner.

       

      Byrådet besluttede,

       

      1 at der iværksættes yderligere undersøgelser til belysning af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, herunder påvirkning af grund- og spildevand, spredning af granulat samt resultat af nationale undersøgelse og

       

      2 at der ved anlæg af nye baner indarbejdes tiltag, der kan medvirke til at reducere spild af gummigranulat.

       

      Byrådets beslutning betyder, således at yderligere undersøgelser til belysning af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af nye kunstgræsbaner, forudsættes gennemført inden nyanlæg af nye kunstgræsbaner.

       

      Idrætsrådet tager i indstillingen ikke endelig stilling til om der skal etableres nye kunstgræsbaner, men foreslår, at hvis der etableres baner, fastsættes egenbetalingen til 1.300.000 kr., idet anlægsudgiften ved en ny bane vurderes til 3,5 – 5,5 mio. kr. afhængig af teknisk løsning og konkret placering.

       

      -         Er der behov for renovering af boldbaner og lysanlæg i Viborg Kommune?

       

      Analysen opsummerer ønsker og vurderinger i forhold til behovet for at renovere baner og lysanlæg og der peges på, at der er behov for at renovere baner i Bjerringbro og Hald Ege med en samlet anlægsudgift på ca. 220.000 kr., hvilket med en egenfinansiering svarende til tidligere projekter på 10 %, medfører en kommunal udgift på 198.000 kr. Med hensyn til lysanlæg vurderes, at 9 lysanlæg bør renoveres med en samlet udgift på 1.550.000 kr. Idrætsrådet forslag en egenfinansiering for foreningerne på 25 %, hvorefter den kommunale udgift beløber sig til 1.162.500 kr.

       

       

      Samlet foreslår Viborg Idrætsråd:

       

      Renovering af lysanlæg i 2019/hurtigst muligt:

      Klejtrup Boldklub, Sdr. Rind/Vinkel IF, Mønsted IF, Mammen IF, Karup/Kølvrå 07,  Vestermarkens UGF, Team Nørreå, Bruunshåb/Tapdrup IF og Vejrumbro Boldklub, i alt 9 anlæg og en samlet anlægssum på 1.550.000 kr.

      Viborg Idrætsråd foreslår uændret egenfinansiering på 25 %, hvorefter den kommunale udgift beløber sig til 1.162.500 kr.

       

      Renovering af baner:

      Renovering af bane i Bjerringbro Idrætspark, samlet udgift 180.000 kr. Egenbetaling uændret i forhold til tidligere på 10 %, kommunal udgift på 162.000 kr.

       

      Nyanlæg af baner:

      Nyanlæg på mindre anlæg i Hald Ege, samlet udgift på 40.000 kr., egenfinansiering uændret i forhold til tidligere på 10 %, kommunal udgift på 36.000 kr.

       

      Kunstgræsbaner:

      Der er kortlagt behov. Analysen peger på, at en evt. ny bane placeres i Stoholm.

      Indstillingen anfører en anlægsudgift på op til 4,2 mio. kr. Egenfinansiering uændret på 25 %, svarende til 1,3 mio. kr. og dermed kommunal udgift på 2,9 mio. kr.

       

      Samlet anlægsudgift i forhold til indstillingen:

       

      Renovering af lysanlæg: 1.550.000 kr.

      Egenfinansiering: 388.000 kr.

      Kommunal anlægsudgift: 1.162.000 kr.

       

      Renovering og nyanlæg, græsbaner: 220.000 kr.

      Egenfinansiering: 22.000 kr.

      Kommunal anlægsudgift: 198.000 kr.

       

      Kunstgræsbane:

      Ny bane: 4.200.000 kr.

      Egenfinansiering. 1.300.000 kr.

      Kommunal anlægsudgift: 2.900.000 kr.

       

      Samlet foreslår Viborg Idrætsråd således, at Viborg Kommune investerer 1.360.000 kr. i bane- og lysanlæg hurtigst muligt og såfremt det besluttes, at der etableres yderligere kunstgræsbaner foreslås, at Viborg Kommune bidrager med 2.900.000 kr.

       

      Egenbetalingen er som hidtil beregnet med 10 % af udgifter til græsbaner og 25 % til lysanlæg og kunstgræsbaner.

       

      Samlet kommunal udgift ved den samlede løsning på 4.260.000 kr.

      I budgettet for 2019-2022 er afsat 3.150.000 kr.

       

      Forvaltningen bemærker herudover, at der vil være behov for at vurdere anlægsudgiften i forbindelse med en evt. kommende kunstgræsbane nærmere, ligesom det kan overvejes at justere de foreslåede procentsatser for egenbetaling, som pt. er 10 % eller 25 %.

       

      Endelig bemærker forvaltningen, at det i tidligere analyse er besluttet, at der etableres ny græsbane i Bruunshåb. Processen med at få baneanlægget til rådighed for en ny bane har taget flere år, men det er nu afklaret, at banen kan etableres. Der er behov for at afklare den tekniske løsning og den samlede anlægsøkonomi i dette projekt, herunder finansieringsplan og foreningens eget bidrag til banen, idet der ikke pt. er budgetmæssig dækning for projektet i udvalgets del af kommunens investeringsoversigt.

       

       

      Alternativer

      Det vurderes, at behovet for at renovere lysanlæg og græsbaneanlæg er akut og derfor bør realiseres snarest muligt.

