BI- og digitaliseringskonsulent


- til Viborg Kommunes fælles stabe

Holder du af at arbejde på tværs i en stor og kompleks organisation? Kan du se dig selv i rollen som strategisk konsulent for ledelsen? Er du en vaskeægte teamplayer, som har nemt ved at møde nye mennesker og kan kommunikere med både lederniveau og medarbejdere? Så er det helt sikkert dig, vi leder efter. Som BI- og digitaliseringskonsulent vil du få en rolle i vores fremtidige udvikling og implementering af digitale løsninger. Informationssikkerhed er en opgave, der kommer til at fylde en hel del, da it-sikkerhed og GDPR skal være i højsædet.

Stillingen er en delt stilling forstået på den måde, at du dels kommer til at arbejde med generel digitalisering på tværs af kommunens seks stabsfunktioner, og dels indgår i vores BI opgavefælleskab, der arbejder med udbredelse og opbygning af BI på tværs af hele Viborg Kommune.

Du bliver ansat i økonomistaben i et stærkt fagligt miljø, der hjælper ledere og medarbejdere i hele organisationen med at nå deres mål. Dette gøres via sparring, rådgivning og konkret arbejde indenfor alt fra økonomi, RPA og BI. Økonomistaben består af ca. 50 medarbejdere, som alle arbejder på tværs af stabens forskellige opgavefællesskaber. Økonomistaben er desuden én af de seks fælles stabe.

Som BI- og digitaliseringskonsulent lægger vi vægt på, at du:
  • har kendskab til de digitale udviklingstendenser i det offentlige
  • har kendskab til GDPR eller lyst til at lære det
  • er fortrolig med at implementere digitale løsninger i organisationen til gavn for slutbrugeren
  • kan omsætte ideer, initiativer og opgaver til projektgrundlag samt bistå de øvrige forretningsområder med udarbejdelse af kravspecifikationer
  • har blik for potentialet i teknologier og kan se dem omsat i en kommunal kontekst, sådan at teknologien understøtter og videreudvikler kerneopgaven
  • er nysgerrig på de udfordringer borgerne og brugerne oplever samt afklaring og problemforståelse i samarbejde med parterne
  • kan deltage i afklaring og styring af BI-projektopgaver
  • kendskab til BI værktøjer, herunder TARGIT vil være en fordel, men ikke et krav.
  • har en personlig energi og lyst til forandring og dialog om nye digitale muligheder

Følgende opgaver er ikke udtømmende, men giver et billede af de opgaver, der venter:
  • Deltagelse i stabenes strategimøder om digitaliseringsporteføljen
  • Aktiv medvirken i håndtering af informationssikkerhedsopgaver i stabene
  • Samarbejde med it-projektledere vedrørende digitaliseringsprojekterne i stabene
  • Kontaktperson for henvendelser om it-projekter i de seks fælles stabe
  • Deltagelse i porteføljestyringsopgaver i stabene, herunder koordinering af ressourcer i samarbejde med IT-afdelingen
  • Samarbejde med andre BI konsulenter omkring opbygning, vedligeholdelse og sparring indenfor kommunens forskellige fagområder
  • Deltagelse i konkrete BI projekter
  • Opbygning af konkrete BI rapporter og deltagelse i support på BI-området
 
Om dig 
Vi forventer, at du kan deltage aktivt i håndteringerne af et projekt fra idéfase over implementering til overdragelse til drift, herunder indledende dialog med interessenter og leverandører samt løbende dokumentation. Som person er du hurtig til at sætte dig ind i komplekse områder og situationer.

Du er  dygtig til at kommunikere med alle typer af medarbejdere i organisationen. Du er lyttende og åben i din tilgang til andre mennesker. Du tager ejerskab og bærer opgaverne til dørs, store som små. Du får hurtigt andres respekt for din faglighed og du trives med at skabe struktur i komplekse informationer. 
 
Uddannelsesmæssigt er der mange veje til jobbet, men vi forestiller os, at du enten har en akademisk eller teknisk baggrund.
 
Vi tilbyder
Ansættelse i en dynamisk og engageret økonomifunktion, hvor vi er vant til at arbejde med avancerede digitale løsninger. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, godt samarbejde samt fælles ansvarlighed med plads til forskellighed. Der er gode muligheder for videreuddannelse og generel kompetenceudvikling.
 
Her er tale om en ny stilling, og du får derfor gode muligheder for selv at forme og påvirke indholdet af stillingen.
 
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Tiltrædelse: 1. marts 2020 eller snarest derefter.
Ansættelsessted: Viborg Kommune, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
Stillingen: Fastansættelse, 37 timer ugentlig
 
Ansøgningsfrist er den 17. januar 2020.
 
Få mere at vide om stillingen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Troels Pedersen på telefon 30 91 11 78 eller ttp@viborg.dk

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 24. januar 2020, og senest den 22. januar vil der blive inviteret til samtalen.