Børne- og Ungdomsudvalget - Referat fra mødet den 02-06-2020

Referat

  • 1 Meddelelser og gensidig orientering
    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller

       

      1. at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Orienteringerne blev taget til efterretning med den bemærkning, at resultaterne fra organisationens egen evaluering kan fremsendes til KL, når denne foreligger.

    • Sagsfremstilling

      • Orientering og meddelelser fra udvalgsformanden og fra udvalgets medlemmer

       

      • Orientering og meddelelser fra direktør og chefgruppe

       

      Opfordring fra KL til de politiske udvalg om evaluering af erfaringerne fra nedlukningen.

       

      • Skolebestyrelsesvalg 2020 – forskudt valg, udskudt pga. Covid19

       

      Efter bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen afholdes der valg til skolebestyrelserne på skoler med forskudt valg. Der skal i år vælges 3 forældrerepræsentanter, som tiltræder pr. 1. august 2020.

       

      Valgbestyrelsen består af skolens leder, som er formand for valgbestyrelsen, formanden for den afgående skolebestyrelse og et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelse.

       

      Valget skulle jf. styrelsesvedtægten have været afholdt senest den 15. maj 2020, men pga. forsamlingsforbuddet i forbindelse med Covid19-situationen har man ikke kunne afholde valgmøder på skolerne.

       

      Valgmøder afholdes den 8. juni 2020. Der kan ske opstilling af kandidater til skolebestyrelsesvalget på inden valgmøde, på valgmødet eller direkte til skolens kontor senest den 10. juni 2020

       

      Hvis der ikke opnås fredsvalg på en skole, afholder valget elektronisk i perioden 23.-29. juni 2020.

       

    • Bilag

  • 2 Budget 2021-2024
    • Resume

      Udvalgets forslag til drifts- og anlægsbudget for 2021-2024 færdiggøres og indgår herefter i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den 19. august 2020. Det drøftes, hvilke ændringer, der indgår i budgetforslaget, i form af eventuelle økonomiske udfordringer og nye driftsønsker på driftsbudgettet og eventuelle nye anlægsønsker. Herunder drøftes det, hvordan sådanne ændringer kan finansieres.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget bedes drøfte tilbagemeldinger fra bestyrelser og MED-udvalg i Børn & Unge med henblik på at tage endelig stilling til hvilke driftsønsker, udfordringer og anlægsønsker, der skal videreformidles til Byrådets budgetforhandlinger.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

      1. at forslaget til driftsbudget godkendes,
         
      2. at forslaget til tekniske ændringer af det allerede vedtagne anlægsbudget godkendes,

       

      1. at udvalget godkender eventuelle nye anlægsønsker, der ønskes fremsat overfor byrådet, herunder forslag til finansiering og tilhørende idéoplæg, og

       

      1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter tilbagemeldingerne fra Bestyrelser og MED-udvalg, og
         
      2. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender budgetkataloget jf. bilag 1, med henblik på videreformidling til Byrådets budgetforhandlinger.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

       

      1. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte budgetkataloget jf. bilag 1 til videreformidling til Byrådets budgetforhandlinger, med den bemærkning, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på møde den 15. april 2020 vedtog, at driftsudfordringerne vedr. ”Ny Bjerringbro Skole” indgår i den videre budgetlægningsproces på byrådets budgetkonference.

       

      1. Forvaltningen blev anmodet om til de kommende budgetforhandlinger at udarbejde en liste over mindre anlægsprojekter på særligt dagtilbudsområdet, der ved en forhøjelse af anlægsrammen vil kunne fremrykkes til 2021.
    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 19. februar 2020 (sag nr. 17) spilleregler, procesplan og principper for årets budgetlægning. Efter den fælles procesplan skal udvalgene senest i juni færdiggøre deres budgetforslag.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 15. april 2020 (sag nr. 24) besluttet hvilke af udvalgenes budgetudfordringer, der skal indgå i prioritering på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 17. juni 2020, og hvilke budgetudfordringer, der allerede på nuværende tidspunkt sendes retur til udvalgene med henblik på, at udvalgene selv skal finde finansiering.

       

      Budgettet er senest behandlet på møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 12. maj 2020 (sag 8).

      Inddragelse og høring

      Budgethæftet med justeringer fra møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 12-05-2020 har været sendt til kvalificering i bestyrelser og MED-udvalg i Børn & Unge i perioden 13-05-2020 til 26-05-2020.

      Resumé af kvalificeringen:

      Dagtilbud har generelt ikke mange kommentarer til budgettet. Medarbejdersiden i Dagtilbuds-MED håber, at de 5 mio. kr. som i 2020 blev lagt i kommunekassen tilføres området i 2021 og en dagtilbudsbestyrelse udtrykker bekymring for at projekterne på henholdsvis skoleområdet og i Familie & Rådgivning kommer til at påvirke rammen for Dagtilbud. De anerkender de strukturelle udfordringer på skoleområdet og påpeger ligeledes strukturelle udfordringer på Dagtilbudsområdet i forhold til små institutioner og ser frem til en politisk stillingtagen til struktur på både skole og dagtilbudsområdet. Der opfordres ligeledes til at lade helhedsplanen for anlæg omfatte dagtilbudsområdet.

       

      Overordnet set udtrykker skolerne bekymring for at kunne løse opgaven, når det samlede budget falder med ca. 15 mio. kr. Særligt henvises der til at fald i elevtal ikke nødvendigvis følger fald i klassetal samt til udfordring med at løfte eksempelvis inklusionsopgave, ordblinde indsats, flersprogede børn, specialpædagogisk bistand etc. når det samlede budget bliver mindre. Der udtrykkes positivitet i forhold til sammenlægningen af skoler i Bjerringbro, men det italesættes ligeledes, at dette vil danne præcedens for den kommende proces vedr. kvalitet i folkeskolen. Denne proces er endnu ikke finansieret, og der lægges op til, at omkostningerne ved en eventuelt ny struktur skal findes af det samlede Byråd og dermed påvirke det nuværende serviceniveau på skoleområdet negativt.

       

      Der er generelt ros til de planlagte anlægsprojekter. I forhold til nye anlægsprojekter har flere skoler og et dagtilbud sendt ønsker ind. Se de individuelle tilbagemeldinger for konkrete ønsker i bilag 3.

