Udskolingslærer

Stoholm Skole søger en engageret og udviklingsorienteret lærer til 6.-9. årgang fra 1. august 2020.
 
Du har nu muligheden for at blive en del af en udviklingsorienteret og dynamisk skole, hvor vi hver dag er optaget af at skabe de bedste betingelser for læring og trivsel for alle.
 
Til 6.-9. årgang ønskes en lærer med stærke undervisningskompetencer i:

Fysik/kemi og øvrige naturfag, matematik, idræt og tysk.

Vi har i kommende skoleår fokus på indsatsområder omkring læring, fællesskab og et sammenhængende skoleliv for alle. Vi er optaget af en fælles inkluderende praksis.
Vi søger en lærer der vil være en del af (sammen)holdet, og som kan se sig selv i værdierne mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.

Stoholm Skole er en tosporet skole beliggende mellem Skive og Viborg og har ca. 460 elever på 0. – 9. årgang. På Stoholm Skole arbejder vi med en høj grad af selvstyre. Alle lærere er funderet i et team. Der kan være enkelte undervisningsopgaver udenfor teamet.
Vi har ry for at være rigtig gode til at modtage nye medarbejdere, og du vil derfor møde hjælpsomme og kompetente kolleger. I undervisningen arbejder vi med en 2-personers ordning i nogle lektioner ugentlig på alle klassetrin.

Vi forventer:
  • At du er læreruddannet.
  • At du kan være en del af et forpligtende og tæt samarbejde med dine kollegaer, og indgå i læringsfællesskaber på team- og skoleniveau, med det formål at fremme elevernes trivsel og læring.
  • At du kan åbne undervisningsrummet da vi arbejder med en 2-personers ordning i nogle lektioner ugentlig på alle klassetrin.
  • At du er klar til at lade dig udfordre professionelt og reflektere over din egen og andres praksis.
  • At du arbejder anerkendende og inkluderende, og kan varetage en kontaktlæreropgave.
  • At du har gode digitale færdigheder.
     
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. august 2020. Løn efter gældende forhåndsaftale.

Samtaler
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt tirsdag den 21.april 2020. Vi indhenter referencer, hvis du tilbydes stillingen.

Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Okholm på telefon 87 87 25 41 eller pædagogisk leder Bente Skodborg Jensen på tlf. 87 87 25 42.
Se mere om skolen på https://stoholm-viborgskoler.aula.dk/