Teknisk servicemedarbejder

Karup skoledistrikt søger pr. 1. Juni 2019, ellers snarest derefter, en teknisk servicemedarbejder på fuld tid. Den kommende servicemedarbejder skal indgå i et team, som består af en team- og teknisk serviceleder, en teknisk servicemedarbejder samt virksomhedspraktikanter.

Teknisk serviceteamet servicerer 8 forskellige matrikler – heriblandt skole, børnehaver, plejecenter og bibliotek og andre kommunale bygningsenheder. Her vil du skulle være medvirkende til at skabe de bedste rammer for de institutioner, som har til huse i bygningerne.
 
Jobbet består blandt andet af ind- og udvendig bygningsvedligeholdelse, styring og vedligehold af tekniske installationer, pasning og renholdelse af udendørsarealer, affaldshåndtering, vinterforanstaltninger, klargøring af lokaler til møder samt øvrige arrangementer.
 
Vi lægger vægt på, at du som person: 
  • er ansvarsbevidst, stabil, fleksibel, struktureret, løsningsorienteret
  • er robust
  • er selvstændig og samtidig kan arbejde i teams
  • kan indgå i et tæt samarbejde omkring opgaveløsninger
  • har ordenssans og faglig stolthed
  • har en håndværksmæssig baggrund, gerne med en bred vifte af håndværksmæssige kompetencer
  • kan anvende Office-pakken og har indsigt og interesse i anvendelse af almindelige IT-systemer samt kendskab til CTS anlæg, adgangskontrol, alarmsystemer
  • er serviceminded og udstyret med humor og godt humør
  • er udadvendt og imødekommende med sociale kompetencer og har lyst og evner til at arbejde blandt børn, unge og ældre mennesker
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • har min. B-kørekort

Vi tilbyder dig: 
  • et selvstændigt, udfordrende og afvekslende job på en arbejdsplads der vægter et godt arbejdsmiljø, og hvor atmosfæren er positiv og uformel
  • en arbejdsplads, hvor din indsats bliver værdsat
  • mulighed for selv at være med til at præge din hverdag
  • en uforudsigelig hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver

    Du kan kontakte Finn Jönsson på telefon 41 71 96 27 for yderligere information
 
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Ansøgning med relevante bilag
  • Ansøgningsfrist 22. Maj 2019
  • Forud for en ansættelse skal der foreligge en børne- og straffeattest
 
Samtaler vil finde sted mandag d. 27. Maj 2019