Beskæftigelsesudvalget - Referat fra mødet den 23-01-2018

Referat

  • 1 Orientering om BI-systemet "Rundt om Viborg Kommune" (orienteringssag)
    • Resume

      Der orienteres på mødet om brug af BI-systemet (business intelligens-systemet) ”Rundt om Viborg Kommune”.

       

      Økonomichef Jørgen Bach og afdelingsleder Bjarne Hansen deltager under præsentationen af BI-systemet.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen om ”Rundt om Viborg Kommune” tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 16. november 2017 (sag nr. 2) blandt andet, at udvalgenes månedlige økonomiske ledelsesinformation afskaffes som fast dagsordenspunkt, og at der på møderne i udvalgene i januar 2018 medtages et punkt om præsentation af BI-systemet Rundt om Viborg Kommune”.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      På Viborg Kommunes hjemmeside stilles der en række data til rådighed. Tilsammen benævnes disse data ”Rundt om Viborg Kommune”. På denne hjemmeside er der mulighed for at finde informationer om Viborg Kommunes budget og regnskab, befolkningsudvikling, fravær på kommunens arbejdspladser og meget mere.

       

      Forvaltningen vil på mødet præsentere de tværgående sider med økonomi, fravær, personale og demografi samt udvalgte fagspecifikke sider.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.



  • 2 Reform af det forberedende område (orienteringssag)
    • Resume

      Regeringen og en række forligspartier har indgået en aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen indeholder en ny uddannelsespolitisk målsætning samt etableringen af en sammenhængende kommunal ungeindsats (KUI) og en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU).

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning. 

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

       

      På mødet blev udleveret et administrativt notat indeholdende en hensigtserklæring om kommunesamarbejde ved etablering af Forberedende Grunduddannelse. Notatet vedhæftes referatet som bilag.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 13. december 2017 (sag nr. 5) besluttet, at forvaltningen arbejder videre med placering af skole og institution, herunder muligheder for samarbejde med omkringliggende kommuner.

       

      Inddragelse og høring

      Forvaltningen har den 14. december 2017 afholdt dialogmøde med de eksisterende institutioner på det forberedende område samt ungdomsuddannelserne i Viborg Kommune vedrørende etablering af den Forberedende Grunduddannelse.

       

      Derudover har forvaltningen igangsat en dialog med omkringliggende kommuner.

       

      Forvaltningen har nedsat en styregruppe for organiseringen af den kommunale ungeindsats. Denne igangsættes ultimo januar 2018. Her tager styregruppen stilling til den videre proces.

       

      Beskrivelse

      Regeringen og forligspartierne præsenterede i oktober 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Et faktaark om aftalen fremgår af bilag 1. Det endelige lovforslag forventes fremsat i marts 2018.

       

      Aftalen består af tre overordnede hovedelementer:

      • En ny uddannelsespolitisk målsætning
      • En ny Forberedende Grunduddannelse (FGU)
      • En sammenhængende kommunal ungeindsats (KUI)

       

      Fra Undervisningsministeriet er der på nuværende tidspunkt primært fokus på fordelingen af institutioner og skoler i forhold til den Forberedende Grunduddannelse.

       

      Den Forberedende Grunduddannelse

      Den Forberedende Grunduddannelse henvender sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. Den forberedende grunduddannelse skal være et tilbud for unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej.

       

      Primo 2018 påbegyndes den centralt styrede kommunale proces omkring etablering af aftaler for placering af den nye forberedende grunduddannelse. Nationalt skal der etableres ca. 90 skoler (udbudssteder), hvoraf ca. 25 skal være såkaldte institutioner.

       

      Institutionerne etableres som statslig selveje med én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. På skolerne skal der være pædagogisk ledelse.

       

      Det er kommunerne (KKR), der under inddragelse af de eksisterende institutioner på det forberedende område (Skive-Viborg HF & VUC, Viborg Ungdomsskole og Viborg Produktionsskole) og ungdomsuddannelserne efter en lokal proces stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler.

       

      Det er Undervisningsministeriet, der godkender dækningsområder og fordeling af institutioner og skoler. Herefter er det de eksisterende institutioner, der med støtte fra Undervisningsministeriet er ansvarlige for den videre etablering af FGU, herunder virksomhedsoverdragelse mv.

       

      Scenarier for etablering af den Forberedende Grunduddannelse

      Forvaltningen har afdækket mulige scenarier for, hvordan institutions- og skolefordelingen kan se ud ved tværkommunalt samarbejde. Disse blev præsenteret for Økonomi- og Erhvervsudvalget 13. december 2017.

       

      En institution er en administrativ enhed, der samtidigt inkluderer en skole med udbud af de tre spor på den Forberedende Grunduddannelse – almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse.

