Byrådet - Referat fra mødet den 24-04-2019

Referat

  • 1 Handicaprådet - udpegning af ny suppleant
    • Resume

      Byrådet skal udpege ny suppleant til Handicaprådet.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      1. at anmodningen fra Dorte Høj om at måtte udtræde som suppleant for Runa Dorph-Petersen i Handicaprådet godkendes, og

       

      2. at Mads Georgi indtræder som suppleant for Runa Dorph-Petersen i stedet for Dorte Høj.

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På byrådets møde den 24. januar 2018 (sag nr. 3) blev der udpeget medlemmer og suppleanter til Handicaprådet.

       

      Efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer blev der udpeget 6 medlemmer med hver deres suppleant, herunder blev Dorte Høj udpeget som suppleant for Runa Dorph-Petersen.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Danske Handicaporganisationer har meddelt, at Dorte Høj af personlige årsager ønsker at blive fritaget for hvervet som suppleant i Handicaprådet. I stedet foreslår Danske Handicaporganisationer, at Mads Georgi udpeges som suppleant for Runa Dorph-Petersen.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Udpegningen gælder for den resterende del af indeværende byrådsperiode.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Samling af anlægsprojekter "Ny børnehave i Ørum" og "Ørum Skole, helhedsplaner"(Bevillingssag)
    • Resume

      På det nuværende anlægsbudget er der i budgetårene 2019-2021 afsat budget til ny børnehave i Ørum og for budgetårene 2020-2022 afsat budget til Ørum Skole (helhedsplaner).
      Forvaltningen vil hermed foreslå, at de 2 anlægsbyggerier lægges sammen og at Børnehuset bliver placeret på samme matrikel som skolen.

      Der søges om frigivelse af beløb til antagelse af ekstern rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven.

    • Indstilling

       

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      1. at de 2 anlægsbyggerier ””Ny børnehave i Ørum” og ”Ørum Skole (helhedsplaner)” lægges sammen
      2. at det nye anlægsbyggeri fremover betegnes ”Ørum Børnehus og Skole”
      3. at de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2019 på de to projekter overføres til det nye projekt med 500.000 kr. i 2019, og 46.400.000 kr. for 2020-2022 (se tabel 1)
      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Ørum Børnehus og Skole” med rådighedsbeløb i 2019
      5. at udgiften på 500.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projekt ”Ny børnehave i Ørum”
      6. at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutninger om valg af ekstern rådgiver

       

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-03-2019

      Fraværende: Claus Clausen, Stine Damborg Hust

      Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille til Byrådet,

       

      • at de 2 anlægsbyggerier ””Ny børnehave i Ørum” og ”Ørum Skole (helhedsplaner)” lægges sammen
      • at det nye anlægsbyggeri fremover betegnes ”Ørum Børnehus og Skole”
      • at de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2019 på de to projekter overføres til det nye projekt med 500.000 kr. i 2019, og 46.400.000 kr. for 2020-2022 (se tabel 1)
      • at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Ørum Børnehus og Skole” med rådighedsbeløb i 2019
      • at udgiften på 500.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projekt ”Ny børnehave i Ørum”
      • at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutninger om valg af ekstern rådgiver

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

       

      Historik

      På det nuværende anlægsbudget er der i budgetårene 2019-2021 afsat samlet 15.980.000 kr. til opførsel af et ny børnehus i Ørum, hvortil der ikke er fundet en endelig placering samt der er afsat 30.920.000 kr. til Ørum Skole (helhedsplaner).

       

      Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (2019 priser):
       

      Tabel 1

      2019

      2020

      2021

      2022

      I alt

      Ny børnehave i Ørum

      500.000

      14.380.000

      1.100.000

       

       

      Ørum Skole(helhedsplaner)

       

      500.000

      11.670.000

      18.750.000

       

      I alt

      500.000

      14.880.000

      12.770.000

      18.750.000

      46.900.000


      Inddragelse og høring

      Såfremt det bliver besluttet at lægge sagerne sammen til én anlægssag vil der blive afholdt fælles planlægningsmøder mellem Børnehuset, Skolen, Børn & Unge og Ejendom & Energi.

       

      Beskrivelse

      I henhold til ”Fælles ejendomsstrategi” for Viborg Kommune ønsker man, at ”skabe grundlag for øget koordinering mellem kommunens fagområder og mellem brugerne i de lokalsamfund, hvor de kommunale ejendomme ligger”. Dette skal sikre en mere effektiv udnyttelse af de kommunale arealer. To store anlægsprojekter i samme periode og samme lokalområde giver god mulighed for at leve op til intentionerne i strategien.

       

      Det nye børnehus forventes at blive på ca. 1.000 m2 med ca. 15 vuggestuepladser og ca. 80 børnehavepladser.

       

      Skolens nuværende gymnastiksal, billedkunst og hjemkundskab mod syd på skolen forventes nedrives. Der forventes opført ny træværksted, større fællesrum, hjemkundskab, musik og motorik og flere klasselokaler.

       

      Umiddelbare fordele ved at sammenlægge projekterne:

       

      I anlægsfasen er der færre omkostninger

      • da der kun er et rådgiverteam
      • der er kun en byggepladsindretning og drift

       

      Selve projektet vil kunne optimeres i forhold til brug af fælles arealer

      • produktionskøkken til børnehus kan etableres, så det evt. kan levere mad til skolekantine
      • der kan laves fælles legepladsfaciliteter til indskoling, SFO og de større børnehavebørn
      • der kan etableres fælles p-plads, som vil blive mindre end to selvstændige p-pladser
      • der kan laves fælles faglokaler og faciliteter for skole og børnehus

       

      Efter byggeriet vil der også være driftsfordele

      • teknisk serviceleder har flere bygninger samlet på samme matrikel
      • pædagogisk personale vil kunne supplere hinanden i SFO og børnehus
      • færre udgifter til snerydning og øvrig drift af udendørsarealer
      • for børnene vil der kunne etableres en lettere overgang fra Børnehuset til indskoling
      • forældre skal aflevere skolebørn og børnehavebørn samme sted

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til antagelse af ekstern rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven.

       

      Alternativer

      At børnehuset placeres på anden kommunal grund i Ørum.

       

      Tidsperspektiv

      Foreløbig tidsplan:

      EU-udbud for totalrådgivning: medio 2019

      Lokalplanlægning: medio 2019

      Skitsering: ultimo 2019

      Projektering: ultimo 2019 - start 2020

      Byggeperiode for Børnehus og skole: medio 2020 - medio 2022
       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

      Skolechef Claus Drachmann Kaasby-Wang og dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.

       

       

    • Bilag

  • 3 Høringssvar til udkast til nye vedtægter for Viborg Ungdomsråd
    • Resume

      Udkast til nye vedtægter for Viborg Ungdomsråd har været til høring hos Viborg Ungdomsråd, som har beskrevet en række relevante ændringer og tilføjelser, hvoraf størstedelen anbefales indarbejdet i tilrettet udkast til nye vedtægter.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at tilrettet udkast til vedtægter for Viborg Ungdomsråd godkendes.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-03-2019

      Fraværende: Claus Clausen, Stine Damborg Hust

      Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille til Byrådet,

       

      • at tilrettet udkast til vedtægter for Viborg Ungdomsråd godkendes, med følgende ændringer: 

       

      • at forslag til § 4, stk. 6: ”Ved afstemninger gælder simpelt flertal. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt” udgår.

       

      • En præcisering af § 11, stk. 1, så det fremgår, at en opløsning af Ungdomsrådet skal godkendes af Viborg Byråd og ikke Viborg Kommune.
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes med tilføjelse om:

       

      1. at præcisering af § 11 stk. 1 vedr. opløsning af Ungdomsrådet rettelig skal være § 12 stk. 1 og

       

      2. at § 11 stk. 1 ændres således det fremgår, at ændringer af vedtægterne skal godkendes af Viborg byråd og ikke af Viborg Kommune.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde 29. januar 2019 (sag nr. 9) besluttet at sende udkast til nye vedtægter for Viborg Ungdomsråd til høring hos Viborg Ungdomsråd.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Ungdomsråd har fremsendt høringssvar til udkast til nye vedtægter for rådet. Det samlede høringssvar fremgår af bilaget og beskriver en række relevante overvejelser og forslag til kvalificeringer af vedtægterne. Pointerne i høringssvaret og bemærkninger hertil fremgår nedenfor:

       

      Viborg Ungdomsråds input

      Forvaltningens bemærkninger

      § 3. Viborg Ungdomsråds samarbejde med Viborg Kommune

       

      Forslag til stk. 3:

      Ungdomsrådet er repræsenteret med taleret i bestyrelsen for Viborg Kommunes Ungdomsskole. Endvidere er Ungdomsrådet repræsenteret i UngBos bestyrelse. Kommunale institutioner og råd skal tænke repræsentation fra Viborg Ungdomsråd ind, hvor det er relevant. Fx som medlem af bestyrelsen.

      Det er vigtigt, at unge tænkes ind i kommunale beslutninger, der vedrører unges forhold.

       

      Viborg Ungdomsråds repræsentation i andre organer, fx Viborg Ungdomsskole og UngBo vurderes ikke at kunne reguleres via Ungdomsrådets vedtægter, men derimod af de respektive organers vedtægter.

       

      Viborg Ungdomsråd opfordres til at kontakte Viborg Ungdomsskole og UngBo vedrørende dette.

       

      Den oprindelige formulering i udkast til nye vedtægter anbefales fastholdt.

      § 4. Viborg Ungdomsråds sammensætning

       

      Ungdomsrådet anbefaler en generel nedre aldersgrænse ved 9. klasse. Derudover fremhæves vigtigheden af, at medlemmerne vælges ved demokratisk proces. Endelig ønskes en specifikation af, hvilke ungdomsuddannelser medlemmerne vælges fra.

       

      Forslag til stk. 1:

      Viborg Ungdomsråd består af 15 medlemmer og sammensættes på følgende måde:

      -         5 af Ungdomsrådets 15 medlemmer skal være valgt fra ungdomsuddannelsesinstitutioner i Viborg Kommune. Fra hver af følgende ungdomsuddannelsesinstitutioner skal 1 VUR-medlem vælges: Bjerringbro Gymnasium, Viborg Gymnasium og HF, VUC, Mercantec og Viborg Katedralskole

      -         5 af Ungdomsrådets medlemmer skal være valgt respektivt fra de største partipolitiske ungdomsorganisationer i Viborg Kommune

      -         5 af Ungdomsrådets 15 medlemmer vælges på rådets årlige generalforsamling

       

      Det skal gøre sig gældende, at de i alt 10 medlemmer fra ungdomsuddannelserne og de partipolitiske organisationer er valgt gennem en demokratisk proces.

       

      Forslag til stk. 2:

      Viborg Ungdomsråds medlemmer skal være i aldersgruppen fra og med 9. klasse til 24 år, bosiddende i Viborg Kommune eller indskrevet på en ungdomsuddannelse eller uddannelse svarende til 9. eller 10. klasses niveau i Viborg Kommune.

       

       

      Forslag til stk. 3:

      For alle medlemmer skal vælges suppleanter. Suppleanterne inviteres til Ungdomsrådets møder og har taleret på disse. Medlemmerne er ansvarlige for at inddrage og opdatere suppleanterne. Ved afbud fra et medlem træder suppleanten i dennes sted.