      Investeringer i kunstgræsbaner og model for finansiering kan vurderes nærmere, også set i sammenhæng med Byrådets beslutning den 22. maj 2019 vedr. kommende kunstgræsbaneanlæg.

       

       

      Tidsperspektiv

      Rådighedsbeløb er afsat i budgettet for 2019 til 2021.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Det forudsættes, at endelig model kan realiseres indenfor det samlede afsatte rådighedsbeløb på 3.150.000 kr.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ved nyanlæg af baner vil der være behov for afklaring af planmæssige forhold.

    • Bilag

  • 14 Godkendelse af samarbejdsaftale og honoreringsordning i forhold til kommunale akutfunktioner
    • Resume

      Region Midtjyllands Praksisplanudvalg har, i samarbejde med kommunerne i regionen, udarbejdet en samarbejdsaftale og en forsøgsvis honoreringsaftale mellem somatiske kommunale akutfunktioner, praktiserende læger og hospitaler. Sagen behandles med henblik på godkendelse.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at samarbejdsaftalen godkendes.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 15-08-2019

      Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at samarbejdsaftalen godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Regionens Praksisplanudvalg igangsatte på mødet den 28. maj 2018 et arbejde med at aftale rammerne for samarbejdet mellem regionens kommuner, almen praksis og hospitaler om de kommunale somatiske akutfunktioner. En tværsektoriel arbejdsgruppe har, på denne baggrund, udarbejdet anbefalinger til samarbejdet om kommunale akutfunktioner.

       

      Praksisplanudvalget godkendte anbefalingerne på mødet den 6. marts 2019.

       

      Praksisplanudvalget godkendte samarbejdsaftalen og forsøgsvis honoreringsaftale den 27. maj 2019. Se bilag 1 og 2.

       

      Inddragelse og høring

      Anbefalingerne har efterfølgende været til kommentering i kommunerne samt været drøftet i Den Kommunale styregruppe på sundhedsområdet i den midtjyske region (KOSU) og Den Kommunale Sundhedsstrategiske Gruppe (DKS).

       

      Beskrivelse

      Samarbejdsaftalen bygger på oplægget fra den tværsektorielle arbejdsgruppe og beskriver blandt andet det lægefaglige ansvar, og hvem der gør hvad i borgerforløb, der involverer en somatisk kommunal akutfunktion.

       

      I tilknytning til samarbejdsaftalen er der desuden aftalt en forsøgsordning med honorering af praktiserende læger i forbindelse med kommunikation og rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner. Se bilag 3.

       

      Aftalerne skal sikre at:

      • Borgerne oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset om borgeren skal have behandling og pleje i eget hjem, på en akutplads eller et hospital.
      • Forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
      • Udvikle et tæt samspil mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læge, som udnytter fagpersonernes respektive kompetencer, herunder giver det kommunale sundhedspersonale muligheder for lægefaglig sparring.
      • Styrke kvalitet og tilgængelighed i forhold til kommunikation mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læger.

       

      Fra kommunal side er der lagt vægt på at:

      • Forsøgsordningen er midlertidig og udløber med denne overenskomstperiode med henblik på, at erfaringer fra ordningen løftes over i den nationale overenskomst på området.
      • Ordningen giver mulighed for sparring og opkvalificering af det kommunale personale i samarbejdet med praktiserende læger.
      • Ordningen finansieres i fællesskab med Region Midtjylland (50/50), og at der er et samlet loft på maksimalt 3. mio. kr. årligt på aftalen.
      • Ordningen evalueres.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Aftalerne træder i kraft den 1. september 2019 og løber frem til den 31. december 2020.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er aftalt en fast økonomisk ramme for forsøgsordningen på 3 mio. kr. årligt, der deles 50/50 mellem region og kommuner efter aktivitet. Region Midtjylland varetager afregningen. Forsøgsordningen, der udløber 31. december 2020 med udgangen af den nuværende overenskomst.

       

      Forsøgsordningen trækker på erfaringer fra Ålborg Kommune samt Randersklyngen (Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner), der har lignende aftaler om honorering af praktiserende læger. Disse aftaler er dog rent kommunalt finansierede.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 15 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 505 for et centerområde syd for Østergade i Bjerringbro samt tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017 - 2029.
    • Resume

      Forslag til lokalplan nr. 505 samt tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017 - 2029 har i perioden 1. marts – 26. april 2019 været i offentlig høring. Høringssvarene handler især om bebyggelsens placering, trafik og parkeringspladser. Denne sag afslutter høringen og lægger op til endelig vedtagelse af lokalplanen.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg tager stilling til om det indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer, eller

       

      2. om mulighederne for placerings af bebyggelsen begrænses yderligere, således at kun forslag 1C som vist i bilag nr. 5 kan realiseres og

       

      3. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 14-08-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer, idet mulighederne for placering af bebyggelsen begrænses yderligere, således at kun forslag 1C, som vist i bilag nr. 5, for så vidt angår delområde 2, kan realiseres,

       

      2. at der gennemføres supplerende høring hos bygherre vedr. ændringen, det tilstræbes at høringssvar foreligger inden videre behandling af sagen, og

       

      3. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” justeres jf. ovenstående og sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Som det fremgår af beslutningen i Teknisk Udvalg (TU), kræver det af TU ændrede planforslag en fornyet høring hos bygherre.

