Byrådet - Referat fra mødet den 30-01-2019

Referat

SF’s byrådsgruppe foreslog ved mødets start, at sag 21 på dagsordenen skulle flyttes fra den lukkede til den åbne dagsorden. For forslaget stemte 3 (SF’s byrådsgruppe og Flemming Gundersen). Imod stemte 27 (Venstres, Den Socialdemokratiske, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis byrådsgruppe) Forslaget blev dermed forkastet. Claus Clausen forlod mødet kl. 17.52 efter behandlingen af sagerne 1-19

  • 1 Indkaldelse af stedfortræder
    • Resume

      Borgmesteren har modtaget meddelelse om, at Jakob Ekberg er sygemeldt, og må forventes at være forhindret i at varetage hvervet som byrådsmedlem i mere end 1 måned. Byrådet skal derfor godkende indkaldelse af stedfortræder til Byrådet samt til andre poster, som Jakob Ekberg tidligere er udpeget til.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      1. at Steen A. Stephansen indkaldes som stedfortræder til byrådsmøder under Jakob Ekbergs fravær med virkning fra Byrådsmødet den 30. januar 2019 og indtil videre, og

       

      2. at der under Jakob Ekbergs fravær endvidere foretages følgende ændringer af de i forbindelse med de på Byrådets konstituerende møde foretagne udpegninger:

      • Claus Nielsen udpeges som medlem af Kulturprinsens bestyrelse
      • Claus Nielsen fungerer som personlig suppleant for Peter Juhl til KL´s delegeret møde
      • der udpeges som en valgstyrer til Bjerringbro Nord
    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes med tilføjelse om, at Ida Middelhede udpeges som valgstyrer til Bjerringbro Nord.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Borgmesteren har modtaget meddelelse om, at Jakob Ekberg indtil videre er sygemeldt, og forventes at være fraværende i mere end 1 måned.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med Jakob Ekbergs sygemelding skal Byrådet godkende, at der udpeges en stedfortræder indtil Jakob Ekberg igen kan varetage hvervet som byrådsmedlem. Den 1. stedfortræder på De Konservatives kandidatliste er Steen A. Stephansen.   

       

      For så vidt angår Jakob Ekbergs udvalgsposter i Beskæftigelsesudvalget og i Kultur- og Fritidsudvalget, fremgår det af § 28, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer.

       

      De Konservative har på vegne af valggruppen meddelt, at Steen A. Stephansen indtræder i Beskæftigelsesudvalget, mens Claus Nielsen indtræder i Kultur- og Fritidsudvalget under Jakob Ekbergs fravær. Dette forudsætter ikke byrådets godkendelse jf. lov om kommunernes styrelse § 28, stk. 2.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Vederlag til stedfortrædere ydes efter de samme regler som for medlemmerne af Byrådet og ydes forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Ifølge § 15, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse fremgår, at når borgmesteren får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst en måned på grund af bl.a. sin helbredstilstand, indkaldes stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.

       

      Af § 15, stk. 4 fremgår videre, at byrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

       

       




  • 2 Mødeliste for byrådet
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd – herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at byrådet tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Mødelisten blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Det bemærkes, at sagen vedrører både aktiviteter for den sidste del af 2018 samt kendte aktiviteter for 2019.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 3 Styrelsesvedtægter for STU Viborg
    • Resume

      Bestyrelsen på STU Viborg har udarbejdet et forslag til styrelsesvedtægter for tilbuddet. Det er første gang, der udarbejdes styringsvedtægter for STU Viborg, da lovgrundlaget tidligere er blevet brugt som fundament for blandt andet bestyrelsens arbejde. Forslaget til styrelsesvedtægter fremlægges til politisk godkendelse.  

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale foreslår, at Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslag til styrelsesvedtægt for STU Viborg godkendes.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 08-01-2019

      Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslaget til styrelsesvedtægt for STU Viborg godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      STU Viborg er Viborg Kommunes eget tilbud om Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov. Tilbuddet blev etableret i 2010. Ifølge Lov om specialundervisning for voksne skal et STU-tilbud have en bestyrelse. Sammensætning med videre for bestyrelsen af en STU-skole er fastlagt i kapitel 5 i Lov om specialundervisning for voksne. Heri fremgår det af §6c, stk. 8, at Bestyrelsens sammensætning og kompetence skal fremgå af undervisningsinstitutionens vedtægter, som fastsættes af kommunalbestyrelsen.

       

      STU Viborg har tidligere anvendt de relevante paragraffer af ovennævnte lovgivning for STU i stedet for en egentlig styrelsesvedtægt.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Bestyrelsen for STU Viborg har udarbejdet et forslag til styrelsesvedtægt STU Viborg. Forslaget er vedhæftet som bilag.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at vedhæftede forslag til styrelsesvedtægt for STU Viborg overholder de lovgivningsmæssige rammer i kapitel 5 i Lov om specialundervisning for voksne. Forslaget til styrelsesvedtægter er samtidig i tråd med eksisterende praksis for bestyrelsesarbejdet på STU Viborg.

       

      Forslaget til styrelsesvedtægter tydeliggør rammerne for blandt andet bestyrelsesarbejdet på STU Viborg, da vedtægterne i højere grad er tilpasset lokale forhold end de lovgivningsmæssige rammer, der tidligere har været grundlag for udførelsen af bestyrelsesarbejdet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt byrådet godkender forslaget til styrelsesvedtægter for bestyrelsen på STU Viborg, vil vedtægterne være gældende fra den dato, hvor de er underskrevet af henholdsvis borgmesteren og bestyrelsesformanden for STU Viborg.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 4 Evaluering af Uddannelsesmessen 2018 og Erhvervsmessen 2018 samt oplæg til uddannelsesmessen 2019 (bevillingssag)
    • Resume

      Forvaltningen fremlægger en opsamling på evalueringerne af Uddannelsesmessen 2018 og Erhvervsmessen 2018.

      Samtidigt skal Beskæftigelsesudvalget tage stilling til bevilling for Erhvervsmessen 2019.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at evalueringerne af Uddannelsesmessen 2018 og Erhvervsmessen 2018 tages til efterretning,

       

      2. at Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at forslaget om at afvikle Erhvervsmessen i 2019 godkendes, og at der gives en udgiftsbevilling til Beskæftigelsesudvalget (politikområde Beskæftigelsestilbud) på 170.500 kr. i 2019 finansieret af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation.

       

      3. at Beskæftigelsesudvalget med baggrund i evalueringerne drøfter fokuspunkter for Uddannelsesmessen 2019 samt Erhvervsmessen 2019

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      På baggrund af Beskæftigelsesudvalgets beslutning indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,

       

      1. at forslaget om at afvikle Erhvervsmessen i 2019 godkendes, og

       

      2. at der gives en udgiftsbevilling til Beskæftigelsesudvalget (politikområde Beskæftigelsestilbud) på

      170.500 kr. i 2019 finansieret af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og

      Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 08-01-2019

      Beskæftigelsesudvalget tog evalueringerne af Uddannelsesmessen 2018 og Erhvervsmessen 2018 til efterretning.

       

      Med baggrund i evalueringerne drøftede Beskæftigelsesudvalget fokuspunkter for Uddannelsesmessen 2019 samt Erhvervsmessen 2019. Der skal være fokus på fortsat samarbejde med grundskolen, elever samt forældre. Ligeledes fokus på videre udvikling af Erhvervsmessen med henblik på involvering af flere virksomheder. Ligeledes forslås fokus på uddannelser og virksomheder som afspejler fremtidens arbejdspladser.

       

      Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at forslaget om at afvikle Erhvervsmessen i 2019 godkendes, og

       

      2. at der gives en udgiftsbevilling til Beskæftigelsesudvalget (politikområde Beskæftigelsestilbud) på 170.500 kr. i 2019 finansieret af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på mødet d. 21. februar 2018 (sag nr. 4) en udgiftsbevilling til Erhvervsmessen 2018.

       

      Inddragelse og høring

      Uddannelsesmessen er gennemført af Ungdommens Uddannelsesvejledning samt ungdomsuddannelserne og grundskolerne i Viborg Kommune.

       

      Erhvervsmessen er gennemført af Ungdommens Uddannelsesvejledning samt offentlige og private arbejdsgivere.

       

      Efter afviklingen af Uddannelsesmessen har udstillere, elever og forældre evalueret messerne.

       

      Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har haft ansvaret for planlægningen og afviklingen af begge messer. Evalueringernes resultater vil indgå i dialogen med udstillere og grundskoleområdet om planlægning og afviklingen af messerne næste år.

       

      Beskrivelse

      Baggrund

      Uddannelsesmessen 2018 og Erhvervsmessen 2018 blev afviklet den 20. september 2018. Uddannelsesmessen blev afviklet for 3. år, mens det var første år, at Erhvervsmessen blev afviklet.

       

      Det er frivilligt for ungdomsuddannelser og virksomheder at deltage i messerne.

       

      Det var obligatorisk for alle elever i grundskolens 8., 9. og 10. klasser at deltage. Derudover var elever fra privat-, fri- og efterskoler inviteret. Dette svarer i alt til ca. 2500 elever.

       

      Af plads- og logistikhensyn deltog skolerne i hold af henholdsvis 4 og 3 timers varighed med 8. klasserne om formiddagen og 9. og 10. klasserne om eftermiddagen.

       

      I år var messen flyttet til Stadionhallerne grundet ombygningen af Tinghallen.

       

      Forud for Uddannelses- og Erhvervsmesserne havde eleverne gennem undervisningsmateriale forberedt besøgene og forældrene modtaget en invitation.

       

      På dagen for messerne havde eleverne opgaver, hvor de skulle være undersøgende og nysgerrige hos udstillerne. Efter messerne blev der udsendt en kvantitativ evaluering til elever og forældre.

       

      Derudover foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning en kvalitativ evaluering med eleverne. Her taler vejlederne med klasserne om, hvad de har lært, og ikke hvad de vil vælge (karrierelæring). Målet er, at eleverne gennem læringsprocesserne får et bredt og kvalificeret grundlag, som de til sidst kan vælge ud fra.

       

      Evaluering af Uddannelsesmessen 2018

      Der er overordnet tilfredshed hos uddannelsesudstillerne på uddannelsesmessen. Dette gælder både planlægning og gennemførelse.

       

      For hovedparten af uddannelsesudstillerne er der tilfredshed med kombinationen af Erhvervs- og Uddannelsesmesse, der i år blev afviklet på samme tidspunkt og i to forbundne lokaler.

       

      Overordnet var der også tilfredshed med afviklingen og de praktiske forhold. Af evalueringen fremgår ønsker til en justering af nogle af de praktiske forhold (lydniveau for musik, skiltning, mv.).

       

      Endeligt oplevede uddannelsesudstillerne, at de faglige oplæg (i Fotorama) var godt besøgt.

       

      I forhold til fremtiden for messen er der forskellige tilbagemeldinger. De fleste udstillere ser frem til den kommende messe. Enkelte foreslår, at Uddannelsesmessen slås sammen med Erhvervsmessen, mens enkelte andre foreslår, at Uddannelsesmessen nedlægges, og at fokus i stedet koncentreres om Åbent Hus-arrangementerne på ungdomsuddannelserne samt at orienteringsaftener i grundskolen genindføres i stedet.

       

      Nogle uddannelsesudstillere oplevede, at der ikke var balance mellem m2-fordelingen mellem Uddannelsesmessen og Erhvervsmessen, der blev afviklet i hver sin hal. Fordelingen af m2 til Uddannelsesmessen sker ligeligt mellem de forskellige uddannelsesretninger. Næste år forventes flere udstillere på Erhvervsmessen, hvilket forventes at give en balance mellem antal m2 til de forskellige udstillere på begge messer.

       

      Nogle udstillere angiver, at et fremtidigt fokuspunkt kan være varigheden af de enkelte klassetrins besøg og deltagelse fra elever og forældre samt fordeling af tid til de faglige oplæg.

       

      For eleverne og forældrene var tilbagemeldingerne også overordnet positive.

       

      751 af eleverne (svarende til 30 % af alle inviterede elever) har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse vedr. messerne.

       

      75 % af de elever, der deltog i undersøgelsen angiver, at de ved mere om uddannelserne efter messen end inden de deltog, og 81 % oplever, at de fik den ønskede information på messen. 53 % er blevet mere afklaret om deres uddannelsesvalg, og 42 % vil undersøge mere efter messen.

       

      23 % har angivet, at deres forældre deltog.