       

      Forslag til stk. 4:

      Der vælges nyt ungdomsråd hvert år i 4. kvartal. Eksisterende medlemmer kan genvælges. Valget af medlemmer foregår:

      -         Ved at Ungdomsrådet planlægger og afvikler valg af unge på en generalforsamling til de 5 pladser, der er åbne for alle i målgruppen

      -         Ved at anmode de 5 ungdomsuddannelsesinstitutioner vælge hvert 1 medlem

      -         Ved at anmode de 5 partipolitiske ungdomsorganisationer med flest medlemmer pr. 1. oktober i indeværende år vælge hvert 1 medlem

       

      Forslag til stk. 6:

      Ved afstemninger gælder simpelt flertal. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.

       

      Forslag til stk. 7 tilføjelse:

      Hvis et medlem af rådet valgt fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne eller de partipolitiske ungdomsorganisationer udtræder, indsuppleres vedkommendes suppleant til rådet. En ny suppleant skal derefter vælges.

       

      Hvis medlemmer af rådet valgt på Ungdomsrådets generalforsamling udtræder, indtræder suppleanterne i rækkefølge efter antal flest stemmer.

       

      Hvis valg af ny suppleant skal finde sted for et medlem valgt på Ungdomsrådets generalforsamling sker dette ved, at Ungdomsrådet varsler på sin hjemmeside og relevante sociale medier, at en plads er ledig. Ved ønske om suppleantposten indsendes en skriftlig ansøgning til Ungdomsrådet. Ansøgningen behandles på førstkommende ungdomsrådsmøde. Valget kræver 2/3-del flertal i Ungdomsrådet, hvor minimum halvdelen af rådet er til stede.

      Alle bemærkningerne og ændringsforslagene vurderes at være yderst relevante og anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.

       

      Særligt vurderes vægtningen af den demokratiske valgproces og muligheden for, at unge under uddannelse i Viborg kan vælges til Viborg Ungdomsråd værdifuld.

      Tilføjelse af ny paragraf

       

      § 5. Viborg Ungdomsråds generalforsamling

       

      Forslag til stk. 1:

      Indkaldelse til generalforsamlingen varsles på Ungdomsrådets hjemmeside og relevante sociale medier med mindst 4 ugers varsel. Alle valgbare har stemmeret på generalforsamlingen.

       

      Forslag til stk. 2:

      Dagsorden for generalforsamlingen er som følger:

      1. Valg af ordstyrer
      2. Ungdomsrådets beretning
      3. Forslag og debat om fremtidige opgaver
      4. Valg af 5 ungdomsrådsmedlemmer
      5. Valg f 5 prioriterede suppleanter
      6. Eventuelt

       

      Forslag til stk. 3:

      Afstemningsregler for generalforsamlingen:

      -         Ved afstemninger gælder almindeligt stemmeflertal

      -         Alle personvalg, hvor der opstilles flere personer, end der skal vælges, foretages ved skriftlig afstemning

      -         Afstemninger i øvrigt foregår ved håndsoprækning

      -         Ændring af vedtægter kan kun ske, hvis mindst 2/3-del af de fremmødte på generalforsamlingen stemmer for

      -         Ungdomsrådets forslag til vedtægtsændringer skal offentliggøres på Ungdomsrådets hjemmeside og relevante sociale medier mindst 14 dage før generalforsamlingen

      Beskrivelsen af Ungdomsrådets generalforsamling vurderes at være yderst relevant.

       

      Tilføjelsen af § 5 anbefales indarbejdet i udkast til vedtægter.

      Tilføjelse af ny paragraf

       

      § 6. Eksklusion fra Viborg Ungdomsråd

       

      Forslag til stk. 1:

      I tilfælde af, at et medlem af Ungdomsrådet gentagne gange ikke møder op og/eller ikke overholder forretningsordenen og/eller modarbejder eller udviser uanstændig opførsel kan denne ekskluderes. Dette skal vurderes gyldigt af sekretariatsbetjeningen. Eksklusion af et medlem vil kræve 2/3-del flertal af rådets medlemmer, hvor minimum halvdelen af rådet er til stede.

      Tilføjelsen vurderes hensigtsmæssig og anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter. Dog udlades følgende: ”Dette skal vurderes gyldigt af sekretariatsbetjeningen.”

      § 7 Ungdomsrådet møder (foreslås som § 5)

       

      Forslag til stk. 1:

      Alle Viborg Ungdomsråds møde er offentlige, og alle unge i aldersgruppen fra og med 9. klasse til 24 år kan deltage uden stemmeret.

       

      Forslag til stk. 3 tilføjelse:

      Medlemmerne af Ungdomsrådet har mødepligt og pligt til at deltage aktivt på møderne. Endvidere har medlemmerne pligt til at melde afbud til møderne med en gyldig begrundelse til formanden senest 2 dage før mødet.

      Ændringen i stk. 1 vil være en konsekvens af eventuel ændring af aldersgruppen for Viborg Ungdomsråd til 9. klasse til 24 år, som anbefalet af Viborg Ungdomsråd.

       

      Tilføjelse af stk. 3 anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.

      § 7 Underudvalg (foreslås som § 9)

       

      Forslag til stk. 1:

      Valg til underudvalg for unge, der ikke er medlemmer af Viborg Ungdomsråd, foregår ved indsendelse af en skriftlig ansøgning til Ungdomsrådet. Medlemskab af underudvalget kræver 2/3-del flertal i Ungdomsrådet, hvor minimum halvdelen af rådet er til sted. Unge, der er medlem af underudvalget og ikke er medlem af Viborg Ungdomsråd, har stemmeret i underudvalget og taleret på Ungdomsrådets møder.

      Præciseringen af underudvalgene vurderes hensigtsmæssig og forslaget anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.

      § 8 Sekretariatsbetjening (foreslås som § 10)

       

      Forslag til stk. 1:

      Viborg Kommune Børn & Unge stiller sekretariatsbetjening og mødelokale til rådighed for Viborg Ungdomsråd og deltager i møderne.

      Tilføjelsen af, at Viborg Kommune stiller mødelokale til rådighed vurderes relevant. Forslaget anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.

      § 10 Opløsning af Viborg Ungdomsråd (forslås som § 11)

       

      Forslag til stk. 1:

      Eventuel opløsning af Viborg Ungdomsråd skal behandles på to generalforsamlinger i Viborg Ungdomsråd med mindst 1 års mellemrum og skal vedtages på begge møder med mindst 2/3-dels flertal. Efterfølgende skal opløsningen godkendes af Viborg Kommune.

      Forslaget om en længere tidshorisont for en eventuel opløsning af Viborg Ungdomsråd vurderes hensigtsmæssig. Forslaget anbefales indarbejdet i udkast til nye vedtægter.

       

      Tilrettet udkast til nye vedtægter, hvor de anbefalede ændringer indgår, vedhæftes som bilag.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      De nye vedtægter for Viborg Ungdomsråd forventes politisk behandlet i Viborg Byråd 24. april 2019. Herefter træder de nye vedtægter i kraft og Viborg Ungdomsråd planlægger i samarbejde med sekretariatsbetjeningen implementering her, så det nye Viborg Ungdomsråd bliver fungerende så hurtigt som muligt.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

      Skolechef Claus Drachmann Kaasby-Wang deltager i udvalgets behandling af sagen

    • Bilag

  • 4 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 (Sparkær)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sparkær kan omlægges til separatkloak.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 29. november 2018 (sag nr. 6) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 6. december 2018 til den 31. januar 2019. Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at en del af fælleskloakken i Sparkær kan omlægges til separatkloak.

       

      Følgende områder vil blive berørt af omlægningen:

      • Borisvej
      • Bækkegårdsvej
      • Langgade
      • Præstebakken
      • Smedevej
      • Sparkær Mosevej
      • Østervang

       

      Oversigtskort med afgrænsning af det planlagte kloakopland fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 (Sparkær)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

       

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget vedrører omlægning af spildevandsledninger fra fælles- til separatkloak samt etablering af rensedam (bassin) i Sparkær (Tillæg nr. 29).

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:

      • Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.
      • Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      · Etablering af spildevandsledninger

      · Etablering af rensedam

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 29 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 6 Indbringelse af spørgsmål om antal grødeskæringer i Gudenåen til afgørelse hos Miljø- og Fødevareministeren
    • Resume

      Randers, Viborg, Favrskov og Silkeborg kommuner samarbejder om at lave et nyt regulativ for Gudenåen. Der er i processen opstået en uenighed om antallet af grødeskæringer.

       

      Udvalget skal på baggrund af den foreliggende status tage stilling til, om uenigheden skal fremsendes til miljøministeren til afklaring.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at der som beskrevet i sagsfremstillingen rettes en forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 28-03-2019

      Kai O. Andersen begærede sagen i byrådet med det formål, at Viborg Kommune ændrer sin beslutning vedr. grødeskæring, så den harmonerer med de øvrige kommuner på strækningen.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Sagen udgår af dagsordenen og behandles i byrådets møde den 24. april.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Borgmesteren indstiller til byrådet:

       

      1. at Der rettes forespørgsel til Miljø- og Fødevareministeren om afklaring af uenigheden om antal grødeskæringer i Gudenåen.

       

       

      Byrådet besluttede herefter:

       

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes

       

       

      SF’s byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod, idet byrådet opfordres til at give Viborg Kommunes repræsentanter i Styregruppen mandat til fortsat at arbejde for fælleskommunal enighed, med udgangspunkt i én årlig grødeskæring, med mulighed for en ekstra skæring, ud fra objektive kriterier.

       

    • Sagsfremstilling

       

      Historik

      Den 2. oktober 2014 (sag nr. 10) drøftede Klima- og Miljøudvalget proces og tidsplan for revision af regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000.

       

      Udvalget ønskede på kommende møde en orientering om sammenhæng i lovgivning og planer på overfladevandsområdet, herunder mulighed for at fremskynde processen.

       

      Efter nedsættelsen af en fælles politisk styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner drøftede byrådet den 25. januar 2017 (sag nr. 16) strategi for grødeskæring i Gudenåen efter fremsendelse fra Klima- og Miljøudvalget den 5. januar 2017 (sag nr. 8) uden indstilling.

       

      Byrådet besluttede:

      For scenarie 3 stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte), og 19 medlemmer (resten af byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.

       

      For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod, og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.

       

      Som forudsætning for at komme videre i processen med at revidere regulativet besluttede den fælles politiske styregruppe fra Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner på sit møde den 15. maj 2018, at Silkeborg Kommune forud for behandling i byrådene må tage stilling til, om man ønsker at fravige Natura-2000 reglerne og gøre brug af undtagelsesbestemmelserne.

       

      Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune har den 8. august 2018 besluttet, at ”Der arbejdes videre med en revision af Regulativ for Gudenåen Silkeborg – Randers inden for principperne i det gældende regulativ. Der arbejdes videre med mulighed for at fastsætte objektive kriterier for ekstraordinær skæring. Udenfor habitatområdet genoptages spørgsmålet om bredde og hyppighed af grødeskæringen efter udvalgets besigtigelsestur. Habitatdirektivets undtagelsesbestemmelser tages ikke i anvendelse p.t.

      Der arbejdes videre med undersøgelse/iværksættelse af andre tiltag til imødegåelse af konsekvenserne af vandstanden.”

