Byrådet - Referat fra mødet den 27-02-2019

Referat

  • 1 Mødeliste for byrådet
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at byrådet tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Mødelisten blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 2 Beskæftigelsesplan 2019 for Viborg Kommune (bevillingssag)
    • Resume

      Endeligt udkast til Beskæftigelsesplan 2019 for Viborg Kommune behandles med henblik på byrådets godkendelse. I sammenhæng med beskæftigelsesplanen behandles forslag til principper for investeringer i beskæftigelsesindsatsen, samt konkret forslag til investering i indsats på sygedagpengeområdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale foreslår, at Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet

       

      1. at Beskæftigelsesplan 2019 for Viborg Kommune godkendes,

       

      2. at principper for investeringer i beskæftigelsesindsatsen godkendes,

       

      3. at politikområdet Administrativ organisation tilføres 1,8 mio. kr. i 2019 til en forstærket indsats på sygedagpengeområdet. Beløbet finansieres ved en tilsvarende reduktion af budgettet til politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet, og

       

      4. at de økonomiske konsekvenser for årene 2020-2022 indgår i budgetlægningen for 2020-2023.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 29-01-2019

      Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Beskæftigelsesplan 2019 for Viborg Kommune godkendes,

       

      2. at principper for investeringer i beskæftigelsesindsatsen godkendes,

       

      3. at politikområdet Administrativ organisation tilføres 1,8 mio. kr. i 2019 til en forstærket indsats på sygedagpengeområdet. Beløbet finansieres ved en tilsvarende reduktion af budgettet til politikområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet, og

       

      4. at de økonomiske konsekvenser for årene 2020-2022 indgår i budgetlægningen for 2020-2023.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Beskæftigelsesudvalget behandlede på mødet 8. januar 2019 (sag nr. 2) første udkast til Beskæftigelsesplan 2019 for Viborg Kommune. I den forbindelse formulerede udvalget en række bærende principper for beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune. På samme møde (sag nr. 1) besluttede udvalget en række principper for investeringer i beskæftigelsesindsatsen samt et konkret forslag til investering i indsatsen på sygedagpengeområdet.

       

      Inddragelse og høring

      Medarbejderne på arbejdsmarkedsområdet har haft lejlighed til at indsende kommentarer og input, der har haft relevans for udformningen af beskæftigelsesplanen.

       

      Beskrivelse

      Byrådet har som en del af budgetforliget for 2019 ønsket forslag til en ny og mere resultatbaseret beskæftigelsesindsats.

       

      Beskæftigelsesudvalget har på den baggrund haft en række drøftelser med inddragelse af erfaringer fra andre kommuner samt Kommunernes Landsforening og BDO, hvor udvalget dels er blevet præsenteret for forskellige tilgange til udformning af indsatsen, dels har haft lejlighed til at fokusere på de særlige problematikker på sygedagpengeområdet i Viborg og endelig har haft mulighed for at få indblik i de forhold, som regeringens aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats vil tilbyde.

       

      Med afsæt i Beskæftigelsesudvalgets drøftelser har forvaltningen udarbejdet et udkast til en beskæftigelsesplan for Viborg Kommune. Udkastet er siden udvalgets møde 8. januar 2019 færdigbearbejdet med tilføjelse af de bærende værdier for beskæftigelsesindsatsen, som udvalget diskuterede på dette møde.

       

      Det endelige udkast til Beskæftigelsesplan 2019 for Viborg Kommune er vedlagt som bilag 1.

       

      Beskæftigelsesudvalgets fokusområder

      Beskæftigelsesudvalget har udvalgt tre områder som særlige fokusområder:

      • Sygedagpenge
      • Unge
      • Virksomhedssamarbejde og rummeligt arbejdsmarked

       

      På disse områder vil udvalget i denne byrådsperiode fokusere på særlige indsatser, der kan være med til at imødegå de udfordringer, som findes på områderne.

       

      De beskæftigelsespolitiske værdier

      Beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune skal hvile på en række centrale værdier beskrevet i beskæftigelsesplanen. Værdierne relaterer sig også til de centrale elementer i Viborg Kommunes nye styringsmodel.

       

      • Borgeren i centrum
      • Tidlig og differentieret indsats
      • Sammenhæng, meningsfuldhed og fremdrift
      • Rette indsats til rette tid
      • Et rummeligt og velfungerende arbejdsmarked

       

      Værdierne understøtter ikke kun den konkrete beskæftigelsesindsats, men også det tværgående samarbejde på tværs af forvaltninger hvor beskæftigelsesindsatsen spiller en rolle.

       

      Beskæftigelsesministerens indsatsområder og målsætninger for 2019

      Overordnet har Beskæftigelsesministeren udmeldt en række indsatsområder og målsætninger, som kommunerne gennem beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til at opnå.

       

      For 2019 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende indsatsområder:

      1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
      2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
      3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende
      4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund
      5. Udsatte ledige skal have en indsats
      6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

      Ministermålene er ikke direkte styrende for kommunernes indsats, men skal ses som Beskæftigelsesministerens pejlemærker, som kommunerne forventes at orientere sine indsatser i forhold til.

       

      De overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer

      Beskæftigelsesplanen indeholder en kort beskrivelse af de overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer.

       

      På kort sigt er den største udfordring at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og forberede den ledige arbejdskraft til fremtidens ændrede kompetencebehov. Der er allerede tendenser til problemer med at rekruttere arbejdskraft på en række områder – samtidig med, at en del af den ledige arbejdskraft har dårlige udsigter til beskæftigelse indenfor deres uddannelses- og erfaringsområder.

       

      Der skal være færre borgere på offentlig forsørgelse – dette er et centralt element i det seneste budgetforlig samt nye styringsmodel for Viborg Kommune.

       

      Det er derfor til stadighed en udfordring at opnå et arbejdsmarked, der er tilstrækkeligt rummeligt til, at også borgere med dårligere forudsætninger end de fleste kan sikres en deltagelse på arbejdsmarkedet. Indsatsen for disse bliver i større og større grad baseret på virksomhedsplacerede forløb.

       

      Samarbejdet med virksomhederne er derfor i fokus med henblik på at sikre både en tilstrækkelig arbejdskraft i den del af arbejdsmarkedet, der kræver særlige kompetencer, og et rummeligt arbejdsmarked for den del af arbejdskraften, der har udfordringer i forhold til deltagelsen på arbejdsmarkedet.

       

      Det er også fortsat en udfordring at sikre, at de unge er rustet til fremtidens arbejdsmarked og de udfordringer dette indebærer. På kompetencesiden udgør dette den største udfordring både på kort og langt sigt - ikke kun i Viborg Kommune, men over hele landet. Den nye Kommunale Ungeindsats (KUI) og Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal være med til at sikre, at flere får en indgang til uddannelse og arbejdsmarked, og dette er derfor også et af Beskæftigelsesudvalgets fokusområder.

       

      Og endelig er der en særlig udfordring på sygedagpengeområdet, hvor borgerne i Viborg Kommune er lidt længere om at komme tilbage i job i forbindelse med sygdom end andre steder. Dette er også et af Beskæftigelsesudvalgets fokusområder, og udvalget forventer, at området kan forbedres gennem investering i en forstærket indsats.

       

      Godkendelse af Beskæftigelsesplanen

      Beskæftigelsesplanen forventes endeligt godkendt på byrådsmødet 27. februar 2019.

       

      Efter godkendelse i byrådet skal beskæftigelsesplanen indsendes til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR-Østjylland) til orientering.

       

      Principper for investeringer på beskæftigelsesområdet.

      Med en forenklet og mere resultatbaseret beskæftigelsesindsats har kommunerne fået mulighed for og incitament til selv at tilrettelægge indsatsen og herunder at investere i indsats og ressourcer på området.

       

      Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en benchmarking, hvor resultatet af beskæftigelsesindsatsen sammenlignes på tværs af landets kommuner og hvor der tages højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Ambitionen for beskæftigelsesindsatsen i Viborg er at udvikle indsatsen til at være så effektiv og økonomisk rentabel som muligt – herunder at Viborg Kommune gerne vil forbedre placeringen i den landsdækkende sammenligning.


      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til principper, som kan være grundlaget for investeringer, der i tæt sammenhæng med beskæftigelsesplanen kan understøtte denne ambition. Beskæftigelsesudvalget drøftede disse principper på sit møde 8. januar 2019 (sag nr. 1) og indstiller disse til godkendelse i Byrådet sammen med beskæftigelsesplanen. Principperne er beskrevet i bilag 2.

       

      Forslag om investering i sygedagpengeområdet.

      I sammenhæng med forslaget til principper for investeringer i beskæftigelsesindsatsen har udvalget arbejdet med et forslag til investering på sygedagpengeområdet, som gennem flere år har været en af de centrale udfordringer på beskæftigelsesområdet.

       

      BDO har i efteråret 2018 analyseret sygedagpengeområdet i Viborg. BDO’s gennemgang af en lang række sygedagpengesager peger på, at nogle sygemeldte jf. lovgivningen i praksis ikke opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. En del af disse er dog alligevel blevet tildelt sygedagpenge. BDO vurderer, at en tidligere kontakt til sygemeldte borgere af socialfagligt erfarne medarbejdere på denne baggrund vil kunne medvirke til at reducere antallet af borgere på sygedagpenge.

      Desuden peger BDO på, at medarbejderne bør bruge lovgivningen mere aktivt i sagsbehandlingen og i rammesætningen overfor sygemeldte og arbejdsgivere. Herigennem vurderes den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge at kunne nedbringes til gavn for borgerne, arbejdsmarkedet og for Viborg Kommunes økonomi.

       

      På baggrund heraf anbefaler udvalget investering i en fremrykning af indsatsen tidligt i forhold til nye sygemeldinger samt en styrket faglig opfølgning i sagsbehandlingen for at imødegå længerevarende sygedagpengeforløb hvor det er muligt. Se en nærmere beskrivelse af de 2 initiativer i vedlagte bilag 3.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Beskæftigelsesplanen er udarbejdet med henblik på perioden 2019-2022 med årlige justeringer/revisioner.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Målsætningen i beskæftigelsesplanen er ambitiøs, og der kan vise sig behov for investeringer/omprioriteringer og en tæt opfølgning med henblik på at sikre målopfyldelse. Beskæftigelsesudvalget vil løbende forholde sig til dette fremadrettet.

       

      I det konkrete forslag om investering på sygedagpengeområdet investeres i alt 2,7 mio. kr. pr. år i medarbejderressourcer, der forventes at give en besparelse på sygedagpengeudgifterne på 3,1 mio. kr. i 2019 stigende til 14,1 mio. kr. i 2022.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 3 Godkendelse af privat vuggestue ved Vores Naturbørnehave i Sahl
    • Resume

      Bestyrelsen for den private daginstitution Vores Naturbørnehave i Sahl ansøger om godkendelse til at oprette en vuggestue med normering til 10 børn.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      1.    at ansøgningen om oprettelse af vuggestue i Sahl ved Vores Naturbørnehave godkendes med virkning snarest muligt.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 29-01-2019

      Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille til Byrådet,

       

      1.    at ansøgningen om oprettelse af vuggestue i Sahl ved Vores Naturbørnehave godkendes med virkning snarest muligt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

      Beskrivelse

      Bestyrelsen for Vores Naturbørnehave har den 11. januar 2019, indsendt ansøgning om godkendelse til at oprette en privat vuggestue i Sahl. Det fremgår af ansøgningen, at bestyrelsen er bekendt med Viborg Kommunes vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner. Det fremgår ligeledes, at vuggestuen vil blive normeret til 10 børn, og at vuggestuen oprettes i henhold til dagtilbudslovens §20.

       

      Den private daginstitution i Sahl, Vores Naturbørnehave, skriver i ansøgningen, at alle pasningsmuligheder for børn i 0-2års alderen er fyldt og vil mindst være det frem til maj 2020. Kommende Sahl borgere har ikke mulighed for at få deres barn passet i byen, men skal til Ans eller Bjerringbro. Bestyrelsen lægger stor vægt på at sikre familier, som vælger at bosætte sig i byen, et reelt pasningstilbud til deres børn fra 0 år og til skolestart.


      Børnehavens bestyrelse har på nuværende tidspunkt gjort sig overvejelser omkring formen på en vuggestue, med fokus på natur og udeliv. 

       

      Bestyrelsen for Vores Naturbørnehave ønsker, at vuggestuen etableres snarest muligt og at den er beliggende ved Vores Naturbørnehave, Kløservejen 3, Sahl, 8850 Bjerringbro.

       

      Sekretariatet har modtaget vedtægten for Vores Børnehave. Vedtægten er gennemgået, og kan godkendes som grundlag for en foreningsdrevet privat daginstitution. Betingelserne for at oprette privat daginstitution er således opfyldte.

       

       Viborg Kommunes tilskud til private daginstitutioner i 2019 er max. følgende tilskud (forudsætter ugentlig åbningstid på 50,5 timer):

      Årligt

      0-2 år

      3- skolealderen

      Driftstilskud pr. barn

      95.305,14

      53.900,36

      Administrationsbidrag pr. barn

      2.955,14

      1.669,07

      Bygningstilskud

      5.769,56

      2.543,35

      I alt

      104.029,84

      58.112,78

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv
      Snarest muligt ifølge ansøgning.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningens økonomiske forhold og konsekvenser
      Det er forvaltningens vurdering at oprettelse af en privat vuggestue ikke får økonomiske konsekvenser for Viborg Kommune. Der er i denne vurdering taget udgangspunkt i, at oprettelse af vuggestuen ikke øger det samlede behov for børnepasning i Viborg Kommune.

       

      Det er endvidere forvaltningens vurdering, at en eventuel etablering af vuggestuen vil kunne medføre behov for justering af de kommunale pladser for 0-3 års området.

      Størrelsen af driftsgarantien bliver genberegnet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 4 Godkendelse af 'Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Viborg Kommune' efter høring
    • Resume

      Styrelsesvedtægten for dagtilbud er tilrettet på baggrund af den nye dagtilbudslov. Den reviderede styrelsesvedtægt har nu været i høring hos de fem forældrebestyrelser i dagtilbud.

       

      Den gældende styrelsesvedtægt for dagtilbud blev oprindeligt godkendt i Byrådet den 1. maj 2013 (sag nr. 10).

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      1. at udvalget forholder sig til de indkomne høringssvar

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 29-01-2019

      Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille til Byrådet,

       

      1. at udkast til ny styrelsesvedtægt for dagtilbud i Viborg Kommune godkendes med følgende justeringer: 

       

      ·         § 1 stk. 2: Områdebestyrelsen ændrer navn til Dagtilbudsbestyrelse

       

      ·         Kapitel V: Oversigt over børnehuse i Område Nord. Der skal stå: Skals børnehus og Fredly, da Rosengaarden er nedlagt. Det der står under enheder, skal slettes.

       

      ·         § 15:”Beslutningsprotokol” udskiftes med ”beslutningsreferat”.

       

      ·         ”Valgmøde” ændres til ”forældremøde med valghandling” i henholdsvis §b 8 og § 11.

       

      ·         Kapitel V: Ift. Børnehuset Søndergård skal Specialgruppen Svanerne tilføjes i rubrikken enhed

       

      ·         Kapitel V: Ift. Børnehuset Rørsangervej skal Specialgruppen Rørsangervej tilføjes i rubrikken enhed.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Børne- og Ungdomsudvalget blev på mødet den 19. juni 2018 (sag nr. 7) orienteret om den nye dagtilbudslov ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ og herunder bestemmelserne vedr. styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser.

       

      På mødet den 27. november 2018 (sag nr. 15) blev Børne- og Ungdomsudvalget for første gang præsenteret for den reviderede styrelsesvedtægt.

       

      Inddragelse og høring

      Den nye ’Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Viborg Kommune’ har været i høring hos de fem dagtilbudsbestyrelser i perioden den 28. november 2018 til og med den 10. januar 2019.

       

      Beskrivelse

      Den nye dagtilbudslov trådte i kraft den 1. juli 2018 og som følge heraf, er der lavet forslag til ændret styrelsesvedtægt for dagtilbud (se bilag 1).

       

      Den reviderede styrelsesvedtægt har nu været i høring hos de fem dagtilbudsbestyrelser. De indkomne høringssvar samt et resume af dem alle kan ses i bilag 2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 5 Overlund rykker sammen - Ibrugtagning af Ny Overlund Skole
    • Resume

      I sagen besluttes det, om ibrugtagningen af Ny Overlund Skole og en evt. ny Overlund Hallen udskydes fra 2022 til medio 2023.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Sagen har været behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget den 29. januar 2019 (sag nr. 10) og Kultur- og Fritidsudvalget samme dag (sag nr. 11) med enslydende sagsfremstilling.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

    • Indstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ibrugtagning af Ny Overlund Skole og evt. en ny hal udskydes fra 2022 til 2023.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet blev på mødet den 19. december 2018 (sag nr. 3) orienteret om status på projektet ”Overlund rykker sammen”. Samtidig blev der bevilliget 1.077.000 kr. til honorering af deltagere og dommere i arkitektkonkurrencen, der gennemføres i første halvår 2019, til understøttelse af den pædagogiske proces på Overlund Skole samt til øvrige udgifter i projektets første fase.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I henhold til den gældende tidsplan for projektet ”Overlund rykker sammen” kan der forventes indflytning ultimo 2022. Der er heri taget højde for øget tidsforbrug i forbindelse med beslutning om udbud af byggeriet i fagentreprise.

       

      Af hensyn til en grundig brugerinddragelse i færdiggørelsen af projektering forud for licitation og ud fra en præmis om, at indflytning i et nyt byggeri af denne størrelse mest hensigtsmæssigt sker i forbindelse med et nyt skoleår, foreslås indflytning udskudt fra ultimo 2022 til medio 2023.

       

      For at de fem prækvalificerede firmaer, der i februar-marts 2019 tegner forslag til ny skole og hal (eller renovering af eksisterende), kan drage nytte af den ekstra tid til brugerinddragelse i deres oplæg til procesplan, foreslås det, at der træffes politisk beslutning på nuværende tidspunkt med henblik på endelig tilretning af budgettet i forbindelse med vedtagelse af budget 2020-2023.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Ved en indflytning i 2023 vurderes der at kunne udskydes anlægsudgifter for i alt ca. 58 mio. kr. fra budgetårene 2020-2022 til 2023, jf. tabel 1.

       

      Tabel 1. Gældende budget for ”Overlund rykker sammen” og vurdering af betydning ved indflytning i 2023 (mio. kr.)

       

      2019

      2020

      2021

      2022

      2023

      I alt

      Budget 2019-2022

      1,92

      50,61

      64,97

      95.70

      -

      213,20

      Budget, senere indflytning

      7,00

      8,00

      60,00

      80,00

      58,20

      213,20

       

      Som det fremgår af tabellen vil udskydelsen reducere anlægsudgifterne i 2020 med 42,6 mio. kr.

       

      Viborg Kommunes anlægsbudget er generelt under pres i forhold til økonomiaftalernes anlægsramme, og netop i 2020 budgetteres med særligt store brutto-anlægsudgifter. Udskydelsen af Ny Overlund Skole vil derfor reducere udfordringerne med at overholde anlægsrammen.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 6 Anlægsinvesteringer til affaldshåndtering og genbrugsordninger 2019 (bevillingssag)
    • Resume

      På anlægsbudgettet for 2019 og 2020 er der afsat samlet 6.935.000 kr. til Grønt køkkenaffald.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.935.000 kr. til kontoen ”Grønt køkkenaffald” med rådighedsbeløb på 3.470.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 3.465.000 kr. i 2020 (i 2019 priser)

       

      2. at udgiften på 3.470.000 i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og at udgiften på 3.465.000 kr. i 2020 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023 (beløbet er allerede afsat til formålet i basisbudgettet for 2020).

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 6.935.000 kr. til kontoen ”Grønt køkkenaffald” med rådighedsbeløb på 3.470.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 3.465.000 kr. i 2020 (i 2019 priser), og

       

      2. at udgiften på 3.470.000 i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og at udgiften på 3.465.000 kr. i 2020 afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023 (beløbet er allerede afsat til formålet i basisbudgettet for 2020).