       

      Derudover er eleverne meget tilfredse med de faglige oplæg. Flere fremhæver, at besøgstiden på messen kan kortes ned, og at der er gentagelse mellem deltagelse i 8. klasse og 9. klasse.

       

      178 forældre har udfyldt en evaluering af messen. Heraf havde 86 % talt om uddannelsesvalg med deres barn, og 73 % om hvilke stande, de ville besøge. Hos 79 % gav messerne anledning til at tale uddannelsesvalg med deres barn.

       

      Forældrene fremover også de faglige oplæg samt dialogen ved standene som positive, idet det blandt andet giver dem en opdatering på uddannelsessystemet.

       

      Evaluering af Erhvervsmessen 2018

      Der var stor tilfredshed blandt erhvervsudstillerne med messen. Blandt andet fremhæves udendørsarealet som en god mulighed for virksomhederne til at komme i dialog med eleverne.

       

      Der var også fra erhvervsudstillerne et ønske om en optimering af de praktiske forhold (musik, skiltning, gulve mv.), ligesom enkelte udstillere også efterspørger en kombination af Uddannelsesmessen og Erhvervsmessen.

      Hos forældrene er der også stor tilfredshed med messen og udstillere. Her peger de blandt andet på kombinationen af uddannelsesmesse og erhvervsmesse.

       

      Erhvervsudstillerne efterspørger flere erhvervsudstillere og en øget elevdeltagelse i oplæggene.

       

      82 % af eleverne fik besøgt virksomhederne. Og mange af dem angiver stor tilfredshed med de udstillede virksomheder og de faglige oplæg.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen vil som de foregående år løbende justere på logistikken og gå i dialog med messe-hallen om de praktiske forhold og med udstillerne om lydniveau.

       

      Samtidigt vil forvaltningen gå i dialog med udstillerne om muligheden for i endnu højere grad at styrke det faglige fokus.

       

      Forvaltningen forventer, at arealfordelingen i 2019 vil blive som i 2018 og de foregående år. Der forventes flere erhvervsudstillere til Erhvervsmessen.

       

      I forhold til forslaget fra to af uddannelsesudstillerne om at nedlægge Uddannelsesmessen og Erhvervsmessen, og i stedet genindføre orienteringsaftener samtidigt med fokus på Åbent Hus, så vurderer forvaltningen, at Uddannelsesmessen og Erhvervsmessen i højere grad giver flere unge viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder.

       

      Erfaringerne fra tidligere år er, at deltagelsen på orienteringsaftenerne er begrænset (ca. 300 elever og forældre), og at orienteringsaftenerne primært bliver anvendt af de uddannelsesparate elever og deres forældre, idet deltagelse ikke er obligatorisk og idet det afvikles uden for skoletid. Derfor anbefaler forvaltningen at fastholde messerne.

       

      I forhold til en samling af Uddannelsesmessen med Erhvervsmessen vurderer forvaltningen, at den nuværende model med to separate, men parallelle messer bør fastholdes. Dette for at undgå en favorisering af bestemte uddannelsesretninger og bestemte erhverv, idet flere erhverv dækker flere uddannelsesretninger.

       

      Til en kommende Erhvervsmesse vil forvaltningen opfordre flere virksomheder til også at fremvise jobs med længere videregående uddannelser.

       

      Et fokuspunkt i 2019 for både Uddannelsesmessen og Erhvervsmessen vil være forældredeltagelse og en styrkelse af det faglige fokus samt tydeliggøre det gennemgående tema med karrierelæring.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Uddannelsesmessen 2019 og Erhvervsmessen 2019 forventes afviklet den 18. september 2019.

       

      Der er indgået aftale med Tinghallen Kongres- og Musikhus A/S om leje af Stadionhallerne og udstillerne er adviserede.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Udgifterne til planlægningen og afviklingen af Uddannelsesmessen 2018 blev 82.000 kr. Dette blev finansieret af udstillerne via standleje. Regnskabet fremgår af bilag 1.

       

      Udgifter til planlægningen og afviklingen af Erhvervsmessen blev 222.000 kr. Heraf kom 25.000 kr. fra EU-projektmidler og 179.000 fra Viborg Kommunes udviklingspulje. Det resterende blev finansieret af udstillerne, der afregnede efter en fordelingsnøgle (m2). I 2018 var der 13 udstillere. Regnskabet fremgår af bilag 2.

       

      På baggrund af erfaringer og regnskab for 2018, har forvaltningen udarbejdet budgetter for henholdsvis Uddannelsesmessen 2019 og Erhvervsmessen 2019.

       

      Budgettet for Uddannelsesmessen 2019 er samlet set på 105.500 kr. indeholdende udgifter til leje af lokaler, el, opbygning af stande, undervisningsmaterialer mv. (bilag 3).  Denne udgift afholdes af udstillerne efter fordelingsnøglen (m2). Personaleudgifter til projektkoordinatorfunktionen for Uddannelsesmessen afvikles af arbejdsmarkedsområdet, og indgår derfor ikke i budgettet.

       

      Budgettet for Erhvervsmessen 2019 er samlet set på 215.500 kr. (bilag 3). I budgettet er også lønudgifter til projektkoordinator på 80.000 kr. Denne er nedsat for budget 2019 i forhold til budget 2018, da det forventes at planlægningen af messen år 2 kan ske hurtigere end år 1.

       

      Fraregnet indtægter fra udstillernes standleje, er den resterende udgift på Erhvervsmessen på 170.500 kr.

       

      Forvaltningen foreslår, at udgiften på de 170.500 kt. til Erhvervsmessen 2019 foreslås finansieret af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”. Forvaltningens erfaring fra Uddannelsesmessen er, at det andet år fortsat kræver udvikling, blandt andet med en tydeliggørelse af karrieretemaet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 5 Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2 mio. kr.
    • Resume

      Afslutning af anlægsprojekter på Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale foreslår, at Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det i sagen anførte anlægsregnskab godkendes.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelsesudvalget.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 08-01-2019

      Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at det i sagen anførte anlægsregnskab godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskaber med tilhørende bemærkninger.

       

      For de anlægsbevillinger, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio.kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne godkendes særskilt af byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio. kr. kan regnskabet optages i regnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Der foreligger nu følgende regnskabsafslutninger på anlæg på Beskæftigelsesudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio.kr. eller mere:

       

      Beløbene er i hele 1.000 kr.

      Projekt

      Bevilling

      Forbrug

      Afvigelse

      Ombygning og renovering af Nørremarken 17-19

      6.850

      6.852

      2

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 6 Samling af anlægsprojekterne "Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals" og "Skals Skole, helhedsplaner" (Bevillingssag)
    • Resume

      På det nuværende anlægsbudget er der i budgetårene 2019-2022 afsat budget til

      nyt børnehus i Skals og om- og tilbygning af Skals Skole. Nyt børnehus er der ikke fundet endelig placering til.

       

      Forvaltningen vil hermed foreslå, at de 2 anlægsbyggerier lægges sammen, og at Børnehuset bliver placeret på samme matrikel som skolen.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      1.    at de 2 anlægsbyggerier ”Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” og ”Skals Skole (helhedsplaner)” lægges sammen

      2.    at det nye anlægsbyggeri fremover betegnes ”Skals Børnehus og Skole”

      3.    at de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2019 på de to projekter overføres til det nye projekt, med 750.000 kr. i 2019, og 82.160.000 ved den kommende budgetlægning for 2020-2023 (se tabel 1)

      4.    at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Skals Børnehus og Skole” med rådighed i 2019

      5.    at udgiften på 750.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet ”Skals Skole (helhedsplaner)

      6.    at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af ekstern rådgiver

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 08-01-2019

      Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille til Byrådet,

       

      ·         at de 2 anlægsbyggerier ”Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” og ”Skals Skole (helhedsplaner)” lægges sammen

      ·         at det nye anlægsbyggeri fremover betegnes ”Skals Børnehus og Skole”

      ·         at de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2019 på de to projekter overføres til det nye projekt, med 750.000 kr. i 2019, og 82.160.000 ved den kommende budgetlægning for 2020-2023 (se tabel 1)

      ·         at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 750.000 kr. til kontoen ”Skals Børnehus og Skole” med rådighed i 2019

      ·         at udgiften på 750.000 kr. i 2019 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2019 til projektet ”Skals Skole (helhedsplaner)

      ·         at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af ekstern rådgiver

      ·         at beslutningen sendes til orientering til Initiativgruppen v/Skals Borgerforening og Skals Lokalråd.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Anlægsopgave: Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals

      Der er i Byrådet den 25. januar 2017 (sag nr. 11) blevet besluttet at samle børnehusene Rosengården og Kærhuset i Skals. Efterfølgende er der i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. oktober 2017(sag nr. 3, lukket sag) blevet besluttet, at sælge Kærhuset.

      Den 24. april 2018 (sag nr. 12) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, idet det ikke er muligt at opføre et nyt børnehus med den nuværende lokalplan.


      Anlægsopgave: Skals Skole (helhedsplaner)

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 27. november 2018 (sag nr. 9), som omhandler at søge beløb fri til antagelse af ekstern rådgiver, at udsætte sagen til førstkommende møde med henblik på en afdækning af mulighederne for at bygge skolen og børnehuset sammen samt en afklaring af det fremtidige kapacitetsbehov på skolen med henblik på en optimal kapacitetsudnyttelse.

       

      Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (i 2018 priser):

       

      Tabel 1

      2019

      2020

      2021

      2022

      I alt

      Samling af Rosengården og Skals Børnehus

       

      2.080.000

      15.260.000

       

      17.340.000

      Skals Skole (helhedsplaner)

      750.000

      16.454.000

      24.166.000

      24.200.000

      65.570.000

      I alt

       

       

       

       

      82.910.000

       

      På det nuværende anlægsbudget er der i budgetårene 2019-2022 afsat samlet 17.340.000 kr. til opførsel af et nyt børnehus i Skals, hvortil der ikke er fundet en endelig placering samt der er afsat 65.570.000 kr. til om- og tilbygning af Skals Skole.

       

      Inddragelse og høring

      Såfremt det bliver besluttet at lægge sagerne sammen til én anlægssag vil der blive afholdt fælles planlægningsmøder mellem Børnehuset, Skolen, Børn & Unge og Ejendom & Energi.

      Beskrivelse

      I henhold til ”Fælles ejendomsstrategi” for Viborg Kommune ønsker man, at ”skabe grundlag for øget koordinering mellem kommunens fagområder og mellem brugerne i de lokalsamfund, hvor de kommunale ejendomme ligger”. Dette skal sikre en mere effektiv udnyttelse af de kommunale arealer. To store anlægsprojekter i samme periode og samme lokalområde giver god mulighed for at leve op til intentionerne i strategien.

       

      Samtidig skal børnehaven Rosengården, Kildedalsvej 11 nedlægges i 2019. For at skabe plads til det nye børnehus forventes bygninger nedrevet. Denne matrikel er på ca. 2.500 m² og beliggende umiddelbart ved siden af skolen.


      Umiddelbart nord for skolen ligger det kommunale plejecenter Kildedalscenteret, som har et stort ”ubrugt” grønt areal på deres matrikel. Ved at sammenlægge skolens matrikel med Kildedalsvej 11 samt en mindre del af Kildedalscenteret, vurderes det, at der kan blive god plads til både skole og børnehus samt legeplads til begge dele.
      Der vil derfor i den nuværende situation være mulighed for at sammentænke de to projekter og gennemføre et samlet anlægsprojekt.

      Umiddelbare fordele ved at sammenlægge projekterne:

      • I anlægsfasen er der færre omkostninger

      -      da der kun er ét rådgiverteam

      -      der er kun én byggepladsindretning og drift

      • Selve projektet vil kunne optimeres i forhold brug af fælles arealer

      -      produktionskøkken til børnehus kan etableres, så det evt. kan levere mad til skolekantine

      -      der kan etableres fælles personalefaciliteter til både børnehus og skole

      -      der kan laves fælles legepladsfaciliteter til indskoling, SFO og de større børnehavebørn

      -      der kan etableres fælles p-plads, som vil blive mindre en to selvstændige p-pladser

      -      der kan laves fælles faglokaler og faciliteter for skole og børnehus

      • Efter byggeriet vil der også være driftsfordele

      -      teknisk serviceleder har flere bygninger samlet på samme matrikel

      -      pædagogisk personale vil kunne supplere hinanden i SFO og børnehus

      -      færre udgifter til snerydning og øvrig drift af udendørsarealer

      -      for børnene vil der kunne etableres en lettere overgang fra Børnehuset til indskoling

      -      forældre skal aflevere skolebørn og børnehavebørn samme sted

      -      der vil blive skabt et ”kulturelt” center i Skals tæt på hallen og plejecenteret

       

      Umiddelbare ulemper ved at sammenlægge projekterne:

      • Viborg Kommune får ikke en indtægt på salget af Kildedalsvej 11, Børnehaven Rosengården
      • Der skal ske matrikulære ændringer mellem skole, Kildedalscenteret og Kildedalsvej 11


      Alternativer

      At børnehuset placeres på anden kommunal grund i Skals.

