Krav til dig

IHNcomputer_2018

Viborg Kommune søger kontorelever en gang om året

For at blive kontorelev hos os, skal du som minimum have bestået eller inden opstart forventer at bestå en handelsskoleuddannelse. Det kan f.eks. være:
  • HG
  • EUX Business
  • HHX (suppleret op med 12 ugers HGS/EUS-forløb)
  • HF

Den 01.08.15 trådte en ny erhvervsskolereform i kraft med nye regler for adgangskrav til en kontoruddannelse. Kommer du ikke direkte fra en handelsskoleuddannelse, vil vi anbefale dig at tage kontakt til en handelsskole for at få be- eller afkræftet, at du opfylder kravene.

Personlige kvaliteter

Vi lægger meget vægt på, at

  • du er robust
  • du har lyst til og mod på at lære nyt hver dag
  • du har lyst til at udvikle dig - og tager selv ansvar for egen læring
  • du er engageret
  • du tør tage initiativ
  • du har en positiv indstilling
  • du lader dig ikke skræmme af forandringer
Sidst opdateret: 14.03.2019