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      På anlægsbudgettet for 2019 og 2020 indgår investering på dagrenovationsområdet på samlet 6.935.000 kr. til grønt køkkenaffald. Projektet gennemføres med 3.470.000 kr. i 2019 og 3.465.000 kr. i 2020.

       

      Ved eksisterende undergrundscontainere hos boligselskaber er der hidtil indsamlet 3 fraktioner: Dagrenovation, papir og blandet metal/glas/plast. Disse skal udvides til 4 fraktioner ved at opdele dagrenovationen i hhv. restaffald og grønt køkkenaffald.

       

      Dette kræver nyt materiel eller tilpasning af det eksisterende ved de 142 installationer, som har været i drift i flere år. Arbejdes forventes udført i løbet af en 2-årig periode. Installationer, som er etableret i 2018, er udført med mulighed for 4 fraktioner.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Projektet forventes færdigetableret med udgangen af 2020.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 7 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 (Boligområde v. Møgelkærvej, Viborg Vest)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at et boligområde ved Møgelkærvej (Viborg vest) kan optages i spildevandsplanen som separatkloakeret.

       

      Tillægget vedtages parallelt med lokalplanen for området.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 20. september 2018 (sag nr. 5) med henblik på offentlig høring.

       

      Teknisk Udvalg behandlede forslag til lokalplan nr. 494 for området den 28. november 2018 (sag nr. 3)

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 24. september 2018 til den 19. november 2018.

       

      Der er ikke modtaget høringssvar.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr. 494, som giver mulig for udstykning af området til boliger, er der behov for at optage området i spildevandsplanen.

       

      Forslag til lokalplanen er sendt i høring og forventes endeligt vedtaget i april 2019.

       

      Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at området ved Møgelkærvej (Viborg Vest) kan optages i kloakopland som ”planlagt separatkloak”.

       

      Oversigtskort med afgrænsning af kloakopland samt planlagte spildevandsanlæg fremgår af bilag 1.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 8 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 (Boligområde v. Møgelkærvej, Viborg Vest)
    • Resume

      Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Tillægget danner grundlag for, at et område ved Møgelkærvej (Viborg Vest) kan optages i kloakopland samt etablering af tilhørende rensedam og spildevandsledninger.

       

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 25 og 26 til Spildevandsplan 2014-2018, kan erhverves.

       

      Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      Udover endelig vedtagelse af Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014-2018 vil oven­stående være opfyldt, såfremt byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriations­hensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillægget.

       

      Det drejer sig om:

      ·           Etablering af spildevandsledninger,

      ·           Etablering af rensedamme,

      ·           Etablering af pumpestation,

      ·           Etablering af øvrige spildevandstekniske anlæg. 

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget Tillæg nr. 27 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 9 Forslag til Spildevandsplan 2019 for Viborg Kommune
    • Resume

      Forslag til ny spildevandsplan fremlægges med henblik på offentlig høring. Spildevandsplan 2019 danner grundlaget for den fremtidige planlægning og administration af spildevandsområdet i Viborg Kommune.

       

      Planperioden for gældende spildevandsplan udløber med udgangen af 2018 men vil fortsat være gældende, til en ny spildevandsplan er endeligt vedtaget.

       

      Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Spildevandsplan 2019 sendes i offentlig høring,

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Spildevandsplan 2019 godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Spildevandsplan 2019 sendes i offentlig høring, og

       

      3. at der ikke gennemføres miljøvurdering af planforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Spildevandsplan 2014-2018 blev vedtaget af byrådet den 3. september 2014 (sag nr. 22). Der er efterfølgende vedtaget 26 tillæg til spildevandsplanen og yderligere 4 tillæg er sendt i offentlig høring med henblik på vedtagelse.

       

      Klima- og miljøudvalget igangsatte revision af spildevandsplanen for Viborg Kommune den 31. maj 2018 (sag nr. 20).

       

      På møde den. 1. november 2018 behandlede udvalget temadrøftelsen ”Revision af spildevandsplan for Viborg Kommune” (sag nr. 8).

       

       

      Inddragelse og høring

      Der er afholdt fordebat angående revision af spildevandsplanen i perioden 13. august 2018 til 7. september 2018. Indkomne bemærkninger fremgår af bilag 1. 

       

      I forbindelse med fordebatten er der afholdt borgermøde den 27. august 2018. Fremmødet var imidlertid meget sparsomt, hvorfor borgermødet blev aflyst.

       

      Forslaget til den nye spildevandsplan er udarbejdet i et samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til Spildevandsplan 2019 for Viborg Kommune med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes på følgende link: https://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/137#/.

       

      Tekstdelen til Spildevandsplan 2019 fremgår desuden af bilag 2.  

       

      Forslag til Spildevandsplan 2019 er udarbejdet med udgangspunkt i følgende:

       

      Visioner og mål

      Forvaltningen og Energi Viborg Vand A/S foreslår i overensstemmelse med bemærkning modtaget i forbindelse med fordebatten (bilag 1), at der er et fortsat og øget fokus på miljø og bæredygtighed i forbindelse med spildevandshåndteringen i Viborg Kommune.

       

      Planforslagets afsnit ”Vision og mål” er derfor udarbejdet, så miljø- og bæredygtighed er blevet et af de afgørende elementer, når spildevandsprojekter og indsatser på spildevandsområdet planlægges i Viborg Kommune.

       

      Vejledning

      Spildevandsplanen er opdelt, så alt indhold af vejledende karakter er flyttet til en selvstændig fane i planportalen. Den vejledende del er derfor ikke en del af den politisk behandlede spildevandsplan. 

       

      Derved kan den vejledende del gøres dynamisk, uden at det går ud over tilgængeligheden af de oplysninger, der har vejledende karakter.

       

      Konkrete projekter

      Spildevandsplan 2019 indeholder ingen konkrete projekter som omlægning af kloak, nedlæggelse af renseanlæg eller etablering af nye ledninger. I forbindelse med revisionen har det været et ønske, at konkrete projekter ikke tages med i hovedplanen, men udelukkende vedtages via tillæg.

       

      I tillæg kan der ske en mere grundig behandling af de konkrete projekter, samtidig med at processen omkring vedtagelse bliver mere gennemskuelig for de berørte borgere.

       

      I forbindelse med revisionen optages dog konkrete kloakoplande i spildevandsplanen. Det drejer sig om områder, der enten er optaget eller ved at blive optaget i kommuneplanen som bolig- eller erhvervsområder. I forhold til den videre planlægning af disse områder er det afgørende, at områderne optages som kloakopland i gældende spildevandsplan. 

       

      De konkretet områder er beskrevet i afsnittet ”Nye Planlagte Kloakoplande” i hovedafsnittet ”Kloakoplande”.

       

      Håndtering af spildevand

      I Spildevandsplan 2019 fastholdes målsætningen fra Spildevandsplan 2014-2018 om, at hus- og industrispildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand, så vidt det er muligt, håndteres decentralt.

       

      Den nuværende strukturplan for renseanlæg i Viborg Kommune med 5-6 blivende anlæg fastholdes ligeledes. I løbet af seneste planperiode og som beskrevet i bemærkninger til fordebatten (bilag 1) har der imidlertid vist sig behov for, at strukturplanen kan tilpasses på baggrund af ny viden, ny teknologi og nye behov for spildevandsrensning. Spildevandsplan 2019 åbner derfor mulighed for, at strukturplanen kan ændres og tilpasses via tillæg til spildevandsplanen.  

       

      For at imødekomme udfordringer med øget nedbør er der i Spildevandsplan 2019 øget fokus på valg af klimarobuste løsninger, herunder lokal afledning af regnvand (LAR). Spildevandsplan 2019 sætter sammen med planen ”Fremtidens Regnvandshåndtering” rammerne for valg af løsninger, så udfordringer med øget nedbør imødekommes.

       

      Separatkloakering

      For at kunne håndtere udfordringer med øget nedbør er det helt afgørende, at princippet om, at fælleskloak skal omlægges til separatkloak i forbindelse med kloakrenovering, fastholdes.

       

      Seneste planperiode har dog vist, at der kan være tilfælde, hvor det samlet set giver mest værdi at fastholde fælleskloakken. Derfor er der i Spildevandsplan 2019 åbnet mulighed for, at princippet i helt særlige tilfælde kan afviges. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor udledning af separat regnvand ikke kan tillades på grund af krav i vandområdeplanerne. I konkrete tilfælde kan det betyde, at et område separatkloakeres, mens andre kloakoplande i samme by fortsat er fælleskloakerede.

       

      Grundejer får fortsat en frist til omlægning af kloakken på egen grund på 3 måneder efter endt anlægsarbejde på hovedkloakken. Tidsfristen for grundejer kan dog tidligst være 24 måneder efter vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen. Denne tidsfrist giver i nogle tilfælde spildevandsforsyningen udfordringer med håndteringen af regnvand i overgangsperioden. Fra det nye spildevandssystem er etableret, til alle grundejere har omlagt på egen grund, kan der forekomme øget risiko for oversvømmelser samt overløb af opspædet spildevand til vandløb og søer. Af hensyn til grundejers økonomi og mulighed for at få udført arbejdet fastholdes tidsfristen på 24 måneder i Spildevandsplan 2019.

       

      Det åbne land

      Der er i Spildevandsplan 2019 fastsat renseklasser for spildevandsanlæg i konkrete afgrænsede områder i det åbne land i overensstemmelse med vandområdeplanerne. Disse renseklasser gælder for eksisterende og nye anlæg.

       

      For at kunne gennemføre en enkel og rationel myndighedsbehandling af ansøgninger om spildevandsanlæg er der i Spildevandsplan 2019 desuden fastsat en minimumsrenseklasse for øvrige områder i det åbne land. Der er kun krav til denne renseklasse ved etablering af nye anlæg. Kravet er fastsat for at sikre, at alle nye anlæg lever op til gældende standarder og krav om BAT (bedst tilgængelige teknik). Det bemærkes, at nedsivningsanlæg opfylder den højeste renseklasse, hvorfor krav til renseklasse kun vil være aktuelt for spildevandsanlæg med udledning.

       

       

      Alternativer

      Alternativet til revision af spildevandsplanen vil være fortsat at lade Spildevandsplan 2014-2018 være gældende. Mindre ændringer af spildevandsplanen vil med dette alternativ kunne vedtages som et tillæg. 

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer, at den nye spildevandsplan kan vedtages efter følgende tidsplan:

       

      -        27. februar 2019, byrådets behandling af forslag til Spildevandsplan 2019

      -        Uge 10 – 17, offentlig høring

      -        6. juni 2019, Klima- og Miljøudvalgets behandling af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019

      -        26. juni 2019, Byrådets vedtagelse af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 10 Forslag til plan for Fremtidens Regnvandshåndtering
    • Resume

      Vi forventer, at fremtiden byder på store udfordringen med håndtering af vores regnvand. Klimaforandringerne forventes at skabe hyppigere og kraftigere nedbør, og investeringsbehovet til renovering og etablering af spildevandsanlæg forventes at stige meget kraftigt.

       

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt Energi Viborg Vand A/S’s bestyrelse har derfor igangsat et arbejde, der skal afdække mulighederne for at imødekomme de fremtidige udfordringer.

       

      Forslag til plan for ”Fremtidens Regnvandshåndtering” fremlægges med henblik på offentlig høring.

       

      Planen relaterer til styringsmodellens temaer Bæredygtighed og Sundhed.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering offentliggøres til debat,

       

      3. at der afholdes fællesmøde om Fremtidens Regnvandshåndtering for Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget samt Energi Viborg Vands bestyrelse inden endelig vedtagelse af planen. 

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering godkendes som forelagt,

       

      2. at forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering offentliggøres til debat, og

       

      3. at der afholdes fællesmøde om Fremtidens Regnvandshåndtering for Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget samt Energi Viborg Vands bestyrelse inden endelig vedtagelse af planen. 

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt bestyrelsen for Energi Viborg Vand A/S havde den 1. juni 2016 fællesmøde om udfordringerne med håndtering af regnvand i Viborg Kommune. Det blev på mødet besluttet at igangsætte arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering” for at imødekomme udfordringerne i Viborg Kommune.

       

      Byrådet har på møde den 22. november 2017 (sag nr. 6) behandlet status for arbejdet med Fremtidens Regnvandshåndtering samt og besluttede her, at temaplan for ”Fremtidens regnvandshåndtering” udarbejdes med udgangspunkt i scenarie 2, der bl.a. gør det obligatorisk, at alle kommunens egne projekter skal screenes for at anvende alternative løsninger til håndteringen af regnvand.

       

       

      Inddragelse og høring

      Forslag til plan for Fremtidens Regnvandshåndtering er udarbejdet i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S.

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S nedsat en styregruppe og projektgruppe, der har arbejdet med ”Fremtidens regnvandshåndtering”. Der har i dette arbejde være fokus på alternative metoder til håndtering af regnvand ved lokal afledning (LAR) i modsætning til den traditionelle håndtering af regnvand i rør. Ambitionen er at anvende LAR-løsninger strategisk, så problemer med oversvømmelse mindskes. Samtidig skal valg af løsninger ses i et samlet perspektiv, så LAR-anlæg kombineres med andre funktioner.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Øget lokal håndtering af regnvand vil have en række positive effekter som:

      • mindre belastning af kloaksystemer i forbindelse med kraftig regn
      • reduceret miljøbelastning af vandløb, søer og fjorde.
      • mulighed for at kombinere regnvandshåndtering med andre funktioner som:
        • leg i forbindelse med institutioner
        • trafikdæmpning
        • forskønnelse og rekreative elementer

       

      Lokal afledning af regnvand kan derfor skabe merværdi i forhold til en traditionel løsning.

       

      Omvendt kan lokal afledning af regnvand øge:

      • problemer med stigende grundvandsstand
      • risiko for forurening af drikkevandsressourcen.

       

      Generelt har området desuden vist sig meget komplekst, da der er en lang række interesser, der skal tages hensyn til – eksempelvis økonomi, drift og ansvar for anlæg, der har flere funktioner. 

        

      Selvom der både i Viborg Kommune og i resten af landet er etableret en række LAR-anlæg, er erfaringerne med etablering og særligt drift over en længere årrække stadig begrænsede. Alternative løsninger kræver derfor i mange tilfælde en højere grad af risikovillighed og koordinering, hvis potentialet for merværdi skal udnyttes.

       

      Planforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i ovenstående samt byrådets beslutning om, at implementering af fremtidssikret regnvandshåndtering skal ske frivilligt. Byrådet besluttede derudover, at kommunens egne projekter skal screenes i forhold til, om der kan anvendes alternative løsninger til håndtering af regnvand.  Der er i planforslaget derfor lagt vægt på at samle og gøre information, vejledning og tekniske anvisninger let tilgængelige. Derudover er der udarbejdet screeningsværktøjer for kommunens egne projekter.

       

      Planforslaget er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/153#/. Planforslagets tekstdel fremgår desuden af bilag 1.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      ·           27. februar 2019, byrådets behandling af forslag til Fremtidens Regnvandshåndtering,

      ·           Uge 10 – 13, offentlig debat,

      ·           April 2019, fællesmøde for Teknisk Udvalg, Klima- og Miljøudvalget samt Energi Viborg Vands bestyrelse,

      ·           6. juni 2019, Klima- og Miljøudvalgets behandling af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019,

      ·           26. juni 2019, byrådets vedtagelse af endeligt forslag til Spildevandsplan 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Endelig vedtagelse af tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 (Tapdrup, etape 3b)
    • Resume

      Klima- og Miljøudvalget skal behandle endeligt forslag til Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillægget danner grundlag for, at den sidste del af det fælleskloakerede kloakopland i Tapdrup (kaldet etape 3b) kan omlægges til separatkloak.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      2. at Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at bilag 2, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      2. at Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 godkendes som forelagt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 1. november 2018 (sag nr. 9) med henblik på offentlig høring.

       

       

      Inddragelse og høring

      Planforslaget har været i offentlig høring fra den 5. november til den 31. december 2018.

       

      Der er modtaget ét høringssvar vedrørende omlægningen. Høringssvaret beskriver udfordringerne ved en konkret ejendom, samt om mulighederne for dispensation og ansøgning om støtte.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

       

      Beskrivelse

      Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at den resterende del af fælleskloakken i Tapdrup kan omlægges til separatkloak.

       

      Følgende områder vil blive berørt af omlægningen:

      ·           Nedertoften

      ·           Tapdrupvej

      ·           Taphedevej

       

      Oversigtskort med afgrænsning af de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 3.

       

      Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link: Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Tidsfrister for omlægning af kloak på egen grund følger retningslinjerne i Spildevandsplan 2014-2018.

       

      Grundejer har som minimum 30 måneder, fra tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget, til kloakken på egen grund skal være omlagt.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der gøres opmærksom på, at Tapdrupvej 100 er en kommunal ejendom, og idet det er en børnehave, er ansvaret beliggende under Børn & Unge-forvaltningen. Som nævnt oven for er fristen for omlægning på egen grund som minimum 30 måneder fra endelig vedtagelse af tillægget. Der kan dog søges om fristforlængelse, hvilket generelt kan gives, når der er tale om en omfattende omlægning samt, når der foreligger en plan for, hvordan separeringen kan udføres inden for en rimelig frist.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 12 Legalitetskontrol af vandafledningsbidrag for 2019, Energi Viborg Vand A/S
    • Resume

      Energi Viborg Vand A/S har den 10. december 2018 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets vandafledningstakster for 2019 ved legalitetskontrol.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vandafledningstakster for 2019 godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vandafledningstakster for 2019 godkendes ved legalitetskontrol i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Vandafledningstakster fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Energi Viborg Vand A/S har den 10. december 2018 anmodet Viborg Kommune om at godkende selskabets vandafledningsbidrag for 2019 ved legalitetskontrol.

       

      Regelgrundlag

      Det fremgår af bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsynings­selskaber (betalingsloven) og af betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S, at selskabet én gang årligt fastsætter kubikmetertaksten for vandafledningsbidrag for spildevand. Kubikmetertaksten skal efterfølgende godkendes af kommunalbestyrelsen.

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten, men skal lave en såkaldt legalitetskontrol af taksterne. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens kompetence er begrænset til at godkende eller afvise den indstillede takst.

       

      Konkret skal takstfastsættelsen overholde: 

      ·           at økonomien i spildevandsforsyningen hviler i sig selv. Dette betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber,

      ·           at taksten ikke overskrider selskabets indtægtsramme, fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

       

      Takstfastsættelse

      Forsyningssekretariatet har den 12. oktober 2018 sendt statusmeddelelse om økonomisk ramme for Energi Viborg Vand A/S (bilag 1). Af meddelelsen fremgår, at den økonomiske ramme for 2019 fastsættes til 171.270.540 kr. 

       

      Bestyrelsen i Energi Viborg Vand A/S har den 23. november 2018 vedtaget (bilag 2 og 3) et budget med en indtægt på 171.255.000 kr. inklusive tilslutningsbidrag (bilag 4). Selskabets budgetterede indtægter er således 15.540 kr. lavere end indtægtsrammen.

       

      Taksten for vandafledningsbidraget for 2019 er fastsat til:


      Takst 1:  40,35 kr. pr. m3 ekskl. moms (38,94 kr. pr. m3 i 2018)

      Takst 2:  32,28 kr. pr. m3 ekskl. moms (31,15 kr. pr. m3 i 2018)

      Takst 3:  16,14 kr. pr, m3 ekskl. moms (15,58 kr. pr. m3 i 2018)

       

      I 2019 skal takst 2 og 3 fastsættes henholdsvis 20% og 60% lavere end takst 1. Takst 2 er aktuel ved den del af vandforbruget, der er over 500 m3, men under 20.000 m3. For den del af vandforbruget, der er over 20.000 m3, anvendes takst 3. De reducerede takster (takst 2 og takst 3) er fastsat i overensstemmelse med betalings­loven samt bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandaflednings­bidraget. Taksterne gælder for erhverv, der er tilmeldt ordningen.