       

      Tidsperspektiv

      Foreløbig tidsplan:

      EU-udbud for totalrådgivning: sommer 2019
      Skitsering: forventes ultimo 2019, herefter godkendes i BUU.

      Projektering: udbud og licitation: sommer 2020, herefter godkendes i BUU & Byrådet.

      Byggeperiode for Børnehuset: frem til sommer 2021.

      Byggeperiode for Skole: forventes afsluttet ultimo 2022.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


      Skolechef Claus Drachmann Kaasby-Wang og Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.

    • Bilag

  • 7 Anlægsbevilling til revision af regulativerne for vandløbene (bevillingssag)
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til at arbejde videre med forberedelse af regulativrevision for offentlige vandløb.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Forberedelse af regulativrevision” forhøjes med 1.600.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.050.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 550.000 kr. i 2020,

       

      2. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2019 finansieres af det på investeringsoversigten for 2019 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og udgiften for 2020 på 550.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Forberedelse af regulativrevision” forhøjes med 1.600.000 kr. med rådighedsbeløb på 1.050.000 kr. i 2019 og med rådighedsbeløb på 550.000 kr. i 2020, og

       

      2. at udgiften på 1.050.000 kr. i 2019 finansieres af det på investeringsoversigten for 2019 afsatte rådighedsbeløb til projektet, og udgiften for 2020 på 550.000 kr. afsættes på budgetforslaget i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2020-2023.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      1. oktober 2015 (sag nr. 11) besluttede Klima- og Miljøudvalget at vedtage og igangsætte en Plan for revision af regulativer for vandløb.

       

      21. marts 2018 (sag nr. 6) godkendte byrådet en anlægsbevilling på 1,02 mio. kr. i 2018 til forberedelse af regulativrevision. Herudover ønskede Klima- og Miljøudvalget, at tidsplanen for regulativarbejdet justeres i forhold til igangværende arbejde omkring ny lovgivning, således at regulativerne kommer til at afspejle evt. ny lovgivning.

       

      1. november 2018 (sag nr. 4) besluttede Klima- og Miljøudvalget at genoptag revision af regulativer.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Kommunen er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at revidere regulativerne for de offentlige vandløb.

       

      Vandløbsregulativet udgør rets- og administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb. Regulativet skal indeholde en tydelig beskrivelse af vandløbet samt oplysning om miljømål for vandløbet og anlæg, der ligger i og ved vandløbet. Regulativet skal derudover være bilagt et kort med vandløbets beliggenhed og længdeangivelser og blandt andet indeholde bestemmelser for vandløbets vedligeholdelse.

       

      Status

      Der er i 2015, 2016, 2017 og 2018 gennemført opmåling af Skals Å, Vorning Å, Nørreå, Simested Å og en hel række mindre vandløb. Der er den 26. januar 2017 vedtaget en skabelon for de nye regulativer, der benyttes som udgangspunkt for revisionen af de konkrete regulativer.

       

      Der er desuden forberedt udkast til nye regulativer for Møllebækken, Skals Å og Nørreåen.

       

      Opgaver i 2019 og 2020

      Hovedopgaverne i 2019/20 indebærer bl.a. følgende administrative opgaver: 

      ·           Offentliggøre forslag til regulativrevisioner, inklusive koordinering med nabokommuner samt eventuelt afholde offentlige møder.

      ·           Fortsætte arbejdet med indsamling og ajourføring af datagrundlaget (bl.a. oplysninger om gennemførte regulerings- og restaureringssager og andre relevante kendelser).

      ·           Plan for hvilke regulativer for de mindre vandløb, der skal fortsætte som nu, og hvilke regulativer der skal slås sammen i overordnede vandløbssystemer.

      ·           Opstart af revisionen af regulativer i den tidligere Fjends Kommune.

      ·           Regulativudarbejdelse for Gudenåen.

      ·           Regulativudarbejdelse for Møllebækken.

      ·           Regulativudarbejdelse for 7-10 mindre vandløb.

      ·           Fortsætte med harmonisering af vandløbsklassificering. Dette indebærer bl.a., at vandløb, der skal nedklassificeres til private vandløb, skal afleveres til lodsejerne i regulativmæssig stand. Det vil sige, at der ved opmålingen af vandløbet konstateres, om vandløbet er i overensstemmelse med regulativet, og såfremt det ikke er, skal der vedligeholdes jævnfør regulativet.

      ·           Interessentinddragelse.

       

      Hertil kommer konsulentydelser, bl.a. i form af:

      ·           Opmålinger af vandløb og databehandling af måledata for vandløb.

       

      Økonomi

      Byrådet har på anlægsbudget 2016 - 2019 reserveret 1 mio. kr. i hvert af overslagsårene samt 550.000 kr. i 2020 til forberedelse af regulativrevisionen for vandløb. Beløbene er afsat til at dække administrativt ressourceforbrug og konsulentudgifter til bl.a. opmåling af vandløb. Opmålingerne skal bruges som baggrund for en vurdering af behovet for ændringer af de bestående regulativer og fastlæggelse af vedligeholdelsesbestemmelserne i nye regulativer.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      For Gudenåen forventes et regulativudkast forelagt til politisk behandling i foråret 2019. Udkast for Møllebækken forventes forelagt januar 2019. Herefter vil der løbende blive fremlagt ny regulativudkast. 

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Revision af regulativerne vil kunne resultere i forøgede driftsomkostninger til vandløbsvedligeholdelse og tilsyn med vandløbene.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 8 Stillingtagen til vindmølleprojekt ved Vinge
    • Resume

      På baggrund af indkaldelse af forslag og idéer, udkast til fuglekonsekvensvurdering, en forhåndsudtalelse fra Viborg Stiftsøvrighed samt notat med visualiseringer af vindmøllerne skal byrådet tage stilling til, om der skal udarbejdes planforslag og miljørapport for det ansøgte vindmølleprojekt ved Vinge.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet med afvigelse fra kommuneplanens retningslinje 4.4 om vindmøllers opstillingsmønster,

       

      2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

      Dansk Folkepartis byrådsgruppe og Johannes Vesterby stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget, med bemærkning om, at tilgængelige data vedrørende taiga sædgæssene ved Tjele Landsø vil indgå i VVM-under-søgelsen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet med afvigelse fra kommuneplanens retningslinje 4.4 om vindmøllers opstillingsmønster, og

       

      2. at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på et møde den 20. juni 2018 (sag nr. 12) at igangsætte fordebat for et vindmølleprojekt ved Vinge. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 29. august 2018 (sag nr. 6) at igangsætte den beskrevne proces for indkaldelse af forslag og idéer på baggrund af det præsenterede idé-oplæg og at meddele ansøger, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport.

       

       

      Inddragelse og høring

       

      Borgermøde

      Der blev afholdt borgermøde den 27. september 2018, hvor ca. 130 borgere deltog. På borgermødet var der primært bemærkninger vedrørende:

       

      ·           Vindmøllernes konsekvenser for fugle i særdeleshed tajgasædgåsen

      ·           Vindmøllernes påvirkning af landskab

      ·           Vindmøllernes opstillingsmønster

      ·           Vindmøllernes placering

      ·           Uvildighed i vurderingerne (rådgivers rolle i projektet)

       

      Forslag og idéer

      Berørte myndigheder er blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og til indholdet i miljørapporten. Der er indkommet bemærkninger fra Viborg Stiftsøvrighed og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Bemærkninger omhandler vindmøllernes visuelle påvirkning af kirkerne i området samt vindmøllernes placering inden for dækningsområdet af Forsvarets flyvekontrolradar i Karup.

       

      Offentligheden er ligeledes blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og miljørapportens indhold. Som baggrund for høringen blev der udarbejdet et idé-oplæg, der beskriver det ansøgte projekt. Idé-oplægget kan ses i bilag 1.

      Der er indkommet 17 besvarelser med forslag og idéer til projektet. Efterfølgende har en svargiver ønsket at trække sin besvarelse tilbage, og der er derfor 16 aktuelle besvarelser med forslag og idéer. De samlede besvarelser fremgår af bilag 2.

       

      Forslagene og idéerne omhandler primært:

       

      ·           Vindmøllernes konsekvenser for fugle i særdeleshed tajgasædgåsen

      ·           Støj- og skyggekastpåvirkninger fra vindmøllerne

      ·           Vindmøllernes påvirkning af landskab

      ·           Vindmøllernes påvirkning af flagermus og andre dyr i området

      ·           Vindmøllernes påvirkning af menneskers helbred og sundhed

      ·           Vindmøllernes påvirkning af omgivelserne

      ·           Forslag om prioritering af havvindmøller og andre alternative energikilder

      ·           Opstillers gevinst på bekostning af gener for lokalområdet

      ·           Modstrid med tidligere politiske afslag til lignende ansøgninger i området

      ·           Vindmøllernes påvirkning af ejendomspriser og områdets bosætningskvalitet

      ·           Vindmøllernes opstillingsmønster

      ·           Uvildighed i vurderingerne (rådgivers rolle i projektet)

       

      Efter endt indkaldelse af forslag og idéer er der den 29. november 2018 afleveret 594 protestunderskrifter mod vindmøller i Tjele Langsø-området.

       

      Tidlig dialog med Viborg Stiftsøvrighed

      Jf. § 29 i planloven kan stiftsøvrigheden fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser. Ved sådan en indsigelse kan planforslaget ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om nødvendige ændringer jf. § 28 i samme lov. 

       

      Der er pågået en tidlig dialog med Viborg Stiftsøvrighed med henblik på at kunne indarbejde eventuelle tilretninger af projektet forud for offentliggørelse af planforslagene.

       

      Som baggrund for dialogen har ansøger fået udarbejdet visualiseringer af vindmøllerne i forhold til områdets kirker med fokus på udsyn fra og indsyn til kirkerne. 

       

      Efter aftale er stiftet kommet med en forhåndsudtalelse til projektet. I forhåndsudtalelsen anbefaler stiftsøvrigheden, at de 2 vestligste vindmøller, der anbringes umiddelbart nord og syd for Hobro Landevej, udtages af projektet, da stiftsøvrigheden mener, at de tydeligt påvirker Tjele Kirke set fra vest. For Nr. Vinge Kirke og Bigum Kirke vurderes det, at vindmøllernes påvirkning ikke vil blive uacceptabel. Stiftsøvrighedens forhåndsudtalelse kan ses i bilag 3.

       

      Ansøger har efterfølgende justeret projektet til at omfatte 8 vindmøller frem for 9, således at der ikke længere er placeret en vindmølle nord for Hobro Landevej. Derudover er vindmøllernes opstillingsmønster blevet tilpasset, så den vestligste vindmølle umiddelbart syd for Hobro Landevej placeres længere mod sydøst. Ansøgers rådgiver har udarbejdet en visualisering, som viser betydningen af ændringen i forhold til Tjele Kirke. Visualiseringen kan ses på side 12 og 13 i bilag 4. 

       

      Advokathenvendelse

      Advokatfirmaet Bliddal & Holmstrøm har på vegne af 9 borgere fremsendt en række indsigelser vedrørende opstillingen af vindmøller ved Vinge omhandlende ugyldigt lovgrundlag, retsstridige forhold om nedlæggelse af boliger, retsstridige forhold i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet, påvirkning af fortidsminder, tidligere afgørelser og retningslinjer, påvirkning af Vammen Camping, der foreslås opstilling af vindmøller på havet, og der påtænkes forfølgelse ved domstolene. Henvendelsen fremgår af bilag 5. Et notat med forvaltningens bemærkninger til henvendelsen kan ses i bilag 6.

       

       

      Beskrivelse

      Indkomne forslag og idéer

      Forvaltningens behandling af høringssvarene fra indkaldelse af forslag og idéer kan ses i bilag 7. Bilaget indeholder et kortfattet resume af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og forslag til svar til disse.

       

      Hvis planlægningen fortsættes, vil de indkomne forslag og idéer i stort omfang blive belyst i den miljørapport, der skal ledsage planforslagene.

