Lærer til udskolingen


Da en af vore dygtige lærere i overbygningen har fået job som pædagogisk leder, søger vi en lærer med et positivt og professionelt mind-set, som er faglig dygtig, udviklingsorienteret, og som kan indgå i vores professionelle læringsfællesskab i udskolingen.

Som udgangspunkt ønsker vi en fagprofil, som skal dække dansk, idræt, dobbeltlærer i dansk samt kontaktlærerfunktion i overbygningen.

Houlkærskolen er en klyngeopdelt skole med ca. 700 elever og 60 lærere. Skolen indgår i et tæt samarbejde med skoledistriktets institutioner og foreninger.
Skolen har særligt fokus på udvikling af professionelle læringsfællesskaber. Derfor skal du være indstillet på et forpligtende professionelt samarbejde med alle skolens aktører.

Som lærer i udskolingen bliver du en del af et selvstyrende afdelings- og årgangsteam, men vil også fungere som faglærer i resten af afdelingen. Vi forventer, at du er klar til at lade dig udfordre professionelt, reflektere over egen praksis, og at du vil bidrage positivt til din egen og dine kollegaers udvikling.
 

Vores forventninger til dig er:
  • At du er læreruddannet
  • At du er linjefagsuddannet i dansk og idræt
  • At du har gode didaktiske og relationelle kompetencer og kan arbejde med elevinddragelse
  • At du er tydelig og kan udøve god klasseledelse
  • At du evner at samarbejde med forældre, kolleger og ledelse
     
Vi kan tilbyde:
  • En spændende arbejdsplads
  • Engagerede kollegaer
  • Samarbejde i mindre team
  • En skole, der arbejder anerkendende og inkluderende
  • Et personale, som vil hinanden, og hvor humor og livsglæde er i højsædet
 

Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist søndag den 4. august. Ansættelsessamtalen afvikles fredag den 9. august 2019.

Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside. Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Pernille Lilliedahl på 2347 8342.

Stillingen søges via www.viborg.dk