       

      Set i forhold til 2018 vil takst 1 for 2019 medføre en stigning på 1,76 kr. pr. m3 inkl. moms. Det er en stigning på knap 4 %, som vil betyde en merudgift på 211 kr. inkl. moms for et parcelhus med et vandforbrug på 120 m3.

       

      Stigningen skyldes primært et øget investeringsbudget, generel prisfremskrivning.

      Spildevandsforsyningens årsrapport for 2017 fremgår af bilag 5.

       

      Forvaltningens vurdering

      Vandafledningsbidraget for 2019 vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen, herunder princippet om at økonomien i spildevandsforsyningens skal hvile i sig selv samt den fastsatte økonomiske ramme.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Betalingsvedtægt og vandafledningstakster gælder for 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Legalitetskontrol af takster for ledningsført vand 2019, Energi Viborg Vand
    • Resume

      Energi Viborg Vand A/S har den 10. december 2018 anmodet Viborg Kommune om at legalitetsgodkende selskabets takster for ledningsført vand for 2019.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster 2019 for godkendes

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 31-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Energi Viborg Vand A/S’ takster 2019 for godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Taksterne for ledningsført vand fastsættes i betalingsvedtægten for Energi Viborg Vand A/S en gang årligt.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Regelgrundlag

      Forsyningssekretariatet har den 2. oktober 2018 sendt afgørelse om økonomisk regulering og indtægtsramme for 2019-2020 til Energi Viborg Vand A/S. Af afgørelsen fremgår, at indtægtsrammen for 2019 fastsættes til 44.180.366 kr. 

       

      Kommunalbestyrelsen har ikke bemyndigelse til at fastsætte taksten men skal lave en såkaldt legalitetskontrol af taksterne. Med en legalitetskontrol skal kommunalbestyrelsen alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at kommunalbestyrelsens kompetence er begrænset til at godkende eller afvise den indstillede takst

       

      Ved godkendelse af takster for et vandselskab skal kommunalbestyrelsen i henhold til § 52a i Vandforsyningsloven sikre sig, at vandselskabet har dækning for udgifter til f.eks.: 

      ·        drift og indvinding

      ·        administration

      ·        henlæggelser til ny investeringer

       

      Takstfastsættelse

      Selskabet budgetterer med en indtægt på 41.395.418 kr. inklusive tilslutningsbidrag, m.v. Selskabets budgetterede indtægter er således 2.784.948 kr. lavere end indtægtsrammen.

       

      Takstbladet for Energi Viborg Vand indeholder, ud over takster for ledningsført vand og den faste afgift, bl.a. takster for tilslutning til Energi Viborg Vand A/S og den statslige vandafgift.

        

      På baggrund af det lagte budget har Energi Viborg Vand A/S på sit bestyrelsesmøde den 23. november 2018 besluttet, at taksterne for ledningsført vand er uændrede i forhold til 2017.

       

      Taksten for ejerboliger er: 

      ·        4,80 kr./m3 ekskl. afgifter og moms for ledningsført vand

       

      Alle takster fremgår af bilag 1.


      Forvaltningens vurdering 

      Forvaltningen vurderer, at taksterne for ledningsført vand for 2018 er fastsat i overensstemmelse med § 52a i Vandforsyningsloven. Det vurderes, at der med de takster, vandselskabet har fastsat, er dækning for de udgifter, der er forbundet med at drive et vandværk, og at den fastsatte indtægtsramme og princippet om, at økonomien i almene vandforsyninger skal hvile i sig selv, er overholdt.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Taksterne for ledningsført vand gælder for 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 14 Forslag til lokalplan 498 for et område til biogasanlæg ved Sønderupvej samt tillæg nr. 18 til kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Viborg Bioenergi har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Vammen. Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg, et udkast til forslag til lokalplan samt en miljørapport med miljøvurdering af planforslag og af det ansøgte projekt. Der skal tages stilling til, om planforslagene med tilhørende miljørapport skal vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger.

    • Indstilling

      Klima- og Miljø udvalget behandler sagen på et ekstraordinært møde den 19. februar 2019 med følgende indstilling:

       

      ”Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde mandag den 18. marts 2019 kl. 19.00 – 21.00 eller onsdag den 3. april 2019 kl. 19.00 – 21.00 på Aarhus Universitet, Foulum,

       

      3. at finansieringen af udbygning af krydset Tjele Møllevej-Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1, Vammen, 8830 Tjele, behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Viborg Bioenergi samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.”

       

       

      Udvalgets beslutning vil foreligge på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

      Dansk Folkepartis byrådsgruppe, Mette Nielsen, Birthe Harritz og Flemming Gundersen stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

       

      Det blev på mødet oplyst, at Klima- og Miljøudvalget traf følgende beslutning på sit møde den 19. februar 2019:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at der afholdes borgermøde mandag den 18. marts 2019 kl. 19.00 – 21.00 på Aarhus Universitet, Foulum, og

       

      3. at finansieringen af udbygning af krydset Tjele Møllevej-Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1, Vammen, 8830 Tjele, behandles af Teknisk Udvalg med henblik på vedtagelse af en udbygningsaftale med Viborg Bioenergi samtidigt med den endelige vedtagelse af planforslagene.

       

      Birthe Harritz stemte imod beslutningen på grund af placeringen, men er fortsat positiv overfor grøn omstilling.”

       

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler herefter indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Klima- og Miljøudvalget besluttede den 25. januar 2018 (sag nr. 10) at igangsætte planlægningen for et biogasanlæg syd for Vammen. Byrådet behandlede den 20. juni 2018 (sag nr. 11) de indkomne forslag og ideer fra idefasen. Byrådet besluttede, at der skulle udarbejdes planforslag og miljørapport.

       

      Klima og Miljøudvalget behandlede den 3. januar 2019 (sag nr. 10) forslag til lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport og besluttede at udsætte sagen på baggrund af nye oplysninger vedr. alternative løsninger af trafikforholdene. Ansøger har nu fået udarbejdet et notat om fordele og ulemper ved placering af en pumpecentral på Vingevej 70. Notatet er i bilag 7. Notatet konkluderer, at der ikke er flere fordele i forhold til ulemper forbundet med valg af en pumpecentral, og i notatet anbefales det at arbejde videre med det oprindeligt ansøgte projekt.

       

      Inddragelse og høring

      Såfremt planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring, skal planforslagene og miljørapporten sendes i 8 ugers høring. ­Forvaltningen foreslår, at høringen i givet fald finder sted primo 2018, og at udkast til miljøgodkendelse offentliggøres i samme periode.

       

      Forvaltningen foreslår i givet fald, at der afholdes borgermøde mandag den 18. marts 2019 kl. 19.00 – 21.00 eller onsdag den 3. april 2019 kl. 19.00 – 21.00 i Auditoriet på Aarhus Universitet, Foulum.

       

      Beskrivelse

      Viborg Bioenergi har søgt om tilladelse til et biogasanlæg syd for Vammen. Oversigtskort er i bilag 1, og ansøgningen er i bilag 2.

       

      Biogasanlægget skal kunne behandle cirka 267.800 tons biomasse årligt. Biogasanlægget forventes at have en årlig produktion af opgraderet biometangas på ca. 12 mio. m3 pr. år. Langt hovedparten af biomassen kommer fra en radius af 10 til 15 kilometer fra biogasanlægget. Biogasanlægget vil bidrage til en mindsket CO2-emission på ca. 8.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år.

       

      I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive terrænreguleret for at skabe en hensigtsmæssig planhed og hældning i forhold til anlæggets funktionsmæssige opbygning. Planerne indeholder mulighed for at bygge op til 42 meter for skorstene, 24 meter for reaktortanke, 15 meter for modtagehal og 14 meter for øvrige anlæg. Anlæggets dimensioner er ændret i løbet af planlægningsprocessen. Der blev oprindeligt ansøgt om at bygge op til 25 meter for skorsten, 20 meter for reaktortanke og 15 meter for øvrige bygninger.

       

      Eksisterende planforhold

      Planområdet ligger i landzone og består af marker i tilknytning til en eksisterende svineproduktion. Planområdet er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammer.

       

      Planområdet ligger indenfor kommuneplanens udpegning af værdifuldt landbrugsområde og indenfor et område, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt egnet til fælles biogasanlæg. Planerne er i overensstemmelse med disse udpegninger. Planområdet ligger i øvrigt i nærheden af kommune­planens udpegning af teknisk anlæg (højspæn­dings­ledning) samt værdifuldt landskab, værdifuld natur og støjfrit område ved Tjele Langsø. I miljørapporten vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig negativ påvirkning på de udpegede områder.

       

      Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017 -2029

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til kommuneplantillæg, der er i bilag 3. Med kommune­­plan­­tillægget udlægges et nyt rammeområde til tekniske anlæg, der giver mulighed for placering af et biogasanlæg.

       

      Forslag til lokalplan nr. 498

      Der er udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan, der er i bilag 4.

      Lokalplanforslagets formål er udlægge området til biogasanlæg med tilhørende tanke mv. og at sikre, at der etableres beplantningsbælter, jordvolde og adgangsveje, og at opførelse af ny bebyggelse tager mest muligt hensyn til det omkringliggende landskab, natur og naboer. Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanforslaget fastlægger, at planen erstatter de landzonetilladelser, der ellers vil være nødvendige, for at projektet kan gennemføres.

       

      Miljøvurdering af planer og projekt

      Der er udarbejdet en miljørapport, der indeholder en vurdering af planernes og projektets påvirkning af forhold, som et biogasanlæg potentielt kan påvirke væsentligt. Forholdene er bl.a. fastlagt på baggrund af høringssvar fra idefasen og høringssvar fra berørte myndigheder. Miljørapporten er i bilag 5.

       

      I miljørapporten er der fokuseret på:

      ·        Miljøkonsekvenser for naboer

      ·        Landskab og kulturhistorie

      ·        Klima, ressourcer og affald

      ·        Geologi, grundvand og overfladevand

      ·        Naturbeskyttelse

      ·        Infrastruktur og trafik

      ·        Socioøkonomiske forhold

      ·        Alternativer

      ·        Kumulative effekter

      ·        Afværgeforanstaltninger

      ·        Sundhed og overvågning

       

      I miljørapporten vurderes det, at planerne og det ansøgte projekt ikke vil give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af de undersøgte forhold mht. støj, lugt, emissioner mv. Planerne vil give mulighed for et biogasanlæg, som bl.a. kan forandre landskabs­oplevelsen i området, og som vil give en øget transport særligt på Sønderupvej, på Tjele Møllevej mellem Sønderupvej og Hobrovej samt på Tinghøjvej mellem Sønderupvej og Rødding. Det vurderes dog samlet set, at planerne og projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning med de valgte afværgeforanstaltninger.

       

      Afværgeforanstaltningerne er bl.a. fastlagt i planforslagenes rammer og bestemmelser og i vilkår i udkastet til miljøgodkendelse til det konkrete projekt. Udkast til miljøgod­kendelse ses i bilag 6.

       

      Opsamling på nogle af miljørapportens vurderinger:

      ·        Lugt og støj: Beregninger viser, at anlægget overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt og støj, og at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning med trafikstøj for boliger langs transportruterne.

      ·        Trafik og trafiksikkerhed: Vejnettet i området er generelt vurderet egnet til den tunge trafik til og fra biogasanlægget, og oversigtsforholdene er generelt gode. På selve Sønderupvej vil der blive en markant forøgelse af trafikken. Antallet af tunge transporter stiger med 91 transporter per dag - dvs. 45,5 transporter til anlægget og 45,5 transporter fra anlægget. Cirka 39 % af transporterne forventes at køre til og fra biogasanlægget via T-krydset Tinghøjvej/Sønderupvej, og cirka 61 % af transporterne forventes at køre til og fra biogasanlægget via T-krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej. Det er vurderet, at T-krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej skal udbygges, så svingning er muligt og kan foretages lovligt i henhold til færdselsloven. Herudover vil det være nødvendigt at udvide og asfaltere den nederste del af selve adgangsvejen fra Sønderupvej. I høstperioder vil antallet af transporter være på 108 transporter til og 108 transporter fra biogasanlægget per dag.

      ·        Visuelle påvirkninger: Anlægget er større end det eksisterende landbrug på adressen og vil komme til at fremstå stort og markant, når det opleves liggende på toppen af moræneplateauet, og anlægget vil give området et øget teknisk præg. Det konkluderes i miljørapporten, at for naboer vil særligt Tjele Møllevej 22 blive udsat for en væsentlig til moderat visuel påvirkning, mens øvrige naboer vil have en moderat til lille påvirkning. Anlægget ligger tydeligt uden for tunneldalslandskabet, og overgangen mellem landskabstyperne vil stadigt klart kunne erkendes. Det konkluderes, at den største påvirkning af landskabet vil være fra landskabet mod syd og sydøst. Det vurderes, at landskabsoplevelsen kan forandres, men at det ikke vil være ødelæggende for landskabsoplevelsen. Det konkluderes i øvrigt, at der ikke vil være en væsentlig visuel påvirkning af værdifulde kulturmiljøer eller nærmeste kirker.

      ·        Rekreative værdier og turisme: Det er vurderet, at landskabets karakteristika med tunneldale og morænelandskaber fortsat kan opleves, og at støjgrænser er overholdt for det støjfri område ved Tjele Langsø og Vammen Camping. Det vurderes derfor samlet set, at biogasanlægget ikke vil påvirke de rekreative interesser i området eller mulighederne for turisme i området væsentligt.

      ·        Naturbeskyttelse: Det vurderes, samlet set, at projektet og planen ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter og planer er til skade for Natura2000-området ved Tjele Langsø eller de nærmeste naturbeskyttede arealer.

      ·        Anlægsfasen: I forbindelse med byggemodning af projektarealer er det nødvendigt at grave en del af overjorden bort for så herefter at erstatte den med egnet bundsikringsmateriale i form af sand og grus. Såfremt al den overskydende overjord på cirka 50.000 m3 som worst case skal borttransporteres, svarer dette til cirka 2.500 transporter med jord. Det anslås, at der i alt skal transporteres cirka 42.000 m3 sand og grus til projektområdet i anlægsfasen. Dette svarer til cirka 2.100 transporter i anlægsfasen over en periode på i alt 60 dage eller cirka 35 transporter per dag. Påvirkningen i form af støj, støv og vibrationer vurderes at være ubetydeligt ved de nærmeste naboer.

      ·        Klima, ressourcer og affald. Der er udført et regnskab for mindsket og øget emission af klimagasser for det ansøgte projekt. Det vurderes, at der vil være en mindsket CO2-emission på ca. 8.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Ifølge 2015-energi­regnskabet for Viborg Kommune har kommunen en CO2-udledning på ca. 716.000 ton pr. år.

      ·        Geologi, grundvand og overfladevand. Det vurderes, at risikoen for forurening af grundvandet og af bl.a. Tjele Å og habitatområdet ved Tjele Langsø kan undgås ved at sikre med bl.a. jordvold, tætte belægninger og overvågning af tanke og gylleledninger.

       

      Alternativer: Miljørapporten indeholder bl.a. en beskrivelse af en alternativ placering ved Vingevej 70. Det vurderes samlet set, at en eventuel placering ved Vingvej 70 er udfordret af flere forhold fx nærhed til naboer. Den samlede konklusion er derfor, at der ikke er nogen væsentlig begrundelse for at vælge en alternativ placering fremfor den ansøgte placering på Sønderupvej 1.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et større teknisk anlæg i det åbne land. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.

       

      Såfremt Klima- og Miljøudvalget videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort primo 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk behandling medio 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Forvaltningen vurderer, at planerne og det ansøgte projekt forudsætter en udbygning af krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1. Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 410.000 kr. ekskl. moms.

       

      Viborg Bioenergi er indstillet på at indgå en frivillig udbygningsaftale. Med udbygnings­aftalen forpligtiger Viborg Bioenergi sig frivilligt til at finansiere en udbygning af krydset Tjele Møllevej/Sønderupvej og udbygning af vejadgangen ved Sønderupvej 1, dog maksimalt 410.000 kr. ekskl. moms.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planforslagene med tilhørende miljørapport skal i 8 ugers offentlig høring.

       

      Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse. Udkast til miljøgodkendelse er vedhæftet som bilag 6.

       

      I henhold til Planlovens § 21b kan byrådet på opfordring fra en grundejer indgå en udbygningsaftale med grundejeren herunder for områder i landzone.

       

      Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvist skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

       

      Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af planforslagene.

       

      Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentlig tilgængelig.

    • Bilag

  • 15 Proces og kriterier for puljer under budget byfornyelse mindre byer 2019 (bevillingssag)
    • Resume

      Udvalget vedtog på sit møde d. 27. november 2018, pkt. 6, rammebeløb for 4 puljer finansieret af budget for byfornyelse mindre byer 2019 således:

       

      Puljenavn

      Rammebeløb

      Byforskønnelse mindre byer

      2.000.000 kr.

      Vedligeholdelse af arealer

      200.000 kr.

      Samtænke byforskønnelse i anlægsprojekter

      500.000 kr.

      Projekter relateret til lokale udviklingsplaner

      2.000.000 kr.

       

      Udvalget skal tage stilling til hvilke kriterier og procedurer, der skal være gældende for udmøntning af de pågældende puljer.

       

      Direktør for Teknik & Miljø deltager i behandlingen af punktet.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,

       

      1. at ansøgningsprocedurer og kriterier for ansøgning til puljerne ”byforskønnelse mindre byer” og ”støtte til vedligeholdelse af arealer” godkendes, og

       

      2. at ”liste over tilskudsberettiget udstyr”, proces for anvendelse af puljen ”samtænke byforskønnelse i anlægsprojekter” og proces for anvendelse af pulje til ”projekter relateret til lokale udviklingsplaner”, danner baggrund for forvaltningens vurdering og sagsbehandling.

       

      Direktøren for Kultur & Udvikling foreslår, at udvalget indstiller til byrådet,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Byforskønnelse mindre byer 2019” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Støtte til vedligeholdelse af arealer 2019” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      5. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Samtænke byfornyelse i anlægsprojekter 2019” med rådighed i 2019, og

       

      6. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Projekter relateret til lokale udviklingsplaner”, og

       

      7. at den samlede udgift på 4.700.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Byfornyelse, mindre byer”, idet det forudsættes, at beløbet på 1.200.000 kr. overføres til 2019 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2018.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Landdistriktsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Landdistriktsudvalget.

    • Beslutning i Landdistriktsudvalget den 29-01-2019

      Landdistriktsudvalget besluttede,

       

      1. at ansøgningsprocedurer og kriterier for ansøgning til puljerne ”byforskønnelse mindre byer” og ”støtte til vedligeholdelse af arealer” godkendes, dog således at pkt. 1 under kriterier for byforskønnelse mindre byer udgår, og der ikke indhentes ansøgninger til områdefornyelse i indeværende år. Sigtet er, at en større del af midlerne i de kommende år anvendes til at understøtte implementeringen af lokale udviklingsplaner.

      2. at ”liste over tilskudsberettiget udstyr”, proces for anvendelse af puljen ”samtænke byforskønnelse i anlægsprojekter” og proces for anvendelse af pulje til ”projekter relateret til lokale udviklingsplaner”, danner baggrund for forvaltningens vurdering og sagsbehandling.