       

      Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra idé-fasens høringssvar indgår i miljørapporten og den videre planlægning:

      ·           Vindmøllernes konsekvenser for fugle herunder tajgasædgåsen

      ·           Vindmøllernes påvirkning af flagermus og andre dyr i området

      ·           Støj- og skyggekastpåvirkninger fra vindmøllerne

      ·           Vindmøllernes påvirkning af omgivelserne herunder landskab, kirker og kulturmiljø

      ·           Vindmøllernes påvirkning af menneskers helbred og sundhed

      ·           Vindmøllernes påvirkning af trafiksikkerhed og trafikafvikling

      ·           Vindmøllernes påvirkning af Forsvarets flyvekontrolradar i Karup

      ·           Vindmøllernes energiproduktion

      ·           0-alternativ

       

      Fuglekonsekvensvurdering

      Vindmølleprojektet er placeret ca. 300 meter fra et Natura 2000-fuglebeskyttel­ses­område, hvor sædgåsen er udpegningsgrundlag. Hvis det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt skader udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages. Ansøgers rådgiver har derfor udarbejdet et udkast til en fuglekonsekvensvurdering for at undersøge vindmøllernes påvirkning af sædgåsen. Udkastet til fuglekonsekvensvurderingen fremgår af bilag 8.

       

      Udkastet til fuglekonsekvensvurderingen viser, at vindmøllerne vil medføre en øget årlig dødelighed forårsaget af kollisioner på 5-8 sædgæs. I rapporten konkluderes det, at skade på bestanden af tajgasædgæs, som er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, kan afvises.  

       

      Opstillingsmønster

      Det ansøgte projekt afviger fra kommuneplanens retningslinje 4.4 om vindmøllers opstillingsmønster og indpasning i landskabet. Ifølge retningslinjen skal afstanden mellem vindmøller i samme område være ens og mellem 3 til 4 gange rotordiameteren. I det ansøgte projekt er afstanden mellem vindmøllerne 2,7 gange rotordiameteren, hvilket er i uoverensstemmelse med retningslinjen.

       

      Ansøgers rådgiver har udarbejdet et notat med visualiseringer af, hvordan vindmøllerne vil fremtræde fra forskellige områder i det omkringliggende landskab for at synliggøre, om der er visuelle udfordringer ved en afstand på 2,7 gange rotordiameteren. Notatet ses i bilag 4.

       

      Såfremt det ansøgte projekt med 8-10 vindmøller med en afstand på 2,7 gange rotordiameteren skal realiseres, skal retningslinje 4.4 fraviges i det nødvendige tillæg til Kommuneplan 2017-2029.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for projektet:

       

      Planforslag til vedtagelse

      Primo 2019

      Offentlig høring

      Medio 2019

      Endelig vedtagelse

      Ultimo 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

       

      Miljøvurderingens miljørapport og miljøkonsekvensvurderingens miljøkonsekvensrapport slås sammen i én miljørapport, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planerne og projektet.

    • Bilag

  • 9 Stillingtagen til vindmølleprojekt ved Tolstrup
    • Resume

      På baggrund af indkaldelse af forslag og idéer skal byrådet tage stilling til, om der skal udarbejdes planforslag og miljørapport for det ansøgte vindmølleprojekt ved Tolstrup.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen,

       

      2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

      Dansk Folkepartis byrådsgruppe og Johannes Vesterby stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at planlægningen inklusive udarbejdelse af miljørapport fortsættes som beskrevet i sagsfremstillingen, og

       

      2. at bilag 3 ”Notat med behandling af høringssvar fra indkaldelse af forslag og idéer” godkendes og sendes som byrådets svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på et møde den 20. juni 2018 (sag nr. 12) at igangsætte fordebat for et vindmølleprojekt ved Tolstrup. 

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 3. oktober 2018 (sag nr. 7) at igangsætte processen for indkaldelse af forslag og idéer til planlægningen og miljøvurderingen af  vindmøller ved Tolstrup.

       

       

      Inddragelse og høring

       

      Borgermøde

      Der blev afholdt borgermøde den 31. oktober 2018 på Viborg Rådhus. Der deltog omkring 60 personer i borgermødet. Mødedeltagernes bemærkninger drejede sig i hovedtræk om:

       

             Behov for vindmøllestrøm?

             Vindforhold i det ansøgte vindmølleområde

             Opstillingsmønster og opstillingsafstand

             Vindmøllernes højde og visuelle påvirkning af landskab og geologisk interesseområde

             Beregning af støj og lavfrekventstøj

             Vibrationer fra vindmøller

             Opbakning til vindmølleprojektet

       

      Forslag og ideer

      Berørte myndigheder er blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og til indholdet i miljørapporten. Der er indkommet bemærkninger fra Silkeborg Kommune, Viborg Stiftsøvrighed og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Høringssvarene omhandler vindmøllernes påvirkning af beskyttede naturområder i Silkeborg Kommune i etableringsfasen, påvirkningen af kirkerne i Sdr. Rind, Brandstrup, Sjørslev og Almind samt påvirkning af Forsvarets radarer på Flyvestation Karup.

       

      Offentligheden er ligeledes blevet hørt om forslag og idéer til indholdet af den videre planlægning og miljørapportens indhold. Som baggrund for høringen blev der udarbejdet et idé-oplæg, der beskriver det ansøgte projekt. Idé-oplægget kan ses i bilag 1.

      Der er indkommet 31 besvarelser med forslag og idéer til projektet. To af høringssvarene indeholder underskrifter fra samlet 65 personer. De samlede høringssvar er i bilag 2.

       

      Høringssvarene drejer sig i hovedtræk om følgende emner:

      ·         Påvirkning af fugle, flagermus, markfirben og andre dyr

      ·         Forhold til planer for Hærvejsmotorvejen

      ·         Bidrag til Viborg Kommunes energiregnskab

      ·         Støj og skyggepåvirkning

      ·         Påvirkning af helbred og sundhed

      ·         Uudnyttede vindmølleområder i Kommuneplan 2017 -2029

      ·         Forslag om prioritering af havvindmøller og andre alternative energikilder

      ·         Påvirkning af husdyr – herunder kvæg og avlsheste

      ·         Opstillers gevinst på bekostning af gener for lokalområdet

      ·         Modstrid med tidligere politiske afslag til andre anlæg

      ·         Ulovligt lovgrundlag

      ·         Påvirkning af landskabet og nationalt geologisk interesseområde i Faldborgdalen

      ·         Påvirkning af områdets kirker

      ·         Påvirkning af ejendomspriser og områdets bosætningskvalitet

      ·         Risiko for færdsel omkring vindmøllerne – veje, jernbane og skov

      ·         Økonomisk kompensation til lokalområdet ændrer ikke på generne

      ·         Følgeomkostninger og livscyklusanalyse

       

       

      Beskrivelse

      Forvaltningens behandling af høringssvarene fra indkaldelse af forslag og idéer er i bilag 3. Bilaget indeholder et kortfattet resume af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger til de enkelte høringssvar og forslag til svar til disse.

       

      De indkomne forslag og idéer vil i stort omfang blive belyst i den miljørapport, der skal ledsage planforslagene. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget for opstilling af vindmøller.

       

      Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra idé-fasens høringssvar indgår i miljørapporten og den videre planlægning:

      ·           Støj og skyggepåvirkning

      ·           Påvirkning af fugle, flagermus, markfirben og andre dyr

      ·           Sundhedsmæssige konsekvenser

      ·           Relation til veje og jernbane

      ·           Energiproduktion, reduktion af klimagasser og livscyklus-analyse

      ·           Påvirkning af husdyr

      ·           Påvirkning af landskabet herunder Faldborgdalen og området omkring Hald Ege

      ·           Påvirkning af området af særlig geologisk interesse (Faldborgdalen)

      ·           Påvirkning af områdets kirker

      ·           Risiko for færdsel under og omkring vindmøllerne

      ·           0-alternativ

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan for planlægningen:

       

      Planforslag til vedtagelse

      Offentlig høring

      Primo 2019

      Medio 2019

      Endelig vedtagelse

      Ultimo 2019

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

       

      Miljøvurderingens miljørapport og miljøkonsekvensvurderingens miljøkonsekvensrapport slås sammen i én miljørapport, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planerne og projektet.

    • Bilag

  • 10 Energnists plan for fremtidig forsyningssikkerhed
    • Resume

      Viborg Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i det fælleskommunale affaldsselskab Energnist. Selskabet ejer 2 affaldsforbrændingsanlæg beliggende i henholdsvis Kolding og Esbjerg. Anlæggene har kapacitetsmangel. Dette ønskes ifølge selskabets plan for fremtidig forsyningssikkerhed blandt andet løst ved køb af ejerandel i Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S (MEC-BHP) i Holstebro.

       

      Samtidig med køb af ejerandel indgås aftale om levering af affald. Dette kræver en vedtægtsændring (se bilag 1 og 3) samt en accept fra ejerkommunerne.

       

      Endvidere ønskes Energnists prioritering for forsyningssikkerhed godkendt som grundlag for det videre arbejde.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til byrådet,

       

      1. at vedtægterne for Energnist af 5. april 2016, punkt 3.5, ændres som foreslået i bilag 1,

       

      2. at Energnist i henhold punkt 10.7 i selskabets vedtægter (bilag 2), kan indgå et længerevarende strategisk samarbejde med Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S via køb af kapitalandele,

       

      3. at den i teksten nævnte prioritering for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist for 2023-2030 godkendes som grundlag for det videre arbejde.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 03-01-2019

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at vedtægterne for Energnist af 5. april 2016, punkt 3.5, ændres som foreslået i bilag 1,

       

      2. at Energnist i henhold til punkt 10.7 i selskabets vedtægter (bilag 2), kan indgå et længerevarende strategisk samarbejde med Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S via køb af kapitalandele, og

       

      3. at den i teksten nævnte prioritering for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist for 2023-2030 godkendes som grundlag for det videre arbejde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Energnist er et § 60-selskab, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusionen af affaldsselskaberne TAS I/S og L90. De oprindelige vedtægter blev godkendt af byrådet den 17. december 2014 (sag nr. 23). Efterfølgende har byrådet på møder den 31. august 2016 (sag nr. 19) og den 25. oktober 2017 (sag nr. 11) godkendt mindre ændringer af vedtægterne.

       

      Forvaltningen har på møde i Klima- og Miljøudvalget den 26. april 2018 (sag nr. 20) orienteret om materiale vedr. fremtidig plan for forsyningssikkerhed fra Energnist I/S.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Bestyrelsen for Energnist godkendte på møde den 7. september 2016 den nugældende ”Strategi for Energnist” efter forudgående høring hos ejerkommunerne.

       

      Strategien indeholder, ud over missioner og visioner for selskabets virke, også en strategi, hvoraf primært del 1 er inddraget i arbejdet med sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed:

       

      Del 1:

      ”Senest med udgangen af 2018 skal kommunerne godkende en plan for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed. Energnist skal senest med udgangen af 2017 have planen klar til kommunal behandling. I denne forbindelse skal indgå en afklaring af selskabets opland.”

       

      Med udgangspunkt i strategiens ”Del 1” har Energnist arbejdet på en plan for, hvordan der sikres tilstrækkelig forbrændingskapacitet fremadrettet. Arbejdet har resulteret i en række rapporter og notater, hvor mængdegrundlag, forbrændingskapacitet, varmeafsætning og løsningsmuligheder beskrives og vurderes. Energnist har undervejs i processen afdækket flere muligheder for, hvordan den fremtidige kapacitet til energiudnyttelse af den del af affaldet, der ikke er egnet til genanvendelse, kan tilvejebringes. Der kan henvises til scenarieanalyse for fremtidig forbrændingskapacitet, bilag 4.

       

      På den baggrund har Energnists bestyrelse på møde den 30. oktober 2018 (se bilag 5) besluttet at fastholde følgende prioritering for sikring af forsyningssikkerhed:

       

      Energnists prioritering for fremtidig forsyningssikkerhed 2023-2030

       

      Helt overordnet skal Energnist fortsat eje og drive forbrændingsanlæg med henblik på forbrænding i eget regi af både kommunalt affald og erhvervsaffald.

       

      Løbende vil der ske afsætning af overskydende affaldsmængder på markedet samt fastlæggelse af levetidsforlængelser på egne affaldsforbrændingslinjer for derved at sikre balancen mellem mængde og kapacitet.

