Beskæftigelsesudvalget - Referat fra mødet den 19-06-2018

Referat

  • 1 Præsentation af Arbejdsmarkedsområdet: Ydelseskontoret
    • Resume

      På dagens møde i Beskæftigelsesudvalget præsenteres Ydelseskontoret og de aktiviteter, afdelingen udfører.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      På dagens møde præsenterer forvaltningen Ydelseskontoret og de aktiviteter afdelingen udfører.

       

      Afdelingen er ansvarlig for tilkendelse, beregning og udbetaling af kontante ydelser i henhold til lov om aktiv socialpolitik (i daglig tale Aktivloven) til de målgrupper, Jobcenter Viborg beskæftiger sig med – dog ikke forsikrede ledige, hvor opgaven udføres af a-kasserne.

       

      Hertil kommer enkeltydelser i henhold kapitel 10 i Aktivloven, der ydes i særlige tilfælde, og som ikke er betinget af tilknytning til jobcenteret.

       

      Leder af Ydelseskontoret Thomas Worm deltager under behandlingen af dette punkt.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Foreløbig handlings- og tidsplan på baggrund af Beskæftigelsesudvalgets udpegede fokusområder
    • Resume

      Forvaltningen har udarbejdet udkast til handleplan for det videre arbejde med fokusområder og effektmål, herunder plan for undersøgelse af eventuelle investeringstiltag.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at handleplan for det videre arbejde med fokusområder og effektmål, herunder plan for undersøgelse af eventuelle investeringstiltag godkendes.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget godkendte handleplan for det videre arbejde med fokusområder og effektmål, herunder plan for undersøgelse af eventuelle investeringstiltag. Handleplanen betragtes som et dynamisk dokument, hvor indsatserne løbende vurderes og justeres.

       

      Handleplanen inklusive effektmål behandles igen på udvalgets møde i september.

       

      Investeringsforslaget med inddragelse af BDO godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Beskæftigelsesudvalget pegede på sit seminar 14.-15. maj 2018 på tre fokusområder, som udvalget særligt ville arbejde med. På udvalgets møde 29. maj 2018 (sag nr. 6) besluttede udvalget, at forvaltningen skulle udarbejde udkast til en handleplan for arbejdet, herunder en plan for undersøgelse og beskrivelse af eventuelle investeringstiltag, der kan understøtte arbejdet med fokusområderne.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Beskæftigelsesudvalget har valgt at arbejde videre med tre fokusområder

      • Sygedagpengemodtagere
      • Unge
      • Rummeligt arbejdsmarked og virksomhedssamarbejde

       

       

      Sygedagpengemodtagere

       

      Generelt har Viborg Kommune en forholdsvis stor andel sygedagpengemodtagere, og der er en tendens til, at tiden, borgeren tilbringer på sygedagpenge er længere, end man kunne forvente i forhold til sammenlignelige kommuner. Dette har med varierende styrke været en udfordring siden Viborg Kommune blev dannet i 2007.

       

      Det skal undersøges, om der er forhold i sagsbehandlingen og indsatsen for sygedagpengemodtagere, der medvirker til at skabe og vedligeholde denne udfordring, eller om det alene er karakteren af de udfordringer, de sygemeldte står med, der betinger denne status.

       

       

      Unge

       

      Siden Kommunernes Landsforenings konsulentvirksomhed i 2015 udarbejdede en analyse af de unge på offentlig forsørgelse i Viborg Kommune er der iværksat en række tiltag både på Arbejdsmarkedsområdet og på tværs af forvaltningerne i samarbejde med områderne Social, Sundhed, Familie og Skole, samt på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsråd

       

      En række af tiltagene på især Familie- og Skoleområderne har en meget langsigtet karakter, mens der umiddelbart har kunnet ses effekter af en række initiativer på arbejdsmarkedsområdet.

       

      Umiddelbart er den stigende kurve på antallet af unge på offentlig forsørgelse knækket, og der ses nu et svagt fald i antallet, trods et stigende befolkningstal i aldersgruppen 18-29 år. Men der er fortsat behov for at udvikle på indsatsen for at gøre flere unge klar til uddannelse og job.

       

       

      Rummeligt arbejdsmarked og virksomhedssamarbejde

       

      Med den stigende beskæftigelse og faldende ledighed blandt de forsikrede ledige bliver det tydeligere, at der også skal være plads til en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet for de grupper, der ikke umiddelbart kan forventes at indgå 100 % i arbejdsstyrken.

       

      Samarbejdet med virksomhederne om at gøre borgere klar til arbejdsmarkedet og på langt sigt udvikle arbejdsevne frem mod fuld produktivitet er derfor vigtigt, både i forhold til at sikre rummeligheden på arbejdsmarkedet, og i forhold til at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft.

       

      Det skal undersøges, hvorledes socialøkonomiske virksomheder kan indgå i og bidrage til løsningen af opgaverne, og hvorledes Viborg Kommune eventuelt kan bidrage til at fremme og styrke sociale arbejdspladser.

       

      Sammenhængen mellem de politiske intentioner og virksomhedernes bidrag skal synliggøres gennem politikernes aktive deltagelse i samarbejdet med virksomhederne.

       

       

      Udkast til handleplan for udvalgets arbejde med fokusområder og effektmål

       

      Forvaltningen har udarbejdet et foreløbigt udkast til en handleplan for udvalgets arbejde med fokusområder og effektmål, herunder en foreløbig tidsplan og en plan for identifikation af eventuelle investeringstiltag, der kan understøtte og forstærke indsatserne.

       

      Handleplanen er vedlagt som bilag 1.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Omlægning af refusion på udgifter til aktivering
    • Resume

      Regeringen har aftalt med dansk Folkeparti, at omlægge den nuværende statsrefusion

      Til kommunernes udgifter til aktivering.
      Samtidig lægger Regeringen op til en besparelse på 30% af det nuværende aktiveringsomfang for vejledning og opkvalificering og en mindre stigning i omfanget af virksomhedsrettet aktivering.