       

      Scenarier:

      1. Institution samt en skole placeret i Viborg Kommune – og en skole placeret i anden kommune.
      2. Institution placeret i anden kommune og to skoler placeret i Viborg Kommune, heraf en der eventuelt også dækker anden kommune.
      3. Institution placeret i Viborg Kommune og en skole placeret i en eller flere af de omkringliggende kommuner.

       

      Forvaltningen er i kontakt med de omkringliggende kommuner.

       

      Den kommunale ungeindsats

      Formålet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og dennes forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver.

       

      Ansvaret er i dag ikke entydigt forankret et sted i kommunen, men er udbredt til en række aktører.

       

      Fremover bliver det kommunernes entydige ansvar, at:

      • gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse,
      • koordinere den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

       

      Det betyder, at kommunen blandt andet skal varetage disse centrale opgaver i den kommunale ungeindsats:

      • Udarbejdelse af én uddannelsesplan på tværs af kommunale enheder.
      • Etablering af én gennemgående kontaktperson til de unge, der af personlige eller sociale årsager har brug for støtte fra flere instanser.

       

      Den kommunale ungeindsats skal derudover varetage følgende nye opgaver:

      • Opsøgende og opfølgende vejledning om uddannelse og erhverv for unge under 25 år, der ikke er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse.
      • Ansvar for overgange mellem tilbud for unge under 25 år frem til den unge har gennemført en uddannelse eller er i job.
      • Ansvar for alle unge under 25 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder unge, der allerede har afsluttet FGU.
      • Målgruppevurdering til FGU.
      • Angivelse af kendt behov for Specialpædagogisk støtte (SPS) og indarbejdelse i den unges uddannelsesplan.

       

      Derudover skal den kommunale ungeindsats have følgende eksisterende ansvarsområder og funktioner:

      • Ungdommens Uddannelsesvejlednings eksisterende opgaver vedr. uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder opfølgning på pligten til uddannelse, beskæftigelse mv. for de 15-17-årige.
      • Angivelse af kendt behov for Specialpædagogisk støtte (SPS), Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og misbrugsindsats.
      • Udarbejdelse af uddannelsesplan og uddannelsespålæg.
      • Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktikker.
      • Jobcenterets eksisterende funktioner og opgaver over for de unge.
      • Vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabasen.
      • Koordinering af tildeling af kontaktperson, herunder sammentænkning med øvrige støtte-/kontaktpersoner, sagsbehandlere etc., så den unge primært har én kontaktperson.

       

      Det er kommunerne, der afgør organiseringen af den kommunale ungeindsats.

       

      Forvaltningen etablerer en styregruppe under ledelse af direktørerne for henholdsvis Børn & Unge samt Økonomi- & Personalestaben. Styregruppen kommer med forslag til den videre proces i forbindelse med organisering af den kommunale ungeindsats.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Undervisningsministeriet har fremlagt en foreløbig national tidsplan for etableringen af den forberedende grunduddannelse:

       

      Jan./feb. 2018:        Opstart af lokale processer for institutionsdannelse (4 mdr.)

      Marts 2018:             Samlet lovforslag fremsættes

      Juni 2018:               Forventet vedtagelse af lov

      Aug. 2018:              Undervisningsministeren træffer afgørelse om dækningsområder og placering af skoler

      Aug. 2018:              Institutioner oprettes

      Aug. 2019:              Elevopstart på FGU

       

      Den samlede tidsplan for oprettelsen af den forberedende grunduddannelse fremgår af bilag 2.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      I forbindelse med finansieringen af den forberedende grunduddannelse skal kommunerne yde bidrag til staten. Den samlede finansiering indebærer, at kommunerne afholder ca. 65 procent af de faktiske afholdte udgifter til FGU, og staten afholder de resterende ca. 35 procent.

       

      Undervisningsministeriet yder ét fast grundtilskud pr. skole; heraf ét grundtilskud årligt til institutionen (ca. 4 mio. kr.) og supplerende grundtilskud årligt til de øvrige skoler (ca. 1,7 mio. kr.).

       

      Grundtilskuddets størrelse er fastsat med udgangspunkt i ca. 25 institutioner. Ændres dette tal som led i den lokale proces, vil grundtilskuddet til institutionerne blive justeret inden for den samme ramme.

       

      Taksten pr. årselev er 78.650 kr.

       

      Forvaltningen arbejder aktuelt på at afdække de kommunale økonomiske konsekvenser af aftalen.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      De lokale forslag til placering af skoler skal:

      • tage hensyn til en bred geografisk dækning – det er centralt, at skolerne er placeret i geografisk nærhed til den unge,
      • sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag for en skole til at kunne udbyde alle tre spor og sikre holdfællesskab og faglig stabilitet på de forskellige niveauer,
      • tage udgangspunkt i brug af de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl.

       

      Dækningsgraden må ikke være ringere end dækningsgraden mellem produktionsskolerne i dag. Der findes i dag 81 produktionsskoler.




    • Bilag

  • 3 Forslag om en erhvervsmesse i tilknytning til uddannelsesstrategien
    • Resume

      Styregruppen i tilknytning til Uddannelsesstrategien foreslår en ny Erhvervsmesse, hvor det lokale erhvervsliv kan præsentere erhvervsuddannelsesmulighederne for unge i områdets virksomheder. Erhvervsmessen tænkes afholdt samtidig med den eksisterende Uddannelsesmesse, der præsenterer de lokale uddannelsesinstitutioners tilbud for grundskolens ældste elever.

       

      Det Tværgående Udvalg for Ledige Unge anbefalede på mødet 30. november 2017 messen.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at forslaget om Erhvervsmessen godkendes, og

       

      2. at Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at Erhvervsmessen godkendes og at der gives en udgiftsbevilling til Beskæftigelsesudvalget (politikområde Beskæftigelsestilbud) på 179.000 kr. i 2018 finansieret af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

       

      Beskæftigelsesudvalget besluttede,

       

      1. at forslaget om Erhvervsmessen anbefales, og

       

      2. at indstille til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at Erhvervsmessen godkendes og at der gives en udgiftsbevilling til Beskæftigelsesudvalget (politikområde Beskæftigelsestilbud) på 179.000 kr. i 2018 finansieret af driftsbeløbet afsat til udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på mødet den 2. september 2015 (sag nr. 12) en ny fælles Uddannelsesstrategi for Viborg Kommune gældende for årene 2015 – 2020. Uddannelsesstrategien et er resultatet af den proces, der i februar 2015 blev indledt på en boot camp med deltagelse af repræsentanter fra arbejdsmarkedet, Viborg Kommunes uddannelsesinstitutioner og Viborg Kommune.

       

      Styregruppen for Uddannelsesstrategien foreslår en ny Erhvervsmesse, hvor det lokale erhvervsliv kan præsentere unge for mulighederne for erhvervsuddannelser i områdets virksomheder. Erhvervsmessen tænkes afholdt samtidig med den eksisterende Uddannelsesmesse, der præsenterer de lokale uddannelsesinstitutioners tilbud for grundskolens ældste elever.

       

      Inddragelse og høring

      Tværgående Udvalg for Ledige Unge drøftede 30-11-2017 (sag nr. 3) oplægget til en erhvervsmesse og anbefaler projektet overfor byrådet og relevante fagudvalg.

       

      Forslaget præsenteres ligeledes for Børne- og Ungdomsudvalget på mødet 23. januar 2018.

       

      Beskrivelse

      Styregruppen for Uddannelsesstrategien har på et møde 20. november 2017 behandlet et forslag om en Erhvervsmesse, hvor det lokale erhvervsliv kan præsentere uddannelsesmulighederne for unge i områdets virksomheder. Erhvervsmessen tænkes afholdt samtidig med den eksisterende uddannelsesmesse, der præsenterer de lokale uddannelsesinstitutioners tilbud for grundskolens ældste elever.

       

      Forslaget om en Erhvervsmesse skal supplere Uddannelsesmessen, så også virksomhedernes rolle og tilbud i forbindelse med uddannelserne bliver præsenteret for de unge. Karrieremulighederne som følge af at vælge erhvervsuddannelser skal i fokus, og man ønsker dermed at udfordre de unge i forhold til valg af uddannelse og erhverv efter grundskolen.

       

      Erhvervsmessen skal understøtte flere af initiativerne, som indgår i Uddannelsesstrategien, men vil også have betydning for elementer i den tværgående indsats for ledige unge. Først og fremmest initiativet ”Erhvervsuddannelse som karrierevej”, men også andre af indsatserne, der vedrører vejledning og samarbejde mellem kommunens grundskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning samt uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

       

      Planlægningen og afviklingen af Erhvervsmessen vil ske af holdet bag uddannelsesmessen (UU), men hvor Mercantec og ViborgEgnens Erhvervsråd indgår med praktisk hjælp. Mercantec bidrager desuden økonomisk med projektmidler.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Erhvervsmessen forventes afholdt samtidig med Uddannelsesmessen i september 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Erhvervsmessen har et samlet budget på 249.000 kr., hvoraf Viborg Kommunes andel forventes at udgøre 179.000 kr.

       

      Erhvervsmessen er et nyt initiativ, som foreslås finansieret via Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget, som jf. konstitueringsaftalen anvendes til initiativer inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 4 Ny pulje til fleksjobansættelser hos Viborg Kommune
    • Resume

      Forslag om oprettelse af en ny pulje til 50 fleksjobansættelser hos Viborg Kommune for borgere med lavt funktionsniveau med henblik på at støtte, at borgerne kommer i job fremfor at gå ledige.