       

      Prioritet 1:

      Forbrændingskapacitet sikres via Måbjergværket ved Holstebro (MEC-BHP) samt ved etablering af ny tilpasset forbrændingskapacitet i Esbjerg.

       

      Prioritet 2:

      Forbrændingskapacitet sikres ved etablering af ny affaldsforbrændingslinje i Esbjerg.

       

      Prioritet 3:

      Forbrændingskapacitet søges sikret ved afklaring af muligheder for etablering af nyt affaldsforbrændingsanlæg ved Herning/Ikast (forventet mulig fra år 2027).

       

      Varmeafsætning er et afgørende forhold for mulighederne for forbrænding af affald. Derfor skal udviklingen af de relevante varmemarkeder løbende afdækkes.

       

      Alternativer til MEC-BHP vil også være en mulighed, ligesom fortsat drift af den ældste ovnlinje i Kolding (linje 2) medtages i den fremtidige planlægning efter 2023.

       

      I forbindelse med at det nuværende kulkraftsværk i Esbjerg forventes udfaset i 2023, opstår der et varmeafsætningsmarked, som kan udfyldes med overskudsvarme fra affaldsforbrænding. En analyse af affaldsmængderne i Energnists opland sammen med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen samt ejerkommunerne viser en svag stigning i affaldsmængder til forbrænding i perioden frem mod 2030. I samme periode forventes den ældste ovnlinje i Kolding nedlukket. Det betyder, at der kan skabes en god balance mellem affaldsmængder og kapacitet i Energnists opland ved etablering af ny affaldslinje i Esbjerg. Dertil kommer, at Din Forsyning A/S (Esbjerg) har tilkendegivet positiv interesse for aftag af affaldsvarmen.

       

      Scenarie-analyse fra Rambøll viser desuden, at etablering af egen ny kapacitet i Esbjerg er den økonomisk mest attraktive løsning set i forhold til løsninger, hvor affaldet udbydes. Fordelen over kalkulationsperioden indtil 2030 er på knap 1,4 mia. kr. i forhold til nuværende løsning (net present value).

       

      En forudsætning for etablering af ny kapacitet er imidlertid, at der godkendes et affaldsgrundlag i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 50 b, stk. 1, hvilket Energnist derfor ansøgte om i foråret 2017. Energistyrelsen har tolket § 50b anderledes end tidligere og givet afslag på ansøgningen. Energnists bestyrelse har derfor besluttet, at der er behov for at få klarlagt forudsætningerne og rammerne for Energistyrelsens afslag på ansøgning om affaldsgrundlag i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 50 b.

       

      Status for Energnists arbejde med plan for fremtidig forsyningssikkerhed er således, at det for nuværende ikke er muligt at realisere den del af den prioriterede plan for forsyningssikkerhed, der omfatter etablering af ny kapacitet. Dermed bør fokus være på sikring af kapacitet via samarbejde med Måbjergværket ved Holstebro (MEC-BHP) og evt. andre forbrændingsselskaber. Med det udgangspunkt anmoder Energnist ejer­kom­mu­nerne om at godkende de nødvendige rammer herfor.

       

      Som tidligere nævnt viser Rambølls beregninger, at den klart mest fordelagtige løsning for Energnist er etablering af eget anlæg, uanset om det bliver i Esbjerg eller i Herning/Ikast-området, og Energnist arbejder videre med disse muligheder, og dermed også med godkendelsen af affaldsgrundlaget, for at sikre, at Energistyrelsens afgørelse er korrekt og afgivet på det korrekte grundlag. Det må derfor forventes, at der efterfølgende kan fremkomme yderligere punkt(er) til beslutning i ejerkommunerne, herunder også såfremt der senere lægges op til etablering af yderligere kapacitet med deraf følgende hæftelser, som i kraft af vedtægternes punkt 10.7 skal godkendes af såvel repræsentantskab som ejerkommunerne.

       

      Ud over stillingtagen til vedtægtsændringer og køb har Energnist bedt kommunerne om at godkende prioriteringen for fremtidig forsyningssikkerhed for Energnist for 2023-2030, som arbejdsgrundlag.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Det er oplyst af Energnist, at der forventes køb i 2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Energnists køb af andel i Måbjergværket kan rummes indenfor selskabets nuværende kapital og selve købet påfører ikke kommunen yderligere hæftelse.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold
      Intet.

    • Bilag

  • 11 Ændring af kommunegrænse mellem Viborg Kommune og Mariagerfjord Kommune
    • Resume

      Sagen lægger op til godkendelse af en mindre ændring i kommunegrænsen mellem Viborg Kommune og Mariagerfjord Kommune.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at ændringen af kommunegrænsen mellem Viborg Kommune og Mariagerfjord Kommune jf. sagsbeskrivelsen godkendes betinget af, at Mariagerfjord Kommune også godkender ændringen.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at ændringen af kommunegrænsen mellem Viborg Kommune og Mariagerfjord Kommune jf.

      sagsbeskrivelsen godkendes betinget af, at Mariagerfjord Kommune også godkender ændringen.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      I forbindelse med handler mellem 2 landbrugsejendomme nord for Klejtrup, hvor der handles jorder og foretages matrikulære ændringer i hhv. Viborg Kommune og Mariagerfjord Kommune, ønsker ejerne en ændring af kommunegrænsen, så de respektive matrikelnumre/ejendomme fremover i det hele ligger i hver sin kommune.

       

      Ved handlerne overføres 1.499 m2 fra Viborg Kommune til Mariagerfjord Kommune og 17 m2 fra Mariagerfjord Kommune til Viborg Kommune.

       

      Det foreslås, at godkendelsen betinges af, at Mariagerfjord Kommune også godkender ændringen.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 12 Bevilling til omkostninger til udbedring af kloak (bevillingssag)
    • Resume

      I forbindelse med salg af ejendommen Gl. Tjelevej 1 blev der konstateret fejl og mangler ved kloakken. Fejlene måtte udbedres af kommunen, og ved denne sag søges bevilling til udgiften.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Salg af ejendommen Gl. Tjelevej 1, Ørum” forhøjes med 113.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019,

       

      2. at udgiften på 113.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2018 på kontoen ”Nye jordkøb”, idet det forudsættes, at byrådet godkender, at et tilsvarende rådighedsbeløb overføres fra 2018 til 2019 i forbindelse med godkendelse af årsregnskab for 2018.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at anlægsudgiftsbevilling til kontoen ”Salg af ejendommen Gl. Tjelevej 1, Ørum” forhøjes med

      113.000 kr. med rådighedsbeløb i 2019,

       

      2. at udgiften på 113.000 kr. i 2019 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2018 på kontoen ”Nye

      jordkøb”, idet det forudsættes, at byrådet godkender, at et tilsvarende rådighedsbeløb overføres fra

      2018 til 2019 i forbindelse med godkendelse af årsregnskab for 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på dets møde den 30. august 2017 (sag nr. 37) salg af ejendommen Gl. Tjelevej 1, Ørum for 650.000 kr.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Samtidig med ekspeditionen af handlen blev der konstateret kloakproblemer. Der var bl.a. problemer med, at gulvafløbet i kælderen ikke var koblet på spildevandsledningen, og spildevandsledningen gik til dels over en nabogrund.

       

      Der var ikke tvivl om, at kommunen i forhold til køber var forpligtet til at få forholdet bragt i orden, hvilket er sket. Det kostede 113.399,75 kr. ekskl. moms.

       

      Med denne sag søges bevilling til den pågældende udgift.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 13 Indtægtsbevilling i forbindelse med afhændelse af areal til regnvandsbassin til Energi Viborg, Birkevej 5, Ørum (bevillingssag)
    • Resume

      I sagen lægges op til, at der gives en anlægsindtægtsbevilling ved afhændelse til Energi Viborg af et areal til regnvandsbassin i forbindelse med udstykning ved Veldsvej i Ørum.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 85.000 kr. til kontoen ”Afhændelse af areal, Birkevej 5, Ørum til Energi Viborg til regnvandsbassin” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      2. at indtægten på 85.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Martin Sanderhoff, Peter Juhl, Allan Clifford Christensen, Anders Korsbæk Jensen og Ove Kent Jørgensen deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 85.000 kr. til kontoen ”Afhændelse af areal, Birkevej 5,

      Ørum til Energi Viborg til regnvandsbassin” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      2. at indtægten på 85.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på

      kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

       

      Peter Juhl deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på sit møde den 10. oktober 2018 (sag nr. 19) at købe et areal til regnvandsbassin ved Veldsvej/Birkevej i Ørum.

       

      Byrådet besluttede på sit møde den 5. september 2018 (sag nr. 42) at det delegeres til kommunaldirektøren i fremtiden at afhænde arealer til spildevandsanlæg for 0 kr. til Energi Viborg, når spildevandsanlæggene er til brug for en kommunal udstykning.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Kommunen har købt et areal til regnvandsbassin med henblik på overdragelse til Energi Viborg, og kommunaldirektøren kan overdrage arealet for 0 kr. til Energi Viborg. Købspris inkl. omkostninger var ca. 132.500 kr.

       

      Overdragelsen til 0 kr. forudsætter imidlertid, at regnvandsbassinet udelukkende er til brug for den kommunale udstykning. I dette tilfælde vil Energi Viborg dog også bruge regnvandsbassinet til et større eksisterende område. Det er på denne baggrund under forbehold af byrådets godkendelse aftalt med Energi Viborg, at de betaler 85.000 kr. til kommunen, hvilket udgør en forholdsmæssig andel af kommunens købsudgift, idet anvendelsen til den kommunale udstykning kun udgør ca. 1/3.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 14 Frikommuneforsøg III (2019-2023)
    • Resume

      I sagen lægges der op til beslutning vedr. Viborg Kommunes evt. deltagelse i Frikommuneforsøg III.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der ikke søges om deltagelse i første runde af Frikommuneforsøg III, og

       

      2. at der foretages en videre undersøgelse af, om Viborg Kommune med fordel kan indgå i frikommuneforsøget inden for et eller flere af de prioriterede områder i forbindelse med næste ansøgningsrunde, idet handlinger og initiativer fra den nye styringsmodel afventes.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der ikke søges om deltagelse i første runde af Frikommuneforsøg III, og

       

      2. at der foretages en videre undersøgelse af, om Viborg Kommune med fordel kan indgå i

      frikommuneforsøget inden for et eller flere af de prioriterede områder i forbindelse med næste

      ansøgningsrunde, idet handlinger og initiativer fra den nye styringsmodel afventes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Viborg Kommunes eventuelle deltagelse i Frikommuneforsøg III blev drøftet i Hoved-MED den 12. november 2018.

       

      Beskrivelse

      Økonomi- og Indenrigsministeren har ved brev af 12. oktober 2018 til landets borgmestre (bilag nr. 1) inviteret til deltagelse i et nyt frikommuneforsøg.

       

      Frikommuneforsøg III er et led i udmøntningen af økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2019 og indgår som en del af Sammenhængsreformens spor om afbureaukratisering.

       

      Målet med Frikommuneforsøg III er at afprøve nye, mere sammenhængende og effektive måder at løse de kommunale opgaver på til mulig udbredelse til alle landets kommuner.

       

      I modsætning til tidligere frikommuneforsøg sker der ikke en indledende udvælgelse af frikommuner. Alle kommuner kan individuelt eller i netværk søge om at gennemføre forsøg, men der stilles krav om et befolkningsgrundlag på minimum 60.000 indbyggere for at sikre volumen i forsøgserfaringerne.

       

      Ansøgningen skal beskrive de centrale, fælles udfordringer og mulige løsninger og udpege organisatoriske, styringsmæssige og/eller lovgivningsmæssige barrierer for at håndtere udfordringerne på nye og effektive måder. Ansøgningsskema og vejledning fremgår af bilag nr. 2.

       

      I hver af de to ansøgningsrunder udvælges der ca. 10 frikommuneforsøg. Ved udvælgelsen af frikommuneforsøg vil der blive lagt vægt på, at de er ambitiøse, fokuserede og sammenhængende.

       

      Der tillægges positiv vægt til ansøgninger indsendt af netværk af kommuner, ansøgninger med en målbar målsætning samt ansøgninger, der omhandler følgende områder:

      • Sammenhængende indsatser på tværs af beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesområderne
      • Udsatte børns vej gennem livet fra daginstitution til uddannelse
      • Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse / beskæftigelse
      • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – overgange mellem kommunale og regionale sundheds- og plejetilbud
      • Tværgående effektivisering af opgaveløsningen
      • Administrative effektiviseringer

      Der stilles ikke krav om, at der på ansøgningstidspunktet foreligger en politisk godkendelse. Den politiske godkendelse skal senest foreligge ved igangsættelsen af et konkret forsøg.