       

      Omlægningen betyder, at statsrefusionen på 50% inden for et driftsloft erstattes af kompensation gennem bloktilskuddet via budgetgarantien for udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

      Omlægningen sker ad 2 omgange i 2019 – første del pr. 1. januar, anden del pr. 1. juli og omlægningen får således først fuld virkning fra 2020.

      Besparelsen på 30% vil betyde, at jobcentret skal reducere og/eller lukke vejlednings- og opkvalificeringstilbud.

      Jobcentret vil udarbejde et forslag til plan for udmøntning af besparelserne ud fra en vurdering af tilbuddenes effekt i forhold til at hjælpe borgere i job eller uddannelse samt at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

      1.  at orienteringen om ændringen af statsrefusionen af driftsudgifter til aktivering tages til efterretning, og

      2.  at Jobcentret udarbejder et forslag til plan for udmøntningen af besparelsen, som Beskæftigelsesudvalget præsenteres for i august 2018.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen om ændringen af statsrefusionen af driftsudgifter til aktivering til efterretning.

       

      Jobcentret udarbejder et forslag til plan for udmøntningen af besparelsen, som Beskæftigelsesudvalget præsenteres for i august 2018.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Regeringen vil som et led i ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” forenkle den meget komplekse økonomiske styring på beskæftigelsesområdet ved at afskaffe den statslige refusion af kommunernes udgifter til aktivering og dermed give kommunerne det fulde finansieringsansvar for udgifter til aktiveringsindsatsen.

      Kommunerne kompenseres i stedet gennem bloktilskud via budgetgarantien for udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

      Ved at skabe mere ensartede regler får kommunerne i højere grad incitament til at prioritere de virksomhedsrettede indsatser, hvor effekterne er bedre. Samtidig slipper kommunerne for det store administrative arbejde, der ligger i at holde styr på de mange refusionsregler og driftslofter.

       

      Inddragelse og høring

      Jobcentrets ledelse og medarbejdere er orienteret om den varslede omlægning og besparelse, FagMED Arbejdsmarked har på et temamøde vurderet tilbuddene og vil blive hørt i forbindelse med Jobcentrets plan for udmøntning af besparelsen.

       

      Beskrivelse

      Regeringen har aftalt med dansk Folkeparti, at omlægge statsrefusionen på udgifter til aktivering.

      Samtidig lægger Regeringen op til en besparelse på 30% af det nuværende aktiveringsomfang for vejledning og opkvalificering og en mindre stigning i omfanget af virksomhedsrettet aktivering. Besparelsen vil netto udgøre ca. 1 mia. kr. på landsplan.

       

      I dag får kommunerne 50% statsrefusion af udgifter til aktivering inden for et driftsloft.

       

      Driftsloftet beregnes ud fra antallet af ledige og sygemeldte.

       

      Driftsloftet i 2018 er på 11.414 kr. pr. fuldtidsperson for forsikrede ledige, kontanthjælp, uddannelseshjælp og ledige på integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet.

       

      Driftsloftet er på 10.139 kr. pr. fuldtidsperson for revalidender, borgere på sygedagpenge og på ledighedsydelse.

       

      Omlægningen betyder, at kommunen i stedet bliver kompenseret for udgifterne til aktivering for de pågældende målgrupper gennem bloktilskuddet via budgetgarantien for udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

       

      Besparelsen på 30% vil betyde, at jobcentret skal reducere og/eller lukke vejledning og opkvalificeringstilbud.

       

      Der er på beskæftigelsesområdet driftsudgifter på integrationsområdet, til jobafklaring, ressourceforløb, handicapordninger, jobrotation, STU, voksenlærlinge m.fl., som ikke indgår under driftsloftet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Omlægningen af refusionen sker i løbet af 2019 og får fuld virkning fra 2020.

       

      Pr. 1. januar afskaffes driftsloftet for borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse uden at være omfattet af integrationsprogrammet, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere.

       

      Pr. 1. juli afskaffes driftsloftet for forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Viborg kommune har i 2018 brutto udgifter på ca. 91 mio. kr. til aktivering af forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, revalidender og ledighedsydelse.

       

      Statsrefusionen inden for driftsloftet forventes på baggrund af Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings seneste opgørelse over antallet af fuldtidspersoner at udgøre ca. 24,8 mio. kr.

       

      Fremover betyder den varslede 30%- besparelse, at udgifterne skal reduceres med 7,4 mio. kr. årligt.

       

      I 2019 vil udgifterne på grund af den gradvise afskaffelse af statsrefusionen gennem driftslofter skulle reduceres med 5,4 mio. kr.

       

      Jobcentret vil udarbejde et forslag til plan for udmøntning af besparelserne ud fra en vurdering af tilbuddenes effekt i forhold til at hjælpe borgere i job eller uddannelse samt at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet (Progression fra aktivitetsparat til jobparat).

       

      De fleste nuværende tilbud om vejledning og opkvalificering benyttes på tværs af målgrupperne. Jobcentret vil derfor vurdere tilbuddene til alle målgrupper og ikke kun i forhold til målgrupperne finansieret under de nuværende driftslofter.

       

      Beskæftigelsesudvalget vil i august blive præsenteret for Jobcentrets udmøntning af besparelsen.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 4 Budgetlægning for 2019 og overslagsårene 2020-2022
    • Resume

      På mødet behandles forslag til drifts- og anlægsbudget for 2019-22, som efterfølgende indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler den 20. august 2018. Det drøftes, hvordan udvalget kan finansiere sine budgetudfordringer og nye driftsønsker. Der er ingen ønsker om anlægsprojekter indenfor udvalgets område.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at forslaget til driftsbudget godkendes.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget godkendte forslaget til driftsbudget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Efter den fælles procesplan for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 14. marts 2018 (sag nr. 2), skal udvalgene senest i juni færdiggøre deres budgetforslag.

       

      Beskæftigelsesudvalget behandlede senest forslaget til drifts- og anlægsbudget på mødet den 29. maj 2018 (sag nr. 2).  

       

      Inddragelse og høring

      Udvalget besluttede på mødet den 29. maj 2018, at høring af Integrationsrådet og MED-systemet afventer mødet 19. juni 2018.