       

      Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune besluttede den 7. november 2018, at der udenfor habitatområdet arbejdes videre med 1 skæring i 7 mete, og mulighed for ekstraordinær skæring.

       

      Den 1. november 2018 (sag nr. 7) drøftede Klima- og Miljøudvalget rammerne for det videre arbejde med et nyt regulativ for Gudenåen. Udvalget besluttede, at forvaltningen arbejder videre med gennemførelse af et regulativ med 2 ordinære grødeskæringer i Gudenåen, og at sagsbehandlingen derfor fortsættes med henblik på, at der, efter indhentning af udtalelse fra Miljøstyrelsen, kan meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med revision af regulativet for Gudenåen blev der i 2015 nedsat en politisk styregruppe bestående af repræsentanter fra de fire kommuners politiske fagudvalg. Efter kommunalvalget i 2017 repræsenterer Stine Damborg Hust og Kai O. Andersen Viborg Kommune i styregruppen.

      Styregruppen ønskede at øge antallet af grødeskæringer i forhold til den nuværende ene årlige ordinære grødeskæring. Formålet var at genskabe vandstandsforholdene fra før vandremuslingens indvandring i Gudenåsystemet.

       

      Ønsket blev politisk behandlet i de 4 kommuner i 2017. Styregruppen besluttede herefter, at der arbejdes videre med 2 årlige grødeskæringer, øget skærebredde mellem Silkeborg og Tange Sø, samt udformning af objektive kriterier for udførelse af én ekstraordinær grødeskæring. Der var desuden enighed om, at det nye regulativ skal udarbejdes som et fælles regulativ for hele strækningen fra Silkeborg til Randers.

       

      Forvaltningerne i de fire kommuner har arbejdet videre med at belyse konsekvenserne af styregruppens beslutning.

       

      Forøgelse af antallet af grødeskæringer vurderes at medføre en negativ påvirkning på vandplanter og smådyrsfauna, herunder den EU-beskyttede bilag IV-art grøn kølleguldsmed. Særligt på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro vurderes den øgede vedligeholdelse at være i strid med EU’s habitatbestemmelser.

       

      Resultaterne af forvaltningernes arbejde er politisk behandlet i alle fire kommuner i august-december 2018 med henblik på en afklaring af, om forvaltningerne skal arbejde videre med to grødeskæringer (se bilag 1):

       

      Silkeborg Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)

      Favrskov Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)

      Viborg Kommune – to skæringer (øget i forhold til gældende regulativ)

      Randers Kommune – én skæring (uændret i forhold til gældende regulativ)

       

      Politisk styregruppemøde 16. januar 2019

      Styregruppens medlemmer drøftede de politiske beslutninger i de enkelte kommuner. Styregruppen konkluderede, at der fortsat er uenighed, og at uenigheden må afgøres af Miljø- og Fødevareministeren. Beslutningen om at overlade afgørelsen til Miljø- og Fødevareministeren skal forelægges til politisk godkendelse i de enkelte kommuner før fremsendelsen til Miljø- og Fødevareministeren (se bilag 3).

       

      Forvaltningens bemærkninger 

      I forbindelse med regulativrevisionen skal det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes om ændringer i regulativets forudsætninger, herunder plangrundlaget, bør medføre justering af regulativet.

       

      Ved udarbejdelse af forslag til regulativ for vandløb, der gennemløber flere kommuner, skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m.v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet.

       

      Uenigheder mellem vandløbsmyndighederne afgøres af Miljø- og Fødevareministeren jævnfør vandløbslovens § 7 stk. 2.

       

      I forbindelse med revisionen har det som beskrevet været et politisk ønske at undersøge muligheden for at sænke vandstanden ved at øge grødeskæringen i Gudenåen. 

       

      På strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø ønsker både Silkeborg og Favrskov Kommuner nu at arbejde videre med én grødeskæring.

       

      Nedstrøms Tange sø ønsker Favrskov og Randers Kommuner nu at der arbejdes videre med én grødeskæring.

       

      Gennem selve Tange sø danner søen grænse mellem Silkeborg og Viborg kommuner. Viborg Kommune ønsker fortsat at arbejde videre med to grødeskæringer på Viborg kommunes strækning af Gudenåen.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at det rent teknisk er muligt at udforme et regulativ, hvor der skæres en gang på strækningen fra Silkeborg til Tange Sø, uagtet at der skæres flere gange nedstrøms.

       

      For strækningen nedstrøms Tange Sø vil det imidlertid ud fra en faglig vurdering være uhensigtsmæssigt, at den øvre strækning skæres to gange og den nedre strækning en gang,

       

      Forvaltningen vurderer derfor, at det er nødvendigt at få afklaret uenigheden om antallet af grødeskæringer for at kunne gennemføre en revision af det fælles regulativ. Der vedlægges et forslag til udformning af henvendelsen til Miljø- og Fødevareministeren (se bilag 2).

       

       

      Alternativer

      I stedet for at sende uenigheden til ministeren kan forhandlinger mellem kommunerne genoptages med henblik på et kompromis.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Viborg Teater søger om anlægstilskud til renovering af sceneteknik m.v. (bevillingssag)
    • Resume

      Den erhvervsdrivende fond Viborg Teater søger om frigivelse af anlægsbevilling til renovering af konstruktion og sceneteknikken i scenetårnet på Viborg Teater.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det godkendes, at renoveringen af scenetårnet på Viborg Teater gennemføres i den selvejende institutions regi 2019, således at scenetårnet med sceneteknik m.v. kan overholde gældende myndighedskrav,

       

      2. at den erhvervsdrivende fond Viborg Teater anmodes om at der arbejdes videre med projekt med ekstern finansiering af renovering af bygninger og inventar på Viborg Teater,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.148.000 kr. til kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      4. at udgiften på 4.148.000 kr. i 2019 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.200.000 kr. på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” og dels finansieres ved, at den resterende udgift på 1.948.000 kr. finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” på overslagsåret 2020 (i budget 2019-2022) nedsættes tilsvarende ved den igangværende budgetlægning for 2020-2023.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 26-03-2019

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at det godkendes, at renoveringen af scenetårnet på Viborg Teater gennemføres i den selvejende institutions regi 2019, således at scenetårnet med sceneteknik m.v. kan overholde gældende myndighedskrav,

       

      2. at den erhvervsdrivende fond Viborg Teater anmodes om at der arbejdes videre med projekt med ekstern finansiering af renovering af bygninger og inventar på Viborg Teater,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 4.148.000 kr. til kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      4. at udgiften på 4.148.000 kr. i 2019 dels finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 2.200.000 kr. på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” og dels finansieres ved, at den resterende udgift på 1.948.000 kr. finansieres ved forbrug af kassebeholdningen, idet beløbet, der er afsat på kontoen ”Viborg Teater – renovering af bygning og opdatering af teknisk sceneudstyr” på overslagsåret 2020 (i budget 2019-2022) nedsættes tilsvarende ved den igangværende budgetlægning for 2020-2023.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den erhvervsdrivende fond Viborg Teater ejer og driver Viborg Teater. Viborg Teater modtager et årligt tilskud fra Viborg Kommune på 391.000 kr. til drift af ejendommen.

       

      Foreningen Viborg Teaterkreds lejer Viborg Teater til teaterforestillinger og får et tilskud på 432.000 kr. til aktiviteten.

       

      Der er ikke gennemført større renoveringsarbejder på Viborg Teater i en længere årrække.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      I budget 2019 og 2020 er der afsat i alt 4,15 mio. kr. til renovering af Viborg Teater, som er meget nedslidt og gennem mange år har trængt til en gennemgribende renovering. Beløbet er tænkt som Viborg Kommunes bidrag til en større, samlet renovering af teatret, der både indeholder udskiftning og renovering af teknikken omkring scenen og bygningsmæssig løft af bygningen og de gamle smukke rum. Det samlede projekt må forventes at løbe op i et to-cifret mio-beløb.

       

      Derfor har bestyrelsen for Viborg Teater fået artiketektfirmaet C.F. Møller til at udarbejde et prospekt for en ambitiøs og samlet renovering af hele teatret. Arkitektfirmaet har stor indsigt i dels renovering af denne slags bygninger, dels hvilke fonde der måske kan gøres interesseret i at støtte et sådan projekt. Markante personer indenfor dansk teaterliv støtter ligeledes, at Viborg Teater som et helt enestående, fredet og bevaringsværdigt teater, bevares og renoveres.

       

      En alvorlig personulykke på Det Kongelige Teaters scene har medført, at alle landets teaterscener netop er blevet undersøgt. Desværre viser det sig, at teknikken på Viborg Teater er langt dårligere end tidligere vurderet, og sæson 2019-2020 vil ikke kunne gennemføres lovligt uden, at den påtænkte renovering af sceneteknikken igangsættes straks, således at udskiftning og renovering kan ske henover sommeren og være klar til den næste teatersæson. Derfor anbefaler forvaltningen, at dette arbejde igangsættes nu indenfor den ramme, der er afsat i kommunens anlægsbudget. Dette beløb vil senere kunne indgå som kommunens medfinansiering i ovennævnte samlede renoveringsprojekt.

       

      Der foreligger prisoverslag for opgaven. Den samlede udgift er på 4.447.000 kr., men det er vurderingen, at opgaven vil kunne løses indenfor den budgetramme, der pt. er afsat på 4.148.000 kr. Projektet indebærer, at der etableres en helt ny stålkonstruktion i scenetårnet på Viborg Teater, således at det sikres, at de nødvendige scenetræk med de krævede el-hejs på scenetrækkene, kan bære den nye teknik. Stålkonstruktionen funderes i teatrets kælder og derfor bliver projektet omfattende, idet hele scenekonstruktionen inddrages i anlægsopgaven.

      Den forventede udgift til den nye konstruktion udgør ca. 2,2 mio. kr., mens sceneteknikken beløber sig til ca. 1,5 mio. kr. Restbeløb anvendes til renovering af overflader, el m.v., og til omkostninger i forbindelse med projektet.

       

      Det bemærkes, at det er vurderet, om der kan etableres en midlertidig løsning med sikring af bæreevne på konstruktionen i forbindelse med udskiftning af scenetræk og scenehejs. Det vurderes, at dette ikke er muligt, hvorfor det anbefales, at etablere ny bærende konstruktion i scenetårnet.

       

      I forbindelse med de omfattende planer for renovering af teaterbygningen har forvaltning og bestyrelsen for Viborg Teater drøftet, hvordan bygningen kan anvendes yderligere og gerne af flere brugere, både publikum og f.eks. virksomheder, ligesom det drøftes om f.eks. salg og markedsføring m.m. kan organiseres mere hensigtsmæssigt. Ligeledes overvejes en reorganisering af den tekniske service for både Viborg Teater, Musiksalen og Kulturskolen, med henblik på at kunne servicere flere brugere i det samlede kompleks.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet ønskes gennemført medio 2019, således at teatret kan være klar til ibrugtagtning igen i efteråret 2019. Dermed vil det være muligt at afvikle planlagte teateraktiviteter og leve op til aftaler om udleje m.v.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      På investeringsoversigten er i 2019 afsat rådighedsbeløb på 2.200.000 kr. og i 2020 rådighedsbeløb på 1.948.000 kr., samlet 4.148.000 kr.

