Social og sundhedsassistent


Til hjemmeplejen i Distrikt Heden søger vi 2 social- og sundhedsassistenter på 24 - 37 timer pr. uge, afhængigt af dine ønsker, i blandede vagter.

Vi har individuelle grundplaner, og du har mulighed for at vælge om du vil arbejde hver 2. eller hver 3. weekend afhængigt af dine behov.

Stillingerne er faste, og de ønskes besat pr 1. januar 2020 eller snarest muligt.

I Distrikt Heden arbejder vi ud fra Viborg Kommunes værdigrundlag, der bygger på værdierne:
mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.

Hos os arbejder sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere tæt sammen for at løse kerneopgaven som er ”samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet.”

Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø og arbejder aktivt med det hver dag, så du møder en arbejdsplads med engagerede kollegaer der prioriterer dialogen og samarbejdet højt.

Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde i vores 2 teams, Team Frederiks/Karup og Team Stoholm og det at vi er hinandens forudsætninger.
 

Vi kan tilbyde:
 
  • et afvekslende job i et lærerigt miljø, hvor vores mål er at sætte høj faglig standard.
  • et selvstændigt og ansvarsfuldt arbejde.
  • en dialogbaseret arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads i stor udvikling, hvor vi vægter det flerfaglige samarbejde højt. 
 
Vi forventer af dig:
 
  • at du er uddannet social og sundhedsassistent
  • at du har et godt overblik.
  • at du er faglig dygtig.
  • at du er god til og ser værdien af tværfagligt samarbejde.
  • at du har fokus på den rehabiliterende tankegang og arbejder ud fra den enkelte borgers ønsker og ressourcer.
  • at du fleksibel og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • at du har stor lyst til at arbejde rehabiliterende med ældre i eget hjem.
  • kan varetage den sundhedsfaglige dokumentation i Nexus
  • at du ser IT som en mulighed frem for en begrænsning i dit daglige arbejde


Kørekort er en betingelse for at komme i betragtning til stillingerne.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås hos distriktsleder Ane Gleerup på telefon 41 71 92 77.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. november 2019.