Borgerservicemedarbejdere

Trives du i en travl hverdag, hvor dagene sjældent er ens? Er du udadvendt, tillidsskabende og god til at skabe relationer? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så er du måske den nye borgerservicemedarbejder, vi søger.
 
Borgerservice søger snarest muligt en udadvendt og serviceorienteret borgerservicemedarbejder til en fast fuldtidsstilling.

Til Team pas og kørekort ønsker vi os en medarbejder med kendskab til administration af økonomisk friplads og beboerindskud. Derudover vil vi også vægte, hvis du har kendskab til øvrige borgerserviceopgaver, da du også vil blive en væsentlig del af vores frontbetjening og telefonbetjening. Derfor er det meget vigtigt at du trives med, at arbejde med personlig betjening af borgere. Dette team arbejder, udover administration af økonomisk friplads og lån til beboerindskud også med administration af pas og kørekort. Du skal også være en del af bemandingen i Den Digitale Hotline, hvor vi har op til 4 vagter om ugen. Det er derfor vigtigt at du er omstillingsparat og klar til nye udfordringer, da dagene aldrig vil være ens. Du vil få en vigtig rolle omkring udvikling og udbredelse af den digitale hotline i Viborg Kommune.


Arbejdsområder

Vores kerneopgaver i Borgerservice er håndtering af borgerhenvendelser i front, digital medbetjening og sagsbehandling i bagland inden for nedenstående områder:
  • Omstilling af telefoner for store dele af Viborg Kommunes administration
  • Information i ankomstområdet på rådhuset
  • Pas og kørekort
  • Folkeregister
  • Opkrævning
  • Vielser
  • Tilskud til pensionister og administrationsklienter
  • Kontrolgruppe 

Vi tilbyder:
  • Spændende jobs i en dynamisk afdeling med en bred opgaveportefølje
  • Et godt arbejdsmiljø
  • En røgfri arbejdsplads
  • Gode og engagerede kollegaer med gode muligheder for sparring
  • En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, videndeling og plads til forskellighed er i højsædet
  • Job i en kommune, hvis værdier er: mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.

Vi forventer, at du:
  • er administrationsbachelor eller kontoruddannet med speciale i offentlig administration
  • Har erfaring fra lignende stillinger
  • Er målrettet, udadvendt, positiv og formår både at arbejde selvstændigt og i teams
  • Mestrer en bred vifte af fag- og støttesystemer og formår at arbejde på tværs af flere fagsystemer
  • Har et godt kendskab til digitale selvbetjeningsløsninger
  • Kan sælge, motivere og formidle fordelene ved digitale selvbetjeningsløsninger
  • Kan afkode borgeren ved førstehåndsindtryk og helhedsvurdere ud fra borgerens behov
  • Er dygtigt til at yde hjælp-til-selvhjælp og medbetjening
  • Kan føre en konstruktiv dialog med borgerne og er god til klar og tydelig kommunikation.
  • Er robust over for forandringer og trives i en travl hverdag med mange afbrydelser
  • Bevarer roen og overblikket i hektiske perioder uden at blive stresset
  • Rummelighed i forhold til borgernes forskellighed

Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo april 2020 på Viborg Rådhus, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Camilla Bech-Møller på tlf. 4114 6099 eller mail: mcb@viborg.dk.