Tre kandidater i spil til prisen Landdistrikternes Ildsjæle

 
De tre finalister modtager alle kunsthåndværk fra kunsthåndværker Lilian Albeck Andersen, Tapdrup.

De tre finalister modtager alle kunsthåndværk fra kunsthåndværker Lilian Albeck Andersen, Tapdrup.

 

Ud af et felt på 49 nominerede har en dommerkomité udpeget Else Marie og Jørgen Koefoed fra Finderup, Jeppe Hartz fra Vejrumbro og Møldrup Borgerlaug som topkandidater til prisen som årets ildsjæl i Viborg Kommunes landdistrikter.

 

Med sloganet "Landdistrikternes Ildsjæle sætter fut i lokalområderne" har Landdistriktsudvalget og Viborg Landsbysammenslutning valgt at sætte spotlys på de mange ildsjæle i Viborg Kommunes landdistrikter, som hver dag gør en stor forskel for deres lokalområde og de mennesker, der bor der.

Nu har dommerkomitéen udnævnt tre kandidater ud af et samlet felt på 49 indstillede kandidater.

 

De tre kandidater er:

 

Møldrup Borgerlaug
Møldrup Borgerlaug var blandt de første, der meldte sig frivilligt til at passe og pleje de grønne områder i Møldrup, så byen fremstår ren og præsentabel. Repræsentanter for Borgerlauget er ofte på besøg i andre landsbyer og fortæller om deres arbejde, så flere kan få glæde af deres viden og erfaring.

 

Jeppe Hartz fra Vejrumbro
Jeppe er en af hovedkræfterne bag etableringen af Vejrumbro Open Air. Han har masser af energi og er ikke bange for at gå nye, utraditionelle veje. Han er en stor drivkraft, uanset om det er småt eller stort, fra aktiviteter i Vejrumbro Boldklub til den generelle udvikling i byen.

 

Else Marie og Jørgen Koefoed fra Finderup
Else Marie og Jørgen har bidraget med en solid frivillig indsats gennem mange år. De tager initiativ, udviser omsorg og er aktive i bestyrelser og til arrangementer. De lagde også en stor indsats ved etablering af kulturhuset. Parret er samtidig gode til også at inddrage andre frivillige i lokalsamfundet

 

Et imponerende felt

Dommerkomitéen, som mødtes den 17. februar, kom på hårdt arbejde, da de skulle finde tre finalister blandt de mange nominerede. Formand for Landdistriktsudvalget, Mette Nielsen, siger i den forbindelse:
- Vi har set et imponerende, stort felt med mange stærke kandidater, og det er dejligt at se den store bredde, der er i de frivilliges indsats.

Formand for Viborg Landsbysammenslutning, Lone Kastberg, supplerer:

- Vi er rigtig glade for den store interesse, der er for at anerkende de mange lokale ildsjæle.

 

Vinderen kåres 3. marts

De tre finalister præsenteres i den kommende tid på Viborg Kommunes Facebook-side og i Radio Viborg, inden vinderen den 3. marts kåres i forbindelse med årets Landdistriktskonference.

 

Vinderen modtager en pengepræmie på 5.000 kr. Alle kandidater modtager kunsthåndværk fra den lokale kunstner Lilian Albeck Andersen.

 

Yderligere oplysninger

Mette Nielsen, formand for Landdistriktsudvalget
Tlf. 61 37 29 28, e-mail: mxn@viborg.dk

Lone Kastberg, formand for Viborg Landsbysammenslutning
Tlf. 28 14 43 80, mail: lonekastberg@vibland.dk

Hanne Toksvig, Chef for Landdistriktsudvikling
Tlf. 41 71 95 66, mail: hant@viborg.dk

Dommerkomité

Dommerkomitéen, der udnævner de tre finalister og vinderen af prisen, består af:

• Mette Nielsen, formand for Landdistriktsudvalget
• Martin Sanderhoff, næstformand for Landdistriktsudvalget
• Lone Kastberg, formand for Viborg Landsbysammenslutning
• Jesper Bech, næstformand for Viborg Landsbysammenslutning
• Lars Norup, chefredaktør for Viborg Stifts Folkeblad

 

Tilmelding til Landdistriktskonferencen sker på viborger.dk frem til 23. februar.