       

      Ved ansættelse af borgere med en arbejdsevne svarende til max. 9 timer pr. uge, vil afdelingen/institutionen gennem Jobcentret modtage 50 % løntilskud.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at forslaget godkendes, og

      2. at finansieringen sker gennem en omlægning inden for budgetrammen for politikområdet ”Arbejdsmarked- og overførselsområdet” og er udgiftsneutral.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget besluttede,

       

      1. at forslaget godkendes, og

      2. at finansieringen sker gennem en omlægning inden for budgetrammen for politikområdet ”Arbejdsmarked- og overførselsområdet” og er udgiftsneutral.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      I forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for 2015-2018 (Sag nr. 1) på mødet 8. oktober 2014 indgik prioriterings- og effektiviseringsforlag om ansættelse af 100 borgere med lavt funktionsniveau i fleksjob hos Viborg Kommune. 

      Ordningen blev siden udvidet til ansættelse af 125 borgere med lavt funktionsniveau, hvor lønudgiften bliver afholdt centralt og således er uden udgifter for de lokale institutioner/afdelinger. Med refusionsomlægningen fra januar 2016 inden for beskæftigelsesområdet er denne ordning ikke længere økonomisk rentabel. Ordningen er derfor under afvikling i takt med at stillingerne ikke bliver genbesat, når borgere ophører i ansættelserne.

       

      Oprettelsen af de 125 fleksjobstillinger med få ugentlige timer har betydet, at flere borgere med lavt funktionsniveau er kommet i job i sammenligning med andre kommuner.

       

      Inddragelse og høring

      Hoved-MED i Viborg Kommune drøftede og godkendte 15. dec. 2017 forslaget om oprettelse af en ny pulje til fleksjobansættelser til borgere med lavt funktionsniveau.

       

      Beskrivelse

      Inden for en ramme af max. 50 fleksjobansættelser kan Viborg Kommunes afdelinger og institutioner gennem Jobcentret modtage 50% refusion af lønudgiften.

      Formålet med puljen er at hjælpe ledige med meget lille arbejdsevne i job og gennem jobbet at udvikle arbejdsevnen.

       

      Baggrund:

      Lovgivningen og den politiske intention er, at så mange borgere som muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og gennem job bevarer eller udvikler arbejdsevnen. Reglerne om fleksjob i få timer pr. uge blev lavet for at reducere bevillinger af passiv ydelse gennem førtidspension.

      Målet er at finde plads til alle i arbejdsstyrken og det er Jobcentrets opgave, at hjælpe borgere i job – også selvom arbejdsevnen kun svarer til få timer pr. uge.
      Det er imidlertid vanskeligt, at skaffe job til fleksjobberettigede med en arbejdsevne svarende til at kunne arbejde få timer pr. uge.

       

      Vilkår for fleksjobansættelser under puljen:

      Målgruppen for puljen er ledige fleksjobberettigede, der kan arbejde 1 time og op til 10 timer pr. uge.

      Ansættelsen skal være under 10 timer/uge. Arbejdspladsen er ansvarlig for at medvirke til, at fleksjobberen udvikler sin arbejdsevne og øger antallet af ugentlige arbejdstimer.
      I det øjeblik fleksjobberen kan arbejde 10 timer pr. uge skal arbejdsgiveren selv finansiere hele lønudgiften.

       

      Fordelingen af personer ansat i den nye fleksjobordning mellem offentlige og private virksomheder.

       Viborg Sept 17

      Antal personer

       

      Fleksjob i alt

      1-5 timer

      6-10 timer

      11-15 timer

      16-20 timer

      21-25 timer

      26-30 timer

      Over 30 timer

      Uoplyst

      Privat sektor

      834

      297

      252

      137

      66

      10

      5

      14

      53

      Statslig sektor

      5

      .

      .

      3

      1

      1

      .

      .

      .

      Regional sektor

      15

      5

      1

      6

      3

      .

      .

      .

      .

      Kommunal sektor

      242*

      62

      121

      30

      17

      3

      .

      2

      7

      * Heraf 125 gennem fleksjobpuljen med 100% løndækning gennem Jobcentret.

      I 2016 blev 233 nye personer berettiget til fleksjob og fik enten ledighedsydelse eller startede i et fleksjob for første gang.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Ved en politisk godkendelse af forslaget kan puljen meldes ud i organisationen i februar 2018 og jobbene blive slået op.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Udgiften for kommunens afdelinger/institutioner i forbindelse med ansættelse af en ledig under fleksjobpuljens vilkår bliver minimale.

