Socialpsykiatrisk medarbejder

Psykiatrien i Viborg Kommune søger en socialpsykiatrisk medarbejder til Botilbuddet Guldblommevej 14-16.
 
Det er en fast stilling på 37 timer med skiftende arbejdstider dag/aften/nat alle ugens dage. Der må påregnes arbejde hver anden weekend i 8 timers vagter. Tiltrædelse: 1. oktober 2019 eller snarest derefter. 
 
Botilbuddet Guldblommevej 14-16 yder visiteret døgndækket bostøtte til 24 borgere i almennyttige boliger fra 2004. Vores kerneopgave er at medvirke til at fremme den enkeltes muligheder for at mestre og skabe mening i eget liv.
 
I dagligdagen arbejder vi pædagogisk og socialfagligt ud fra delmål efter SMART-modellen og sundhedsfagligt ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder. Dokumentation foretages i System Bosted og medicinadministration via FMK.
 
Opgaverne i det socialpsykiatriske område er af både pædagogisk, social- og sundhedsfaglig karakter, hvorfor vi ønsker vores teams tværfagligt sammensat.

Vi søger derfor en kollega, der matcher dette, fx en pædagog, social- & sundhedsassistent, sygeplejerske eller ergoterapeut.

 
Vi forventer desuden, at vores fremtidige kollega:
  • Har erfaring inden for det psykiatriske, pædagogiske, sociale eller sundhedsfaglige område.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har fokus på opgaven og kan løse denne professionelt.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Kan bevare overblikket og træffe beslutninger i akutte og komplekse situationer.
  • Kan indgå i en ligeværdig dialog med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Er udviklingsorienteret og fleksibel, herunder i forhold til arbejdstider.
  • Har gode kommunikative kompetencer, mundtlige som skriftlige.
  • Har kendskab til/flair for IT-baserede løsninger.
     
Til gengæld tilbyder vi:
  • Udfordrende arbejdsopgaver med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et dynamisk og givende arbejdsmiljø.
  • Stor grad af medbestemmelse og ansvar.
  • Medindflydelse på egen arbejdstidsplan.
  • Engagerede kollegaer i et tværfagligt miljø.
  • En kultur hvor ledelse og samarbejde baseres på værdier.
  • Godt samarbejde med nabotilbud.
  • Teamdag/p-møder hver 6. uge.
  • Supervision og undervisning.
  • Mulighed for kurser/kompetenceudvikling.
 
Yderligere oplysninger kan ses på: www.guldblommevej14og16.viborg.dk

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til afdelingsleder Karen Korsgaard Andersen på hverdage mellem kl. 08 og kl. 16 på telefon 30 31 52 35.

Ansøgningsfrist: mandag den 26. august 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 3. september 2019.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest.