Nyoprettede projektstillinger

Er du dygtig kommunikerende socialrådgiver eller socialformidler med en god portion erfaring indenfor børne- og ungeområdet, så er du måske lige den kollega, vi søger?

Viborg kommune sætter fokus på sammenhængende indsatser for vores borgere. Vi arbejder mod, at Viborg kommunes borgere understøttes relevant med det mål for øje, at familierne bliver i stand til at klare sig uden- eller i mindre grad af støtte.

På familieområdet fokuserer vi særligt på lokalforankrede løsninger og inddragelse af familien og dennes netværk. Vi tror på, at børn og unge får de bedste muligheder i livet gennem sammenhængende indsatser samt stor grad af involvering af familien og netværk.

I familieafdelingen arbejder vi på at blive endnu dygtigere i samarbejdet med vores borgere. Vi har stor opmærksomhed på, at vi som medarbejdere i familieafdelingen er centrale for samarbejdet omkring familien, og at koordinering af indsatser bredt er en nødvendighed for familiens muligheder i at lykkes.

Viborg kommune har overordnet en målsætning om, at unge mennesker er i uddannelse eller beskæftigelse. Vi har også en politisk målsætning om, at vi i udgangspunktet ikke anbringer unge mennesker over 13 år, da anbringelserne sjældent har den ønskede effekt. Når unge alligevel anbringes er udgangspunktet, at det sker midlertidigt, og at der arbejdes koncentreret mod en hjemgivelse.

Projektstillingerne har bl.a. til formål at indfri disse målsætninger, at barnet/den unge får en uddannelse eller beskæftigelse, og at familieorienterede indsatser foregår i familien og lokalmiljøet med relevante støtteforanstaltninger.

Projektstillingerne er faste stillinger, som de første 1,5 år har dette overordnede formål. Målgruppen er som udgangspunkt børn/unge i alderen 10-17 år. Der vil være tale om anbringelsestruede børn/unge, hvorfor der i projektperioden kompenseres i antallet sager mod, at der sker tættere opfølgning på den enkelte sag i relation til at lykkes med den konkrete målsætning.
 
Vi forventer af dig at:
-
du aktivt bidrager med dit faglige perspektiv og dit positive sind
- du er en teamplayer, og at du kan se fordelen i at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen
- du er modig, ordentlig og dygtig
- du evner at samarbejde bredt og har fokus på medinddragelse
- du har organisatorisk tæft og forstår præmissen at arbejde i en politisk styret organisation
- du har gode kommunikative evner
- du vægter inddragelse af borgerens perspektiv
- du arbejder koncentreret for at indfri målsætningen
 
Du kan forvente:
- Super dygtige og engagerede kollegaer og ledere
- En faglig ambitiøs afdeling, hvor vi støtter hinanden
- En afdeling, der vægter det gode samarbejde med borgere såvel som samarbejdspartnere
- En individuelt tilrettelagt mentorordning
- Glade kollegaer og god stemning
                        
Om stillingerne:
Der er tale om 2 faste fuldtidsstillinger. Stillingerne er til besættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest derefter. Stillingerne forankres organisatorisk under teamlederen for Ungeteamet som udgangspunkt. Der vil være fokus på effekten i projektperioden. Efter projektperioden placeres stillingerne efter behov.
 
Om Familieafdelingen
Vi er ca. 70 ansatte i Familieafdelingen, og vi har til huse på Viborg Rådhus, der i høj grad understøtter samarbejde på tværs af forvaltninger og kreative løsninger til gavn for vores borgere.

Afdelingen består af:
  • Fremskudte socialrådgivere (bygger bro mellem almensystemet og Familieafdelingen)
  • Fronten (modtager og vurderer alle underretninger, afdækker alle nye sager mv)
  • Integrationsteamet (arbejder med flygtningefamilier indenfor integrationsperioden)
  • Handicapteamet (der primært arbejder efter SEL §§ 41 og 42, men også efter SEL § 50)
  • Børneteamet (udsatte familier med børn i alderen 0-12 år)
  • Ungeteamet (udsatte familier med børn i alderen 13-18 (23) år)
  • Lederteamet består af 4 teamledere, en socialfaglig koordinater og en kvalitetssikringskoordinator, der arbejder på tværs af afdelingen samt en afdelingsleder.
 
Vil du høre mere om de forskellige stillinger, kan du kontakte:
Teamleder, Charlotte Lomholdt på telefon 93 59 80 30
Arbejdsmiljørepræsentant, Julie Kirketerp Galacho på 41 93 34 49
 
Ansættelsessamtalerne afholdes d. 29. maj 2019