Line

Line_2018

Elev i Sundhedscentret Viborg.

Mit navn er Line og jeg er 19 år. Jeg blev i sommeren 2017 student fra Viborg Handelsgymnasium. Efterfølgende var jeg så heldig at blive kontorelev hos Viborg Kommune. Lige nu er jeg 1. årselev i Sundhedscenter Viborg, som er utrolig spændende og lærerigt. Jeg har en fantastisk arbejdsplads med en super god vejleder og gode kollegaer.

 

Jeg valgte at ansøge stillingen som kontorelev hos Viborg Kommune, fordi jeg blandt andet syntes, at arbejdspladsen virkede som et utroligt godt sted at være. Efter jeg startede blev jeg bestemt ikke skuffet. Viborg Kommune er en kæmpe arbejdsplads, hvor man får utrolig mange spændende udfordringer i hverdagen. I løbet af uddannelsesforløbet kommer man i to forskellige afdelinger, hvilket også er en stor fordel, fordi man får meget forskellige opgaver i afdelingerne.

 

I afdelingen som jeg sidder i lige nu, har jeg mange forskellige arbejdsopgaver. Nogle er faste opgaver, mens andre opgaver kommer løbende. Mine faste opgaver er eksempelvis; bestilling af varer, betaling af regninger, lave regninger til andre kommuner for genoptræning, referater af diverse møder osv. Derudover er jeg med til at forberede arrangementer såsom Seniorfolkemødet, som er et arrangement en gang årligt. Her er der løbende opgaver som eksempelvis kan være; deltagelse til møder, administrative opgaver, vedligeholdelse af Facebooksiden og hjemmesiden osv.

 

Viborg Kommune er et fantastisk sted at være, hvor man har stor mulighed for at udvikle sig både fagligt men bestemt også personligt.

 

Sidst opdateret: 16.03.2018