      Det foreslås, at rådighedsbeløb for 2020 fremrykkes til 2019 og at det samlede rådighedsbeløb på 4.148.000 kr. frigives med rådighedsbeløb i 2019.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 8 Ombygning af Vibohøj
    • Resume

      Byrådet har frigivet anlægsmidler til fase 2 og 3 af ombygning af forsorgshjemmet Vibohøj i 2019. Ombygningen skal sikre tidssvarende faciliteter og understøtte forankringen af Housing First-baserede indsatser for hjemløse.

       

      På baggrund af drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget præsenterer forvaltningen på dagens møde tre modeller for ombygning af Vibohøj, med henblik på drøftelse og valg af model.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at model 1 for ombygning af Vibohøj godkendes, og

       

      2. at projektet igangsættes i 2019.

       

      Eller

       

      3. at model 2A for ombygning af Vibohøj godkendes, og

       

      4. at merudgiften på 8 mio. kr. ift. de allerede afsatte anlægsmidler indarbejdes i budget 2020-2023, hvorved start af projektet udskydes indtil tidligst 2020.

       

      Eller

       

      5. at model 2B for ombygning af Vibohøj godkendes, og

       

      6. at merudgiften på 8 mio. kr. ift. de allerede afsatte anlægsmidler indarbejdes i den igangværende budgetlægning for 2020-2023, og

       

      7. at projektet igangsættes i 2019, og

       

      8. at model 1 gennemføres, såfremt der i den igangværende budgetlægning for 2020-2023 ikke afsættes yderligere anlægsmidler.

    • Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 28-03-2019

      Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet:

       

      5. at model 2B for ombygning af Vibohøj godkendes, og

       

      6. at merudgiften på 8 mio. kr. ift. de allerede afsatte anlægsmidler indarbejdes i den igangværende budgetlægning for 2020-2023, og

       

      7. at projektet igangsættes i 2019.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at model 2B for ombygning af Vibohøj godkendes, idet der tages endelig stilling til merudgiften på 8 mio. kr. i.f.t. de allerede afsatte anlægsmider, ved budgetlægningen for 2020-2023.

       

      2. at projektet kan igangsættes straks.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ombygningen af forsorgshjemmet Vibohøj er oprindeligt planlagt i tre faser, hvoraf fase 1 blev gennemført i 2016.

      Byrådet besluttede på mødet den 20. juni 2018 (sag nr. 15) at frigive anlægsmidler til fase 2 og 3 af ombygningen med henblik på gennemførelse i 2019.

      Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 31. januar 2019 (sag nr. 3) præsenteret for et revideret forslag til ombygningens fase 2 og 3. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede det reviderede forslag på mødet den 20. februar 2019 (sag nr. 15) og besluttede at tilbagesende sagen til Social- og Sundhedsudvalget.

       

      Inddragelse og høring

      Medarbejderrepræsentanter og ledelse fra Forsorgscenter Viborg har samarbejdet med Ejendomme & Energi om at udarbejde den projektbeskrivelse og plan for ombygning af Vibohøj, som blev godkendt af byrådet sammen med frigivelsen af anlægsmidler, og som lå til grund for rådgiverudbuddet.

       

      De modeller for ombygning af Vibohøj, som præsenteres på dagens møde er udarbejdet af rådgivningsfirmaet i samarbejde med Ejendomme & Energi samt ledelsen fra Forsorgscenter Viborg.

       

      Medarbejderrepræsentanter vil blive involveret i den konkrete udformning af den model, som bliver prioriteret.

       

      Beskrivelse

      Status på ombygningen

      Der er afsat i alt ca. 13,7 mio. kr. til ombygning Vibohøj i 2018 og 2019. Projektering af ombygningen er påbegyndt i 2018. Undersøgelserne og projekteringen har vist, at det ikke er muligt at gennemføre den plan for ombygning af Vibohøj, som byrådet godkendte på mødet den 20. juni 2018, inden for de afsatte anlægsmidler.

       

      Projekteringen er aktuelt sat i bero, mens der afventes politisk stillingtagen til henholdsvis ombygning og finansiering.

       

      Tre modeller for ombygning af Vibohøj

      På baggrund af drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget den 31. januar 2019 og Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. februar 2019 præsenteres her tre modeller for ombygning af Vibohøj:

      • En model som kan gennemføres med de aktuelt bevilgede anlægsmidler (model 1)
      • To modeller som kan gennemføres, hvis der bevilges yderligere 8 mio. kr. i anlægsmidler (model 2A og 2B).

       

      En sammenligning af de tre modeller ses i bilag 1.

      Oversigtskort og plantegning af de tre modeller ses i bilag 2. Bogstaver i parentes i nedenstående beskrivelse af de tre modeller henviser til bygningernes betegnelser i bilag 2.

       

      Model 1

      Model 1 er det forslag, som blev præsenteret for Social- og Sundhedsudvalget den 31. januar 2019 og Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. februar 2019.

       

      Model 1 indebærer:

      • Nyopførelse af 14 boliger
      • Modernisering og overfladerenovering af dele af de eksisterende værelser (D).
      • Etablering af lokaler til administration, sygepleje og samtale i dele af de eksisterende værelser (D).
      • Ombygning af afrusningsstuer (B)
      • Nedbrydning af herberg og værelsesfløj i 1 plan (A, F).
      • Utidssvarende forhold vedr. arbejdsmiljø ændres ikke.
      • Anlægsudgift: 13,7 mio. kr.

       

      Model 2A

      Model 2A er det forslag, som lå til grund for byrådets frigivelse af anlægsmidler den 20. juni 2018.

       

      Model 2A indebærer:

      • Sammenlægning af værelser på begge etager af den eksisterende værelsesfløj i 2 plan til større boliger med egen indgang, køkken og bad (D).
      • Ombygning af afrusningsstuer (B).
      • Renovering af lokaler til administration, sygeleje og samtale i eksisterende værelsesfløj i 1 plan (F).
      • Renovering af herberg (A).
      • Ombygning giver delvis løsning på utidssvarende forhold vedr. arbejdsmiljø (sikkerhed)
      • Anlægsudgift: 21,7 mio. kr.

       

      Model 2B

      Model 2B fremsættes på dagens møde, på baggrund af at Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 20. februar 2019 besluttede at tilbagesende sagen om Vibohøj til Social- og Sundhedsudvalget.

       

      Model 2B indebærer:

      • Nyopførelse af 14 boliger
      • Sammenlægning af værelser på 1. sal i den eksisterende værelsesfløj i 2 plan til større boliger med egen indgang, køkken og bad (D)
      • Ombygning af afrusningsstuer (B)
      • Renovering af lokaler til administration, sygeleje og samtale i stueetagen i den eksisterende værelsesfløj i 2 plan (D)
      • Nedbrydning af herberg og dele af værelsesfløj i 1 plan (A, F).
      • Ombygning løser utidssvarende forhold vedr. arbejdsmiljø (sikkerhed og indeklima).
      • Anlægsudgift: 21,7 mio. kr. Nyopførelse af 14 boliger kan igangsættes nu. Bevilges ikke yderligere midler, gennemføres resten af model 1.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Ifølge den plan, som blev godkendt sammen med frigivelsen af anlægsmidler, skulle ombygningen være afsluttet medio 2020.

       

      Tidsperspektivet for de tre scenariers afslutning af ombygningen er følgende:

      Model 1: Opstart byggeri: 1. august 2019. Forventet ibrugtagning: 1. juli 2021 (ny bygning 1. marts 2020).

      Model 2A: Opstart byggeri: 1. juni 2020. Forventet ibrugtagning: 1. juli 2021.

      Model 2B: Opstart byggeri: 1. august 2019. Forventet ibrugtagning: 1. juli 2021 (ny bygning 1. marts 2020).

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Model 1 som kan gennemføres med de aktuelt bevilgede anlægsmidler.

      Model 2A og 2B kan gennemføres, hvis der bevilges yderligere 8 mio. kr. til projektet i Budget 2020-2023.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Høring, Midttrafiks Trafikplan 2019-2022
    • Resume

       

      Midttrafiks bestyrelse har på mødet den 14. december 2018 besluttet at sende vedlagte forslag til Midttrafiks Trafikplan 2019-2022 (bilag 1) i høring hos kommuner og Region Midtjylland.

       

      Høringsfrist er onsdag den 1. maj 2019.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      1. at forvaltningen udarbejder et forslag til høringssvar, indeholdende nedenstående forhold,

       

      2. at strækningen mellem Viborg og Randers til Aarhus opgraderes til bushovednet,

       

      3. at strækningen mellem Viborg og Holstebro opgraderes til bushovednet,

       

      4. at strækningen mellem Viborg og Hobro i Region Nordjylland opgraderes til bushovednet,

       

      5. at hovednettet mellem Viborg og Aalestrup finansieres af Regionen,

       

      6. at Midttrafik også støtter op om arbejdet med at få køretiden på togstrækningen mellem Viborg og Aarhus reduceret,

       

      7. at bemærkninger fra det midt og vestjyske kommunesamarbejde indarbejdes i forslag til høringssvaret, og

       

      8. at forslag til høringssvar fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet via Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-03-2019

      Indstillingen blev godkendt med undtagelse af 7. at, idet høringsbrev fra de midt og vestjyske kommuner fremsendes særskilt. Forslag til høringssvar udsendes til udvalget

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det udarbejdede høringssvar, som fremgår af bilag nr. 3, fremsendes.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes, idet borgmesteren bemyndiges til at udarbejde en præcisering af teksten i Viborg Kommunes høringssvar (bilag 3).

       

    • Sagsfremstilling

       

      Historik

      Intet

       

      Inddragelse og høring

      Midttrafik’s Trafikplan 2019-2022 er sendt til høring hos kommuner og Region Midtjylland med seneste svarfrist den 1. maj 2019.

       

      Tidsplanen for processen for det fælles høringssvar er aftalt således, at forslag til høringssvar skal være afsluttet senest 5. april og den politisk behandling senest 26. april. Herefter sker der fornøden tilpasning af høringssvar efter den politiske behandling, så det godkendte høringssvar kan foreligge hos Midttrafik inden den 1. maj 2019-

       

       

      Beskrivelse

      Direktøren for Midttrafik har i høringsbrevet til kommunerne i Region Midtjylland skrevet således:

       

      ”Trafikplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe samt en styregruppe nedsat i samarbejde med Kommuneforeningen. I arbejds- og styregrupperne har der været repræsentanter fra Viborg, Struer, Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Horsens, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner samt Region Midtjylland og Midttrafik.

       

      Ifølge Lov om trafikselskaber skal trafikplanen som minimum indeholde et strategisk grundlag for rutenettet. I trafikplanen er dette udmøntet i et midtjysk hovednet, der binder alle byer med flere end 2.000 indbyggere sammen med regionens hovedbyer. Med forslaget til hovednet vil 79 % af borgerne i Midttrafiks område enten have under 2 km til en hovednetsstrækning eller være dækket af bybusbetjening i regionens hovedbyer. Målet er, at hovednettet og knudepunkterne i dette fremover skal være den stabile grundstamme i det kollektive trafiknet, hvorom den øvrige trafik tilrettelægges. Det betyder, at hovednetsstrækninger skal opfylde den foreslåede minimumsbetjening. Styregruppens forslag til hovednettet kan gennemføres i trafikplanperioden indenfor de økonomiske rammer, der er beskrevet i trafikplanen.