       

      Landdistriktsudvalget besluttede også at indstille til byrådet,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Byforskønnelse mindre byer 2019” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 200.000 kr. til kontoen ”Støtte til vedligeholdelse af arealer 2019” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      5. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Samtænke byfornyelse i anlægsprojekter 2019” med rådighed i 2019, og

       

      6. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Projekter relateret til lokale udviklingsplaner”, og

       

      7. at den samlede udgift på 4.700.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”Byfornyelse, mindre byer”, idet det forudsættes, at beløbet på 1.200.000 kr. overføres til 2019 i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet for 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Borgerforeninger eller andre foreninger, der repræsenterer et lokalområde, har kunnet søge følgende puljer:

       

      Puljen ”byforskønnelse mindre byer” har eksisteret siden 2012. Støtte til mindre byforskønnelsesprojekter og trafikdæmpende foranstaltninger samt igangsætning af områdefornyelser. Der er givet støtte til 141 projekter i mindre byer for i alt 20 mio. kr. Ansøgningerne er siden 2016 indsendt via et webbaseret ansøgningssystem. Ansøgningerne behandles politisk efter udløb af ansøgningsfrist. Puljen har genereret de igangværende områdefornyelser i Møldrup, Stoholm, Rødkærsbro, Klejtrup, fjordklyngen og Frederiks.

       

      Puljen ”Støtte til vedligeholdelse af arealer” har eksisteret siden 2014. Støtter indkøb af materiel til brug for lokale frivillige initiativer for drift og vedligeholdelse af offentligt tilgængelige arealer, der benyttes til fælles aktivitet og ophold. Der er imødekommet i alt 84 ansøgninger og tildelt støtte for et samlet beløb på 1,35 mio. kr. Ansøgningerne er siden 2016 indsendt via et webbaseret ansøgningssystem. Ansøgningerne er behandlet løbende af forvaltningen i henhold til de vedtagne principper, indtil det til rådighed værende puljebeløb er opbrugt.

       

      Følgende pulje har ikke været tilgængelig for eksterne ansøgere:

       

      Puljen ”Samtænke byforskønnelse i anlægsprojekter” har eksisteret siden 2016. I en række anlægsprojekter, f.eks. kloakfornyelse og udlægning af nyt slidlag, er det relevant at indtænke byforskønnelse. Forvaltningen vurderer løbende, for hvilke konkrete anlægsprojekter, puljen er relevant.

       

      Følgende pulje er ny:

      Puljen ”Projekter relateret til lokale udviklingsplaner”.

       

       

      Inddragelse og høring

      Projekter, der søges fra puljen ”Byforskønnelse mindre byer”, vurderes af en administrativ projektgruppe inden indstilling til udvalget. Projekter vedrørende byforskønnelse gennemføres af ansøgeren/ lokalområdet. Projekter om hastighedsdæmpende foranstaltninger gennemføres af forvaltningen. Større byfornyelse/områdefornyelse gennemføres, efter en særskilt politisk beslutning, af kommunen sammen med en bred borgerinddragelse.

       

      Ansøgninger til puljen ”Støtte til vedligeholdelse af arealer” vurderes og administreres af forvaltningen i henhold til de vedtagne principper. Opfylder ansøgningen de fastsatte kriterier, imødekommes ansøgninger indtil puljens rammebeløb er opbrugt.

       

      Forvaltningen vurderer løbende, bl.a. i et tæt samarbejde med Energi Viborg, hvor det vil være hensigtsmæssigt at anvende midler fra puljen ”Samtænke byforskønnelse i andre anlægsprojekter”.  

       

      I forbindelse med den nye pulje, ”Projekter relateret til lokale udviklingsplaner”, er det væsentligt at få udvalgt initiativer, hvis sigte er byforskønnelse og trafikdæmpende foranstaltninger.

       

       

      Beskrivelse

      Efterfølgende er en beskrivelse af de principper, forvaltningen foreslår skal være gældende for de enkelte puljer:

       

      Byforskønnelse mindre byer 2019

      Puljens formål er at støtte lokale initiativer og ønsker om forskønnelse i de enkelte lokalområder. Støtten giver lokalområdet mulighed for at gennemføre de initiativer, lokalområdet vurderer, der er behov for, og som vil give lokalområdet et løft. I og med at støtten udbetales som et rådighedsbeløb, giver det lokalområdet et råderum og frihed til at gennemføre projektet i det tempo, der f.eks. kan afstemmes med frivillig arbejdskraft. At man lokalt er bygherre giver sammenhold og ejerskab, som er en vigtig faktor for den fremtidige drift og vedligeholdelse.

       

      Ansøgning til puljen ”byforskønnelse mindre byer” kan søges indenfor følgende kategorier:

      •        Byfornyelse/områdefornyelse der omfatter hele eller større dele af lokalsamfundet

      •        Byforskønnelse, mindre projekter for min. 40.000 kr. 

      •        Hastighedsdæmpende foranstaltninger på gennemgående veje suppleret med byforskønnende tiltag

       

      Det er forvaltningens erfaring, at visse ansøgere ønsker at kunne søge rådgivning hos fagfolk, landskabsarkitekter og lign. Denne rådgivning vil i en række tilfælde kunne give mange initiativer et kvalitetsløft. Forvaltningen foreslår, at begrundede ønsker om rådgivningsydelse i et vist omfang imødekommes.

       

      Ansøgninger skal indsendes i henhold til vedlagte bilag 1, ”Ansøgningsprocedure og strategi for ansøgning til puljen byforskønnelse mindre byer 2019” med ansøgningsfrist 30. april 2019.

       

      Støtte til vedligeholdelse af arealer 2019

      Forvaltningen vurderer, at der er et potentiale i at kunne støtte lokale initiativer, der drifter og vedligeholder lokale aktivitets- og opholdsarealer

       

      Ansøgninger skal indsendes i henhold til vedlagte bilag 2, ansøgningsprocedure og strategi for ansøgning til puljen ”vedligeholdelse af arealer i 2019”. Ansøgningerne behandles løbende efter først til mølle-princippet af forvaltningen indtil 1. oktober eller indtil rammebeløbet er opbrugt. Det udstyr, der gives støtte til, fremgår af vedlagte bilag 3, ”Liste over tilskudsberettiget udstyr”.

       

      Det er forvaltningens erfaring, at det er væsentligt at præcisere, at det kun er foreninger, der dækker HELE lokalområdet, der kan søge. Der er gennem årerne modtaget ansøgninger fra mange grundejerforeninger, der er blevet afvist.

       

      Samtænke byfornyelse i forbindelse med anlægsprojekter 2019

      Udover de anlægsprojekter, der indtil videre er planlagt suppleret med byforskønnende tiltag, er der kendskab til, at Energi Viborg har planlagt kloakfornyelser med regnvandsbassiner i landsbyer, hvor det vil være relevant, de integreres i et rekreativt område.

       

      Vurderingen af projekterne sker i henhold til vedlagte bilag 4, proces for anvendelse af puljen ”samtænke byfornyelse i anlægsprojekter 2019”.

       

      Projekter relateret til lokale udviklingsplaner 2019

      Der er tale om en ny pulje, som kun kan søges af de landsbyer, der er med i udviklingsarbejdet med lokale udviklingsplaner. Indtil videre er der endnu ikke aftalt/godkendt endelige planer. Det er derfor svært at få et indtryk af, hvilke typer projekter, der kan blive tale om, men det er indtrykket, at der primært vil være tale om samme type projekter, som der søges om fra puljen ”byforskønnelse mindre byer”.

       

      Ansøgning til puljen kan ske, når der for den enkelte landsby er godkendt en lokal udviklingsplan. Ansøgningen skal omfatte projekter, der er omfattet af planen. Ansøgningen skal indsendes af et lokalt talerør eller en anden forening, der er dækkende for hele landsbyen og som påtager sig ejerskabet af projekter i forbindelse med gennemførelsen samt den fremadrettede drift og vedligeholdelse.

       

      Puljen bør primært støtte projekter, der relaterer til forskønnelse og udeliv (opholds- og aktivitetsarealer) samt trafiksikring. Det er vigtigt at sikre, at der er sammenhæng og lokalt ejerskab til de konkrete projekter.

       

      Ansøgninger til puljen i 2019 skal være indsendt inden d. 1. september 2019, hvorefter de vil blive forelagt udvalget med henblik på beslutning til, i hvor stort et omfang ansøgningerne skal imødekommes.

       

      Ansøgningerne skal indsendes i henhold til vedlagte bilag 5, ”Ansøgningsprocedure og strategi for ansøgning til puljen projekter relateret til lokale udviklingsplaner”.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Efter udvalgets vedtagelse af kriterier og procedure for ansøgninger offentliggøres puljerne ”Byforskønnelse mindre byer 2019” og ”Støtte til vedligeholdelse af arealer 2019” under forbehold af Byrådets efterfølgende bevilling. Offentliggørelsen sker på hjemmesiden og med direkte information til borgerforeninger, lokalråd m.v.

       

      Efter udløb af ansøgningsfrist, forelægges udvalget ansøgninger til puljen ”Byforskønnelse mindre byer 2019” med en indstilling til beslutning. Bliver der søgt om støtte for mere end det afsatte rammebeløb, vil indstillingen indeholde en prioritering af ansøgningerne. Udvalgsbehandlingen forventes at ske på udvalgets møde i juni.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Rammebeløbene for de respektive puljer, der tilsammen udgør 4.700.000 kr., finansieres af det i 2019 afsatte budget på 3.500.000 kr. på kontoen ”byfornyelse mindre byer” samt forventet overførsel af uforbrugt rådighedsbeløb fra 2018 på kontoen til 2019 på 1.200.000.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 16 Godkendelse af Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg 2019
    • Resume

      Byrådet skal årligt revidere kommunens kvalitetsstandarder for sundhedsområdet og omsorgsområdet. Forvaltningen fremlægger hermed et revideret udkast til godkendelse.

       

      Sagen blev behandlet på møder i Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget hhv. den 29. og 31. januar 2019 med nedenstående enslydende sagsfremstilling.

    • Indstilling

      Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der i kvalitetsstandarderne (bilag 1) tilføjes en passus om, at der i forbindelse med ophold på midlertidige pladser opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask og lignende.

       

      Kvalitetsstandarderne (bilag 1) tilrettes i overensstemmelse hermed.

       

      Social- og Sundhedsudvalget samt Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller herefter til byrådet,

       

      1. at Kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2019 godkendes.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget samt Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Sundhedsudvalget samt Ældre- og Aktivitetsudvalget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendte på sit møde den 30. oktober 2018 (sag nr. 4) en plan for revidering af Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har været i dialog med Ældrerådet og Handicaprådet om rådenes forslag og ønsker til tilretninger af Kvalitetsstandarderne.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommune skal hvert år udarbejde en kvalitetsstandard, som beskriver serviceniveauet for de borgere i kommunen, der har behov for hjælp og støtte.

      Kvalitetsstandarden skal revideres en gang årligt og forvaltningen har gennemgået den eksisterende udgave og vedlægger udkast til revideret kvalitetstandard.

       

      Tidligere har kvalitetsstandarden været benævnt Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp, men forvaltningen vurderer, at dette navn er for snævert, da kvalitetsstandarden dækker flere områder. Derfor benævnes kvalitetsstandarden fremover Kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2019.

       

      Ældrerådet og Handicaprådet har været inddraget i udarbejdelsen af udkastet. Rådene har ønsket at blive inddraget tidligt i processen frem for, at inddragelsen sker ved en formel høring. Det er derfor aftalt med rådene, at denne tidlige inddragelse træder i stedet for en høringsproces. Udkastet fremlægges derfor til endelig godkendelse.

       

      Det vedlagte udkast fremstår i sin opbygning som den tidligere udgave. Ældreråd og Handicapråd har i år haft enkelte forslag til justeringer og uddybninger. Disse fremgår med grøn tekst i udkastet. Derudover har dialogen med rådene handlet om formidlingen af kvalitetsstandarden. F.eks. blev det foreslået at udarbejde film/animationer om kvalitetsstandarden eller dele heraf. Desuden har der været drøftelser om forekomsten af links til hjemmesider i teksten. Det er aftalt, at der vil blive tilføjet supplerende links i den udgave, som fremgår af kommunens hjemmeside, og at links i mindre grad er relevante i den trykte udgave, som udleveres til borgerne.

       

      Dertil er der en række faktiske korrektioner (f.eks. prisændringer) og sproglige justeringer fra forvaltningen. Desuden er der tilføjet uddybende forklaringer på fagudtryk for at øge læsevenligheden og enkelte afsnit er gennemskrevet. Disse ændringer fremgår med rødt.

       

      Forordet er desuden omskrevet, så det afspejler den nye udvalgsstruktur.

       

      Udkastet vil efterfølgende blive sat op i et mere læsevenligt layout. 2018-udgaven er vedlagt som eksempel herpå.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 17 Vedtagelse af lokalplan nr. 496 for et centerområde ved Vilhelm Ehlerts Alle i Viborg samt tillæg nr. 17 til kommuneplanen
    • Resume

      Efter den offentlige høring lægges der op til en endelig vedtagelse af lokalplan nr. 496 for et centerområde ved Vilhelm Ehlerts Alle i Viborg, hvor bygherrerne ønsker mulighed for at opføre etageboliger.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer,

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

       

       

      SF’s byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod på grund af støjbelastningen og fordi projektet afviger væsentligt fra helhedsplanen på området.

       

      Birthe Harritz stemmer imod grundet støjforholdene.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

       

       

      Kai O. Andersen stemmer imod på grund af støjbelastningen og fordi projektet afviger væsentligt fra helhedsplanen på området

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-01-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag nr. 5 nævnte ændringer, og

       

      2. at bilag nr. 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      Birthe Harritz stemmer imod beslutningen grundet støjforholdene.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede den 10. oktober 2018 (sag nr. 8) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 496 for et centerområde ved Vilhelm Ehlerts Alle i Viborg samt forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag 2.

       

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 496 samt forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring fra den 18. oktober til den 30. november 2018. Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til byrådets svar til disse.

       

      Det ene høringssvar er fra GD Ejendomme, der ejer naboområdet. De ønsker, at bebyggelse langs Vilhelm Ehlerts Alle må opføres i maks. 3 etager for at undgå skyggegener, samt at rampen til en fremtidig p-kælder placeres/vinkles, så man undgår lysgener.

       

      Forvaltningen vurderer, at der er taget mest muligt hensyn til skyggegener i lokalplanen, da der ud fra skyggestudier er fastlagt en strækning langs Vilhelm Ehlerts Alle, hvor bebyggelse må opføres i maks. 3 etager. Det vurderes desuden positivt med variationer i etagehøjderne langs Vilhelm Ehlerts Alle, da det medvirker til at give et spændende og varieret gadeforløb. Forvaltningen indstiller derfor, at den del af bemærkningen ikke imødekommes.

       

      Forvaltningen vurderer derudover, at det vil være hensigtsmæssigt at tilpasse rampen til p-kælderen, så der tages mest muligt hensyn til nabobebyggelsen. Forvaltningen indstiller derfor, at dette imødekommes og indarbejdes i lokalplanen, hvilket bygherrerne også er indstillet på.

       

      Det andet høringssvar er fra Banedanmark, der gør opmærksom på, at der skal tages hensyn til gældende regler for jernbaneanlæg (Jernbaneloven).

       

      Forvaltningen vurderer ikke, at lokalplanforslaget er i strid med gældende regler for jernbaneanlæg, og vurderer derfor ikke, at bemærkningen giver anledning til ændringer.

       

      Herudover er bygherrerne og forvaltningen sammen kommet frem til nogle mindre  ændringer til lokalplanforslaget, der er kommet frem i takt med, at bygherrerne har arbejdet videre med projektet, sideløbende med den offentlige høring.

      Forvaltningen foreslår, at følgende mindre ændringer imødekommes, og det vurderes ikke, at de vil kræve en fornyet høring (ændringerne er uddybet i bilag 5):

       

      -        Den maksimale bygningsdybde ændres fra 13 m til 13,5 m.

      -        Det præciseres, at der godt kan etableres tage med en kombination af begrønning og et andet tagmateriale.

      -        Terrænet mod den øst-vestgående del af Vilhelm Ehlerts Alle må reguleres med +/- 1,5 m i forhold til byggemodnet terræn, så det kan tilpasses ift. vejens terræn. Terrænet må dog ikke reguleres, så det bliver højere end vejen.

      -        Terræn mod vejene kan reguleres helt til skel, så der kan laves en hensigtsmæssig overgang.

      -        Det præciseres, at støttemure kun kan etableres mod Vilhelm Ehlerts Alle, og her kun i et begrænset omfang.

      -        Det præciseres, at der skal etableres indgange til boliger langs Vilhelm Ehlerts Alle, og at boligernes gulvkote ikke må være mere end 1,2 m over terræn uden for boligen (se illustration i bilag 5). Begge dele for at sikre et imødekommende gaderum, hvor man oplever at færdes langs boliger fremfor at færdes langs en høj mur/p-kælder.
      Bygherrerne ønsker mulighed for en højere gulvkote og dermed en højere mur/mere synlig p-kælder langs Vilhelm Ehlerts Alle. Forvaltningen vurderer ikke, at det vil være et imødekommende gaderum, hvis gulvkoten sættes højere end 1,2 m, hvilket bekræftes af de referencer, bygherrerne har fremsendt fra andre byer, hvor der maks. er en gulvkote på 1-1,2 m (se reference i bilag 5).

       

      Herudover ønsker bygherrerne en ændring omkring skiltning, så der gives mulighed for ét fritstående skilt/pylon pr. delområde ved indkørsel til området, hvoraf bygherres navn og logo kan fremgå. Skiltet skal have en størrelse på op til 1,1 m2 og med en maks. højde på 1,5 m.

       

      I lokalplanforslaget er der kun givet mulighed for mindre henvisnings- og oplysningsskilte på maks. 0,7 m2, hvilket er i overensstemmelse med Viborg Kommunes skiltepolitik og er gældende i de øvrige lokalplaner i Viborg Baneby, hvor der etableres boligområder.

       

      Forvaltningen indstiller derfor, at ønsket ikke imødekommes, da det vurderes, at større fritstående skilte (større end 0,7 m2) ikke hører hjemme i boligområder, og da det vil kunne give anledning til, at øvrige bygherrer i Viborg Baneby ligeledes ønsker større fritstående skilte ved boligområder.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.

       

       

      Beskrivelse

      Forslag til lokalplan nr. 496

      Lokalplanforslaget udlægger området til centerformål og giver bl.a. mulighed for at opføre etageboliger.

       

      Herudover er planens principper som følger:

      -        Maks. bebyggelsesprocent: 175%.

      -        Etageantal: Skal varieres inden for 3-6 etager (+tagterasse).

      -        Vejadgang skal ske fra Vilhelm Ehlerts Alle og Middagshøjvej.

      -        Der udlægges en sti, der skaber forbindelse fra området til henholdsvis Vilhelm Ehlerts Alle og Indre Ringvej.

       

      Arkitektur

      Projektet er screenet ud fra Viborg Kommunes Arkitekturpolitik. På baggrund af en dialog mellem forvaltningen og bygherrerne er nedenstående principper indarbejdet i lokalplanforslaget. Dette skal samlet set sikre, at den nye bebyggelse indpasses i området og tilfører merværdi til området:

       

      -        Bygningers højder inden for området skal varieres fra 3 til højst 6 etager for at give et varieret og spændende område, og det sikres, at bebyggelse på en strækning langs Vilhelm Ehlerts Alle højst må opføres i 3 etager for at bebyggelsen tilpasses den kommende bebyggelse på modsatte side af Vilhelm Ehlerts Alle i højst 3 etager.

       

      -        Facaderne inden for området skal bearbejdes og varieres, så de ikke fremstår som lange ensartede facader, der kan opleves som en mur i området.

       

      -        Bebyggelse og terræn skal henvende sig mod både Indre Ringvej og Vilhelm Ehlerts Alle. Dette sikres ved, at bebyggelsens etager og områdernes terræn ligger i niveau med vejene, at bebyggelserne placeres i udgangsbyggelinjer, så der sikres en sammenhæng langs vejene, og at der mod Vilhelm Ehlerts Alle skal etableres indgange til boliger for at skabe et imødekommende gaderum.

       

      -        Parkering på terræn begrænses ved, at mindst 50 % af parkeringen skal etableres som underjordisk parkering. Dette for at få et mere indbydende område med mindre synlig parkering.