       

      Både fag-MED Familie & Rådgivning og lokal MED i BU-Handicap udtrykker glæde over at kunne vende tilbage til det tidligere serviceniveau på aflastningspladserne i BU Handicap. Der udtrykkes ligeledes glæder over at kunne udnytte de fysiske rammer bedre og dermed øge aktiviteten for de børn og unge, der benytter tilbuddet.

       

      Kvalificeringen fra de enkelte bestyrelser og MED-udvalg i deres fulde længde kan findes i bilag 3.

      Beskrivelse

      Budgethæfte

      Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Budgethæftet er blevet udbygget med nye oplysninger i løbet af budgetlægningen, så det nu indeholder det endelige budgetforslag.

       

      Budgethæftet er justeret på baggrund af de beslutninger, der blev truffet på mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 12-05-2020. Budgethæftet kan ses som bilag nr. 1.

       

      Med udgangspunkt i det reviderede budgethæfte og kvalificeringen fra bestyrelser og MED-udvalg i Børn & Unge bedes Børne- og Ungdomsudvalget beslutte, hvilke driftsønsker, udfordringer og anlægsønsker, herunder finansieringsforslag udvalget ønsker at videresende til Byrådets budgetforhandlinger 2020.

       

      Forslag til driftsbudget

      Forslaget til driftsbudget består som udgangspunkt af overslagsår 2021-2023 i det allerede vedtagne budget. Dette er korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger. Dertil kommer de ændringer, som udvalget beslutter.

       

      Ændringerne kan opdeles i tre hovedelementer: økonomiske udfordringer, nye driftsønsker og forslag til finansiering af disse. Med de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, skal udvalget selv finansiere både udfordringer og driftsønsker. Tabellen nedenfor viser, om der er balance i forslaget til driftsbudget.

       

      Budgetbalance på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)

       

      2021

      2022

      2023

      2024

      Henvisning til budgethæfte (bilag nr. 2)

      Udfordringer

      5.320

      1.430

      430

      430

      Afsnit 5.1

      Driftsønsker

      0

      0

      0

      0

      Afsnit 5.2

      Finansiering

      -720

      -430

      -430

      -430

      Afsnit 5.3

      I alt

      4.600

      1.000

      0

      0

      -

       

      Den manglende finansiering i 2021 og 2022 skyldes Ny Bjerringbro Skole, hvor Børne- og Ungdomsudvalget tidligere har besluttet at understøtte sammenlægningsprocessen af skolerne i Bjerringbro med følgende indsatser: Skolens pædagogiske og fysiske sammenlægningsproces understøttes økonomisk med et engangsbeløb på 400.000 kr. Den nye skole starter uden overførte underskud fra de to ”gamle” skoler, og bevilliges derfor en engangsbevilling på 3,2 mio. kr., således at den nye skole har et nulstillet budget. Der gives et fusionstillæg i 2 år a 1 mio. kr. fra regnskabsåret 2021/2022 og frem.

       

      Forslag til teknisk tilretning af anlægsbudgettet

       

      Som en del af budgetforslaget skal de allerede vedtagne anlægsprojekter korrigeres for tekniske ændringer. Formålet med den tekniske tilretning er, at anlægsbasisbudgettet afspejler en realitisk tidsplan for de enkelte anlægsprojekter.

       

      I alt er der tekniske ændringer for -20,5 mio. kr. i 2021, -24,6 mio. kr. i 2022, 33,3 mio. kr. i 2023 og 12,0 mio. kr. i 2024.

       

      Fremrykning af anlægsprojekter til 2020 i lyset af covid-19-situationen:

      På mødet den 22. april 2020 (sag nr. 18) har Byrådet besluttet, at der med henblik på at understøtte aktiviteten i virksomhederne fremrykkes drifts- og anlægsudgifter til 2020 for samlet 36.113.000 kr., der midlertidigt finansieres af kassebeholdningen, idet drifts- og anlægsudgifterne reduceres tilsvarende i basisbudgettet for 2021-2024.

       

      Byrådets beslutning betyder, at der er fremrykket anlægsudgifter for 3,0 mio. kr. til 2020 fra 2021 på Børne- og Ungdomsudvalget anlægsbudget.

       

       

      Nye anlægsønsker

       

      Nye anlægsønsker skal efter spillereglerne for budgetlægningen finansieres inden for det eksisterende anlægsbasisbudget, som udgør budgetrammen, eller ved at udskyde projekter til 2025.

      Tabellen nedenfor viser udvalgets nye anlægsønsker samt forslag til finansiering af disse:

      Udvalgets anlægsønsker herunder finansieringsforslag

      (i 1.000 kr., 2021 P/L)

      2021

      2022

      2023

      2024

      2025

      I alt

      Nye ønsker

       

       

       

       

       

       

      Fremtidens folkeskole

      ?

      ?

      ?

      ?

      ?

      ?

      Sammenlægning af skoler i Bjerringbro

      0

      0

      0

      18.000

      24.000

      42.000

      Hald Ege skole

      0

      0

      0

      10.000

      12.000

      22.000

      Søndre skole

      0

      0

      0

      1.700

      6.800

      8.500

      Frederiks skole

      0

      0

      0

      6.000

      0

      6.000

      Hammershøj skole

      0

      0

      0

      4.000

      0

      4.000

      Nyt børnehus i Taphede - 2. etape

      0

      0

      0

      0

      0

      0

      Ny helhedsplan for Børn & Unge, herunder Karup - Møldrup - Rødkærsbro skoler

      0

      0

      1.000

      0

      0

      1.000

      Finansiering

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      I alt

      0

      0

      1.000

      39.700

      42.800

      83.790

       

      De enkelte anlægsønsker er yderligere beskrevet i budgethæftet (bilag 1, afsnit 7.3). De mere uddybende idéoplæg kan ses som bilag nr. 2.

      Alternativer

      Intet

      Tidsperspektiv

      Forslaget til drifts- og anlægsbudget indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 19. august 2020. Basisbudgettet er udgangspunktet for de efterfølgende politiske forhandlinger om budget 2021-2024. Eventuelle nye anlægsønsker indgår i byrådets budgetmaterialer.

       

      Der er i budgettet for 2021-2024 indregnet reduktioner for 19,7 mio. kr. i hver af årene. Reduktionerne er placeret som en pulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget. På mødet den 17. juni 2020 i Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftes direktionens oplæg til udmøntning af reduktionsforslag på de enkelte fagudvalg.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 3 Budgetopfølgning pr. 30. april 2020
    • Resume

      I de seneste mange år har alle udvalgene 3 gange årligt udarbejdet en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. sept. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede imidlertid på mødet den 22. jan. 2020 (sag nr. 10), at der - på grund af implementering af nyt økonomisystem - i 2020 alene udarbejdes 2 budgetopfølgninger opgjort hhv. pr. 30. april og 30. sept.