       

      Arbejdet med det midtjyske hovednet har været præget af Region Midtjyllands behov for besparelser på den kollektive trafik. Da konsekvenserne af besparelserne endnu ikke er endeligt afklarede, er de øvrige regionale og lokale ruter derfor ikke beskrevet nærmere i tra- fikplanen. Det er dog vigtigt at understrege, at de nuværende regionale- og lokale ruter uden for hovednettet fortsat vil udgøre meget stor og vigtig del af Midttrafiks samlede net.

       

      Foruden oprettelsen af et midtjysk hovednet, behandler trafikplanen de forskellige udfordringer, som demografi og geografi giver i Midttrafiks område. De forskellige udfordringer og værktøjer til at tackle dem er beskrevet i geografiske afsnit; ”Mindre byer og landdistrikter”, ”Bybusbyer” og ”Kollektiv trafik i Aarhusområdet”. Endeligt har trafikplanen et særligt tema omkring fremkommelighed i større byer.”

       

      Forvaltningen gør opmærksom på, at forslaget til rutenettet er lavet før den endelige beslutning om de Regionale besparelser.

       

      I Viborg Kommune er der lagt op til, at hovednettet skal bestå af:

      • togstrækningen mellem Skive og Viborg
      • togstrækningen mellem Viborg og Aarhus.
      • busrute mellem Herning og Viborg
      • busrute mellem Viborg og Silkeborg
      • busrute mellem Viborg og Aalestrup,

       

      Sidstnævnte strækning har Regionen imidlertid valgt at lukke som regionalrute, idet busrute 59 Viborg-Møldrup-Aalestrup nedlægges som regional rute. Spørgsmålet er, om Regionen forventer, at Viborg Kommune er med til at finansiere en kommende rute og dermed denne hovednetforbindelse til Aalestrup.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at der savnes en reelt hovednetforbindelse mellem Viborg og Randers, idet planens hovednetforbindelse mellem de to byer sker via togforbindelse over Langå. Tidsmæssigt er den forbindelse ikke en mulighed. Derudover er det vigtigt, at Regionen er ansvarlig for betjeningen af Foulum Forskningscenter, der er en afdeling af Aarhus Universitet i Aarhus. Der er tilsammen over 2.000 borgere i Ørum og Hammershøj, der ligger forholdsvis tæt på hinanden og beliggende midt imellem Viborg og Randers.

       

      Strækningerne Viborg-Holstebro er ikke valgt som hovednet med busforbindelse, da der på denne strækning er tog. Togforbindelsen betragtes reelt som omvejskørsel, så en hurtig busforbindelse bør indgå i bushovednettet.

       

      Forvaltningen har tidligere arbejdet på at få opgraderet togkørsel for få nedsat transporttiden bl.a. mellem Viborg og Aahus. Dette er ikke medtaget i Trafikplanen

       

      Efter regionens gennemførelse af besparelser og dermed nedlæggelse af regionalruter ligger der store udfordringer i at finde fællesløsninger mellem Regionen og Kommunerne, når det gælder fastlæggelse af øvrige rutenet bestående af både Regionale og kommunale ruter.

       

      På et fællesmøde mellem en række midt- og vestjyske kommuner den 9. november 2018 er der aftalt udarbejdelse af et fælles høringssvar. Dette blev forelagt og tiltrådt på mødet i Teknisk Udvalg og fremgår af bilag 2. Hver enkelt kommune kan derudover afgive synspunkter af mere lokal art. Teknisk Udvalg vedtog i den forbindelse at foreslå byrådet, at der ligeledes afgives et høringssvar af mere lokal art. Forslag til dette høringssvar fremgår af bilag 3. 

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Høringssvaret fra Viborg Kommune skal sendes til Midttrafik senest 1. maj 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Som udgangspunkt forudsættes det, at Regionen finansierer hovednettet.

       

      Der er lagt op til, at der skal fastlægges regler for øvrige ruter. Det kan få den betydning, at kommunerne forpligter sig til at finansiere flere ruter eller ture for at opfylde reglerne for frekvensen på de planlagte ruter i Trafikplanen. Formålet er, at borgerne kan vide sig sikre på, at den foreslåede buskørsel vil eksistere som planlagt i Trafikplanens periode.

       

      For nuværende gør Regionen ikke brug af Flexkørsel. Det er kun kommunerne, der benytter denne mulighed for at supplere den faste kørsel på tidspunkter, hvor behovet for kørsel ikke er så stort. Det kan også blive kommunernes opgave fremadrettet at finansiere ekstra tilbringerruter til Regionens ruter ved hjælp af bl.a. flexkørsel.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

    • Bilag

  • 10 Overførsel af ikke forbrugte drifts- og anlægsbevillinger 2018 (bevillingssag)
    • Resume

      Med udgangspunkt i principperne for overførsel af over- og underskud på driften, ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2018 på 113,8 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 133,4 mio. kr.

       

      Samtidig ansøges om overførsel af uforbrugte anlægsbeløb i 2018 på netto 91,3 mio. kr. inkl. Jordforsyningen og Revas ud af det samlede mindreforbrug i 2018 på 98,9 mio. kr.

       

      Der er herudover et mindreforbrug i 2018 på 21,3 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden, hvoraf de 20,1 mio. kr. ansøges overført.

    • Indstilling

      På baggrund af indstillinger fra fagudvalgene, foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at serviceudgifterne i 2019 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de respektive politikområder med i alt 85.298.000 kr. (overførsler), jf. oversigten i tabel 1, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,

       

      2. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdets driftsbevilling i 2019 nedsættes med 221.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering, som tillægges kassebeholdningen i 2019,

       

      3. at budgetrammen i budget 2020 forhøjes med 25.531.000 kr. og i budget 2021 med 3.000.000 på de anførte politikområder, jf. tabel 1,

       

      4. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 69.101.000 til 2019 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019, 

       

      5. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på 22.186.000 kr. jf. tabel 3 indarbejdes i anlægsbudgettet i budget 2020-2023,

       

      6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende indskud i Landsbyggefonden på 15.953.000 kr. til 2019 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,

       

      7. at uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende Landsbyggefonden på 4.179.000 kr. indarbejdes i budget 2020-2023,

       

      8. at der overføres et yderligere uforbrugt rådighedsbeløb på 143.000 kr. vedrørende parkeringsanlæg Preislers og Fischers Plads, jf. beslutningen i Teknisk Udvalg, der finansieres af kassebeholdningen i 2019, og

       

      9. at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning: ”Social- og Sundhedsudvalget kan ikke anbefale den manglende overførsel af 1. mio. kr. på socialområdet under hensyntagen til den demografiske udvikling” tages op i forbindelse med behandlingen af reduktionskataloget til budget 2020-2023 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. maj 2019. 

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at serviceudgifterne i 2019 forøges i form af forhøjelse af driftsbevillinger til de

      respektive politikområder med i alt 85.298.000 kr. (overførsler), jf. oversigten i tabel 1, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,

       

      2. at politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdets driftsbevilling i 2019

      nedsættes med 221.000 kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering, som

      tillægges kassebeholdningen i 2019,

       

      3. at budgetrammen i budget 2020 forhøjes med 25.531.000 kr. og i budget 2021 med

      3.000.000 på de anførte politikområder, jf. tabel 1,

       

      4. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på i alt 69.101.000 til 2019 jf.

      tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,

       

      5. at uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) på 22.186.000 kr. jf. tabel 3 indarbejdes i

      anlægsbudgettet i budget 2020-2023,

       

      6. at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende indskud i Landsbyggefonden

      på 15.953.000 kr. til 2019 jf. tabel 3, der finansieres af kassebeholdningen i 2019,

       

      7. at uforbrugte rådighedsbeløb vedrørende Landsbyggefonden på 4.179.000 kr.

      indarbejdes i budget 2020-2023,

       

      8. at der overføres et yderligere uforbrugt rådighedsbeløb på 143.000 kr. vedrørende

      parkeringsanlæg Preislers og Fischers Plads, jf. beslutningen i Teknisk Udvalg, der

      finansieres af kassebeholdningen i 2019, og

       

      9. at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning: ”Social- og Sundhedsudvalget kan ikke

      anbefale den manglende overførsel af 1. mio. kr. på socialområdet under hensyntagen til den demografiske udvikling” tages op i forbindelse med behandlingen af

      reduktionskataloget til budget 2020-2023 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. maj 2019.

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Nedenstående beskrivelse og tabeller samt bilag vedrørende overførsel af drifts- og anlægsbevillinger er udarbejdet inden fagudvalgenes behandling af årsregnskab og overførsler i uge 13.

       

      Overførsel af driftsbevillinger (serviceudgifter)

      De nuværende principper for overførsel af over- og underskud på driften til efterfølgende år blev godkendt i byrådet i 2012. Samme år godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget udmøntningen af principperne i form af et administrationsgrundlag og en opdeling af budgettet på henholdsvis centrale og decentrale områder.

       

      På decentrale områder er budgetansvaret uddelegeret til en leder af en decentral enhed eller afdeling, f.eks. en skole, og der er automatisk overførselsadgang for overskud op til 5% og underskud op til 3% af det korrigerede budget. Overførsel af overskud på mere end 5% kan ske efter ansøgning. Et eventuelt underskud på mere end 3% vil som udgangspunkt være et brud på beføjelserne. Hele underskuddet vil automatisk blive overført og skal være ledsaget af en handleplan for afviklingen af underskuddet.

       

      På centrale områder ligger budgetansvaret i forvaltningen. Eksempler på centrale områder er myndighedsområder, udgifter til fælles IT-systemer og vedligeholdelse af veje. Eventuel overførsel af overskud på centrale områder sker altid efter ansøgning.

       

      Med udgangspunkt i administrationsgrundlaget ansøges om overførsel af ikke forbrugte driftsbevillinger i 2018 på 113,8 mio. kr. ud af de samlede ikke forbrugte midler på 133,4 mio. kr.

       

      De ansøgte overførsler foreslås overført til enten drift 2019 eller drift 2020, jf. nedenstående tabel 1 fordelt pr. politikområde:

       

      Tabel 1

      Beløb i 1.000 kr. (- = overskud)

      Afvigelse i regnskab

      Overføres til 2019

      Overføres til 2020

      Overføres ikke

       

       

       

       

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget

      -72.235

      -34.369

      -19.481

      -18.385

      Politisk organisation

      -22.686

      -3.394

      -4.019

      -15.273

      Administrativ organisation

      -40.830

      -25.098

      -15.162

      -570

      Beredskab og ejendomme

      -8.719

      -5.877

      -300

      -2.542

      Børne - og Ungdomsudvalget

      -26.904

      -24.754

      -2.150

      0

      Skoler og klubber

      -22.555

      -20.405

      -2.150

      0

      Dagtilbud

      -439

      -439

      0

      0

      Familieområdet

      -3.910

      -3.910

      0

      0

      Ældre- og Aktivitetsudvalget

      -620

      -227

      0

      -393

      Ældreområdet

      620

      -227

      0

      -393

      Social- og Sundhedsudvalget

      -21.515

      -17.515

      -4.000

      0

      Sundhedsområdet

      -2.464

      -2.464

      0

      0

      Socialområdet

      -19.051

      -15.051

      -4.000*

      0

      Beskæftigelsesudvalget

      -5.114

      -5.114

      0

      0

      Beskæftigelsestilbud

      -5.114

      -5.114

      0

      0

      Kultur- og Fritidsudvalget

      -4.138

      -2.421

      -2.400

      683

      Kultur

      1.022

      739

      -400

      683

      Folkeoplysning og Idrætsanlæg

      -5.160

      -3.160

      -2.000

      0

      Teknisk Udvalg

      739

      739

      0

      0

      Grønne områder

      -63

      -63

      0

      0

      Trafikområdet

      802

      802

      0

      0

      Klima- & Miljøudvalget

      71

      71

      0

      0

      Plan-, natur- og miljøområdet

      71

      71

      0

      0

      Landdistriktsudvalget

      -959

      -459

      -500

      0

      Landdistrikter

      -959

      -459

      -500

      0

      Puljer = projekter med eksterne puljemidler

      -1.249

      -1.249

      0

      0

      Områder ikke omfattet af principperne for overførsel:

       

       

       

       

      Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet

      -32.171

      0

      0

      -32.171

      Ældreboliger, over-/underskud i de enkelte afdelinger

      2.803

      0

      0

      2.803

      Kultur, arkæologiske udgravninger

      -144

      0

      0

      -144

      Sundhedsområdet, den kommunale medfinansiering

      -6.697

      0

      0

      -6.697

      Vintertjenesten

      2.378

      0

      0

      2.378

      Beredskabet

      228

       

       

      228

      Netto total

      -165.527

      -85.298

      -28.531

      -51.698

      *3 mio. kr. overføres til 2021.