      Den månedlige arbejdsgiverudgift udgør fra 350 – 3.150 kr. alt efter om den ledige ansættes i fleksjob 1 eller til og med 9 timer/uge (beregnet ud fra gennemsnitlige timeløn inkl. pension til ansatte under den tidligere fleksjobpulje).

       

      Finansieringen af løntilskuddet til arbejdsgiverne vil ske gennem en omlægning inden for politikområdet ”Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet”, hvor ydelsesudgifter til ledige fleksjobberettigede såvel som fleksjobansatte konteres. Udgiften til ydelsen varierer alt efter om den ledige er forsørger eller ej – for nogle giver ordningen en mindre udgift og for andre en merudgift. Omlægningen vurderes at være udgiftsneutral.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Alle fleksjobstillingerne skal annonceres jf. reglerne om offentlige stillinger.


  • 5 Virksomhedsstrategi 2018 og målrapportering for 2017
    • Resume

      Beskæftigelsesudvalget orienteres om målrealiseringen af virksomhedsstrategien 2017 for Jobcenter Viborg. Målet i 2017 var fortsat at have kontakt til så mange forskellige virksomheder som muligt og gennem kontakten skabe relationer, sikre kundepleje og pleje jobcenterets image. Der er besøgt 1519 private virksomheder.

      Samtidigt præsenteres virksomhedsstrategien for 2018, og forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter mulige tiltag til, hvordan Beskæftigelsesudvalget kan understøtte virksomhedsstrategien.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at målafrapporteringen for 2017 tages til efterretning,

       

      2. at virksomhedsstrategi 2018 tages til efterretning,

       

      3. at udvalget tager stilling til, hvorvidt der ønskes en halvårlig opfølgning på målene for virksomhedsstrategi 2018,

       

      4. at initiativer til understøttelse af virksomhedsstrategi 2018 drøftes, og

       

      5. at tilsagnet til pulje vedrørende virksomhedsservice på områder med arbejdskraftmangel godkendes.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget besluttede,

       

      1. at målafrapporteringen for 2017 tages til efterretning,

       

      2. at virksomhedsstrategi 2018 tages til efterretning,

       

      3. at udvalget ønsker en halvårlig opfølgning på målene for virksomhedsstrategi 2018,

       

      4. at drøftelse af initiativer til understøttelse af virksomhedsstrategi 2018 udsættes til et senere 12-12 seminar, og

       

      5. at tilsagnet til pulje vedrørende virksomhedsservice på områder med arbejdskraftmangel godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 2. marts 2017 (sag nr. 4) behandlet virksomhedsstrategi 2017 for arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune samt målrealiseringen for 2016.

       

      På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 31. august 2017 (sag nr. 4) har udvalget behandlet status på målene for virksomhedsstrategi 2017.

       

      Inddragelse og høring

      Virksomhedsstrategien 2018 er udarbejdet af ledelse og medarbejdere på arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune.

       

      Beskrivelse

      Målene for 2017

      I forbindelse med virksomhedsstrategien for 2017 blev der opsat en række forskellige mål.

       

      Målet i 2017 var forsat at have kontakt til så mange forskellige virksomheder som muligt og gennem kontakten skabe relationer, sikre kundepleje og pleje jobcenterets image, som en professionel og attraktiv samarbejdspartner. Der var særligt fokus på en tidlig sygefraværsindsats og en fortsættelse af indsatsen med fokus på virksomhedernes behov for service i forhold til fastholdelse af ansatte, rekruttering samt uddannelse og opkvalificering samtidig med at øge antallet af job på særlige vilkår samt virksomhedspraktik.

       

      Målet var:

      • Besøg på 1400 private virksomheder med fokus på ”service og samarbejde” – der er besøgt 1519 private virksomheder inklusive foreninger, eksklusiv stat, region og kommune
      • Besøg på 200 kommunale institutioner mhp. nedbringelse af sygefraværet i Viborg Kommune – der er besøgt 200 afdelinger/institutioner
      • Besøg på nystartede virksomheder med ansatte mhp. at understøtte væksten i Viborg Kommune – der er besøgt 76 virksomheder
      • 500 formidlingsaftaler inden for tre rekrutteringspakker – der er lavet 500 aftaler (17 aftaler inden for rekrutteringspakke 1, 287 inden for rekrutteringspakke 2 og 196 inden for rekrutteringspakke 3)

       

      Det vil sige, at målene for 2017 er opfyldt for alle områder med undtagelse af antal besøg på nystartede virksomheder. Efter målet blev vedtaget har det vist sig, at flere af de nystartede virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, og at et besøg derfor ikke er relevant, da virksomhederne ikke har de behov for den service, som jobcenteret kan tilbyde.

       

      Jobcenteret følger løbende op på resultaterne af og udviklingen i den virksomhedsrettede indsats. Af bilag 3 fremgår eksempler på resultaterne af og udviklingen i jobcenterets virksomhedsrettede indsats opgjort for 2017.