       

      Høringen er nu gennemført, og bygherre har ingen bemærkninger til det af TU ændrede planforslag, hvis det tilføjes at lokalplanens krav om indgangsdøre i gavlen mod Østergade ændres til krav om vinduer i gavlen

       

      Byrådet besluttede herefter:

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes, med tilføjelse om at lokalplanens krav om indgangsdøre i gavlen mod Østergade ændres til krav om vinduer i gavlen.

       

      Som følge heraf indarbejdes ændringerne i forhold til sagens nuværende bilag nr. 5.

      Ændringer fremgår af et nyt bilag nr. 6, som vedlægges sagen og referatet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der er ønske om at opføre hotel, dagligvarebutik, liberale erhverv, etageboliger (i op til 5 etager) og tæt-lav-boliger på Østergade 8 i Bjerringbro. Projektet kan ikke opføres inden for den gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 14. november 2018 (sag nr. 15) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for et centerområde og boliger ved Østergade 8 i Bjerringbro.

       

      Der har været afholdt fordebat fra den 16. november til den 30. november 2018.

       

      Byrådet besluttede den 27. februar 2019 (sag nr. 18) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 505 for et centerområde ved Østergade i Bjerringbro samt forslag til tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring fra den 1. marts til den 26. april 2019.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag 2.

       

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 505 for et centerområde ved Østergade i Bjerringbro samt forslag til tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 1. marts til den 26. april 2019. Der er i høringsperioden kommet 6 høringssvar, som er i bilag 3.

       

       

      Borgermøde

      Der blev afholdt borgermøde torsdag den 2. april 2019, hvor debatten hovedsageligt drejede sig om tidshorisont for byggeriet, stort ønske om restaurant, bebyggelsens placering herunder skyggegener og manglende udsigt for Østergade 15.

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 505

      Lokalplanforslaget udlægger området til centerformål. Området opdeles i tre delområder:

      • Delområde I udlægges til centerformål som butikker, serviceerhverv, liberalerhverv, hotel og boliger. Bebyggelsen kan opføres i 2-5 etager, med en bygningshøjde på maks. 18 m. Der er dog mulighed for et hjørnehus til markering af busholdepladsen på 20 m.
      • Delområde II udlægges til etageboliger eller punkthuse i 2-5 etager.
      • Delområde III udlægges til tæt-lav-boliger i maks.2 etager.

       

      Ny bebyggelse skal etableres med arkitektur, udformning og materialevalg, så det tilpasser sig området.

       

      Forslag til tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017-2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår anvendelsen til boliger, bebyggelsesprocenten på maks. 90, etageantal og bygningshøjde. Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde syd for Østergade, som fastsætter det maksimale etageantal til maks. 5 etager, maks. bygningshøjde på op til 20 m og bebyggelsesprocenten øges til 90 procent.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.

       

      Høringssvarene omhandler primært bebyggelsens placering (manglende udkig fra eksisterende punkthuse), trafikale forhold i området (øget trafik) og parkering (reducering af parkeringsnormen iht. stationsnærheden).

       

      Forvaltningen anbefaler følgende ændringer i lokalplanforslaget ved endelig vedtagelse af planforslagene:

      • at lokalplanen giver mulighed for både tæt-lav og etageboliger i delområde III, samtidig præciseres, at der maks. må opføres 24 boliger i delområde III,
      • at ved etablering af etageboliger i delområde III kan delområdet udstykkes som storparceller. Der kan ske yderligere udstykning eksempelvis efter sokkelgrundprincippet,
      • at lokalplanen ikke skal give mulighed for reduceret parkeringskrav på grund af lokalplanområdets stationsnære placering,
      • at lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse i delområde I ikke må placeres nærmere end 15 m fra delområde II. Mindre bygninger som carporte, cykelskure, depoter, redskabsskure og lignende må dog placeres nærmere.
      • at lokalplanen sikrer udsigtslinjer, ved at ny bebyggelse i delområde II skal placeres med en afstand på min. 10 m mellem de enkelte boliger, målt fra ydermur til ydermur. Mindre bygninger som carporte, cykelskure, depoter, redskabsskure og lignende må dog placeres nærmere,
      • at der i delområde II gives mulighed for, at maks. én gavl mod Østergade kan etableres uden indgangsdøre, hvis der i stedet etableres vinduer,
      • at tagterrasser skal indgå i etageantallet.

       

      De resterende høringssvar imødekommes ikke.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen og kommuneplantillægget ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.

       

      Fornyet høring

      Ændringsforslagene har været i høring hos bygherre, som har tilkendegivet, at de er indforstået med ændringsforslagene.

       

      Hvis udvalget ønsker at reducere mulighederne for at placere bebyggelsen yderligere, skal bygherre høres igen. Forvaltningen vil iværksætte en sådan høring før møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Anlægsudgifter

      Bygherre har tilkendegivet at ville forestå finansiering og etablering af fortovet langs Østergade.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 16 Køb af servicearealer på Pleje- og Omsorgscenter Sjørup Ældrecenter
    • Resume

      Boligselskabet Sct. Jørgen opfører 10 almene ældreboliger med servicearealer beliggende på Blichersvænge 1-19 i Sjørup. Når byggeriet er færdigt, skal servicearealerne overdrages til Viborg Kommune for anlægssummen. Byrådet skal godkende købet af servicearealerne.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunens køb af servicearealer godkendes.

    • Beslutning i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 13-08-2019

      Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunens køb af servicearealer godkendes.