       

      Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab.

       

      I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Børne- og Ungdomsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. april 2020 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      1. at budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 godkendes.

       

      Endvidere foreslår direktøren for Børn og Unge, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi),

       

      2. at de omplaceringer mellem politikområder, der er anført i bilag 2 godkendes.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      1. Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi), at budgetopfølgningen pr. 30. april 2020 godkendes.

       

      2. Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi), at de omplaceringer mellem politikområder, der er anført i bilag 2 godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet

      Inddragelse og høring

      Intet

      Beskrivelse

      I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Børne- og Ungdomsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. april 2020 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget. 

       

      I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for.

       

      Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2019. Overførslerne fra 2019 blev godkendt af byrådet på mødet den 22. april. 2020 (sag nr. 17).

      Byrådet godkendte endvidere på mødet den 22. april 2020 (hhv. sag nr. 21 og 20) nedsættelse af alle udvalgenes serviceudgifter i 2020 på grund af lavere pris- og lønskøn udmeldt af KL samt lavere udgifter til feriepenge i 2020 på grund af den nye ferielov, hvilket også er indregnet i budgetopfølgningen.

       

      Mio. kr. (minus =
      mindreforbrug)

      Budget

      Forventet
      regnskab

      Forventet afvigelse

       

       Opr.

       Korr.

      30. april

      I forhold til opr. budget

      I forhold korr.budget

      Drift

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      Serviceudgifter

       

       

       

       

       

            Skoler og klubber

      965,9

      988,3

      975,6

      9,6

      -12,7

            Dagtilbud

      414,7

      418,7

      430,9

      16,2

      12,2

            Familieområdet

      316,2

      322,2

      328,2

      12,0

      6,0

      Serviceudgifter i alt

      1.696,8

      1.729,1

      1.734,6

      37,9

      5,5

       

       

       

       

       

       

      Anlæg, skattefinansieret

      59,1

      72,9

      64,3

      5,2

      -8,6

      Tabel 1

       

      Vedrørende skoler og klubber forventes der et mindreforbrug på 12,7 mio. kr. heraf 10,7 mio. kr. decentralt. På det decentrale område viser det forventede resultat, at der bliver brugt af overførte mindreforbrug fra tidligere år.   det centrale område er der mindreudgifter til bl.a. kompetenceudvikling og det mellemkommunale område. Endvidere er der centralt indregnet en forventet merudgift på 4,9 mio. kr. til ekstra rengøring som følge af Covid-19.

       

      Vedrørende dagtilbud forventes et merforbrug på 12,2 mio. kr., hvilket hovedsagelig skyldes det decentrale område, hvor der forventes en merudgift på 8,0 mio. kr.

      Centralt forventes en merudgift på 4,2 mio. kr., hvilket primært skyldes at der fra det centrale område er lagt 5,0 mio. kr. ud til det decentrale område. Beløbet blev tildelt i budgetforligt med finanslovsforbehold, og i første omgang placeret på politikområdet politisk administration, men Byrådet godkendte dog, at Børne- og Ungdomsudvalget kunne disponere over beløbet.

       

      På familieområdet forventes der et merforbrug 6,0 mio. kr., som primært vedrører det centrale område, idet der er lagt en merudgift på 6,0 mio. kr. i forventningerne til endnu ikke kendte sager for den resterende del af året.

       

      Det gælder generelt for en række politikområder, at de er præget af merudgifter afledt af Corona-situationen. Med hensyn til Corona-relaterede udgifter har regeringen givet ”budgetgarantier” så kommunerne under et kan forvente en kompensation over bloktilskuddet, så de ekstraordinære udgifter ikke går ud over velfærdsområderne.

      For Børne- og Ungdomsudvalgets område udgør de forventede merudgifter i denne budgetopfølgning 15-20 mio. kr.

       

      På anlæg forventes der et mindreforbrug i 2020 på 8,6 mio. kr.

       

      En mere detaljeret redegørelse for afvigelserne på drift og anlæg kan ses i bilag nr. 1.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Der er medtaget alle projekter, hvor der isoleret set i 2020 er afsat min. 2 mio. kr. eller, hvor der er afsat beløb på basisbudgettet i 2021-2024. De forventede tidsforløb for Børne- og Ungdomsudvalgets projekter er vedlagt som bilag nr. 3. 

      Alternativer

      Intet

      Tidsperspektiv

      Intet

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 4 Ændringer i 0,35%-puljen 2020
    • Resume

      Der foreslås ændringer i 0,35%-puljen, så flere projekter finansieres permanent fra 2020.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forslaget til ændringer i 0,35%-puljen fra 2020.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Forslag til ændringer i 0,35%-puljen blev godkendt med følgende bemærkninger,

      • Puljen skal fremadrettet benævnes Udviklingspuljen
      • at der årligt afsættes et beløb på 4-5 mio. kr., som kan anvendes til midlertidige udviklingstiltag
      • at forvaltningen anmodes om at udarbejde et forslag til den fremtidige anvendelse af puljen.
    • Sagsfremstilling

      Historik

      Børne- og Ungdomsudvalget etablerede i forbindelse med budget 2013 en pulje med det formål at finansiere igangsættelse af midlertidige tværgående projekter med understøttelse af forebyggende tiltag og foranstaltninger. Ved evaluering og afslutning af projekterne kan det besluttes, at de indarbejdes som permanente foranstaltninger i Børn & Unge og overgår til finansiering på driftsbudgettet.

      Puljen udgjorde i 2013-2015 0,25% af driftsbudgettet inden for Børn & Unge og fra 2016 0,35%.

      Inddragelse og høring

      Intet.

      Beskrivelse

      For 2020 udgør puljen ca. 6,6 mio. kr. Hertil skal lægges et overført mindreforbrug fra 2019 på ca. 2,2 mio. kr. Det betyder, at der i alt for 2020 er knap 8,9 mio. kr. i puljen.

       

      Flere af de nuværende projekter i puljen vurderes at være uden for rammebeskrivelsen for 0,35%-puljen, fordi der er tale om permanente udgifter, hvorfor det foreslås, at disse projekter fra 2020 overflyttes til et fagområde eller sekretariatet. Finansiering til projekterne medfølger fra 0,35%-puljen med i alt ca. 2,6 mio. kr.

