Udviklingskonsulent

Har du en sundhedsfaglig baggrund og en overbygning indenfor proceskonsultation og organisationsudvikling? Brænder du for at arbejde i en stærkt værdibaseret offentlig organisation med høje ambitioner om at sikre sammenhængende ydelser for borgerne? Og for at bidrage til at sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø for kommunens ca. 7.000 ledere og medarbejdere? Så er du måske vores nye kollega i HR og Arbejdsmiljø i Viborg Kommune.
 
Om stillingen og opgaverne
I HR og Arbejdsmiljø er vi til for at understøtte kommunens ledelse, MED-system og arbejdspladser i at skabe sammenhængende og værdiskabende ydelser for borgerne, at skabe vækst og effektivisering og attraktive arbejdspladser.

I Viborg Kommune sætter vi arbejdsmiljøet højt, og ønsker at opgradere vores indsats på dette område. Derfor søger vi en udviklingskonsulent til at understøtte vore ledere og medarbejdere i at skabe et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
Vi ser gerne, at du har erfaring med at
  • udvikle og drifte koncepter inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder også indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse af sygefravær
  • facilitere processer på gruppe- og individniveau (samarbejdsproblematikker, krisehåndtering, holdundervisning m.v.)
  • understøtte ledelses- og organisationsudviklingsprocesser
  • sparre med ledere på strategisk, taktisk og operationelt niveau
  • understøtte de strategiske og politiske dagsordener
Du vil indgå i en fagligt stærk og velfungerende afdeling, og dine arbejdsopgaver vil derfor kunne tilpasses din profil, men det vil være en fordel hvis du kan bidrage med en sundhedsfaglig viden i forhold til forebyggende ergonomisk vejledning.
Du kan læse mere om den ramme, vi arbejder inden for, i Viborg Kommunes personalepolitiske værdier, MED-aftalen og ledelsesgrundlaget på vores hjemmeside.
 
Om dig
  • Du har en relevant uddannelse. Gerne en sundhedsfaglig baggrund som f.eks. ergoterapeut, fysioterapeut eller kandidat inden for idrætsvidenskab og kombineret med proceskonsulentuddannelse eller lignende
  • Du har solid erfaring og teoretisk viden på højt niveau inden for opgavefeltet, og har demonstreret evner som proceskonsulent
  • Helt afgørende er din personlighed, hvor vi forventer, at du kan læse og forstå organisationen, omsætte behov til konkret handling og håndtere rollerne i en stabsfunktion i en fagligt stærk organisation.
  • Du har en analytisk og helhedsorienteret tilgang, er udadvendt og har gennemslagskraft.
  • Du er god til at samarbejde og videndele, og er indstillet på at dele dine metoder med andre og i fællesskab udvikle de bedste til tværorganisatoriske standarder.
 
Om os
Som vores nye kollega skal du sidde sammen med 35 medarbejdere i Personale og Organisation i Viborg Kommunes moderne og åbne kontorbyggeri, hvor vi sætter tværfaglighed og samarbejde på tværs af afdelinger højt. HR og Arbejdsmiljø består af 13 medarbejdere, heraf to administrative koordinatorer og 11 konsulenter, og er den ene af to afdelinger i Personale og Organisation: HR og Arbejdsmiljø samt Løn og Personale. Samlet beskæftiger vi os med en bred vifte af personalerelaterede emner fra personalepolitiske, organisatoriske og arbejdsmiljømæssige emner til løn- og personaleadministration, lønforhandlinger og personalejura.

Du bliver således en del af en arbejdsplads, hvor dine kolleger repræsenterer en mangfoldighed af fagligheder samt generelle og specifikke kompetenceområder. En arbejdsplads med de mange udviklingsmuligheder, der ligger i at være en del af et tværfagligt miljø. Vi sætter kvalitet i arbejdet højt, har en uhøjtidelig omgangstone og der er fleksibilitet i opgaveløsningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
 
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om stillingen og opgaverne kan du kontakte afdelingsleder Ulla Kirkedal på 2253 9631 eller mail uki@viborg.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.