       

      Ældre- og Aktivitetsudvalget bemærkede, at udvalget den 27. februar 2018 besluttede at bevillige yderligere 450.000 kr. finansieret af det beløb, der i den anden etape var afsat til aktivitetscenteret, således at der er fuld finansiering.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte den 30. august 2017 (sag nr. 12) en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg om tilsagn til opførelse af 10 almene ældreboliger med servicearealer beliggende på Blichersvænge 1-19 i Sjørup (skema A).

       

      Byrådet godkendte skema B den 21. marts 2018 (sag nr. 17).

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der er i anlægsprojektet ”Renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter” budgetteret 2.000.000 kr. til køb af servicearealer. Beløbet er bevilliget.

       

      Anskaffelsessummen for servicearealerne på Pleje- og Omsorgscenter Sjørup Ældrecenter er fra skema A til skema B forhøjet fra 2.435.000 kr. til 2.998.000 kr. inklusiv moms svarende til 2.399.000 kr. eksklusiv moms.

       

      Byggeriet er nu der, hvor der kan ske en overdragelse af servicearealerne fra Boligselskabet Sct. Jørgen, der er bygherre, til Viborg Kommune. Viborg Kommune overtager efter aftale med Boligselskabet Sct. Jørgen servicearealerne den 1. juli 2019.

       

      Den endelige købesum bliver fastlagt på baggrund af et revideret byggeregnskab og byrådets godkendelse af skema C. Dette forventes at foreligge ultimo 2019/primo 2020.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er krav om, at Skat foretager en vurdering af arealerne, idet den endelige købesum ikke må være lavere end Skats vurdering. Det skyldes, at Viborg Kommune optræder som både køber og tilsynsmyndighed. Boligselskabet Sct. Jørgen har foranlediget, at Skat snarest foretager en vurdering.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Der skal ske en ejerlejlighedsopdeling for at Viborg Kommune kan overtage servicearealerne. Dette er iværksat.

  • 17 Gudenådalens Energiselskab - ansøgning om kommunegaranti for lån
    • Resume

      Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a. (GUES) har fremsendt ansøgning om kommunegaranti for lån og byggekredit til finansiering af investering i en ny varmepumpe på 10 mio. kr.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ansøgningen fra Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a. (GUES) godkendes,

       

      2. at der til GUES stilles kommunegaranti for lån og byggekredit på 10 mio. kr. i forbindelse med investeringen i en ny varmepumpe, og

       

      3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ansøgningen fra Gudenådalens Energiselskab A.m.b.a. (GUES) godkendes,

       

      2. at der til GUES stilles kommunegaranti for lån og byggekredit på 10 mio. kr. i forbindelse med investeringen i en ny varmepumpe, og

       

      3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 29. november 2018 (sag nr. 3) et projektforslag fra GUES i forbindelse med fusionen mellem Bjerringbro Varmeværk og Ulstrup Kraftvarmeværk vedrørende etablering af en transmissionsledning mellem Bjerringbro og Ulstrup, 2 MW varmepumper, bygning til varmepumper mv. Byrådet godkendte på mødet den 20. marts 2019 (sag nr. 8) kommunegaranti til GUES til lån og byggekredit på 39 mio. kr. i forbindelse med dette projekt. Herudover godkendte Byrådet i samme sag en kommunegaranti på 5,4 mio. kr. til lån til udskiftning af målere.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      For yderligere reduktion af varmeprisen og reduceret CO2-udledning ønsker GUES nu at supplere varmeproduktionen med yderligere en 1 MW varmepumpe og har i den forbindelse fremsendt ansøgning om kommunegaranti på 10 mio. kr. for lån og byggekredit til projektet. Ansøgningen er vedlagt som bilag nr. 1.

       

      Det fremgår af konklusionen i projektforslaget, at både de bruger-, selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger viser et positivt resultat ved gennemførelse af projektet.

       

      Både lån og byggekredit optages i Kommunekredit. Der er den 9. juli 2019 indhentet låneforslag fra Kommunekredit. Rentesatsen på byggekreditten udgør 0% p.a. og renten på et 25-årigt fastforrentet lån på 10 mio. kr. 0,50% p.a.

       

      Forvaltningens gennemgang af ansøgningen, varmeværkets seneste årsregnskaber, budgetter, likviditetsbudgetter mv. har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har i forvejen stillet følgende kommunegarantier for lån optaget af GUES i forbindelse med anlægsinvesteringer:

       

      Årstal

      Indfrielses år

      Hovedstol (mio. kr.)

      Restgæld (mio. kr.)

      2011

      2026

      15,7

      7,3

      2016

      2046

      9,0

      8,3

      2019

      2049

      39,0

      -

      2019

      2029

      5,4

      -

       

      De godkendte kommunegarantier på Byrådets møde i marts måned 2019 på 39,0 og 5,4 mio. kr. er på nuværende tidspunkt endnu ikke effektueret.

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af GUES ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Garantiprovision 

      På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.

       

      Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,55% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2019 såfremt byggekreditten/lånet optages inden årets udgang.

       

      Øvrige forhold

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 6. juni 2019 (Sag nr. 2) godkendt GUES’s projekt for etablering af yderligere en 1 MV varmepumpe.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 18 Mødeliste for byrådet
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at byrådet tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Mødelisten blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 19 Forslag til kommuneplantillæg nr. 37 for byudvikling i Taphede øst for Viborg by - etape 1
    • Resume

      Viborg Byråd har vedtaget, at der skal ske byudvikling øst for Viborg by. I marts 2018 blev der vedtaget en helhedsplan. Der har været en idéfase i foråret 2019. Planforslaget giver mulighed for ca. 1.000 boliger og omfatter knap 100 hektar i den vestlige del af området.

