Lokale udviklingsplaner

lokal udviklingsplan

14 byer i kommunen er nu på forskellige stadier i gang med arbejdet omkring en lokal udviklingsplan for deres by

De fire pilotlandsbyer Løvel, Løvskal, Mønsted og Ørum er glade for den nye udviklingsmodel for landsbyer, som de har skabt og testet sammen med Viborg Kommune. Både pilotbyerne og Viborg Kommune er glade for processen og resultaterne af de fire tests. Den vigtigste erfaring er, ifølge de lokale testpiloter, at processen skal tilpasses de særlige forhold, der er i de enkelte lokalområder, for at man får et godt og brugbart resultat. Modellen skal nu udbredes til fem nye lokalområder.

Læs pressemeddelelse om erfaringer fra pilotprojektet

Onsdag den 29. august 2018 lød startskuddet til processen i Bruunshåb Forsamlingshus, hvor pilotbyerne blev præsenteret for projektet, og deltagerne fik mulighed for at bidrage med kommentarer og forbedringer. Planerne skal skabes i tæt samarbejde med borgerne og gå på tværs af Landdistriktsudvalget og Teknisk Udvalg. Udover byens fysik, er byens liv - aktører, aktiviteter og kommunikation - også en del af planerne, og borgerne skal selv være med til at føre planerne ud i livet.

Siden opstartsmødet i august 2018 er yderligere 10 lokalområder byer i gang med proces omkring Lokal Udviklingsplan i samarbejde med forvaltningen; Skals, Vejrumbro, Hjarbæk, Frederiks, Karup-Kølvrå, Sparkær, Vammen, Rødding, Ravnstrup og Låstrup. Udviklingsplanerne udarbejdes i forskellige tempi afhængig af de lokale forhold i byer. Bl.a. er Mønsted og Frederiks også undervejs med en Områdefornyelse.

Se de lokale udviklingsplaner for Løvel, Løvskal og Ørum her. Planerne er pt. i høring.

Lokal udviklingsplan

lokaludviklingsplan

Sidst opdateret: 09.10.2019