Sygeplejerske til barselsvikariat

Distrikt Nord – Viborg Kommune, søger en sygeplejerske på 35 - 37 timer ugentligt i barselsvikariat.
Stillingen er i dagvagter, med weekend vagt hver 8. weekend, samt hver 4. lørdag i kort vagt. Opstart pr. 2. september 2019.

Distrikt Nord omfatter Skals, Møldrup og Vammen hjemmepleje og hverdagsrehabilitering. Du vil indgå i et stærkt team af engagerede sygeplejersker, som dækker bredt i distriktet.

Vi samarbejder med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet – med rehabilitering i højsæde.

Vi har fokus på velfærdsteknologi i såvel sygepleje som hjemmepleje og træning. Vi benytter i denne forbindelse skærm løsning i hele Viborg Kommune, hvilket betyder at nogle borgere får helt eller delvis besøg via en skærm.
 

Forventninger til dig, er at:
  • du er uddannet sygeplejerske med høj faglighed
  • du har kørekort og egen bil (vi har firmabil, som anvendes af dem der kører de længste ruter)
  • du er stabil
  • du har borgeren i centrum – borgeren skal opleve en samlet indsats
  • du er fleksibel og en god team-player
  • du er anerkendende i dit samarbejde med andre
  • du kan tage selvstændige faglige beslutninger
  • du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • du ser udfordring i at vejlede og undervise sosu-personale og aktivt deltage i en samlet kompetenceudvikling og et kvalitetsløft i distriktet.
 
Vi kan tilbyde dig:
  • en god og individuel introduktion til et afvekslende job i et lærerigt miljø
  • god kollegial sparring og imødekommende kollegaer
  • et selvstændigt, ansvarsfuldt og meningsfyldt arbejde
  • en afvekslende og til tider tempofyldt hverdag præget af spændende faglige udfordringer
  • en dialog baseret arbejdsplads og en arbejdsplads i stor udvikling med gode kollegaer, som vægter det tværfaglige samarbejde højt
 

Så rummer du mangfoldighed, besidder du ordentlighed, er du dygtig og har en god portion mod, så er det lige dig vi søger!

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Samtaler finder sted den 24. juli 2019.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nana Christensen på tlf. 87 87 63 58 eller planlægger Charlotte Palmhøj 21 63 41 77.