       

      -        Der skal inden for området arbejdes med bæredygtige tiltag som fx begrønning af bygningers facader og/eller tage, LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand), beplantning og lignende. Dette i overensstemmelse med den overordnede vision for Viborg Baneby samt øvrige lokalplaner, der er vedtaget i Viborg Baneby.

       

      Forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2017-2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029 hvad angår etageantal. Med forslaget ændres det maksimale etageantal fra 4 til 6 etager.

       

      Trafikstøj

      Jf. planlovens § 15a må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmnings­foranstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.

       

      Bygherre har fået udarbejdet et støjnotat med en beregning for det konkrete projekt. Støjberegningen viser, at boligbebyggelsen påvirkes af op til 70 dB på facader mod Indre Ringvej og op til 61 dB på facader mod Vilhelm Ehlerts Allé.

       

      Området er støjbelastet i planlovens forstand, da støjbelastningen overskrider den vejledende grænseværdi på 58 dB på facader til boliger, som gælder for nye boligområder. Lokalplanen skal dermed sikre, at den vejledende grænseværdi i forhold til boligerne kan overholdes.

       

      Lokalplanen fastlægger, at:

      -        Hver bolig har mindst én ikke støjbelastet facade med oplukkelige vinduer.

      -        Der skal etableres ét lyddæmpende ventilationsvindue mod Indre Ringvej, der kan benyttes til udluftning.

      -        De primære opholdsarealer placeres, så de overholder den vejledende grænseværdi.

       

      Forvaltningen bemærker, at de vejledende støjgrænser ikke opfyldes på alle facader, og at lokalplanen ikke sikrer, at det indendørs støjniveau med åbne vinduer overholdes.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da planen giver mulighed for et stort byggeprojekt med en synlig og markant placering i Viborg by. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Absalonsvej forventes nedlagt inden for lokalplanområdet, da Vilhelm Ehlerts Alle skal vejforsyne området i fremtiden.

       

      Forvaltningen forventer, at det nedlagte vejareal kan tilbydes til den/de tilstødende grundejere, der vil få en byggemulighed på arealet med den nye lokalplan. Det vil give en indtægt for Viborg Kommune.

       

      Omlægning af ledninger i vejen, i forbindelse med salg af vejarealet, vil kunne medføre en udgift for Viborg Kommune.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Om kravet i Planlovens § 15a er opfyldt er et retligt spørgsmål, som kan påklages til Planklagenævnet inden for de almindelige klagefrister, dvs. 4 uger fra offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan.

    • Bilag

  • 18 Forslag til lokalplan nr. 505 for et centerområde ved Østergade i Bjerringbro samt forslag til tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Casa Nord ønsker at opføre hotel, dagligvarebutik, liberale erhverv, etageboliger (i op til 5 etager) og tæt-lav-boliger på Østergade 8 i Bjerringbro. Oversigtskort er i bilag 1. Bygherres foreløbige projektforslag er i bilag 2.

       

      Projektet kan ikke opføres inden for den gældende planlægning. Der skal derfor tages stilling til, om et nyt lokalplanforslag og kommuneplantillæg for området kan godkendes og sendes i offentlig høring.

       

      Der har været afholdt fordebat fra den 16. november til den 30. november 2018.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebatten” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter,

       

      4. at der afholdes borgermøde den 2. april 2019 kl. 17.00 eller den 3. april 2019 kl. 17.00 i Viften på Gudenåhuset i Bjerringbro.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-01-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at bilag 5 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebatten” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      4. at der afholdes borgermøde den 2. april 2019 kl. 17.00 i Viften på Gudenåhuset i Bjerringbro.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 14. november 2018 (sag nr. 15) at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg og et lokalplanforslag for et centerområde og boliger ved Østergade 8 i Bjerringbro.

       

       

      Inddragelse og høring

       

      Fordebat

      Da der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanens rammebestemmelser, har byrådet indkaldt ideer og forslag til planlægningen i perioden fra den 16. november til den 30. november 2018. Hovedspørgsmålene var, om der er særlige forhold i området, som kommunen skal tage højde for i sin planlægning, samt hvordan byggeriet indpasses bedst muligt i området.

       

      Der kom et høringssvar i fordebatten, som fremgår af bilag 3. Resume af høringssvaret, forvaltningens bemærkninger og byrådets forslag til svar til dette er i bilag 4.

       

      Høringssvaret omhandler en bekymring om skyggegener fra bebyggelsen samt bebyggelsens højde, placering og tæthed.

       

      Der er udarbejdet visualiseringer for et belyse højden af byggeriet, se bilag 5. Af visualiseringerne ses, at særligt bebyggelsen i delområde I og II vil påvirke nabobebyggelsen nord for Østergade. Det vurderes dog, at skyggepåvirkningen ikke overstiger, hvad der må forventes i en bymidte. Forvaltningen indstiller dermed, at placeringen, højde og tæthed fastholdes, hvormed høringssvaret ikke imødekommes.

       

       

      Beskrivelse

      Nuværende forhold

      Planområdet omfatter ejendommen Østergade 8, der tidligere husede Bjerringbro Slagteri. Syd for området går jernbanen mellem Struer og Langå med et erhvervsområde syd for banen. Mod vest ligger Banegårdspladsen og midtbyen med det centrale handelsstrøg Storegade som direkte forlængelse af Østergade. Bebyggelsen i området er typisk i 2½ og 3½ etager. Nord for området ligger 4 punkthuse i 5 etager, og vest for området ligger boliger i 1½ etage.

       

      Projektforslaget

      Bygherre har et ønske om at opføre en blandet bebyggelse med etageboliger, tæt-lav-boliger, hotel, liberale erhverv og evt. en dagligvarebutik.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 321, der udlægger området syd for Østergade til centerformål såsom større butikker, service og liberale erhverv. Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i 2 etager. På hjørnet af Østergade og Banegårdspladsen er der dog mulighed for bebyggelse i 4 etager.

       

      Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde BBRO.C1.04_T8 i kommuneplan 2017-2029, der udlægger området til bycenter (blandet bolig og erhverv). Rammen bestemmer, at der syd for Østergade ikke må etableres boliger. Syd for Østergade er den maksimale bebyggelsesprocent 60, maks. 2 etager, dog med mulighed for et 4 etagers hjørnehus til markering af busholdepladsen. Maks. bygningshøjde er 18 m.

       

      Der gælder følgende fællesbestemmelser for området:

      ”Den gamle slagterigrund” er et omdannelsesområde, der er placeret langs byens øst-vest akse. Området skal fortættes ved, at der bygges i højden. Byens akser skal understøttes med randbebyggelse i gadelinjen. Omdannelsesområdet skal udbygges efter en samlet plan for hvert område. Ny bebyggelse langs byens hovedakser skal opføres som markant arkitektur i gadelinjen.

       

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029.

       

      Forslag til lokalplan nr. 505

      Forvaltningen har i samarbejde med bygherres konsulent udarbejdet forslag til lokalplan nr. 505 for et centerområde syd for Østergade i Bjerringbro, der er i bilag 6.

       

      Disponering:

      Området opdeles i tre delområder.

       

      Delområde I udlægges til centerformål som butikker, serviceerhverv, liberalerhverv, hotel og boliger. Bebyggelsen kan opføres i 2-5 etager, med en bygningshøjde på maks. 18 m. Der er dog mulighed for et hjørnehus til markering af busholdepladsen på 20 m.

      Delområde II udlægges til etageboliger eller punkthuse i 2-5 etager.

      Delområde III udlægges til tæt-lav-boliger i maks.2 etager.

      Ny bebyggelse skal etableres med en arkitektur, udformning og materialevalg, så det tilpasser sig området.

       

      Bebyggelsesprocent: maks. 90%

       

      Vejadgang: Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Østergade. Der må maksimalt etableres 3 overkørsler til Østergade. Derudover kan der ske varelevering fra Banegårdspladsen til delområde I. Parkering skal placeres, så den er skjult fra gaden.

       

      Arkitektur

      Projektet er screenet ud fra Viborg Kommunes Arkitekturpolitik. På baggrund af en dialog mellem forvaltningen og Casa Nord er nedenstående principper indarbejdet i lokalplanforslaget. Dette skal samlet set sikre, at den nye bebyggelse indpasses i området og tilfører merværdi til området:

      ·           Bebyggelsen skal placeres mod Østergade, så gadeforløbet understøttes. Bebyggelse skal placeres mellem fastsat udgangsbyggelinje mod Østergade og Banegårdspladsen og den 20 meters vibrationslinje fra Jernbanen (undtaget er mindre bebyggelse som cykelskure og lignende i delområde III).

      ·           Lokalplanen sikrer, at der i delområde I, II og III skal etableres indgangsdøre ved facader, som ligger langs med Østergade, Lokalplanen giver desuden mulighed for at der kan etableres indgangsdøre for bygninger, der ligger ud til Banegårdspladsen.  

      ·           For at skabe et spændende gadeforløb kan bebyggelsen forskydes og etableres i forskellige højder. Bebyggelsens højde skal tilpasse sig de omkringliggende bebyggelser og trappe ned til 2 etager mod øst (eksisterende villaer).

      ·           Langs Østergade og Banegårdspladsen udlægges et 2,5 m bredt ”bymæssigt forareal”, som kan bidrage til et aktivt byliv langs facaderne. Forarealet skal fremstå med beplantning, indgangsarealer, trapper, cykelparkering, haver, terrasser eller flisebelagte arealer. Beplantning skal fremstå som bøgehække med en højde på maks. 1,2 m, træer eller græsarealer med solitære træer. Der kan desuden i delområde III etableres forhaver med skure og lignende i det bymæssige forareal.

      ·           Opholdsarealer skal placeres mod syd.

      ·           Bygningsfacader udføres i tegl, pudset tegl, skifer samt elementer af træ for at sikre sammenhæng i området.

       

      Særlige forhold/bestemmelser

      Støj og vibrationer fra jernbanen

      Ejendommen ligger nord for Jernbanen. Støjberegninger og vibrationsberegninger viser, at grænseværdierne for støj og vibrationer overholdes, når boligerne placeres minimum 20 m fra den sydlige spormidte.

       

      Parkeringskrav

      Ejendommen Østergade 8 ligger ved siden af Bjerringbro Rutebilstation og Banegård.

      Bygherre har et ønske om at etablere færre parkeringspladser, end kommuneplanens parkeringsnorm foreskriver. I lokalplanforslaget er parkeringskravet for Østergade 8 i Bjerringbro reduceret i lighed med kommuneplanens særbestemmelser om stationsnærhed i Viborg bymidte. Dog fastholdes parkeringskravet iht. parkeringsnormen på 1 parkeringsplads pr. bolig for etageboliger.

       

      Det betyder, at parkeringskravene bliver:

      -        Tæt-lav-boliger: 1½ p-plads pr. bolig reduceres pga. stationsnærheden med 10%

      -        etageboliger: 1 p-plads pr. bolig

      -        dagligvarebutik: 1 p-plads pr. 25 m2 reduceres med 20%

      -        hotel: 1 p-plads pr. 2 værelser reduceres med 30%

      -        liberalt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m2 reduceres med 30%

       

      Reduktionen medfører, at der i delområde II og III bliver minimum 1 p-plads pr. bolig. I delområde I vil der være dobbeltudnyttelse af parkeringen.

       

      Forslag til tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017 - 2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, hvad angår anvendelsen til boliger, bebyggelsesprocenten på maks. 90, etageantal og bygningshøjde.

       

      Med kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde syd for Østergade, som fastsætter det maksimale etageantal til maks. 5 etager, maks. bygningshøjde på op til 20 m og bebyggelsesprocenten øges til 90 procent.

       

      Med kommuneplantillægget fraviges kommuneplanens parkeringsnorm. Parkeringsnormen fraviges, da den reduceres i planområdet svarende til parkeringsnormen for stationsnærhed i Viborg Midtby. Planområdet ligger i umiddelbar nærhed til Bjerringbro Station og busholdeplads. Parkeringsnormen skal understøtte brugen af kollektiv trafik.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der afholdes borgermøde om planforslagene enten tirsdag den 2. april eller onsdag den 3. april 2019 kl. 17 i Viften på Gudenåhuset, Realskolevej 12 i Bjerringbro.

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da den ønskede anvendelse til boliger, bebyggelsesprocenten på maks. 90, etageantal og bygningshøjde er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser for det pågældende område. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for at ændre rammen, hvis der skal gives mulighed for den ønskede bebyggelse. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.

       

      Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, forventes planforslagene at blive offentliggjort i perioden fra den 1. marts til den 26. april 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i juni måned 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Anlægsudgifter

      Bygherre har tilkendegivet at ville forestå finansiering og etablering af fortovet langs Østergade.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 19 Forslag til lokalplan nr. 513 for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Boligselskabet Viborg ønsker at omdanne det eksisterende plejecenter, Overlundgården, til boliger samt bygge nye boliger i området. Byrådet har igangsat planlægningen den 5. september 2018.

       

      Der foreligger nu et udkast til lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, som foreslås sendt i offentlig høring.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      3. at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-01-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 4 uger,

       

      2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og

       

      3. at der ikke afholdes borgermøde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede den 5. september 2018 (sag nr. 28) at igangsætte planlægningen for et boligområde ved Skolevej og Tværvej i Viborg samt kommuneplantillæg 31.          

                        

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Boligselskabet Viborg ønsker at opføre etageboliger og punkthuse ved Skolevej og Tværvej og derved omdanne plejecenteret Overlundgården til et boligområde. Det skitserede projekt er i bilag 2.

       

      Nuværende forhold

      Området er beliggende i Overlund, Viborg, og grænser op til udbyggede villakvarterer og Overlund Hallens sportsbaner.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. 114, der udlægger området til almen service (herunder ældrecenter).

       

      Kommuneplan

      Lokalplanområdet ligger i rammeområde VIBØ.A1.03 – Viborg Øst, som er udlagt til almen service i Kommuneplan 2017 - 2029. Lokalplanforslaget er dermed ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 - 2029.

       

      Realisering af det ansøgte kræver, at der udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 513 og et udkast til forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 3.

       

      Forslag til lokalplan nr. 513

      Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål og giver mulighed for etagebyggeri og punkthuse samt fælles udendørs opholdsarealer. Vejadgang sker fra Skolevej og Tværvej.

       

      Arkitektur

      Projektet er screenet ud fra arkitekturpolitikken. På den baggrund er nedenstående principper indarbejdet i lokalplanen. Dette skal samlet set sikre, at den nye bebyggelse indpasses i området og tilfører merværdi til området.

       

      ·           Det fastlægges i lokalplanforslaget, hvor på grunden der kan være henholdsvis 2 og 3 etager i forhold til nabohensyn, solforhold osv.

      ·           Ny bebyggelse skal opføres med facader af tegl eller tegllignende for at tilpasse sig eksisterende bebyggelse i området.

      ·           Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag, pyramidetag eller valmet tag for at tilpasse sig eksisterende bebyggelse i området.

       

      Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 - 2029

      Med forslaget udlægges ny ramme for området, hvori anvendelsen overgår fra serviceformål til boligformål. De øvrige rammebestemmelser ændres ikke.

       

      Bindinger

      Gennem byggefelt 1a og 1b (nord) er der tinglyste kloakledninger, som bygherre skal sikre eller omlægge inden anlægsarbejdets start.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en screening vurderes, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 4 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra den 4. marts 2019 til den 1. april 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk medio 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at lokalplanforslaget skal vedtages i byrådet, da området ændrer anvendelse fra plejecenter til bolig.

    • Bilag

  • 20 Forslag til lokalplan nr. 516 for boligområde ved Kolbækvænget 14, Viborg samt forslag til tillæg 33 til Kommuneplan 2017 - 2029
    • Resume

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. april 2018 (sag nr. 8), at der kan igangsættes en planproces for fire områder til boligudvikling mellem Hald Ege og Viborg.

       

      Viborg Kommune har modtaget ansøgning fra Benjamin Justesen, Kolbækvænget 14, (område nr. 4).

       

      Der foreligger et udkast til lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg samt miljørapport, som foreslås sendt i offentlig høring.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 516, forslag til tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017 – 2029 samt miljørapport til planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

      2. at der ikke afholdes borgermøde,

       

      3. at lokalplanområdet udtages af områdeklassificeringen.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

       

       

      Flemming Gundersen stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-01-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til lokalplan nr. 516, forslag til tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017 – 2029 samt miljørapport til planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

      2. at der ikke afholdes borgermøde, og

       

      3. at lokalplanområdet udtages af områdeklassificeringen

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. oktober 2017 (sag nr. 26), at der kan igangsætte udarbejdelse af lokalplanforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg for nye boligområder mellem Hald Ege og Viborg – herunder for et mindre boligområde ved Kolbækvænget 14, Viborg.

       

      Kort med boligudviklingsområde 1, 2, 3 og 4 mellem Hald Ege og Viborg er i bilag 2. Oversigtskort for det aktuelle planområde (det 4. område) er i bilag 1.

       

      Der foreligger ansøgning fra Benjamin Justesen, Kolbækvænget 14, Viborg (bilag 3). Projektmateriale for 8 tæt-lav boliger på del af ejendommen Kolbækvænget 14, Viborg, fremgår af bilag 4.

       

      Projektmaterialet ligger til grund for det udarbejdede forslag til lokalplan nr. 516.

       

       

      Inddragelse og høring

      Fra den 2. – 29. oktober 2014 blev der gennemført en fordebat for et fremtidigt boligområde ved Kolbækken i Hald Ege på baggrund af ansøgning fra Bach Gruppen A/S og Poul Erik Hansen (område 1).

       

      Resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og byrådets svar til disse er i bilag 5.

       

      Fra den 25. januar – 21. februar 2018 afholdtes endnu en fordebat om byudvikling mellem Hald Ege og Viborg – med indlagt borgermøde den 7. februar 2018. Mødet blev holdt på grund af nye ansøgninger for boligudvikling langs Egeskovvej og Koldingvej samt ved Kolbækvænget 14. Ansøgningerne er fremsendt af:

      Bent Werner Jensen, Koldingvej 162 (område 2),

      Britta Hedegaard, Egeskovvej 1 (område 3),

      Benjamin Justesen, Kolbækvænger 14 (område 4).

       

      Der afholdes fordebat, når der er tale om væsentlige ændringer af kommuneplanens rammebestemmelser. I fordebatten fremkom der bemærkninger til byudvikling for alle 4 områder. Alle bemærkninger er behandlet af Økonomi- og Erhvervsudvalget på møde den 11. april 2018 (sag nr. 8).

       

       

      Beskrivelse

      Lokalplanforslag nr. 516 er udarbejdet på baggrund af byrådets ønske om byudvikling mellem Hald Ege og Viborg.

       

      Området udgør den østlige del af ejendommen Kolbækvænget 14, Viborg og omfatter et areal på ca. 4700 m2 (del af matr. nr. 1g Viborg Markjorder). Arealet ejes af Benjamin Justesen, der har søgt om tilladelse til opførelse af 8 rækkehuse på en del af sin ejendom Kolbækvænget 14.

       

      Der foreligger nu et udkast til lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, som foreslås sendt i offentlig høring.

       

      Nuværende forhold

      Området er et privatejet haveareal til ejendommen Kolbækvænget 14, Viborg og henligger som græs.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er ikke omfattet af en lokalplan. Forvaltningen har vurderet, at det ansøgte projekt er lokalplanpligtigt.

       

      Kommuneplan

      Det ansøgte område er omfattet af rammeområde VIBSV.R1.06 i Kommuneplan 2017 – 2029, der udlægger området til rekreativt formål.

       

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, for så vidt angår anvendelsen. Derfor har forvaltningen udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017 – 2029, der indeholder nye ramme- og anvendelsesbestemmelser for området.

       

      Forslag til tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017 – 2029

      Med forslag til kommuneplantillæg nr. 33 ændres:

      Rammeområde VIBSV.R1.06 fra rekreativt område til rammeområde VIBSV.B4.15_T33, der udlægger området til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

       

      For åben-lav boliger gælder følgende:

      Bebyggelsesprocenten maks. 30%, byggehøjde maks. 8½ m, etageantal maks. 2.