       

      Overførslen til drift i 2019/2020 udgør ifølge tabellen 113,8 mio. kr. Til sammenligning udgjorde overførslen fra 2017 til 2018/2019 123,5 mio. kr.

       

      Af de 28,5 mio. kr., som overføres til 2020, tilgår de 9,5 mio. kr. ikke de respektive udvalg, men foreslås i stedet for at indgå i reduktionskataloget i forbindelse med budgetforslaget for 2020-2023. De 9,5 mio. kr. er fordelt således: Økonomi- og Erhvervsudvalget 8 mio. kr., Social- og Sundhedsudvalget 1 mio. kr. og Kultur- og Fritidsudvalget 0,5 mio. kr. Reduktionskataloget til budget 2020-2023 behandles på udvalgets møde den 15. maj 2019.

       

      Af beløbet på 18,4 mio. kr. der ikke overføres under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområder, udgør budgetbufferen de 15 mio. kr.

       

      I bilag nr. 1 er overførslerne på Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne politikområder specificeret.

       

      I nedenstående tabel 2 er vist fordelingen mellem automatisk overførte over-/underskud og ansøgninger om overførsel af overskud fordelt på decentrale og centrale områder:

       

       

       

       

       

       

       

      Tabel 2

      Beløb i 1.000 kr.

      (-=overskud)

      Decentrale områder

      Centrale områder

      Puljer*

      I alt

      Automatisk overført

      -56.291

      6.727

      -1.249

      -50.813

      Ansøgt overført

      -12.522

      -50.494

        0

      -63.016

      I alt til overførsel

      -68.813

      -43.767

       -1.249 

      -113.829

      *Puljer vedrører projekter finansieret via eksterne puljemidler, hvor der er forskydninger mellem årene i forhold til tidspunktet for modtagelse af puljemidlerne og afholdelsen af de tilhørende udgifter.

       

      Ud over overførslerne på serviceområderne overføres et underskud på 221.000 kr. vedrørende tilsvarende projekter med eksterne puljemidler på Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet.

       

      Overførsel af anlægsbevillinger (rådighedsbeløb)

      Det endelige regnskab for 2018 viser uforbrugte anlægsbeløb på netto 120,2 mio. kr. inkl. indskud i Landsbyggefonden. Forvaltningen har ud fra en gennemgang af de konkrete projekter vurderet behovet for overførsler til 111,4 mio. kr.

       

      De samlede overførsler til anlægsprojekterne fordeler sig således på hovedområder:

       

      Tabel 3

      Beløb i 1.000 kr.

      (-=overskud)

      Mindreudgift i 2018

      Overføres til 2019

      Overføres til budget 2020-2023

      Overføres ikke

       

      Skattefinansieret

      -70.279

      -43.789

      -22.186

      -4.304

       

      Jordforsyning

      -22.660

      -19.418

      0

      -3.242

       

      Forsyningsvirksomhed (Revas)

      -5.996

      -5.894

      0

      -102

       

      Anlæg i alt

      -98.935

      -69.101

       -22.186

        -7.648

       

      Landsbyggefonden

      -21.303

      -15.953

      -4.179

      -1.171

       

      Total

      -120.238

      -85.054

      -26.365

      -8.819

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Beløb der ikke overføres under skattefinansieret anlæg er hovedsagelig udtryk for mindre tekniske korrektioner af projekter, og på jordforsyningen er der 4 mio. kr. vedrørende byggemodning etape 2, Arnbjerg.

       

      Til sammenligning med den samlede overførsel vedrørende anlæg og Landsbyggefonden på de 111,4 mio. kr. til 2019 og budget 2010-2023, blev der overført 134,5 mio. kr. fra 2017 til 2018 og budget 2019-2022.

       

      Indskud i Landsbyggefonden indgår ikke som sådan i kommunens regnskab som ”anlægsarbejder”, men i Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingsregler skal bevillinger til indskud i Landsbyggefonden behandles på samme måde som anlægsbevillinger. 

       

      Specifikation af anlægsoverførslerne fra 2018 til 2019 og budget 2020-2023 på udvalgs- og projektniveau fremgår af bilag nr. 2.

       

      Udvalgenes indstillinger

      Fagudvalgene har på deres møder i marts måned 2019 behandlet og anbefalet de foreslåede overførsler af drifts- og anlægsbevillinger for deres respektive områder. Herudover er der truffet følgende yderligere beslutninger:

       

      Beslutning i Teknisk Udvalg den 27-03-2019

      Indstillingen blev godkendt. Teknisk Udvalg besluttede derudover at overføre et uforbrugt beløb på 143.000 kr. til 2019 vedrørende parkeringsanlæg Preislers og Fischers Plads.

       

      Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 28-03-2019

      Social- og Sundhedsudvalget anbefalede de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2018 til 2019 eller efterfølgende år til Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet Social- og Sundhedsudvalget dog ikke kan anbefale den manglende overførsel af 1. mio. kr. på socialområdet under hensyntagen til den demografiske udvikling.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Årsregnskab 2018
    • Resume

      Ifølge bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv. skal kommunens årsregnskab aflægges af Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Viborg Kommunes årsregnskab for 2018 godkendes til afgivelse til revisionen, og

       

      2. at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede ”Afsluttede anlægsbevillinger under 2 mio. kr.” godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Viborg Kommunes årsregnskab for 2018 godkendes til afgivelse til revisionen, og

       

      2. at anlægsregnskaberne for de i bilag nr. 2 oplistede ”Afsluttede anlægsbevillinger

      under 2 mio. kr.” godkendes.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget blev orienteret om regnskabsresultatet på mødet den 13. marts 2019 (Sag nr. 9). Fagudvalgene er på møderne i marts 2019 orienteret om regnskabsresultatet for deres respektive områder.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommune aflægger et udgiftsbaseret årsregnskab svarende til kravene i budget- og regnskabssystemet for kommuner.

       

      Overførsler af drifts- og anlægsbeløb

      Overførsler af ikke forbrugte bevillinger i 2018 behandles i en særskilt sag på dagens møde. Årsregnskabet med tilhørende noter er udarbejdet under forudsætning af, at overførslerne bliver godkendt som indstillet i sagen.

       

      Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2018 kan sammenfattes således:

       

      Regnskabsresultat

      Regnskabet 2018 viser et overskud før anlæg og afdrag på lån mv. på 326 mio. kr.

      I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 228 mio. kr.

       

      Resultatet før anlæg og afdrag på lån mv. er kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning fratrukket driftsudgifterne og renter. Byrådet har en målsætning om et overskud på 200 mio. kr.

       

      Overskuddet skal bl.a. finansiere kommunens anlægsudgifter. Viborg Kommune har i 2018 afholdt skattefinansierede anlægsudgifter på netto 253 mio. kr.

       

      Resultatet af driften fordeler sig således:  

      Mio. kr.

      (minus = indtægter/over- skud)

       

      Budget

       Regnskab

      Afvigelse

      Oprindelig 2018

      Korrigeret 2018

      Regnskab 2018

      I forhold til korr. budget

      I forhold til opr. budget

      Skatter og generelle tilskud

      -5.857

      -5.803

      -5.804

      -1

      54

      Serviceudgifter

      4.187

      4.302

      4.169

      -133

      -18

      Overførselsud-gifter 

      1.433

      1.401

      1.369

      -32

      -65

      Driftsudgifter i alt 

      5.620

      5.703

      5.538

      -165

      -83

      Renter

      9

      -58

      -60

      -1

      -68

      Resultat før anlæg og afdrag på lån

       

       

      -228

       

       

      -158

       

       

      -326

       

       

      -167

       

       

      -98

       

       

      Når der ses bort fra den oprindelige afsatte og ikke forbrugte budgetbuffer på 15. mio. kr., så svarer serviceudgifterne i regnskabet til det oprindeligt afsatte budget. Med hensyn til  forklaringer på forbrug og afvigelser mv. henvises til selve årsregnskabet, der fremgår af bilag nr. 1.

       

      Anlægsniveau over det oprindelige budget

      Anlægsniveauet i 2018 er fortsat på et højt niveau. De afholdte anlægsudgifter i 2018 på det skattefinansierede område (ekskl. jordforsyningen) på 253 mio. kr. er 43 mio. kr. mere end det oprindeligt afsatte budget. I forhold til det korrigerede anlægsbudget (oprindeligt budget inkl. overførsler fra 2017 til 2018) på 322 mio. kr. er der et mindreforbrug på 69 mio. kr.

       

      Byrådets målsætning om et anlægsniveau på 200 mio. kr. er således opfyldt.

       

      Finansiering

      Skatterne udgør en indtægt på 4.326 mio. kr., som svarer til det korrigerede budget.

       

      De generelle tilskud samt momsudligning udgør en nettoindtægt på 1.478 mio. kr., som ligeledes svarer til det korrigerede budget.

       

      Likviditetsudvikling

      Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen viser, at gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på de likvide konti udgør 554 mio. kr. pr. 31. december. Det er samme niveau som sidste år og lidt højere end forventningerne i det oprindelige budget for 2018.

       

      Byrådets målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet skal være over 200 mio. kr. er således fortsat opfyldt.

       

      Den disponible likviditet udgør 361 mio. kr. ultimo 2018. Den disponible likviditet er udtryk for, hvor stor en andel af den gennemsnitlige likviditet, der ved årets udgang ikke er bundet i overførte bevillinger fra 2018 til 2019 vedrørende drift og anlæg samt mellemværende med Revas (forsyningsvirksomheder). 

       

          

      Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen

      553,6

      Overførte driftsbevillinger til 2019

      -94,5

      Overførte anlægsbevillinger til 2019 (inkl. indskud i Landsbyggefonden)

      -90,6

      Mellemværende med Revas (- = Revas har penge til gode)

      -7,3

      Disponibel likviditet

      361,2

       

      Anlægsregnskaber

      For afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal der aflægges et særskilt regnskab, mens anlægsregnskaber under 2 mio. kr. kan aflægges som en del af årsregnskabet.

