Daniel

Billede af elev, Daniel

Elev i Teknik & Miljø

Mit navn er Daniel Blæsbjerg. Jeg er 19 år gammel. Jeg bor i Nordjylland, og kører hver dag den lange vej til Viborg Rådhus. Jeg arbejder i Teknik & Miljø, hvor jeg sidder i vores sekretariat.

Jeg valgte kontoruddannelsen, da jeg synes den gav mange muligheder for mig fremadrettet. Jeg har en drøm om, måske at blive noget indenfor mediefaget en dag. Derfor synes jeg, at det ville være en god start for mig, at få et indblik i hvordan det er, at arbejde hos en offentlig institution.

Mine arbejdsopgaver er meget forskellige. Jeg har bl.a. været med til at implementere et nyt system til forvaltningen, arbejde lidt med ejendomsskat, arrangere julefrokost, lave politiske dagsordner, lave virksomhedsplan for forvaltningen og en masse andre opgaver. Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Man ser altid frem til at komme på arbejde, da man har nogle rigtig gode kollegaer og arbejdsopgaverne er spændende.

Grunden til, at jeg valgte at søge ind hos lige præcis Viborg Kommune var, at jeg synes det virkede som en god arbejdsplads, hvor man også har et godt sammenhold med de andre elever. Men også arbejdsopgaverne og det de søgte synes jeg passede godt til mig.

Sidst opdateret: 17.03.2020