Administrativ koordinator

Brænder du for at arbejde med en bred vifte af administrative processer i en dynamisk og ambitiøs kommune? Er du god til at koordinere, samstemme og være en vigtig brik for at få alle tandhjul til at spille sammen? Så er du måske vores nye kollega i HR og Arbejdsmiljø i Viborg Kommune.

Vi er her for at understøtte ledere og medarbejdere i Viborg Kommune med organisations- og kompetenceudvikling, så de kan skabe sammenhæng og værdi for borgerne. Som vores nye kollega skal du sidde sammen med 35 medarbejdere i Personale og Organisation i Viborg Kommunes moderne og åbne kontorbyggeri, hvor vi sætter tværfaglighed og samarbejde på tværs af afdelinger højt. HR og Arbejdsmiljø består af 13 medarbejdere, heraf to administrative koordinatorer og 11 konsulenter, og er den ene af to afdelinger i Personale og Organisation: HR og Arbejdsmiljø samt Løn og Personale.
 
Som udgangspunkt vil dine hovedopgaver være, at
  • bidrage til at sikre en effektiv administration af de centrale uddannelsesaktiviteter for kommunens ca. 7.000 medarbejdere (sammen med din administrative kollega)
  • understøtte de udviklingsaktiviteter, afdelingens konsulenter selv står for, administrativt. Herunder varetage lokalebooking og bestilling af forplejning
  • rådgive og vejlede ledere og medarbejdere i anvendelsen af musskema.dk
  • understøtte formidling af afdelingens budskaber på intranettet
  • understøtte større arrangementer med logistik, forplejning, materialer og praktisk bistand
  • yde administrativ bistand til ledelsen i Personale og Organisation
  • varetage daglige økonomiopgaver, bogføring og budgetopfølgning (Prisme + Silkeborg Data) sammen med chefen for Personale og Organisation.
 
Om dig
Som administrativ medarbejder i HR og Arbejdsmiljø er du dygtig til at have opgaven i fokus. Du formår at sætte dig ind i vores samarbejdspartneres behov og servicere dem professionelt og venligt, så de føler sig godt hjulpet. Du har er en stærk administrativ faglighed, der forstår vigtigheden af at forstå og sætte dig ind i nye styringssystemer, digitale muligheder m.v.

Derfor ønsker vi, at du har:
  • en administrativ uddannelse, f.eks. administrationsbachelor eller lignende
  • erfaring med digital kursusadministration (gerne plan2learn, men ikke et krav)
  • god talforståelse og erfaring med økonomiadministration
  • generelt gode It-færdigheder
  • systematisk sans og evner at skabe overblik og prioritere
  • blik for detaljen og arbejder struktureret
  • eksekveringskraft
  • evner for at indgå i et godt teamwork med dine kolleger, herunder tilrettelægge samarbejdet med din administrative kollega
  • kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde
  • smil i stemmen, er servicemindet, fleksibel og imødekommende
     
Vi tilbyder
En attraktiv stilling på en spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at være med til at præge stillingsindholdet.

I Viborg Kommune har vi en uformel omgangstone, og vi samarbejder på tværs af mange kompetenceområder. Vi sætter kvalitet i arbejdet højt, og skaber værdi for vores borgere og samarbejdspartnere i alt hvad vi gør.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om stillingen og opgaverne kan du kontakte afdelingsleder Ulla Kirkedal på 2253 9631 eller mail uki@viborg.dk

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 24