Social- og sundhedshjælper

Vi søger en social- og sundhedshjælper til vores afdelinger for borgere med demens sygdomme på Skovvænget i Bjerringbro.
 
Stillingen er på 30 timer i blandede vagter, dag og aften, samt en enkelt nattevagt i ny og næ.
 
Vi ønsker os en kollega, der brænder for at arbejde med mennesker med en demens sygdom og vil deltage i udviklingen indenfor området.
 
Vi arbejder ud fra det der giver mening for den enkelte borger, så de kan leve det liv de ønsker.  Vi søger en kollega, der vil være med til at skabe en hverdag med livskvalitet for borgerne og en hverdag hvor det er sjov og udfordrende at være på arbejde.

Vi går ind for at reducere mest muligt i medicin, specielt inden for psykofarmaka området.


Vi ønsker medarbejdere, der:
  • vil være med til at have en værdsættende og anerkendende tilgang til borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartner
  • er positiv, fleksibel og forandringsparat
  • ønsker at indgå i et team, som arbejder reflekterende og tværfagligt
  • vil arbejde i team, der hele tiden arbejder på at dygtiggøre sig
  • sætter den enkelte borger i centrum og giver mulighed for at leve individuelt
  • vil være medvirkende til at sikre et positivt fysisk/psykisk arbejdsmiljø
  • har erfaring med IT og elektronisk dokumentation, og bruger det aktiv i sin pleje af borgeren. (Nexus)
  • har erfaring med at arbejde med den sociale pædagogiske tilgang
  • er god til at skabe kontakt, da det er indgangsvinklen til plejen af mennesker med en demens sygdom.
  • ser pårørende som en ressource
  
Vi kan tilbyde:
  • en aktiv arbejdsplads med plads til faglig og personlig udvikling
  • et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads hvor du selv er med til at planlægge arbejdsdagen, og hvor to dage ikke er ens
  • stærkt tværfagligt samarbejde
 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Anitta Andersen på tlf.: 87 87 61 71. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 
 






Skovvænget består af 7 bo enheder, Gran Fasan- og Kogle Egern Strædet med hver 13 2-rums boliger, fyrrestrædet med 16 1-rums boliger, Hasselly med 19 et-rums boliger, hvoraf den ene bolig er til aflastning/midlertidige ophold og endelige 3 bo-enheder for borgere med demens sygdomme; Lærkebo med 12 faste boliger og 2 midlertidige pladser, Egebo med 14 faste boliger og Birkebo med 10 faste boliger.