Snapsting 2020 aflyses nu endeligt

Der bliver ikke noget Snapsting i år. Folkene bag Viborgs 10 dage lange kulturfest lægger nu i stedet kræfterne i at skabe et brag af et Snapsting 2021.

 
Snapsting 2020 er aflyst.

Snapsting 2020 er aflyst.

 

Der bliver ikke noget Snapsting i år. Folkene bag Viborgs 10 dage lange kulturfest lægger nu i stedet kræfterne i at skabe et brag af et Snapsting 2021.

 

Snapsting og Viborg Kommune har på grund af Coronakrisen valgt at aflyse årets Snapsting, som skulle være afholdt fra d. 19. - 28. juni.

Snapsting 2020 aflyses nu helt for at skabe klarhed i forhold til kulturfestivalens leverandører, kunstnere, medarrangører og mange frivillige. Nu rettes blikket fremad mod at bruge kræfterne på at skabe et Snapsting 2021, hvor vi forhåbentlig atter kan mødes og dyrke fællesskabet.

Aflysningen gælder også for Seniorfolkemødet og Snapsting for Børn.

Viborg Kommune arbejder på at kunne understøtte gode alternative oplevelsesmuligheder, hvor man - lokalt og i mindre grupper - kan opleve udvalgte aktiviteter og lidt af den velkendte Snapsting-stemning. Dette afhænger dog helt af Regeringens udmeldinger omkring samfundets gradvise genåbning efter 10. maj 2020, og vil naturligvis ske i fuld overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

 

Yderligere oplysninger

Lars Stentoft, direktør for Kultur & Udvikling i Viborg Kommune, T:  23 32 02 79 / M: lkst@viborg.dk