      For tæt-lav boliger gælder følgende:

      Bebyggelsesprocenten maks. 40%, byggehøjde maks. 8½ m, etageantal maks. 2.

       

      Forslag til tillæg 33 til kommuneplan 2019 - 2027 er i bilag 6.

       

      Forslag til lokalplan nr. 516

      Forvaltningen har i samarbejde med bygherres rådgiver udarbejdet forslag til lokalplan nr. 516, der er i bilag 7.

       

      Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Alhedestien, mod øst af det eksisterende boligområde Kolbækvænget og mod syd af kolonihaveforeningen Solvang.

       

      Lokalplanforslaget har til formål at udlægge området til boligbebyggelse.

       

      Området opdeles i 2 delområder.

      Delområde I udlægges til tæt-lav boligbebyggelse, der udstykkes i grunde på minimum 350 m2. Der skal etableres 1½ p-plads pr. bolig, hvor mindst 1 p-plads anlægges på egen grund.

      Bebyggelsesprocenten må max. være 40%, bygningshøjden max. 8½ m og etageantallet max. 2.

       

      Delområde II udlægges til fælles grønne fri- og opholdsarealer samt vejareal, herunder indkørsler til boliger samt vendeplads.

       

      Planområdet vejbetjenes af Kolbækvænget. Den eksisterende vej i lokalplanområdet vejbetjener også kolonihaveforeningen Solvang og Kolbækvænget 14.

       

      Planforslaget indeholder endvidere emner som:

      ·         Regnvandshåndtering, hvor tag- og overfladevand nedsives på egen grund.

      ·         Begrænsning af befæstede arealer (maks. 40% af det samlede lokalplanområde befæstes) af hensyn til nedsivning af overfladevand.

      ·         Krav til udseende af facader og materialevalg, herunder farvevalg.

      ·         Krav om, at der ikke tillades anvendelse af materialer, der kan forurene grundvandet – så som tjæreholdige stoffer eller tungmetaller som kobber, tin, bly og zink.

       

      Skovbyggelinje

      Området er omfattet af 300 m skovbyggelinje mod Viborg Plantage. I forbindelse med igangsat planlægning for 2 boligområder ved Egeskovvej – mellem skoven og nærværende lokalplanområde – vil Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning blive søgt om reducering af skovbyggelinjen fra 300 m til den vestlige afgrænsning af disse områder. Nærværende lokalplanområde vil i så fald ikke være omfattet af skovbyggelinje.

       

      Hvis skovbyggelinjen ikke kan ophæves inden for området, kræver bebyggelse inden for skovbyggelinjen dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17. Det er i så fald Viborg Kommune, der i hvert enkelt tilfælde skal meddele dispensation.

       

      Arkæologi

      Viborg Museum vurderer, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund i området. En juridisk bindende udtalelse i henhold til museumslovens § 25 kan derfor kun fremsendes, hvis museet får mulighed for at foretage en forundersøgelse af det berørte areal.

      Udgift til arkæologisk undersøgelse påhviler grundejer.

       

      Jordforurening – områdeklassificering

      Lokalplanen overfører lokalplanområdet fra landzone til byzone. Forvaltningen har ikke kendskab til aktiviteter i området, der kan være kilde til jordforurening. Forvaltningen vurderer derfor, at området kan udtages af områdeklassificeringen, hvormed området ikke kan karakteriseres som lettere forurenet.

       

      En udtagelse af områdeklassificeringen betyder en ændring af kommunens regulativ for områdeklassificering, hvilket skal i offentlig høring. Forvaltningen foreslår en høringsperiode sammenfaldende med lokalplanforslagets høring.

       

      Kommunens beslutning om ændring i områdeklassificeringen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

       

      Miljøvurdering

      Der er på baggrund af screening (forundersøgelse) og scoping (nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der forventes påvirket) vurderet, at lokalplanen vil kunne medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor er der udarbejdet en miljørapport, jf. bilag 8.

       

      I miljørapporten fokuseres der på:

      ·           Overfladevand (da området ligger inden for vandindvindingsopland).

       

      Miljørapporten er i høring samtidig med planforslagene.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde. Begrundelsen er, at der dels den 17. januar 2019 og dels den 19. februar 2019 afholdes borgermøder om planlægning for offentliggjorte planforslag for de omkringliggende nye boligområder ved Egeskovvej og ved Kolbækken. Endnu et borgermøde vil ikke frembringe nye oplysninger for borgerne.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt Teknisk Udvalg videresender lokalplanforslag 516 og kommuneplantillæg 33 til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at forslagene offentliggøres, vil byrådet med en godkendelse om offentliggørelse sende forslagene i 8 ugers høring fra den 7. marts - 2. maj 2019.

       

      Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forelagt byrådet medio 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen.

       

      Der er indgået en skriftlig aftale med grundejer, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommen. Erklæring er i bilag 9.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, selv om der er tale om et mindre område indeholdende maks. 8 boliger.

       

      Det begrundes med den store fokus på planlægning i området mellem Hald Ege og Viborg fra de omkringboende borgere. Derfor skal planforslagene - på lige fod med de 3 forudgående planforslag (lokalplan nr. 499, 509 og 487) – vedtages af byrådet til offentliggørelse.

    • Bilag

  • 21 Forslag til lokalplan nr. 518 for erhvervsområde ved Foulum samt tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 3. oktober 2018 (sag nr. 18) at igangsætte planlægningen for udvidelse af erhvervsområdet ved Foulum. 

       

      Der har været afholdt fordebat, og der er i perioden fra 18. oktober til den 15. november 2018 indkaldt ideer og forslag til planlægningen.

       

      Der foreligger nu et udkast til lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, som foreslås sendt i offentlig høring.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebatten” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at der ikke afholdes borgermøde, og

       

      4. at lokalplanområdet udtages af områdeklassificeringen.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Birthe Harritz stillede følgende ændringsforslag:

      Det anbefales, at der i anlægsfasen stilles krav til tidspunkterne for udførelsen af støjende arbejde af hensyn til naboerne.

       

      2 medlemmer af byrådet (Birthe Harritz og Flemming Gundersen) stemte for ændringsforslaget.

       

      8 medlemmer af byrådet (Per Møller Jensen, Mads Panny, Anders Bertel, Eva Pinnerup, Niels Dueholm, Mette Nielsen, Martin Sanderhoff og Birgith B. Langballe) undlod at stemme

       

      De resterende 21 medlemmer af byrådet stemte imod ændringsforslaget, som dermed blev forkastet.

       

       

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg blev herefter godkendt.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-01-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene med tilhørende miljørapport vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      2. at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebatten” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      3. at der ikke afholdes borgermøde, og

       

      4. at lokalplanområdet udtages af områdeklassificeringen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 3. oktober 2018 (sag nr. 18) at igangsætte planlægningen.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

       

      Inddragelse og høring

      Fordebat

      Da området ligger uden for kommuneplanens rammeområder, er der gennemført fordebat.

       

      Byrådet indkaldte fra 18. oktober til den 15. november 2018 ideer og forslag til planlægningen. Hovedspørgsmålene var, hvordan grundvandsinteresserne sikres, hvordan området afskærmes, samt hvordan området skal vejbetjenes.

       

      Der kom 4 høringssvar samt protest-underskriftsindsamling fra 55 borgere i fordebatten. Høringssvar og underskriftsindsamling fremgår af bilag 3. Resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og byrådets forslag til svar til disse er i bilag 4.

       

      De indkomne høringssvar omhandler primært:

      ·           ønske om cykelsti langs Overlundvej

      ·           bekymring for området grundvandsinteresser

      ·           bekymring for landbrugets udvidelsesmuligheder

      ·           gener for omkringboende som følge af byggeaktivitet

       

      Lokalplanen muliggør en cykelsti langs Overlundvej, hvormed høringssvaret imødekommes delvist.

       

      Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at grundvandsinteresserne ikke vil blive påvirket af planen, hvormed høringssvarene imødekommes.

       

      Flere af høringssvarene påpeger, at udvidelsen af erhvervsområdet vil begrænse landbrugets udvidelsesmuligheder. Forvaltningen vurderer, at lokalplanen vil medføre begrænset påvirkning af eksisterende omkringliggende husdyrbrugs drifts- og udviklingsmuligheder, da der fremadrettet vil være 450 meter til det det nærmeste større husdyrbrug (Overlundvej 8). Beregninger fra 2014 viser, at det nuværende dyrehold på Overlundvej 8 medfører en geneafstand på ca. 237 meter til byzone. Forvaltningen indstiller, at udvidelsen fastholdes, hvormed høringssvarene ikke imødekommes.

       

      Gener i anlægsperioden reguleres ikke af planlægningen. Det er dog muligt at regulere støjgener i medfør af miljøaktivitetsbekendtgørelsen ved fx at begrænse det tidsrum, hvor støjende arbejde må udføres. Forvaltningen indstiller, at det ved kommende byggeansøgninger vurderes, om der skal stilles krav til støjende anlægsarbejder, hvormed høringssvaret imødekommes delvist.

       

      Borgermøde

      Der blev afholdt et borgermøde den 5. november 2018. Debatten drejede sig hovedsageligt om gener for de omkringliggende beboere som følge af anlægsaktivitet samt bekymring for landbrugets drifts- og udviklingsmuligheder i området.

       

       

      Beskrivelse

      Bygherre har søgt om udvidelse af erhvervsområdet ved Foulum. Udvidelsen omfatter ca. 25 ha, og området grænser op til den nuværende lokalplan nr. 460 for erhvervsområde ved Foulum (Apple). Ansøgning er i bilag 2.

       

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er ikke omfattet af en lokalplan.

       

      Kommuneplan
      Området anvendes landbrugsmæssigt, og dele af området er ikke udlagt til erhvervs­formål i Kommuneplan 2017 – 2029. Det ansøgte er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanen.

       

      Realisering af projektet kræver, at der vedtages en lokalplan samt et kommune­plan­tillæg.

       

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 518 og et udkast til forslag til tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 5.

       

      Forslag til lokalplan nr. 518

      Lokalplanforslaget udlægger området til erhvervsområde i form af datacenter inden for miljøklasse 3-5 og giver mulighed for at udvide det eksisterende datacenter ved Foulum med datahaller.

       

      Der er arealmæssigt mulighed for at placere op til tre haller på hver ca. 30.000 m² inden for planområdet. Der kan desuden etableres mindre tekniske anlæg, som er nødvendige for områdets drift. Datahallerne skal placeres i den nordlige del af lokalplanområdet, mens den sydlige del af lokalplanområdet udlægges til grønt forareal, som skal sikre sammenhæng med det åbne landskab mod syd. Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser, der sikrer, at bebyggelse og anlæg afskærmes mod omgivelserne af beplantningsbælter.

       

      Vejadgang sker fra Blichers Allé i nord, således at den primære vejadgang bliver via det eksisterende datacenters arealer. Endvidere fastlægges en sekundær vej-adgang fra Overlundvej med hensyn til service, brand o.l.

       

      Uafhængigt af datacenterets projekt reserveres areal til en mulig fremtidig cykelsti langs Overlundsvejs nordlige kant, da lokalplanen omfatter de tilstødende arealer.

       

      Lokalplanen fastlægger, at regnvand fra befæstede arealer og tagflader vil blive afledt via rørledninger og/eller åbne grøfter, hvor det via forsinkelsesbassiner ledes til eksisterende regnvandsbassiner uden for OSD-område ved Hobro Landevej, så grundvands-interesserne ikke påvirkes.

       

      Forslag til tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2017 - 2029

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029, da en del af lokalplanområdet er ikke omfattet af et rammeområde i Kommuneplan 2017-2029.

       

      Med forslaget udvides afgrænsningen af det eksisterende rammeområde FOUL.E2.01 mod syd, så hele planområdet for lokalplan nr. 518 omfattes af rammebestemmelserne.

       

      Jordforurening – områdeklassificering

      Lokalplanen overfører et areal fra landzone til byzone. Forvaltningen har ikke kendskab til eller mistanke om aktiviteter i området, der kan være kilde til jordforurening. Forvaltningen vurderer derfor, at området kan udtages af områdeklassificeringen, hvormed området ikke kan karakteriseres som lettere forurenet. En udtagelse af områdeklassificeringen betyder en ændring af kommunens regulativ for områdeklassificering, hvilket skal i offentlig høring. Forvaltningen foreslår en høringsperiode sammenfaldende med lokalplanforslagets høring.

       

      Kommunens beslutning om ændring i områdeklassificeringen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

       

      Miljørapport

      Forvaltningen har vurderet, at planforslagene er omfattet af pligt til miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 8 stk. 1, nr. 1. Der er udarbejdet en miljørapport, der er i bilag 6.

       

      I miljørapporten fokuseres der på:

      ·           Landskab og visuelle konsekvenser, herunder beskyttet dige

      ·           Virksomhedsstøj

      ·           Grundvandsbeskyttelse, herunder håndtering af overfladevand

      ·           Landbrug

      ·           Trafik

       

      Miljørapporten er i høring samtidig med planforslagene.

       

      Miljøkonsekvensvurdering (VVM)

      Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter, der kan medføre krav om en screening for miljøkonsekvens og evt. efterfølgende miljøkonsekvensrapport.

      Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal screenes, og om det i givet fald er pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaver vedr. miljøkonsekvensvurderinger (VVM).

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der har været afholdt borgermøde i den forudgående idefase.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt Teknisk Udvalg videresender planforslagene til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet med indstilling om, at planforslagene offentliggøres, og byrådet efterfølgende godkender planforslagene med henblik på 8 ugers høring, vil planforslagene blive offentliggjort i perioden fra medio marts til medio maj 2019. Høringssvar vil efterfølgende blive behandlet og forventes forelagt politisk i juni 2019 med henblik på endelig vedtagelse.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af kommunen.

       

      Der er indgået en skriftlig aftale med grundejeren, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen. Planforslagene skal derfor vedtages af byrådet.

    • Bilag

  • 22 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 504 Bydelscenter ved Hamlen i Viborg Øst, forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 433 Bydelscenter og centererhverv ved Asmild Centervej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017-2029
    • Resume

      Efter den offentlige høring lægges op til en endelig vedtagelse af lokalplan nr. 504 Bydelscenter ved Hamlen i Viborg Øst, tillæg nr. 1 til lokalplan nr.  433 Bydelscenter og centererhverv ved Asmild Centervej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017-2029. Høringssvarene handler især om placering, støj og øget trafik.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med den i dagsordenen beskrevne ændring, og

       

      2. at bilag nr. 6 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Der er inden byrådets behandling af sagen modtaget henvendelse fra ansøgers rådgiver med ønske om at ændre bestemmelse af placering af skiltepylon. Ansøgers rådgiver har selv udarbejdet planforslaget, men har ikke placeret pylonen efter ansøgers ønske. Ændringen er skitseret og beskrevet i vedlagte kortbilag, som vedlægges sagen som nyt bilag nr. 9.

       

      Borgmesteren foreslår derfor en ændring af indstillingens første 1. ”at” til:

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med den i dagsordenen beskrevne ændring, og med den yderligere ændring at den sydligste pylon flyttes fra rundkørslen til indkørsel fra cykelsti mod øst.

       

       

      Indstillingen fra borgmesteren samt Teknisk Udvalg godkendes herefter.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 30-01-2019

      Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

       

      1. at planforslagene vedtages endeligt med den i dagsordenen beskrevne ændring, og

       

      2. at bilag nr. 6 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Der er ønske om at opføre en dagligvarebutik på Hamlen i Viborg Øst og en tømmerhandel syd for Randersvej. Gældende planlægning giver kun mulighed for særlig pladskrævende varegrupper (SPV), hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Der har været afholdt fordebat fra den 19. april 2018 – 2. maj 2018.

       

      Byrådet besluttede den 5. september 2018 (sag nr. 17) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 504 Bydelscenter ved Hamlen i Viborg Øst, tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 433 Bydelscenter og centererhverv ved Asmild Centervej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017 - 2029 i offentlig høring.

       

      Teknisk Udvalg besluttede den 9. januar 2019 (sag nr. 1) at udsætte sagen med henblik på at undersøge forholdene omkring udkørslen til Houlkærvej nærmere.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag nr. 2, 3 og 4.

       

      Inddragelse og høring

      Den offentlige høring

      Forslag til lokalplan nr. 504 Bydelscenter ved Hamlen i Viborg Øst, tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 433 Bydelscenter og centererhverv ved Asmild Centervej i Viborg samt forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017 - 2029 har været i offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2018. Der er i høringsperioden kommet 12 høringssvar til planforslagene, som er i bilag nr. 5.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag nr. 6. Bilaget indeholder et resumé af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og forslag til Byrådets svar til disse.

       

      Hovedparten af høringssvarene omhandler placering, støj og trafik. Lidl har fremsendt deres bemærkninger til indsigelse nr. 12, som fremgår af bilag nr. 7.

       

      Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Forvaltningen indstiller, at placeringen fastholdes, hvormed høringssvarene ikke imødekommes.

       

      I høringsperioden har Lidl fremsendt et ønske om, at der i §5.1 tilføjes følgende tekst: ”Dog må sti/fodgængerzone foran sydvendte facader etableres med en bredde på ned til 1 m.”

       

      Trafikforholdene ved udkørsel fra Hamlen til Houlkærvej er undersøgt nærmere. Forvaltningens kommentarer fremgår af bilag nr. 8. Sammenfattende anbefaler forvaltningen følgende tiltag:

      ·           en udvidelse af midterhelle på Hamlen ved Houlkærvej, som finansieres af kommunen.

      ·           anlæg af en cykelsti fra eksisterende cykelsti ved Houlkærvej til Lidl, som finansieres af Lidl. 

       

      Det er forvaltningens vurdering, at disse tiltag ikke medfører ændringer i planforslaget, da de etableres uden for planområdet.

       

      Beskrivelse

      Lokalplan nr. 504, tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 433 og kommuneplantillæg nr. 23 giver mulighed for opførelse af dagligvarebutik ved Hamlen.

       

      Forvaltningen lægger op til en endelig vedtagelse af lokalplan nr. 504, et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 433 og et forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017 - 2029, der er i bilag 2, 3 og 4.

       

      Forslag til lokalplan nr. 504

      Lokalplanforslaget udlægger området ved Hamlen til detailhandel og giver mulighed for etablering af dagligvarebutik. Vejadgang sker fra Hamlen.

       

      Lokalplanforslaget har til formål at give mulighed for etablering af dagligvarebutik.

       

      Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 433

      Tillægget har til formål at reducere det samlede bruttoetageantal for detailhandel fra 9000 m2 til 7000 m2 i det eksisterende bydelscenter syd for Randersvej, således at der i stedet kan etableres 2000 m2 ny detailhandel nord for Randersvej.

       

      Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017-2029

      Med forslag til tillæg nr. 23 kommuneplanen udvides den fysiske afgrænsning af det eksisterende bydelscenter samt en del af detailhandelsrammen (beliggende syd for Randersvej) til også at omfatte en mindre del af området nord for Randersvej.

       

      Med kommuneplantillægget gives desuden mulighed for et område med særlig pladskrævende varegrupper (SPV).

       

      Ny planlægning for tømmerhandel

      Der vil senere blive udarbejdet lokalplan for etablering af tømmerhandel syd for Randersvej, når projektet er aktuelt.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Udvidelse af midterhellen på Hamlen ved Houlkærvej medfører en kommunal udgift, som finansieres over driftsbudgettet. Der er indgået en frivillig aftale med Lidl om finansiering af cykelsti fra Houlkærvej til Lidl.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.




    • Bilag

  • 23 Frigivelse af midler til renovering og ombygning af Sjørup Pleje- og Omsorgscenter (bevillingssag)
    • Resume

      Der søges om frigivelse af beløb til antagelse af ekstern rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven i forbindelse med etape 2 af renoveringen og ombygningen af Sjørup Pleje- og Omsorgscenter.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Renovering af Sjørup Ældrecenter” med rådighed i 2019,

       

      2. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og

      3. at direktøren for Social, Sundhed & Omsorg bemyndiges til at træffe beslutning om valg af ekstern rådgiver.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Aktivitetsudvalget.