       

      Beskrivelse

      Budgethæfte

       

      Der anvendes i budgetlægningen et budgethæfte, som giver et samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Budgethæftet er blevet udbygget med nye oplysninger i løbet af budgetlægningen, så det nu indeholder det endelige budgetforslag. Budgethæftet kan ses som bilag nr. 1.

       

      Forslag til driftsbudget

      Forslaget til driftsbudget består som udgangspunkt af overslagsår 2019 i det allerede vedtagne budget. Dette er korrigeret for pris- og lønudviklingen og tillægsbevillinger. Hertil kommer udvalgets forslag til, hvordan man kan finansiere eventuelle økonomiske udfordringer, som skal løses, og eventuelle nye driftsønsker. Med de spilleregler, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, skal udvalget selv finansiere både udfordringer og driftsønsker. Tabellen nedenfor viser, om der er balance i forslaget til driftsbudget.

       

      Budgetbalance på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)

      Afsnit

      Forslag

      2019

      2020

      2021

      2022

      4.1

      Udfordringer

      18.900

      28.500

      32.900

      35.600

      4.2

      Driftsønsker

      0

      0

      0

      0

      4.3

      Finansiering

      -18.900

      -28.500

      -32.900

      -35.600

       

      I alt

      0

      0

      0

      0

       

      Tabellen ovenfor viser, at der er fundet finansiering til de udfordringer, hvor udfordringernes størrelse er estimeret. Det drejer sig om følgende:

      ·         Reduceret tilgang til beskyttet beskæftigelse

      ·         Brugerbetaling på danskuddannelse og nedgang i antallet af flygtninge

      ·         Afskaffelse af statsrefusion til aktiveringsudgifter

      Herudover er der andre udfordringer, hvor de økonomiske konsekvenser ikke kendes endnu:

      ·         Ny ungeindsats

      ·         Øgede udgifter til førtidspension

      ·         Eventuelle investeringer i forhold til Udvalgets fokusområder

      De enkelte udfordringer og finansieringsforslag er beskrevet nærmere i budgethæftet.

       

      Ydelser

      Udgifterne til de forskellige overførselsydelser beregnes og indregnes i basisbudgettet til Byrådets seminar den 23. -24. august 2018.

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Forslaget til drifts- og anlægsbudget indgår i det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på mødet den 20. august 2018. Basisbudgettet er udgangspunktet for de efterfølgende politiske forhandlinger om budget 2019-22. Eventuelle nye anlægsønsker indgår i det materiale, som byrådet får til budgetseminaret den 23.-24. august 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 5 Temadrøftelse: Førtidspension
    • Resume

      Punktet blev udsat på mødet den 29. maj 2018. På dagens møde bliver der givet en orientering om førtidspensionsområdet. Hvordan er reglerne på området, udviklinger og tendenser samt praksis i Viborg Kommune og handlemuligheder i forhold til fremtidig tildeling af førtidspension.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Punktet var på dagsordenen til udvalgets møde 29. maj 2018, men blev udsat til dette møde.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Siden førtidspensionen blev indført har der været flere reformer af området – alle med henblik på at nedbringe de samlede udgifter til førtidspension på landsplan.

      Dette betyder i dag, at fordelingen af udgifterne mellem stat og kommuner er en kompliceret størrelse, da statsrefusionen varierer efter, hvornår og efter hvilken lovgivning førtidspensionen er tildelt. Fra 2017 er dog alle nye førtidspensioner omfattet af en refusion på 20% fra staten.

       

      Konkret betyder dette, at kommunens udgifter til førtidspension vil stige over de næste år, da de førtidspensionister, der på grund af alder overgår til folkepension, i højere grad har været omfattet af en høj refusion end de nye, der kommer til efter den nyeste lovgivning på området. Dette uagtet, at det samlede antal førtidspensionister er for nedadgående.

       

      I Viborg Kommune tilkendes hvert år nye førtidspensioner i et niveau på 200-225 borgere pr år. Samtidig er der tilsvarende 200-225 førtidspensionister pr år, der overgår til folkepension, og der er også en vis afgang fra førtidspension på grund af dødsfald, genvundet erhvervsevne etc. Nettoresultatet er, at der er et svagt fald i det samlede antal førtidspensionister i Viborg Kommune, men dog væsentligt svagere end det tilsvarende fald på landsplan.

       

      Når indfasningen af den forøgede folkepensionsalder påbegyndes inden for en kortere årrække, vil der være nogle år, hvor den aldersbetingede afgang fra førtidspension vil gå i stå, og antallet af førtidspensionister må på dette tidspunkt igen forventes at stige, indtil de nye regler for folkepension har fuld effekt.

       

      Førtidspensionsreformen i 2013

      Reformen af førtidspension i 2013 ændrede ikke radikalt på kriterierne for tildeling af førtidspension – denne kan fortsat kun tildeles personer med ingen eller kun en ubetydelig restarbejdsevne, og hvor man ikke kan forvente en udvikling i retning af en forøget arbejdsevne, der kan lede mod hel eller delvis selvforsørgelse.

       

      Der blev dog ændret på forløbet frem mod førtidspension, idet der blev indført de såkaldte ressourceforløb, der skulle udvikle arbejdsevnen i et tværfagligt perspektiv, og fleksjobordningen blev ændret, så det i praksis blev muligt for borgere med selv en ret lille arbejdsevne at opnå ansættelse i fleksjob. Begge tiltag skulle sikre, at borgere ikke skulle ende på førtidspension alene fordi deres eventuelle restarbejdsevne blev tabt mens de ventede på tilbud i beskæftigelses-, sundheds- og/eller socialindsatsen.

       

      Samtidig blev det fastsat, at borgere under 40 år ikke kunne tildeles førtidspension med mindre det åbenlyst ikke var muligt at udvikle arbejdsevnen. Hvis ikke borgeren er klar til fleksjob skal der som udgangspunkt tilbydes ressourceforløb, indtil borgeren fylder 40 år, eller indtil det ikke længere er muligt at udvikle arbejdsevnen.