       

      Det foreslås på den baggrund, at puljen for 2020 herefter vil udgøre:

       

      Budget for 2020:  4,0 mio. kr.

      Overført fra 2019:  2,2 mio. kr.

      I alt:   6,2 mio. kr.

       

      Det foreslås, at følgende projekter overflyttes til sekretariatet:

      -         Metodecenteret (146.000 kr.)

      -         Animationsfilm (150.000 kr.)

      -         Understøttelse og implementering af fælles grundlag for børns læring, Den Tværfaglige Model og TOPI (700.000 kr.)

      -         Understøttelse af velfærdsteknologiske prøvehandlinger og pædagogisk IT (100.000 kr.)

      -         Fælles test- og udviklingscenter for velfærdsteknologi i samarbejde med J&V (66.667 kr.)

      -         Boligsocial indsats (425.000 kr.)

      I alt: 1.587.667 kr.

       

      Det foreslås, at følgende projekter overflyttes til Skoleområdet:

      -         Forberedende indsats – livsduelighed og mestringsstrategier (35.000 kr.)

      -         Håndholdt overlevering (43.750 kr.)

      -         Byrådsdagen - fælleskommunalt elevrådsarbejde (50.000 kr.)

      -         Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse (300.000 kr.)

      I alt: 428.750 kr.

       

      Det foreslås, at følgende projekt overflyttes til Familie og Rådgivning:

      -         Sundhedsplejen – overenskomst og hygiejnekoordinator (600.000 kr.)

       

      Det foreslås, at følgende projekter forbliver i 0,35%-puljen i 2020, hvor de også afsluttes:

      -         Implementering af sammenhængsmodellen (50.000 kr.)

      -         Udvikling og understøttelse af leanprojekter (50.000 kr.)

      -         Forskningsprojekter på 0-6-års området (600.000 kr.)

      -         Samarbejdsprojekt Rindsholmvej og Naturskolen (150.000 kr.)

      -         Kompetenceløft i ADBB og COS-P (250.000 kr.)

      -         Opsøgende medarbejder i forhold til unge (439.000 kr.)

      I alt: 1.539.000 kr.

      Alternativer

      Udvalget har mulighed for at pege på alternative overflytninger end de i sagsbeskrivelsen anførte.

      Tidsperspektiv

      Intet.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er som bilag til punktet vedlagt en samlet oversigt over projekterne samt finansiering heraf.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Oprettelse af almenklasser forberedt til børn med ASF på Vestervang Skole
    • Resume

      I sagen præsenteres udvalget for en plan for oprettelsen af almenklasser forberedt til børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF) på Vestervang Skole på 0., 1. og 2. årgang fra august 2021.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

      1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender planen for oprettelse af almenklasser forberedt til børn med ASF på 0., 1. og 2. årgang fra august 2021 på Vestervang Skole
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Planen for oprettelse af almenklasser forberedt til børn med ASF på 0., 1. og 2. årgang fra august 2021 på Vestervang Skole blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Med afsæt i konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2018-2021, gennemførte forvaltningen i 2018/19 en analyse af udviklingen på autismeområdet i Viborg Kommune.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget blev den 04-06-2019 (sag 11) præsenteret for en række anbefalinger om tiltag, til udvikling og styrkelse af Viborg Kommunes indsats på autismeområdet, herunder forslaget om almenklasser forberedt til børn med ASF eller lignende udfordringer.

       

      I forbindelse med budgetforliget 2020-2023 besluttede Byrådet den 04-11-2019 (sag 2), at finansiere forslaget om almenklasser forberedt til børn med ASF eller lignende udfordringer på én skole i Viborg Kommune.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 26-11-2019 (sag 4), at almenklasser forberedt til børn med ASF skal iværksættes på Vestervang Skole fra skoleåret 2021/2022, og at eventuel oprettelse af ekstra klasser finansieres af det samlede budget for skoleområdet inden midlerne fordeles via ressourcetildelingsmodellen.

      Inddragelse og høring

      Forslaget om almenklasser forberedt til børn med ASF har været sendt i høring i råd, bestyrelser og MED-udvalg i forbindelse med budget 2020-2023.

       

      I foråret 2020 har en bredt sammensat arbejdsgruppe medvirket til beskrivelse af indsatsen.

      I skoleåret 2020/2021 inddrages skolebestyrelse, forældre, medarbejdere, PPL og relevante parter og interessenter i endnu højere grad i forberedelsesfasen.

       

      Der udarbejdes en kommunikationsplan, der sikrer den rette involvering og information fra august 2020 og frem til opstart i august 2021

      Beskrivelse

      Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 26. november 2019 at almenklasser forberedt til børn med ASF skal oprettes på Vestervang Skole fra august 2021.

       

      Almenklasser forberedt til børn med ASF er et NEST-inspireret tilbud til 16 almene elever og 4 elever med ASF. Undervisningen i klassen udspringer af en pædagogik, der tilgodeser børn med ASF og som samtidig har en positiv effekt på neurotypiske børn. Der etableres klasselokaler, som tilgodeser de behov, der kræves for at lave en struktureret ASF-pædagogik.

      I tilbuddet vil der være 2 pædagogiske medarbejdere tilstede, hvis der er fire børn med ASF tilknyttet klassen. Alternativt reduceres to-personordningen i forhold til antallet af børn med ASF. Der vil således være mindst én kendt voksen i klassen.

       

      Formålet med tilbuddet er:

       

      • At tilbyde elever med ASF et skoletilbud, hvor de i højere grad inkluderes i det almene skolemiljø
      • At skabe rammen for et inkluderende læringsmiljø, hvor kendskab til ASF-pædagogik højnes – både på Vestervang Skole og på kommunens øvrige skoler
      • At skabe et skoletilbud, hvor børn med ASF kan profitere af at udvikle sig med jævnaldrende neurotypiske børn, som de kan spejle sig i
      • At skabe et skoletilbud, hvor der er forudsætninger for, at børn med ASF kan indgå i en almindelig skolehverdag
      • At skabe et skoletilbud, hvor alle børn oplever sig selv og klassekammeraterne som aktivt bidragene i fællesskabet

       

      Der oprettes tre klasser forberedt til børn med ASF fra august 2021 på 0., 1. og 2. årgang. For at tilgodese elevforholdet 16+4 udløser det to ekstra klasser i indskolingen. Elev- og klassefordeling fremgår af Bilag 1. Klassedannelsen sker på baggrund af forældreønsker og skolens principper og mål for klassedannelse. Der udarbejdes en proces for klassedannelsen på skolen i samarbejde med medarbejdere og forældrerepræsentanter.