    • Beslutning i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 29-01-2019

       

      Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Renovering af Sjørup Ældrecenter” med rådighed i 2019,

       

      2. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten til projektet, og

      3. at direktøren for Social, Sundhed & Omsorg bemyndiges til at træffe beslutning om valg af ekstern rådgiver.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ældre- og Sundhedsudvalget fik på sit møde den 3. marts 2015 (sag nr. 3) forelagt 3 scenarier for renovering og ombygning af Sjørup Pleje- og Omsorgscenter. Ældre- og Sundhedsudvalget valgte scenarie 1.

       

      Scenarie 1 er opdelt i to etaper, hvor etape 1 omfatter nedrivning af to bygninger samt opførelse af en ny boligfløj med 10 plejeboliger og nyt serviceareal, og etape 2 omfatter opførelse af et dagcenter til erstatning for det eksisterende, nedrivning af én bygning, nedrivning af første etage på en anden bygning samt facaderenovering og indvendig renovering af samme bygning.

       

      Efterfølgende har byrådet på sit møde den 30. august 2017 (sag nr. 31) godkendt en indstilling fra Ældre- og Sundhedsudvalget om, at der ikke skal genetableres et aktivitetscenter som en del af etape 2 af ombygningen og renoveringen.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der søges nu om en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til etape 2. Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med ekstern rådgiver og påbegyndelse af anlægsopgaven.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      ·         Rådgiverudbud i foråret 2019.

      ·         Skitsering frem til september 2019 og herefter godkendelse i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 17. september 2019.

      ·         Projektering, udbud og licitation frem til december 2019 og herefter godkendelse i Ældre- og Aktivitetsudvalg og byråd januar 2020.

      ·         Byggeperiode frem til sommeren 2021.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 24 Principgodkendelse af nedlæggelse af ældreboliger i Frederiks (Parkvænget) og indstilling om igangsætning af ændring af plangrundlaget
    • Resume

      Som opfølgning på bestræbelser på at nedbringe lejetab i Sundhed og Omsorg lægges op til godkendelse af, at kommunens 18 almene ældreboliger på Parkvænget i Frederiks nedlægges som ældreboliger. Ved godkendelse heraf lægges endvidere op til, at Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der igangsættes ændring af planlægningen, således at boligerne fremover kan anvendes som almene familieboliger.

    • Indstilling

      Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Ældre- og Aktivitetsudvalget,

       

      1. at Ældre- og Aktivitetsudvalget godkender, at kommunens 18 almene ældreboliger på Parkvænget i Frederiks nedlægges som ældreboliger.

       

      Såfremt udvalget godkender indstillingen, foreslår direktøren for Social, Sundhed og Omsorg, at Ældre- og Aktivitetsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      2. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Der er inden Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen modtaget henvendelser fra henholdsvis Arne Christensen og Jørgen Stockholm - samt udarbejdet en supplerende redegørelse fra forvaltningen. Henvendelserne og redegørelsen fremgår som nye bilag nr. 2 - 4 til sagen.

       

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstillinger til Byrådet,

       

      1. at kommunens 18 almene ældreboliger på Parkvænget i Frederiks nedlægges som ældreboliger.

       

      2. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.

    • Beslutning i Ældre- og Aktivitetsudvalget den 29-01-2019

      Ældre- og Aktivitetsudvalget besluttede,

       

      1. at kommunens 18 almene ældreboliger på Parkvænget i Frederiks nedlægges som ældreboliger.

       

      Ældre- og Aktivitetsudvalget besluttede endvidere at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      2. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet bemyndigede på et møde den 23. november 2016 (sag nr. 23) direktøren for Job & Velfærd til at indgå aftale om initiativer til nedbringelse af lejetab i Sundhed & Omsorg. Initiativerne omfattede blandt andet salg af nogle af kommunens ældreboliger. Udvalget anmodede også forvaltningen om at indlede en tilsvarende dialog med de øvrige boligselskaber, som det var sket med Boligselskabet Sct. Jørgen.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har over en periode konstateret generelle udlejningsvanskeligheder for ældreboligerne på Parkvænget i Frederiks. Som led i bestræbelserne på at nedbringe lejetabet har forvaltningen derfor spurgt, om Boligselskabet Viborg kunne være interesseret i at købe boligerne på Parkvænget 2–36 med henblik på ommærkning til almene familieboliger. Boligselskabet har bekræftet interessen. Oversigtskort fremgår af bilag 1.

       

      Hvis Ældre- og Aktivitetsudvalget ønsker at nedlægge de 18 almene ældreboliger på Parkvænget i Frederiks, vil første skridt være at få planlægningen ændret. Derfor forelægges denne sag.

       

      Hvis Ældre- og Aktivitetsudvalget godkender, at kommunens 18 almene ældreboliger på Parkvænget i Frederiks nedlægges som ældreboliger samt indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at planlægningen sættes i gang som beskrevet, vil et salg til Boligselskabet Viborg efterfølgende blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet, idet Ældre- og Aktivitetsudvalget med denne sag også indstiller dette salg.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      I forbindelse med overdragelsen af ældreboligerne til Boligselskabet Viborg vil der være en mindre udgift til tinglysning samt en udgift ved indfrielse af lån.

      De økonomiske konsekvenser forbundet med en overdragelse vil blive beskrevet i den sag, der skal forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Eksisterende planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan 3.25, der udlægger området til dagcenter, beskyttede boliger og ældreboliger.

       

      Anvendelse til familieboliger er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Forvaltningen vurderer, at der ikke kan dispenseres til anvendelsen. Der skal dermed vedtages en ny lokalplan i form at et tillæg til lokalplan nr. 3.25, der giver mulighed for familieboliger.

       

      Kommuneplan

      Området er i Kommuneplan 2017 - 2029 udlagt til offentlige formål.

       

      Anvendelse til familieboliger er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Der skal dermed udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. 

      Fordebat
      Lokalplanlægningen forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, hvor området udlægges til boligformål. Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke er omfattet af kravet om fordebat, jf. planlovens
      § 23 c, da der er tale om en mindre ændring.

      Miljøscreening

      Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planforslagene vil blive screenet for miljøpåvirkning.

    • Bilag

  • 25 Helhedsplan for Bjerringbro - Godkendelse
    • Resume

      Byrådet har tidligere besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Bjerringbro. Der er nu udarbejdet et forslag til helhedsplan. Helhedsplanen forelægges byrådet til godkendelse sammen med principper for arbejdet med realiseringen af planen.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til helhedsplan for Bjerringbro godkendes, og

       

      2. at forvaltningen bidrager med realisering af helhedsplanen indenfor de i dagsordenen beskrevne rammer.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til helhedsplan for Bjerringbro godkendes, og

       

      2. at forvaltningen bidrager med realisering af helhedsplanen indenfor de i dagsordenen beskrevne

      rammer.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede som del af konstitueringsaftalen 2018 – 2021 at udarbejde en helhedsplan for Bjerringbro. Byrådet godkendte på mødet den 21. februar 2018 (sag nr. 19) proces for planens udarbejdelse og besluttede at nedsætte Bjerringbrorådet.

       

      Sagen er senest forelagt for Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 14. november 2018 (sag nr. 28), hvor udvalget blev orienteret om status på planens udarbejdelse.

       

      Der er nu udarbejdet et forslag til helhedsplan for Bjerringbro.

       

      Oversigtskort, der viser planens udstrækning, er i bilag nr. 1.

      Forslag til helhedsplan for Bjerringbro er i bilag nr. 2.

       

      Inddragelse og høring

      Helhedsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med en lokal følgegruppe, nedsat af Bjerringbro Byforum. Bjerringbrorådet har undervejs været inddraget i planlægningen. Der har endvidere i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen været afholdt 3 borgermøder og 2 digitale høringer.

       

      Samarbejde om realisering

      Forvaltningen foreslår efter godkendelsen af helhedsplanen at fortsætte samarbejdet med følgegruppen og Bjerringbrorådet om realisering. Indledende foreslås det i fællesskab at udarbejde forslag til fordeling af de 6 mio. kr., byrådet har afsat til realisering af helhedsplanen i 2020 - 2022.

       

      Følgegruppen kan også bidrage til realisering på anden vis, f.eks. omkring fundraising, sparring på udformning af anlægsprojekter og ved at bistå med inddragelse af de konkrete interessenter, når planens enkelte delprojekter skal udvikles mm.

       

      Bjerringbrorådet

      Byrådet besluttede på mødet den 21. februar 2018 (sag nr. 19) at nedsætte Bjerringbrorådet, der kan bidrage til udarbejdelse og realisering af helhedsplanen, medvirke til at sikre fremdrift og bidrage med anbefalinger ved politiske beslutninger om udviklingen i Bjerringbro. Byrådet udpegede ved den anledning 4 byrådsmedlemmer til Bjerringbrorådet: Borgmesteren, der også er formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget, samt 3 byrådsmedlemmer.

       

      Teknisk Udvalg forventes at få politisk ansvar for realisering af hovedparten af projekterne i helhedsplanen. Det kan overvejes, om en repræsentant for Teknisk Udvalg skal tilbydes plads i Bjerringbrorådet, som det er tilfældet med Banebyrådet.

       

      Beskrivelse

      Helhedsplanen omfatter Bjerringbro midtby og er et fælles bud på, hvordan borgere, virksomheder, investorer og kommunen sammen kan udvikle bymidten over de kommende 10-15 år. Planen rummer et koncept og et projektkatalog med forslag til 20 indsatser, der vil gøre midtbyen mere attraktiv, og dermed medvirke til at tiltrække bosætning og private investeringer.  Formålet med indsatserne er at styrke byliv ved at skabe mødesteder og aktivitetsmuligheder, samt styrke forbindelserne i byen, tryghed og æstetik.

       

      Planen indeholder også et bud på en etapeplan for realisering af helhedsplanens indsatser. Realisering af de enkelte indsatser afhænger dog af, at der kan skaffes finansiering, opnås de nødvendige tilladelser og at evt. andre parter i projektet (fx ejere/ lejere) ønsker og har mulighed for at arbejde for dets realisering.

       

       

      Planens realisering

      Flere af planens indsatser forventes fremlagt politisk i foråret 2019 med henblik på igangsættelse. Det handler om fornyelse af Niels Due Jensens Plads (helhedsplanens indsats A1), tiltag, der skal fremme leg, læ og ophold i Storegade og på Torvet (indsats A3), nedrivning af bebyggelse og salg af ’Søndre Skolegrunden’ på Sønderbro (indsats D2) samt ’Åpromenaden’ – en ny bypark ved Gudenåen (indsats C1).

       

      Samtidig forelægges forslag til disponering af de 6 mio. kr., som Byrådet har afsat til realisering af helhedsplanen i 2020 - 2022.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Helhedsplanen giver bud på, hvordan Bjerringbro midtby kan udvikles over de kommende 10-15 år. I hvilket omfang og i hvilket tempo, det er muligt at realisere de nævnte indsatser, afhænger i høj grad af i hvilket omfang, der opnås finansiering.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Vedtagelse af planen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunen.

       

      Byrådet har i budget 2019 – 2022 afsat samlet 6 mio. kr. til gennemførelse af helhedsplanen for Bjerringbro, fordelt med 2 mio. kr. årligt i 2020, 2021 og 2022.

       

      Byrådet har yderligere afsat en pulje på 3,5 mio. kr. i 2019 til nedrivning af bygningerne Skibelundvej 9, Brogade 48 og Skibelundvej 3 på Sønderbro samt 2,106 mio. kr. til tiltag, der forbedrer gågademiljøet og skaber mere helhed i Bjerringbro midtby. Helhedsplanen omfatter endvidere indsatser, der kan realiseres indenfor kommunens driftsbudgetter og indsatser, der gennemføres af Byforum alene.

       

      Det forudsættes i helhedsplanen, at realisering skal ske i et samarbejde mellem kommunen og lokale interessenter, og at fuld realisering af planens indsatser kræver medfinansiering af fonde, puljer og lignende.

       

      Forvaltningen har på nuværende tidspunkt fået tilsagn om støtte på 2,5 mio. kr. fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen til realisering af projektet Åpromenaden. Der er ansøgt om støtte til et projekt med en samlet økonomisk ramme på 7 mio. Kr.

       

      Forvaltningen forventer efter planens godkendelse at søge yderligere puljer og fonde.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Helhedsplanen giver ingen handlepligt for kommune eller lodsejer.

      Realisering af planens indsatser kan kræve, at der efterfølgende udarbejdes lokalplaner mm.

    • Bilag

  • 26 Igangsætning af kommuneplantillæg nr. 37 for et boligområde i Taphede, Viborg Øst (bevillingssag)
    • Resume

      Byrådet har vedtaget en helhedsplan for Taphede, som skal danne baggrund for byudvikling øst for Viborg by. Byrådet har besluttet at inddele området i 3 hovedetaper.

       

      Oversigtskort er i bilag nr. 1. Helhedsplanens principper er i bilag nr. 2.

      Udkast til kommuneplantillæg nr. 37 for etape 1 er i bilag nr. 3.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet med etapestart fra nord,

       

      2. at Kommunens rolle i realisering og byggemodning tager afsæt i scenarie 3 på bilag nr. 7 (delt kommunal/privat byggemodning som i Arnbjerg),

       

      3. at der etableres et Taphederåd med en sammensætning som beskrevet i bilag nr. 8,

       

      4. at der afholdes møde i Taphederådet den 27. marts kl. 19,

       

      5. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Planlægning af Taphede” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      6. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Byggemodning af boliggrunde”

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet med etapestart fra nord,

       

      2. at Kommunens rolle i realisering og byggemodning tager afsæt i scenarie 3 på bilag nr. 7 (delt

      kommunal/privat byggemodning som i Arnbjerg),

       

      3. at der etableres et Taphederåd med en sammensætning som beskrevet i bilag nr. 8, med tilføjelse om, at det er formanden for Børne- og Ungdomsudvalget samt formanden for Klima- og Miljøudvalget, som indgår i Taphederådet

       

      4. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.000.000 kr. til kontoen ”Planlægning af Taphede” med

      rådighedsbeløb i 2019, og

       

      5. at udgiften på 1.000.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen

      ”Byggemodning af boliggrunde”.

       

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog helhedsplanen for Taphede den 21. marts 2018 (sag nr. 21), herunder at der nedsættes et Taphederåd med 1 repræsentant fra hver lodsejer i etape 1.

       

      Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med C.F. Møller Arkitekter og Sadolin og Albæk A/S. Værdigrundlaget for Taphede blev på baggrund af bl.a. markedsanalyser godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. januar 2017 (sag nr. 2).

       

      Byrådet besluttede desuden ved budgetforlig 2018-2021 at bevilge 500.000 kr. i 2018 til analyse af bæredygtige tiltag i Taphede. Værdigrundlag er opsummeret i bilag nr. 4.

       

      Inddragelse og høring

      Forslaget til helhedsplan var i høring i perioden 29. juni til 6. september 2017. Der var borgermøde om forslaget mandag den 14. august 2017. Efter helhedsplanens vedtagelse blev der holdt lodsejermøde 18. september 2018, hvor ejere i etape 1 var inviteret.

       

      Beskrivelse

      Planens principper

      Helhedsplanen for Taphede disponerer området i mindre boliggrupper, som kan udbygges i etaper. Etape 1 omfatter et areal på godt 100 ha og forventes at indeholde ca. 1.000 boliger – jf. bilag 2.

       

      Der etableres en ny rundkørsel på Randersvej, som giver adgang til arealer både nord og syd for Randersvej. Området syd for Randersvej forventes vejbetjent via en cirkulær vej.

       

      Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 37 kan ses i bilag 3 og indeholder

       

      • 4 rammeområder til boligformål nord for Randersvej og omkring Spanggårdvej (13,2 + 18,5 + 20,5 + 47,9 = 100,1 hektar)
      • 1 område til mulig dagligvarebutik ved Randersvej (0,8 hektar)
      • 1 område på 2,2 hektar til almene formål (daginstitution/fællesfunktioner) ved ankomst centralt i området
      • 1 grønt område på 3,8 hektar nord for Randersvej mod moseområder

       

      Etapestart vil blive fra nord med vejbetjening via ny rundkørsel på Randersvej.

       

      Behov/rummelighed

      Byudviklingen i Taphede bør relateres til byudviklingen i Arnbjerg og øvrig Viborg by. Bilag 5 beskriver dette. Arnbjerg forventes ultimo 2019 at være ca. 1/3 realiseret svarende til, at der fortsat er plads til 560 boliger her (privat/kommunal). Kommunen vil i 2019 have en beholdning på ca. 176 salgbare parcelhusgrunde i Arnbjerg og ca. 40 i øvrige dele af Viborg by, svarende til ca. 2½ års behov afhængig af efterspørgsel.

       

      Herudover er der rummelighed i Viborg by og Tapdrup på 56 hektar i alt (Møgelkær, Egeskovvej/Nonbo og Højtoften 9), svarende til 560 boliger. Årligt forventes ift. befolkningsudviklingen behov for ca. 240 nye boliger i Viborg By.

       

      Forvaltningen vurderer, at 1.000 boliger i etape 1 er mange ekstra boliger at tilføje i Viborg By, men at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, a.h.t. at sikre en tilstrækkeligt udvalg af boliggrunde at starte planlægningen nu, i etaper – både i kommune- og lokalplanlægningen.

       

      Eksisterende planforhold

      Hele Taphede ligger i dag i landzone, og der er ingen lokalplaner eller kommuneplanrammer i området i dag.

       

      Fordebat

      Da området ligger uden for kommuneplanens rammeområder er planlægningen omfattet af kravet om fordebat jf. planlovens § 23 c. Før der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, som ikke er besluttet i en planstrategi, skal Byrådet indkalde idéer og forslag med henblik på det efterfølgende planarbejde.

       

      Debatmaterialet indeholder en beskrivelse af planområdet og det forventede indhold i planlægningen samt hovedspørgsmål. Udkast til debatmateriale er i bilag nr. 6.

       

      Debatperioden foreslås fastsat til 4 uger. Hvis der kommer bemærkninger, der kan medføre, at planlægningen skal ændres væsentligt i forhold til ovennævnte principper, vil disse blive forelagt udvalget til beslutning, inden udarbejdelse af planforslagene påbegyndes. Alternativt vil bemærkninger blive forelagt ved godkendelse af planforslaget.

       

      Miljøvurdering

      Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når planen sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser og planforslaget kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet (§ 8, stk. 2, nr. 2).

       

      Der vil blive gennemført en screening af miljø- og sundhedskonsekvenser sideløbende med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 37.

       

      De væsentligste udfordringer i området er:

      • Vandhåndtering (lerjord, små vandløb)
      • Økologisk forbindelseslinje (omkring Spangsdal og moser mod nordvest)
      • Fredet gravhøj (øst for området - beskyttelseszone berører området)
      • Værdifuldt landbrugsområde

       

      Derudover er der enkelte mindre naturbeskyttede søer i området, og området nord for Randersvej er omfattet af Viborg Naturpark.

       

      Forvaltningen vil med afsæt i miljøvurderingen foretage en screening af mulige bæredygtige tiltag inden igangsætning af lokalplan.

       

      Arkæologi

      Der er gennemført sonderende arkæologiske prøvegravninger i forbindelse med helhedsplanen for Taphede (oktober 2016). Her blev de 6 mest oplagte lokaliteter undersøgt. Der blev ikke fundet omfangsrige lokaliteter med væsentlige arkæologiske interesser, men området skal prøvegraves, inden det kan frigives til anlægsarbejde. Der er 6 overpløjede gravhøje i området, en enkeltgrav nord for Randersvej, spredte aktivitetsspor vest for den fredede gravhøj og tegn på bebyggelse fra bronzealder i det sydligste rammeområde.