       

      De udvalgte frikommuner skal være indstillet på at afsætte ressourcer til, i samarbejde med relevante ministerier, at udarbejde forsøgshjemler samt afslutningsvis at evaluere forsøgene.

       

      Det er i forvaltningen vurderet, om der umiddelbart findes egnede forsøg inden for de prioriterede områder, og sådanne er ikke fundet.

       

      Hoved-MED har på mødet den 12. november 2018 haft en indledende drøftelse af emnet, og kunne umiddelbart foreslå følgende forsøgstemaer:

      • Sundhedsområdet – det tværgående samarbejde med regionen og andre kommuner
      • Kollektiv trafik – forsøg med førerløse biler med borgerne involveret

      På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at Viborg Kommune ikke ansøger i første forsøgsrunde, men yderligere undersøger muligheden for relevante forsøg frem mod fristen for anden ansøgningsrunde den 1. oktober 2019.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Der er to ansøgningsrunder med frist den 1. april og 1. oktober 2019, hvorefter forsøgene kan påbegyndes hhv. 1. januar og 1. juli 2020, såfremt det kræves, at Folketinget vedtager ny forsøgshjemmel.

       

      Evalueringer af gennemførte forsøg skal være Økonomi- og Indenrigsministeriet i hænde senest 1. juli 2023, og forsøgsperioden udløber et år senere.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der ydes ikke økonomisk tilskud til frikommunerne, og det forventes, at eventuelle udgifter afholdes af frikommunerne selv.

       

      Forsøgene må ikke give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Forsøgene må ikke være i strid med grundloven, gældende EU-regler, bryde med borgernes retssikkerhed eller indebære en væsentlig udvidelse af nationalt politisk fastsatte serviceniveauer.

    • Bilag

  • 15 Udvidelse af kontrolgruppen
    • Resume

      Viborg Byråd besluttede i 2009 at nedsætte en kontrolgruppe med det formål at forhindre socialt snyd. Kontrolgruppen oplever, at der kommer stadigt flere anmeldelser, både anonymt fra borgere, men også fra ansatte hos Viborg Kommune eller SKAT, Politi mv.


      Kontrolgruppen er pt. bemandet med to årsværk. Forvaltningen foreslår, at Kontrolgruppen udvides med ét årsværk med henblik på at øge det årlige
      provenu med forventet 1,5 mio. kr.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kontrolgruppen fra 2019 udvides med ét årsværk,

       

      2. at driftsbudgettet på politikområde ”administrativ organisation” fra 2019 og fremadrettet forhøjes med 450.000 kr., og

       

      3. at udgiften fra 2019 og fremadrettet på 450.000 kr. finansieres ved nedsættelse af driftsbudgettet på følgende politikområder: Skoler og klubber 31.000 kr., Dagtilbud 59.000 kr. samt Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 360.000 kr.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kontrolgruppen fra 2019 udvides med ét årsværk,

       

      2. at driftsbudgettet på politikområde ”administrativ organisation” fra 2019 og fremadrettet forhøjes med 450.000 kr., og

       

      3. at udgiften fra 2019 og fremadrettet på 450.000 kr. finansieres ved nedsættelse af driftsbudgettet på følgende politikområder: Skoler og klubber 31.000 kr., Dagtilbud 59.000 kr. samt Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 360.000 kr.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Viborg Byråd besluttede på mødet den 25. november 2009 (sag nr. 276) at nedsætte en kontrolgruppe hvis formål er at forhindre socialt snyd. Fra starten blev kontrolgruppen bemandet med to årsværk, som pr. 1. januar 2011 blev forøget til tre. Med etableringen af Udbetaling Danmark i 2012/2013 flyttede kontrolopgaven vedrørende folkepension, førtidspension, boligstøtte og børneydelser hertil, og derfor blev et årsværk overført til Udbetaling Danmark, som er en selvstændig enhed under ATP.

        

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der er forslag om at udvide Kontrolgruppen fra to til tre medarbejdere.

       

      Kontrolgruppen (inkl. Udbetaling Danmark) hentede i 2017 5.509.912 kommunale kr. Heraf stod Kontrolgruppen i Viborg Kommune for 76%.

       

      I 2017 fordelte Kontrolgruppens provenu sig således:

       

      Fagområde

      Kommunale kr.

      Statslige kr.

      Samlet

      Kontanthjælp

      1.562.260

      520.571

      2.082.831

      Sygedagpenge

      2.123.424

      1.255.581

      3.379.005

      Ledighedsydelse

             4.149

      1.778

      5.927

      Økonomisk friplads

          527.029

      0

      527.029

      I alt af Viborgs kontrolgruppe

      4.216.862

      1.777.930

      5.994.792

      Udbetaling Danmark *

       1.293.050

      1.434.950

      2.728.000

      I alt

       5.509.912

      3.212.880

      8.722.792

      * Udbetaling Danmark er en selvstændig myndighed under ATP. Udbetaling Danmark udbetaler folkepension, førtidspension, boligstøtte, børneydelser og barselsdagpenge. På en del af disse ydelser er der fortsat kommunal medfinansiering.

       

      Ved opgørelse af Kontrolgruppens provenu anvendes retningslinjerne fra KL, hvor provenuet dels stammer fra sager, som stoppes fremadrettet og dels fra sager med tilbagebetalingskrav. Ved en stoppet sag udgør provenuet den ydelse, der ville være udbetalt i de følgende 12 måneder. Stop af sag udgjorde i 2017 88,7% af den kommunale del af provenuet, mens den resterende del på 11,3% kommer fra tilbagebetalingskrav.

       

      Ved ansættelse af en kontrolmedarbejder mere skønnes det, at det årlige provenu kan blive endnu større. Det er der primært 2 årsager til:

       

      1.     Kontrolgruppen har fra 1/1 – 1/11 2018 modtaget 154 anmeldelser fra henholdsvis borgere, ansatte hos Viborg Kommune, Udbetaling Danmark, SKAT og Politiet. Provenuet for Kontrolgruppen er ved udgangen af oktober allerede oppe på 5.400.000 kr. Ved udvidelse af Kontrolgruppen, vil det blive muligt at gennemgå endnu flere anmeldelser og hermed øge provenuet.

       

      2.     Udbetaling Danmark har oprettet ”Den Fælles Dataenhed”, hvori det er muligt at udsøge sager som bør kontrolleres. Kontrolgruppen har endnu ikke haft den fornødne tid til at udnytte potentialet af denne mulighed, hvilket man vil få ved ansættelse af yderligere en medarbejder.

       

      Det skønnes, at der med tre medarbejdere i Kontrolgruppen vil være potentiale til at øge det årlige provenu med op til 1.500.000 kr. Herved forventes det samlede kommunale provenu, at komme op 6.900.000 kr. (inkl. provenuet fra Udbetaling Danmark).

      Et ekstra årsværk til Kontrolgruppen vil kræve en bevilling på ca. 450.000 kr. og dermed give en årlig nettobesparelse for Viborg Kommune på ca. 1.050.000 kr.

       

      Finansieringen kan ske ved at overføre 450.000 kr. svarende til et årsværk fra konto for økonomisk friplads, sygedagpenge og kontanthjælp.

       

      Herunder ses en sammenligning med andre kommuner:

       

      Sammenligning for 2017

      Viborg

      Silkeborg

      Horsens

      Randers

      Indbyggertal

      96.895

      92.024

      89.950

      98.265

      Besparelse i offentlige kroner

      5.994.792

      4.436.501

      4.899.611

      8.939.839

      Besparelse indhentet af UDK i offentlige kroner

      2.728.000

      1.124.000

      1.664.000

      1.681.000

      Årsværk i kontrolgruppen

      2

      4

      4

      3,8

       

       

      Alternativer

      Intet. 

       

      Tidsperspektiv

      Kan igangsættes umiddelbart efter ansættelse af en kontrolmedarbejder, primo 2019.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 16 Fornyelse af samarbejdsaftaler med boligselskaberne om anvisning af almene boliger
    • Resume

      Viborg Kommunes samarbejdsaftaler fra 2015 med boligselskaberne om anvisning af ledige almene familieboliger i Viborg Kommune udløb med udgangen af 2018. Forvaltningen har derfor været i dialog med boligselskaberne med henblik på at udarbejde forslag til nye samarbejdsaftaler, som indstilles til godkendelse i byrådet.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslagene til nye samarbejdsaftaler om anvisning af ledige almene familieboliger mellem Viborg Kommune og henholdsvis Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg godkendes, og

       

      2. at forslaget til aftale om anvisning af ledige almene ungdoms- og familieboliger efter særlige kriterier, som de øvrige boligorganisationer i Viborg Kommune vil blive tilbudt at indgå, godkendes.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at forslagene til nye samarbejdsaftaler om anvisning af ledige almene familieboliger mellem Viborg

      Kommune og henholdsvis Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg godkendes, og

       

      2. at forslaget til aftale om anvisning af ledige almene ungdoms- og familieboliger efter særlige

      kriterier, som de øvrige boligorganisationer i Viborg Kommune vil blive tilbudt at indgå, godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte den 16. december 2015 (sag nr. 19) forslag til nye samarbejdsaftaler med henholdsvis Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg vedrørende anvisning af ledige almene familieboliger til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen efter §59, stk. 2 i Lov om almene boliger.

       

      Samtidig godkendte byrådet forslag til aftale om anvisning af ledige almene ungdoms- og familieboliger efter særlige kriterier, jævnfør §60 i Lov om almene boliger. Den aftale blev de øvrige boligorganisationer med boliger i Viborg Kommune efterfølgende tilbudt at indgå.

       

      Efter byrådets godkendelse indgik Viborg Kommune samarbejdsaftaler med de nævnte parter. Samarbejdsaftalerne blev indgået for en treårig periode og udløb med udgangen af 2018. Derfor skal aftalerne nu fornys.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Almene familieboliger udlejes som udgangspunkt efter ventelisteprincippet. I henhold til Lov om almene boliger har kommunen imidlertid ret til at få stillet indtil hver fjerde ledige familie- eller ungdomsbolig til rådighed med henblik på kommunal anvisning.  

       

      Herudover kan kommunen ifølge §59, stk. 2 i Lov om almene boliger indgå aftale med boligorganisationerne om at stille ledige almene boliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver.

       

      De kommunale anvisninger tilsidesætter ventelisterne, og der anvises ud fra en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til.

       

      Til gengæld hæfter kommunen økonomisk for lejemålet. Det betyder, at kommunen betaler husleje fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig stilles til rådighed og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer samtidig for lejerens forpligtigelse til at sætte boligen i stand ved fraflytning.

       

      Kommunen og de almene boligorganisationer kan samtidig indgå aftale om, at anvisning af ledige boliger sker efter særlige kriterier efter §60 i Lov om almene boliger. Sådanne aftaler er ikke forbundet med kommunale udgifter. Det er boligorganisationerne, der administrerer udlejningen.

       

      Ovennævnte muligheder for anvisning af ledige almene familie- og ungdomsboliger indenfor §59, stk. 2 og §60 i Lov om almene boliger reguleres i samarbejdsaftaler mellem kommunen og de lokale boligorganisationer. Derfor har forvaltningen været i dialog med repræsentanter for Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg om indholdet i de kommende samarbejdsaftaler.

       

      I dialogen mellem forvaltningen og boligselskaberne var der enighed om, at samarbejdsaftalerne fra 2015 har fungeret tilfredsstillende for de involverede parter i aftaleperioden.

       

      Derfor var der også enighed om, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at ændre væsentligt på aftalerne. Forslagene til samarbejdsaftaler er vedlagt som bilag, og de er derfor stort set identiske med de tidligere samarbejdsaftaler, som byrådet godkendte i 2015. Følgende er dog tilpasset med henblik på at gøre samarbejdsaftalerne langtidsholdbare:

       

      • Samarbejdsaftalerne får en løbetid på fire år, hvor de tidligere var treårige. Både kommune og boligselskab har dog mulighed for at opsige aftalen med tre måneders varsel.