      Den nye klassedannelse betyder at elevtallet på 1. og 2. årgang mindskes i alle klasser.

       

      De fire elever til hver almenklasse forberedt til børn med ASF udvælges ud fra følgende kriterier:

       

      • En PPV med anbefaling til almenklasse forberedt til børn med ASF byggende på vanskeligheder inden for autismespektret eller vanskeligheder som mødes med tilsvarende pædagogik
      • Et kognitivt niveau svarende til normalbegavelse
      • Et højt funktionsniveau, evt. beskrevet med SRS eller ABAS
      • Barnets adfærd er ikke voldsomt kravafvisende eller udadreagerende

       

      Kriterierne skal medvirke til at sikre, at de rette børn visiteres til tilbuddet på Vestervang Skole og at de børn, der visiteres, er dem, hvor der må forventes at være størst sandsynlighed for at både børn og voksne lykkes med tiltaget. Forud for almindelig visitationsprocedure drøfter psykologerne muligheden for at søge tilbuddet med forældre og distriksskole. Der visiteres til tilbuddet i april 2021 og visitering til tilbuddet foretages derefter løbende.

      Alternativer

      Intet

      Tidsperspektiv

      Der oprettes 3 almenklasser forberedt til børn med ASF på 0., 1. og 2. årgang fra august 2021. Der udvides med en klasse om året i takt med at nye elever starter op. Der vil således være en almenklasse forberedt til børn med ASF på alle årgange (0.-9.) i 2028.

       

      Med opstart nedefra sikres etableringen af en ny klasse- og skolekultur i samarbejde med forældrene samtidig med at elevernes faglige og sociale trivsel tilgodeses. 

       

      Igennem skoleåret 2020-2021 forberedes det konkrete tilbud i tæt samarbejde med PPL, herunder: Klassedannelse, visitation, kompetenceudvikling af medarbejdere, tilpasning og indretning af lokaler, planlægning ag samarbejde og undervisning, forberedelse af ny læringskultur og inddragelse af forældregruppen til skoledistriktets børn. Der er udarbejdet overordnet procesplan frem mod opstart af tilbuddet.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Med udgangspunkt i det budget, der fordeles til skolerne via ressourcetildelingsmodellen er gennemsnitsbudgettet pr. ekstra klasse ca. 1.000.000 kr. Oprettelsen af 2 ekstra klasser på Vestervang Skole finansieres af det samlede budget for skoleområdet via en ekstra tilførsel til skolen på 2.000.000 kr. inden midlerne fordeles via ressourcetildelingsmodellen.

       

      To-personsordingen i klasser forberedt til børn med ASF finansieres via taksten for elever i specialtilbud og reduceres/opnormeres efter antallet af elever med ASF.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Hald Ege Skole, anlægsbyggeri til- og ombygning, helhedsplan (bevillingssag)
    • Resume

      På anlægsprojektet er Rambøll antaget som Totalrådgiver. De har udarbejdet udbudsmaterialet, som er sendt ud i licitation.

       

      Der søges nu om frigivelse af beløb til anlægsprojektet.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at der fraviges kommunens udbudspolitik, så projektet kan igangsættes hurtigst muligt efter licitationen. 

       

      1. at om- og tilbygningen igangsættes hvis licitationsresultatet er inden for det afsatte beløb og kan udføres indenfor anlægsrammen.

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.076.000 kr. til kontoen ”Hald Ege Skole, om- og tilbygning” med rådighedsbeløb på 5.076.000 kr. i 2020 og med rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. i 2021

       

      1. at udgiften på 5.076.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020.

       

      1. at udgiften på 3.000.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet på investeringsoversigten i overslagsåret 2021. Det forudsættes, at rådighedsbeløbet på 3.000.000 afsættes på budgettet i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2021-2024.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at kommunens udbudspolitik fraviges, så projektet kan igangsættes hurtigst muligt efter licitationen. 

       

      1. at om- og tilbygningen igangsættes hvis licitationsresultatet er inden for det afsatte beløb og kan udføres indenfor anlægsrammen.

       

      1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 8.076.000 kr. til kontoen ”Hald Ege Skole, om- og tilbygning” med rådighedsbeløb på 5.076.000 kr. i 2020 og med rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. i 2021

       

      1. at udgiften på 5.076.000 kr. i 2020 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2020.

       

      1. at udgiften på 3.000.000 kr. i 2021 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet på investeringsoversigten i overslagsåret 2021. Det forudsættes, at rådighedsbeløbet på 3.000.000 afsættes på budgettet i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2021-2024.
    • Sagsfremstilling

      Historik

      På møde den 24. marts 2020 besluttede Børne-og Ungdomsudvalget (sag nr. 7) at godkende projektforslaget.

       

      På grund af Covid-19 og den økonomisk situation besluttede Byrådet på sit møde den 22. april 2020(Sag nr. 18) at der med henblik på at understøtte aktiviteten i virksomhederne fremrykkes drifts- og anlægsudgifter fra 2021 til 2020 samt at forvaltningen midlertidigt kan fravige kommunens udbudspolitik som beskrevet i sagsfremstillingen med henblik på at sikre, at de fremrykkede aktiviteter kan igangsættes hurtigt.

       

      Der er valgt at fremrykke dette projekt. Totalrådgiver har lavet udbudsmaterialet, som nu er sendt i licitation. Efter den 28. maj kendes licitationsresultatet.

      Inddragelse og høring

      Skolebestyrelse, ledelse og personale fra Hald Ege Skole, Børn & Unge samt Ejendomme & Energi har været inddraget i processen.

      Beskrivelse

      Projektforslaget tager udgangspunkt i en gennemgribende og tidssvarende hovedrenovering af fløj C. Stueplan renoveres med et nyt Pædagogisk Lærings Center (PLC), nye indgangspartier med vindfang, nye toiletter, ny cafe samt renovering af klasselokale, science og aula.

      1. sal ombygges fra 3 små klasselokaler til 2 større og tidssvarende klasselokaler med fælles gangareal og læringsrum. Fløjens indeklima opdateres med ny og bedre ventilation, sikring af trækgener, bedre lyd- og lysforhold samt forbedring af bygningsfacaden for at sikre mod overophedning af bygningen mod syd.

