Johanne

johanne

Elev på Sprogcenter Viborg

Jeg hedder Johanne, er 24 år gammel, og jeg er 1. årselev ved Viborg Kommune. Jeg blev student i sommeren 2014 på Viborg Gymnasium og har sidenhen været ude at rejse samt arbejdet en del i hjemmeplejen. I foråret 2018 tog jeg et 10-ugers EUS-forløb på Mercantec, som gav mig adgang til at søge en elevplads ved Viborg Kommune.

Jeg valgte at søge ind til Viborg Kommune, da jeg syntes det virkede som en rigtig spændende arbejdsplads med god mulighed for faglig og personlig udvikling, hvilket jeg i den grad er blevet bekræftet i. Én af de ting jeg er særligt glad for, ved at have valgt Viborg Kommune, er at vi får lov til at arbejde i 2 forskellige afdelinger. På den måde får vi kendskab til mange forskellige opgaver samt udfordringer, som jeg tror på i sidste ende vil give en bredere, og dermed også bedre uddannelse.
Jeg er samtidig også rigtig glad for elevgruppen, hvor vi på tværs af forskelligheder kan bruge hinanden som sparringspartnere i hverdagen, når vi til daglig sidder i hver sin afdeling.

Dette er alt sammen med til at gøre Viborg Kommune til et rigtig godt sted at tage sin uddannelse.
Sidst opdateret: 14.03.2019