Katrine

katrine

Elev på Ydelseskontoret

Mit navn er Katrine og jeg er 21 år gammel. Jeg kommer oprindeligt fra en lille by der hedder Ranum, men er efter jeg fik elevplads hos Viborg Kommune, flyttet til Viborg. Jeg blev student fra Fjerritslev Gymnasium i sommeren 2017. Derefter tog jeg et sabbatår, hvor jeg samtidig tog et 5-ugers EUS-kursus, som jeg skulle bruge for at blive ansat som kontorelev.

Jeg valgte at søge elevplads hos Viborg Kommune, da jeg havde hørt meget godt om Viborg Kommune som arbejdsplads, men også fordi jeg godt kunne lide, at man får mulighed for at være i to forskellige afdelinger, så man kan prøve noget forskelligt.

Her på mit første år sidder jeg på Ydelseskontoret, hvor jeg har mange forskellige opgaver. Nogle af mine opgaver er bl.a. at behandle ansøgninger til kontanthjælp, udbetale fleksjobrefusioner og passe ekspeditionen. Jeg er rigtig glad for at være på Ydelseskontoret, hvor jeg har en rigtig god vejleder og mange gode kollegaer, som altid er klar til at hjælpe med en opgave, eller hvis man bare har brug for en snak.

En anden fordel der er ved at være elev ved Viborg Kommune er, at vi har en rigtig god elevgruppe, med godt sammenhold, hvor der altid er mulighed for at sparre med andre, der står i den samme situation som en selv.

Sidst opdateret: 14.03.2019