      Oversigtskort er i bilag nr. 1 og forslag til kommuneplantillæg nr. 37 er i bilag nr. 2.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      2. at der afholdes borgermøde den 7. oktober kl. 17.00 på Viborg Rådhus i Multisalen

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2029 med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger, og

       

      2. at der afholdes borgermøde den 7. oktober kl. 17.00 på Viborg Rådhus i Multisalen.

       

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog den 21. marts 2018 (sag nr. 21) en helhedsplan for området. Byrådet igangsatte den 27. februar 2019 (sag nr. 26) planlægning for området. I den gældende Kommuneplan 2017-2029 er området udlagt som perspektivområde til byudvikling.

      I perioden 7. marts til 4. april blev der afholdt en idéfase forud for planlægningen. Idéfasen blev præsenteret på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. maj 2019 (sag nr. 30).

       

      Inddragelse og høring

      I idéfasen indkom der 13 bemærkninger – primært vedr. afgrænsning, etaper, etageboliger, naturhensyn, veje og stier samt bæredygtighed. Udvalget besluttede at fastholde, at byudviklingen starter fra nord. Der blev foretaget enkelte justeringer af områdernes afgrænsning og omfang af etageboliger.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 15. maj 2019, at fortsætte planlægningen som beskrevet med:

      • 4 områder til boligformål,
      • et område til butik ved Randersvej,
      • et institutionsområde ved ankomst fra Randersvej og
      • to grønne områder - mod nordvest og mod sydøst

       

      Beskrivelse

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 37 omfatter areal til knap 1.000 boliger. Planforslaget er i bilag nr. 2, og arealerne kan se på side 2. Der indgår ca. 96 hektar til boligformål, 2,2 hektar til institutionsformål og 0,8 hektar til centerformål. De grønne områder udgør ca. 22 hektar. I alt ca. 10 boliger pr. hektar (ekskl. grønne områder).

       

      Boligområderne udvikles i den rækkefølge, de er nummereret – dvs. startende fra nord. De udlægges som blandede boligområder, men med mulighed for tættere byggeri, som foreslået i helhedsplanen. Se bilag nr. 4.

       

      Rammeområdernes anvendelse fastlægges til:

      VIBØ.B4.B14_T37 og VIBØ.B4.B15_T37: Åben-lav, tæt-lav og etageboliger indtil 4 etager, dog max. 2 etager mod landskab mod nord

       

      VIBØ.B4.B16_T37: Åben-lav, tæt-lav og etageboliger indtil 4 etager (kun mod nordøst, matr. nr. 20u Tapdrup by, Tapdrup – Spanggårdvej 10)

       

      VIBØ.B4.B16_T37: Åben-lav, tæt-lav og etageboliger indtil 2 etager (rækkehuse med vandret lejlighedsskel).

       

      VIBØ.C1.04_T37: Centerområde, herunder serviceerhverv og etageboliger indtil 3 etager

       

      VIBØ.A1.07_T37: Offentlige formål (institutioner) indtil 2 etager.

       

      VIBØ.R1.09_T37 og VIBØ.R1.10_T37: Rekreative formål, herunder regnvandsbassin.

       

      Byggeomfang fastlægges i forhold til antal etager. I planforslaget indgår følgende byggemuligheder:

       

      Åben-lav: max. 30% i 1 etage, max. 40% i 2 etager. Højde max. 8,5 meter. Grund mindst 400 m2

      Tæt-lav: max. 50%, 3 etager og 10 meters højde. Grund mindst 200 m²

      Etage: max. 60%, 4 etager og 15 meters højde

       

      Dette muliggør tættere byggeri end normalt – eks. villagrunde (dvs. parcelhuse på 400 m2 grund og stort hus i 2 etager) samt rækkehuse i 3 etager.

       

      Institution: max. 40%, 2 etager og 8,5 meters højde.

      Butik: max. 40%, 3 etager og 12 meters højde

       

      Særlige forhold

      Etageboliger over 2 etager udelukkes i det sydlige område, da dette område ligger mest synligt i landskabet.

       

      Langs Randersvej skal der sikres mindst 50 m afstand til vejmidten. Dette er af hensyn til støj fra vejen og for at sikre en bufferzone til en evt. støjvold.

       

      I centerområdet kan der udlægges 1 dagligvarebutik på max. 1.200 m² til områdets forsyning. Yderligere butiksmulighed forudsætter, at der udarbejdes en redegørelse for detailhandel.

       

      Natur

      Den nordlige del af Spangsdal er udlagt som økologisk forbindelseslinje. Denne reduceres og forlægges mod vest på nordsiden af Randersvej i forbindelse med planforslaget. Arealmæssigt bevares udpegningen uændret.

       

      Mindre dele af planforslaget indgår i Viborg Naturpark, primært nord for Randersvej. Disse områder er primært landbrugsjord i dag. De bebyggelige områder (ca. 21 hektar) vil med planlægningen udgå af Viborg Naturpark. 

       

      Der er to mindre vandhuller i området, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Disse skal bevares i området, og der skal sikres forbindelse mellem vandhullerne.

       

      Dele af de grønne områder foreslås overført til byzone ved lokalplanlægning.

