Pædagog - Genopslag

Er du pædagog og ønsker at arbejde indenfor området med borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmmede, er det dig vi mangler!

Botilbuddet Gudenåvej søger snarest mulig 1 ny kollega. Stillingen er på 30 timer om ugen, med blandede arbejdstider morgen/aften, samt hver anden weekend. Der skal endvidere påregnes arbejde på helligdage.
Gudenåvej er en boenhed for 11 borger med fysiske og psykiske udfordringer. Beboerne på Gudenåvej har alle betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Alle beboerne på Gudenåvej har behov for specialiseret pædagogisk støtte samt fuld døgnpleje.
 
Pædagogisk arbejder vi ud fra en anerkendende, ressourcefokuserende og systematisk tilgang med afsæt i Viborg Kommunes socialpolitik ”Livet dit – Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab”. Det gør vi ved at have respekt for forskellighed og gennem en individuel indsats, hvor KRAP er den gennemgående pædagogiske tilgang. Vi er endvidere optaget af, at fællesskab præger beboernes hjem. Derfor arbejder vi målrettet på et konstruktivt samarbejde med pårørende, myndighed samt relationer til det omkringliggende nærmiljø, for her igennem at have fokus på, at dét beboerne kan selv, skal de selv – da det giver værdi at blive støttet i og udfordret på sine kompetencer og udvikling. Dette arbejder vi på ved at skabe så forudsigelig en hverdag som muligt - og hvor formålet er, at den enkelte beboer oplever livskvalitet gennem med- og selvbestemmelse over egne livsvilkår.
 
Som ansat på Gudenåvej forventer vi at du:
 
  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring med målgruppen og motiveres af, at arbejde med mennesker med særlige behov.
  • Er anerkendende og ressourcefokuserende i din tilgang til andre mennesker.
  • Faglig spiller dig selv og dine kolleger gode.
  • Er struktureret og er loyal overfor fælles beslutninger.
     
Ud fra ovenstående forventer vi, at du har:
  • Viden om KRAP.  
  • Gode kommunikationsegenskaber – også skriftlig.
  • Gyldigt kørekort (B).
  • Kendskab til arbejdet med autisme.
     
Er du interesseret i at blive en del af vores team, men gerne vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at se mere på vores hjemmeside https://gudenaavej.viborg.dk/ eller ringe til afdelingsleder Karen Østergaard på telefon 2068 9353.

Ansættelse efter gældende overenskomst med SL.

Ved ansættelse vil der blive indhentet reference og straffeattest.

Forventet afholdelse af samtaler er mandag den 8. juni 2020.