       

      For borgere over 40 år skal der som udgangspunkt tilbydes ressourceforløb mindst én gang, inden der kan tildeles førtidspension – dette kan dog også fraviges, hvis det åbenlyst ikke er muligt at udvikle arbejdsevnen.

       

      Sagsbehandlingen i forhold til førtidspension blev med reformen delt i to overordnede trin:

      1. Det forberedende arbejde foregår i det såkaldte rehabiliteringsteam, der træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren skal indstilles til førtidspension, eller i stedet tilbydes ressourceforløb eller fleksjob.

      Er der i teamet tvivl om relevansen af førtidspension eller fleksjob træffer teamet afgørelse om at tilbyde ressourceforløb eller at returnere borgerens sag til jobcenteret med henblik på fornyet indsats i det ordinære beskæftigelsesrettede arbejde.

      1. Hvis rehabiliteringsteamet træffer afgørelse om indstilling til førtidspension, overgår sagen til kommunens pensionsudvalg. Her vurderes det endelig, om borgeren kan tildeles førtidspension.

       

      Rehabiliteringsteamet er en bredt sammensat gruppe, hvor der indgår medarbejdere fra relevante dele af kommunens forvaltning både på arbejdsmarkeds- og socialområdet samt eventuelle andre faglige områder. Desuden er der medvirken fra det sundhedsfaglige område, i Viborg en læge fra Region Midtjyllands Klinisk Funktion.

       

      Pensionsudvalget (i Viborg pensionsteamet i daglig tale) består af souschefen for Socialområdet samt en repræsentant fra arbejdsmarkedsområdet.

       

      En borger kan altid søge en førtidspension på det foreliggende grundlag, dvs. at sagen bliver behandlet som en førtidspensionssag uanset om der er foretaget beskæftigelsesrettede tiltag, indhentet yderligere dokumentation osv. Sagen skal fortsat vurderes af rehabiliteringsteamet, der afgiver en indstilling. Indstillingen videresendes til pensionsudvalget, der på baggrund af sagens akter træffer endelig afgørelse.

       

      Konkret betyder dette, at en borger altid kan få vurderet sin sag som førtidspensionssag, hvis borgeren er uenig i rehabiliteringsteamets afgørelse

       

      Regeringen har fremsat lovforslag med en justering af de gældende regler på området Lovforslaget skal 3. behandles i Folketinget 24. maj 2018, og forventes at træde i kraft 1. juni 2018.

       

      Der er dog heller ikke denne gang lagt op til at ændre selve kriterierne for tildeling af førtidspension. Derimod er der tale om en præcisering af, at tildeling af førtidspension kan ske uden forudgående ressourceforløb, hvis arbejdsevnen er ubetydelig og åbenlyst ikke kan udvikles. Målet med dette er at sikre en mere ens praksis på tværs af kommunerne samt at ingen kommuner anvender ressourceforløb til borgere, hvor det på forhånd må anses for umuligt at sikre et beskæftigelsesrettet udbytte af forløbet.

       

      Hvordan forebygges udviklingen fremadrettet?

      Set fra et overordnet perspektiv er førtidspension en sidste løsning for at sikre et indkomstgrundlag til borgere, der på grund af sygdom, arbejdsskader eller handicap ikke har mulighed for at være på arbejdsmarkedet. Målet for anvendelse af førtidspension er derfor at minimere behovet for førtidspension, samt at sikre, at den tildeles de rette borgere – herunder især at borgere, der potentielt har muligheder på arbejdsmarkedet, ikke ender på førtidspension, da det erfaringsmæssigt er meget svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet fra en førtidspension, selv hvis man generhverver en vis arbejdsevne.

       

      I praksis handler nedbringelse af antallet af førtidspensionister derfor om at begrænse søgningen til førtidspension gennem forebyggende indsatser i den øvrige beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsats.

       

      På dagens møde bliver der givet en orientering om praksis i Viborg Kommune, status på førtidspensionsområdet samt handlemuligheder i forhold til fremtidig tildeling af førtidspension.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Status på forberedende grunduddannelse (FGU) og kommunale ungeindsats (KUI) (orienteringssag)
    • Resume

      I sagen gives en status på etableringen af den kommunale ungeindsats (KUI) og etableringen af forberedende grunduddannelse (FGU).

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at status på processen for etablering af den kommunale ungeindsats tages til efterretning, og

       

      2. at status på processen for etablering af den forberedende grunduddannelse (FGU) tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog status på processen for etablering af den kommunale ungeindsats til efterretning.

       

      Udvalget tog ligeledes status på processen for etablering af den forberedende grunduddannelse (FGU) til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte d. 16. maj 2018 (sag nr. 1) en indstilling til Kommunernes Kontaktråd (KKR) om, at Silkeborg og Viborg Kommune indgår i dækningsområde samt indstillingen om institutions- og skolestruktur til forberedende grunduddannelse (FGU).

       

      Beskæftigelsesudvalget fik d. 23. januar 2018 (sag nr. 2) en orientering om status på reformen af de forberedende tilbud, herunder en status på processen med at etablere en kommunal ungeindsats som følge af reformen.

       

      Inddragelse og høring

      Forberedende grunduddannelse (FGU)

      I forbindelse med forberedende grunduddannelse har ungdomsuddannelser og institutionerne på det forberedende område været inddraget.

       

      Indstillingen til KKR er udarbejdet i tæt dialog med de berørte institutioner på det forberedende område.

       

      Kommunale ungeindsats (KUI)

      I forbindelse med den kommunale ungeindsats er der nedsat en styregruppe med deltagelse af direktørerne for Beskæftigelse, Økonomi & Personale, Børn & Unge samt chefer fra de relevante fagområder.

       

      Derudover er nedsat en arbejdsgruppe. Her deltager ledere og ved behov medarbejdere på tværs af relevante forvaltninger og fagområder.

       

      Beskrivelse

      Forberedende grunduddannelse (FGU)

      D. 16. maj 2018 godkendte byrådet indstillingen til KKR om, at Viborg og Silkeborg Kommune danner et dækningsområde for forberedende grunduddannelse. Samtidigt er det indstillet, at institutionen får adresse i Viborg samt at der placeres en skole i henholdsvis Viborg by og Silkeborg by.