       

      Landbrug. Arealer øst for Spanggårdvej er udlagt som værdifuldt landbrugsjord. De bebyggelige områder vil med planlægningen udgå af udpegningen som værdifuldt landbrugsjord. Der er knap 1 km til nærmeste landbrug med dyrehold øst for området.

       

      Byvækst/behov

      Behovet for nye boligområder skal ses i forhold til de arealer, der er lagt ud andre steder i kommuneplanen. I den gældende kommuneplan er der kun 5 hektar tilbage, som ikke er lokalplanlagt (2 hektar ved Liseborgvej og 3 hektar ved Rørsangervej).

      Dertil kommer ca. 71 hektar, som er kommune- og lokalplanlagt, men ikke udnyttet. Dette er ca. 57,5 hektar i Arnbjerg, 10 hektar i Møgelkær 13,5 hektar i Hald Ege (ekskl. 20 hektar ved Kolbækken, som ikke er vedtaget endnu).

      I omdannelsesområder er der en rummelighed på ca. 21 hektar, som ikke er udnyttet endnu (ca. 17 hektar i Baneby, 1,5 hektar ved posthusgrund, 2,3 hektar ved Teglvangen).

      I alt er der således en rummelighed på ca. 97 hektar (5 + 71 + 21 hektar) indenfor gældende planlægning.

       

      Ifølge Viborg Kommunes befolkningsprognose forventes en tilvækst i befolkningen i Viborg by inkl. Hald Ege på ca. 5.800 personer i planperioden 2017-2029, og et arealbehov på 215 hektar. Planforslaget for Taphede omfatter ca. 96 hektar til boligformål og vil sammen med de allerede planlagte arealer og evt. arealudlæg ved Kolbækken på 20 hektar dække det forventede behov for byudvikling i Viborg By frem til 2029 (96 + 97 + 20 = 213 hektar).

       

      Miljørapport

      Forvaltningen har vurderet, at planforslaget vil kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er udarbejdet en miljørapport, der er i bilag nr. 3.

       

      I miljørapporten fokuseres der på:

      • Trafik og støj
      • Natur og landskab, herunder økologisk forbindelseslinje og beskyttede dyr/planter (bilag IV-arter)
      • Overfladevand

       

      Trafikmængden fra Taphede er testet i Viborg Kommunes trafikmodel og vurderet i forhold til evt. effekt af en østlig omfartsvej eller en Hærvejsmotorvej øst om Viborg.

       

      Der er foretaget en vurdering af afgrænsningen mod Spangsdal på baggrund af besigtigelser og afsatte pæle i terræn. Sandsynlighed for forekomst af beskyttede dyr/planter er vurderet, og 8 vandhuller i og nær området er besigtiget i forhold til beskyttede dyr (padder mv).

       

      Håndtering af overfladevand er vurderet i forhold til Vibæk, som er et beskyttet vandløb.

       

      Miljørapporten er i høring samtidig med planforslaget.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslaget og miljørapporten den 7. oktober kl. 17.00 på Viborg Rådhus i Multisalen.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Kommuneplantillæg nr. 37 forventes vedtaget primo 2020.

      Der forventes igangsat lokalplanlægning i 3. kvartal 2019 for den nordlige del af området med henblik på vedtagelse medio 2020. Afgrænsning af lokalplanens område er under afklaring.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Kommunen kan købe jord i området på ekspropriationslignende vilkår (dvs. skattefrit for sælger), når der er udarbejdet lokalplan og når der er et aktuelt behov for nye grunde.

       

      Kommunen får overtagelsespligt af arealet til institution (2,2 hektar), når det lokalplanlægges og overføres til byzone.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Opdeling i mindre rammeområder gør, at kommunen kan styre udviklingen i etaper.

       

      Ifølge planloven har Kommunen pligt til at virke for kommuneplanen (planlovens § 13, stk. 3).

      En ejer kan fremsætte ønske om at få udarbejdet en lokalplan, hvis det er i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen skal da indenfor 1 år udarbejde et forslag til lokalplan, men kan forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand.

       

      Med rækkefølgeplanen kan kommunen afvise dette, så planlægningen for den følgende etape først igangsættes, når byggeriet er påbegyndt på halvdelen af grundene i den senest planlagte etape.

    • Bilag

  • 20 Forlængelse af lejeaftale med Mercantec, Vinkelvej 20 Viborg
    • Resume

      Mercantec har anmodet Viborg Kommune om forlængelse af lejeaftale vedr. Vinkelvej 20, indtil Midtbyens Gymnasium er klar til indflytning ved udgangen af marts 2020.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at lejeaftalen med Mercantec forlænges til udgangen af marts 2020 på uændrede vilkår

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at lejeaftalen med Mercantec forlænges til udgangen af marts 2020 på uændrede vilkår

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet behandlede på møde den 20. maj 2015 (sag nr. 19) køb af Vinkelvej 20, Viborg af Mercantec. I samme sag indgik aftale om, at Mercantec lejer den solgte ejendom af kommunen fra den 1. juni 2015 indtil fraflytning, som forventes at ske inden 31. december 2018. Lejeaftalen er efterfølgende, på møde i byrådet den 24. januar 2018 (sag nr. 11), forlænget til 31. august 2019. 

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommune lavede i 2015 aftale med Mercantec om leje af Vinkelvej 20, Viborg indtil 31. december 2018.

       

      Mercantec betaler i perioden 1. juni 2015 - 31. december 2018 en leje på i alt 10.500.000 kr. Lejer betaler foruden den aftalte leje også forbrug. Ligeledes har lejer ansvar for den indvendige og udvendige vedligeholdelse.

