Praktiske oplysninger

Grupperum_2018

Arbejdstider
Du arbejder 37 timer om ugen.

Arbejdstiderne i Viborg Kommune kan variere alt efter arbejdssted - og om du placeres decentralt (udenfor rådhuset) eller centralt (på rådhuset).

På rådhuset kan du forvente følgende arbejdstider:

Mandag - Onsdag 08:00 - 15:30
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 13:30

Løn pr. måned udgør: 
Elever under 25 år:

1. år 13.256,39 kr.
2. år 13.929,36 kr.

Elever over 25 år:

1. og 2. år 19.937,08 kr.

For voksenelever indbetales der til en pensionsordning.  

Hvis du fylder 25 år, mens du er elev, stiger du automatisk i løn i måneden efter du er fyldt 25 år. 

Bi-job
Det er helt "lovligt" at have et job ved siden af din elevplads hos Viborg Kommune, selvfølgelig med forbehold for, at du fortsat kan leve op til kravene  og målene i uddannelsen.

Fagforening
Der er frit fagforenings valg i Danmark, men det er HK kommunal, som forhandler lønnen på kontorområdet i Viborg Kommune.

Pension
Alle elever over 25 år optjener pension. For alle under 25 år er der ingen pensionsordning.

Fleksible arbejdstider
Viborg Kommune har fleksible arbejdstider. Det betyder, at du i samarbejde med din vejleder - og hvis det er foreneligt med arbejdet - på enkelte dage kan aftale anden arbejdstid med din vejleder.

Personalepolitik for Viborg Kommune
Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Viborg Kommune kaldes MED-systemet. MED-systemet er reguleret af en lokal indgået MED-aftale, der bestemmer hvordan samarbejdet skal fungere.

For at få mere information, om bl.a. hvordan MED fungere, samt andet personalerelateret information kan du besøge Viborg Kommunes side for personale og ledelse.

Sidst opdateret: 20.03.2018