Social og sundhedshjælper - fast stilling

Hjemmeplejen Viborg Kommune  - Distrikt Vesterparken

Trives du med udfordringer og brænder du for et arbejde i tæt samarbejde med borgeren i borgerens eget hjem?
 
Så tilbyder vi DIG muligheden for at blive vores nye kollega indenfor et spændende ældreområde i udvikling.

Med tiltrædelse den 1. maj 2019, søger vi en social- og sundhedshjælper
til Hjemmeplejen distrikt Vesterparken, Viborg Kommune.
Der er tale om en stilling i blandede vagter, med fortrinsvis dagvagter - weekendarbejde 5 weekender på en 12 ugers rulleplan
Timeantal kan aftales så det tilpasses dine ønsker.
 
Distrikt Vesterparken dækker den nordvestlige del af Viborg By og har mødested på Rughavevej i Vestervang.
Vi har fokus på velfærdsteknologi i såvel hjemmepleje som sygepleje og træning og benytter i den forbindelse Skærm løsning i hele Viborg Kommune, hvilket betyder at nogle borgere får helt eller delvis deres ”besøg” via en skærm.


Vi tilbyder:
  • Et tværfagligt samarbejde om borgeren.
  • En afvekslende og til tider tempofyldt hverdag præget af spændende faglige udfordringer.
  • God introduktion og imødekommende kolleger.
  • Team-samarbejde.
  • God kollegial sparring.
  • Medindflydelse og frihed under ansvar.
  • En arbejdsplads hvor værdier som mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod vægtes højt
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter fleksibilitet, nærhed og humor højt.
 
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet Social- og sundhedshjælper
  • Kan arbejde selvstændigt inden for eget kompetenceområde og har lyst til og ser værdien i at arbejde tværfagligt til gavn for borgeren.
  • Er anerkendende i dit samarbejde med andre.
  • Tager ansvar, både personligt og fagligt.
  • Har et respektfuldt og positivt menneskesyn, og at du arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den enkelte borgeres prioriteter og ressourcer.
  • At du bidrager aktivt til et godt arbejdsklima.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Ansøgningsfrist: den 25. marts 2019
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29.03-19 fra kl. 8.00