Julie

julie

Elev i Kultur & Udvikling

Hej! Mit navn er Julie og jeg er 2. års elev i Kultur & Udvikling, hvor jeg sidder i vores fællessekretariat.

Jeg valgte kontoruddannelsen, da jeg først og fremmest havde et ønske om at blive udfordret, og få noget mere erhvervserfaring. Derudover ville jeg også gerne finde ud af, hvilken vej jeg ville gå i fremtiden.

Jeg valgte at søge ved netop Viborg Kommune fordi, jeg blandt andet synes det virkede som et spændende og lærerigt sted at være. Og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. I de to år jeg har været her, har jeg prøvet kræfter med meget forskelligt. Jeg har blandt andet arbejdet i en del systemer, arbejdet med tal og budgetter og forskellige former for kommunikation med borgerne.

En anden stor faktor jeg så ved Viborg Kommune var, at man bliver en del af et større elevfællesskab, sammen med de andre elever i kommunen. Vi har et aktivt fællesskab, da vi hver anden eller tredje måned har et socialt arrangement samt fællesfrokost hver anden uge. Jeg er meget glad for, at vi har hinanden at snakke med om stort og småt, og at vi også kan ses uden for arbejdstiden.

I løbet af disse to år har jeg oplevet, at man hurtigt får meget ansvar, og bliver ikke set som ”eleven”. Mine interesseområder er også blevet imødekommet, så jeg er blevet involveret i opgaver og projekter, som jeg synes er spændende. På den måde har jeg også været med til at tilpasse min elevtid ved Viborg Kommune.

Har du en interesse for administration, eller blot søger nye udfordringer? Så kan jeg helt klart anbefale Viborg Kommune!

Sidst opdateret: 14.03.2020