      Hovedrenoveringen af fløj C tilfører skolen et helt nyt og identitetsgivende arkitektonisk

      udtryk og nogle rumligheder der forstærker oplevelsen af helhed og sammenhængskraft. Da fløj C er beliggende centralt på skolen, vil den tidssvarende ombygning helt naturligt fremover blive skolens centerområde og samlingspunkt for hele skolen.

       

      Følgende beløb er afsat på investeringsoversigten:

       

      År

      Beløb

       

      2019

      1.067.000 kr.

      Frigivet i Byrådet den 19. december 2018

      2020

      5.076.000 kr.

      Ikke frigivet

      2021

      3.000.000 kr.

      Ikke frigivet

       

      9.143.000 kr.

       

       

      Der bliver den 28. maj 2020 afholdt licitation på projektet. Tilbuddene bliver gennemgået og vurderet om de er konditionsmæssige. Der bliver vurderet, om de samlede udgifter til helhedsplanen kan afholdes inden for de afsatte beløb på investeringsoversigten til helhedsplanen.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Håndværker licitation afholdes den 28. maj. 2020.

      Gennemgang af tilbud og Totalrådgiver indstilling af entreprenør, start juni.

      Udførelse fra start juli 2020 til slut januar 2021, herefter ibrugtagning.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 7 Elev- og klasseprognose 2020-2035 (orienteringssag)
    • Resume

      Der er udarbejdet en ny elev- og klassetalsprognose for folkeskolerne i Viborg Kommune fra 2020 til 2035.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      1. at orienteringen bliver taget til efterretning.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Orienteringen blev taget til efterretning

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Elevprognosen udarbejdes hvert år.

      Inddragelse og høring

      Intet.

      Beskrivelse

      Elev- og klasseprognosen er udarbejdet på baggrund af den nye befolkningsprognose samt dækningsgraden (angiver hvor stor en andel af børn bosiddende i et skoledistrikt, der går i den specifikke distriktsskole).

       

      Antallet af elever og klasser frem mod år 2035 forudsiges i prognosen. Antallet af klasser forudsiges på baggrund af de fremskrevne elevtal, idet den 28. elev (hhv. 56. elev osv.) i nærværende prognose udløser en klassedeling.

       

      Elev- og klasseprognosen omfatter alene 0.-9. klasse i de kommunale skoler eksklusiv elever i specialklasser samt 10. klassetrin, idet disse vil være vanskelige at forudsige over en lang årrække.

      Alternativer

      Intet

      Tidsperspektiv

      Intet.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 8 Den styrkede pædagogiske læreplan - udsættelse af frist for implementering
    • Resume

      Dagtilbuddene i Viborg Kommune har over det sidste år arbejdet på at udarbejde og implementere den styrkede pædagogiske læreplan. Sidste frist for udarbejdelse og implementering af den nye plan var den 01-07-2020. Grundet situationen vedr. covid-19 har kommunerne fået mulighed for at udsætte denne frist. Forvaltningen indstiller derfor til, at fristen for udarbejdelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan udsættes til den 01-10-2020.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

      1. at fristen for udarbejdelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan i Dagtilbud udsættes til 01-10-2020.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      • at fristen for udarbejdelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan i Dagtilbud udsættes til 01-10-2020
    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

      Inddragelse og høring

      Intet.

      Beskrivelse

      Dagtilbuddene i Viborg Kommune har over det sidste år arbejdet på at udarbejde og implementere den styrkede pædagogiske læreplan. Sidste frist for udarbejdelse og implementering af den nye plan var den 01-07-2020. Mange af institutionerne på dagtilbudsområdet er tæt på målet, men grundet situationen vedr. covid-19 har det ikke været muligt, at gennemføre de involverende processer for personalet der skal til, for at de nye styrkede læreplaner bliver et levende værktøj i dagligdagen.

       

      Undervisningsministeriet har via notat af 2. maj 2020 givet kommunalbestyrelserne mulighed for at udsætte fristen for implementering af de styrkede læreplaner. Derfor forslår forvaltningen, at fristen udsættes til den 01-10-2020, så størst mulig involvering af personalet opnås. Notatet fra undervisningsministeriet kan ses i bilag 1.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Den styrkede pædagogiske læreplan skulle have været udarbejdet og implementeret i det enkelte dagtilbud den 01-07-2020. Grundet situationen vedr. covid-19 har kommunerne fået mulighed for at udsætte denne frist. Forvaltningen foreslår at fristen udsættes til den 01-10-2020.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

      Juridiske og planmæssige forhold

      Den styrkede pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens §§8 og 9 (LBK nr 2 af 06/01/2020) samt bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (BEK nr 968 af 28/06/2018).

    • Bilag

  • 9 Udmøntning af midler til mere pædagogisk personale i daginstitutionerne
    • Resume

      I denne sag bedes Børne- og Ungdomsudvalget træffe beslutning om, hvordan de ca. 8,4 mio. kr., der er tildelt Viborg Kommune til minimumsnormeringer i Dagtilbud, udmøntes. Udvalget bedes ligeledes tage stilling til hvordan de 5 mio. kr. uddelt via tildelingsmodellen til de decentrale enheder i forbindelse med budgetforliget 2020-24 håndteres.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,
       

      1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender fordelingsnøglen til udmøntning af puljen til minimumsnormeringer
      2. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at de tidligere tildelte 5 mio. kr. til det decentrale område forbliver decentralt i 2020, finansieret af en central konto på politikområde dagtilbud.
      3. at der i forbindelse med den decentrale budgetlægning i oktober/november måned vil blive taget stilling til, om de 5 mio. kr. kan dækkes helt eller delvis ind af centrale mindreudgifter i 2020 eller om de skal indgå i budgettildelingen for 2021.

       

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      1. Fordelingsnøglen til udmøntning af puljen til minimumsnormeringer blev godkendt.
      2. Et forventet mindreforbrug på det centrale område på dagtilbudsområdet på 4,5 mio. kr. fordeles til de decentrale enheder i 2020
      3. at der i forbindelse med den decentrale budgetlægning i oktober/november måned vil blive taget stilling til, om de 4,5 mio. kr. kan dækkes helt eller delvis ind af centrale mindreudgifter i 2020 eller om de skal indgå i budgettildelingen for 2021.
    • Sagsfremstilling

      Historik

      I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-2023 blev det besluttet, forlods at tildele dagtilbudsområdet 5 mio. kr. til styrkelse af Dagtilbud, dog med forbehold for at midlerne ville blive udmøntet efterfølgende via finansloven.

       

      Den 26-11-2019 (sag 3) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at udmønte de 5 mio. kr. til styrkelse af Dagtilbud via den almindelige tildelingsmodel.

