Social- og sundhedsassistent

Møllehuset søger to social – og sundhedsassistenter med interesse indenfor psykiatri.

Vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, der lever med psykisk sygdom kombineret med somatisk sygdom, så er Møllehuset den rette arbejdsplads for DIG.

Vi har vi to ledige stilling på 30 - 37 timer med tiltrædelse 1. marts 2020. Der er tale om faste stillinger i blandende dag – og aftenvagter. Der arbejdes aktuelt hver anden weekend.

Pleje- og Omsorgscenter Møllehuset er et psykiatrisk plejecenter med 16 beboere.
Målgruppen for Møllehuset er beboere med mangeårig almenpsykiatriske problemstillinger og som samtidig har et stort behov for praktisk hjælp og personlig pleje.
 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://moellehuset.viborg.dk/

Vi arbejder ud fra Viborg kommunens kerneopgave ”Samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet” og vi har et stort fokus på rehabilitering.

Vi ønsker at du:
  • er uddannet social- og sundhedsassistent, og gerne erfaring fra psykiatriområdet.
  • arbejder helhedsorienteret med forståelse for beboernes mangfoldige behov og med respekt for den enkeltes valg.
  • er fleksibel, rummelig og har et godt humør.
  • er stærk i relations arbejde, trives med at arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst.
  • er personlig robust og mødestabil.
  • er tydelig i din kommunikation.
  • er loyal overfor trufne beslutninger.
  • er omstillingsparat og engageret.
  • vil medvirke til at skabe et positivt og inspirerende arbejdsmiljø.
     
Du kommer til at indgå i en engageret personalegruppe med en høj faglighed og hvor du får mulighed for, at udfolde dine personlige og faglige kompetencer. Sammen med dine kollegaer vil du indgå i et tværfagligt fællesskab, hvor der er plads til faglige diskussioner og kreativ tænkning i bestræbelserne på, at sikre vores beboere det optimale hverdagsliv.

Vi håber at du har fået lyst til at høre mere om os og vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig.

Nærmere oplysninger få ved henvendelse til:

Centerleder Marianne Villekold på telefon 41 71 93 09.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.


Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 27. januar 2020.