Social- og sundhedsassistent

Skovvænget mangler dygtig og engageret social- og sundhedsassistent.

Vi er vilde med faglig udvikling, og nu er vi så heldige at mangle lige præcis DIG
 
Plejecenter Skovvænget søger en dygtig og engageret Sosu-assistent snarest muligt.
 
 
Banker dit hjerte lidt hurtigere ved tanken om at få lov at gøre en forskel for beboerne på Skovvænget med alle de udfordringer og glæder, der nu engang hører med til det?
 
Kan du se dig selv i Viborg Kommunes kerneopgave, som er:
At samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet”
 
Og trives du i en hverdag, hvor to dage aldrig er ens, hvor det nogle gange går stærkt, og hvor det også er rigtig vigtigt at have det sjovt på arbejdet – og godt med sine kolleger...?
 
Nikker du JA til ovenstående, så er jobbet på Skovvænget lige noget for dig. Som SSA er du helhedsansvarlig for flere af bo enhedens borgere og arbejder tæt sammen med andre faggrupper, som fx SSH, sygeplejersker og terapeuter. Herudover har vi en række specialistfunktoner, som du også kan trække på, fx, demensnøgleperson, sår-sygeplejerske og psykiatri-team.
 
 
Visionen er: Høj faglighed, aktivt hverdagsliv og plads til forskellighed
 
 
VI TILBYDER:
 
  • Et stærkt sundhedsfagligt og ældrepædagogisk miljø, med borgeren i centrum.
  • Et stort hus med mange muligheder, både indenfor og udenfor.
  • Vi arbejder med ”I sikre hænder” for derigennem at øge patientsikkerheden.
  • Samarbejde med mange faggrupper og et stort netværk af frivillige, som alle er med til at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte borger.
  • Grundig introduktion. Den første måned går du som ”føl” med en anden SSA, og han eller hun bliver også din mentor efterfølgende.
 
Vi søger fortrinsvis en dagvagt, men du må forvente få vagter i andet vagtlag også. Du har selv indflydelse på, hvorvidt du her fortrinsvis ønsker aftenvagt eller nattevagt, og vi arbejder 5 weekender på 12 uger.
 
Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.
 
Ansættelsesudvalget består af AMR, en af dine kommende SSA-kolleger samt din kommende teamleder. Vi glæder os til at møde dig.
 
 
Har ovenstående gjort dig nysgerrig, så send en ansøgning.
 
Har du brug for lidt flere oplysninger inden, kan du kontakte Teamleder Lone Marija Rahr på telefon 87 87 61 81 eller Centerleder Anitta Andersen på telefon 20 56 06 50.
 
Se mere om Skovvænget her: https://kommune.viborg.dk/Borger/Seniorer-og-pensionister/Boliger/Plejeboliger/Oversigt-over-pleje-og-omsorgscentre/Skovv%C3%A6nget