       

      Indstillingen er foreløbigt godkendt i KKR. Forventningen er, at Undervisningsministeren godkender dækningsområder ultimo juni 2018.

       

      Der er udarbejdet en politisk skitse til aftale om FGU. Aftalen indeholder oplæg til institutions- og skolestruktur, bestyrelsessammensætning og overordnede politiske fokuspunkter.

       

      Viborg og Silkeborg Kommuner afholder løbende en række møder med ledelsen for de institutioner, der skal overgå til den forberedende grunduddannelse.

       

      Her drøftes værdier og principper for den forberedende grunduddannelse samt processen frem til den første bestyrelse tiltræder. 

       

      Kommunale ungeindsats (KUI)

      Med reformen får kommunerne fremover et entydigt ansvar for at:

      • gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse,
      • koordinere den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

       

      Det er kommunerne, der afgør organiseringen af den kommunale ungeindsats.

       

      Styregruppen og arbejdsgruppen er aktuelt i gang med det forberedende arbejde.

       

      Foreløbigt har der været fokus på at afdække målgruppen, fælles definitioner af opgaven med den kommunale ungeindsats og nuværende praksis samt at indhente inspiration og viden fra andre kommuners organisering af den kommunale ungeindsats. Efterfølgende vil der blive arbejdet med organiseringsmodeller.

       

      Målet er, at der i efteråret 2018 foreligger et oplæg fra styregruppen til organisering af den kommunale ungeindsats, som senest ved udgangen af 2018 er politisk behandlet i Byrådet.  

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Den overordnede tidsplan for forberedende grunduddannelse:

      • Juni 2018: Forventet vedtagelse af lov
      • Juni 2018: Forventet afgørelse om dækningsområde
      • Sept. 2018: Den første bestyrelse tiltræder
      • Okt. 2018: FGU-institutioner oprettes
      • Marts 2019: Ordinær bestyrelse tiltræder
      • Aug. 2019: Elevstart FGU

       

      Den overordnede tidsplan for den kommunale ungeindsats:

      • Juni 2018: Forventet vedtagelse af lov
      • Dec. 2018: Model for organisering af kommunal ungeindsats i Viborg Kommune foreligger
      • Jan. 2019: Lovens paragraffer om målgruppevurdering til FGU træder i kraft
      • Aug. 2019: Lov om kommunal ungeindsats træder i kraft

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Regeringen og KL forhandler aktuelt om finansieringen i forbindelse med reformen. Undervisningsministeriet forventer, at disse forhandlinger bliver afsluttede i juni 2018.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 7 Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til ny forberedende grunduddannelse (FGU)
    • Resume

      Udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformand til den første bestyrelse samt den endelige bestyrelse for den nye FGU-institution. Den første bestyrelse tiltræder 1. september 2018 og den endelige bestyrelse tiltræder umiddelbart herefter, så snart en vedtægt for institutionen er vedtaget. Medlemmerne vælges for den resterende del af denne byrådsperiode.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale foreslår, at Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at der udpeges et bestyrelsesmedlem til den første bestyrelse, og

       

      2. at der udpeges yderligere et medlem til den endelige bestyrelse, som tiltræder så snart vedtægten for institutionen er vedtaget.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget indstiller til byrådet,

       

      1. at Anders Bertel udpeges som bestyrelsesmedlem til den første bestyrelse, og

       

      2. at Claus Clausen udpeges til den endelige bestyrelse, som tiltræder så snart vedtægten for institutionen er vedtaget.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Beskæftigelsesudvalget fik d. 23. januar 2018 (sag nr. 2) en orientering om status på reformen af de forberedende tilbud.

       

      Byrådet godkendte d. 16. maj 2018 (sag nr. 1) en indstilling til Kommunernes Kontaktråd (KKR) om, at Silkeborg og Viborg Kommune indgår i dækningsområde samt indstillingen om institutions- og skolestruktur til forberedende grunduddannelse (FGU).

       

      Inddragelse og høring

      Grundlaget for oplægget til bestyrelsessammensætningen for forberedende grunduddannelse (FGU) beror på den lov, der blev vedtaget i Folketinget d. 29. maj 2018.

       

      Det konkrete forslag til sammensætning er udarbejdet i dialog med Silkeborg Kommune og tager udgangspunkt i den politiske Skitse til aftale om FGU, der blev vedtaget i Viborg Byråd d. 16. maj 2018 (sag nr. 1).

       

      Beskrivelse

      Folketinget vedtog 29. maj 2018 Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse”. Med vedtagelsen af loven er grundlaget for etableringen af de nye forberedende grunduddannelser fastlagt.

       

      Af loven følger, at der med virkning fra 1. september 2018 skal nedsættes en ”første bestyrelse” (tidligere interimbestyrelse) for FGU-institutionen. Den første bestyrelses primære opgave vil være at fastlægge en vedtægt for institutionen. Umiddelbart efter at denne vedtægt er vedtaget kan den endelige bestyrelse indlede sin bestyrelsesfunktion. Den endelige bestyrelse skal herefter forberede opstarten af den nye institution pr. 1. august 2019, herunder ansætte lederen samt sikre en vellykket overgang til én samlet institution og en skole i hhv. Silkeborg og Viborg.

       

      Af loven følger det, at der til den første bestyrelse skal udpeges i alt 3 medlemmer fra de to kommuner og mellem Silkeborg og Viborg er det i forlængelse af byrådsbeslutningen om institutionssamarbejdet 30. april 2018 aftalt, at Silkeborg udpeger 2 medlemmer, hvoraf den ene indtræder som formand, mens Viborg udpeger 1 medlem.

       

      Af loven følger det endvidere, at den endelige bestyrelse tiltræder, så snart der er vedtaget en vedtægt for den nye FGU-institution og da det forventes at kunne ske meget hurtigt, vil den første bestyrelse derved have en meget kort funktionstid.