       

      Byrådet vedtog den 29-01-2020 (sag 8), at midlerne, hvad angår skoler og dagtilbud ikke kunne frigives før vilkårene for udmøntningen af finansloven for 2020 var kendt, men at skoler og dagtilbud kunne disponere over midlerne.

       

      Børne- og Undervisningsministeriet udmeldte den 17-02-2020 vilkårene for udmøntning af 500 mio. kroner til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. For Viborg Kommune betød det en ekstra tildeling på ca. 8,4 mio. kr. i 2020.

       

      Den 12-05-2020 (sag 13) besluttede Byrådet, at de 5 mio. kr., som dagtilbud havde fået til disposition og som var udmøntet via tildelingsmodellen, skulle trækkes tilbage og tillægges kassebeholdningen og at for meget opkrævet forældrebetaling, skulle tilbagebetales.

      Inddragelse og høring

      Intet

      Beskrivelse

      Børne- og Undervisningsministeriet har 17. februar 2020 udmeldt vilkårene for udmøntning af 500 mio. kroner til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. For Viborg Kommune betyder det en ekstra tildeling på ca. 8,4 mio. kr. i 2020.

       

      Forvaltningen foreslår, at de ca. 8,4 mio. kr. forbliver i en central pulje på politikområdet Dagtilbud, hvor de enkelte institutioner har mulighed for at ansætte eller kontere allerede ansat personale i 2020 efter antallet af indskrevne børn.

       

       Budget

      Fordeling af statslige midler

      (8,383 mio. kr.)

      Område 1 - Nord

      1.342.580

      Område 2 - Øst

      1.591.822

      Område 3 - Sydøst

      883.221

      Område 4 - Sydvest

      1.104.053

      Område 5 - Vest

      1.713.242

      Børnehuset Spangsdal

      209.372

      Overlund Børnecenter

      188.248

      Hald Ege Børnehus

      339.272

      Spurvehuset

      190.862

      Børnehuset Videbechs Minde

      187.091

      Børnehuset Tommeliden

      223.126

      Digterparkens Børnehus

      157.307

      Søløven

      58.811

      Børnehuset Møllebakken

      43.112

      Daginstitutionen Tumlehøj

      85.735

      Naturbørnehaven Høndruphus

      65.145

       

      Puljen på de 8,4 mio. kr. er betinget af, at midlerne ikke indgår i beregningerne vedr. forældrebetaling og takst til privatinstitutioner og private pasningsordninger samt i budgettet til dagplejen. De allerede uddelte midler (5 mio. kr. jf. budgetforliget) er delt ud via den almindelige tildelingsmodel på dagtilbud og har dermed indgået i netop beregningen af forældrebetaling og takst til privatinstitutioner og private pasningsordninger samt dagplejen. Desuden er det en tilskudsbetingelse, at det tildelte tilskud kommer oven i det vedtagne budget for 2020 på dagtilbudsområdet. Betingelserne for udmøntning af puljen kan ses i bilag 1.

       

      Det foreslås derfor, at de tidligere tildelte 5 mio. kr. til det decentrale område forbliver decentralt i 2020, finansieret af en central konto på politikområde dagtilbud. Der vil så i forbindelse med den decentrale budgetlægning i oktober/november måned blive taget stilling til, om de 5 mio. kr. kan dækkes helt eller delvis ind af centrale mindreudgifter i 2020 eller om de skal indgå i budgettildelingen for 2021.

      Alternativer

      Intet

      Tidsperspektiv

      Intet

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet

    • Bilag

  • 10 Børne- og Ungdomsudvalget behandler udkast til udviklingsområder i Rammeaftalen 2021-2022
    • Resume

      Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland inviterer til lokale politiske drøftelser af forslag til udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

       

      1. at KKR’s forslag til udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22 drøftes med henblik på at indsende eventuelle bemærkninger til det videre arbejde med at formulere et udkast til rammeaftalen.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Børne- og Ungdomsudvalget tilsluttede sig KKR’s forslag til udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

      Inddragelse og høring

      Udsatterådet drøftede forslagene til udviklingsområderne på sit møde den 27. februar 2020. Udsatterådet er enige i forslagene til udviklingsområder og ser frem til en konkretisering af den videre proces.

       

      Handicaprådet drøftede forslagene på sit møde den 11. maj 2020. Handicaprådet ser det som en vigtig information at få indblik i forslag til udviklingsområder i Rammeaftale 2021-22 og ser klare intentioner i forslaget.

       

      Denne sag behandles sideløbende i Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Sekretariatet for Social, Sundhed & Omsorg sørger for samlet tilbagemelding fra Viborg Kommune.

      Beskrivelse

      Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region til gavn for borgerne.

       

      Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i Midtjylland (DASSOS) udarbejder i det kommende halvår et udkast til en rammeaftale for perioden 2021-22, som skal behandles i alle byråd og regionsrådet senest den 1. december 2020.

       

      Processen er tilrettelagt, så der er mulighed for lokal dialog undervejs i udarbejdelsen af Rammeaftalen. 

       

      Dels på Januarkonferencen, der blev afholdt den 14. januar 2020 med stor deltagelse fra de midtjyske byråd, regionsrådet, patient- og pårørendeforeninger samt handicapråd og udsatteråd. Og dels ved tidligt i processen at give mulighed for lokale drøftelser af forslag til rammeaftalens udviklingsområder.

       

      Med inddragelsen ønskes det at skabe et godt afsæt for fælles indsats og udvikling på det specialiserede socialområde i Midtjylland.

       

      KKR’s forslag til fælles udviklingsområder i Rammeaftale 2021-22:

      Rammeaftalen har fokus på fælles udviklingsbehov på det specialiserede socialområde. De midtjyske kommuner tilkendegiver, at de overordnet set oplever sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud. Der er dog enkelte områder, hvor der er behov for at udvikle tilbudsviften i et fællesskab mellem kommuner og region.

       

      KKR behandlede på møde den 5. februar 2020 forslag til udviklingsområder i en kommende rammeaftale.

       

      KKR foreslår på baggrund heraf følgende udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22:

       

      Den nære psykiatri (videreførelse af udviklingsområde fra den nuværende rammeaftale)

      Alliancen om den nære psykiatri er et længerevarende og ambitiøst samarbejde på tværs af sektorer og aktører inden for psykiatrien, der er igangsat af KKR i foråret 2018.