       

      • I afsnittet om anvisning af ledige almene familieboliger efter §59, stk. 2 er den administrative sagsgang ikke længere beskrevet i samarbejdsaftalen. Dermed vil eventuelle behov for tilpasning af den administrative sagsgang ikke medføre behov for en genforhandling af den samlede aftale.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Såfremt byrådet godkender forslag til samarbejdsaftale om anvisning af ledige almene familieboliger, vil samarbejdsaftalerne hurtigst muligt derefter blive underskrevet af aftaleparterne. Derefter er aftalerne gældende indtil 31. december 2022.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 17 Godkendelse af skema B til 40 almene familieboliger i Banebyen, Viborg
    • Resume

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg søger om byrådets godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) til 40 almene familieboliger i afdeling 130, Middagshøjvej i Banebyen, Viborg. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at skema B til et reduceret projekt i afdeling 130, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg beliggende på Middagshøjvej, Banebyen i Viborg, godkendes

       

      2. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 890 kr./m² for første driftsår.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at skema B til et reduceret projekt i afdeling 130, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg beliggende på

      Middagshøjvej, Banebyen i Viborg, godkendes, og

       

      2. at den foreløbige årlige leje godkendes. Lejen for boligerne udgør gennemsnitlig 890 kr./m² for

      første driftsår.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte den 21. juni 2017 (sag nr. 12) en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs afdeling 130 om tilsagn (skema A) til 42 almene familieboliger beliggende på Middagshøjvej i Banebyen, Viborg med en anslået samlet anskaffelsessum på 79.915.000 kr.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen har vurderet, at det konkrete projekt til skema B er væsentlige ændret i forhold til det projekt, som byrådet godkendte ved skema A.

       

      Projektet, der er politisk godkendt ved skema A, omfatter 4 sammenbyggede punkthuse i 4 til 6 etager, der består af 19 boliger med 2 værelser, 12 boliger med 3 værelser og 11 boliger med 4 værelser, i alt 4.107 m² med en foreløbige årlige gennemsnitlig husleje på 890 kr./m² for første driftsår.

       

      Ændringerne består i:

      • at det ene punkthus er ændret fra 6 etager til 5 etager, således at bebyggelsen omfatter 4 sammenbyggede punkthuse i hhv. 4 og 5 etager og vil dermed i mindre grad fremstå med et varieret udtryk,
      • at antallet af boliger er reduceret med 2 stk. fra 42 til 40 boliger, der er fordelt med 18 boliger med 2 værelser, 12 boliger med 3 værelser og 10 boliger med 4 værelser, i alt 4.000 m²,
      • at anskaffelsessummen pr. m² er forøget med 521 kr.,
      • at den foreløbige årlige husleje for første driftsår er uændret på 890 kr./m²/år selvom anskaffelsessummen pr. m² er forøget.

      Forvaltningen lægger derfor sagen op til politisk behandling.

       

      Projektet omfatter fortsat 4 sammenbyggede punkthuse, som nu opføres i 4 og 5 etager og med et mindre etageareal. Boligerne er imidlertid gennemsnitligt blevet større.

       

      Den samlede anskaffelsessum er uændret i forhold til den som byrådet godkendte ved skema A. Arealet er reduceret og der etableres ét elevatorstop mindre, hvilket er en økonomisk besparelse. Anskaffelsessummen ved skema A var 19.458 kr./m² og ved skema B er anskaffelsessummen 19.979 kr./m², hvilket er 521 kr. mere pr. m².

       

      Den foreløbige årlige husleje på 890 kr./m²/år er ligeledes uændret i forhold til den, som byrådet godkendte ved skema A. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har reduceret både drifts- og forbrugsudgifterne ved skema B, således huslejeniveauet kan forblive uændret, til trods for at anskaffelsessummen pr. m² er forøget. Driftsbudgettets fordeling på kapital-, drifts- og forbrugsudgifter for skema A. Skema B fremgår af bilag 4.

       

      Projektet afviger fra ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” vedrørende antal af lejligheder med adgang til trapperum. Afvigelsen behandles i forbindelse med byggetilladelsen.

       

      Boligselskabet oplyser, at 10 % af boligerne vil blive opført i henhold til ”Tjeklisten for tilgængelighed på friareal, offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri”.

       

      Kommunegaranti

      Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 47,77 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 33.594.000 kr. (47,77 % af 70.325.000 kr.)

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 200.000 kr.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Lokalplan

      Projektet kræver dispensation fra lokalplan nr. 456’s bestemmelser i forhold til parkering på terræn samt bebyggelsesprocenten. Dispensationerne bliver behandlet i forbindelse med byggetilladelsen.

       

      Bemyndigelse Skema B

      Byrådet besluttede på mødet den 17. maj 2017 (sag nr. 6) at bemyndige forvaltningen til administrativt at godkende skema B under forudsætning af, at den endelige anskaffelsessum holder sig indenfor rammerne af skema A samt at der ikke er væsentlige ændringer i projektet i forhold til det, som blev godkendt ved skema A.

       

      Bemyndigelse skema C

      Forvaltningen vil i henhold til byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende byggeregnskabet, skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af byrådet godkendte skema B.

       




    • Bilag

  • 18 Fastsættelse af salgspriser og øvrige salgsvilkår for boliggrunde - Fyrrevej ved Veldsvej, Ørum
    • Resume

      Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår vedr. 11 parcelhusgrunde og en storparcel på Fyrrevej ved Veldsvej i Ørum.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de 11 parcelhusgrunde i Ørum - Fyrrevej - fastsættes til mellem 350.000 kr. og 450.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1,

      2. at mindsteprisen for storparcellen i Ørum - Fyrrevej - fastsættes til 2.240.000 kr. ekskl. kloaktilslutningsafgift og moms, og

      3. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de 11 parcelhusgrunde i Ørum - Fyrrevej - fastsættes til mellem 350.000 kr. og

      450.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1,

       

      2. at mindsteprisen for storparcellen i Ørum - Fyrrevej - fastsættes til 2.240.000 kr. ekskl.

      kloaktilslutningsafgift og moms, og

       

      3. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg

      af boliggrunde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I Ørum er boligområdet ved Veldsvej under lokalplan nr. 464 ved at blive byggemodnet – Fyrrevej. Med henblik på udbud af grundene skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår.

       

      Mindstepriserne for de 11 parcelhusgrunde foreslås fastsat til mellem 350.000 kr. og 450.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1. Det bemærkes, at der på grundene nr. 1, 2, 3, 5 og 7 er ekstraordinært tykt muldlag, der vil gøre fundering dyrere end normalt. Der er taget højde for dette i forbindelse med forslaget til prisfastsættelse. Der vil blive informeret herom ved salg af grundene.

       

      Prisen for storparcellen foreslås fastsat til 2.240.000 kr. ekskl. moms og ekskl. kloaktilslutningsafgift jf. indhentet mæglervurdering vedlagt som bilag nr. 2. Mæglervurderingen har kostet 5.000 kr. ekskl. moms.

       

      Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for kommunens 3 parcelhusgrunde i Egelundsparken i Ørum er 400.000 kr. 

       

      Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Grundene udbydes senest i uge 6.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 19 Fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår for boliggrunde - Palleshøje
    • Resume

      Sagen drejer sig om fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår vedr. boliggrunde i Houlkær - Palleshøje.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de 5 parcelhusgrunde i Houlkær - Palleshøje - fastsættes til mellem 675.000 kr. og 700.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

      2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at mindsteprisen for de 5 parcelhusgrunde i Houlkær - Palleshøje - fastsættes til mellem 675.000 kr. og 700.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

       

      2. at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg

      af boliggrunde.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I Houlkær er 5 grunde ved at blive byggemodnet på Palleshøje. Med henblik på udbud af grundene skal der derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 231. Byggemodningen har afventet afklaring af skelforhold og adgangsforhold mod den private ejer nord for grundene samt håndtering af regnvand.

       

      Delnr. 2 skal evt. bruges til regnvandsbassin for de sidste grunde på Palleshøje – beliggende lidt længere mod øst. Delnr. 8 er p.t. ejet dels af kommunen dels af den private ejer mod nord. Denne grund prisfastsættes og udbydes derfor ikke.

       

      Mindstepriserne for de 5 parcelhusgrunde foreslås fastsat til mellem 675.000 kr. og 700.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1.

       

      I bilag nr. 2 er der et oversigtskort, der viser beliggenheden i Houlkær.

       

      Til sammenligning kan oplyses, at kommunen har en grund til salg på Vesterheden til 750.000 kr.

       

      Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Grundene udbydes senest i uge 6.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 20 Meddelelser og gensidig orienteringLukket sag
  • 21 Projektsag - POWERMAN Viborg – European Championship i duatlon i Viborg 2019, 2020 og 2021 (bevillingssag) (punktet blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Resume

      POWERMAN Viborg – European Championship i duatlon i Viborg 2019, 2020 og 2021 (bevillingssag).

       

      ”POWERMAN” er et internationalt anerkendt ’brand’ indenfor duatlon (løb og cykling). Sport Event Denmark har tidligere trukket POWERMAN European Championship i duatlon 2019 til Danmark, med forventet afvikling i Vejle. Af forskellige årsager kan de lokale foreningsarrangører i Vejle alligevel ikke løse opgaven, hvorfor et idrætseventfirma er hyret til at overtage arrangøropgaven og i første omgang finde en attraktiv lokation og værtskommune.

    • Indstilling

      Direktøren for Kultur og Udvikling indstiller,

       

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslaget om at trække arrangementet til Viborg Kommune, og

       

      2. at det besluttes, at der gives en driftsudgiftsbevilling op til 600.000 kr. i hvert af årene 2019, 2020 og 2021 som grundlag for forhandling af aftale om afvikling af eventen ”European Championship” i duathlon i 2019, 2020 og 2021,

       

      3. at 50% af udgiften finansieres gennem Kultur- og Fritidsudvalgets Eventpulje sammen med bl.a. lokale fonde/erhvervslivet i hvert af årene 2019, 2020 og 2021,

       

      4. at sagen videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på vurdering af den økonomiske betydning indenfor turist- og handelsområdet samt den medfølgende medieprofilering, herunder at 50% af udgiften finansieres af Viborg Kommunes Udviklingspulje i hvert af årene 2019, 2020 og 2021,

       

      5. at forvaltningen bemyndiges til at færdigforhandle aftale på det ovenfor anførte grundlag (2. til 4. ”at”),

       

      6. at Viborg Kommune sammen med arrangør og relevante idrætsorganisationer benytter aftalen til at forsøge at tiltrække VM til Danmark – Viborg indenfor aftaleperioden,

       

      7. at relevante lokale foreninger og organisationer inddrages mest muligt i arrangementet med henblik på dels lokal kompetenceudvikling, dels eventuel mulig fortsættelse med lokale arrangører efter aftaleperioden.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

       

      Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe og Flemming Gundersen stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til byrådet,

       

      1. at de 300.000 som Kultur- og Fritidsudvalget ikke har anvist finansiering for, finansieres af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”, og

       

      2. at udgiften på 300.000 kr. i 2020 og 2021 indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2020-2023.

       

       

      Kai. O. Andersen stemmer imod.

    • Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 08-01-2019

      Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,

       

      1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslaget om at trække arrangementet til Viborg Kommune, og

       

      2. at det besluttes, at der gives en driftsudgiftsbevilling op til 600.000 kr. i hvert af årene 2019, 2020 og 2021 som grundlag for forhandling af aftale om afvikling af eventen ”European Championship” i duathlon i 2019, 2020 og 2021,

       

      3. at 50% af udgiften finansieres gennem Kultur- og Fritidsudvalgets Eventpulje sammen med bl.a. lokale fonde/erhvervslivet i hvert af årene 2019, 2020 og 2021,

       

      4. at sagen videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på vurdering af den økonomiske betydning indenfor turist- og handelsområdet samt den medfølgende medieprofilering, herunder at 50% af udgiften finansieres af Viborg Kommunes Udviklingspulje i hvert af årene 2019, 2020 og 2021,

       

      5. at forvaltningen bemyndiges til at færdigforhandle aftale på det ovenfor anførte grundlag (2. til 4. ”at”),

       

      6. at Viborg Kommune sammen med arrangør og relevante idrætsorganisationer benytter aftalen til at forsøge at tiltrække VM til Danmark – Viborg indenfor aftaleperioden,

       

      7. at relevante lokale foreninger og organisationer inddrages mest muligt i arrangementet med henblik på dels lokal kompetenceudvikling, dels eventuel mulig fortsættelse med lokale arrangører efter aftaleperioden.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

       

      Beskrivelse

      ”POWERMAN” er et internationalt anerkendt ’brand’ indenfor duatlon (løb og cykling), ligesom ”Ironman” er indenfor triatlon. Sport Event Denmark har tidligere trukket POWERMAN European Championship i duatlon 2019 til Danmark, med forventet afvikling i uge 19 i Vejle. Af forskellige årsager kan de lokale foreningsarrangører i Vejle alligevel ikke løse opgaven, hvorfor idrætseventfirmaet ’Racemakers’ fra Herning er hyret til at overtage arrangøropgaven og i første omgang finde en attraktiv lokation og værtskommune – vel at bemærke inden jul 2018. Ellers mister Sport Event Denmark retten til arrangementet.