       

      I forlængelse af de ændringer der er medtaget i den endelige lov er den politiske aftale tilpasset og det følger deraf, at de to kommuner i dækningsområdet til sammen udpeger 5, sådan at Silkeborg Kommune udpeger 3 medlemmer af den endelige bestyrelse, hvoraf det ene medlem indstilles som formand, mens Viborg Kommune udpeger 2 medlemmer.

       

      De udpegede medlemmer kan være byrådsmedlemmer.

       

      Den endelige bestyrelse udpeges efter følgende principper:

      • At Silkeborg Kommune udpeger formanden for FGU-institutionens bestyrelse

       

      • At Silkeborg Kommune endvidere udpeger to kommunale repræsentanter til FGU-institutionens bestyrelse

       

      • At Viborg Kommune udpeger to kommunale repræsentanter til FGU-institutionens bestyrelse

       

      • At FGU-institutionen får adresse i Viborg

       

      • At FGU-institutionslederstillingen slås op i eksternt opslag, for at sikre så bredt et ansøgerfelt som muligt

       

      • At der bliver kommunalt flertal i FGU-institutionens bestyrelse, begrundet i at de to kommuner betaler 65 % af det samlede FGU-budget

       

      • At de relevante erhvervsuddannelsesinstitutioner i Silkeborg og Viborg kommune udpeger ét bestyrelsesmedlem (omfattende institutioner for erhvervsrettet uddannelse i de to kommuner, med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser)

       

      • At arbejdsmarkedets organisationer på tværs af Silkeborg og Viborg kommuner udpeger ét bestyrelsesmedlem til FGU-institutionens bestyrelse fra lønmodtagersiden og ét bestyrelsesmedlem til FGU-institutionens bestyrelse fra arbejdsgiversiden

       

      • At der af og blandt FGU-institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til FGU-institutionens bestyrelse, hvoraf det ene medlem har stemmeret. Medarbejdergruppen i FGU-institutionen opfordres til at tilstræbe, at udpegningen af de to medarbejderrepræsentanter, sikrer, at medarbejdergruppen på hver af de to skoler bliver repræsenteret i FGU-institutionens bestyrelse

       

      • At der derudover tilknyttes følgende tilforordnede til FGU-institutionens bestyrelse:
        • Én elevrepræsentant (jf. lovens § 25)
        • De to kommuners beskæftigelsesdirektører
        • En administrativ medarbejder der kan føre bestyrelsens beslutningsprotokol
        • FGU-institutionens overordnet leder, når vedkommende er udpeget

       

      • Kompetencerne i de nuværende institutioner ønskes fastholdt og bragt aktivt i spil i den udviklings- og fusionsproces, der vil blive startet op af den kommende FGU-bestyrelse

       

      • De to kommuner vil involvere sig aktivt i udviklingen af FGU-institutionen, og af udviklingen af samarbejdsfladen til de kommende FGU-tilbud, herunder stiller sekretariatsbistand til rådighed til den første bestyrelse

       

      • Med udgangspunkt i den skitserede fordeling af bestyrelsesposter ovenfor, tilstræbes, at bestyrelsens sammensætning udviser en balance for de 8 af bestyrelsens medlemmer, således af Viborg og Silkeborg er ligeligt repræsenteret. Ligeledes tilstræbes det, jf. ovenfor, at medarbejderrepræsentanterne afspejler hhv. Viborg FGU-skolen og Silkeborg FGU-skolen.

       

      Undervisningsministeriet oplyser, at bestyrelsen kan beslutte at yde vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter tilsvarende regler og niveauer, som i dag gælder for bestyrelser på voksenuddannelsescentre, jf. § 14, stk. 3.

       

      Undervisningsministeriet oplyser derudover, at efter bekendtgørelsen fastsættes vederlag

      på baggrund af institutionens størrelse og ydes primært til formand og

      næstformand, og at den endelige honorering er ikke afklaret.

       

      Den tilpassede politiske aftale om samarbejdet er vedhæftet sagen som bilag 1.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Der er fra ministeriets side lagt op til, at udpegningen til bestyrelsen følger byrådets valgperiode og det indstilles derfor, at udpegningen sker med virkning fra 1. september 2018 til 31. december 2021.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Det konkrete, lokale forslag til bestyrelsessammensætning tager afsæt i den lov, der blev vedtaget i Folketinget d. 29. maj 2018. Undervisningsministeren fastsætter senere en midlertidig vedtægt, hvoraf bestyrelsessammensætningen vil fremgå.


    • Bilag

  • 8 Status på længerevarende indsatser - TULU
    • Resume

      Der er udarbejdet en status for de længevarende indsatser, som byrådet godkendte på sit møde den 21. september 2016 (sag nr. 10). Forvaltningen har indhentet status fra de enkelte arbejdsgrupper, og udarbejdet en samlet oversigt over status (bilag 1).

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at status på de længerevarende indsatser tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog status på de længerevarende indsatser til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Tværgående Udvalg for Ledige Unge godkendte den 14. juni 2016 (sag nr. 2) at fremsende den samlede afrapportering på den tværgående indsats for ledige unge inklusiv de foreslåede handleplaner for de længerevarende indsatser til godkendelse i byrådet.

       

      Herefter blev afrapporteringen og handleplanerne behandlet i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation, og endeligt godkendt af Viborg Byråd den 21. september 2016 (sag nr. 10).

       

      Status på de længerevarende indsatser blev senest behandlet af Tværgående Udvalg for Ledige Unge på mødet 4. juni 2018 (sag nr. 2)

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har bedt formændene for arbejdsgrupperne, der har udarbejdet handleplanerne om at udarbejde statusevalueringer og ved behov inddrage resten af arbejdsgruppen. Formændene har også haft ansvaret for, at statusevalueringen er godkendt af indsatsejerne.

       

      Beskrivelse

      Beskæftigelsesudvalget har ønsket en opfølgning på de af byrådet godkendte længerevarende indsatser.

