Stort skridt i budgetlægningen for Viborg Byråd

 

Over de seneste to dage har Viborg Byråd forhandlet budget for 2019-2022 på Comwell Rebild Bakker. Forhandlingerne fortsætter over de kommende dage.

 

- Vi har haft et par meget konstruktive dage, hvor alle partier har vist forståelse for situationen og vilje til at løse en budgetlægning, der er blevet sværere, end den så ud før sommerferien. Jeg er helt overbevist om, at vi kommer i mål med et budget, der er robust, og som tilgodeser både velfærd og udvikling i vores kommune, siger borgmester Ulrik Wilbek.
 

Da den økonomiske situation har ændret sig, justerer byrådet på sine økonomiske målsætninger for at skabe et mere realistisk grundlag for budgetlægningen:

  • Min. 300 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag ændres til 250 mio. kr.
  • Min. 250 mio. kr. i skattefinansieret anlæg ændres til 225 mio. kr.
  • Min. 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet fastholdes ved 200 mio. kr.

Derudover er der enighed om, at skatten skal holdes i ro i 2019.
 

Drift og anlæg
Byrådet er enige om, at der skal tilføres penge til driften i en størrelsesorden på 15 mio. kr.
Beløbet fordeles sådan: 
9 mio. kr. til ældreområdet, 4 mio. kr. til familieafdelingen og 2 mio. kr. til socialområdet.

For at leve op til de økonomiske målsætninger har byrådet arbejdet med at udskyde nogle af anlægsprojekterne, og her er der fortsat behov for yderligere prioriteringer.

Mandag den 3. september mødes forhandlingsudvalget bestående af borgmester og gruppeformænd. Udvalget forhandler, indtil der indgås et budgetforlig.

19. september behandler byrådet budgettet (1. behandling), og 10. oktober skal budgettet vedtages i byrådet (2. behandling).

 

Yderligere oplysninger

Borgmester Ulrik Wilbek, Venstre
Tlf. 40 78 88 00, e-mail: sni@viborg.dk

Niels Dueholm, Socialdemokratiet (gruppeformand)
Tlf. 23 64 54 16, e-mail: nd@viborg.dk

Claus Clausen, Venstre (gruppeformand)
Tlf. 20 99 73 04, e-mail: cc@viborg.dk

Lone Langballe, Dansk Folkeparti
Tlf. 29 34 66 62, e-mail: lovl@viborg.dk

Torsten Nielsen, Det Konservative Folkeparti
Tlf. 40 18 57 77, e--mail: torsten@viborg.dk

Kai O. Andersen, Socialistisk Folkeparti
Tlf. 50 54 53 04, E-mail: koa@viborg.dk

Flemming Gundersen, Enhedslisten
Tlf. 41 71 95 22, e-mail: fgu@viborg.dk

Følg budgetlægningen her:
https://kommune.viborg.dk/Politik/Oekonomi/Budget/Budget-2019-til-2022