       

      Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr. fremgår af bilag nr. 2.

       

      Udvikling i restancer

      Viborg Kommune har pr. 31. december 2018 samlede restancer på 70,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,5 mio. kr. i forhold til 2017. Af den samlede restance på 70,1 mio. kr. er 12,5 mio. kr. dækket af staten, hvilket giver en nettorestance på 57,6 mio. kr.

       

      Der foretages afskrivning af tilgodehavender, hvis Viborg Kommune eller SKAT ikke længere har mulighed for at opkræve restancerne. Der er i 2018 afskrevet 9,8 mio. kr., hvoraf 2,2 mio. kr. er dækket af staten, således at kommunens nettotab er 7,6 mio. kr. Hertil skal det ligeledes bemærkes, at en væsentlig andel af afskrivningerne er ekstraordinære afskrivninger foretaget af SKAT i kølvandet på nedlukning af inddrivelsessystemet EFI. Viborg Kommune modtog i den forbindelse i 2018 en kompensation på 2 mio. kr.

       

      I januar 2017 vedtog folketinget en ny lov, der gav kommunerne retten til inddrivelse af fortrinsberettigede kommunale krav tilbage fra SKAT, heriblandt ejendomsskat. Dette har betydet, at Viborg kommune selv har haft opgaven med at opkræve restancerne vedrørende ejendomsskat siden februar 2017. Det har resulteret i, at restancen på ejendomsskat er faldet med mere end 2 mio. kr. fra 2016 til 2018.

       

      En uddybende forklaring af udviklingen i restancerne fremgår af bilag nr. 3.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Møldrup Varmeværk - ansøgning om kommunegaranti for lån
    • Resume

      Møldrup Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på 12 mio. kr. til finansiering af udgifterne til et nyt varmepumpeanlæg. Samtidig ansøges om, at kommunegarantien også omfatter en byggekredit på 16 mio. kr. i etableringsfasen.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ansøgningen fra Møldrup Varmeværk godkendes,

       

      2. at der - under forudsætning af Klima- og Miljøudvalgets godkendelse af projektet jf. varmeforsyningsloven - til Møldrup Varmeværk A.m.b.a. stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen på 16 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 12 mio. kr. i forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og

       

      3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ansøgningen fra Møldrup Varmeværk godkendes,

       

      2. at der - under forudsætning af Klima- og Miljøudvalgets godkendelse af projektet jf.

      varmeforsyningsloven - til Møldrup Varmeværk A.m.b.a. stilles kommunegaranti for

      byggekredit i anlægsfasen på 16 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 12 mio. kr. i

      forbindelse med investeringen i nyt varmepumpeanlæg, og

       

      3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,55% pr. år af restgælden på

      byggekreditten/lånet 31. december året forinden.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Ansøgningen

      Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Møldrup Varmeværk ønsker at investere i et varmepumpeanlæg til produktion af fjernvarme. Investeringen i eldrevne varmepumper til produktionen af fjernvarme vil billiggøre varmeproduktionen og skal erstatte ca. 90% af varmeværkets årsproduktion, som i dag produceres på naturgasmotorer og naturgaskedler.

       

      Udgifterne til investeringen i varmepumpeanlægget forventes ifølge indhentede entreprisetilbud at udgøre i størrelsesorden 16 mio. kr. Varmeværket har fået tilsagn om 1,9 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsen og herudover forventes salg af Energibesparelser på over 2 mio. kr. Disse indtægter forventes først indbetalt, når projektet er endeligt færdigt, hvorfor der ansøges om byggekredit i anlægsfasen på 16 mio. kr., og selve låneansøgningen udgør den forventede nettoudgift på 12 mio. kr.  

        

      Byggekredit og lån forventes optaget i Kommunekredit. Ifølge indhentet låneforslag fra Kommunekredit den 18. februar 2019 udgør renten 0,74% p.a. på et fastforrentet 15-årigt lån. Rentesatsen på byggekreditten udgør 0,05% p.a.

       

      Forvaltningens gennemgang af Varmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har ikke i forvejen stillet kommunegaranti for lån optaget af Møldrup Varmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer.

        

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af varmeværket ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Garantiprovision 

      På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.

       

      Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,55% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,55% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2019 såfremt byggekreditten/lånet optages inden årets udgang.

       

      Øvrige forhold 

      Godkendelsen af kommunegaranti i herværende sag er under forudsætning af Klima- og Miljøudvalgets godkendelse af projektet jf. varmeforsyningsloven. Sagen forventes behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2019.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Karup Varmeværk - ansøgning om kommunegaranti for lån til varmepumpeanlæg
    • Resume

      Karup Varmeværk a.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på 19,2 mio. kr. til finansiering af nettoudgifterne i forbindelse med etablering af varmepumpeanlæg. Samtidig ansøges om, at kommunegarantien også omfatter en byggekredit på 27,6 mio. kr. i etableringsfasen svarende til den samlede investering.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ansøgningen fra Karup Varmeværk godkendes,

       

      2. at der til Karup Varmeværk a.m.b.a. stilles kommunegaranti for byggekredit i anlægsfasen på 27,6 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 19,2 mio. kr. i forbindelse med investeringen i etableringen af varmepumpeanlæg, og

       

      3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,58% pr. år af restgælden på byggekreditten/lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ansøgningen fra Karup Varmeværk godkendes,

       

      2. at der til Karup Varmeværk a.m.b.a. stilles kommunegaranti for byggekredit i

      anlægsfasen på 27,6 mio. kr. og kommunegaranti for lån på 19,2 mio. kr. i forbindelse

      med investeringen i etableringen af varmepumpeanlæg, og

       

      3. at den løbende årlige garantiprovision fastsættes til 0,58% pr. år af restgælden på

      byggekreditten/lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Ansøgningen

      Det fremgår af ansøgningen, som kan ses i bilag nr. 1, at Karup Varmeværk ønsker at investere i et varmepumpeanlæg, der kan udnytte en større andel af den tilgængelige overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelsfabrik. Anlægget etableres i tilknytning til eksisterende solvarmeanlæg og forventes at kunne varetage ca. 60% af den årlige varmeproduktion, hvilket betyder at gasforbruget reduceres væsentligt.

       

      Udgifterne til investeringen i selve varmepumpeanlægget forventes ifølge indhentede entreprisetilbud at udgøre 19 mio. kr. Herudover er der, jf. det godkendte projektforslag, udgifter til tillslutningsbidrag, jordkøb, teknikbygning, projektering og uforudsete udgifter. Disse udgifter er i ansøgningen anslået til 8,6 mio. kr. Der ansøges derfor om en byggekredit i anlægsfasen på 27,6 mio. kr. Varmeværket har fået tilsagn om 4,1 mio. kr. i tilskud fra Energistyrelsen og herudover forventes salg af Energibesparelser på over 4,3 mio. kr. Disse indtægter forventes først indbetalt, når projektet er endeligt færdigt, hvorfor selve låneansøgningen udgør den forventede nettoudgift på 19,2 mio. kr.  

       

      Byggekredit og lån forventes optaget i Kommunekredit, medmindre der kan opnås mere fordelagtigt lånetilbud i et andet realkreditinstitut/pengeinstitut. Ifølge indhentet låneforslag fra Kommunekredit den 25. marts 2019 udgør renten 0,6% p.a. på et fastforrentet 15-årigt lån. Rentesatsen på byggekreditten udgør 0,05% p.a.

       

      Forvaltningens gennemgang af Varmeværkets seneste årsregnskaber og budgetter har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har i forvejen stillet 5 andre kommunegarantier for lån optaget af Karup Varmeværk i forbindelse med anlægsinvesteringer:

       

      Årstal

      Indfrielses år

      Hovedstol (mio. kr.)

      Restgæld (mio. kr.)

      2011

      2031

      4,0

      2,7

      2012

      2022

      0,4

      0,1

      2013

      2033

      22,0

      17,0

      2017

      2027

      1,5

      1,2

      2019

      Byggekredit på 13 mio. kr. som senere på året konverteres til et lån på 11,8 mio. kr. jf. byrådets beslutning 18. december 2018, sag nr. 24.

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af varmeværket ansøgte kommunegaranti for byggekredit og lån til projektet.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Garantiprovision 

      På grund af ændrede tolkninger af reglerne for beregning af garantiprovision behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 11. april 2018 (sag nr. 18) principperne for fremadrettet individuel beregning af garantiprovision ved forsyningsselskabers ansøgning om kommunegaranti.

       

      Med baggrund i disse principper er garantiprovisionen for den aktuelle kommunegaranti beregnet til 0,58% årligt af restgælden pr. 31. december året forinden. Eksempelvis vil der i 1. halvår 2020 blive opkrævet 0,58% af restgælden på byggekreditten/lånet pr. 31. december 2019.

       

      Øvrige forhold 

      Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 20. september 2018 (sag nr. 1) godkendt projektet for etablering af varmepumpe på Karup Varmeværk.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 14 Regnskab 2018 Midtjysk Brand & Redning
    • Resume

      Regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2018 foreligger og viser et overskud på 342.000 kr. I henhold til samordningsaftalen skal regnskabet godkendes af byrådet.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2018 godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at regnskabet for Midtjysk Brand & Redning for 2018 godkendes.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Midtjysk Brand & Redning er stiftet ved en sammenlægning af Beredskabet i Silkeborg og Viborg til en fælles enhed, Midtjysk Brand & Redning, pr. 1. januar 2016.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Det samlede driftsresultat for Midtjysk Brand & Redning viser et positivt årsresultat på 342.000 kr.

       

      De primære årsager til regnskabsresultatet for 2018 er forøget opgavetilgang i driftsafdelingen sammenholdt med effektiviseringstiltag og bedre indkøbsvilkår. Herudover har der i 2018 været ekstraordinære indtægter fra rådgivningsvirksomhed i relation til beredskabsplanlægning.

       

      Som følge af sommerens tørke har der været forøgede lønomkostninger til brandslukning. Disse modsvares imidlertid af sparede lønomkostninger i forbindelse med midlertidig ubesat stilling i forbindelse med personaleafgang.

       

      Udover den indtægtsdækkende virksomhed udgøres Midtjysk Brand & Rednings indtægter af kommunale tilskud på 171 kr. pr. indbygger pr. 1. januar 2018 fordelt forholdsmæssigt mellem Silkeborg og Viborg kommuner.

       

      Der henvises til bilag nr. 1 og 2 for henholdsvis årsregnskab samt revisionsberetning.

       

      Regnskabet er aflagt i henhold til samordningsaftalen, der er godkendt af Byrådet den 28. oktober 2015 (sag nr. 4).

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Regnskabet for 2018 er behandlet og godkendt på Beredskabskommissionens møde den 4. marts 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 15 Godkendelse af køb af jord til vejadgang - Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 (Toftegården)
    • Resume

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 (Toftegården) anmoder Viborg Kommune som tilsynsmyndighed om godkendelse af køb af jord med henblik på etablering af vejadgang.

       

      Anmodningen skal behandles i henhold til almenboliglovens § 26.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 får godkendelse til køb af jord, som anført i sagsfremstillingen.