      Viborg Kommune blev derfor sammen med flere andre kommuner kontaktet medio december 2018 med forespørgsel om at blive værtsby for ”Powerman – European Championship”, og 19. december 2018 afholdt forvaltningen et møde med arrangøren - se bilag 1.

       

       

      Efter mødet er vurderingen følgende:

       

      • Meget professionelt setup, ”normalpris” vil være 1 mio. kr. for tilsvarende arrangement – her kan forhandles en pris på 5 – 700.000,- kr. I denne pris er alt inkluderet, dvs. honorar til projektledelse (150.000,- kr.), hele det tekniske setup med hegn, toiletter, målområde med scene og VIP, ”city-dressing” omfattende markedsføring 150 – 250.000,- kr. (til lokale foreninger for bistand) m.m. I beløbet indgår også betaling for ydelser, der forventes leveret af Viborg Kommunes Park & Vejservice. Budget er vedhæftet som bilag 2.
      • Arrangementet samler hele den europæisk elite i Viborg, så arrangementet medfører både højt sportsligt niveau og fuld udlejning på alle hotel- og overnatningssteder, idet der forventes 3 – 500 udenlandske deltagere.

       

      Herudover masser af breddeidræt, både for motionister der kan prøve ruten inden eliteløbet, men f.eks. er der også afsat en hel dag til børn fra skoler og institutioner og en anden dag afsat til familiedeltagelse. Arrangementet dækker således en række mål i Byrådets nye styringsmodel, både indenfor ’Sundhed’, ’Oplevelser og fællesskaber’ og ’Vækst og socialt ansvar’.

      Mulighed for særdeles stor profilering lokalt, nationalt og internationalt – vel at bemærke en profilering, der understøtter ét af Viborg Kommunes allerede kendte styrkepositioner. Det vurderes, at Viborg Kommune ikke har været vært for så stort internationalt idrætsarrangement i mange år.

      Mulighed for at indgå 3-årig aftale, således at arrangementet, Viborg Kommune og de lokale foreninger kan udvikles sammen, i lighed med f.eks. kvindefodboldlandskampe. Det vurderes, at Viborg Kommune efter en 3-årig periode vil have mulighed for at kunne fortsætte arrangementet i én eller anden form, måske i regi af de foreninger, der er samlet og opstået omkring nye MTB-spor i kommunen.

      Arrangør-firmaet udspringer af foreningslivet, og er meget dedikeret på både at tilbageføre større beløb til de lokale foreninger, men også at udvikle foreningernes egne event-kompetencer. Se særskilt bilag 3 ”Foreningshjulet”.

       

      På den baggrund bad borgmesteren gruppeformænd for samtlige partier repræsenteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget om en tilkendegivelse til sagen.

       

       

      Alternativer

      Intet

       

       

      Tidsperspektiv

      POWERMAN European Championship i duathlon afvikles i uge 19-2019.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Ved tidligere ansøgninger om støtte til værtskab ved f.eks. ” BMX European Cup-stævne” i Bjerringbro i 2015 og VM i MTB-Orientering i august 2019 har Kultur- og Fritidsudvalget vurderet det idrætsfaglige, men overladt vurdering af det turistmæssige og medieprofilering til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Derfor foreslås en økonomisk fordeling af udgifter, hvor Kultur- og Fritidsudvalget gennem Eventpulje og sammen med fonde m.fl. dækker 50%, medens de øvrige 50% overlades til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Det bemærkes, at der til BMX European Cup i 2015 blev bevilget et tilskud på 500.000 kr. og til VM i MTB-orientering i 2019 er bevilget et tilskud på 250.000 kr.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet


    • Bilag

  • 22 BevillingssagLukket sag
  • 23 Ejendomssag - Salg af ejendommen Teglskjær 6-8, Viborg (bevillingssag)(sagen blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Resume

      Salg af ejendommen Teglskjær 6-8, Viborg (bevillingssag)

      Sagen lægger op til salg af ejendommen, Teglskjær 6-8, Viborg, som kommunen ikke længere har brug for.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen sælger ejendommen, Teglskjær 6-8, for 2.505.000 kr. jf. dagsordensteksten,

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.505.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen, Teglskjær 6-8, Viborg” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 96.000 kr. til kontoen ” Salg af ejendommen, Teglskjær 6-8, Viborg” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at nettoindtægten på 2.409.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen sælger ejendommen, Teglskjær 6-8, for 2.505.000 kr. jf. dagsordensteksten,

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 2.505.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen, Teglskjær 6-8, Viborg” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 96.000 kr. til kontoen ” Salg af ejendommen, Teglskjær 6-8, Viborg” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at nettoindtægten på 2.409.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Ejendommen har senest været anvendt til boliger i forbindelse med integration, men anvendes ikke mere, og er derfor udbudt til salg via ejendomsmægler.

       

      Ejendommen består af 3 rækkehuse med et bruttoetageareal 352 m2. + 109 m2 kælder. Grundarealet er 2507 m2.

       

      Mægleren havde på forhånd vurderet, at ejendommen kunne sælges for 1.800.000 kr. jf. salgsbudget vedlagt som bilag nr. 1.

       

      Der er modtaget 10 bud på ejendommen – mellem 1.850.000 kr. og 2.505.000 kr.

       

      Overtagelsesdagen er 1. marts 2019.

       

      Omkostningerne til mæglersalær, annoncering, tilstandsrapport m.v.  er ca. 96.000 kr. ekskl. moms.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

       

       

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra byrådets møde.

       




    • Bilag

  • 24 Ejendomssag - Salg af Østergade 30, 7470 Karup (bevillingssag) (sagen blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Resume

      Salg af Østergade 30, 7470 Karup (bevillingssag)

      Viborg Kommunes tidligere børnehave på Østergade 30 i Karup er til salg. Ejendomsmægleren har modtaget et bud fra interesseret køber. Buddet svarer til den pris, som ejendommen er udbudt til.  

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Viborg Kommune sælger ejendommen Østergade 30, Karup, for 395.000 kr.

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 395.000 kr. til kontoen ”Salg af Østergade 30, 7470 Karup” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der til samme konto gives en anlægsudgiftsbevilling på 103.000 kr. (udgift til mæglersalær, markedsføringsudgifter, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring) med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at nettoindtægten på 292.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Viborg Kommune sælger ejendommen Østergade 30, Karup, for 395.000 kr.

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 395.000 kr. til kontoen ”Salg af Østergade 30, 7470 Karup” med rådighedsbeløb i 2019,

       

      3. at der til samme konto gives en anlægsudgiftsbevilling på 103.000 kr. (udgift til mæglersalær, markedsføringsudgifter, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring) med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at nettoindtægten på 292.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Kommunes tidligere børnehave på Østergade 30, 7470 Karup (matr.nr. 10 u, Karup By, Karup) er til salg. Ejendomsmægler har udbudt ejendommen til 395.000 kr. Der er nu en interesseret køber, som er indstillet på at købe til den udbudte pris med henblik på at bruge ejendommen som bolig.

       

      En tilstandsrapport er under udarbejdelse, men foreligger ikke ved dagsordenens udsendelse. Der må derfor tages det forbehold, at salget muligvis ikke bliver en realitet, hvis tilstandsrapporten afslører uventede forhold. Køber ønsker hurtig overtagelse. Af hensyn til muligheden for at fastholde køber ved en hurtig beslutning om salg sættes sagen derfor på dagsordenen, inden tilstandsrapport foreligger. Afklaring forventes inden sagens behandling i byrådet. 

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra byrådets møde.


  • 25 Ejendomssag - Salg af ejendommen Østergade 23, Karup (bevillingssag) (sagen blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Resume

      Salg af ejendommen Østergade 23, Karup (bevillingssag)

      Sagen lægger op til salg af ejendommen, Østergade 23, Karup, som kommunen ikke længere har brug for.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen sælger ejendommen, Østergade 23 for 50.000 kr. jf. dagsordensteksten,

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 50.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen Østergade 23, Karup” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 40.000 kr. til kontoen ” Salg af ejendommen Østergade 23, Karup” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at indtægten på 10.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Der er inden mødet modtaget henvendelse fra Monika Hedberg, Karup. Henvendelsen vedlægges sagen som nyt bilag nr. 2.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at kommunen sælger ejendommen, Østergade 23 for 50.000 kr. jf. dagsordensteksten,

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 50.000 kr. til kontoen ”Salg af ejendommen Østergade 23, Karup” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 40.000 kr. til kontoen ” Salg af ejendommen Østergade 23, Karup” med rådighedsbeløb i 2019, og

       

      4. at indtægten på 10.000 kr. i 2019 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Grundsalg, erhvervsformål”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Ejendommen har senest været anvendt til lokalhistorisk arkiv for Karup/Kølvrå, men anvendes ikke mere, og er derfor udbudt til salg via ejendomsmægler.

       

      Ejendommen kan kun anvendes til ”almen service”, hvilket er en betydelig begrænsning, der også påvirker efterspørgsel og pris.

       

      Mægleren havde på forhånd vurderet, at ejendommen kunne sælges for 50.000 kr. jf. salgsbudget vedlagt som bilag nr. 1.

       

      Der er modtaget 3 bud på ejendommen, hvoraf kun det højeste opfyldte udbudsprisen på 50.000 kr. Byderen oplyser, at han vil anvende det til museum for legetøj.

       

      Overtagelsesdagen er efter nærmere aftale i 2019.

       

      Omkostningerne til mæglersalær, annoncering m.v.  er ca. 40.000 kr. ekskl. moms.

       

       Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       


      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra byrådets møde.



    • Bilag

  • 26 Personsag - Overførsel af direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale fra åremålsansættelse til kontraktansættelse (sagen blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Resume

      Overførsel af direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale fra åremålsansættelse til kontraktansættelse

       

      I sagen lægges der op til godkendelse af ændrede ansættelsesvilkår for direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at direktør Klaus Christiansen med virkning fra 1. januar 2020 uden stillingsopslag overføres fra åremålsansættelse til kontraktansættelse i stillingen som direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale.

    • Beslutning i Byrådet den 30-01-2019

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2019

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at direktør Klaus Christiansen med virkning fra 1. januar 2020 uden stillingsopslag overføres fra åremålsansættelse til kontraktansættelse i stillingen som direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Klaus Christiansens åremålsansættelse ved Viborg Kommune som direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale ophører pr. 31. december 2019. Idet Klaus Christiansen pr. denne dato har været ansat på åremål i 9 år, er der ikke mulighed for yderligere forlængelse af ansættelsen på åremål.

       

      Det fremgår af Rammeaftale om åremålsansættelse, § 2, stk. 4, at i tilknytning til åremålsperiodens udløb, kan kommunalbestyrelsen – uden stillingsopslag – og i direkte forlængelse af åremålsansættelsen, overføre den åremålsansatte til varig ansættelse i samme stilling.

       

      Klaus Christiansen vil derfor pr. 1. januar 2020 kunne overføres til stillingen som direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale enten som tjenestemand eller som kontraktansat.

       

      I forbindelse med forlængelse af Klaus Christiansens åremålsansættelse pr. 1. januar 2017 blev der udbetalt et fratrædelsesbeløb svarende til 6 måneders løn, jf. Rammeaftale om åremålsansættelse, § 6, stk. 6.

       

      Klaus Christiansen vil derfor ved fratrædelse af åremålsstillingen pr. 31. december 2019 være berettiget til en fratrædelsesbeløb svarende til 6 måneders løn.

       

      Ved direkte overgang fra åremålsansættelse til kontraktansættelse i stillingen som direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale, vil Klaus Christiansen ikke være berettiget til de 6 måneders løn i fratrædelsesbeløb.

       

      På baggrund heraf har kommunaldirektøren med Klaus Christiansen drøftet overførsel til en varig ansættelse som direktør.

       

      Klaus Christiansen har på baggrund af drøftelsen tilkendegivet interesse i overførsel til varig ansættelse på kontraktvilkår i direktørstillingen.

       

      Alternativer

      Stillingen opslås til besættelse pr. 1. januar 2020.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

       

       

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra byrådets møde.