       

      Lejer skal efter nærmere aftale med kommunen vedr. arten af vedligeholdelse fastholde niveauet for vedligeholdelse svarende til tidligere års omkostningsniveau, som er oplyst til ca. 500.000 kr.

       

      Lejeaftalen blev i 2018 forlænges på uændrede vilkår med en leje på i alt 2 mio. kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. august 2019.

       

      Mercantec har anmodet Viborg Kommune om yderligere forlængelse af lejeaftale vedr. Vinkelvej 20, indtil Midtbyens Gymnasium er klar til indflytning ved udgangen af marts 2020.

       

      Lejeaftalen forlænges på uændrede vilkår med en leje på i alt 1.750.000 mio. kr. for perioden 31. august 2019 – 31. marts 2020.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 21 Anlægstilskud til Viborg private Realskole til opgradering af faciliteterne på den internationale afdeling (VpR International) (bevillingssag)
    • Resume

      VpR International har siden opstarten i 2010 oplevet en stadig stigende tilgang af elever og som resultat af dette et øget pres på de eksisterende faciliteter samt et øget behov for personaleressourcer for at kunne levere en tilfredsstillende kvalitet i tilbuddet. For at kunne imødekomme det aktuelle behov og dermed fremadrettet fortsat sikre en god og holdbar international afdeling på Viborg private Realskole, er der over de næste tre år behov for en ressourcetilførsel på i alt 2,2 millioner kr. årligt.

       

      Midlerne forudsættes primært tilvejebragt ved tilskud fra det lokale erhvervsliv, og det foreslås, at Viborg Kommune bidrager med et éngangsanlægstilskud på 300.000 kr. i 2019.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der ydes et éngangsanlægstilskud i 2019 på 300.000 kr. til den internationale afdeling på Viborg private Skole til opgradering af afdelingens eksisterende faciliteter, og

       

      2. at udgiften finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der ydes et éngangsanlægstilskud i 2019 på 300.000 kr. til den internationale afdeling på Viborg private Skole til opgradering af afdelingens eksisterende faciliteter, og

       

      2. at udgiften finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Med støtte fra det lokale erhvervsliv åbnede Viborg private Realskole i 2010 den internationale afdeling, VpR International. Etableringen af VpR International var del af Viborg Kommunes vision fra 2009 om, at man i kommunen kunne tilbyde et sammenhængende engelsksproget pasnings- og skoletilbud fra børnehave til ungdomsuddannelse med det formål at bidrage til at sikre, at de lokale virksomheder kan tiltrække og fastholde den nødvendige kvalificerede arbejdskraft herunder tiltrækning af højspecialiserede medarbejdere fra ind- og udland.

       

      I 2015 åbnede Viborg Katedralskole en IB-linje (International Baccalaureate), hvilket er en 2-årig international gymnasial uddannelse, der kan tages i over 100 lande, og som er adgangsgivende til optagelse på videregående uddannelser i Danmark og i udlandet. Senest har Viborg Kommune i 2018 oprettet en international gruppe i børnehaven Bulderby. Dermed er visionen fra 2009 om et sammenhængende engelsksproget pasnings- og skoletilbud fra børnehave til ungdomsuddannelse blevet realiseret.

       

      VpR Internationals elevtal er siden opstart steget fra ca. 25 elever til ca. 80 elever. Denne positive udvikling og stigende efterspørgsel på international undervisning har også resulteret i nogle udfordringer, som ikke eksisterede de første år. Det øgede antal elever samt en stigning i andelen af elever med en regulær international baggrund betyder, at klasserne i dag er større, og at der er et stort behov for differentieret undervisning grundet elevernes forskellige baggrunde og kompetenceniveau. Derfor har VpR International behov for at udvide antallet af lærere m.m. og supplere afdelingens eksisterende faciliteter.

       

      For at kunne imødekomme det aktuelle behov og dermed fremadrettet fortsat sikre en god og holdbar international afdeling på Viborg private Realskole er der over de næste tre år (2019 – 2021) behov for en ressourcetilførsel på 2,2 millioner kr. årligt. Der har været rettet kontakt til det lokale erhvervsliv, som støttede skolen de første tre år, om igen at støtte VpR International økonomisk. Grundet tilsagn om støtte fra fire virksomheder er det på nuværende tidspunkt lykkedes at tilvejebringe 1,75 millioner i 2019, 1,2 millioner i 2020 og 1,2 millioner i 2021.

       

      I denne sammenhæng og med udgangspunkt i det øgede træk på VpR Internationals faciliteter (It-udstyr m.m.) foreslås, at Viborg Kommune yder et éngangstilskud på 300.000 til opgradering af VpR Internationals faciliteter for afdelingens yngste og mellemste elever, som er de trin, der oplever den største elevtilgang.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      I henhold til friskolelovens §23 kan der ydes tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.