       

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup, Åse Kubel Høeg

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 får godkendelse til køb af jord, som anført i sagsfremstillingen.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på sit møde 21. september 2011 (sag nr. 212) afdelingens køb af den såkaldte Shell-grund, der ligger umiddelbart nord for Toftegården. I dag benyttes grunden til parkering for afdelingen.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afd. 2 (Toftegården), der er beliggende mellem Slesvigsgade og Indre Ringvej i Viborg, har en eksisterende vejadgang ved den sydlige ende af Slesvigsgade.

       

      Boligselskabet har været i dialog med Viborg Kommune om anlæg af en supplerende vejadgang fra afdelingen ved den nordlige ende af Slesvigsgade.

       

      Den eksisterende og den planlagte supplerende vejadgang fremgår af oversigtskort i bilag nr. 1.

       

      Det er boligselskabets plan, at den supplerende vejadgang skal anlægges i forbindelse med et fremtidigt byggeri på Shell-grunden. På nuværende tidspunkt har boligselskabet ikke kvote fra kommunen til dette byggeri. Selv om boligselskabet ikke får kvote til byggeri på Shell-grunden inden for de kommende par år, er det boligselskabets ønske, at vejadgangen i så fald bliver etableret uafhængigt af omtalte byggeri.

       

      Med henblik på at anlægge den supplerende vejadgang har afdelingen indgået en betinget købsaftale af 28. november 2018 om køb af et areal på ca. 221 m² (delnr. 2 af matr.nr. 187i, Viborg Markjorder) for 400.000 kr. ekskl. moms. Hertil kommer en mindre udgift til tinglysning og landinspektør. Det omtalte areal udgør en del af en villagrund med et hus fra 1920. Salg af arealet på ca. 221 m² til boligselskabet medfører et tilbageværende areal på restejendommen på ca. 518 m².

       

      Anlægsudgiften til selve vejadgangen anslår boligselskabet til 360.000 kr. ekskl. moms.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Boligselskabet og sælger af arealet er klar over og indforstået med, at det er en forudsætning for deres indbyrdes gennemførelse af handlen, at kommuneplanens krav til grundstørrelse og bebyggelsesprocent fraviges for restejendommen. Sælger vil på et senere tidspunkt ansøge Viborg Kommune om dette.

    • Bilag

  • 16 Fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår - Rishøjen 21 og 23
    • Resume

      Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår vedr. to boliggrunde i Bjerregrav efter ændring af grundstørrelser.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de to parcelhusgrunde i Bjerregrav – Rishøjen 21 og 23 - fastsættes til 200.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, og

      2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de to parcelhusgrunde i Bjerregrav – Rishøjen 21 og 23 -

      fastsættes til 200.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, og

       

      2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med kommunens

      standardvilkår ved salg af boliggrunde.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I Bjerregrav er der i marts 2019 vedtaget en ny lokalplan nr. 515 der muliggør, at tre grunde kan udvides mod nord. De to af grundene er kommunale parcelhusgrunde, der er udbudt til salg. Rishøjen 21, der er 833 m2, og Rishøjen 23, der er 861 m2, er udbudt til 160.000 kr. inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms.

       

      Med en lille opretning af skel mellem de to grunde og tillæg af areal mod nord kan de nu sælges med areal på hhv. 1.153 m2 og 1.145 m2. På kortskitsen, der er vedlagt som bilag nr. 1, kan grundene ses før og efter arealændringen.

       

      Det foreslås, at prisen for grundene herefter bliver 200.000 kr. inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms.

       

      Til sammenligning bemærkes, at kommunen har yderligere 6 grunde til salg på Rishøjen til priser mellem 160.000 kr. og 280.000 kr.

       

      Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Grundene forventes udbudt senest i uge 18.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 17 Orientering vedr. Gudenåsamarbejdet
    • Resume

      Orientering vedr. Gudenåsamarbejdets formål og resultater.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår

      1. at byrådet tager orienteringen til efterretning

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Kommunaldirektøren godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      GudenåSamarbejdet har fokus på at udnytte resultaterne og forarbejderne fra et tidligere samarbejde (2012-2015), der var forankret i Gudenåkomitéen og var et koordinerende dialogforum for Gudenåindsatser.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      GudenåSamarbejdet er et tværkommunalt samarbejde om Gudenåens oplevelsespotentiale. Det har fokus på at synlig- og tilgængeliggøre, samt udvikle de oplevelsesmuligheder, der findes i tilknytning til Gudenåen – fra basisinfrastruktur og skilte til facebook og events – og for borgere såvel som for gæster/turister.

       

      GudenåSamarbejdet arbejder med andre ord med den merværdi, der er i at samtænke Gudenåen på tværs af kommunegrænser ud fra et oplevelsesperspektiv.

      Arbejdet består i høj grad i at facilitere og koordinere i forhold til aktiviteter og indsatser, der allerede i dag findes i kommunernes fagforvaltninger og hos eksterne parter som turistorganisationer, Naturstyrelse, foreninger m.v.

       

      GudenåSamarbejdet har blandt andet sat skilte på alle broer over Gudenåen – et løft af vandvejen, trykt og uddelt kortsæt over Gudenå og opland, udviklet og distribueret et digitalt kort (webapp) oplevgudenaa.dk, søgt midler hjem til et podcast-projekt om Gudenåens kulturhistorie og løbende synliggjort Gudenåens oplevelsesmuligheder på kommuners, turistorganisationers og andre samarbejdspartneres kommunikationskanaler samt i pressen.

       

      Organisatorisk er GudenåSamarbejdet forankret i et Borgmesterforum bestående af de syv gudenåkommuners borgmestre. Administrativt er det forankret i et Direktørforum, bestående af de 7 kommunaldirektører. Det daglige arbejde udføres af en fuldtidsansat koordinator bakket op af en Faglig Styregruppe, der består af en chef/medarbejder fra erhvervs- og udviklingsafdelingerne i de 7 kommuner.

      Sekretariatet, der arbejder på tværs af alle 7 gudenåkommuner, er pr. 1.1.2019 flyttet fra Silkeborg kommune til Skanderborg kommune. Det er planen, at sekretariatet flyttes med 2-års intervaller med henblik på forankring i medlemskommunerne. 

       

      I bilag nr. 1 er Gudenåsamarbejdets formål, resultater, det politiske grundlag og historikken nærmere beskrevet. 

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      GudenåSamarbejdets årlige budget er på 1.1 million finansieret af de 7 kommuner efter en fordelingsnøgle, der tager hensyn til såvel kommunens indbyggertal som Gudenåens betydning for den pågældende kommune. Silkeborg og Randers kommune bidrager således årligt hver med 250.000 kr., Horsens, Viborg og Skanderborg kommuner med 150.000 kr. og Favrskov og Hedensted hver med 75.000 kr.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 18 Mødeliste for byrådet
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at byrådet tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Mødelisten blev godkendt.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 19 Meddelelser og gensidig orienteringLukket sag
  • 20 Salg af ejendommen Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro (bevillingssag) (punktet blev på mødet behandlet som lukket sag)
    • Resume

      Salg af ejendommen Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro (bevillingssag)

      Sagen lægger op til salg af ejendommen Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro, som kommunen ikke længere har brug for.

       

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen sælger ejendommen Højbjerg Møllevej 73 for 500.000 kr. jf. dagsordensteksten,

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 70.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at indtægten på 430.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen sælger ejendommen Højbjerg Møllevej 73 for 500.000 kr. jf. dagsordensteksten,

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 70.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at indtægten på 430.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Ejendommen har huset Børnehaven Smørhullet, der er flyttet til en ny daginstitution ved Rødkærsbro Hallen, og er derfor udbudt til salg via ejendomsmægler. Ejendommen har været til salg siden ultimo 2017.

       

      Mægleren havde på forhånd vurderet, at ejendommen kunne sælges for 700.000 kr. jf. salgsbudget vedlagt som bilag nr. 1.

       

      Der er modtaget et bud på ejendommen på 500.000 kr.

       

      Overtagelsesdagen er efter nærmere aftale i 2019.

       

      Omkostningerne til mæglersalær, annoncering, tilstandsrapport m.v.  er ca. 70.000 kr. ekskl. moms.

       
      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra byrådets møde.

    • Bilag

  • 21 Salg af areal ved Falkevej/Indre Ringvej (bevillingssag) (punktet blev på mødet behandlet som lukket sag)
    • Resume

      Salg af areal ved Falkevej/Indre Ringvej (bevillingssag)

      Der skal i sagen tages stilling til, om kommunen skal sælge to mindre arealer ved Falkevej/Indre Ringvej.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen sælger to arealer ved Falkevej/Indre Ringvej på hhv. ca. 270 m2 og 80 m2 for 1.393 kr. pr. m2 jf. beskrivelsen,

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 488.000 kr. til kontoen ”Salg af areal ved Falkevej/Indre Ringvej” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.000 kr. til kontoen ” Salg af areal ved Falkevej/Indre Ringvej” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at indtægten på 485.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-04-2019

      Fraværende: Eva Pinnerup

      Sagen oversendes til byrådet.

       

      Forinden forelæggelse for byrådet afsøges yderligere muligheder for præmisserne for salg af de to arealer.

       

    • Beslutning i Byrådet den 24-04-2019

      Det kan oplyses, at forvaltningen på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 12. april 2019, har rettet henvendelse til køber og forespurgt om, hvorvidt køber vil være interesseret i at købe det samlede areal. Køber har ligeledes den 12. april 2019 meddelt, at køber er indstillet på at købe det samlede areal for 488.000 kr.”

       

      Borgmesteren indstiller herefter til byrådet:

       

      1. at kommunen sælger arealet ved Falkevej/Indre Ringvej på ca. 1.700 m2, jf. beskrivelsen i sagens bilag 1.

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 488.000 kr. til kontoen ”Salg af areal ved Falkevej/Indre Ringvej” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.000 kr. til kontoen ” Salg af areal ved Falkevej/Indre Ringvej” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at indtægten på 485.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

       

       

      Byrådet besluttede herefter:

       

      Borgmesterens indstilling godkendt

       

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommune har med inddragelse af ejerne af ejendommene Falkevej 9-17 (Brøndum-selskaberne Brøndums Have ApS og Axel Brøndum Boliger ApS) lavet lokalplan nr. 479, som ud over de pågældende ejendomme også omfatter en del af det matrikulære vejareal til Indre Ringvej. Den del af det matrikulære vejareal, der er omfattet af lokalplanen, er vist med skravering på bilag nr. 1. Arealet er på i alt ca. 1.700 m2. Det var forudsat, at de to selskaber skulle købe de ca. 1.700 m2.

       

      Kommunen har fået lavet en mæglervurdering på arealet, og vurderingen lyder på gennemsnitligt 1.741 kr. pr. m2 inkl. moms – 1.393 kr. pr. m2 ekskl. moms. Vurderingen vedlægges som bilag nr. 2. Vurderingen har kostet 3.000 kr. ekskl. moms.

       

      Brøndum-selskaberne mener imidlertid, at det bliver for dyrt, så de har i stedet fremsat ønske om at købe to arealer på hhv. ca. 270 m2 og 80 m2 for 1.393 kr. pr. m2 ekskl. moms – i alt ca. 488.000 kr. ekskl. moms. De to arealer er vist med enkeltskravering på bilag nr. 1. Køber betaler omkostningerne ved handlen. Overtagelsesdagen er efter nærmere aftale i 2019.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Da arealet er under 2.000 m2 og ikke selvstændigt kan bebygges, kan det sælges uden offentligt udbud.

    • Bilag