Teamleder - genopslag

Brænder du for det sociale område? Er du en god koordinator og sparringspartner? Og har du ambitioner som leder? Så er du måske vores nye teamleder.
 
Rusmiddelcenter Viborg leder efter en udviklingsorienteret teamleder, der fra 1. januar 2020 kan indgå i den daglige ledelse med ansvar for den del af den daglige drift, der vedrører ydelser til vores borgere.
 
Om jobbet
Som teamleder bliver du vores primære leder i den daglige drift og afdelingslederens sparringspartner. Du indgår i personaleledelsen af de forskellige behandlerteams og hjælper med at understøtte det gode arbejdsmiljø i vores interne organisation. 
 
Det bliver desuden dit ansvar at:
  • Sikre bedst mulig udnyttelse af vores ressourcer
  • Støtte den enkelte medarbejder og vores selvstyrende teams
  • Sikre sammenhængskraft i opgaveløsningen af vores kerneopgave
  • Repræsentere Rusmiddelcenter Viborg udadtil
  • Indgå i beskrivelse og opstart af projekter
  • Være en god sparringspartner for kolleger og medarbejdere
 
Om dig
Du er en lyttende og anerkendende leder med omtanke og omsorg for det enkelte menneske. Du møder verden med åbenhed og en god portion humor. Og så er du en innovativ sjæl, der kan gå ind i løsning af opgaverne på flere niveauer.
 
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund med afsæt i det sociale område, og har kendskab til de typer af opgaver, som et Rusmiddelcenter skal varetage.

Du kommer sikkert fra en stilling som teamleder eller koordinator med personaleansvar og du har fortsat ambitioner om at udvikle dig som leder.
 
Det er en del af dit DNA at finde tværfaglige løsninger. Du er en stærk kommunikatør på skrift og i tale, og så har du flair og forståelse for digitale løsninger. 
 
Om os
I Rusmiddelcenter Viborg arbejder vi med misbrugsbehandling indenfor stof- og alkoholområdet for borgere over 18 år, og vi er en arbejdsplads, hvor mange tilbud og projekter fletter sig sammen.
 
Vi er ca. 30 fagligt engagerede og veluddannede medarbejdere - primært socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, administrative og læger - fordelt på fire selvstyrende teams.
 
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.
 
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Vi indhenter straffeattest. 

Samtaler
1. samtalerunde:  Torsdag den 5. december 2019
2. samtalerunde:  Mandag den 16. december 2019  

Hvis du går videre til anden samtalerunde, får du udarbejdet en profilanalyse mellem de to runder. Du får tilbagemelding på din profilanalyse ved et møde onsdag den 11. december 2019.
 
Få mere at vide
Læs mere om jobbet i stillings- og kompetenceprofilen og om rusmiddelcentret på rusmiddelcenterviborg.dk


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan Kristensen på telefon 87 87 75 75 på hverdage ml. kl. 8.30 og 13.00.
 
Du har også mulighed for at orientere dig i Viborg Byråds styringsmodel – Sammenhængsmodellen.