       

      Kommunens rolle

      Jorden i området (etape 1) er ejet af 17 forskellige lodsejere. I Arnbjerg var der til sammenligning 8 lodsejere. De komplekse ejerforhold taler for, at kommunen påtager sig en koordinerende rolle i forhold til at sikre fælles aftaler om byggemodning og fordeling af udgifter.

      Forskellige modeller for kommunens rolle i byggemodningen er beskrevet i bilag 7.

      Hvis der tages udgangspunkt i en delt kommunal og privat byggemodning af området (scenarie 3), betyder det sandsynligvis, at kommunen kommer til at stå i forskud med

      anlægsudgifter. Efterfølgende opkræver kommunen bidrag fra de private byggemodnere, når de ønsker at få adgang til fordelingsvejen - f.eks. efter en procentsats af de samlede udgifter fordelt i forhold til antal mulige boliger.

       

      Forvaltningen erfarer, at der er mange private interessenter i Taphede, som eventuelt selv vil stå for byggemodning og realisering af planlægningen. Afhængig af ønskerne om privat udstykning- og afhængig af byrådets ønske om kommunale grunde – kan muligheden for kommunalt køb blive begrænset. Kommunen forventes derfor kun at få mulighed for at købe arealer i dele af området i etape 1 i Taphede.

       

      I Arnbjerg oplevede forvaltningen lang procestid på at erhverve vejarealer. En mulighed for at afkorte denne tid vil være at gennemføre ekspropriation til vejarealer, umiddelbart når lokalplanen er vedtaget.

       

      Taphederåd

      Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte 14. marts 2018 (sag nr. 26, bilag nr. 5) et kommissorium for opstart af Taphederåd- og forum. På lodsejermødet 18. september 2018 blev der udtrykt stor interesse fra områdets ejere i at deltage i et koordinerende Taphederåd, herunder løbende gensidigt at udveksle information.

       

      Kommissorium beskriver, at hver lodsejer repræsenteres med 1 mandat.

      Forvaltningen har gengivet kommissorium og foreslået politisk deltagelse jf. bilag nr. 8.

       

      Det bredere Taphedeforum foreslås i første omgang ikke organiseret formelt, men der gennemføres en bredere offentlig inddragelse med invitation til naboområders borger- og grundejerforeninger og lokale naturforeninger om særlige emner, når dette vurderes formålstjenligt.

       

      Alternativer

      Byrådet har tilkendegivet, at den primære byudvikling ved Viborg by skal ske mod øst. Med helhedsplanen er der skabt forventninger blandt lodsejere om denne udvikling. Forvaltningen vurderer derfor, at der ikke er alternativer til byudvikling på Taphede.

       

      Planforslaget omfatter i alt mulighed for ca. 1.000 boliger. Med det forventede boligbyggeri og med den foreslåede etapedeling vurderer forvaltningen at rummeligheden svarer godt til den forventede efterspørgsel på især åben-lavt og tæt-lavt boligbyggeri.

      Det kan overvejes at udelade det sydligste rammeområde af etape 1, som indeholder ca. 475 boliger. Dette vil involvere 4 færre lodsejere. Realisering af dette område kan afvente yderligere behov for nye arealer i kommuneplanen.

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

      Fordebat                                              marts 2019

      Planforslag til vedtagelse                        medio 2019

      Offentlig høring                                     3. kvartal 2019

      Endelig vedtagelse                                 Ultimo 2019

       

      Lokalplan(er)

      Forvaltningen forventer at opstarte lokalplan for de to nordligste rammeområder til boligformål medio 2019, evt. opdelt på to lokalplaner. Privat investor er i gang med at udarbejde skitse til bebyggelsesplan nord for Randersvej. Der forventes her en blanding af etage- tæt-lavt og åben-lavt boligbyggeri. Kommunen hjælper med at afklare vejprojekt for rundkørsel og støjvurdering på Randersvej.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Byrådet har ikke afsat midler til jordkøb i 2019, men ca. 30 mio. kr. i hvert af de efterfølgende 3 år (2020-2022).

       

      Forvaltningen forudser behov for ekstra midler til undersøgelser forud for lokalplanarbejdet til bl.a.

      -      Støjkortlægning på Randersvej (ca. 40.000 kr.)

      -      Skitseprojekt for rundkørsel og fordelingsvej (ca. 110.00 kr.)

      -      Beregning af 2 scenarier for trafikfordeling – henholdsvis med og uden Hærvejsmotorvej øst for Viborg (ca. 50.000 kr.)

      -      Kundegrundlag for 1 butik (ca. 60.000 kr.)

      -      Strategi for regnvandshåndtering (140.000 kr.)

      -      Miljørapport (200.000 kr.)

      -      Fordelingsnøgler (100.000 kr.)

       

      Ovenstående udgifter på i alt 700.000 kr. er alene forvaltningens skøn – der er ikke indhentet konkrete tilbud. Forvaltningen foreslår derfor afsat i alt 1.000.000 kr. til undersøgelser forud for lokalplanarbejdet til bl.a. regnvandsstrategi, miljøvurdering, trafikscenarier, skitseprojekt for rundkørsel og fordelingsvej, støjvurdering på Randersvej, kundegrundlag for dagligvarebutik og udarbejdelse af fordelingsnøgler.

       

      De 500.000 kr. som byrådet afsatte på budgetforlig 2018-2021 forventes endvidere anvendt til at afklare bæredygtige tiltag i Taphede. Dette forventes gennemført på baggrund af indhentede tilbud om DGNB-screening af området i dialog med Taphederådet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Arealerne administreres efter landzonebestemmelser, indtil der gennemføres lokalplaner.

      Kommunen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Dette betyder, at landzonetilladelser vurderes i forhold til fremtidig indpasning i et boligområde.

       

      Kommuneplantillægget medfører ikke ekspropriationshjemmel.

       

      Inddelingen i rammeområder betyder etapestart nordfra, da rækkefølgen for realisering følger boligområdernes nummerering.

      Ejere til arealer mod syd kan således ikke kræve udarbejdet lokalplan ifølge planlovens § 13, stk. 3), før arealer længere mod nord er udnyttet i et vist omfang.

       



    • Bilag

  • 27 Samarbejde om udvikling af Viborg midtby
    • Resume

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 29. august 2018 (sag nr. 43) en større ansøgning fra Viborg Handel om medfinansiering af en række tiltag, der skulle understøtte Viborg midtby. Forvaltningen, Viborg Handel og en række øvrige aktører har gennemført et udviklingsforløb, og der gives i det følgende en status på forløbet samt orientering om forhold i samarbejdet, der kræver medfinansiering.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til procesplan godkendes,

       

      2. at byrådet på et temamøde i foråret 2019 drøfter området og herefter uddyber forventninger og perspektiver til et samarbejde om Viborg midtby som resort.

       

      3. at der gives tilskud til Viborg Handel på i alt 600.000 kr. i 2019, hvoraf 300.000 kr. medfinansierer aktiviteterne i Viborg Midtbyforum og 300.000 dækker lønudgifter til strategisk markedsføring, og

       

      4. at udgiften på 600.000 kr. i 2019 finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation” i 2019.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til procesplan godkendes,

       

      2. at byrådet på et temamøde i foråret 2019 drøfter området og herefter uddyber forventninger og

      perspektiver til et samarbejde om Viborg midtby som resort.

       

      3. at der gives tilskud til Viborg Handel på i alt 600.000 kr. i 2019, hvoraf 300.000 kr. medfinansierer

      aktiviteterne i Viborg Midtbyforum og 300.000 dækker lønudgifter til strategisk markedsføring, og

       

      4. at udgiften på 600.000 kr. i 2019 finansieres af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under

      Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation” i 2019.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede sagen om etablering af ’banebrydende og forpligtende samarbejde omkring udvikling, events og citymanagement i Viborg Midtby’ på sit møde den 29. august 2018, sag nr. 43, og besluttede i den forbindelse, at

      ’forvaltningen med baggrund i udvalgets drøftelse, i dialog med Viborg Handel, udarbejder forslag til konkret organisering og operationalisering af det foreslåede samarbejde, hvorefter sagen igen forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget’.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der er mange forskellige aktiviteter i og omkring Viborg: Nye bydele og byggerier, store arrangementer og events og Viborg Kommune investerer markant i både faciliteter og infrastruktur.

       

      Således også i Viborg midtby. Belægningen i gågaderne er fornyet, og gågadesystemet udvides i 2019. Nytorv er renoveret og anvendes i et samarbejde bl.a. mellem Viborg Kommune og Viborg Handel til aktiviteter og events som ’Snapsting’ og ’Jul i Viborg’, og snart vil hele Domkirkeområdet gennemgå en stor renovering, der som mål skal tiltrække 250.000 gæster årligt.

       

      Viborg Kommune og Viborg Handel har siden 2014 sammen finansieret Viborg Midtbyforum, der hvert år har sikret en lang række især musikaktiviteter og besøgende i Viborg midtby. Endelig vil et nyt kulturcentrum på Tingvej også tiltrække mange gæster, der på grund af den bynære beliggenhed, også vil blive et stort aktiv for Viborg midtby.

       

      Detailhandlen er et væsentligt aktiv ift. at Viborg midtby fortsat er en levende bydel, hvor byens borgere, studerende, besøgende og turister vil opholde sig. Men – trods ovennævnte positive udvikling – er der basis for bekymring.

       

      Detailhandlen under pres

      Detailhandlen i de fleste danske byer er under pres grundet stigende nethandel, større butiksområder med udvalgsvarehandel m.m. Institut for Centerplanlægning, ICP, forudser, at hvor der i dag er 109 handelsbyer (defineret på baggrund af bredden i detailhandlen) vil der om 10 år være blot 29 handelsbyer tilbage i Danmarks 98 kommuner. Prognosen er under forudsætning af, at 50% af al handel om 10 år foregår via nettet, og denne andel vurderes fortsat realistisk. Perspektiverne for detailhandlen er derfor dystre – hvilket de fleste analytikere er enige om (se bilag nr. 3).

       

      Det fremgår dog også af bilag nr. 3, at detailhandel og nethandel kan eksistere side om side og supplere hinanden, idet den fysiske salgssituation i detailhandlen kan tilbyde forbrugerne særlige oplevelser og services, som nethandlen ikke kan.

       

      Detailhandlen i Viborg midtby bidrager til at give liv, arbejdspladser og omsætning i Viborg, men som det fremgår nedenfor, kan hverken detailhandlen, Viborg Kommune, ejendomsejere eller virksomheder isoleret løse detailhandlens udfordringer – Det er behov for en fælles koordineret indsats.

       

      Resort-tankegangen

      I alt 25 repræsentanter fra Viborg Handel, Viborg Kommune, detailhandlen, ejendomsejere, øvrige virksomheder, ejendomsmæglere, kulturinstitutioner m.v. har været involveret i et udviklingsarbejde afstedkommet af Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen i august 2018. Der er bl.a. afholdt en fælles udviklingsworkshop i november 2018, og slides fra oplæg til udviklingsworkshoppen kan ses som bilag nr. 1 og 2.

       

      Deltagerne på workshoppen skabte et billede af, at grundlaget for fortsat at fastholde og udvikle Viborg midtby som levende og attraktiv, er at anskue Viborg midtby som et resort-område (som det f.eks. kendes omkring oplevelsesparker som Legoland, Fårup Sommerland m.v.).

       

      Et resort-område er typisk et afgrænset område med attraktive faciliteter, indkøbsmuligheder og tilbud om oplevelser. Et resort-område kendetegnes ved, at alle arbejder for samme overordnede mål, uanset hvad de laver. De deler viden og erfaring, og ser forskelligheden som en styrke - alle er nemlig del af noget større. Det kan ifølge konklusionen på workshoppen også gælde for aktørerne med interesse og andel i resortet Viborg midtby.

       

      Et resort-område i Viborg midtby kan principielt afgrænses af gågade-systemet, tilkørselsgader- og adgange hertil, herunder parkeringspladser samt Domkirke-området.

       

      Resortet Viborg midtby i praksis

      På baggrund af ovenstående ’definition’ af resort-området udfoldede deltagerne på workshoppen, hvorledes et resort omkring Viborg midtby kan se ud i praksis:

       

      Ledelsen af resortet foreslås at blive et ’citymanagement’ med ansvar for at lægge strategi, lede og koordinere det overordnede samarbejde mellem aktørerne. Et citymanagement etableres som ét samlende forum, der sikrer, at Viborg midtby ledes, udvikler sig og agerer som et samlet og sammenhængende resort.

       

      Citymanagement skal tænke i helheder og udfordre aktørerne samt sørge for inddragelse af aktører, der ikke er umiddelbar del af Viborg midtby, f.eks. frivillige, ildsjæle, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, studerende m.v.

       

      Citymanagement foreslås at være ansvarlig for overordnet økonomi og finansiering ift. drift af resortet.

       

      Til at understøtte visionen om Viborg midtby som resort, vil citymanagement ud fra konklusionerne på workshoppen have fokus på hhv. aktiviteter og events, markedsføring og salg samt innovation og byudvikling.

       

      Følgende er eksempler på muligheder og udfordringer indenfor de 3 ’områder’:

       

      Aktiviteter og events:

      ’Snapsting’ og ’Jul i Viborg’ er allerede etableret og har opnået meget positivt omfang og udvikling. Begge events konsolideres yderligere. VAF og måske yderligere 1 event skal videreudvikles, så flere elementer foregår i midtbyen. Herudover afvikles en lang række arrangementer som Sommerjazz, Viborg Open Air m.m. Alle aktiviteter revurderes mhp. drøftelse af afvikling eller videreudvikling (og evt. markedsføring).

       

      Markedsføring og salg

      Tiltaget skal udarbejde strategi og implementere sammenhængende information og kommunikation om de tilbud og services, som både midtbyen og Viborg Kommune mere generelt rummer. Forslaget blev udviklet i forbindelse med ’fusionsprocessen’ for erhverv, handel og turisme og er en delvis viderebearbejdning af Økonomi- og Erhvervsudvalgets Markedsføringspulje. Der skal etableres, også kommerciel, synlighed på en lang række platforme, både digitale og analoge, billed- og tekstbårne og lokale og udenfor kommunen.

       

      Herudover skal tiltaget opkvalificere medarbejdere i butikker og centralt beliggende kulturinstitutioner, borgere, guider og værter mhp. at alle tilbyder og udviser service og gæstfrihed for besøgende i resortet.

       

      Innovation og byudvikling

      Den allerede igangsatte fysiske indretning skal færdiggøres og oplevelsesmuligheder, defineret ud fra f.eks. særlige ’distrikter’ som Latinerkvarteret eller Domkirkekvarteret eller ud fra forskellige pladsers særlige profil, (f.eks. mad og kultur på Nytorv, evt. leg på Hjultorvet m.v.) skal afprøves, udvikles og markedsføres. Gæster skal guides om P-muligheder fra før de overhovedet når midtbyen, og efter man har parkeret bilen, skal fysiske og digitale oversigtskort vise byens forskellige oplevelsesrum og -muligheder.

      Samtidig skal detailhandlens forretningsmæssige udvikling, herunder nye digitale forretningsstrukturer, opprioriteres for at kunne imødegå dele af den stigende nethandel.

       

      Dataunderstøttet udvikling

      Ud fra tænkning og teknologi bag ’smart cities’ skal der opsamles data, der fremadrettet fungerer som beslutningsgrundlag for citymanagement for udvikling eller afvikling af tiltag uanset om der er tale om aktiviteter og events, markedsføring og salg eller innovation og byudvikling. Eksempler på dette kan være trackingsystemer, der opfanger data om bevægemønstre i Viborg midtby, anvendelse af platforme til informationssøgning, salg via kommercielle platforme m.v.

       

      Forslag til procesplan

      Visionen om Viborg Midtby som resort kræver først og fremmest proaktiv deltagelse af Viborg Handel og Viborg Kommune, mens f.eks. Erhvervsråd, virksomheder, ejendomsbesiddere, lokale medier, turisme og kulturliv også skal medvirke med aktiviteter, finansiering og velvillighed.

       

      For at skabe ejerskab til visionen for Viborg midtby som resort foreslås det, at Viborg Handel på generalforsamling marts 2019 og Viborg Byråd på et temamøde foråret 2019 uddyber forventninger og perspektiver ved Viborg midtby som resort.

       

      Under forudsætning af, at begge parter tilslutter sig visionen kan Citymanagement herefter nedsættes med repræsentanter udpeget af Viborg Handel og Viborg Byråd, men også med bred opbakning fra øvrige virksomheder, ejendomsejere, kulturinstitutioner m.v.

       

      Herefter igangsættes på baggrund af efterfølgende forslag til finansiering øvrige tiltag indenfor aktiviteter og events, markedsføring og salg samt innovation og byudvikling. Der forventes på den baggrund nedsat arbejds-/projektgrupper indenfor de 3 områder, der sikrer bred repræsentation i kombination med vidensressourcer, der skal sikre fagligt højt niveau.

       

      Imidlertid kræver en fortsættelse af de mange sommeraktiviteter (Viborg Open Air, Sommerjazz m.m.), som er afviklet de seneste tre år gennem finansiering på 300.000 kr. fra hhv. UHI-udvalget og fra Viborg Handel, at der allerede på dette møde bevilges et tilsvarende beløb for at gennemføre tilsvarende sommeraktiviteter i 2019.

       

      Ligeledes er der behov for et strategisk løft af markedsføringen af Viborg midtby, de helt store events og sommeraktiviteterne, der skal skabe en platform for flere kommercielle muligheder og dermed afkast ifm. gennemførelse af aktiviteter og events. Der vurderes behov for medfinansiering af en ½ stilling for året 2019.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 28 Ceremonier ved erhvervelse af dansk statsborgerskab
    • Resume

      Fra 2. halvår af 2019 skal kommunerne afholde grundlovsceremonier. Deltagelse heri er en betingelse for at opnå dansk statsborgerskab. Forslag til håndtering af grundlovsceremonier Viborg Kommune præsenteres i sagen.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 

       

      1. at Administrationen varetager opgaven med at koordinere og afholde grundlovsceremonier to gange årligt, og

       

      2. at der ikke deltager byrådsmedlemmer i ceremonierne.

    • Beslutning i Byrådet den 27-02-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

       

      Flemming Gundersen undlader at stemme.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      Borgmesteren varetager opgaven med at koordinere og afholde grundlovsceremonier to

      gange årligt

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået en indfødsretsaftale, der blandt andet indebærer deltagelse i en såkaldt grundlovsceremoni i forbindelse med tildeling af dansk statsborgerskab.

       

      Det er kommunerne, der afholder grundlovsceremonierne. Med en ceremoni markeres ansøgerens erhvervelse af dansk statsborgerskab ved at underskrive en erklæring og give hånd til en eller flere kommunale repræsentanter fra forvaltningen og/eller fra byrådet.

       

      Det foreslås, at repræsentanter fra forvaltningen deltager i ceremonierne.

       

      Grundlovsceremonier skal holdes mindst to gange årligt. Ceremonier annonceres på kommunens hjemmeside og i lokale medier mindst en måned før afholdelse.

       

      Ceremonierne holdes tidligst en måned efter og senest fire måneder efter Folketingets vedtagelse af en ”lov om indfødsrets meddelelse” (godkendelse af liste med personer, der opfylder krav til at opnå dansk statsborgerskab).

       

      Seneste vedtagelse i Folketinget fandt sted i december 2018, hvor en liste med 1.225 personer – heraf 8 fra Viborg Kommune – blev godkendt.

       

      Alternativer

      Ceremonierne kan alternativt holdes med deltagelse af repræsentanter fra byrådet.

       

      Ceremonierne kan holdes i eller sammen med en nabokommune.

       

      Tidsperspektiv

      Loven er trådt i kraft, men ceremonier holdes første gang i kommunerne i andet halvår af 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Viborg Kommune forventes at blive kompenseret med cirka 17.000 kr. i 2019 og 38.000 kr. årligt fra 2020 gennem lov- og cirkulæreprogrammet til dækning af kommunernes udgifter til administration, forplejning og embedsmænds deltagelse i ceremonierne.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 29 Meddelelser og gensidig orienteringLukket sag