       

      Det drejer sig om:

      1a. Forebyggende samarbejde om udsatte familier – Frafald på ungdomsuddannelser

      1b. Den tværfaglige model (forebyggende samarbejde om udsatte familier – familierehabilitering og enlige mødre)

      1c. Kompetencecenter for fravær (ændret til projekt skolefravær)

      1d. Forebyggende samarbejde om udsatte familier – familierehabilitering og enlige mødre/sårbare gravide

      2. Forbyggende indsats i grundskolen (styrke faglige kompetencer)

      3. Kulturændring og kompetenceudvikling i jobcenteret

      4. Overgangsmøder udvides (B&U og J&V)

      5. Tættere samarbejde mellem Socialområdet og Arbejdsmarkedsområdet

      6. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne

      7. Implementering af digitale værktøjer (kommunalt personale på uddannelsesinstitutioner)

      8. Praktikpladsgaranti (Uddannelsesstrategien)

      9. Erhvervsuddannelse som karrierevej

      10. Øget inddragelse af eksterne virksomheder og andre eksterne – CSR og rekrutteringsnetværk

      11. Straksaktivering af jobparate kontanthjælpsmodtagere

      12. Uddannelsestilbud til sent ankomne unge (oprindeligt fra Tværgående indsats for unge med anden etnisk baggrund)

      13. Job med uddannelsesperspektiv for øvrige uddannelsesparate (JobSpor)

       

      Da implementeringen af indsatserne blev påbegyndt ultimo september 2016, og de sidste indsatser først blev påbegyndt i sommeren 2017, er det for nogle indsatser endnu for tidligt at vurdere effekten af indsatsen. Det afhænger også af, hvor omfattende og langtrækkende en indsats der er tale om.

       

      Forvaltningen har samlet konklusionerne fra de indsendte statusevalueringer i en oversigt (bilag 1).

       

      Allerede på nuværende tidspunkt er der positive resultater af mange af indsatserne. Samarbejdsprojekterne på tværs af kommunale forvaltninger og på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er alle godt i vej, og flere af projekterne har været genstand for positiv interesse fra medierne.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Status på milepæle for Viborg Uddannelsesstrategi 2015-2020
    • Resume

      Forvaltningen har foretaget en statusopgørelse på milepælene for Viborg Uddannelsesstrategi 2015-2020. Disse fremlægges nu til orientering.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på mødet den 2. september 2015 (sag nr. 12) en ny fælles Uddannelsesstrategi for Viborg Kommune gældende for årene 2015 – 2020.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Viborg Uddannelsesstrategi blev til i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og Viborg Kommune ved en konference i februar 2015.

       

      Sigtet med uddannelsesstrategien er at sikre, at borgerne i Viborg Kommune gennem uddannelser bliver så dygtige som muligt, således det modsvarer arbejdsmarkedets behov.

       

      Uddannelsesstrategien indeholder en række målsætninger og milepæle.

       

       

      Milepælene er:

      • Milepæl 1: Andelen af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter at have forladt grundskolens 9. kl. udgør 80% i 2020

       

      • Milepæl 2: Antallet af 16-29-årige på uddannelses- og kontanthjælp skal reduceres med 50 % inden 2020

       

      • Milepæl 3: Antallet af 16-29-årige i Viborg Kommune, der søger uddannelses- og kontanthjælp, bliver reduceret med 40% frem mod 2020

       

      • Milepæl 4: Netværket mellem arbejdsmarked, uddannelsesinstitutioner og kommune sikrer, at minimum 98% af de 15-25-årige i 2020 er i beskæftigelse, uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb

       

      • Milepæl 5: Andelen af unge der forlader 9. klasse med karakteren mindst 02 i dansk og matematik skal stige år for år og i 2020 være steget til 93%

       

      • Milepæl 6: Andelen af unge, der optages på en erhvervsuddannelse, stiger hvert år, og udgør i 2020 mindst 25 % (i overensstemmelse med de nationale mål)

       

      Siden tilblivelsen af Uddannelsesstrategien og fastsættelsen af milepælene har forvaltningen arbejdet på en realisering af disse og løbende fulgt op herpå, blandt andet i 2017.

       

      Ved seneste møde i Viborg Uddannelsesråd d. 24. maj 2018 fik uddannelsesrådets medlemmer forelagt en opdateret status pr. maj 2018 for fem af de seks milepæle. Tallene viser en positiv udvikling for fire af de fem milepæle.

       

      Idet data for milepæl 4 først var tilgængelige pr. 1. juni 2018 var der ingen opdatering ved fremlæggelsen for Viborg Uddannelsesråd.

       

      Efterfølgende er data blevet tilgængelige, og det har vist sig, at der er en mindre tilbagegang på milepæl 4 i forhold til status i 2017.

       

      Resultaterne for samtlige seks milepæle pr. juni 2018 fremgår af bilag 1.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Uddannelsesstrategien løber indtil år 2020, hvorfor forvaltningen primo 2020 vil foretage en ny måling på milepælene.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 10 Udviklingen i unge på offentlig forsørgelse i Viborg Kommune
    • Resume

      Beskæftigelsesudvalget modtager på dagens møde en opgørelse af unge på overførselsindkomst, der tager udgangspunkt i de overordnede opgørelser fra analysen af unge på overførselsindkomst, som Kommunernes Landsforening udførte for Viborg Kommune i foråret 2015. Opgørelsen viser, at andelen af unge på overførselsindkomst i Viborg Kommune falder. Det samlede antal unge på overførselsindkomst er svagt faldende, selvom befolkningstallet i aldersgruppen er stigende.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Kommunernes Landsforening (KL) udarbejdede i 2015 en analyse af unge på offentlig forsørgelse i Viborg Kommune. Af analysen fremgår bl.a. at Viborg Kommune var udfordret af at have en større andel unge på offentlig forsørgelse end den klynge af kommuner med sammenlignelige rammevilkår, som KL brugte til benchmarking.

       

      Udviklingen i andelen af unge på offentlig forsørgelse efter iværksættelse af initiativerne i den tværgående indsats for ledige unge følges årligt ved sammenligning af 1. kvartals data med 1. kvartal 2015 som udgangspunkt.

       

      Samtidig følges udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse månedligt med udgangspunkt i antallet i juli 2015 umiddelbart inden de første initiativer blev igangsat.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      For at følge udviklingen i antallet af unge på offentlig overførselsindkomst i Viborg Kommune, har forvaltningen udarbejdet en opgørelse med udviklingen (bilag 1).