      I alliancen arbejdes der både med den brede trivselsdagsorden og med indsatser for svært psykisk syge borgere (som er de to første politisk prioriterede indsatsområder i alliancen).

      Der er særligt fokus på fælles løsninger, der kan forebygge og hjælpe børn og unge i mistrivsel.

      Den nære psykiatri er et fælles udviklingsområde med Sundhedsaftale 2019-2023.

       

      Borgere med komplekse udfordringer

      Både inden for børne-unge og voksenområdet opleves et stigende antal borgere med komplekse udfordringer i form af dobbeltdiagnoser.

      KKR foreslår, at der i Rammeaftale 2021-22 arbejdes med et udviklingsområde, hvor kommuner og region i fællesskab kan tage fat om, hvordan vi skaber nye, bedre og mindre omkostningstunge løsninger for disse målgrupper.

       

      Videre proces

      I perioden frem til den 24. august 2020 er der mulighed for at indsende eventuelle bemærkninger til de foreslåede udviklingsområder.

       

      På baggrund heraf udarbejder DASSOS det endelige udkast til Rammeaftale 2021-22, så det kan behandles på KKR møde d. 8. september 2020. De 19 midtjyske byråd og regionsrådet vil efterfølgende få sendt Rammeaftale 2021-22 til politisk godkendelse efterfølgende. Der er frist for godkendelse 1. december 2020.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Intet.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Status på genåbningens fase 2
    • Resume

      Børne- og Ungdomsudvalget gives med denne sag en status for genåbningens fase 2.

    • Indstilling

      Direktør for Børn & Unge indstiller,

      1. at orienteringen tages til efterretning.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      Børne- og Ungdomsudvalget godkendte,

       

      1. at det fysiske fremmøde for 7.-10. klasse øges. Udgangspunktet for elevernes fremmøde er, at de følger den nuværende ramme for 0.-6. klasse.
      2. at der kan afholdes sidste skoledag mandag den 22. juni 2020. Skoledagen skal gentænkes og tilpasses de gældende sundhedsfaglige retningslinjer.
      3. at skolerne kan afholde dimission tirsdag, onsdag og torsdag i uge 26 under hensyntagen til det til enhver tid gældende forsamlingsforbud.
    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

      Inddragelse og høring

      Intet.

      Beskrivelse

      Børne- og Ungdomsudvalget gives med denne sag en status for genåbningens fase 2 med særligt fokus på genåbningen på skoleområdet. Herunder om mulighederne for i højere grad at nærme sig en normalisering inden for de sundhedsmæssige retningslinjer.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Intet.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 12 Opfordring fra Udsatterådet
    • Resume

      Udsatterådet har i henvendelse af 18. maj 2020 til Børne- og Ungdomsudvalget udtrykt bekymring for udsatte familier under den delvise nedlukning grundet covid-19 og opfordret til et fyraftensmøde med fokus på erfaringerne fra de seneste måneder.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

      1. at opfordring om fyraftensmøde drøftes
      2. at orientering om erfaringerne tages til efterretning.
    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      1. Orienteringerne om erfaringerne fra den delvise nedlukning blev taget til efterretning
      2. Indsatsen overfor udsatte og sårbare familier medtages i den generelle evaluering af den delvise nedlukning i forbindelse med covid-19. Udsatterådet tilbydes at få fremsendt evalueringen ift. de udsatte og sårbare familier.
    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

      Inddragelse og høring

      Intet.

      Beskrivelse

      Udsatterådet har i henvendelse af 18. maj 2020 til Børne- og Ungdomsudvalget udtrykt bekymring for, hvorvidt henholdsvis udsatte og to-sprogede familier har været i stand til at benytte sig af f.eks. nødpasning og rådgivning under den delvise nedlukning grundet risikoen for smittespredning af covid-19. Henvendelsen er vedlagt sagen som bilag.

       

      Der har under den delvise nedlukning i Børn & Unge været fokus på at understøtte sårbare og udsatte børn, unge og deres familier i det omfang det har været muligt. Det gælder både de familier, der har igangværende indsatser fra familieområdet og de børn og familier, for hvem den nye hverdag kunne give anledning til bekymring.

       

      Derfor har der løbende været kontakt med, og i familier med aktive sager i familieafdelingen, sket revurdering af, de enkelte familiers situation. Børnenes behov og trivsel er således blevet vurderet ud fra, hvad der har været muligt at igangsætte af indsatser under hensyntagen til de til enhver til gældende aftaler, bekendtgørelser og sociale- og sundhedsfaglige retningslinjer. I det omfang, det har været muligt, har indsatser været omlagt til telefonisk og/eller virtuel kontakt i forsøget på at understøtte børnenes og de unges trivsel bedst muligt, og i de sager, hvor det har været vurderet et nødvendigt behov herfor, har indsatser været fortsat på ordinær vis. 

       

      Muligheden for nødpasning har været en af de indsatser, som har været anvendt til børn med særlige behov, ligesom specialtilbud på skoleområdet har været i almindelig drift under hele nedlukningen.

       

      På almenområdet har det været en løbende opmærksomhed på, at der var børn og familier, der under nedlukningen måtte have behov for ekstra rådgivning og støtte, herunder også to-sprogede familier. Derfor har der været løbende kontakt fra lærere og pædagoger på henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet til alle børn for at sikre en tidlig opsporing og ressourcekorpset har fra genåbningens start haft genoptaget deres ordinære opgaver i de enkelte dagtilbud.

       

      Der har således under nedlukningen været en generel opsøgende indsats i forhold til både sårbare og udsatte familier. Herudover har der været oprettet et åbent rådgivningstilbud, hvor familier anonymt har kunnet søge råd og vejledning hos de fremskudte socialrådgivere.

      Alternativer

      Intet.

      Tidsperspektiv

      Intet.

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 13 Møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget 2020
    • Resume

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre

      godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste –

      skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for

      udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      1. at møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget godkendes

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 02-06-2020

      1. Møde- og aktivitetsplanen blev godkendt med den bemærkning, at der afholdes dialogmøde med Handicaprådet i slutningen af udvalgets møde den 11. august 2020.
    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for

      de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder

      reglerne for tabt arbejdsfortjeneste

       

      Inddragelse og høring

      Intet

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes

      mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring

      konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed

      også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet

       

      Tidsperspektiv

      Intet

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (andre

      hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der

      tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at

      der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

    • Bilag

  • 14 Underskriftsark
    • Sagsfremstilling

      Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

      For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive elektronisk i Prepare

      ved at trykke på ”Godkend”