       

      Virksomhedsstrategi 2018

      På arbejdsmarkedsområdet arbejder medarbejdere og ledelse med udgangspunkt i følgende kerneydelse:

      • At ledige og sygemeldte kommer hurtigt og varigt i arbejde
      • At virksomhederne har nem adgang til og aldrig mangler kvalificeret arbejdskraft

       

      Med afsæt i kerneydelsen er defineret en mission, en vision samt en række værdier, som skal være bærende i forhold til at omsætte virksomhedsstrategien til arbejdsmarkedsområdets virksomhedsrettede indsats (bilag 1).

       

      De overordnede mål for 2018 og dertilhørende operationelle mål er:

       

      1. Virksomhedernes kendskab til Jobcenter Viborg.

      • Virksomhedsbesøg på mindst 1400 private og offentlige virksomheder med mindst 2 ansatte (eksklusiv kommunen) inklusivt besøg på 154 virksomheder med partnerskabsaftale med Jobcenter Viborg
      • Virksomhedsbesøg på 200 kommunale afdelinger/institutioner, heraf 100, som ikke er besøgt i 2017
      • Virksomhedernes vurdering af nytteværdien af Jobcenter Viborgs service skal ligge mindst på 4 (på en skala fra 1 – 5, hvor 5 er bedst)

       

      2. Fastholdelse af arbejdskraften:

      • Andelen af virksomheder, der aktivt arbejder med fastholdelse af sygemeldte og/eller opkvalificering af ansatte med henblik på fastholdelse udgør minimum 30% i forhold til det besøgte antal virksomheder (inklusiv de kommunale virksomheder)

       

      3. Dække virksomhedernes rekrutteringsbehov:

      • Antallet af ordinære jobordre og jobformidlinger øges til 550 (Fra januar til oktober 2017 var der modtaget 424 jobordrer)
      • Andelen af virksomheder inden for industri og bygge/anlæg, som gennem jobopslag på Jobnet ikke har fået løst deres rekrutteringsbehov, får i stedet løst deres rekrutteringsbehov gennem jobcenteret via substitution. Andelen udgør minimum 25 %

       

      4. Øge udbuddet af arbejdskraft gennem opkvalificering og beskæftigelse på særlige vilkår:

      • Antallet af virksomheder, der indgår i optræning af ledige/sygemeldte gennem aftale om løntilskud/virksomhedspraktik øges og når op på 850.

      (Pr. 1. november 2017 er tallet 708 ud af 2646 virksomheder (eksklusiv kommunen) med minimum 2 ansatte

      • Antallet af virksomheder, der ansætter medarbejdere på særlige vilkår (fleks- og skånejob) øges til 470 (Pr. 1. november 2017 havde 427 virksomheder ansat medarbejdere på særlige vilkår)

       

      Der er i virksomhedsstrategi 2018 to nye fokusområder. Der vil blive foretaget en opfølgning overfor virksomheder, hvorvidt annoncerede jobopslag er blevet besat. Desuden tages kontakt til virksomheder med henblik på substitution, hvor jobcenteret kan hjælpe virksomhederne med en opdeling af job/opgaver op i ufaglærte og faglærte områder. Begge indsatser imødekommer udfordringen med arbejdskraftmangel.

       

      Puljetilsagn

      Siden vedtagelsen af virksomhedsstrategien for 2018 har Jobcenter Viborg ansøgt og modtaget tilsagn om en pulje, der skal understøtte virksomhedsservicen i forhold til arbejdskraftmangel i Viborg. Ansøgningen fremgår af bilag 2.

       

      Projektet skal understøtte virksomhedsstrategien for 2018, hvor Jobcenter Viborg følge op på alle jobordrer inden for bygge/anlæg, industri og It-området med henblik på at hjælpe virksomheder med at løse arbejdskraftbehovet i de tilfælde annonceringen ikke har løst behovet.

       

      En af aktiviteterne er i samarbejde med A-kasserne at få de lediges CV’ere målrettet områder med arbejdskraftmangel, lige som virksomhederne introduceres og tilbydes support i forhold til at benytte Jobnet for Arbejdsgivere.

       

      Samtidigt vil to jobformidlere dagligt følge antallet af jobopslag på Jobnet.dk inden for IT, industri og bygge/anlæg samt kontakte virksomhederne ved deadline for annonceringer for at høre om rekrutteringsbehovet er dækket.

       

      Projektet skal samtidigt understøtte, at Jobcenter Viborg får bundet de to kerneydelser sammen i forhold til udplacering af borgere og hjælpe virksomhederne med at dække arbejdskraftbehovet.

       

      Projektet løber i 2018 og 2019, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har givet tilsagn om i alt 965.000 kr. fra Beskæftigelsesministeriets pulje til området.

