Pædagog

Pædagog til Sted1
Sted1 er et værested for børn/unge i udsatte positioner i alderen 13 -19 år. Sted1 har åbent mandag - torsdag kl. 12.00-17.00 og fredag kl. 12.00-16.00.
Kerneopgaven på Sted1 er, at vi professionelt og fagligt altid tilstræber os, at være en aktiv og positiv medspiller hos børn og unge, der er i udsatte positioner. Dette indebærer, at vi arbejder i mange arenaer og et tværgående arbejde med bl.a. forældre, skole, familieafdelingen, SSP, politi, fritids- og ungdomsklubberne er helt naturligt. Det må derfor forventes, at der udover åbningstid vil være planlagte møder og arrangementer i formiddags- og aftentimer.
 
Sted1 søger en engageret, positiv, fleksibel og faglig kompetent medarbejder, som kan være med til at skabe et trygt og rart miljø for børn- og unge på Sted1. Vi er meget engagerede og nysgerrige på den pædagogiske hverdag som dagligt bl.a. byder på høj faglighed, spændende snakke og relations- og tværfagligt arbejde.
Stillingen er en fast stilling på 32 timer ugentlig.
 
Vi forventer at du:
  • har en pædagogisk eller anden socialfaglig baggrund.
  • Kan arbejde i et felt med mange personlige relationer.
  • Ikke er bange for at bruge sig selv som pædagogisk redskab.
  • Kan yde omsorg og nærvær til den enkelte via en anerkendende og rummelig pædagogik.
  • Respekterer børn/ unges forskelligheder. (f.eks. kultur og religion)
  • Kan arbejde tværfagligt på flere niveauer.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Har lyst og evner til at medvirke i forandringsprocesser.
  • Er idérig, impulsiv og kan tage initiativer.
  • Har et afklaret menneskesyn.
  • Er en sund rollemodel og ”fri” af eventuel egen historie.
  • Er i stand til at tage den nødvendige samtale, både med børn og unge og deres forældre.
  • Er nysgerrig på udvikling og vidensdeling, både internt og eksternt.
  • Har erfaring med arbejdet med børn, unge og deres forældre.
     
    Vi på Sted1 kan tilbyde:
  • En inspirerende og udviklingsorienteret organisation.
  • En organisation med høj grad af indflydelse og ansvar.
  • Fokus på personlig og faglig udvikling.
  • Høj faglighed – med plads til humor.
  • Gode og fleksible arbejdsvilkår.
  • Fantastisk lille personalegruppe med stor indsigt og erfaring.
  • En progressiv, rummelig og udfordrende organisation.
  • En stor samarbejdsflade.
  • En stilling i en visionær kommune, hvor det gode børneliv i sunde fællesskaber er højt prioriteret
  • Kollegial supervision med ekstern psykolog
 
Vi kan tilbyde dig:
Arbejde i en værdibaseret organisation, hvor vore 4 personalepolitiske værdier mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod ikke er noget vi siger, men noget vi mener og efterlever.
 
Ansøgningsfrist mandag d. 24. oktober 2019
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 29. oktober 2019.
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til leder af Sted1
Søren Mønsted Krog  26 85 71 41  
Tiltrædelse: 1. december 2019