  • 22 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for transmissionsledning i Stoholm
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg af en ca. 400 m lang transmissionsledning mellem et varmepumpeanlæg på Ågade 75 i Stoholm og kraftvarmeværket på Industrivej 16 i Stoholm. Transmissionsledningen er en del af et projekt, hvor Stoholm Fjernvarmeværk omstiller produktionen til at være mere baseret på vedvarende energi i stedet for naturgas.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere rettigheder til etablering af den beskrevne transmissionsledning fra et varmepumpeanlæg på Ågade 75 i Stoholm og Stoholm Fjernvarmeværk på Industrivej 16, 7850 Stoholm, såfremt der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere rettigheder til etablering af den beskrevne transmissionsledning fra et varmepumpeanlæg på Ågade 75 i Stoholm og Stoholm Fjernvarmeværk på Industrivej 16, 7850 Stoholm, såfremt der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 28. marts 2019 et projekt for etablering af et varmepumpeanlæg til Stoholm Fjernvarmeværk (sag nr. 1). Projektet indebærer etablering af en transmissionsledning, så varmen, der produceres på varmepumpeanlægget, kan leveres til kraftvarmeværket.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Stoholm Fjernvarmeværk har fået godkendt et projekt for etablering af et varmepumpeanlæg. Projektet kan ses i bilag nr. 1. Projektet indebærer etablering af en transmissionsledning, så der kan leveres varme til kraftvarmeværket fra varmepumpeanlægget på Ågade 75 i Stoholm.

       

      Stoholm Fjernvarmeværk har anmodet byrådet om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for etablering af transmissionsledningen. Det er hensigten at benytte frivillige forlig, men for under alle omstændigheder at sikre projektets fremdrift ønskes en principbeslutning om ekspropriationshensigt.

       

      Projektet omfatter anlæg af ca. 400 m ledning over 2 matrikler. Ledningslængder, berørte matrikler og lodsejere samt ledningstracéet fremgår af bilag nr. 2.

       

      Principbeslutningen om ekspropriationshensigt er desuden en forudsætning for, at erstatninger for servitutter mv. anerkendes som skattefrie. Dette gælder også ved aftaler indgået ved frivillige forlig, da den enkelte lodsejer skal kunne godtgøre over for Skat, at kommunen rent faktisk har viljen til at ekspropriere, såfremt der ikke indgås en frivillig aftale. Dette kan lodsejerne i praksis dokumentere ved en byrådsbeslutning herom.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 23 Fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår, Solvænget, Frederiks
    • Resume

      Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår for 14 parcelhusgrunde på Solvænget i Frederiks.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de 14 parcelhusgrunde i Frederiks - Solvænget - fastsættes til mellem 325.000 kr. og 400.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

      2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de 14 parcelhusgrunde i Frederiks - Solvænget - fastsættes til mellem 375.000 kr. og 450.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms. Sagens bilag tilrettes i overensstemmelse med den ændrede prisfastsættelse

       

      2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I Frederiks er boligområdet ved Solvænget under lokalplan nr. 328 ved at blive yderligere byggemodnet. Med henblik på udbud af grundene skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår.

       

      Mindstepriserne for de 14 parcelhusgrunde foreslås fastsat til mellem 325.000 kr. og 400.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1.

       

      Til sammenligning kan oplyses, at kommunen p.t. har 3 parcelhusgrunde til salg på Solvænget. Mindstepriserne for disse grunde er 320.000 kr. De nye grunde vurderes at være mere velbeliggende, da de er mere tilbagetrukket fra hovedtilkørselsvejen og for de flestes vedkommende beliggende ud til grønne arealer.

       

      Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Grundene udbydes til salg senest i uge 37.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 24 Meddelelser og gensidig orienteringLukket sag
  • 25 Køb af Realskolevej 9, Bjerringbro (Punktet blev på mødet behandlet som lukket sag)
    • Resume

      Køb af Realskolevej 9, Bjerringbro

      I sagen lægges op til afgørelse af, om kommunen vil købe ejendommen Realskolevej 9 i Bjerringbro for at arealet kan indgå i Niels Due Jensens Plads.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at økonomi- og erhvervsudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at kommunen køber ejendommen Realskolevej 9 for 975.000 kr. jf. sagsfremstillingen.

       

      2. at udgiften på 983.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Realisering af Niels Due Jensens Plads”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28-08-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen køber ejendommen Realskolevej 9 for 975.000 kr. jf. sagsfremstillingen.

       

      2. at udgiften på 983.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Realisering af Niels Due Jensens Plads”.

       

    • Beslutning i Byrådet den 04-09-2019

      Fraværende: Mette Nielsen, Peter Juhl

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Kommunen arbejder med en fornyelse af Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro.

      I den sammenhæng er det ønskeligt, at arealet til Realskolevej 9 kan indgå i pladsen.

       

      Der har på denne baggrund været kontakt med ejeren, og der er under forbehold af byrådets godkendelse indgået aftale om køb af ejendommen for 975.000 kr. Kommunen betaler omkostningerne i forbindelse med handlen – ca. 8.000 kr. Overtagelsesdagen er 1. januar 2020.

       

      Ejeren, som herefter skal flytte i lejlighed, vil højst sandsynligt få behov for midlertidig bolig indtil pågældende kan få en tilfredsstillende permanent lejlighed, og prisen afspejler således også de flytteomkostninger og ulemper, det påfører ejeren, at kommunen har behov for en snarlig og fastsat overtagelsesdag.

       

      Kommunen har fået udarbejdet en mæglervurdering, som vurderer ejendommen til 775.000 kr. Vurderingen er blot givet som et beløb i en mail. Prisen for vurderingen var 2.000 kr. ekskl. moms.

       

      Udgiften på samlet 983.000 kr. foreslås afholdt på kontoen ”Realisering af Niels Due Jensens Plads”, hvor der er givet en anlægsbevilling til blandt andet dette formål.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra byrådets møde.

  • 26 ProjektsagLukket sag