       

      Understøttelse af virksomhedsstrategien

      Målene for virksomhedsstrategien er fastsat med henblik på at øge kendskabet hos virksomhederne og at styrke arbejdsmarkedsområdets image. Samtidigt er det centralt, at virksomhederne oplever et udbytte ved besøgene.

       

      Forvaltningen fremsætter derfor en række ikke-udtømmende forslag til, hvordan Beskæftigelsesudvalget kan understøtte virksomhedsstrategien.

       

      Disse kan være:

      • Udvalgsmøder til afholdelse på virksomheder inklusiv rundvisning på virksomheden og orientering om muligheden for udvikling af samarbejdet med jobcenteret
      • Halvårlig præsentation af den survey jobcenteret gennemfører hvert halve år om den virksomhedsopsøgende indsats
      • Infobrev til de lokale virksomheder fra Beskæftigelsesudvalget om vigtigheden af den virksomhedsrettede indsats. Dette kan udleveres sammen med det øvrige materiale, som jobcenterets medarbejdere udleverer sammen med de årlige 1500 virksomhedsbesøg
      • Fællesmøde med partnerskabsvirksomheder med inspiration til socialt ansvar/corporate social responsibility (CSR) og dialog om den konkrete lokale indsats
      • Hotline visitkort, som kan udleveres af medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget, når de møder virksomheder, der kan have glæde af en dialog med jobcenteret
      • Udvalgets medlemmer uddannes som virksomhedsambassadører for jobcenteret
      • Der arrangeres et virksomhedspanel på linje med borgerpanelet
      • Der afvikles en besøgsrunde på forskellige virksomheder
      • Medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget tilbydes at deltage i udvalgte kampagnebesøg
      • Virksomhedsstrategien for 2019 dagsordenssættes på udvalgets møde i august 2018, hvor udvalget bidrager med ideer til næste års strategi for den virksomhedsopsøgende indsats

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Målopfølgningen på virksomhedsstrategi 2017 dækker hele 2017.

       

      Virksomhedsstrategi 2018 gælder hele 2018. Forvaltningen kan udarbejde en status på målrealiseringen for første halvår af 2018. Denne kan forelægges Beskæftigelsesudvalget til august 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 6 Orientering om Finanslov 2018
    • Resume

      Folketinget vedtog 22. december 2017 Finanslov 2018. Beskæftigelsesudvalget får på dagens møde en orientering om tiltag i loven af betydning for udvalgets arbejdsområde.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Folketinget vedtog den 22. december 2017 regeringens forslag til Finanslov 2018. Forslaget er fremsat af regeringen på baggrund af en aftale indgået 8. december 2017 mellem regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Finansloven for 2018 indeholder kun få ændringer på de områder, der omfatter eller har berøring med beskæftigelse og integration. Der er ikke ændringer i den grundlæggende finansiering af beskæftigelses- og integrationsindsatserne i kommunerne.

       

      Der er derfor kun fire små aftalepunkter, der skal nævnes her:

       

      Karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle

      Der indføres en karantæneordning i ydelsessystemet målrettet dømte bandekriminelle. Sigtet med ordningen er, at de dømte personer udelukkes fra at modtage bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp i en karantæneperiode. Der udarbejdes en konkret model, som drøftes mellem aftaleparterne med henblik på, at regelsættet kan træde i kraft medio 2018. De økonomiske konsekvenser for kommunerne er ikke afklarede.

       

      Styrket repatrieringsindsats

      Der afsættes mider til en styrket indsats for repatriering af herboende udlændinge. Midlerne anvendes som tilskud til etablering i hjemlandet, og er derfor ikke aktuelle i den kommunale økonomi. Men indsatsen vedrører alligevel det kommunale område, idet der samtidig indføres en systematisk forpligtigelse for kommunen til at vejlede om ordningen i forbindelse med opfølgning på beskæftigelsesindsats og integrationsprogram.

       

      Fremrykning af FGU-skoleydelse til produktionsskoleelever

      Skoleydelsen for produktionsskoleelever hæves med finanslovsaftalen til det niveau, som ydelsen for ikke-forsørgere på den fremtidige Forberedende Grunduddannelse (FGU). Heller ikke dette har direkte indflydelse på den kommunale økonomi, men kan få den afledte effekt, at færre unge fravælger produktionsskolen af økonomiske årsager og at antallet af produktionsskolelever dermed øges til det niveau, som fandtes før produktionsskoleydelsen blev reduceret.