       

      Opgørelsen redegør for udviklingen i andelen af unge på overførselsindkomst og udviklingen antallet af unge på offentlig forsørgelse.

       

      Udviklingen i andelen af unge på offentlig forsørgelse

      I KL’s analyse blev det opgjort, at 15,9 % af de unge 18-29-årige var på offentlig forsørgelse i 1. kvartal 2015. Dette var noget over gennemsnittet i klyngen af sammenlignelige kommuner, og med Viborg Kommunes placering som nr. 10 i klyngen havde kun 2 af kommunerne et dårligere udgangspunkt end Viborg Kommune.

       

      Unge på uddannelseshjælp udgjorde den største gruppe efterfulgt af A-dagpenge, førtidspension og sygedagpenge/jobafklaring – en fordeling, der var gennemgående i alle kommuner.

       

      I 1. kvartal 2016 var situationen ændret. Viborg kommune lå nu under gennemsnittet med 15,4 % af de unge på offentlig forsørgelse - samtidig var andelen i de øvrige kommuner vokset. Viborg Kommune var derfor rykket til en 4. plads, med en markant anderledes udvikling, der kun blev fulgt af de to kommuner med det dårligste udgangspunkt.

       

      Med de seneste tal fra 1. kvartal 2018 har Viborg Kommune fortsat denne udvikling - dog mindre markant - idet der nu er 14,9 % af de unge i Viborg Kommune på offentlig forsørgelse. Alle de øvrige kommuner bortset fra Faaborg-Midtfyn, Faxe og Skive har ligeledes knækket kurven, og gennemsnittet i klyngen er nu igen under Viborg Kommunes andel. Især de to kommuner med det dårligste udgangspunkt (Brønderslev og Kerteminde) har rykket markant. Viborg placerer sig på en 7. plads i klyngen.

       

      På den største målgruppe, unge på uddannelseshjælp, er der i Viborg sket et fald i andelen fra 6,0 % i 1. kvartal 2015 til 5,3 % i 1. kvartal 2018.

       

      Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse

      Da de første tiltag blev taget på baggrund af KL’s analyse var der i Viborg Kommune 2013 unge på overførselsindkomst (opgjort som fuldtidspersoner i juli 2015). I marts 2018 var dette tal 2048 fuldtidspersoner – altså et beskedent fald. I den mellemliggende periode har tallet svinget måned for måned, med 2055 fuldtidspersoner som toppunkt i februar 2016 og lavest i oktober 2017 med 1890 fuldtidspersoner.

       

      Sammenlignet med udviklingen i klyngekommunerne har Viborg kommune i hele perioden haft en lidt gunstigere udvikling i antallet af unge på overførselsindkomst, men i vinteren 2017/18 har forskellen udlignet sig.

       

      En af årsagerne til, at andelen er faldet, mens det samlede antal er næsten uændret skyldes, at befolkningstallet i aldersgruppen er stigende – i Viborg Kommune er det steget med 5,9 % i perioden 1. januar 2015 – 1. april 2018.

       

      I klyngekommunerne er den gennemsnitlige befolkningsstigning i aldersgruppen 18-29 år i samme periode på 5,1 %. Kerteminde (-2,1 %) og Skive (3,0 %) har den laveste udvikling, mens Faxe (11,1 %), Brønderslev (7,3 %), Struer (6,7 %) og Vejen (6,0 %) har en højere tilvækst end Viborg.

       

      Samlet set er det bemærkelsesværdigt, at der i Viborg Kommune trods stigningen i det samlede antal unge i kommunen er lykkedes at stoppe væksten i antallet af unge på offentlig forsørgelse. I KL’s analyse blev det påpeget, at en forholdsvis stor andel af unge tilflyttere til Viborg modtog offentlig forsørgelse, mens der blandt fraflytterne var relativt mange ressourcestærke. Dette tolkede KL som en mulig faktor i stigningen i antal unge på offentlig forsørgelse op til 2015.

       

      Den største gruppe unge på overførselsindkomst udgøres af unge på uddannelseshjælp – en gruppe der som udgangspunkt skal bringes i uddannelse på kort eller langt sigt, og mange af initiativerne i den tværgående indsats retter sig mod disse. I perioden juli 2015 – april 2017 er denne gruppe i Viborg Kommune reduceret fra 761 til 692 fuldtidspersoner – et fald på 9,1 %. En mindre del af disse er overgået til anden offentlig forsørgelse, men for størstedelens vedkommende er der tale om et reelt fald.

       

      Der er ligeledes et fald i antallet af A-dagpengemodtagere (9,0 %) mens antallet af borgere på integrationsydelse i aldersgruppen nu igen er faldende og er tilbage på niveau med 2015.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 11 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder
    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen og meddelelserne tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

      Anders Bertel orienterede om emner til det kommende møde med LO.

       

      Der er udsendt spørgsmål i forhold evaluering af Arbejdsmarkedsområdets nyhedsbreve.

       

      Arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil orienterede om:

       

      ·         Tilsagn fra pulje om integrationsambassadør – en 3 årig indsats, der skal skaffe ordinære jobs til indvandrere, fritidsjobs til unge indvandrere samt styrke indvandrerkvinders tilknytning til arbejdsmarkedet.

       

      ·         Brev fra Beskæftigelsesministeren til Skive Kommune vedr. anvendelse af sundhedsfaglige medarbejdere i indsatsen.

    • Sagsfremstilling

      Meddelelser og gensidig orientering fra formand, forvaltning og udvalg.


  • 12 Mødeplan 2018 for Beskæftigelsesudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal udvalget godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at der tages stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 19-06-2018

       

      26. juni 2018 rettes til kl. 14.00 – 15.30.

       

      Bemærk, at udvalgets møder 18. september og 30. oktober afholdes hos lokale virksomheder – henholdsvis på Trier Industries A/S og Vestergaard Konstruktion A/S.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Beskæftigelsesudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra udvalget som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       




    • Bilag