       

      Bedre indsats mod sygefravær i ældreplejen

      Der er afsat en ansøgningspulje 10 mio. kr. i 2018 og 20 mio. kr. årligt i 2019-2021 til kommunale initiativer, der systematisk skal nedbringe sygefraværet i ældreplejen. Initiativet har potentielt afledte effekter på kommunens udgifter til overførselsindkomster.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Ikke afklarede.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


  • 7 Temadrøftelse: Temaer for Beskæftigelsesudvalget 2018-2021
    • Resume

      På dagens møde drøfter udvalget med baggrund i forvaltningens forslag til besøgsrunde de temaer, som udvalgets medlemmer finder vigtige at sætte fokus på.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at udvalget med baggrund i forvaltningens forslag til besøgsrunde drøfter temaer, som udvalget særligt ønsker belyst og behandlet.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget drøftede temaer med baggrund i forvaltningens forslag til besøgsrunde. Udvalget ønsker, at 12-12 seminaret bruges som afsæt til fastsættelse af mål for beskæftigelsesindsatsen i udvalgets funktionsperiode.

       

      Udvalget bad forvaltningen om at komme med forslag til temaer og destination for en evt. studietur.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      I Styrelsesvedtægt for Viborg Kommune § 18 fremgår udvalgets ansvarsområder. Disse omfatter ud over Jobcenter Viborgs og JobIgen’s beskæftigelsesrettede aktiviteter også en række uddannelsesrettede indsatser – Sprogcenter Viborg, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) samt den kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU) – og endelig bevillinger af kontante ydelser, samt integrationsindsatsen. Alle opgaver, som tager udgangspunkt i lovgivningen

       

      Hertil kommer lokalt besluttede initiativer som f.eks. veteranindsatsen, samt opgaver omkring samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner m.m.:

       

      Det fremgår endvidere, at udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om

      • politikker, planer og strategier inden for udvalgets ansvarsområde i samarbejde med - og i henhold til kommissorium og tidsplan godkendt af - Økonomi- og Erhvervsudvalget

      samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område

      • anlægsplaner
      • programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge- og anlægsarbejder.

       

      På dagens møde drøfter udvalget med baggrund i forvaltningens forslag til besøgsrunde (se bilag 1 under pkt. 10: Mødeplan 2018 for Beskæftigelsesudvalget), hvilke temaer udvalget særligt ønsker belyst og behandlet. Herunder drøftes ønsker til indhold på døgnseminar for udvalget i 1. halvår 2018, samt en evt. studietur for udvalget i løbet af funktionsperioden.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 8 Tema: Præsentation af Arbejdsmarkedsområdet
    • Resume

      På dagens møde giver arbejdsmarkedschefen en nærmere præsentation af Arbejdsmarkedsområdet.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at orienteringen tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      På mødet i Beskæftigelsesudvalget 2. januar 2018 (sag nr. 6) fik udvalget en overordnet orientering om udvalgets arbejdsområde.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      På dagens møde giver arbejdsmarkedschefen en grundigere orientering om udvalgets arbejdsområde med baggrund i de udfordringer og udviklingstendenser, som forvaltningens arbejde aktuelt tager udgangspunkt i.

       

      Orienteringen omfatter bl.a. det organisatoriske setup, kerneydelserne i forhold til borgerne, tilgangen til borgerne, et overblik over målgrupperne, forvaltningens monitorering af indsatsen etc.

       

      Orienteringen suppleres på de kommende møder med præsentationer af arbejdet i de enkelte afdelinger på arbejdsmarkedsområdet.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 9 Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden
    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1.  at orienteringen og meddelelserne tages til efterretning.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Formanden

       

      ·         interview til radio og lokalavisen om henholdsvis Integrationsgrunduddannelse og placering af STU-området hos Beskæftigelsesudvalget.

       

       

      Forvaltningen

       

      ·         Invitation fra RAR-Østjylland til møde for kommunernes udvalgsformænd 22. marts 2018 kl. 14-16 på Sabro Kro

       

      ·         Pjece med aktuelle satser på ydelsesområdet udleveret til udvalgsmedlemmerne

       

      ·         Henvendelse fra Danske Handicaporganisationer angående forvaltningsmæssig placering af STU, samt forvaltningens svar

       

      ·         Invitation til KKR-konference om den nære psykiatri 7. marts 2018 kl. 16-19 i Silkeborg. Forvaltningen udsender kalenderinvitation til udvalget, og tilmelder medlemmerne til konferencen hvis kalenderinvitationen accepteres.

       

      ·         Orientering om forlig i virksomhedssag

       

       

      Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Meddelelser og gensidig orientering fra forvaltning og udvalg.



  • 10 Mødeplan 2018 for Beskæftigelsesudvalget
    • Resume

      I henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal udvalget godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller til Beskæftigelsesudvalget,

       

      1. at der tages stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 23-01-2018

      Beskæftigelsesudvalget godkendte mødelisten.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Beskæftigelsesudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra udvalget som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.



    • Bilag